Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 377
Offentligt
3054473_0001.png
ANALYSENOTAT
Hovedpine og
arbejdsliv
Hovedpinesygdom har en række negative
konsekvenser for uddannelses- og arbejdsliv.
Maj 2025
videnomhovedpine.dk
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 377: Henvendelse af 6/8-25 fra Nationalt Videnscenter for Hovedpine om hovedpinesygdom
3054473_0002.png
Indhold
Baggrund
Hovedresultater
Perspektiver
Deltagere i undersøgelsen
Hovedpine er en udfordring for arbejde og uddannelse
Konsekvenser for produktivitet
Konsekvenser for hovedpinesygdom
Konsekvenser for fritid
Referencer
3
3
3
4
5
6
7
7
8
For en betydelig del af den
voksne befolkning er en eller flere
hovedpinesygdomme et vilkår, der
påvirker deres hverdag i betydelig
grad med smertefulde anfald og
forringet livskvalitet.
2
Analysenotat: Hovedpine og arbejdsliv
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 377: Henvendelse af 6/8-25 fra Nationalt Videnscenter for Hovedpine om hovedpinesygdom
3054473_0003.png
Baggrund
Der er flere end 200 typer af hovedpinesygdomme, hvoraf
migræne og spændingshovedpine er mest udbredte. Min­
imum hver tiende voksne dansker lider af migræne, mens
markant flere har spændingshovedpine i varierende grad.
For en betydelig del af den voksne befolkning er en eller
flere hovedpinesygdomme således et vilkår, der påvirker
deres hverdag i betydelig grad med smertefulde anfald og
forringet livskvalitet.
Perspektiver
Undersøgelsen peger på et potentiale for at afhjælpe de
begrænsninger, som hovedpinesygdom har for uddannelse­
og arbejdsliv.
En forstærket indsats kunne med fordel sigte på at løfte
viden om hovedpinesygdomme, dens konsekvenser samt
forebyggelse og behandling.
En forstærket og målrettet informationsindsats til både
behandlere og personer med hovedpine kunne formentlig
føre til en bedre udnyttelse af de muligheder for medicinsk
behandling af især migræne, der ikke er udnyttet fuldt ud i
dag.
Hovedpinesygdomme, herunder migræne, er underdiagnos­
Hovedresultater
Undersøgelsen viser, at hovedpinesygdom påvirker arbej­
de og uddannelse negativt på en række områder. Graden
af negative konsekvenser i form af blandt andet forringet
produktivitet og forværring af hovedpinen stiger generelt
med hovedpinefrekvensen, altså antallet af hovedpinedage
per måned.
Flertallet oplever, at det gør hovedpinen værre at tage på
arbejde/uddannelse, og det påvirker produktiviteten for
mange. Det tyder på, at hovedpinesygdom er årsag til et
betydeligt skjult produktionstab som følge af
presenteeism.
Presenteeism
er defineret som problemet med, at med­
arbejdere er på arbejde, men på grund af sygdom eller andre
medicinske tilstande ikke fungerer fuldt ud.
ticeret og underbehandlet.
En optimeret behandling til flere ville være et vigtigt bidrag
til at øge den enkeltes muligheder for at deltage fuldt og helt
i uddannelse­ og arbejdsliv samt have positiv indvirkning på
samfundsøkonomien som følge af en forbedret produktivi­
tet, herunder en lavere grad af presenteeism.
73% 86%
63% 48%
angiver, at deres hovedpine er
en udfordring for deres arbejde/
uddannelse.
tager altid eller ofte på arbejde/
uddannelse trods hovedpine.
oplever altid eller ofte, at hoved­
pinen derved forværres
kan aldrig eller sjældent arbejde
lige så godt som uden hovedpine.
Migræne og samfundsøkonomi
De totale samfundsomkostninger ved hovedpine­
sygdomme er ikke opgjort, men nogle undersøgelser har
kigget på migræne alene:
•
Migræne er den førende årsag til sygdomsbelastning
for personer under 50 år.
•
De samfundsmæssige omkostninger ved migræne
anslås til at udgøre 3,6 mia. kroner årligt, primært på
grund af tabt produktivitet.
•
Migræne er årsag til 14 procent af samtlige sygedage
på det danske arbejdsmarked.
3
Analysenotat: Hovedpine og arbejdsliv
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 377: Henvendelse af 6/8-25 fra Nationalt Videnscenter for Hovedpine om hovedpinesygdom
3054473_0004.png
Deltagere i undersøgelsen
Svar fra i alt 1.050 voksne danskere med hovedpine er med i
undersøgelsen.
Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i Hovedpinepa­
nelet. Ved udsendelse af spørgeskemaet i foråret 2023 havde
panelet 2.018 medlemmer, som modtog undersøgelsen.
676 af dem klikkede ikke på linket i mailen. 10 gennemførte
ikke hele undersøgelsen.
Af de 1.332, som gennemførte hele spørgeskemaet, eksklu­
deres besvarelser fra ledige og pensionerede (237) samt
besvarelser fra personer med mindre end én hovedpinedag
per måned (45).
