Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 394
Offentligt
Europæiske og danske endokrinologer opfordrer til lovgivningsmæssige tiltag mod hormonforstyrrende
stoffer
Dansk Endokrinologisk Selskab opfordrer hermed jer, som repræsentanter for vores nationale regering, til at
prioritere beskyttelsen af menneskers sundhed ved at begrænse eksponeringen for hormonforstyrrende
stoffer (EDC’er).
Vores medlemmer er forskere og klinikere, der til dagligt arbejder med hormonsygdomme. I dette brev
beskriver vi de primære grunde til, at stærkere EU-regulering er nødvendig for effektivt at reducere den
nuværende høje eksponering for EDC’er og fremsætter specifikke anbefalinger til at reducere
eksponeringen.
Eksisterende reguleringer har ikke forebygget nok
Eksisterende EU-reguleringer har ikke været tilstrækkeligt i stand til at forhindre den stigende tendens af
EDC-eksponeringer. Denne fortsatte udvikling vil få store sundheds-, miljø- og økonomiske konsekvenser.
Der er behov for hurtig handling for at forhindre EDC-eksponering for alle befolkningsgrupper.
Stigende bekymringer for sundheden
Klinikere og forskere inden for endokrinologien er bekymrede over en stigning i forekomsten af endokrine
lidelser som infertilitet, fedme, diabetes og kræft, som er observeret i de seneste årtier. Peer-reviewede
videnskabelige studier har vist, at EDC’er er medvirkende faktorer til disse sygdomme. Alle
befolkningsgrupper er i risiko for EDC-eksponering, men sårbare grupper, herunder gravide, børn og unge,
er særligt modtagelige på grund af følsomme udviklingsvinduer. Derudover kræver personer med højere
eller mere kompleks eksponering, såsom landmænd og landbrugsarbejdere, særlig opmærksomhed. Den
udbredte anvendelse af PFAS i forskellige industrielle og forbrugerprodukter, kombineret med deres
persistens og mobilitet, har ført til global miljøforurening og ophobning i mennesker.
Betydelig økonomisk byrde
EDC’er er forbundet med økonomiske omkostninger, anslået til hundreder af milliarder euro årligt i EU, med
en væsentligt højere økonomisk byrde globalt. Desuden vil oprydningsindsatsen for persistente EDC’er som
PFAS kræve betydelige tidsmæssige og økonomiske ressourcer. Oprensning af PFAS-forurening i Europa, hvis
udledninger forbliver ubegrænsede, forventes at koste €2 billioner over en periode på 20 år, eller en årlig
regning på €100 milliarder. Disse omkostninger, kombineret med sundheds- og miljøpåvirkninger, er en
uholdbar byrde for samfundet.
Omfattende miljøskader
Ud over sygdomme og folkesundhed kan EDC’er forårsage økologiske skader og have negative konsekvenser
for fødevare- og landbrugssystemer. PFAS er ekstraordinært udbredte og persistente i miljøet og forurener
allerede økosystemer, hvilket bringer både mennesker og dyreliv i fare.
Derfor er strammere EU-regulering afgørende for at reducere eksponeringen og beskytte nuværende og
fremtidige generationers sundhed, især gennem revision af REACH-kemikalielovgivningen og en universel
begrænsning af PFAS.
Vi følger EU’s politiske debat og en nylig indsendelse fra Endocrine Society, European Society of
Endocrinology og European Society for Paediatric Endocrinology til CARACAL-ekspertgruppen om
revisionen, som afspejler vores nuværende holdning til denne lovgivning i mere detaljeret form.
Dokumentet oplister prioriteter, der følger af årtiers videnskabelige studier af EDC’er forbundet med skader
på mennesker og miljø. Disse anbefalinger var alle inkluderet i Kemikaliestrategien for Bæredygtighed og
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 394: Henvendelse af 21/8-25 fra Dansk Endokrinologisk Selskab om hormonforstyrrende stoffer (EDC)
skal nu indarbejdes. Vi beder derfor om jeres støtte til effektive foranstaltninger til identifikation og kontrol
af EDC’er på følgende områder:
Anbefalinger
Bedre data til identifikation af EDC’er:
Obligatoriske krav til virksomheder om at teste specifikt for
hormonforstyrrende egenskaber uanset årlige produktionsmængder, ved brug af opdaterede
testmetoder.
Gruppebegrænsninger for lignende kemikalier:
Effektiv identifikation og mere omfattende
begrænsninger af skadelige EDC’er ved at adressere grupper af lignende kemikalier, såsom
bisphenoler, i CLP-klassifikationer, SVHC-identifikationer og begrænsninger.
Kemisk blandingsvurdering:
Indfør en yderligere sikkerhedsfaktor – en Mixture Assessment Factor
(MAF) – for at adressere farer fra kombineret eksponering for kemikalier med lignende eller additive
effekter fra forskellige kilder såsom forbrugerprodukter, fødevarer og drikkevand.
Forbud mod EDC’er i alle forbrugerprodukter:
Indfør et generelt EU-forbud mod brugen af EDC’er i
alle forbrugerprodukter, herunder og ud over legetøj, fødevareemballage og kosmetik.
Foreslået universel begrænsning af PFAS
Vi hilser forslaget om en universel begrænsning af PFAS velkommen samtidig med at vi anerkender, at en
essentiel anvendelsestilgang kan være nødvendig for specifikke anvendelser. “Essentiel” betyder, at brugen
af PFAS kun bør tillades i de tilfælde, der er kritiske for samfundets funktion, hvor der ikke findes
alternativer, og hvor stoffet har en kort halveringstid i kroppen. Vi bemærker, at nationale regeringer, såsom
Frankrig, har igangsat regulatoriske processer vedrørende PFAS; sådanne tiltag bør udvides på EU-niveau.
Med venlig hilsen
Peter Lommer Kristensen
Forperson for Dansk Endokrinologisk Selskab