Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 186
Offentligt
3004049_0001.png
DN København
Dato: 7. april 2025
Til: Økonomiudvalget, Københavns kommune og Folketingets Transportudvalg
Vedr. Aftale mellem regeringen og Københavns Kommune om:
Byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm
Det er vores vurdering at de forudsatte trafikinvesteringer ikke giver grundlag for den
udbygning med boliger og arbejdspladser, der forudsættes i aftalen. Med andre ord, vil de
forudsatte trafikinvesteringer ikke kunne tilgodese de behov, som udbygningen medfører.
Der er ikke fremlagt dokumentation for, at aftalen af 28. marts forholder sig hertil.
Det har
også været et gennemgående træk i planerne for Lynetteholmen, at man ikke har foretaget en
kvalificeret vurdering heraf.
Og det er dybt problematisk. En utilstrækkelig fysisk infrastruktur vil medføre en meget
mindre byudvikling, som igen vil betyde markant færre indtægter fra salg af byggeretter. Den
eksisterende metro har til og med også allerede en skrøbelig økonomi, hvor det er tvivlsomt
om den allerede eksisterende metrogæld kan tilbagebetales, som forudsat.
Samlet betyder det, at projektet kan blive en stor økonomisk belastning for København, der
kan få betydning for byens
grønne omstilling når det gælder f.eks. efterlevelse af de planetære
grænser, realisering af Københavns langsigtede klima- og miljømål, klimatilpasning
og
skabelse af nye rekreative muligheder for mennesker og plads til natur i byen.
Trafikbetjeningen er stærkt underdimensioneret
Vi mangler at indstillingen forholder sig til om de forudsatte trafikinvesteringer er fysisk er
tilstrækkelige til det antal beboere og arbejdspladser der forudsættes.
Allerede med Transportministeriets strategiske miljøvurdering af plan for byudvikling og
infrastruktur til Østhavnen, herunder Lynetteholm, fra august 2022 gik det galt. Ministeriet
forudsatte en udbygning af Østhavnen til 66.000 indbyggere og 54.300 arbejdspladser [3].
Men der blev ikke gennemført en seriøs vurdering af, om den planlagte infrastruktur (Østlig
Ringvej, metro og cykelforbindelser) havde fysisk kapacitet nok til at kunne betjene den nye
by, der primært skulle etableres på opfyld ude i Øresund. Den anvendte beregningsmodel
(OTM) forholder sig nemlig ikke til, om der er trafikkapacitet nok i metroen, det er en model-
forudsætning, at det er der bare
og derfor blev der heller ikke med de oprindelige OTM-
beregninger af havnesnittet fremlagt et brugbart politisk beslutningsgrundlag.
Det er Transportministeriet opfattelse, at når Københavns Kommune er planmyndighed for
Østhavnen, herunder Lynetteholm, så er det alene Københavns Kommunes opgave at vurdere
om der er tilstrækkelig trafikbetjening af byudviklingsområderne.
I Økonomiforvaltningens Lynetteholmssekretariats bemærkninger i høringsnotatet til bl.a.
høringssvar
324 og 748 argumenteres der med, at forvaltningen har
taget udgangspunkt i de
forudsætninger som blev anvendt i forbindelse med den Strategiske Miljøvurdering for
udvikling af Østhavnen [1] - som så er blevet opdateret med nye befolknings- og
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 7/4-25 vedrørende aftale mellem regeringen og Københavns Kommune om: Byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm, fra Danmarks Naturfredningsforening København
3004049_0002.png
arbejdspladsprognoser fra Økonomiforvaltningen. Problemet med disse bemærkninger er, at
man undlader at forholde sig eksplicit til, om der er tilstrækkelig kapacitet i den aftalte
infrastruktur. Man forsøger altså at kortslutte argumentationen, ved at forudsætte, at det er
der [2].
Med aftale om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm fra den 28. marts 2025 sker der to
markante ændringer i forhold til den strategiske miljøvurdering fra august 2022.