Således omfatter analysenotatet 1.050 fuldstændige besvar­
elser fra personer i arbejde/uddannelse med minimum én
hovedpinedag per måned.
ALDERSFORDELING
40%
KØNSFORDELING
32%
30%
29%
Mænd
17%
18%
15%
5%
1%
20%
10%
Kvinder
0%
18-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
0%
75+
83%
FREKVENS: HOVEDPINEDAGE PER MÅNED
40%
HOVEDPINETYPE
(mange har mere end én hovedpinesygdom)
100%
38%
80%
74%
68%
30%
25%
21%
20%
60%
40%
16%
10%
20%
4%
0%
Spændings-
hovedpine
Migræne
7%
9%
9%
0%
Klynge- Posttraumatisk Anden type
Ved ikke
hovedpine
hovedpine
hovedpine hvilken type ...
Mellem 1 og 3
Mellem 4 og 9
Mellem 10 og 14
15 eller flere
Hovedpine og ledighed/pension
Et flertal (53 %) blandt de 237 ledige og pensionerede,
hvis svar ikke indgår i analysenotatet, angav deres
hovedpine som primær eller delvis årsag til, at de ikke
var i arbejde. Også for denne gruppe sås en sammen­
hæng med hovedpinefrekvensen.
4
Analysenotat: Hovedpine og arbejdsliv
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 377: Henvendelse af 6/8-25 fra Nationalt Videnscenter for Hovedpine om hovedpinesygdom
3054473_0005.png
Om Hovedpinepanelet
•
Hovedpinepanelet er et onlinepanel, hvor personer over 18
år kan tilmelde sig og modtage spørgeskemaundersøgelser
om hovedpine.
•
Køn og alder er eneste sociodemografiske data på med­
lemmerne.
•
Medlemssammensætningen er ikke repræsentativ for den
danske befolkning eller for personer med hovedpine.
•
Sundhedsoplysninger om for eksempel diagnoser er
selvrapporteret og registreres udelukkende på under­
søgelsesniveau.
Hovedpine er en udfordring for arbejde og
uddannelse
3 ud af 4 (73%) svarer, at deres hovedpine aktuelt er en
udfordring for deres arbejde eller uddannelse.
Der er en klar sammenhæng mellem antallet af hoved­
pinedage og andelen, der opfatter deres hovedpine som en
udfordring.
Resultatet er på linje med internationale studier, der peger
på, at den vigtigste faktor for, at personer med migræne kan
deltage i arbejdslivet, netop er antallet af hovedpinedage
mere end blandt andet intensiteten af de enkelte anfald.
Alligevel angiver halvdelen af dem med det laveste antal
hovedpinedage per måned, at deres hovedpine er en ud­
fordring. Det fortæller, at hovedpinesygdom i sig selv fylder
negativt i hverdagen hos mange relativt uafhængigt af
antallet af dage med hovedpine.
HOVEDPINE ER EN UDFORDRING FOR MIT ARBEJDE/UDDANNELSE
(fordelt efter antal hovedpinedage per måned)
100%
91%
75%
72%
51%
80%
60%
40%
20%
0%
15+
14-10
9-4
3-1
5
Analysenotat: Hovedpine og arbejdsliv
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 377: Henvendelse af 6/8-25 fra Nationalt Videnscenter for Hovedpine om hovedpinesygdom
3054473_0006.png
Høj grad af tilstedeværelse
Tæt på 9 ud af 10 angiver, at de altid eller ofte gik på arbejde eller til undervisning
på trods af hovedpinen.
Et stort flertal svarer, at de tillægger arbejde/uddannelse stor personlig betydning
og prioriterer det højt.
Dette indikerer, at flertallet ikke ønsker at lade hovedpinesygdommen definere
ens muligheder for udfoldelse, og at de fleste handler aktivt derefter.
HVOR OFTE TAGER DU PÅ ARBEJDE ELLER TIL UNDERVISNING TRODS HOVEDPINE?
Altid/ofte
74%
11%
3%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
86%
Sommetider
Sjældent/Aldrig
90%
100%
Konsekvenser for produktivitet
Kun et mindretal angiver, at det er muligt for dem at arbejde lige så godt med
hovedpine.
Det viser, at personer med hovedpine i vidt omfang møder op på trods af deres
hovedpine, men at hovedpinen har negativ indvirken på produktiviteten.
Dette produktionstab er svært at opgøre og rummes i sagens natur ikke i opgørel­
ser af sygedage, ledighed og tidlig pensionering. Et internationalt studie har
anslået, at produktiviteten ved at arbejde under et migræneanfald reduceres med
omtrent en tredjedel.
Der er således tale om et indirekte yderligere produktionstab som følge af
pre-
senteeism,
som er betegnelsen for, at personer er til stede, men arbejder mindre
effektivt som følge af hovedpinesygdom.
HVOR OFTE KAN DU SÅ ARBEJDE LIGE SÅ GODT, SOM HVIS DU IKKE HAVDE HOVEDPINE?
