Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 376
Offentligt
3053830_0001.png
Til beskæ igelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, [email protected]
social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen, [email protected]
indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, [email protected]
Beskæ igelsesudvalgets medlemmer
Socialudvalgets medlemmer
Sundhedsudvalgets medlemmer
Aarhus, den 31. juli 2025
Kommentarer l de første to lovudkast om en ny beskæ igelsesreform
Kære ministre, ordførere og udvalgsmedlemmer!
Regeringen (Socialdemokra et, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konserva ve
Folkepar , Dansk Folkepar og Det Radikale Venstre indgik den 9. april 2025
A ale om reform af
beskæ igelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler.
Nu har Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekru ering udmøntet de første dele af a alen i de første to udkast l
lovforslag og sendt dem i høring. Det gælder dels
1. Udkast l lovforslag om ændring af lov om
ak v beskæ igelsesindsats, lov om organisering og understø else af beskæ igelsesindsatsen
mv. og forskellige andre love,
dels
2. Udkast l lov om ændring af lov om social pension og
forskellige love.
Jeg havde den 28. og 30. juli indsendt høringssvar l de to lovudkast l Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekru ering. Men STAR skriver lbage, at man ikke er høringsbere get som
enkeltborger i den offentlige høring. Derfor llader jeg mig i stedet at sende jer et brev med mine
kommentarer l udvalgte dele af de to lovudkast. Der er nemlig meget på spil.
1. Udkast l lovforslag om ændring af lov om ak v beskæ igelsesindsats, lov om
organisering og understø else af beskæ igelsesindsatsen mv. og forskellige andre love
Det første lovudkast indeholder en række ændringer af lov om en ak v beskæ igelsesindsats, lov
om organisering og understø else af beskæ igelsesindsatsen, lov om ak v socialpoli k, lov om
sygedagpenge, lov om kompensa on l handicappede i erhverv og integra onsloven.
1.1. Sygemeldte fra beskæ igelse ud af beskæ igelsesindsatsen, og mere fleksible
opfølgningsforløb
Lovforslaget vil ændre sygedagpengelovgivningen. Sygemeldte, der har et job at vende lbage l,
og hvor både sygemeldte og arbejdsgiver forventer et sygefravær på mindre end 26 uger, som
udgangspunkt ikke skal l samtaler og opfølgning i kommunen, med mindre de selv ønsker det.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 376: Henvendelse af 31/7-25 fra Lisbeth Riisager Henriksen om kommentarer til ny beskæftigelsesreform
Endvidere vil lovforslaget ændre lovgivningen, så opfølgningen for sygemeldte, der ikke bliver
raskmeldte eller ledige inden for de 26 uger regnet fra første fraværsdag, alene a ales mellem den
sygemeldte og kommunen. For disse sygemeldte skal kommunen a olde mindst en
opfølgningssamtale med den sygemeldte inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag.
Mine kommentarer
Det er posi vt, at man vil erne det helt unødvendige, ka ask-absurde bureaukra , som man har
ha omkring sygemeldte, som allerede har et job at vende lbage l e er en kortere sygeperiode.
Og det er godt, at man vil gøre mødet med de nye kommunale beskæ igelsesforvaltninger mere
”værdigt” for denne udvalgte gruppe.
Men der er stadig en stor, poli sk mis llid over for de øvrige grupper af sygemeldte i systemet i
bredeste forstand; dem, som er sygemeldt i en længere periode end de 26 uger, som ikke har et
arbejde at vende lbage l, eller som endnu ikke er blevet visiteret l fleksjob eller før dspension.
Hvorfor ikke også fly e dem helt ud af beskæ igelsespoli kken, mens de er under helbredsmæssig
udredning, a laring og behandling? Det kunne f.eks. ligge under social- eller
sundhedslovgivningen, som jeg dligere har advokeret for i mit borgerforslag fra 2018,
Sygemeldte
skal ud af beskæ igelsespoli kken.
1.2. Afskaffelse af ressourceforløbsordningen
Lovforslaget vil afskaffe ressourceforløbsordningen i lov om en ak v beskæ igelsesindsats og den
lhørende ressourceforløbsydelse i lov om ak v socialpoli k, som blev indført med reformen af
før dspension og fleksjob fra 1. januar 2013 under Me e Frederiksen (S) som daværende
beskæ igelsesminister, og som e erfølgende har undergået små præciseringer i lovgivningen.
Afskaffelsen af ressourceforløbsordningen indebærer, at det ikke længere vil være en be ngelse for
at få lkendt før dspension e er lov om social pension, at det ved deltagelse i et ressourceforløb
er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan
forbedres. Det ændrer ikke på be ngelserne for at få lkendt før dspension i øvrigt.
Det vil fortsat være en be ngelse for at få lkendt før dspension, at personens arbejdsevne er
varigt nedsat i et sådant omfang, at den pågældende uanset stø e e er den sociale eller anden
lovgivning, herunder beskæ igelse i fleksjob, ikke vil være i stand l at blive selvforsørgende ved
indtægtsgivende arbejde. Inden der vil kunne lkendes før dspension, skal der udarbejdes en
samlet beskrivelse af, om personens forudsætninger for at arbejde er fuldt ud a larede og være
indhentet en sundhedsfaglig vurdering fra sundhedskoordinatoren.
Afskaffelsen af ressourceforløbsordningen ændrer ikke på, at kommunen også fortsat e er den nye
lovgivning vil være forpligtet l at give borgere, der har behov for det, lbud om en tværfaglig
indsats med beskæ igelsesre ede lbud og eksempelvis lbud e er social- og
sundhedslovgivningen, der kan udvikle personens arbejdsevne.
Til gengæld indebærer afskaffelsen af ressourceforløbsordningen, at den lhørende
ressourceforløbsydelse også afskaffes. Borgere vil fremover alene blive forsørget på den ydelse, de
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 376: Henvendelse af 31/7-25 fra Lisbeth Riisager Henriksen om kommentarer til ny beskæftigelsesreform
3053830_0003.png
i forvejen modtager, f.eks. kontanthjælp. Da ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og
a laringsforløb er blevet ydet ua ængigt af egen formue og en eventuel ægtefælles indkomst og
formue, mens kontanthjælpen er a ængig af disse forhold, indebærer afskaffelse af
ressourceforløbsydelsen også, at dele af den nuværende målgruppe for ressourceforløb og
a laringsforløb ikke vil være bere get l kontanthjælp og dermed ikke vil kunne modtage en
offentlig forsørgelsesydelse.
Mine kommentarer
Det er godt, at ressourceforløbsordningen og herunder kravet om meget langvarige
ressourceforløb som be ngelse for lkendelse af før dspension ophører – for sådan har mange
kommuner reelt fortolket lovgivningen om ressourceforløb.
