SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 367: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Ændring af patientrettigheder for børn- og unge, der er henvist til udredning i psykiatrien, samt ændring af færdigbehandlingstakster for psykiatriske patienter), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 367
Offentligt

UDKAST

Sundhedsudvalget 2024-25

SUU Alm.del - Bilag 367

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af sundhedsloven…

(Ændring af patientrettigheder for børn og unge, der er henvist til

udredning i psykiatrien, samt ændring af færdigbehandlingstakster for

psykiatriske patienter)

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som

ændret senest ved lov nr. 405 af 20. maj 2025, foretages følgende ændringer:

§ 82 b, stk. 1,

indsættes efter »§ 79,«: »dog ikke til personer, der er

henvist til udredning på børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling, jf.

stk. 3,«.

I § 82 b indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk.

Til personer, der er henvist til udredning på en børne- og

ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling, jf. § 79, påbegynder regionsrådet i

bopælsregionen udredning inden for 1 måned efter henvisningen og yder

endelig udredning samt påbegynder behandling inden for 2 måneder efter

henvisningen, ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private

sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2,

hvis det er fagligt muligt.

»Stk.

Er det ikke er muligt for regionsrådet at påbegynde udredningen,

yde endelig udredning eller påbegynde behandling inden for fristerne i stk.

3, skal regionsrådet inden for samme 2 måneder udarbejde en plan for det

videre forløb. «

Stk. 3 bliver herefter stk. 5

I § 82 b indsættes som stk. 6

Evt. EU-note (se vejledningens pkt. 7.4.5)

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 367: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Ændring af patientrettigheder for børn- og unge, der er henvist til udredning i psykiatrien, samt ændring af færdigbehandlingstakster for psykiatriske patienter), fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

»Stk.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om

adgangen til udredning og behandling samt til regionsrådenes forpligtelser

efter stk. 3 og 4. «

§ 87

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

En person, som er omfattet af § 82 b, stk. 3, kan vælge at blive

udredt og behandlet på et af de sygehuse eller en af de klinikker m.v., som

regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftalesygehus), hvis

regionsrådet i bopælsregionen af kapacitetsmæssige årsager ikke inden for

1 måned kan påbegynde udredning eller, hvis regionsrådet ikke inden for 2

måneder kan tilbyde personen endelig udredning og påbegynde behandling

ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet

samarbejder med eller sædvanligvis benytter.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§ 87, stk. 4,

indsættes efter »stk. 1-3 og § 82 a,«: »samt udredning og

behandling af patienter efter stk. 6«

§ 87, stk. 6, nr. 1 og 2

der bliver til

stk. 7, nr. 1 og 2,

indsættes efter »stk.

1-3,«: »eller stk. 6,«

§ 90, stk. 1, nr. 2

ændres » udredning, jf. § 82 b, eller behandling efter

reglerne i § 87, stk. 1 og 2« til: » udredning, jf. § 82 b, stk. 1 og 2, udredning

og behandling jf. § 82 b, stk. 3, behandling efter reglerne i § 87, stk. 1 og 2,

eller udredning og behandling efter reglerne i § 87, stk. 6 «

I § 238, stk. 2, ændres »1.976 kr. (2016-niveau)« til » 2.404 kr. (2025-

niveau)« og »3.952 kr. (2016-niveau)« til » 4.808 kr. (2025-niveau)«.

I § 238, stk. 3, 2. pkt. ændres »1.976 kr. (2016-niveau)« til »2.404 kr.

(2025-niveau)« og » og 3.952 kr. (2016-niveau)« til: », 4.808 kr. (2025-

niveau)« og efter »fjortende sengedag« indsættes: »til og med den tyvende,

7.212 kr. (2025-niveau) for hver sengedag fra og med den enogtyvende

sengedag til og med den syvogtyvende sengedag og 9.616 kr. (2025-niveau)

for hver sengedag fra og med den otteogtyvende sengedag«.

10.

§ 238,

stk. 4,

ophæves.

Stk. 5-9 bliver herefter stk. 4-8.

UDKAST

11.

§ 238, stk. 6, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »og 5« til: »og

4«, og »1.976 kr. (2016-niveau)« ændres til: »2.404 kr. (2025-niveau)«.

12.

§ 238, stk. 7

der bliver stk. 6 og 7, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-

5«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026..-æ.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 1- 6, finder ikke anvendelse for personer, der har

modtaget en henvisning til en børne- og ungdomspsykiatrisk

sygehusafdeling inden lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

Lovens § 1, nr. 9, finder ikke anvendelse for personer, der har 1.

færdigbehandlingsdag på en psykiatrisk sygehusafdeling inden lovens

ikrafttræden.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Ret til sammenhængende forløb for børn og unge i psykiatrien

2.1.1. Gældende ret

2.1.2

Indenrigs- og sundhedsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Udvidet frit sygehusvalg for børn og unge i psykiatrien

2.2.

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Indenrigs- og sundhedsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.3.

Psykiatriske færdigbehandlingstakster

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Indenrigs- og sundhedsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

UDKAST

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget udmønter to væsentlige initiativer fra Aftale om en samlet 10-

årsplan for psykiatrien, som er indgået den 19. maj 2025 mellem regeringen

(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne,

Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det konservative Folkeparti,

Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Det

foreslås med lovforslaget at styrke patientrettighederne for børn og unge i

den regionale børne- og ungdomspsykiatri, så de får en samlet ret til et

sammenhængende forløb med færre skift. Det foreslås endvidere med

lovforslaget at øge kommunernes incitament til at hjemtage

færdigbehandlede psykiatriske patienter fra sygehusene, der har ventet i

mere end 3 uger.

Med aftalen om en samlet 10-årsplan for psykiatrien fra maj 2025 er

regeringen og aftalepartierne enige om at give børn og unge i psykiatrien ret

til et sammenhængende forløb inden for 60 dage, uden den nuværende

opdeling mellem udredning og behandling.

Rigsrevisionen har i beretninger afgivet til statsrevisorerne både i 2018 og

igen i 2024 kritiseret, at regionerne i mange tilfælde ikke overholder

lovgivningen, når patienter udredes i børne- og ungdomspsykiatrien.

Indenrigs- og sundhedsministeren nedsatte på den baggrund et bredt

rådgivende udvalg, som i 2024 har drøftet, hvordan patientrettighederne for

børn og unge i psykiatrien kan styrkes. Det rådgivende udvalg har peget på,

at børn og unge i psykiatrien ofte har særligt brug for, at der allerede fra start

bliver brugt tid på behandling, hjælp og støtte såvel som udredning. Dette

stemmer dårligt overens med de nuværende patientrettigheder på

sygehusene.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at bopælsregionen, for børn og unge,

der er henvist til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien, påbegynder

udredning inden for 1 måned og tilbyder endelig udredning og behandling

inden for 2 måneder, såfremt det er fagligt muligt.

Det rådgivende udvalg har endvidere peget på, at børn og unge, der udredes

og behandles i psykiatrien, er særligt sårbare overfor skift i patientforløbet.

Det stemmer dårligt overens med den nuværende opdeling mellem

UDKAST

udredning og behandling, der i tilfælde, hvor regionen ikke kan overholde

fristerne, kan indebære skift mellem offentlige sygehuse og

samarbejdssygehuse og private aftalesygehuse eller klinikker undervejs i

forløbet. Med aftalen om en samlet 10-årsplan for psykiatrien fra maj 2025

er regeringen og aftalepartierne derfor enige om at styrke den eksisterende

ret til udvidet frit sygehusvalg for børn og unge i psykiatrien. Lovforslaget

indebærer, at børn og unge i psykiatrien fremover får ret til udvidet frit

sygehusvalg i tilfælde, hvor bopælsregionen af kapacitetsmæssige årsager

ikke kan påbegynde udredning inden for 1 måned, eller hvor

bopælsregionen ikke kan tilbyde endelig udredning og påbegynde

behandling inden for 2 måneder. Retten til det udvidede frie sygehusvalg

træder i kraft, ligeså snart bopælsregionen bliver klar over, at én eller flere

af fristerne ikke kan overholdes, og omfatter hele det sammenhængende

forløb. Dvs. patienten både kan opnå ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis

bopælsregionen af kapacitetsmæssige årsager ikke kan påbegynde

udredning inden for 1 måned, hvis bopælsregionen ikke kan tilbyde endelig

udredning inden for 2 måneder, eller hvis bopælsregionen ikke kan

påbegynde behandling inden for 2 måneder. Dermed sikres et

sammenhængende patientforløb, hvor udredning og behandling tænkes

bedre sammen fra start

–

også når ventetiderne i det offentlige bliver for

lange.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den markante og langsigtede

kapacitetsopbygning i børne- og ungdomspsykiatrien, som regeringen og

aftalepartierne har sikret med den samlede 10-årsplan for psykiatrien. Den

øgede kapacitet skal blandt sikre, at der er tilstrækkeligt kompetent

sundhedspersonale til at sikre rettidig udredning og behandling af høj

kvalitet.

I aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien fra maj 2025 er regeringen

og aftalepartier også enige om, at det markante løft af socialpsykiatrien skal

ledsages af stærkere økonomiske incitamenter til, at kommunerne i højere

grad står klar i rette tid til at hjælpe deres borgere videre til et tilbud efter

behandling i sygehuspsykiatrien, når der er behov for det. Som led i den

samlede 10-årsplan for psykiatrien indgår derfor en justering af psykiatriske

færdigbehandlingstakster.

