Til Folketingets Transportudvalg
15. april 2025
Kære Jens Meilvang
Forligskredsen bag Aftale om Infrastrukturplan 2035 forventes i løbet af
foråret 2025 at blive præsenteret for Miljøkonsekvensvurderingen af udvi-
delsen af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum med henblik på at
skulle beslutte den videre proces for projektet.
Udvidelsen af motorvejen vil have en stor indflydelse på borgerne i Fu-
resø Kommune - ikke mindst for så vidt angår trafikstøjen fra motorvejen.
Furesø Kommune ønsker at være med til at finde visionære og sammen-
hængende løsninger for bekæmpelse af støj fra motorvejen. Støjbekæm-
pelsen kan nemlig udformes på en måde, så flere infrastrukturprojekter
tænkes sammen.
Med en overdækning på en del af strækningen giver det mulighed for at
placere en ny station i Farum ved motorvejen, som en vigtig forudsætning
for at realisere forlængelsen af S-toget mod Hillerød. Det bliver også et
trafikalt knudepunkt for den tværgående mobilitet. Samtidig kan man opnå
en sammenhængende by uden sundhedsskadelig støj. Endelig bør mulig-
hederne for at skabe grøn energi med solceller forfølges. Alternativet er
drastiske støjskærme som skærer gennem hele bylandskabet.
En lille delegation fra Furesø Kommune anmoder derfor om foretræde for
Transportudvalget på en af jeres mødedage om muligt ultimo maj 2025 for
at præsentere et visionsoplæg for, hvordan en visionær og sammenhæn-
gende løsning gennem Furesø Kommune kan se ud.
Tidspunkt for foretræde kan koordineres med Borgmestersekretær, Rikke
Furesø Kommune
Center for Borgerservice
og Organisation
Ledelsessekretariatet
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4000
Kontaktperson:
Rikke Blaabjerg Collin
Dir. tlf.: 72164268
Åbningstider:
Mandag-fredag kl. 10-14
Torsdag dog kl. 10-17
furesoe.dk
Venlig hilsen
Ole Bondo Christensen
Borgmester