Dato 11.08.2025
Anmodning om foretræde ved Sundhedsudvalget vedr. autorisation af osteopater.
Jeg har før haft foretræde for Sundhedsudvalget og ønsker, at supplere udvalget med seneste nyt i
sagen. Der er væsentlige fejl og mangler ved gældende love og administrative bestemmelser som både
hindrer opnåelse af autorisationslovens formål og opfyldelse af Danmarks internationale forpligtigelser.
Hvis denne autorisationsordningen for osteopater, der end ikke opfylder definitionen af at være et
lovreguleret erhverv for lov at passere ukorrigeret, så er der ikke længere patientsikkerhed i Danmark.
Ligesom i Støjbergsagen, dikterer en ulovlig instruks en systematisk ulovlig praksis.
Instruks 7806 har ikke hjemmel i anerkendelsesloven = den mangler hjemmel. Instruksen gør det samme
som Fru Inger Støjbergs ulovlige instruks: den tilsidesætter de pligtmæssige vurderinger i de individuelle
sager. Styrelsen for Patientsikkerhed har, i ond tro, vildledt EU i proportionalitetstesten og ministeren.
Sundhedsministeren har på baggrund af vildledning fra embedsværket vildledt Folketinget.
Patientsikkerheden i Danmark er i fare.
Der er indført en helt afgørende principændringer uden Folketingets stillingtagen. Embedsværket
disrespekterer dermed den lovgivende magt (Folketinget) i strid med grundlovens §3 (magtens tredeling).
Principændringen mangler lovhjemmel og strider med EU anerkendelsesdirektiv (art. 3 litra e), som er et
bindende retsinstrument. Den krævede nationale uddannelse, som er knyttet til en lovreguleret titel skal
være specifikt rettet på udøvelse af den virksomhed som titlen er knyttet til. Når dette grundprincip
smides over bord (uden gyldig hjemmel), så er der ikke længere nogen garanti for at en autoriseret
sundhedsfaglig er kvalificeret indenfor den virksomhed de udøver. Det betyder i praksis, at eksempelvis
en jordemoder i stedet for at være uddannet jordemoder kan være uddannet fysioterapeut og at en
abdominalkirurg i stedet for at være specialiceret i kirurgi kan være specialiseret i at læse scannings-
billeder. Uddannelsesniveauet og studietiden er som krævet, men kvalifikationerne er ikke de rette.
Principændrigen strider med grundloven §74 og EU charteret Art. 14 og 15.
Principændringen hindrer opnåelse af autorisationslovens formål (§1). Ordningen går dermed langt videre
end hvad der skal til for at opnå formålet, helt uden at opnå formålet. Proportionalitetsprincippet som er
et grundliggende EU-retligt princip, der skal overholdes, krænkes og det samme gør Grundloven:
§74 Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene
vel, skal hæves ved lov.
En billigere og mindre indgribende RAB ordningen ville sikre patientsikkerheden og kvaliteten af
sundhedsvæsnets ydelser bedre, da en RAB-ordning ville sætte minimumskrav til selve den osteopatiske
uddannelse, hvilket autorisationsordningen slet ikke gør (i strid med både loven og forarbejdet, L170.)
Den pligtmæssig vurdering skal jf. gældende ret foretages, men den kan ikke foretages.
Den akademiske anerkendelse af ansøgernes uddannelseskvalifikationer er aldrig hverken indhentet eller
foretaget iht. Gældende regler i sager om autorisation af osteopater igennem 7 år. Det skyldes at
autorisationsgrundlaget fortsat mangler. Derfor er der risiko for at samtlige afgørelser om autorisation af
osteopater er ugyldige. Den pligtmæssige vurdering som kræves i anerkendelsesbekendtgørelsen §2 Stk.
4 er den lovpligtige vurdering af ansøgernes uddannelseskvalifikationer der skal foretages iht. Lov om
vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv. Det er jf. §3 en “sammenligning
af de
slutkompetencer, som henholdsvis de udenlandske og de danske uddannelseskvalifikationer er udtryk for.”
Den pligtmæssige slutkompetencevurdering er den vurdering der er
“nødvendigt med henblik på at
klarlægge eventuelle substantielle forskelle i forhold til den krævede nationale uddannelse i overens-
stemmelse med artikel 14.”
som der står i EU anerkendelsesdirektiv bilag VII punkt 1b. Den “krævede
nationale uddannelse” findes
ikke da
osteopatuddannelsen
ikke er blevet lovreguleret eller anerkendt.
Når vurdering ikke foretages kan der ikke træffes afgørelse efter anerkendelsesloven.
Styrelsens for
Patientsikkerhed hævder den 23 maj 2025 i afslag på aktindsigt i den pligtmæssige vurdering, at de er
fritaget fra anerkendelsesbekendtgørelsen §2 stk. 4 og har været det siden sommeren 2021 (før
ministersvaret fra 2022).
Det oplyste er falsum og strider med det som Sundhedsministeren oplyste
Folketinget om i svar på spørgsmål 173 stillet af UFU Alm. del.
Ministeren oplyste til folketinget, at
Styrelsen altid foretager en slutkompetencevurdering i de individuelle sager. Men det gør Styrelsen aldrig.
Styrelsen for Patientsikkerheds faste praksis i autorisationsordningen for osteopater er nedfældet i
Instruks 7806 som strider med gældende ret samt det som Folketinget har notificeret overfor EU.
”Pligtmæssig vurdering:
Som led i behandlingen af autorisationsansøgninger indhenter de kompetente myndigheder hos
Styrelsen for International Uddannelse en vurdering af ansøgerens uddannelseskvalifikationer.
Side 1:2