Regeringen vil afhjælpe problemet med, at færdigbehandlede patienter

venter i lange perioder på hjælp i nære og rette omgivelser.

Færdigbehandlede psykiatriske patienter optager kapacitet og ressourcer på

de psykiatriske afdelinger på sygehusene. Den færdigbehandlede patient

med fortsat ophold på de psykiatriske afdelinger venter i gennemsnit knap

UDKAST

40 dage længere i psykiatrien (43 dage) end i somatikken (4 dage). Næsten

20 pct. af alle færdigbehandlingsdage i psykiatrien skyldes

behandlingsperioder, der varer over 100 dage. Det er uhensigtsmæssigt for

både patienter og medarbejdere, når patienten i stedet har mere behov for at

få den rette hjælp tæt på eget hjem. Patienter skal ikke opleve unødigt lange

indlæggelser og skal have mulighed for at komme trygt tilbage til nære og

rette omgivelser.

Med

lovforslaget

foreslås

det

øge

kommunale

færdigbehandlingstakster for borgere, der venter særligt længe på et

kommunalt tilbud. Ændringen skal øge kommunernes incitament til at

hjemtage færdigbehandlede patienter fra psykiatriske afdelinger på

sygehusene, der har ventet mere end 3 uger. Det vil fremme en bedre

udnyttelse af den eksisterende kapacitet i psykiatrien og skabe grundlag for

et tættere samarbejde mellem regioner og kommuner om at sikre trygge

overgange for patienterne.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ret til sammenhængende forløb for børn og unge i psykiatrien

2.1.1. Gældende ret

Retten til hurtig udredning i sygehusvæsenet blev indført med lov nr. 14014

af 23. december 2012 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ret til hurtig udredning i

sygehusvæsenet og differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg m.v.) og

trådte i kraft den 1. september 2013.

Med lov nr. 743 af 25. juni 2014 om ændring af sundhedsloven og lov om

klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ligestilling

mellem psykiatriske og somatiske patienter ved ret til frit sygehusvalg, ret

til hurtig udredning i sygehusvæsenet og differentieret ret til udvidet frit

sygehusvalg m.v.), som trådte i kraft den 1. september 2014, fik patienter

med psykiske lidelser de samme rettigheder til hurtig udredning i

sygehusvæsenet, som gælder for somatiske patienter.

Med lov nr. 143 af 10. maj 2016 om ændring af sundhedsloven og lov om

klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ligestilling

mellem psykiatriske og somatiske patienter ved ret til frit sygehusvalg, ret

til hurtig udredning i sygehusvæsenet og differentieret ret til udvidet frit

UDKAST

sygehusvalg m.v.), som trådte i kraft den 1. oktober 2016, fik alle patienter

en reel ret til hurtig udredning. Det udvidede frie sygehusvalg til udredning

efter lovens § 87, stk. 1, supplerer således regionernes pligt til at søge

personer udredt inden for 1 måned efter § 82 b.

Retten til hurtig udredning er i dag ens for alle patienter, som er henvist til

udredning i sygehusvæsenet, både i psykiatrien og somatikken og for

voksne såvel som børn og unge.

Udredningsretten er fastlagt i sundhedslovens § 82 b, jf. lovbekendtgørelse

nr. 275 af 12. marts 2025, og i § 14 i bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019

om ret til sygehusbehandling m.v.

Herudover er reglerne nærmere beskrevet i vejledning nr. 10109 af 22.

december 2023 om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig

udredning og information til henviste patienter. Denne vejledning retter sig

til regionsrådene, de offentlige sygehuse, private specialsygehuse og private

sygehuse og klinikker m.fl.

Det fremgår af sundhedslovens § 82 b, stk. 1, at til personer, der er henvist

til udredning på sygehus, jf. lovens § 79, yder regionsrådet i bopælsregionen

udredning ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private

sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. lovens § 75,

stk. 2, inden for 1 måned, såfremt det er fagligt muligt, jf. dog stk. 2.

Bestemmelsen fastlægger en pligt for regionen, hvor regionen skal tilbyde

udredning ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private

sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2.

Bestemmelsen fastlægger i tillæg hertil, at bopælsregionen yder den nævnte

udredning inden for 1 måned.

Ved udredning forstås en afdækning af, hvorvidt henvisningsindikationen

kan be- eller afkræftes. Udredningen kan blandt andet bestå af samtaler med

sundhedsfagligt personale, kliniske undersøgelser, observationer og

forskellige diagnostiske undersøgelser. Formålet med udredningen er at

afklare, om der er behov for behandling.

En person betragtes som endeligt udredt, såfremt personen har gennemgået

et udredningsforløb, der følger anerkendt klinisk praksis og har:

UDKAST

1. afklaret henvisningsindikationen i en sådan grad, at patienten kan

informeres om, at mistanke om sygdom er afkræftet,

2. eller alternativt, at patienten kan informeres om tilstanden eller

sygdommens karakter, og kan informeres om, at der anbefales

observation, behandling eller ingen behandling.

Retten til hurtig udredning omfatter alle patienter, som er henvist til og

visiteret til udredning på sygehusafdelinger.

Situationer, hvor det ikke er fagligt muligt at udrede patienten inden for 1

måned, kan f.eks. være, når der som led i udredningen skal udføres en række

undersøgelser i forlængelse af hinanden, eller at den behandlingsansvarlige

læge har behov for en observationsperiode for at kunne vurdere, om

patientens tilstand er stabil.

Kapacitetsmæssige udfordringer af den art, som kan løses ved at henvise til

andre offentlige eller private sygehuse, kan således ikke begrunde, at

udredningsfristen ikke opfyldes. Behov for at foretage samtidig behandling

eller anden form for støtte undervejs i udredningsforløbet er i

udgangspunktet heller ikke en faglig årsag, der kan begrunde, at

udredningen forlænges udover 1 måned.

Det følger af pkt. 3.1.2 i vejledning nr. 10109 af 22. december 2023 om frit

sygehusvalg m.m., at det i nogle tilfælde kan være velbegrundet at

iværksætte behandling, samtidig med at udredningen pågår. Det kan f.eks.

være tilfælde af kroniske ledsmerter, hvor der igangsættes smertelindrende

behandling samtidig med afklaring af sygdommen, eller ved psykiske

lidelser, hvor der iværksættes angstdæmpende medicin og samtaleterapi

samtidig med, at man søger at afklare den del af patientens sygdomsbillede,

som patienten er under udredning for. Selvom der i sådanne tilfælde er

iværksat en vis behandling, er udredningen uafsluttet, og patienten vil derfor

fortsat være under udredning og derfor omfattet af ret til hurtig udredning

og ret til udvidet frit sygehusvalg.

Det følger af lovens § 82 b, stk. 2, at såfremt det ikke er muligt at udrede

personen inden for 1 måned, jf. stk. 1, skal regionsrådet inden for samme

måned udarbejde en plan for det videre udredningsforløb. Retten til at få en

udredningsplan gælder som udgangspunkt for alle patienter, som er henvist

til sygehusafdelinger uanset årsagen til, at udredningen ikke er sket inden

for 1 måned. I denne forbindelse følger det af pkt. 3.4 i vejledning nr. 10109

af 22. december 2023, at udredningsplanen bør indeholde oplysninger om

UDKAST

tid og sted for undersøgelserne. Hvis det f.eks. er klart, at patienten skal

gennemgå tre yderligere undersøgelser, bør det indgå i udredningsplanen.

Det følger af lovens § 82 b, stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren kan

fastsætte nærmere regler om adgangen til udredning og regionsrådenes

forpligtelser efter stk. 1 og 2. Bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om

ret til sygehusbehandling m.v. og vejledning nr. 10109 af 22. december 2023

om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og

information til henviste patienter er udstedt med hjemmel i § 82 b stk. 3.

Det følger endvidere af sundhedslovens § 90, stk. 1, at regionsrådet

senest 8 hverdage efter, at et af rådets sygehuse har modtaget henvisning af

en patient eller har udredt en patient, jf. § 82 b, skal oplyse patienten

1) om dato og sted for undersøgelse eller behandling,

2) om patienten kan tilbydes diagnostisk undersøgelse, jf. § 82 a, udredning,

jf. § 82 b, eller behandling efter reglerne i § 87, stk. 1 og 2, inden for den

gældende frist,

3) om retten til at vælge sygehus efter §§ 86 og 87,

4) om ventetiden på behandling ved regionens egne og andre regioners

sygehuse samt ved de i § 79, stk. 2, nævnte private specialsygehuse m.fl.,

5) om, at patienten ved henvendelse til sygehuset kan få oplyst antal

behandlinger, der foretages på de i nr. 4 nævnte sygehuse, og

6) om, at sygehuset tilbyder at henvise patienten til et andet sygehus efter

§§ 86 og 87.

Det følger af lovens § 90, stk. 2, at regionsrådet senest 8 hverdage efter

ændring af dato for kirurgisk behandling på et regionalt sygehus skal oplyse

patienten om retten til at vælge sygehus efter § 87, stk. 3.

Det følger af lovens § 90, stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren kan

fastsætte nærmere regler om regionsrådenes oplysningspligt.