Ekspertgruppen for frem dens beskæ igelsespoli k havde i sin rapport i juni 2024 opgjort, at
alene afskaffelse af ressourceforløbet vil betyde, at borgere i gennemsnit overgår 27 måneder
dligere l før dspension, end det er sket i den forvaltningspraksis, vi har ha under reformen af
før dspension og fleksjob i 2013, hvor mange ført lkendes før dspension e er at have været i ét
eller flere ressourceforløb. Det er således evident, at ressourceforløbet har været indført og
anvendt som et poli sk forsøg på at forsinke lkendelse af før dspension og fleksjob l de
pågældende borgere; i øvrigt parallelt med målstyringen af lkendelsen af før dspension i de
første af reformens år.
Det er posi vt, at man nu bevidst har valgt, at flere borgere fremover i praksis skal kunne få
dligere før dspension. Det vil utvivlsomt mindske jobcentersystemets beviseligt
sundhedsskadelige påvirkning af nogle af de sygeste borgere, som vi f.eks. har set under
forvaltningen af Me e Frederiksens reform af før dspension og fleksjob.
At ressourceforløbsordningen i mange lfælde har været en helt unødvendig, ligefrem skadelig,
såkaldt indsats fra beskæ igelsessystemet, dokumenterede blandt andet Psykiatrifonden og Sind i
deres jobcenterundersøgelse fra 2019/2020.
1
De viste, at det langvarige pres fra jobcentrene på
syge borgere i systemet har været sundhedsskadeligt for mange af disse og direkte forringet deres
arbejdsevne, og at jo længere d, syge borgere blev holdt i systemets vold, jo større og værre blev
skaden på deres helbred og arbejdsevne. Noget lignende er blevet vist i et studie fra Aarhus BSS
(School of Business and Social Sciences) på Aarhus Universitet i 2024.
2
Her dokumenterede flere
forskere lang dseffekten af den ak ve beskæ igelsesindsats, og man så nega ve konsekvenser for
de mindst ressourcestærkes mentale helbred, og at mange endte på før dspension eller anden
varig offentlig forsørgelse. Utallige eksempler fra virkeligheden har vist, at de e foregår i praksis.
1
”Undersøgelse: Jobcenterforløb forringer sygemeldtes helbred”, 4. september 2020:
h ps://psykiatrifonden.dk/viden/fakta-forskning/egne-rapporter/undersoegelse-jobcenterforloeb-forringer-
sygemeldtes-helbred
2
Se Michael Schrøders omtale af forskningen her, hvorfra studiet også kan hentes: ”Ak v jobindsats rammer skævt”,
Aarhus BSS den 17. januar 2025:
h ps://bss.au.dk/aarhus-bss-nyheder/nyheder/vis/ar kel/ak v-jobindsats-rammer-skaevt
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 376: Henvendelse af 31/7-25 fra Lisbeth Riisager Henriksen om kommentarer til ny beskæftigelsesreform
Det er derimod en meget dårlig idé, at man sam dig ændrer på de regler, som gælder for
forsørgelsesydelser under frem dige tværfaglige indsatser under beskæ igelseslovgivningen. En
del borgere vil fremover ikke kunne opnå nogen forsørgelsesydelse her og vil derfor formentlig ikke
henvende sig l systemet eller profitere af nogen beskæ igelsesindsats.
Det er en meget stor forringelse af re gheder l forsørgelse under langvarig sygdom og udredning
i forhold l beskæ igelse. Borgere, der søger om før dspension eller fleksjob, mens de modtager
kontanthjælp eller slet ingen ydelse, vil risikere at bokse meget længe med kommuner, som ikke på
den korte bane har økonomiske incitamenter for at lkende dem ydelser, der alt andet lige vil koste
kommunen mere, end det koster dem at lade være. Sådan en grænseoverskridende
forvaltningspraksis foregår allerede i dag i mange kommuner, men jeg kan være bekymret for, at
den tendens kun vil blive endnu værre fremover med den kommunale frisæ else.
Selvom Ekspertgruppen vurderede, at flere borgere fremover vil blive lkendt før dspension
dligere end under Me e Frederiksens reform af før dspension fra 2013, så vil der givetvis også
fremover være nogen borgere, som vil komme l at blive fastholdt længe på andre eller ingen
forsørgelsesydelser, mens de venter på at blive helt a laret i forskellige sociale sager. Det er
ærgerligt, at der ikke sam dig med afskaffelsen af ressourceforløbet indføres en egentlig
a laringsgaran , der gælder for alle klienter i systemet, og som dsbegrænser sagsbehandlingen
l maks. at kunne vare 2-3 år fra første møde med kommunen. ”A laringsgaran ” er kun blevet
indført i en meget begrænset udgave med kontanthjælpsreformen, men ikke for alle og ikke som
en egentlig garan for endelig a laring fra kontanthjælp eller anden ydelse.
Afskaffelsen af ressourceforløbsydelsen vil formentlig også kunne få indflydelse på re ghederne l
forskellige forsikringsmidler i forbindelse med sygdom eller arbejdsskader. Det er uhensigtsmæssigt
og skadeligt for borgerne og deres muligheder for at rehabilitere deres arbejdsevne og
arbejdsmuligheder. Maslows behovspyramide gælder også her: Uden lstrækkelige indtægter l
grundlæggende behov som bolig, mad, drikke, medicin mv. er det svært at komme sig over sygdom
og blive arbejdsdyg g.
Derfor vil jeg opfordre regeringen l at ændre lovforslaget, så afskaffelsen af
ressourceforløbsordningen ikke sam dig betyder, at mennesker skal gå videre i kommunernes
beskæ igelsesforvaltning på kontanthjælpsniveau eller helt miste re en l en offentlig
forsørgelsesydelse. Se også min helhedsvurdering af lovforslaget i rela on l
Handicapkonven onen.
1.3. Afskaffelse af særlig stø e l personer med høje boligudgi er eller stor forsørgerbyrde
Kontanthjælpsreformen, som trådte i kra den 1. juli 2025, afskaffede blandt andet den dligere §
34 i lov om ak v socialpoli k. Denne paragraf havde givet mulighed for særlig stø e l
kontanthjælpsmodtagere, som havde særligt høje boligudgi er eller en stor forsørgerbyrde. Det
var personer, som ellers risikerede at blive hjemløse.
Trods skarp kri k og massive advarsler fra mange organisa oner på det sociale område om, at
afskaffelse af § 34-stø en risikerer at skabe mere hjemløshed og vil gøre det sværere for
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 376: Henvendelse af 31/7-25 fra Lisbeth Riisager Henriksen om kommentarer til ny beskæftigelsesreform
kommunerne at anvise hjemløse en bolig, gennemførte regeringen og a alepar erne
kontanthjælpsreformen uden at ville give sig på de e punkt. Allerede nu i juli 2025 bere er
medierne om, at nogle udsa e borgere snart bliver hjemløse på grund af afskaffelsen af § 34.
Der findes stadig en § 87 i lov om ak v socialpoli k. Den indeholder også mulighed for, at visse
udsa e personer kan få særlig stø e. Det fremgår af den nye Bekendtgørelse af lov om ak v
socialpoli k af 30. juni 2025.
