Den prøvelsesret der skal være jf. EU anerkendelsesdirektiv artikel 51 findes ikke i sager om
autorisation af osteopater.
De krævede kvalifikationer, som ansøgeren skal besidde på professionsbachelorniveau (ifølge
lovforslag 170 vedtaget maj 2018) for at opnå autorisation, er ikke defineret noget sted. Dermed
lever autorisationsordningen for osteopater ikke op til definitionen af at være et lovreguleret
erhverv. Da de krævede kvalifikationer ikke er defineret, kan disse ikke-definerede kvalifikationer
ikke anerkendes efter anerkendelsesloven der ratificerer EU anerkendelsesdirektiv, som er et
bindende retsinstrument som Danmark skal følge.
At autorisationsgrundlaget (uddannelsesbekedntgørelsen) og den kompetente myndighed
(uddannelsesinstitutionen) mangler har medført at den pligtmæssige vurdering af ansøgernes
uddannelseskvalifikationer aldrig er blevet foretaget af en til det kompetent myndighed iht. Lov om
vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv. i sager om autorisation af osteopater. For
den kan ikke foretages når den kompetente myndighed og autorisationsgrundlaget mangler.
Klagemuligheden over vurderingen, der ikke foretages, er dermed også forsvundet. Det vil sige at
samtlige sager om autorisation af osteopater, hvor afgørelserne træffes uden sagligt og lovligt
grundlag ikke har nogen reel prøvelsesmulighed.
Sundhedsministeriet sylter klagesager i årevis og forholder sig ikke til konkrete klagepunkter over
manglende legalitet.
Justitsministeriet og Folketingets udvalg henviser til at søge advokatbistand, men der meddelt
afslag på fri proces. Prøvelsesretten der skal være iht. Grundlovens §63 findes dermed ikke.
Ombudsmanden nægter realitetsbehandle klagesager på fjerde-femte år.
Der findes ingen reel prøvelsesret i Danmark inden for rimelig tid.
EU anerkendelsesdirektiv artikel 51
FOLKETINGET INTERN