2.1.2. Indenrigs- og sundhedsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

I dag har alle patienter i sygehusvæsenet, uanset om de har en somatisk eller

psykisk lidelse, som udgangspunkt, ret til hurtig udredning. Formålet med

den gældende udredningsret er at sikre, at patienter hurtigt kan finde ud af,

om mistanken om sygdom kan be- eller afkræftes, så de hurtigst muligt kan

UDKAST

komme i gang med eventuel behandling og komme tilbage til hverdagen.

Men for børn og unge i psykiatrien er udredningsretten gennem de seneste

år kun overholdt for ca. 20 pct., og opdelingen mellem udredning og

behandling stemmer dårligt overens med børnene og de unges behov.

Med Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien ønsker regeringen

(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne,

Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det konservative Folkeparti,

Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet at styrke

børn og unges rettigheder i psykiatrien, så de i højere grad afspejler den

faktiske tilrettelæggelse af udredningsforløb. Ændringen skal ses i

sammenhæng med den massive og langsigtede investering i

kapacitetsopbygning i børne- og ungdomspsykiatrien, som regeringen og

aftalepartierne har sikret med en samlet 10-årsplan for psykiatrien, og som

skal understøtte rettidig udredning og behandling af høj kvalitet.

Efter den gældende udredningsret er regionsrådet i bopælsregionen

ansvarlig for at yde sygehushenviste patienter et tilbud om hurtig udredning

inden 1 måned (30 dage) fra modtagelse af henvisningen. Det rådgivende

udvalg for patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien har dog peget

på, at børn, unge og deres familier kan have særligt brug for, at der undervejs

i udredningen også er tid til at prioritere behandling, hjælp og støtte. Børn

og unge i psykiatrien har nemlig ofte komplekse udredningsforløb. Det

skyldes blandt andet, at børn og unge er under udvikling, ligesom der er

behov for at inddrage forældre og indhente udtalelser fra institution eller

skole. Samtidig har børn og unge med psykiske lidelser ofte en række

symptomer og problemstillinger, som kan behandles eller afhjælpes,

allerede imens de er under udredning, og inden den endelig diagnose er

afklaret. Det kan derfor være svært at afslutte udredningen inden for 1

måned og samtidig prioritere tid til tidlige behandlingsindsatser.

Det foreslås derfor at ændre sundhedslovens

§ 82 b, stk. 1,

således at det

fastsættes i bestemmelsen, at personer, som er henvist til udredning på en

børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling, undtages fra den

eksisterende udredningsret.

Forslaget vil betyde, at personer, der er henvist til udredning på en børne-

og ungdomspsykiatrisk afdeling, ikke indgår i den almindelige

udredningsret. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til en ny §

82 b, stk. 3.

Det foreslås med indsættelsen af en ny § 82 b, stk. 3, at personer, der er

henvist til udredning på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, i stedet

UDKAST

får en særskilt ret til et sammenhængende forløb med både udredning og

behandling.

Efter forslaget påbegynder regionsrådet i bopælsregionen, for personer, som

er henvist til udredning på en børne- og ungdomspsykiatrisk

sygehusafdeling, jf. § 79, udredning inden for 1 måned efter henvisningen

og yder endelig udredning samt påbegynder behandling inden for 2 måneder

efter henvisningen, ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller

private sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. § 75,

stk. 2, hvis det fagligt muligt.

Tidsfristen på 1 måned skal forstås som 30 dage, og tidsfristen på 2 måneder

skal forstås som 60 dage. Fristerne beregnes fra det tidspunkt, hvor

henvisningen modtages på sygehuset. Henvisningen kan f.eks. komme fra

en alment praktiserende læge eller praktiserende speciallæge, det

lettilgængelige

behandlingstilbud

kommunerne,

anden

sygehusafdeling, herunder en akutmodtagelse, andre offentlige sygehuse

eller private sygehuse. Den nye ret omfatter personer, der er henvist til

udredning på en børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling. Det vil i

udgangspunktet være personer under 18 år, men der kan være enkelte

undtagelser. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor bopælsregionen

vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at en person, som for nyligt har været

indlagt i børne- og ungdomspsykiatrien, men i mellemtiden er fyldt 18 år,

indlægges på samme afdeling. I det tilfælde vil personen være omfattet af

samme patientrettighed som alle andre personer, der er henvist til en børne-

og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling, uagtet at personen er over 18 år.

Forslaget vil medføre, at bopælsregionen får større fleksibilitet til at

behandle og udrede samtidigt, men uden at det samlede forløb med endelig

udredning og påbegyndt behandling må strække sig over mere end 60 dage.

Forslaget om, at udredningen skal være påbegyndt inden for 1 måned vil

dermed sikre, at der fortsat er krav til fremdrift i udredningsforløbet.

Det foreslås endvidere at ændre sundhedslovens § 90, stk. 1, nr. 2, så det

fremgår, at regionsrådet senest 8 hverdage efter, at et af regionens sygehuse

har modtaget henvisning af en patient eller udredt en patient, jf. § 82 b, skal

oplyse patienten, om der kan tilbydes diagnostisk undersøgelse, jf. § 82 a,

udredning, jf. § 82 b, stk. 1 og 2, udredning og behandling jf. § 82 b, stk. 3,

behandling efter reglerne i § 87, stk. 1 og 2, eller udredning og behandling

efter reglerne i § 87, stk. 6.

UDKAST

Forslaget vil indebære, at bopælsregionen senest 8 hverdage efter

henvisningen er modtaget, skal sikre barnet, den unge og deres familie

information om det forestående patientforløb jf. ovenstående punkt,

herunder vurdere, hvorvidt fristerne i den foreslåede § 82 b, stk. 3, kan

overholdes. Hvis det vurderes, at en eller flere af fristerne ikke kan

overholdes, vil personen med den foreslåede § 87, stk. 6, have ret til det

udvidede frie sygehusvalg. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets

afsnit 2.2. om udvidet frie sygehusvalg for børn og unge i psykiatrien.

Forslaget om, at behandlingen påbegyndes inden for 2 måneder, vil

indebære, at barnet eller den unge tilbydes reel behandling inden fristens

udløb.

Med begrebet ”reel behandling” henvises der til den diagnosespecifikke

behandling, der påbegyndes med udgangspunkt i den endelige udredning.

En behandling vil derfor som udgangspunkt kun være reel behandling, hvis

udredningen er endelig. Hvis bopælsregionen, inden udredningen er

endelig, tilbyder tidlig behandling eller støtte, er dette ikke tilstrækkeligt til

at opfylde den foreslåede betingelse om, at behandling påbegyndes inden

for 2 måneder.

Med forslaget lægges der således op til at fastholde den gældende

definitionen af behandling jf. pkt. 2.1.1.

Hvilke typer af behandling, der kan opstartes allerede inden en diagnose er

stillet, beror på en konkret faglig vurdering. Børn og unge i psykiatrien vil

ofte have brug for tidlig behandling eller støtte, men det er ikke tilfældet for

alle. I nogle tilfælde vil det eksempelvis være muligt at afslutte udredningen

umiddelbart efter henvisning og dermed hurtigt påbegynde den reelle

behandling. I de tilfælde ville det være fagligt uhensigtsmæssigt, hvis

bopælsregionen forpligtes til at tilbyde tidlig behandling og støtte, før

udredningen kan afsluttes. Forslaget indebærer også, at regionerne, når det

er fagligt muligt, afslutter udredningsforløbet tids nok til, at reel behandling

med udgangspunkt i den endelige udredning kan påbegyndes inden for 60

dage, og fristen dermed overholdes. Det gælder uanset, om bopælsregionen

undervejs i udredningsforløbet har tilbudt personen ikke—diagnosespecifik

behandling.

Med begrebet

’endelig

udredt’ henvises der til en afklaring af den

sygdomsmistanke,

som personen er henvist med. En ’endelig udredning’

udelukker derfor ikke, at der senere kan foretages supplerende udredning

for andre diagnoser.

UDKAST

Det rådgivende udvalg har ligeledes peget på, at børn, unge og deres familier

har særligt brug for overblik over det forestående patientforløb.

Det foreslås endvidere med

§ 82 b, stk. 4,

at regionsrådet udarbejder en plan

for det videre forløb, såfremt det ikke er muligt at påbegynde udredningen

inden for 1 måned efter henvisningen eller yde endelig udredning samt

påbegynde behandling inden for 2 måneder efter henvisningen.

Forløbsplanen skal udarbejdes umiddelbart efter, at bopælsregionen bliver

bekendt med, at en eller flere frister overskrides, og senest inden for 2

måneder efter henvisningen. Hvis bopælsregionen eksempelvis påbegynder

udredningen inden for 1 måned efter henvisning, men herefter bliver klar

over, at udredningen, mod forventning, ikke kan afsluttes inden for 2

måneder efter henvisningen, skal der umiddelbart herefter udarbejdes en

plan.

Forslaget vil medføre, at bopælsregionen har ansvar for at udarbejde en plan

for det forestående forløb med både udredning og behandling i tilfælde, hvor

en eller flere af fristerne jf. den foreslåede § 82 b, stk. 3, ikke overholdes.

Forløbsplanen vil redegøre for den eller de kommende undersøgelser og

behandlingskonsultationer, som patienten forventes at skulle gennemgå.