Men e er kontanthjælpsreformen kan kontanthjælpsmodtagere altså ikke længere søge den
særlige boligstø e. Det er kun personer på visse andre ydelser, der nu kan søge denne stø e. Og
med det aktuelle udkast l lovforslag om ændring af lov om en ak v beskæ igelsesindsats mv. vil
man fra den 1. juli 2026 ikke give nye personer særlig stø e.
Det aktuelle lovforslag i høring vil på sigt helt afskaffe den særlige stø e l øvrige personer med
høje boligudgi er eller en stor forsørgerbyrde e er § 87 i lov om ak v socialpoli k. Der vil ganske
vist være en udfasningsperiode, hvor personer, der er bere get l at modtage særlig stø e den
30. juni 2026, fortsat vil kunne modtage stø e frem l den 1. juni 2029, hvor man vil afskaffe
stø eordningen helt. De persongrupper, der er dækket i udfasningsperioden, er modtagere af
sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og
joba laringsforløb, revalideringsydelse og ledighedsydelse samt evt. andre personer.
Men som følge af afskaffelsen af ressourceforløbsydelsen og revalideringsydelsen, vil mange
borgere allerede snart overgå l kontanthjælp og dermed også miste re en l særlig stø e.
Mine kommentarer
Det er en meget farlig vej, regeringen og a alepar erne her har valgt at gå. De vil blot gøre det
endnu sværere for mange sygdomsramte personer med nedsat arbejdsevne og i stor udsathed at
fastholde en basal bolig. Endnu flere vil risikere at blive hjemløse i kortere eller længere perioder.
Det vil ikke gavne borgerne, og det vil heller ikke gavne samfundsøkonomien på den lange bane.
Hvis først der er kommet hjemløshed oven i problems llinger med sygdom, manglende
arbejdsevne og dårlig økonomi, så bliver problemerne, sygdomsbyrden, arbejdsløsheden og
fa gdommen kun tungere. Der vil også være en lang række helt uoverskuelige følgevirkninger for
børnene i de familier, der vil blive ramt. Deres evt. sociale arv vil blive tungere.
Det er på alle måder kynisk, tankedumt og hensynsløst at erne den særlige stø e. Og det er grimt
at se, at man udny er nedlæggelsen af ressourceforløbs- og revalideringsordningerne l både at
forringe ydelsesniveauet under nogle af beskæ igelsesindsatserne og sam dig at erne den
særlige (bolig)stø e fra nogle af de mest udsa e grupper.
Det er muligt, at regeringen tror, at den kan skjule denne afskaffelse ved at dele den op i flere trin
via først kontanthjælpsreformen og så første del af beskæ igelsesreformen. Og den har sandelig
formået at forvirre de borgergrupper, der har ha brug for særlig boligstø e.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 376: Henvendelse af 31/7-25 fra Lisbeth Riisager Henriksen om kommentarer til ny beskæftigelsesreform
Men den påtænkte ernelse af særlig stø e vil komme l at bløde mange tusind borgere i den
kommende årrække. Er det virkelig en risiko, som regeringen og a alekredsen er villig l at tage –
på nogle af de mest udsa e gruppers vegne, velvidende at man herved vil kaste tusindvis af i
forvejen svagt s llede borgere direkte ud i hjemløshed mv.?
Derfor vil jeg opfordre regeringen l at ændre lovforslaget, så man ikke afskaffer re en l særlig
stø e i § 87, og jeg vil ligeledes opfordre den l også at tage kontanthjælpsreformens afskaffelse af
re en l særlig stø e i § 34 lbage. Se også min helhedsvurdering af lovforslaget i rela on l
Handicapkonven onen.
1.4. Afskaffelse af revalideringsordningen
Lovforslaget vil afskaffe revalideringsordningen i lov om en ak v beskæ igelsesindsats, som blev
indført i sin første version i 1960. Det vil endvidere afskaffe den hermed forbundne
revalideringsydelse i lov om ak v socialpoli k.
I lovforslaget anføres, at der siden indførelsen af revalideringsordningen er kommet en række
andre forsørgelsesordninger, hvor man kan revalidere sig uddannelses- og beskæ igelsesmæssigt.
Blandt andet nævnes, at sådanne indsatser, f.eks. uddannelsesforløb, virksomhedsprak k og
løn lskud, i dag kan gennemføres på sygedagpenge og kontanthjælp. Derudover har man
forbedret muligheden for økonomisk kompensa on i uddannelsessystemet via et handicap llæg l
SU, og per 1. januar 2024 er der etableret en uddannelsesgodtgørelsesordning på
arbejdsskadeområdet.
Afskaffelse af revalideringsordningen og den hermed forbundne revalideringsydelse indebærer,
ligesom i lfældet med ressourceforløbsydelsen, at en del af den målgruppe, som har modtaget
revalidering, for frem den ikke længere vil være bere get l nogen forsørgelsesydelse fra det
offentlige ua ængigt af deres egen eller eventuel ægtefælles indkomst og formue. Nogle af dem,
der dligere har fået revalidering, e er at de har været på sygedagpenge eller i joba laring, vil
helt blive afvist offentlig forsørgelse. Revalideringsydelsen har været en af de højeste sociale
ydelser ud over social pension. Der er evidens for, at den ordning har været meget velfungerende
og givet en høj succesrate i revalideringen. En del af succesen har været, at folk sam dig kunne
betale deres grundlæggende forsørgelse uden at skulle spekulere meget over deres basale
overlevelse – igen jf. Maslows behovspyramide.
Mine kommentarer
Jeg må på det kra igste advare imod at nedlægge revalideringsordningen og den hermed
forbundne revalideringsydelse. Det er en meget dårlig idé at nedlægge ordningen – mine
argumenter er de samme som om afskaffelsen af ressourceforløbsydelsen. Det indebærer en
meget kra ig økonomisk forringelse af vilkårene for rehabilitering og revalidering i frem den og
dermed i stor risiko for, at mange syge borgere med nedsat arbejdsevne ikke vil opnå rehabilitering
og revalidering. Det er personer, der vil ende i en sump og aldrig komme i kontakt med
arbejdsmarkedet igen. Det vil øge antallet af personer, der på sigt vil risikere at belaste de
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 376: Henvendelse af 31/7-25 fra Lisbeth Riisager Henriksen om kommentarer til ny beskæftigelsesreform
offentlige udgi er l det sociale pensionssystem såvel som de offentlige udgi er l sundheds- og
socialsystemet i øvrigt.
Derfor vil jeg opfordre regeringen l at ændre lovforslaget, så afskaffelsen af
revalideringsordningen ikke sam dig betyder, at mennesker skal gå videre på kontanthjælpsniveau
eller helt miste re en l offentlig forsørgelsesydelse. Se også min helhedsvurdering af lovforslaget i
rela on l Handicapkonven onen.