Antallet af indbyggere i Østhavnen er skruet op fra 66.000 til 80.000 indbyggere og
infrastrukturen er skåret ned til en kapacitetsmæssig endnu ringere discountløsning [3]: M5
mellem Østerport St. og Lynetteholm er fjernet og Østlig Ringvej er skrumpet ind til en stump
vej mellem Nordhavn og Lynetteholm. Det gør det yderligere alvorligt, at man ikke forholder
sig til kapaciteten. Da planerne for Østhavnen og Nordhavnen indebærer en by på størrelse
med Aalborg og for Østhavnen (Lynetteholm, Refshaleøen og Kløverparken) alene en by på
størrelse med Esbjerg. De ville åbenlyst ikke kunne klare sig med en infrastruktur som forslået
i planerne.
Finansieringsbidraget fra byudviklingen er højst usikker
Metroen økonomi har været og er stadig skrøbelig. Med de forudsætninger der nu er lagt ind i
planerne for Østhavnen vil den byudvikling, der er finansieringsgrundlaget for M5 være yderst
usikker.
Den oprindelige metro (M1/M2) var insolvent få år efter, at den sidste delstrækning var sat i
drift. Det har bl.a. professor Bent Flyvbjerg påvist [4]. Ørestadsselskabet blev derfor
reorganiseret og rekapitaliseret i 2007 og det blev besluttet at bygge en ny metrocityring.
Indtægtsgrundlaget er imidlertid også fejlvurderet for cityringen, som her få år efter åbningen
er kritisk bagefter basisbudgettet i forretningsstrategien [5]. Transportministeriet har også
vurderet, at der med den aktuelle passagerudvikling, kan blive behov for et milliard stort
ejerindskudsbehov i 2025, såfremt det fastholdes at metrogælden skal være afbetalt i 2066
[6]. Den 25. februar orienterede overborgmesteren Økonomiudvalget om at
tilbagebetalingstiden var forlænget med 2 år til 2068 [7]
og med aftalen af 28. marts bliver
tilbagebetalingstidpunktet for alle metrostrækninger (M1-M5) beregnet til 2102, eller 100 år
efter at den første strækning åbnede i oktober 2002.
Ser man alene på metroens afdragsprofil efter aftalen af 28. marts ser den ud som vist i
figuren.
2
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 7/4-25 vedrørende aftale mellem regeringen og Københavns Kommune om: Byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm, fra Danmarks Naturfredningsforening København
Iflg. det gamle langtidsbudget ville metroselskabet begynde at afbetale anlægsgælden fra
2035 og frem til 2068, under forudsætning af at passagertallet indenfor få år bliver bragt i
overensstemmelse med basisbudgettet i forretningsstrategien som forudsætter en markant
passagerfremgang til 189 millioner i 2035 [8].
Med 28. marts aftalen vil metroselskabets gæld vokse til mindst 58,9 mia. kr., hvorefter
anlægsgælden med renters rente skal nedbetales på lidt over 25 år fra 2075 [9]. Forskellen til
situationen før 28. marts aftalen er markant, da metroen ifølge det seneste langtidsbudget
begynder at give overskud fra 2068. Derfor kan prisen for M5 vise sig at blive en gæld og et
manglende overskud på sammenlagt 70-75 mia. kr. i 2075.
Muligheden for at afdrage denne anlægsgæld afhænger ikke mindst af, om de forudsætninger
som Københavns kommune har lagt til grund for aftalen, kan realiseres i den fysiske
virkelighed. Da forudsætningerne ikke er valideret i forhold til den
fysiske realiserbarhed af
byudviklingen, er det direkte hasardspil med Københavns fremtidige økonomiske formåen, hvis
en sådan seriøs risikovurdering og -afdækning ikke er en del af beslutningsgrundlaget.