Forløbsplanen vil skulle indeholde oplysninger om tid og sted for

udredningen og behandlingen. I mange tilfælde kan sygehuset allerede ud

fra henvisningen, og inden for de første 8 hverdage, fastlægge en forløbsplan

for patienten. Der er f.eks. en lang række områder, hvor der er fagligt

fastlagte anbefalinger for standardiserede udrednings- og behandlingsforløb

for bestemte patientgrupper. Bopælsregionen skal derfor allerede inden for

8 hverdage efter henvisningen vurdere ventetiden og dermed, hvorvidt

fristerne for den nye patientrettighed kan overholdes. Hvis det vurderes, at

en eller flere af fristerne ikke kan overholdes, vil personen med den

foreslåede § 87, stk. 6, have ret til det udvidede frie sygehusvalg. Der

henvises i den forbindelse til lovforslagets afsnit 2.2. om udvidet frie

sygehusvalg for børn og unge i psykiatrien. Nye skridt i udrednings- og

behandlingsforløbet skal tilføjes til patientens forløbsplan, så snart der er

grundlag for at træffe beslutning herom.

Det foreslås, at kravet om udarbejdelse af en forløbsplan skal gælde for alle

patienter, som er henvist til udredning på en børne- og ungdomspsykiatrisk

sygehusafdeling, og som ikke kan tilbydes udredning og behandling inden

for de fastsatte frister. Det gælder uanset årsagen til, at udredning og

behandling ikke kan tilbydes inden for de fastsatte frister, og altså ikke blot

ved kapacitetsmæssige udfordringer.

UDKAST

2.2. Udvidet frit sygehusvalg for børn og unge i psykiatrien

2.2.1. Gældende ret

Det udvidede frie sygehusvalg er fastlagt i sundhedslovens § 87 og i §14 og

§§ 19-23 i bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om ret til

sygehusbehandling m.v. Herudover er reglerne om frit sygehusvalg, udvidet

frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og information til henviste patienter

nærmere beskrevet i vejledning nr. 10109 af 22. december 2023 om frit

sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og

information til henviste patienter.

Det følger af sundhedslovens § 87, stk. 1, at en person, som er omfattet af §

82 b, kan vælge at blive helt eller delvist udredt på et af de sygehuse eller

en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk.

4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen af kapacitetsmæssige

årsager ikke inden for 1 måned kan tilbyde personen endelig udredning ved

egne sygehuse eller et af de i § 79 nævne sygehuse, som regionsrådet

samarbejder med eller sædvanligvis benytter.

Det udvidede frie sygehusvalg til udredning efter lovens § 87, stk. 1,

supplerer således regionernes pligt til at søge personer udredt inden for 1

måned efter § 82 b.

Med udtrykket »kan vælge at blive helt eller delvist udredt« forstås den

situation, hvor patientens udredningsforløb i regionen enten ikke er afsluttet

eller slet ikke påbegyndt, og hvor patienten på den baggrund ønsker at gøre

brug af det udvidede frie sygehusvalg til at blive færdigudredt eller få

foretaget en eller flere af de nødvendige undersøgelser i privat regi.

Dette indebærer, at patienten kan vælge at benytte retten til udvidet frit

sygehusvalg til at få foretaget den eller de undersøgelser, konsultationer

m.v., som fremgår af vedkommendes udredningsplan, på et privatejet

sygehus eller en klinik m.v., som har indgået aftale med Danske Regioner

efter sundhedslovens § 87, stk. 4. Patienten kan ligeledes vælge alene at

benytte retten til udvidet frit sygehusvalg til en del af de undersøgelser, der

fremgår af udredningsplanen og få udført den eller de resterende

undersøgelser i regionalt regi. Det følger ydermere af § 87, stk. 1, at såfremt

bopælsregionen af faglige årsager, jf. § 82 b, ikke inden 1 måned kan tilbyde

en henvist person, jf. 1. pkt., endelig udredning ved egne sygehuse eller et

af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller

sædvanligvis benytter, kan personen vælge at få dele af udredningsforløbet,

UDKAST

hvor ventetiden forlænges af kapacitetsmæssige årsager, udført på et

aftalesygehus, jf. stk. 4.

Såfremt regionen allerede ved henvisningens modtagelse er, eller i løbet af

1 måned, bliver klar over, at det af kapacitetsmæssige årsager ikke er muligt

at tilbyde patienten endelig udredning inden for denne måned, indtræder

patientens ret til udvidet frit sygehusvalg umiddelbart herefter, og

vedkommende skal følgelig orienteres herom. Retten til udvidet frit

sygehusvalg vil ligeledes træde i kraft, når bopælsregionen af

kapacitetsmæssige årsager ikke har kunnet tilbyde patienten udredning

inden for 1 måned, dvs. fra og med dag 31 fra henvisningens modtagelse.

Det fremgår af sundhedslovens § 87, stk. 2, pkt. 1, at en person, som er

henvist til sygehusbehandling og udredt, kan vælge at blive behandlet på et

af de sygehuse eller en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået

aftale med efter stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen

ikke inden for 1 måned kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et af

de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller

sædvanligvis benytter.

Det fremgår af sundhedslovens § 87, stk. 2, pkt. 3, at fristen regnes fra det

tidspunkt, hvor patienten er udredt, jf. § 82 b. I de tilfælde, hvor patienten

ved henvisningen er udredt, regnes fristen fra modtagelse af henvisningen

på regionsrådets sygehus. Ansvaret for at tilbyde patienter udvidet frit

sygehusvalg efter disse regler påhviler sygehusvæsenet i patientens

bopælsregion.

Det fremgår af sundhedslovens § 87, stk. 3, at en person, som har fået tilbudt

en dato for kirurgisk behandling på et regionalt sygehus, kan vælge at blive

behandlet på et aftalesygehus, hvis regionsrådet ændrer datoen.

Det fremgår af sundhedslovens § 87, stk. 4, at Danske Regioner indgår aftale

med de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i

udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter stk. 1-

3 og § 82 a. Under det udvidede frie sygehusvalg kan private sygehuse m.v.

i dag derfor indgå en aftale om at varetage hele eller dele af

udredningsforløbet eller behandlingen, men ikke et sammenhængende

forløb med både hele eller dele af udredning og behandlingen.

Det fremgår af sundhedslovens § 87, stk. 5, at regionsrådene kan bemyndige

Danske Regioner til på deres vegne at indgå aftaler efter stk. 4.

UDKAST

Det fremgår af sundhedslovens § 87, stk. 6, at indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter regler om

1) afgrænsning af og vilkår for udredning og behandling, der er

omfattet af stk. 1-3, og kan herunder undtage bestemte udrednings-

og behandlingsformer

2) krav til indhold og udformning af informationsmateriale vedrørende

udredning og behandling samt regionsrådenes forpligtelser til at

oplyse om udredning og behandling, der er omfattet af stk. 1-3, og

3) krav til dokumentationen m.v. fra de privatejede sygehuse, klinikker

m.v., der indgår aftale efter stk. 4.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1195 af 22. september

2016 om indgåelse af aftaler efter de udvidede fritvalgsordninger m.v. samt

i bekendtgørelse nr. 657 af 28 juni 2019 om ret til sygehusbehandling m.v.

2.2.2. Indenrigs- og sundhedsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

De gældende regler for udvidet frit sygehusvalg sikrer patienter i

sygehusvæsenet muligheden for at fravælge unødig ventetid og tilvælge et

privat alternativ i tilfælde, hvor det offentlige ikke har tilstrækkelig kapacitet

til at sikre hhv. udredning og behandling inden for de lovfastsatte frister. Det

er afgørende for regeringen, at børn og unge i psykiatrien med den

foreslåede ændring fortsat har mulighed for at tilvælge et privat alternativ,

når regionen ikke overholder de lovfastsatte frister.

De gældende regler for det udvidede frie sygehusvalg afspejler den

eksisterende opdeling mellem udredning og behandling. De nuværende

regler betyder derfor, at patienter i sygehusvæsenet overgår til behandling i

det offentlige efter endt udredning i det private, men såfremt regionen ikke

kan tilbyde behandling inden for 30 dage, kan patienten på ny vælge et

privat alternativ. For børn og unge i psykiatrien er det særligt vigtigt, at

udredning og behandling bliver set som et sammenhængende forløb, også

når de gør brug af retten til det udvidede frie sygehusvalg. Derudover har

det rådgivende udvalg peget på, at børn, unge og deres familier kan være

særligt sårbare overfor skift i deres patientforløb og har behov for vished og

overblik allerede i starten af et forløb. Med Aftale om en samlet 10-årsplan

vil regeringen og aftalepartierne derfor sikre, at børn og unge i psykiatrien

har en reel ret til et sammenhængende forløb.

UDKAST

Det foreslås således at ændre sundhedslovens § 87, så det af bestemmelsen

fremgår af nyt stykke 6, at personer, som er omfattet af den foreslåede § 82

b, stk. 3, kan vælge at blive udredt og behandlet på et af de sygehuse eller

en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk.

4 (aftalesygehus), hvis regionsrådet i bopælsregionen af kapacitetsmæssige

årsager ikke inden for 1 måned kan påbegynde udredning eller, hvis

regionsrådet ikke inden for 2 måneder kan tilbyde personen endelig

udredning og behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte

sygehuse.