1.5. Afskaffelse af kravet om jobcentre, kommunal frihed i organisering af
beskæ igelsesindsatsen og kommunalpoli sk forankring af beskæ igelsesindsatsen i
overgangen l en ny organisering
Lovforslaget vil afskaffe kravet om, at den kommunale beskæ igelsesindsats skal være samlet i et
lokalt jobcenter. Kommunalbestyrelserne får frihed l selv at organisere beskæ igelsesindsatsen
e er egne ønsker, og de kan vælge at fastholde den nuværende organisering og iden tet, hvis det
giver mening. Der er stadig krav l kommunerne om, at de skal etablere én virksomhedsindgang l
den kommunale beskæ igelsesindsats.
Det indfører en dsbegrænset bestemmelse fra lovens ikra trædelse frem l 31. december 2029
om, at kommunalpoli ske drø elser af beskæ igelsesindsatsen vil skulle være forankret i ét udvalg
for at sikre lokalpoli sk fokus på beskæ igelsesindsatsen i en fireårig overgangsperiode.
Mine kommentarer
De nævnte ændringer af rammerne for beskæ igelsesindsatsen kommer formentlig ikke l at
ændre noget afgørende. Når regeringen siger, at den ”afskaffer jobcentrene”, er det korrekt, for så
vidt at den erner jobcentret som en obligatorisk ramme og enhed. Men det ændrer ikke
nødvendigvis noget som helst på den førte poli k. Man kan håbe på, at de løsnede krav l
organiseringen kan føre l lokale løsninger, der er mere hensigtsmæssige og imødekommende over
for borgere og virksomheder. Det her handler dog mere om overskri er end om egentlig
beskæ igelsespoli sk substans.
1.6. Fri organisering af den tværfaglige indsats, afskaffelse af rehabiliteringsteams og ensartet
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
Lovforslaget vil afskaffe kravet om, at kommuner skal etablere og anvende tværfaglige
rehabiliteringsteams l at give inds lling i sager om blandt andet før dspension og fleksjob. Det
bliver op l den enkelte kommune at lre elægge sagsbehandlingen og at sikre inddragelse af de
re e fagligheder.
Det hedder i Beskæ igelsesministeriets lovbemærkninger, at afskaffelse af rehabiliteringsteamet
ikke vil ændre på de grundlæggende be ngelser for lkendelse af før dspension og fleksjob, og at
borgerne fortsat vil have ret l at blive inddraget i og medvirke, når kommunen behandler deres
sager.
Lovforslaget ændrer ”Rehabiliteringsplanens forberedende del” l ”Kommunen udarbejder
beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde”, idet kommunen – i samarbejde med
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 376: Henvendelse af 31/7-25 fra Lisbeth Riisager Henriksen om kommentarer til ny beskæftigelsesreform
borgeren – fremover vil skulle udarbejde en samlet beskrivelse af borgerens forudsætninger for at
arbejde, når den vurderer, om borgeren er i målgruppen for før dspension, fleksjob eller lskud l
selvstændigt erhvervsdrivende. Det skal være den samme type oplysninger, som
rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde i dag (oplysninger om personens job- og
uddannelsesmål, jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder
dokumenta on for den forudgående indsats på disse områder). Beskrivelsen skal herunder blandt
andet indeholde ”den prak serende læges vurdering af personens helbredsmæssige situa on i
forhold l at kunne arbejde, som foretages på baggrund af en konsulta on,” ligesom kommunerne
fortsat vil være forpligtet l at modtage sundhedsfaglig rådgivning fra den kliniske funk on i
regionen, der ligeledes har fokus på helbredets betydning for borgerens mulighed for at arbejde,
herunder for at udvikle arbejdsevnen, inden de træffer afgørelse om før dspension og fleksjob.
Ifølge lovbemærkningerne vil kommunerne ”ligesom i dag alene kunne beny e sundhedsfaglig
rådgivning og vurdering fra den kliniske funk on og den prak serende læge i sager om
før dspension, joba laringsforløb, fleksjob og lskud l selvstændigt erhvervsdrivende. Ligesom i
dag vil kommunerne (…) alene kunne rekvirere lægea ester fra den prak serende læge og
speciallægea ester fra den kliniske funk on i disse sager” (side 94).
Lovforslaget vil dog ændre reglerne for brug af a ester og sundhedsjournaler i kommunerne, så "…
beskæ igelsesministeren e er forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges l
at fastsæ e nærmere regler om muligheden [for] at fravige bestemmelsen om, at kommunen
alene kan rekvirere lægea ester fra den prak serende læge og speciallægea ester fra den kliniske
funk on" (side 94). Det svarer l, hvordan kommunen i dag, ifølge lovbemærkningerne, kan
”undlade at indhente den prak serende læges vurdering af personens helbredsmæssige situa on i
forhold l at kunne arbejde, hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger, der
allerede er i sagen, danner lstrækkeligt grundlag for kommunens vurdering af sagen” (side 90).
Lovforslaget vil også give kommunen ret l at rekvirere statusa ester og journaloplysninger fra en
speciallæge eller et sygehus og status fra en psykolog i det omfang, som kommunen vurderer, at
der er behov for at supplere sagens helbredsmæssige oplysninger. Og regionerne må med
lovforslaget gerne indbyrdes a ale, at én region yder sundhedsfaglig rådgivning og vurdering på
vegne af en anden region.
Mine kommentarer
Det er godt, at man afskaffer krav om brug af rehabiliteringsteams i afgørelsen af borgernes sager.
Det har været et meget tungt, bureaukra sk og ressourcekrævende system. O e har borgere
må et vente i op l halve år alene på at få deres sag behandlet én gang. Det har heller ikke været
rart for alle borgere at sidde over for op l 12 fagpersoner i ét rum, der skulle afgøre væsentlige
forhold om deres frem d – det vil der nok være visse borgere, der har fået angstanfald af.
Sam dig har vi set, at pensionsnævn i mange kommuner alligevel
overruler
inds llinger fra deres
rehabiliteringsteams – og så mister teamenes store arbejde sin bere gelse.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 376: Henvendelse af 31/7-25 fra Lisbeth Riisager Henriksen om kommentarer til ny beskæftigelsesreform
Men det er fuldstændig centralt, hvem der fremover får kompetencen l at afgøre sagerne. Når
man nu erner krav om brug af rehabiliteringsteams, så skal man svare tydeligt på, hvem der
fremover skal afgøre sagerne, og hvordan man vil sikre borgerne deres re gheder. Det er godt, at
det fastslås, at kommunerne har pligt l at inddrage en sundhedsfaglig vurdering fra pa entens
prak serende læge og sundhedsfaglig rådgivning fra regionen – men jeg synes ikke, at kravene
herom er præcise nok.
Det er e er min vurdering også en meget dårlig idé, at man vil fravige reglen om, at der i alle
lfælde kun skal bruges egentlige lægea ester l afgørelsen af borgernes sager.
Beskæ igelsesministeriet har sikkert tænkt, at kommunerne derved kan spare penge på
udarbejdelsen af nogle af de mange lægea ester, som indgår i denne slags social- og
beskæ igelsessager – og det er allerede en (formentlig ulovlig) forvaltningspraksis i mange
kommuner den dag i dag. Det oplyser formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Bole e
Friderichsen, og prak serende læge i Ishøj Kommune, dligere formand for den nu nedlagte
Pa entdataforeningen Thomas Birk Kris ansen.
