Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 436
Offentligt
3069060_0001.png
Mangler vi viden for skabe en god
kronikerpakke for patienter med KOL?
FORETRÆDE FOR SUNDHEDSUDVALGET
AALBORG UNIVERSITET
2025
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 436: Præsentation fra overlæge og professor Ulla Møller Weinreich, Aalborg Universitets foretræde 16/9-25 om manglende forskning om KOL og om kronikerpakke for patienter med KOL
3069060_0002.png
KOL: EN AF DE MEST UDBREDTE
KRONISKE SYGDOMME I DANMARK
•
Op mod 400.000 danskere forventes af have sygdommen
–
men kun halvdelen ved det. Det svarer til
omkring hver 10. voksne dansker.
•
90 % af patienter med KOL lider samtidig af én eller flere kroniske sygdomme.
•
Danmark var det land i Europa, der havde flest KOL-dødsfald pr. indbygger i 2020.
•
Der dør årligt omkring 3.300 personer som en direkte følge af KOL, og 2.200 personer, hvor KOL er den
indirekte dødsårsag.
•
Næsten 10 danskere dør af KOL om dagen. I 2021 var sygdommen den hyppigste dødsårsag i Danmark.
•
KOL er den sygdom, der medfører størst tab af livskvalitet.
•
Der er omkring 20.000 akutte indlæggelser om året pga. sygdommen. Sammenlignet forårsager astma
ca. 6000 og lungekræft tæt på 14.000.
•
Mindst 85 % af alle tilfælde af KOL i Danmark skyldes rygning. Men KOL kan også være forårsaget af
støv, røg og giftige gasser/dampe fra arbejdspladser, passiv rygning, luftforurening, mangelfuld
udvikling af lungerne, andre genetiske faktorer eller som følge af andre kroniske sygdomme.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 436: Præsentation fra overlæge og professor Ulla Møller Weinreich, Aalborg Universitets foretræde 16/9-25 om manglende forskning om KOL og om kronikerpakke for patienter med KOL
3069060_0003.png
VI MANGLER VIDEN
for at kunne skabe en god kronikerpakke med optimale udredningstilbud og behandlingsmuligheder.
Vi mangler forskning om:
Social og geografisk ulighed
Dén viden kan medføre:
Der bl.a. skabes behandlingstilbud for patienter, hvor
kvaliteten ikke er afhængig af, hvor i landet, man bor.
Det handler ikke kun om flere læger, men hvordan man skaber
et tilbud, der møder patienterne dér, hvor de er.
Tidlig opsporing af multisygdomme og bedre tilrettelæggelse
af individuel behandlingsplan.
Bl.a. viden til læger og sundhedsprofessionelle i forhold til
tidlig opsporing af symptomer. En tidligere indsats kan betyde
længere tilknytning til arbejdsmarkedet og bedre udnyttelse af
statens ressourcer.
Videreudvikling og udvikling af teknologier som
patientgruppen evner at bruge. Bedre udnyttelse af
økonomiske ressourcer og nuværende
hjemmebehandlingsmuligheder.
Et bedre grundlag for, hvordan vi kan tilpasse et
arbejdsmarked, der passer til patienterne
–
og hvordan vi
hjælper patienterne med at kunne være på arbejdsmarkedet.
Vi er i kontakt med både DI og DE for praktisk samarbejde.
Risikoen for at udvikle andre kroniske sygdomme som følge
af KOL
Kønsforskelle
Patienternes teknologiske udfordringer
Alt for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 436: Præsentation fra overlæge og professor Ulla Møller Weinreich, Aalborg Universitets foretræde 16/9-25 om manglende forskning om KOL og om kronikerpakke for patienter med KOL
3069060_0004.png
DER MANGLER FINANSIERING
Ingen af de store fonde har et fokus på KOL-området. Eksempelvis:
Novo Nordisk Fonden
A.P. Møller Fonden
Lundbeck Fonden
Tryg Fonden
Nordea Fonden
Nogen, der gerne vil, men som reelt ikke er mulige, bl.a. pga. fortid i tobaksindustrien. Eksempelvis:
Augustinus Fonden
Det Obelske Familiefond
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 436: Præsentation fra overlæge og professor Ulla Møller Weinreich, Aalborg Universitets foretræde 16/9-25 om manglende forskning om KOL og om kronikerpakke for patienter med KOL
3069060_0005.png
Emil Bargmann Madsen og Jens Peter Andersen fra AU, forskning fra 2024:
Funding priorities and health outcomes in Danish medical research
KOL MODTAGER MINDST FINANSIERING
Stor skævhed mellem sygdomsbyrde og forskningsmidler
•
Der er generelt dårlig sammenhæng mellem, hvor stor en
sygdomsbyrde en sygdom har, og hvor mange
forskningsmidler den får.
•
Nogle sygdomme får langt mere end deres byrde tilsiger,
mens andre store folkesygdomme får markant mindre.
Rapportens konklusioner:
Fordelingen af danske forskningsmidler afspejler i høj grad
etablerede forskningsområder og stærke forskningsmiljøer,
snarere end samfundets sygdomsbyrde.
Der er et betydeligt potentiale for at omlægge en del af
midlerne til sygdomme, hvor forskningen i dag er
underrepræsenteret i forhold til sundhedsbelastningen.
*all major public and private research foundations in the period 2004–2016 for 34,160 publications linked to 2630
grants, receiving DKK 4.8 billion in funding
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 436: Præsentation fra overlæge og professor Ulla Møller Weinreich, Aalborg Universitets foretræde 16/9-25 om manglende forskning om KOL og om kronikerpakke for patienter med KOL
3069060_0006.png
JEG HAR BRUG FOR JERES HJÆLP
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 436: Præsentation fra overlæge og professor Ulla Møller Weinreich, Aalborg Universitets foretræde 16/9-25 om manglende forskning om KOL og om kronikerpakke for patienter med KOL
3069060_0007.png
TAK FOR JERES TID
Ulla Møller Weinreich,
ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital og
professor i lungemedicin på Aalborg Universitet.
[email protected]
30 68 75 26