I tilfælde, hvor udredningen ikke er påbegyndt inden for 30 dage, får

patienten derfor alene ret til det udvidede frie sygehusvalg, hvis forsinkelsen

er begrundet af kapacitetsmæssige årsager. I tilfælde, hvor udredningen ikke

er endelig eller behandlingen ikke er påbegyndt inden for 60 dage, får

patienten ret til det udvidede frie sygehusvalg uanset årsagen til

forsinkelsen.

Forslaget vil indebære, at barnet/den unge kan vælge et privat alternativ med

kortere ventetid, når bopælsregionen ikke kan overholde de fastsatte frister

i det sammenhængende forløb, jf. den foreslåede § 82 b, stk. 3. Med

forslaget får de private sygehuse mulighed for at indgå aftale om at varetage

hele eller dele af et forløb for børn og unge i psykiatrien, herunder både

udredning og behandling. Hermed sikres det, at børn og unge i psykiatrien

fremover vil have mulighed for at blive udredt og behandlet samme sted.

Ved at udnytte kapaciteten på både de offentlige og private sygehuse endnu

bedre, sikres børn og unge bedre muligheder for at kunne fravælge unødig

ventetid og undgå unødige skift.

Lovforslaget vil desuden medføre, at det for de private aftalesygehuse bliver

mere fagligt attraktivt at indgå aftale med det offentlige under det udvidede

frie sygehusvalg, fordi de med forslaget vil få mulighed for at tilbyde mere

sammenhængende forløb med både udredning og behandling.

Forslaget vil indebære, at retten til det udvidede frie sygehusvalg indtræder,

så snart bopælsregionen bliver klar over, at det ikke er muligt at overholde

en eller flere af fristerne jf. den foreslåede § 82 b, stk. 3.- Patienten skal

umiddelbart efter oplyses herom. Såfremt regionen påbegynder udredning

inden for 1 måned, men efterfølgende bliver klar over, at der ikke kan

tilbydes endelig udredning eller påbegyndes behandling inden for 2

måneder, indtræder personens ret til udvidet frit sygehusvalg ligeledes

UDKAST

umiddelbart herefter, og personen oplyses herom. I mange tilfælde kan

sygehuset allerede ud fra henvisningen, og inden for de første 8 hverdage,

fastlægge en forløbsplan for patienten. Der er f.eks. en lang række områder,

hvor der er fagligt fastlagte anbefalinger for standardiserede udrednings- og

behandlingsforløb for bestemte patientgrupper. Bopælsregionen skal, jf.

lovforslagets § 1, stk. 7, allerede inden for 8 dage efter henvisningen,

vurdere ventetiden til udredning og behandling og dermed, hvorvidt

fristerne efter den foreslåede § 82 b, stk. 3, kan overholdes. Derfor vil

forslaget indebære, at personer, som er henvist til udredning på en børne- og

ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling, og som har ret til det udvidede frie

sygehusvalg, får besked herom inden for 8 hverdage, hvis det fra starten er

klart for bopælsregionen, at ventetiden overstiger en eller flere af de

lovfastsatte frister.

Forslaget vil derfor indebære, at barnet, den unge og deres familie kan vælge

at benytte retten til udvidet frit sygehusvalg til at få foretaget den eller de

undersøgelser, behandlingskonsultationer m.v., som fremgår af

vedkommendes forløbsplan, på et privat sygehus eller en klinik m.v., som

har indgået aftale med Danske Regioner efter sundhedslovens § 87, stk. 4.

Personen kan ligeledes vælge alene at benytte retten til udvidet frit

sygehusvalg til en del af de undersøgelser og behandlingskonsultationer, der

fremgår af forløbsplanen og få udført den eller de resterende undersøgelser

og behandlingskonsultationer i regionalt regi.

Nye skridt i udrednings- og behandlingsforløbet skal tilføjes til personens

forløbsplan, så snart der er grundlag for at træffe beslutning herom. Ansvaret

for det videre udrednings- og behandlingsforløb vil fortsat være forankret

på dét sygehus, som har ansvaret for forløbsplanen, så personen sikres et

sammenhængende forløb. Det indebærer, at de private sygehuse eller

klinikker m.v., som har indgået aftale med Danske Regioner efter

sundhedslovens § 87, stk. 4, forpligtes til at orientere bopælsregionen om

nye skridt eller ændringer i patientforløbet, som ikke fremgår af

forløbsplanen.

Den foreslåede ændring i sundhedslovens § 87 omfatter personer, som er

henvist til udredning på en børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling,

jf. den foreslåede § 82 b, stk. 3. Forslaget indebærer derfor, at børn og unge,

som henvises direkte til behandling i børne- og ungdomspsykiatrien,

eksempelvis fordi de tidligere er udredt hos en praktiserende børne- og

ungdomspsykiater, kan vælge at blive behandlet på et aftalesygehus på

samme vilkår, som gør sig gældende i dag, jf. sundhedslovens § 87, stk. 2.

UDKAST

Det sikres hermed, at børn og unge, som henvises til børne- og

ungdomspsykiatrien, men ikke er omfattet af den foreslåede § 82 b, stk. 3,

fortsat har en reel ret til hurtig behandling inden for 30 dage.

2.3 Psykiatriske færdigbehandlingstakster

2.3.1. Gældende ret

Efter sundhedslovens § 238, stk. 1, opkræver bopælsregionen

bopælskommunen betaling pr. sengedag for sygehusbehandling efter afsnit

VI til færdigbehandlede patienter fra kommunen. Dette er efter § 238, stk.

5, også muligt for patienter, der er indlagt på et hospice, som er nævnt i

sundhedslovens § 75, stk. 4, og § 79, stk. 2. Det betyder, at bopælsregioner

kan opkræve en daglig færdigbehandlingstakst fra bopælskommunen fra

første dag for færdigbehandlede patienter, der afventer et kommunalt tilbud

og fortsat opholder sig på sygehus, fordi kommunen ikke er klar til at

hjemtage patienten. Formålet med den regionale færdigbehandlingstakst er,

at kommunen betaler regionen for at udføre en kommunal opgave, da

kommunen ikke er klar til at modtage patienten, når patienten er

færdigbehandlet på sygehus og kan udskrives fra sygehus til et kommunalt

tilbud. Den regionale takst skal give kommunerne incitament til at hjemtage

patienten. Færdigbehandlede patienter er patienter, som efter lægelig

vurdering er færdigbehandlet på sygehuset. Det vil sige, at behandlingen er

afsluttet, eller at indlæggelse ikke er en forudsætning for den videre

behandling. Sygehusets administrative opgaver er desuden udført i et sådant

omfang, at disse ikke er til hinder for, at kommunen kan hjemtage patienten.

Den kommunale betaling til regionerne er fastsat til maksimalt at udgøre

1.976 kr. pr. dag (pris- og lønniveau for 2016), jf. sundhedslovens § 238,

stk. 6. Dette svarer til 2.404 kr. i 2025 (pris- og lønniveau for 2025). Taksten

pris- og lønreguleres på samme måde som bloktilskuddet til regionerne, jf.

§ 238, stk. 6. Sundhedslovens § 238, stk. 1, 5, og 6, gælder for både

somatiske og psykiatriske færdigbehandlingstakster. Sundhedslovens § 238,

stk. 1, omhandler den regionale færdigbehandlingstakst.

Efter sundhedslovens § 238, stk. 2, opkræver staten, ud over den betaling,

der opkræves efter sundhedsloven § 238, stk. 1, bopælskommunen betaling

pr. sengedag for sygehusbehandling efter sundhedslovens afsnit VI til

somatisk færdigbehandlede patienter fra kommunen. Det betyder, at staten

også opkræver bopælskommunen en daglig betaling for somatisk

færdigbehandlede patienter, der afventer et kommunalt tilbud og fortsat

opholder sig på en somatisk afdeling på sygehuset, fordi kommunen ikke er

klar til at hjemtage patienten. Denne betaling kan maksimalt udgøre 1.976

UDKAST

kr. (2016-niveau) pr. sengedag for første og anden sengedag og 3.952 kr.

(2016-niveau) for hver sengedag fra og med den tredje sengedag. Dette

svarer i 2025 til en daglig betaling på 2.404 kr. fra og med den første og til

og med den anden dag og en daglig betaling i 2025 på 4.808 kr. fra og med

den tredje dag (pris- og lønniveau for 2025). Taksten pris- og lønreguleres

på samme måde som bloktilskuddet til regionerne. Det betyder, at den

statslige somatiske færdigbehandlingstakst kan opkræves fra og med den

første dag, hvor patienten er færdigbehandlet og fortsat opholder sig på

sygehuset. Den statslige takst stiger til det dobbelte fra og med den tredje

dag, hvor patienten er færdigbehandlet og fortsat opholder sig på sygehuset.

§ 238, stk. 2, omhandler alene den statslige somatiske

færdigbehandlingstakst. Den statslige somatiske færdigbehandlingstakst har

til formål at give kommunerne yderligere incitament, udover den regionale

takst til at hjemtage patienten, fra og med den første dag, hvor taksten kan

opkræves fra.