Det er en praksis, hvor kommuner ltvinger sig adgang l borgernes pa entjournaler i stedet for at
bede relevante læger om specifikke a ester, der er skrevet med henblik på specifikke anledninger
og sammenhænge. Den indebærer blandt andet, at kommunerne får adgang l mange flere,
uspecifikke oplysninger, som ikke nødvendigvis har betydning for en konkret sag, og som
kommunens medarbejdere ikke har baggrund for at fortolke korrekt, hvad angår det
sundhedsfaglige. Det indebærer, at oplysninger, som læger ikke har skrevet i rela on l en
socialsag, men måske i en helt anden specifik sammenhæng, risikerer at blive inddraget helt
ufortolket og upropor onalt i sagsbehandlingen. Sådan en praksis er et tag-selv-bord for
kommunen, der bruger, hvad den selv forstår eller ikke forstår, og den socialfaglige vurdering bliver
derfor mere lfældig. Måske skader den borgeren.
På den måde forskyder man fra poli sk side sagsbehandlingen i sager med syge borgere i retning af
mindre lægefaglig inddragelse i og kontrol med helbredsakterne i borgerens sag. På den måde
fratager man lægerne endnu mere af defini onsre en på, hvad der er sundhedsfagligt relevant i
borgerens sag, og hvad det betyder, end man allerede har gjort i årevis. Borgerne bliver derfor
ringere s llet, hvad angår hensyntagen l deres helbredsmæssige lstand og betydningen heraf i
forhold l deres arbejdsevne. Deres retssikkerhed bliver forringet betydeligt.
Hvad lægens tavshedspligt angår – og hvad angår pa entens ret l fortrolighed med lægen om sine
personoplysninger – bliver de også overskredet, så borgeren ikke kan risikere at tale med lægen
om alt, og lægen kan ikke risikere at skrive ret meget ned i sundhedsjournalen, uden at det kan
risikere at lande hos lfældige personer hos kommunen og blive brugt l noget, som kommunens
folk ikke har baggrund for at kunne forstå. Og står alt først i kommunens it-systemer, er det også
derudover ekstra sårbart for borgeren, hvis der sker hacking, menneskelige fejl eller en ansat vil
beny e sin adgang l systemerne l ulovlige formål.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 376: Henvendelse af 31/7-25 fra Lisbeth Riisager Henriksen om kommentarer til ny beskæftigelsesreform
Jeg synes, det er en meget vidtgående og farlig vej at gå, og den indskrænker borgerens
retssikkerhed såvel som lægens indflydelse i borgerens sociale sag. Jeg kan ikke forstå, om ikke det
er på kant med generel lovgivning om databesky else osv.
Jeg vil derfor kra igt opfordre regeringen l at trække de dele af lovforslaget lbage, som llader
kommunerne at få adgang l og bruge borgernes fulde, ufortolkede journaloplysninger fra
sundhedssystemet. Jeg opfordrer l, at kommunerne i hver eneste situa on kun må rekvirere
egentlige lægea ester l de konkrete formål. Se også min helhedsvurdering af lovforslaget i
rela on l Handicapkonven onen.
1.7. Styrket brug af kuns g intelligens og data fra indsatsen
Lovforslaget vil indføre brugen af kuns g intelligens (AI) og lignende digitale løsninger i
beskæ igelsesindsatsen og derfor bemyndige denne brug i lov om organisering og understø else
af beskæ igelsesindsatsen mv. Det vil blandt andet indføre det som en AI-assistent l
virksomhedsmatch mellem ledige og virksomheder på Jobnet og mere bredt l at understø e
sagsbehandlingen i beskæ igelsesindsatsen.
Der står f.eks.: ”De e vil f.eks. kunne være lre elæggelse af sagsakter i form af autogenererede
resuméer af borgersager m.v., strukturering af informa oner, herunder om bl.a. borgeres forløb
eller autogenererede referater fra samtaler med borgere. De e kan poten elt forkorte
sagsbehandlings den ved, at sagsbehandlere hur gere vil kunne danne sig et overblik over
borgerens sag og relevante informa oner i sagen, og værktøjerne har poten ale l at le e de
administra ve opgaver for sagsbehandlerne ved at sørge for, at der tages et journalnotat. (….) Det
er ikke hensigten, at bemyndigelsen skal kunne anvendes l at fastsæ e regler om anvendelse af
løsninger, der anvender kuns g intelligens l f.eks. profilering af borgere eller med henblik på at
træffe automa ske afgørelser. Det er ligeledes ikke hensigten med bestemmelsen, at kommunerne
pålægges at anvende specifikke kuns g intelligensløsninger” (side 117-118).
Det fremgår endvidere, at der ikke lægges op l en automa sk afgørelsespraksis per AI. Men alt i
alt lægges der op l en meget vidtgående inddragelse af AI og lignende digitale løsninger i
organiseringen og understø elsen af beskæ igelsesindsatsen.
Mine kommentarer
Beskæ igelsesministeriet gør meget ud af i lovbemærkningerne at sige, at lovforslaget ikke bryder
Databesky elsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.
april 2016 om besky else af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger) og Databesky elsesloven (lov om supplerende
bestemmelser l forordning om besky else af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger). Det er regler, som har ha
virkning i Danmark siden 2018.
Men e er en almindelig opfa else vil det for den enkelte borger have meget indgribende
konsekvenser, at man vil bruge AI l f.eks. autogenererede resuméer af borgersager og dermed l
at udforme de dokumenter, som skal danne grundlag for egentlige afgørelser om f.eks.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 376: Henvendelse af 31/7-25 fra Lisbeth Riisager Henriksen om kommentarer til ny beskæftigelsesreform
før dspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp. Jeg har svært ved at se, at en individuel
og konkret vurdering kan gøres på baggrund af AI-autogenererede oplysninger. Der er nødt l at
være en individuel, konkret vurdering med i selve frems llingen af sagsgrundlaget, hvor man kan
re e fejl og præcisere akterne. Det tror jeg ikke på, der vil være, hvis man overlader meget l AI.
Det betyder konkret, at borgerens retssikkerhed forringes markant ved den planlagte indførelse af
AI i organiseringen og understø elsen af beskæ igelsesindsatsen.
Hvordan gør borgere indsigelser over, hvad AI finder frem l at skrive? Hvordan klager man over
noget, som ingen har personansvar for at have skrevet? Og hvad hvis den pågældende
sagsbehandler er lige så uintelligent eller endnu mere uintelligent end den anvendte AI? Hvem
afgør så, hvad der er sandt og får afgørende betydning i borgerens sag – og hvordan vil AI forstå at
gengive f.eks. komplekse diagnoser og helbredsoplysninger, som spiller ind på hinanden og på
borgerens arbejdsevne?