Der er også kommet frem at By & Havns udgifter til byggemodning mv. er langt større end
tidligere antaget. Fra stiftelsen i 2007 til 2022 havde By & Havn et likviditetsoverskud fra salg
af arealer og byggeretter på 11 mia. kr. ekskl. investeringer på 8,4 mia. kr. (f.eks. til
byggemodning). Nettooverskuddet var derfor over de 15 år på beskedne 2,6 mia. kr. [10].
I aftalen fra den 28. marts estimeres det, at By & Havn får nettoindtægter på hele 21 mia. kr.
fra salget af byggeretter i Østhavnen. En forudsætning der ikke alene udfordres af de fysiske
infrastrukturbegrænsninger, men også af de hidtidige erfaringer og det forhold at
byggemodningsomkostninger på Lynetteholmens opfyld må forventes at blive ekstraordinært
store.
Ernst & Young rapporten om
finansiering og organisering af Lynetteholm arbejder også med
usædvanligt lave byggemodningsomkostninger, specielt da det er forventningen, at der skal
bygges tæt og højt i et forsøgt på at leve op til de politiske måltal i aftalen.
Ernst & Young rapporten forudsætter også, at de byggeretspriser som By & Havn kan realisere
efter 2030 procentuelt er mere end dobbelt så store som stigningen i de realiserede
ejendomspriser [11] - en stærkt tvivlsom forudsætning, men som ikke desto mindre er en
central forudsætning for beregningen af det anslåede finansieringsbidrag fra byudviklingen på
Lynetteholm og i resten af Østhavnen. Hvis byggeretspriserne fulgte ejendomspriserne og
byggemodningsomkostningerne var mere realistiske, ville nettofinansieringsbidraget være
langt under de 21 mia. kr. som aftalen forudsætter.
Det var en meget dyr beslutning af reducere metroens kapacitet i 1995, fra 4 til 3 vogne, og
lige nu ser det ud til, at det er en endnu dyrere beslutning af finansiere M5-metroen med en
fremtidig og stærkt usikker byudvikling på Lynetteholm.
Det er nu vi skal tænke os om.
Med venlig hilsen
Knud Erik Hansen
formand DN København
Per Henriksen
bestyrelsesmedlem DN København
3
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 7/4-25 vedrørende aftale mellem regeringen og Københavns Kommune om: Byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm, fra Danmarks Naturfredningsforening København
Noter
[1] Samfundsøkonomiske effekter ved udvikling af Østhavnen, Bilag 2: Beregningsforudsætninger (OTM),
30. august 2022
[2] Høringsnotat vedr. høringen af miljøkonsekvensvurderingen af metrolinje M5, Økonomiforvaltningens
Lynetteholmsekretariat, 2. april 2025 p. 55.
[3] Kun råd til trafikale discountløsninger på Lynetteholm: »Det hænger ikke sammen«, Ingeniøren, 1.
april 2025
[4] Cost Overruns and Demand Shortfalls in Urban Rail and Other Infrastructure, Bent Flyvbjerg,
Transportation Planning and Technology, vol. 30, no. 1, pp. 9-30, 25. Juni 2013
[5] Metroselskabet jubler mens passagertallet svigter, Hans Schjær-Jacobsen,
Ingeniøren, 11. februar 2025
[6] Transportministeriet, Metroselskabets økonomi, notat 30. April 2024
[7] Orientering om offentliggørelse af Metroselskabets passagertal og økonomi, Økonomiforvaltningens
kontor for selskaber og rettigheder, 25. February 2025
[8] Fremtidens Metro, Strategi 2023-2026, Metroselskabet
[9] Aftale mellem regeringen og Københavns Kommune om: Byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm,
Bilag 4, Tabel 1, p. 21
[10] TRU Alm. Del - endeligt svar på spørgsmål 147, Transportudvalget 2023-24
[11] Undersøgelse af finansiering og organisering af Lynetteholmen,
Ernst & Young, maj 2020, p. 36
4