Efter sundhedslovens § 238, stk. 3, opkræver staten, ud over den betaling,

der opkræves efter sundhedsloven § 238, stk. 1, bopælskommunen betaling

pr. sengedag for sygehusbehandling efter afsnit VI til psykiatrisk

færdigbehandlede patienter fra kommunen. Det betyder, at staten også

opkræver bopælskommunen en daglig betaling for psykiatrisk

færdigbehandlede patienter, der afventer et kommunalt tilbud og fortsat

opholder sig på en psykiatrisk afdeling på sygehuset, fordi kommunen ikke

er klar til at hjemtage patienten. Denne betaling kan efter sundhedslovens §

238, stk. 3, maksimalt udgøre 1.976 kr. pr. sengedag (2016-niveau) fra og

med den syvende til og med den trettende dag, og 3.952 kr. pr. sengedag fra

og med den fjortende dag. Dette svarer i 2025 til en daglig betaling på 2.404

kr. fra og med den syvende og til og med den trettende dag og en daglig

betaling i 2025 på 4.808 kr. fra og med den fjortende dag (pris- og lønniveau

for 2025). Taksterne pris- og lønreguleres årligt på samme måde som

bloktilskuddet til regionerne. Det betyder, at den statslige psykiatriske

færdigbehandlingstakst kan opkræves fra og med den syvende dag, hvor

patienten er færdigbehandlet og fortsat opholder sig på sygehuset. Den

statslige takst stiger til det dobbelte fra og med den fjortende dag, hvor

patienten er færdigbehandlet og fortsat opholder sig på sygehuset.

Sundhedslovens §238, stk. 3, omhandler alene den statslige psykiatriske

færdigbehandlingstakst. Den statslige psykiatriske færdigbehandlingstakst

har til formål at give kommunerne yderligere incitament udover den

regionale takst til at hjemtage patienten fra og med den syvende dag, hvor

taksten kan opkræves fra. Den statslige psykiatriske færdigbehandlingstakst

opkræves fra og med den syvende dag for at tage hensyn til, at kommunerne

UDKAST

har behov for tid til at finde det rette tilbud til patienter med meget

komplekse behov. Der gives yderligere incitament for kommunerne til at

hjemtage patienten fra og med den fjortende dag, hvor taksten fordobles.

Samlet betaler kommunen i 2025 (pris- og lønniveau for 2025) således pr.

sengedag fra og med den fjortende dage i alt 2.404 kr. pr. sengedag til

regionen samt 4.808 kr. i statslige færdigbehandlingstakst, i alt 7.212 kr. pr.

sengedag.

Det fremgår af sundhedslovens § 238, stk. 4, at taksterne efter § 238, stk. 3,

får 25 pct. virkning i tilskudsåret 2020, 50 pct. i tilskudsåret 2021, 75 pct. i

tilskudsåret 2022 og 100 pct. fra og med tilskudsåret 2023. Det betyder, at

den statslige psykiatriske færdigbehandlingstakst blev indfaset over tre år

fra 2020 og var fuldt implementeret i tilskudsåret 2023.

Det fremgår af sundhedslovens § 238, stk. 6, at den betaling, som er nævnt

i § 238, stk. 1 og 5, kan maksimalt udgøre 1.976 kr. (2016-niveau). Taksten

pris- og lønreguleres på samme måde som bloktilskuddet til regionerne.

Dette svarer til 2.404 kr. i 2025-niveau. Det betyder, at den kommunale

betaling til regionerne, det vil sige den regionale færdigbehandlingstakst,

maksimalt kan udgøre 2.404 kr. i 2025-niveau.

Det fremgår af sundhedslovens § 238, stk. 9, at indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter regler om tilbageførsel af provenuet efter stk.

2 og 3 til kommunerne. Det betyder, at indenrigs- og sundhedsministeren

bestemmer, hvordan den betaling, som staten opkræver bopælskommunen

for somatiske og psykiatriske færdigbehandlede patienter efter

sundhedslovens § 238, stk. 2 og 3, tilbagebetales til kommunerne.

De konkrete regler for tilbageførsel af provenuet for den statslige

psykiatriske færdigbehandlingstakst er fastsat i § 1, stk. 5, i bekendtgørelse

nr. 1113 af 18. oktober 2024 om betalinger for færdigbehandlede patienter,

indlagte på hospice og genoptræning på specialiseret niveau.

Det fremgår af § 1, stk. 5, i bekendtgørelsen, at staten tilbagebetaler

betalingen efter sundhedslovens § 238, stk. 3, til kommunerne i regionen

efter indbyggertal. Den samlede tilbagebetaling for psykiatriske

færdigbehandlede patienter efter sundhedslovens § 238, stk. 3, fordeles

mellem kommunerne i den pågældende region proportionalt med

indbyggertallet i hver kommune, jf. bekendtgørelsens § 4.

Hensigten med tilbageførslen af de opkrævede penge for den statslige

færdigbehandlingstakst til kommunerne i regionen er, at pengene forbliver

UDKAST

i kommunerne frem for, at pengene går direkte til staten. Den statslige

færdigbehandlingstakst har dermed en indvirkning på kommunernes

adfærd, således at de kommuner, der har klaret sig bedst med færrest

psykiatriske færdigbehandlingsdage ift. regionens øvrige kommuner, får en

gevinst ved de tilbageførte penge, der kommer fra de kommuner, der har

klaret sig mindre godt med mange færdigbehandlingsdage.

2.3.2

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

I 2023 var der cirka 20.000 psykiatriske færdigbehandlingsdage, hvor en

færdigbehandlet patient har optaget en sengeplads på et sygehus i

psykiatrien.. Sandsynligheden for, at en patient afventer et kommunalt

tilbud er dobbelt så høj i psykiatrien som i somatikken. Antallet af

færdigbehandlingsdage pr. indlæggelse med færdigbehandlingsdage er

relativt højt.

I gennemsnit venter patienter knap 40 dage længere i psykiatrien (43 dage)

end i somatikken (4 dage). Over halvdelen af alle færdigbehandlingsdage

stammer fra behandlingsperioder, der varer længere end 27 dage, mens

næsten 20 pct. af alle færdigbehandlingsdage skyldes behandlingsperioder,

der varer over 100 dage. For de patienter, der venter længe på et kommunalt

tilbud efter de er færdigbehandlet på sygehus, vil det have stor betydning, at

varigheden af dage, som de afventer et kommunalt tilbud, reduceres.

Det fremgår af aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien fra maj 2025,

at regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og

Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det

konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

og Alternativet er enige om, at det markante løft af socialpsykiatrien skal

ledsages af stærkere økonomiske incitamenter til, at kommunerne i højere

grad står klar i rette tid til at hjælpe deres borgere videre til et tilbud efter

behandling i sygehuspsykiatrien, når der er behov for det.

Færdigbehandlede patienter optager sygehusenes kapacitet, hvor

sengepladserne naturligvis bør frigives til dem, der har mest brug for dem.

Samtidigt er det utilfredsstillende for patienterne, som skal have mulighed

for at komme trygt tilbage i nære og rette omgivelser, og det lægger unødigt

beslag på hospitalspsykiatriens ressourcer.

Det foreslås derfor at justere de psykiatriske færdigbehandlingstakster for at

afhjælpe problemet med, at færdigbehandlede psykiatriske patienter venter

UDKAST

i lange perioder på at blive udskrevet fra sygehuset til et kommunalt tilbud

efter endt sygehusbehandling. Justeringen skal gælde for patienter, der

venter mere end tre uger. Det foreslås derfor at øge taksterne i

trappemodellen fra den henholdsvis enogtyvende dag (3 uger) og

otteogtyvende dage (4 uger).

Forslaget vil indebære, at kommunerne får et stærkere incitament til at

hjemtage færdigbehandlede patienter, som venter mere end tre uger (21

dage), da færdigbehandlingstaksten forøges på den 21. dag og igen på den

28. dag, hvor færdigbehandlede patienter ikke er hjemtaget af kommunen.

Det vil derfor blive dyrere for kommunerne end hidtil for patienter, der er

indlagt mere end tre uger.

Det skal øge kommunernes økonomiske incitament til at reducere

varigheden af indlæggelsen for den enkelte patient efter, at vedkommende

er færdigbehandlet og klar til at blive udskrevet til et kommunalt tilbud. Det

skal endvidere fremme en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet i

psykiatrien og skabe grundlag for et tættere samarbejde mellem regioner og

kommuner om at sikre trygge overgange for patienterne.

Taksterne i den nuværende trappemodel for færdigbehandlingstaksterne

bibeholdes for psykiatriske patienter, der venter under 3 uger. Den

foreslåede ændring af taksterne har fokus på patienter, der venter mere end

tre uger og tager derfor samtidigt hensyn til, at kommunerne har behov for

tid til at finde det rette tilbud til psykiatriske patienter med komplekse behov

ved ikke at justeret i taksterne til og med tyvende dag.

Det foreslås kun at ændre den statslige færdigbehandlingstakst. Det skyldes,

at incitamenterne for kommunerne for at hjemtage psykiatriske patienter

kan justeres uden at omfordele midler fra kommuner til regioner.

Forslaget vil ikke indebære en ændring i sundhedslovens § 238, stk. 1, der

omhandler den regionale færdigbehandlingstakst.

Forslaget vil endvidere ikke indebære en forøgelse af den regionale

færdigbehandlingstakst, da det kan give regionerne incitament til at beholde

færdigbehandlede patienter i længere tid mod en højere betaling.

