SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 425: Henvendelse af 4/9-25 fra Prostatakræftforeningen PROPA vedr. foretræde om indsatsen mod prostatakræft

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 425
Offentligt

Haralds historie: En øm skulder – og et livsvigtigt besøg hos lægen

Harald var i begyndelsen af 50’erne. Han havde et godt arbejde, følte sig

rask, motionerede jævnligt og havde aldrig rigtig fejlet noget alvorligt. Men

en vedvarende smerte i skulderen, som han først slog hen, fik ham til sidst

til at bestille en tid hos lægen.

“Jeg regnede med, at det var noget muskulært. Måske fra havearbejde el-

ler måske havde jeg siddet for meget foran computeren. Jeg havde ikke

forestillet mig, det kunne være noget alvorligt.”

Men lægen tog, heldigvis, også en blodprøve. Den viste forhøjet PSA. Yder-

ligere undersøgelser afslørede, at Harald havde prostatakræft. Opdaget i

tide, før sygdommen havde nået at sprede sig.

“Det var et chok. Jeg havde ingen symptomer, følte mig frisk – og alligevel havde jeg kræft.”

Harald stod over for valget mellem operation og strålebehandling. Han valgte operation. Behandlingen gik

godt, og han følte sig tryg og taget alvorligt under hele forløbet.

“Når der dukkede bivirkninger op, stod der en læge klar. Det gav en enorm tryghed.”

I dag er Harald rask og er tilbage på arbejde og ser tilbage med taknemmelighed – men også med et klart

budskab:

“Mænd er ofte for dårlige til at gå til lægen. Vi venter for længe, selv når kroppen siger fra. Havde jeg ikke

reageret på den skulder, havde jeg måske ikke opdaget kræften i tide.”

Derfor skal mænd tage det alvorligt

Haralds historie er en påmindelse om, at kræft ikke altid giver symptomer. Mange mænd ignorerer symp-

tomer eller udskyder lægebesøg, og det kan få alvorlige konsekvenser. Et simpelt tjek kan redde liv, lige-

som det gjorde for Harald.

Prostatakræft

Prostatakræft er en kræftform, der udvikler sig i

blærehalskirtlen, en lille kirtel placeret lige under

blæren hos mænd. Prostata er ansvarlig for at

producere en væske, der udgør en del af sæden.

Kræften opstår når cellerne i prostata begynder

at vokse ukontrolleret og danner en ondartet tu-

mor. Prostatakræft udvikler sig ofte langsomt,

men kan også være mere aggressiv og sprede

sig til andre dele af kroppen, som knogler og

lymfeknuder.

Hvem får prostatakræft?

Prostatakræft rammer primært mænd over 45 år,

og risikoen stiger med alderen. Er eller har fami-

liemedlemmer været ramt af prostatakræft, er

man en i særlig risikogruppe, især hvis der er

tale om far, bror eller farbror. Det samme kan

gælde, hvis ens mor, søster eller moster har haft

brystkræft eller livmoderhalskræft.

Symptomer

Prostatakræft udvikler sig ofte langsomt, og

mange oplever ingen symptomer i de tidlige sta-

dier. Det er først, når kræften er mere fremskre-

den, at symptomerne kan vise sig.

Disse

kan

inkludere vandladningsproblemer som

hyppigere eller svag urinstrøm, blod i urinen eller

sæden, smerter i lænden, hofterne eller bække-

net.

Da symptomerne kan være vage eller

forveksles med andre lidelser som forstørret

prostata, er det vigtigt at blive undersøgt,

hvis du oplever forandringer.

Følg os på propa.dk, Facebook eller LinkedIn.

Prostatakræftforeningen PROPA - Lumbyvej 11 D - 5000 Odense C - Tlf. 33 12 78 28

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 425: Henvendelse af 4/9-25 fra Prostatakræftforeningen PROPA vedr. foretræde om indsatsen mod prostatakræft

Diagnosen stilles ofte gennem en kombination af

blodprøver, hvor niveauet af PSA (Prostata Spe-

cifikt Antigen) måles, samt en fysisk undersø-

gelse, typisk en rektal eksploration. Hvis der er

mistanke om kræft, kan der tages en biopsi, hvor

små vævsprøver fra prostata undersøges for

kræftceller. Yderligere undersøgelser som MR-

scanninger og knoglescanninger kan bruges til at

vurdere, om kræften har spredt sig.

