Til Miljø- og Ligestillingsministeriet
Vedrørende støtte til FSTB’s informationsvideoer om transition af
børn
Vi er blevet bekendt med, at Trafik- og Ligestillingsministeriet har bevilget
900.000 kr. til Foreningen til Støtte af Transkønnede Børn (FSTB) til
produktion af informationsvideoer om social, juridisk og medicinsk
transition af børn.
Vi ønsker hermed at klage over denne støtte og opfordrer ministeriet til at
trække videoerne tilbage eller alternativt sikre, at de opdateres med
fyldestgørende og sundhedsfagligt korrekte oplysninger.
Denne klage er blevet sendt til Miljø- og Ligestillingsministeriet,
Rigsreversionen, Ligestillingsudvalget, Sundhedsudvalget. Vi vil også
sende en opfordring til etisk råd om at tage stilling til social transition af
børn.
1. Manglende sundhedsfaglighed og objektivitet
FSTB består primært af forældre, der selv har transitioneret deres børn,
og foreningen kan derfor ikke anses for at være en objektiv eller
sundhedsfagligt kvalificeret kilde. Dette udgør et problem, når videoerne
præsenteres under ministeriets navn, hvilket implicit giver indtryk af, at
materialet er videnskabeligt funderet.
Den gældende danske behandlingsvejledning,
Sundhedsfaglig hjælp ved
kønsidentitetsforhold,
understreger, at udredning af kønsidentitetsforhold
hos børn og unge kræver højt specialiseret ekspertise i multidisciplinære
teams bestående af bl.a. pædiatriske endokrinologer og børne- og
ungdomspsykiatere. FSTB besidder ikke denne ekspertise. At opfordre
forældre til at socialt transitionere deres barn uden at have sådan en
faglig vurdering kan derfor betragtes som en uansvarlig praksis, der i
værste fald kan være omsorgssvigt.
2. Misinformation om social transition
Videoerne fremstiller social transition som en "stille og rolig" og
"fuldstændig reversibel" proces. Dette er misvisende. Forskning viser, at
social transition kan fastholde børn i en kønsidentitet, de ellers kunne
være vokset fra, specielt ved puberteten:
•
•
Olson, K.R. et al. (2022),
Pediatrics, 150(2)
Steensma, T.D. et al. (2013),
J Am Acad Child Adolesc Psychiatry,
52(6)