Forslaget om at øge den statslige psykiatriske færdigbehandlingstakst vil

indebære, at der ikke sker omfordeling af midlerne mellem regioner og

kommuner, men forbliver inden for regionens egne kommuner, da

UDKAST

indtægterne fra den statslige takst tilbageføres til kommunerne i den

respektive region efter sundhedslovens § 238, stk. 9.

Den forslåede ændring vil medføre, at kommunerne får et øget incitament

til at hjemtage psykiatriske patienter med lange forløb, da det vil blive endnu

dyrere for kommuner, der har mange psykiatriske færdigbehandlingsdage

over henholdsvis tre og fire uger.

De øgede statslige psykiatriske færdigbehandlingstakster vil øge udgifterne

for de kommuner, der har patienter med mange færdigbehandlingsdage og

samtidigt øge indtægterne til staten herfra, som efterfølgende fordeles til

kommunerne i den respektive region.

Det vil betyde, at de kommuner, der klarer sig godt med færre

færdigbehandlingsdage, vil modtage flere penge ved tilbagebetalingen af

provenuet fra staten, end de er blevet opkrævet af staten. Og omvendt vil de

kommuner, der har flere færdigbehandlingsdage, modtage færre penge, end

de er blevet opkrævet af staten, jf. sundhedslovens § 238, stk. 9. Det skyldes,

at de forøgede takster medfører en højere indbetaling til staten og dermed et

højere beløb til tilbagebetaling af provenuet til kommunerne i den respektive

region.

Det vurderes, at størrelsesordenen af de forventede omfordelingseffekter

mellem kommunerne ved forøgelsen af den statslige psykiatriske

færdigbehandlingstakst, jf. sundhedslovens § 238, stk. 9, er

hensigtsmæssige i forhold til kommunernes tidligere betaling og deres

størrelse. Effekterne er store nok til at kunne have en indvirkning på

kommunernes adfærd, men ikke så store, at kommunernes økonomi vil blive

grundlæggende udfordret.

Det foreslås at bevare den kommunale betaling til regionerne, som er fastsat

til maksimalt at udgøre 2.404 kr. pr. dag (pris- og lønniveau for 2025) i hele

færdigbehandlingsperioden fra første dag og frem, jf. sundhedslovens § 238,

stk. 6.

Det foreslås endvidere at bevare trappemodellen for takststrukturen for

psykiatriske færdigbehandlingsperioder, som den er i dag til og med 20. dag

og hæve den statslige færdigbehandlingstakst i psykiatrien fra og med den

21. dag (efter 3 uger) og igen fra og med den 28. dag (efter 4 uger). Den

statslige færdigbehandlingstakst vil fortsat følge en trappemodel, hvor

taksten fra og med syvende dag fastsættes til 2.404 kr. (pris- og lønniveau

UDKAST

for 2025) og fordobles fra og med 14. dag til 4.808 kr. (pris- og lønniveau

for 2025).

Forslaget vil dermed indebære, at den statslige psykiatriske

færdigbehandlingstakst hæves fra 21. dag til 7.212 kr. (pris- og lønniveau

for 2025) og fra 28. dag til 9.616 kr. (pris- og lønniveau for 2025).

Forslaget vil endvidere indebære, at niveauet for den regionale og statslige

færdigbehandlingstakst ændres fra at være angivet i pris- og lønniveau for

2016 til at være angivet i pris- og lønniveau for 2025 for § 238, stk. 2, 3 og

6 i sundhedsloven.

Delen af lovforslaget vedr. ændring af den psykiatriske

færdigbehandlingstakst skal bl.a. ses i sammenhæng med

–

uden dog at være

betinget af - de nye afklaringspladser i psykiatrien, der er aftalt skal etableres

i aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien fra maj 2025 mellem

regeringen og aftalepartierne. De nye afklaringspladser er målrettet borgere,

der udskrives fra psykiatrien, og hvor der er behov for en nærmere afklaring

af, hvilke socialfaglige indsatser, der bedst imødekommer deres behov.

Afklaringspladserne skal sikre, at borgere i forlængelse af en indlæggelse

kan tilbydes relevant socialfaglig støtte i en afgrænset periode samt

afklaring af det videre forløb. Initiativet gennemføres ved lov, således at der

fra 1. januar 2027 vil være krav til kommunerne om at tilbyde borgere en

afklaringsplads, hvis borgeren vurderes at have behov herfor.

Delen af lovforslaget vedr. ændring af den psykiatriske

færdigbehandlingstakst skal endvidere ses i sammenhæng med det samtidigt

fremsatte lovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love

(Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende

kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national

sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver

m.v.). Som led i etableringen af sundheds- og omsorgspladser under

regionalt myndigheds- og finansieringsansvar etableres en særskilt

afregningsordning og grundlaget for at opkræve den eksisterende

færdigbehandlingstakst vurderes nærmere, jf.

Aftale om sundhedsreform

2024.

Den nye særskilte afregningsordning samt evt. ændring af den

eksisterende færdigbehandlingstakst vil indgå som en del af et senere

lovforslag.

UDKAST

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Forslag om ændring af patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien

er udgiftsneutralt for det offentlige, som følge af den forøgede fleksibilitet i

regionernes tilrettelæggelse af opgaver i børne- og ungdomspsykiatrien og

regionernes rum for prioritering med deraf afledte produktivitetsgevinster.

Forslaget vil kunne medføre initiale, administrative konsekvenser for

regionerne, i det omfang personer, som er henvist til udredning og

behandling på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, skal informeres

om de nye rettigheder. Dertil vil Danske Regioner blive pålagt en mindre

initial, administrativ byrde i det omfang, at der skal udarbejdes reviderede

kontrakter, hvori der korrigeres for den nye ret til et sammenhængende

forløb.

Forslag om ændring af patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien

har ikke nogen økonomiske konsekvenser for staten og kommunerne. Det

er i den forbindelse forudsat, at den regionale styring sikrer, at den nye

rettighed ikke indebærer en uforholdsmæssig stigning i antallet af diagnoser,

med deraf afledte merudgifter til private aktører

Forslag om ændring af den psykiatriske færdigbehandlingstakst er

udgiftsneutralt for kommunerne samlet set. Det skyldes, at det statslige

provenu for forøgelsen af den statslige takst tilbageføres til kommunerne i

den respektive region i forhold til indbyggertallet, jf. § 1, stk. 5, i

bekendtgørelse nr. 1113 af 18. oktober 2024 om betalinger for

færdigbehandlede patienter, indlagte på hospice og genoptræning på

specialiseret niveau. Det vurderes, at størrelsesorden af de forventede

omfordelingseffekter mellem kommunerne er hensigtsmæssige i forhold til

kommunernes tidligere betaling og deres størrelse. Effekterne er store nok

til at kunne have en indvirkning på kommunernes adfærd, men ikke så store,

at kommunernes økonomi vil blive grundlæggende udfordret.

Forslaget om ændring af den psykiatriske færdigbehandlingstakst har ikke

nogen økonomiske konsekvenser for staten og regionerne.

Forslaget om ændring af den psykiatriske færdigbehandlingstakst har ikke

nogen implementeringskonsekvenser, da forslaget vil indebære en justering

af den allerede eksisterende ordning for færdigbehandlingstakster.

UDKAST

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning har ikke relevans for

lovforslaget, idet lovforslaget ikke indeholder forslag til ændringer af

allerede eksisterende it-systemer. Det bemærkes dog, at ændringen af

patientrettigheder indebærer nye registreringspunkter for regionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslag om ændring af patientrettighederne i børne- og

ungdomspsykiatrien har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Der vil for de privatejede sygehuse, klinikker m.v., som ønsker at indgå

aftaler med Danske Regioner, jf. sundhedslovens § 87, stk. 4, være tale om

mulige produktivitetsgevinster og meromsætning i kraft af øget aktivitet og

mere sammenhængende forløb. Krav til dokumentation m.v. fra de

privatejede sygehuse, klinikker m.v. vil i det væsentlige være uændrede.

Lovforslag om ændring af den psykiatriske færdigbehandlingstakst har ikke

nogen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser for borgerne

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. juli 2025 til den 25. august

2025 (46 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Angstforeningen, Bedre Psykiatri, Danske Patienter, Danske Regioner

(DR), Dansk Erhverv, Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), Dansk Psykolog

Forening (DP), Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Pædiatrisk Selskab

(DPS), Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for

Patientsikkerhed (PS), Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk

Sygeplejeråd (DSR), Datatilsynet, De praktiserende psykiateres

organisation (DPBO), Depressionsforeningen, Det Børne- og

ungdomspsykiatriske selskab (BUP-DK), Foreningen af Døgn- og

Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af danske

UDKAST

sundhedsvirksomheder

–

Sundhed Danmark, Foreningen af Speciallæger

(FAS), Forsikring & Pension (F&P), Kommunernes Landsforening (KL),

Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP),

Landsforeningen

Børn

Forældre,

Landsforeningen

mod

spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Lægeforeningen, OCD-foreningen,

Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Patientforeningen,

Praktiserende

Lægers

Organisation

(PLO),

Psykiatrifonden,

Psykolognævnet, SIND

–

Landsforeningen for psykisk sundhed

11. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/hvis

anfør »Ingen«)

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for For lovforslaget om ændrede

stat, kommuner og regioner patientrettigheder i børne- og

ungdomspsykiatrien vil

forslaget ikke indebære udgifter

for stat, regioner og kommuner.