Jeg mener ikke, der er brug for kuns g intelligens i genereringen af egentlige sagsakter. Det er
simpelthen for alvorligt l at overlade l kuns g intelligens. Der bør al d være en sagsbehandler,
der rent fak sk har juridisk ansvar for, at f.eks. sagsakterne indeholder korrekte og dækkende
oplysninger, uanset om man beny er AI i processen med at udarbejde sagsakter. Det menneskelige
aspekt er utroligt vig gt i selve sagsgrundlaget, og derfor bør man ikke overlade så stor magt l AI,
som man lægger op l med de e lovforslag. Jeg opfordrer l, at man trækker forslaget om at bruge
AI i generering af egentlige sagsakter lbage.
Derimod giver det mening at indføre AI i f.eks. selve matchningsforsøgene mellem arbejdssøgende
og poten elle nye arbejdsgivere og jobs.
Det er meget vig gt, at indførelsen af AI ikke bliver en bagdør l – på trods af, at man nu afviser at
ville gøre det – at regeringen alligevel på sigt vil indføre profilering af ledige og syge i de nye
kommuners beskæ igelsesforvaltninger. Det forsøgte VKLA-regeringen under daværende
beskæ igelsesminister Troels Lund Poulsen (V), og det blev kun afværget i sidste øjeblik.
1.8. Helhedsvurdering af lovforslaget i rela on l Handicapkonven onen
Lovforslaget indeholder markante forringelser af de frem dige vilkår for mennesker med handicap
på flere områder. Jeg savner en helhedsvurdering af, hvordan borgere med handicap står e er
gennemførelsen af de pågældende besparelser.
Afskaffelsen af ressourceforløbsydelsen og revalideringsydelsen betyder, at mange fremover vil
overgå l en kontanthjælpsydelse eller slet ingen offentlig forsørgelse vil kunne få i forbindelse
med rehabilitering og udredning l fleksjob og før dspension. Udfasningen og afskaffelsen af den
særlige stø e (først afskaffelsen af § 34 i lov om ak v socialpoli k i forbindelse med
kontanthjælpsreformen, nu også afskaffelsen af § 87 i samme lov med nærværende lovforslag) vil
forringe mange mennesker med handicaps mulighed for at beholde eller finde en bolig, de kan
betale.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 376: Henvendelse af 31/7-25 fra Lisbeth Riisager Henriksen om kommentarer til ny beskæftigelsesreform
Jeg mener, at disse forringelser er i lodret modstrid med inten onen i blandt andet
Handicapkonven onens ar kler 26 (Habilitering og rehabilitering), 27 (Arbejde og beskæ igelse)
og ar kel 28 (Tilstrækkelig levefod og social tryghed). Det fremstår stærkt kri sabelt, at regeringen
fortsæ er den re ghedsforringende, fa ggørende, ringeagtende, nedværdigende og
diskriminerende poli ske linje over for mennesker med handicap i Danmark, som senest fik
voldsom kri k fra FN’s Handicapkomité e er eksamina onen i 2024.
I Handicapkonven onens ar kel 4 (Generelle forpligtelser), stk. 2 står der, at hver deltagerstat
”[m]ed hensyn l økonomiske, sociale og kulturelle re gheder skal (…) træffe foranstaltninger i
videst mulig udstrækning inden for de ressourcer, der er l rådighed ….” Det betyder, at
deltagerstaternes forpligtelser over mennesker med handicap i forhold l blandt andet at give dem
økonomiske re gheder skal tage hensyn l den pågældende stats aktuelle BNP, og at der er forskel
på deltagerstaternes forpligtelser alt e er deres aktuelle økonomiske situa on.
Når finansminister Nicolai Wammen (S) f.eks. kan finde over 100 mia. kroner ekstra i det såkaldte
økonomisk råderum, så kan det ikke længere passe, at de allermest udsa e mennesker med
handicap fortsat skal fa ggøres og nogle ligefrem risikere at ende på gaden. Det er ikke, hvad der
ligger i konven onsforpligtelsen om at agere ”i videst mulig udstrækning inden for de ressourcer,
der er l rådighed”. Når statskassen bugner, så er statens forpligtelse l at sikre mennesker med
handicap ekstra stor.
Derfor vil jeg opfordre regeringen l at ændre lovforslaget, så afskaffelsen af ressourceforløbs- og
revalideringsordningerne ikke sam dig betyder, at mennesker skal gå videre i kommunernes
beskæ igelsesforvaltning på kontanthjælpsniveau eller helt miste re en l offentlig
forsørgelsesydelse. Ligeledes vil jeg opfordre regeringen l at ændre lovforslaget, så man ikke
afskaffer re en l særlig stø e i § 87, og jeg vil opfordre den l også at tage
kontanthjælpsreformens afskaffelse af re en l særlig stø e i § 34 lbage.
Derudover finder jeg det som dligere nævnt problema sk, at lovforslaget vil lovliggøre øget
kommunal brug af borgeres journaloplysninger fra sundhedssystemet uden filtrering og fortolkning
af lægen. Det er meget indgribende for borgeren og kolliderer muligvis med
Handicapkonven onens ar kel 31 (Sta s k og dataindsamling), hvor det blandt andet hedder, at
staterne skal ”overholde de lovbestemte besky elsesmekanismer, herunder lovgivning om
databesky else, l at sikre fortrolig behandling af oplysningerne samt respekt for privatlivet for
personer med handicap”.
Det er svært at have nogen fortrolighed med lægen og i privatlivet, hvis alt, som borgeren har talt
med eller fået undersøgt af lægen, uden begrænsning kan ende i kommunens it-systemer. Så er der
intet privatliv lbage.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 376: Henvendelse af 31/7-25 fra Lisbeth Riisager Henriksen om kommentarer til ny beskæftigelsesreform
2. Udkast l lov om ændring af lov om social pension og forskellige love
2.1. Ophør af sociale ydelser for idømte retspsykiatriske pa enter
Med det andet lovforslag foreslås det, at udbetalingen af folke-, før ds-, senior- og dlig pension
samt kontanthjælp ophører for borgere, der idømmes en behandlings- eller anbringelsesdom, hvis
de indlægges i en retspsykiatrisk ins tu on under regionerne.
I dag kan en person godt få udbetalt sådanne sociale ydelser, selvom vedkommende er dømt l
anbringelse eller behandling i psykiatrien, mens udbetalingerne stopper, hvis afsoningen derimod
sker i et fængsel. Men det ønsker regeringen og a alepar erne at ændre.
Med lovforslaget vil de retspsykiatriske pa enter, som ikke længere skal have udbetalt
forsørgelsesydelser, i stedet få udbetalt et beløb på 1.725 kr. ska efrit pr. måned af
behandlingsstedet. Pa enterne kan søge om anden hjælp, f.eks. boligstø e, hjælp l dækning af
huslejeudgi er, børne lskud, hjælp l helbredsudgi er mv., hedder det.
