Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 208
Offentligt
3015735_0001.png
Til
Afs.:
TRANSPORTUDVALGET
Jørn Holmgaard
Vesterled 13,
6650 Brørup
Mobil: 23477647
Mail:
[email protected]
Tidligere prøvesagkyndig hos:
Politi og Færdselsstyrelsen.
Brørup, den 6. maj 2025
1
Gennem mange år som prøvesagkyndig hos Politiet og Færdselsstyrelsen har jeg
haft mange til generhvervelse af kørekort og til udvidelse af kørekort med nye
kategorier.
Samstemmende har disse borgere med en spredt alder udtalt, at én af de gode
ting, som de har oplevet gennem kurset var, at de blev opdateret omkring viden i
teoretiske spørgsmål og kendskab til praktiske kørefærdigheder – alt sammen
med det mål at passe på sig selv og andre i trafikken.
Alle udtalte, at det burde være krav/lov, at enhver skal have et
vedligeholdelseskursus med et tidsinterval.
Deraf kom tanken, at et obligatorisk vedligeholdelseskursus kan indføres i
forbindelse med
1) fornyelse af kørekortet hver 15. år, og
2) hvert 15. år for personer med kørekort gyldigt til 70 år.
Kørekortet har i dag en
Gyldighed på 15. år eller med en kortere gyldighed.
Kørekort udstedt før 19. januar 2013 har en
Gyldighed indtil 70. år eller med en kortere gyldighed.
Forslag om borgerkrav:
Obligatorisk vedligehold af teoretiske og praktiske kørefærdigheder til
kategori A og/eller B hvert 15. år.
Kurset skal gennemføres hos en godkendt kørelærer og/eller hos AMU som
en IDV-efteruddannelsesaktivitet.
Et vedligeholdelseskursus skal
ikke
være prøveorienteret, men skal indeholde:
3 lektioner teori gennemgang
1 lektion på køreteknisk anlæg – egen bil kan anvendes
2 lektioner praktisk kørsel – egen bil eller skolevogn
(sikkerhed for kørelærer).
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 6/5-25 vedrørende et obligatorisk vedligehold af teoretiske og praktiske kørefærdigheder, fra Jørn Holmgaard, Brørup
3015735_0002.png
Et sådan kursus har naturligvis en pris.
Kurset kan f.eks. udbydes af AMU som vedligeholdelseskursus, hvor
borgeren betaler en relativ lille del af udgiften, mens Staten refunderer det
resterende til Uddannelsesstedet.
AMU-kursus kan ikke tilbydes borger med høj uddannelse, hvorfor
vedligeholdelseskurset skal kobles sammen med Forsikringsselskaberne /
lovpligtig Ansvarsforsikring for borger som ejer/bruger af køretøj, således at
en borger, der ikke kan aflægge efteruddannelsen i AMU-regi, i stedet
aflægger efteruddannelsen hos en kørelærer og får forsikringsselskabet til
at refundere op til 3.000 kr. pr. person pr. kursus.
Alternativt kan kurset udbydes som IDV-kursus, hvor borgeren selv betaler
det fulde beløb.
Tilgang og krav:
Systemet udsender i dag info til borger vedr. tid til pas-fornyelse.
En lignende information skal udsendes til borger, som skal have kørekortet
fornyet eller deltage i et vedligeholdelses kursus ved et 15 års forløb.
I denne info skal der gives besked, om borgeren skal gennemgå
et vedligeholdelseskursus for at kunne beholde retten til fornyelse af
kørekortet eller
er pålagt et vedligeholdelses kursus inden for kørekortets gyldighed til
borgerens 70. år.
Borgeren kan være fritaget for fornyelse, jf. afsnit Fritaget.
Kontrollen kan udføres via Kørekortregistret.
Derved har man fra centralt hold indhentet oplysningerne forud for borgerens
henvendelse til Borgerservice.
Fritaget:
Visse borgere kan være fritaget for et vedligeholdelseskursus, såfremt de inden for
de sidste 15 år har:
1) Udvidet kørekortet med nye kategorier til store køretøjer over 3500 kg. og
med krav om EU-kvalifikationsbevis og B/EP (kode 400 – erhvervsmæssig
personbefordring – alle fornyes hvert 5. år.
2) Udvidet kørekortet med andre kategorier,
3) Generhvervet kørekortet efter betinget eller ubetinget frakendelse.
Dokumentation for gennemført vedligeholdelseskursus skal vedlægges Ansøgning
om kørekort P23 i forbindelse med indsendelse til Borgerservice.
Målet
med et vedligeholdelseskursus er at enhver bilist skal tage ansvar for sin
egen kørsel blandt trafikanter og en forståelse for at vedligeholde sine egne
2
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 6/5-25 vedrørende et obligatorisk vedligehold af teoretiske og praktiske kørefærdigheder, fra Jørn Holmgaard, Brørup
3015735_0003.png
færdigheder, som fortsat skal være på et højt niveau i et trafikbillede, som bliver
større og mere kompliceret, og hvor vejvreden føles stigende.
Ser vi på mange andre fagområder i samfundet – både i det offentlige og i det
private – så pågår der for alle én eller anden form for efteruddannelse/vedligehold
med indsigt i ny viden på deres specifikke fagområde.
At køre bil er vel i bund og grund også et specifikt fagområde, men hvor bilister
aldrig bliver pålagt at vedligeholde sine kørefærdigheder.
Derfor skal det gælde for os bilister, så vi dermed kan spare mange triste
omkostninger og tunge oplevelser/tragedier.
3
Med venlig hilsen
Jørn Holmgaard