Altid/ofte
74%
19%
33%
48%
Sommetider
Sjældent/Aldrig
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
6
Analysenotat: Hovedpine og arbejdsliv
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 377: Henvendelse af 6/8-25 fra Nationalt Videnscenter for Hovedpine om hovedpinesygdom
3054473_0007.png
Konsekvenser for hovedpinesygdom
Den høje tilstedeværelse på arbejde og på studie på trods af hovedpinen har kon­
sekvenser, der rækker ud over smerterne ved hovedpineanfaldene og det ubehag,
der naturligt følger med at arbejde/studere med hovedpine.
Tæt på 2 ud af 3 svarer, at hovedpineanfaldet forværres ved at tage på arbejde/
studere. Tilstedeværelsen har således direkte konsekvenser i form af mere intense
hovedpineanfald eller længerevarende anfald.
HVOR OFTE FORVÆRRER DET INTENSITETEN ELLER VARIGHEDEN AF DIN HOVEDPINE?
Altid/ofte
74%
30%
7%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
63%
Sommetider
Sjældent/Aldrig
70%
80%
90%
100%
Konsekvenser for fritid
Flere end 8 ud af 10 svarer, at deres tilstedeværelse på arbejde og studie med
hovedpine har konsekvenser for fritiden.
Det stemmer godt overens med, at flertallet oplever forværring af hovedpine­
anfaldet ved tilstedeværelsen på arbejde/studie. Det er således ikke overraskende,
at det forværrede anfald medfører et øget behov for blandt andet hvile.
Dette kan have betydning for muligheden for et velfungerende familieliv med
overskud til børn samt sociale­ og fritidsaktiviteter, når arbejdsdagen er slut.
Upublicerede data fra videnscentret viser, at hovedpine og migræne er en
betydelig byrde for familielivet i forhold til både partner og børn.
HVOR OFTE ER DET PÅ BEKOSTNING AF DIN FRITID SENERE?
Altid/ofte
74%
15%
4%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
81%
Sommetider
Sjældent/Aldrig
90%
100%
7
Analysenotat: Hovedpine og arbejdsliv
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 377: Henvendelse af 6/8-25 fra Nationalt Videnscenter for Hovedpine om hovedpinesygdom
3054473_0008.png
Referencer
1.
Flachs EM, Eriksen L, Koch MB, Ryd JT, Dibba E, Skov-Ettrup L, Juel K. Statens Institut for Folkesundhed,
Syddansk Universitet. Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme. København: Sundhedsstyrelsen; 2015.
Lyngh Steenberg J, Thielen K, Møller Hansen J, Hansen ÅM, Rueskov V, Nabe-Nielsen K. Demand-specific work
ability among employees with migraine or frequent headache. International Journal of Industrial Ergonomics; 2022
Snoer AH, Høst C, Dømgaard M, Møller Hansen J. Frequent or chronic migraine negatively impacts personal, social
and professional life. Danish Medical Journal; 2021
Ashina M, Katsarava Z, Do TP, Buse DC, Pozo-Rosich P, Özge A, Krymchantowski AV, Lebedeva ER, Ravishankar
K, Yu S, Sacco S, Ashina S, Younis S, Steiner TJ, Lipton RB. Migraine: epidemiology and systems of care. Lancet.
2021. 17;397:1485-1495
Rasmussen BK, Jensen R, Schroll M, Olesen J. Epidemiology of headache in a general population – a prevalence
study. Journal of clinical epidemiology. 1991; 44 (11): 1147-1157
Shapiro RE, Martin AA, Bhardwaj S, Thomsen H, Maculaitis MC, Anderson C, Kymes SM. Relationships between
headache frequency, disability, and disability-related unemployment among adults with migraine. J Manag Care
Spec Pharm. 2023 Feb;29(2):10.18553/jmcp.2023.29.2.197
Husøy, A., Katsarava, Z. & Steiner, T.J. The relationship between headache-attributed disability and lost
productivity: 3 Attack frequency is the dominating variable. J Headache Pain 24, 7 (2023).
https://doi.org/10.1186/s10194-023-01546-9
Steiner TJ, Stovner LJ, Katsarava Z, Lainez JM, Lampl C, Lantéri-Minet M, Rastenyte D, Ruiz de la Torre E, Tassorelli
C, Barré J, Andrée C. The impact of headache in Europe: principal results of the Eurolight project. J Headache Pain.
2014 May 21;15(1):31. doi: 10.1186/1129-2377-15-31. PMID: 24884549; PMCID: PMC4045992.
Hemp P. Presenteeism: at work—but out of it. Harv Bus Rev. 2004;82(10):49–58.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Hovedpine og arbejdsliv
© Nationalt Videnscenter for Hovedpine, maj 2025
Publikationen kan frit refereres med tydelig
kildeangivelse.
Version: 1.0
Nationalt Videnscenter for Hovedpine
Rigshospitalet ­ Glostrup
Valdemar Hansens Vej 2
2600 Glostrup
videnomhovedpine.dk
8
Analysenotat: Hovedpine og arbejdsliv