Den behandlingsins tu on, hvor den retspsykiatriske pa ent er indlagt, får pligt l at underre e
personens handlekommune i forbindelse med en indlæggelse eller udskrivning, som kan medføre
ophør af udbetaling af pension eller kontanthjælp. For at man på behandlingsins tu onen kan
vide, hvem der får en social ydelse, og hvornår man skal kontakte de udbetalende myndigheder, vil
man med lovforslaget give de psykiatriske afdelinger adgang l opslag i indkomstregistret.
Kommunen skal så underre e Udbetaling Danmark, når personen modtager en ydelse, der
udbetales af Udbetaling Danmark, og kommunen skal selv tage s lling l, om kommunen skal
udbetale særlige ydelser l borgeren under indlæggelsen. Kommunen og Udbetaling Danmark skal
endvidere, hedder det i lovbemærkningerne, underre e den psykiatriske afdeling eller
Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, som har givet underretning om
indlæggelsen eller udskrivningen, hvis myndigheden stopper en ydelse l personen, og når eller
hvis myndigheden igangsæ er ydelsen igen i forbindelse med udskrivning. Man vil automa sk
genoptage udbetalingen af ydelser e er afviklet anbringelses- eller behandlingsdom.
A alepar ernes argumenter for at stoppe udbetaling af forsørgelsesydelser l retspsykiatriske
pa enter under indlæggelse er, at der allerede er lignende lovgivning for folk, der bliver indsa e
eller varetægtsfængslede i de almindelige fængsler og arresthuse for strafferetlige forbrydelser. På
denne måde ”ensre es” eller ”harmoniseres” reglerne for udbetaling af forsørgelsesydelser for
personer, der modtager straf. Det hævdes, at mennesker der indlægges langvarigt, ikke har udgi er
l kost og logi og derfor ikke har brug for fortsat at modtage deres ydelser. Hvis man ikke griber
ind, kan de profitere økonomisk af en indlæggelse og ”spare en mindre formue op”, som et af
a alepar erne formulerer det.
Mine kommentarer
Lovforslaget bryder retsprincippet
Lovforslaget udgør et bemærkelsesværdigt brud med dansk retstradi on og retsstatsprincippet
om, at alle borgere er lige for loven. Det følger en populis sk tendens i den l forskelsbehandling
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 376: Henvendelse af 31/7-25 fra Lisbeth Riisager Henriksen om kommentarer til ny beskæftigelsesreform
af borgere, som i denne sammenhæng blandt andet er Socialdemokra ets og Dansk Folkepar s
”fortjeneste”. Det er en uskik at blande straffe e er straffeloven sammen med forringelser af
sociale ydelser, og jeg tager afstand fra sådan en forskelsbehandling.
Folk i målgruppen er meget syge og får alvorlige forringelser i forsørgelsen
Målgruppen for de e lovudkast er alvorligt syg! Vi taler f.eks. om mennesker med psykoser,
skizofreni osv. Hvis de endelig har modtaget social pension, så har de allerede været syge meget
længe og været igennem meget lange ansøgningsprocesser, før de fik den sociale tryghed i en
sådan forsørgelse og evt. øvrige ydelser.
Det er et dårligt argument, at man vil ”harmonisere” lovningen mellem retspsykiatriske pa enter
og modtagere af andre offentlige forsørgelsesydelser, som straffes e er straffeloven. De to grupper
kan slet ikke sammenlignes. Retspsykiatriske pa enter har det så meget dårligere og har så meget
dårligere livsudsigter på alle mulige parametre end de borgere, der modtager dom uden for
retspsykiatrien, at det ikke er re ærdigt at sammenligne dem og s lle dem økonomisk lige.
Når regeringen og a alepar erne nu vil beskære forsørgelsen under retspsykiatriske indlæggelser,
så sæ er man et helt domino-spil af usikkerhedsmomenter i gang, og disse vil stresse de
retspsykiatriske pa enter. Det er kendt, at psykisk sygdom trigges af blandt andre ydre
stressfaktorer, så usikkerhed om boligen og økonomien er store triggere. Med stor stressbelastning
følger stor risiko for, at disse pa enter vil få endnu mere langvarige psykoser og andre svære
sinds lstande, hvor de vil udgøre fare for endnu flere mennesker i det omgivende samfund end
dem, som de har fået en behandlings- eller anbringelsesdom for at være l fare for. Det bør man
ikke tage let på fra poli sk hold.
Lovforslaget indebærer meget voldsomme og indgribende forringelser i re en l forsørgelse af
nogle meget syge mennesker i vores land. Der står ganske vist, at nogle af dem, der får pauseret
deres forsørgelsesydelser under afsoning eller anbringelse, i dén periode kan søge om forskellige
andre delvise udbetalinger af den sociale pension eller af kontanthjælpen, hvis de alligevel har
nødvendige boligudgi er, og at der er forskellige andre muligheder for at søge om stø e l
nødvendige helbredsudgi er, børnebidrag, tandlægeudgi er osv. Og det lyder jo flot.
Men er det virkelig sandt, at man ikke har ekstra udgi er l f.eks. bolig under sådan en
anbringelses- eller behandlingsdom, og at man så ”bare” kan søge om forskellige særlige ekstra
udbetalinger, hvis man alligevel har ekstra udgi er?
Hvis så syge mennesker først skal l at søge om ydelser i behandlings- og anbringelsesperioden, så
ved vi med sikkerhed, at nogen af dem ikke får det gjort eller ikke får det gjort rig gt, fordi de ikke
kan gennemskue, hvad de skal gøre. Reglerne lyder meget indviklede og er næsten umulige at læse
også for undertegnede. Hvis man er psyko sk eller på anden måde psykisk syg eller kogni vt
forstyrret, vil man da slet ikke kunne finde ud af, hvordan man kan sikre sig socialt.
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 376: Henvendelse af 31/7-25 fra Lisbeth Riisager Henriksen om kommentarer til ny beskæftigelsesreform
3053830_0015.png
Reglerne om boligstø e e er boligstø eloven kræver f.eks., at modtageren af boligstø e opfylder
bopælspligten. Så den stø e kan den indlagte retspsykiatriske pa ent ikke modtage. Der er også
mange særlige be ngelser for mange af de øvrige ydelser.
E er kontanthjælpsreformen per 1. juli d.å. er personer på kontanthjælp f.eks. ikke længere
bere get l særlig stø e ( l husleje) e er § 34 i lov om ak v socialpoli k, og med det første
lovudkast om beskæ igelsesreformen (som også er i høring nu) vil regeringen og a alepar erne
senest i 2029 afskaffe den sidste særlige stø e l personer e er lov om ak v socialpoli k § 87.
I dagens Danmark kan man ikke bare finde en ny bolig fra den ene dag l den anden. Det kræver
o est årevis at opnå en passende bolig, som man kan betale, hvis man lever på offentlig
forsørgelse, og at man passer på den bolig. Jeg tror desværre ikke på, at disse pa enter og deres
familiemedlemmer i praksis al d vil få ”den nødvendige hjælp” l nødvendige boligudgi er osv.
Derfor finder jeg det ure ærdigt, at man vil inddrage den sociale pension for dem, der må e ende
som retspsykiatriske pa enter i en periode, og at man vil erne kontanthjælpen og ikke give en
anden lsvarende ydelse.