Behandling når prostatakræft opdages i tide

Når prostatakræft opdages i de tidlige stadier, er

chancerne for en effektiv behandling og helbre-

delse ofte meget gode. Behandlingsmulighederne

kan variere afhængigt af den enkeltes situation,

men omfatter ofte følgende:

Aktiv overvågning:

Hvis kræften er langsomt

voksende og/eller i et tidligt stadie, er behandling

måske ikke akut nødvendigt. Så kan sygdommen

i stedet følges tæt gennem årlige kontroller med

måling af PSA-tal og evt. scanning og biopsi.

Operation:

Radikal prostatektomi er en kirurgisk

fjernelse af hele prostata og tilhørende væv.

Dette kan være en effektiv behandling, når kræf-

ten er lokaliseret til prostata.

Strålebehandling:

Stråler bruges til at dræbe

kræftcellerne. Dette gøres enten eksternt med

ekstern strålebehandling eller internt med

brachyterapi, hvor radioaktive korn placeres i

prostata.

Tidlig opdagelse giver ofte mulighed for at vælge

den behandling, der bedst passer til dit behov,

samtidig med at risikoen for bivirkninger reduce-

res.

Behandling når prostatakræft ikke opdages i

tide

Hvis prostatakræften opdages i et mere frem-

skredent stadie, hvor den har spredt sig uden for

prostata, kan behandlingen blive mere kompleks

og målrettes mod at kontrollere sygdommen sna-

rere end at helbrede den. Behandlingsmuligheder

kan inkludere:

Hormonbehandling:

Denne behandling sigter

mod at reducere niveauet af mandlige hormoner,

der kan stimulere kræftvækst. Hormonbehand-

ling kan hjælpe med at bremse kræftens pro-

gression.

Kemoterapi:

Hvis hormonbehandlingen ikke er

tilstrækkelig, kan kemoterapi anvendes for at an-

gribe kræftceller, der har spredt sig til andre dele

af kroppen.

-2-

Strålebehandling:

Strålebehandling anvendes

til at dræbe kræftcellerne, og kan også anvendes

til at kontrollere smerter og symptomer, hvis

kræften har spredt sig til knogler eller andre om-

råder.

Eksperimentelle behandlinger:

Kliniske for-

søg, hvor man afprøver nye behandlingsmetoder,

der endnu ikke er standardiserede, kan i nogle

tilfælde også være en mulighed.

Selvom kræften ikke kan helbredes i disse til-

fælde, er der ofte gode muligheder for at for-

længe livet og forbedre livskvaliteten gennem

målrettet behandling og symptomkontrol.

Fakta om PROSTATAKRÆFT i Danmark

• Hvert år får 4.400 mænd diagnosen prostatakræft.

Det svarer til 12 mænd om dagen.

• Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos

mænd. Mere end 50.000 danske mænd lever hver

dag med prostatakræft.

• Tallet er stigende, og det ventes, at der i 2030 vil

være omkring 70.000, der lever med sygdommen.

• 15-20% af de nye patienter er i lav risiko og sæt-

tes derfor i aktiv overvågning. Tallet er faldende

pga. bedre diagnoseværktøj (MR-scanning).

• Godt 40% får en helbredende behandling.

• Ca. 25% kommer for sent med deres diagnose og

må derfor sættes i livslang behandling.

• Godt 1.360 dør årligt af prostatakræft. Det svarer

til mere end 3 mænd om dagen.

• Livstidsrisikoen svarer til, at 1 ud af 8 mænd får

prostatakræft.

• Prostatakræft kan være svær at opdage, kræften

kommer snigende og er ofte symptomløs til at starte

med. 95% af de nye patienter får derfor deres diag-

nose pga. en forhøjet PSA-måling. Knapt halvdelen

af danske mænd med prostatakræft opdager kræf-

ten tilfældigt ved et besøg hos lægen i anden sam-

menhæng.