Det kan ikke alene gå ud over disse meget syge menneskers helbredelse, rehabilitering og
boligmuligheder e er overstået dom, men også ud over hele deres evt. familie, som måske må
fly e fra deres hjem osv. Selvom der ganske vist står noget om mulige forøgede børneydelser mv.,
så kan det blive uoverskueligt for den indsa e og dennes familie at få et liv l at fungere rent
økonomisk under sådan en måske langvarig dom.
Der står i Beskæ igelsesministeriets pressemeddelelse fra den 9. april d.å.
3
, at man ifølge de
seneste tal fra 2022 forventer, at omkring 1.600 personer svarende l omtrent 65 pct. af alle
igangværende foranstaltningsdomme i retspsykiatrien vil være omfa et af den nye lovgivning, og
at de ændrede regler vil frigive et samlet provenu på 145 mio. kroner årligt.
Hvorfor ikke lade disse rela vt få svært psykisk syge personer være i fred og beholde deres ydelser
under indlæggelsen, så de kan fastholde deres bolig osv., ind l de har overstået deres behandlings-
eller anbringelsesdomme, i stedet for denne formynderiske og bureaukra ske omfordeling?
Eventuelt kunne man ændre reglerne, så man kan få kontanthjælp, selvom man som
retspsykiatrisk indlagt ikke står l rådighed for arbejdsmarkedet. Det ville gøre det mere
overskueligt for dem at kunne vende lbage l et liv og en familie en dag, hvis de altså nogen sinde
kommer så langt i deres behandling eller dom.
Det forekommer overhovedet usandsynligt, at man kan spare så store millionbeløb som antaget,
når der alt andet lige vil være en stor udgi forbundet med at lave socialsystemet og
retspsykiatrien om, og man risikerer, at de pågældende personer bliver endnu mere syge og/eller
3
”Dømte kriminelle i retspsykiatrien får frataget forsørgelsesydelser”, pressemeddelelse fra Beskæ igelsesministeriet
9. april 2025:
h ps://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2025/04/doemte-kriminelle-i-retspsykiatrien-faar-frataget-
forsoergelsesydelser
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 376: Henvendelse af 31/7-25 fra Lisbeth Riisager Henriksen om kommentarer til ny beskæftigelsesreform
påfører andre fare. Det kan akkumulere yderligere udgi er l retssystemet, socialsystemet,
beskæ igelsessystemet, sundhedssystemet osv. I forvejen er psykiatrien underbudge eret og
undernormeret.
Og hvordan i al verden kan regeringen kalde et lovforslag med sådanne forringelser af ydelserne –
som en del af den samlede beskæ igelsesreform – for
værdigt?
Jeg tror ikke på, at der er ret
mange retspsykiatriske pa enter, der bliver rige af at være indlagt med en behandlings- eller
anbringelsesdom. Det må være en fordom, som ikke har hold i virkeligheden. Der er intet posi vt
ved at være psykisk syg kriminel og være i en situa on, hvor man er nødt l at lbringe meget
lange der af sit liv under låste forhold som dem, der er tale om her. Det må være nedværdigende
og ydmygende ud over alle grænser. Og mange af dem forbliver svært psykisk syge i årevis.
Så hvorfor overhovedet s gma sere dem yderligere og påstå i et lovforslag, at det ligefrem må
være en god forretning at være retspsykiatrisk pa ent? Vi taler altså om pa enter, så er så syge, at
en retsinstans har dømt dem u lregnelige for en begået kriminalitet. Sådan en dom får man kun,
hvis man er virkelig, virkelig syg! Det skal man ikke misunde dem.
Hvorfor skal psykiatrien blandes ind i den sociale forsørgelse?
Det fremgår af lovforslaget, at regeringen og a alepar erne ønsker, at behandlingsins tu onen
under retspsykiatrien skal agere meddeler og orientere handlekommunen, når de får
retspsykiatriske pa enter på de nævnte sociale ydelser ind l langvarige behandlings- eller
anbringelsesdomme.
Jeg tror ikke, at det er hensigtsmæssigt at gøre det retspsykiatriske personale l mellemmænd
mellem kommunen og pa enterne omkring social forsørgelse eller mangel på samme. Det er ej
heller hensigtsmæssigt at give det psykiatriske personale adgang l informa oner om de indsa es
forsørgelse og andre økonomiske forhold. I forvejen må man forvente, at konfliktniveauet mellem
disse pa enter og personalet kan være særdeles højt, og at det psykiatriske personale står med en
meget vanskelig opgave med disse meget syge pa enter.
Det gavner ikke fortroligheden mellem læger, øvrige sundhedspersonale og de indsa e pa enter
og dermed heller ikke chancerne for en succesfuld psykiatrisk behandling, hvis personalet også skal
varetage indberetninger (”angivelser”) l kommunen og uundgåeligt blive inddraget i at udtale sig
l de indsa e om forringelser af deres sociale ydelser. Der skal ikke meget fantasi l at fores lle
sig, hvor svært og konflik yldt det må være for personalet at være i – og for pa enterne at forstå.
Kunne man ikke i stedet organisere det på en måde, så økonomispørgsmålet gik helt uden om
sundhedspersonalet og behandlingsins tu onen? Så sundhedspersonalet og
behandlingsins tu onen hverken skal sæ e sig ind i pa enternes økonomi, være detaljeret i
kontakt med de øvrige myndigheder eller være meddelere over for pa enterne omkring sociale
ydelsesforhold? Hvis man nu f.eks. indre ede et pa entskema l a rydsning af et eller andet felt,
som automa sk førte opgaven med at undersøge pa entens evt. sociale forsørgelse videre l
handlekommunen og Udbetaling Danmark, som så kunne se en meddelelse om det, hvis den
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 376: Henvendelse af 31/7-25 fra Lisbeth Riisager Henriksen om kommentarer til ny beskæftigelsesreform
3053830_0017.png
pågældende indsa e retspsykiatriske pa ent i forvejen var at finde i deres systemer for modtagere
af en af de ydelser, som lovforslaget berører?
Styrk psykiatrien!
Det burde være unødvendigt at sige. Men beskæ igelsesreformen kan ikke ses uden
sammenhæng med sundhedspoli kken.
Det er afgørende at styrke psykiatrien, så folk kan få adækvat udredning og psykiatrisk behandling,
når de fak sk har brug for og beder om den. Tænk f.eks. på de tragiske drab, som en psykisk syg
mand begik i Field’s på Amager i juli 2022 e er at have fået en helt u lstrækkelig psykiatrisk
behandling i foråret 2022. Hvem ved, hvordan det var gået, hvis poli kerne havde prioriteret
ressourcerne bedre, så man på Psykiatrisk Center Amager havde ha mulighed for at hjælpe den
psykisk syge mand bedre?
Det håber jeg, at man vil re e op på med sundhedsreformen.
Med venlig hilsen
Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag. og forfa er
[email protected]