For lovforslaget om ændring af

den psykiatriske

færdigbehandlingstakst vil

forslaget ikke medføre

økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner«

Implementeringskonsekvenser For lovforslaget om ændrede

for stat, kommuner og

patientrettigheder i børne- og

regioner

ungdomspsykiatrien vil

forslaget medføre mindre

initiale, administrative

konsekvenser for regionerne, i

det omfang patienterne skal

informeres om de nye

rettigheder.

For lovforslaget om ændring af

den psykiatriske

færdigbehandlingstakst vil

forslaget ikke medføre

Ingen

UDKAST

implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Ingen

Forslaget om ændrede

patientrettigheder i børne- og

ungdomspsykiatrien vil

muligvis medføre

produktivitetsgevinster og

meromsætning i kraft af øget

aktivitet og mere

sammenhængende forløb.

Ingen

For lovforslaget om ændrede

patientrettigheder i børne-

og ungdomspsykiatrien vil

der for de privatejede

sygehuse, klinikker m.v., der

ønsker at indgå aftaler med

Danske Regioner efter § 87,

stk. 4., være tale om

administrative byrder af

mindre karakter.

For lovforslaget om ændring

af den psykiatriske

færdigbehandlingstakst vil

forslaget ikke medføre

administrative konsekvenser

for borgerne

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering (der i relevant

omfang også gælder ved

Ingen

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet m.v.

(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget

indeholder ingen EU-retlige aspekter.«)

Nej

UDKAST

implementering af ikke-

erhvervsrettet EU-regulering)

(sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter sundhedslovens § 82 b, stk. 1, yder regionsrådet i bopælsregionen til

personer, der er henvist til udredning på sygehus, jf. § 79, udredning ved sit

sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse og

klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2, inden for 1

måned, såfremt det er fagligt muligt, jf. dog stk. 2. Det fremgår af § 82 b,

stk. 2, at såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned,

skal regionsrådet inden for samme måned udarbejde en plan for det videre

udredningsforløb.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.1.1.

Det foreslås i § 82 b, stk. 1, at indsætte efter »§ 79,«: »dog ikke til personer,

der er henvist til udredning på børne- og ungdomspsykiatrisk

sygehusafdeling, jf. stk. 3,«.

Den foreslåede ændring medfører, at personer, som er henvist til udredning

på en børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling jf. den foreslåede

§ 82

b, stk. 3,

undtages fra den gældende ret til hurtig udredning.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at børn og unge jf. den

foreslåede § 82 b, stk. 3, vil få en særskilt ret til et forløb med både

udredning og behandling.

Til nr. 2

Efter sundhedslovens § 82 b, stk. 1, yder regionsrådet i bopælsregionen til

personer, der er henvist til udredning på sygehus, jf. § 79, udredning ved sit

sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse og

klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2, inden for 1

måned, såfremt det er fagligt muligt, jf. dog stk. 2. Det fremgår af § 82 b,

stk. 2, at såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned,

skal regionsrådet inden for samme måned udarbejde en plan for det videre

udredningsforløb.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.2.1.

Side 32/44

UDKAST

Det foreslås, at der i sundhedslovens

§ 82 b

indsættes et nyt stk. 3, hvori det

fastsættes, at til personer, der er henvist til udredning på en børne- og

ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling, jf. § 79, påbegynder regionsrådet i

bopælsregionen udredning inden for 1 måned efter henvisning og yder

endelig udredning samt påbegynder behandling inden for 2 måneder efter

henvisning, ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private

sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2,

hvis det er fagligt muligt.

Det foreslås endvidere, at der i sundhedslovens § 82 b, indsættes et nyt stk.

4, hvori det fastsættes, at hvis det ikke er muligt for regionsrådet at

påbegynde udredningen, yde endelig udredning eller påbegynde behandling

inden for fristerne i det foreslåede stk. 3, skal regionsrådet inden for samme

2 måneder udarbejde en plan for det videre forløb (forløbsplan).

De foreslåede bestemmelser vil medføre, at bopælsregionen, for børn og

unge i psykiatrien, påbegynder udredning inden for 1 måned efter

henvisning og yder endelig udredning samt påbegynder behandling inden

for 2 måneder efter henvisning, ved sit sygehusvæsen, andre regioners

sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som regionen har indgået

aftale med, jf. § 75, stk. 2, såfremt det er fagligt muligt. Tidsfristen på 1

måned skal forstås som 30 dage, og tidsfristen på 2 måneder skal forstås

som 60 dage. Fristerne beregnes fra det tidspunkt, hvor henvisningen

modtages på sygehuset. Henvisningen kan f.eks. komme fra en alment

praktiserende læge eller praktiserende speciallæge, det lettilgængelige

behandlingstilbud i kommunerne, en anden sygehusafdeling, herunder en

akutmodtagelse, andre offentlige sygehuse eller private sygehuse.

Det foreslåede vil omfatte personer, der er henvist til udredning på en børne-

og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling. Det vil i udgangspunktet være

personer under 18, men der kan være enkelte undtagelser. Det kan

eksempelvis være tilfælde, hvor bopælsregionen vurderer, at det er

hensigtsmæssigt, at en person, som for nyligt har været indlagt i børne- og

ungdomspsykiatrien, men i mellemtiden er fyldt 18, indlægges på samme

afdeling. I det tilfælde vil personen være omfattet af samme patientrettighed,

som alle andre personer der er henvist til en børne- og ungdomspsykiatrisk

sygehusafdeling, uagtet at personen er over 18.

Side 33/44

UDKAST

Forslaget om, at behandlingen påbegyndes inden for 2 måneder indebærer,

at barnet / den unge tilbydes reel behandling inden fristens udløb. Med

begrebet ”reel behandling” henvises der til den diagnosespecifikke

behandling, der påbegyndes med udgangspunkt i den endelige udredning.

En behandling vil derfor, som udgangspunkt, kun være reel behandling,

såfremt udredningen er endelig. Hvis bopælsregionen, inden udredningen er

endelig, tilbyder behandling eller støtte, f.eks. gennem samtaleterapi, er det

derfor ikke tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen om at tilbyde behandling

inden for 2 måneder. Med forslaget lægges der således op til at fastholde

den gældende definitionen af behandling jf. lovforslagets pkt. 2.1.1

Forslaget indebærer derfor også, at bopælsregionen, når det er fagligt

muligt, afslutter udredningsforløbet tids nok til, at reel behandling med

udgangspunkt i den endelige udredning kan påbegyndes inden for 60 dage,

og fristen dermed overholdes. Det gælder uanset, om bopælsregionen

undervejs i udredningsforløbet har tilbudt personen ikke—diagnosespecifik

behandling.

Forslaget vil endvidere indebære, at bopælsregionen har ansvar for at

udarbejde en plan for det forestående forløb med både udredning og

behandling i tilfælde, hvor det ikke er muligt for bopælsregionen at

påbegynde udredning, yde endelig udredning eller påbegynde behandlingen

inden for fristerne i den foreslåede stk. 3. I forløbsplanen redegøres for den

eller de kommende undersøgelser og behandlingskonsultationer, som

patienten forventes at skulle gennemgå. Forløbsplanen skal indeholde

oplysninger

tid

sted

for

undersøgelserne

behandlingskonsultationer. I mange tilfælde kan sygehuset allerede ud fra

henvisningen fastlægge en forløbsplan for patienten. Det kan f.eks. være på

områder, hvor der er fagligt fastlagte anbefalinger for standardiserede

udrednings- og behandlingsforløb for bestemte patientgrupper.

Forslaget medfører, at bopælsregionen skal udarbejde planen og informere

patienten, så snart det er klart, at en eller flere af fristerne ikke kan

overholdes og senest 2 måneder efter henvisning Hvis bopælsregionen

eksempelvis påbegynder udredningen inden for 1 måned efter henvisning,

men herefter bliver klar over, at udredningen, mod forventning, ikke kan

afsluttes inden for 2 måneder efter henvisningen, skal der umiddelbart

herefter udarbejdes en plan.

Retten til at få en forløbsplan vil gælde for alle patienter, som er henvist til

udredning på en børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling, uanset

årsagen til, at udredning eller behandling ikke kan tilbydes inden for de

Side 34/44

UDKAST

fastsatte frister, og altså uagtet om forsinkelsen eksempelvis skyldes

kapacitetsmæssige udfordringer. Forslaget indebærer, at regionen i sådanne

tilfælde har en pligt til, af egen drift at udarbejde en forløbsplan, der lever

op til de fastsatte krav og ud fra den foreliggende viden om patientens

diagnose, er så fyldestgørende som muligt. Der er med andre ord ikke tale

om, at patienten selv aktivt skal anmode om at få udleveret en plan for

vedkommendes videre forløb.

Det foreslås, at nye skridt i udrednings- og behandlingsforløbet skal tilføjes

til patientens forløbsplan, så snart der er grundlag for at træffe beslutning

herom.

Det foreslåede vil indebære, at sundhedslovens § 82 b, stk. 3, herefter bliver

§ 82 b, stk. 5

Til nr. 3

Det følger af sundhedslovens § 82 b, stk. 3, at indenrigs- og

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til

udredning og regionsrådenes forpligtelser efter stk. 1 og 2. Bekendtgørelse

nr. 657 af 28. juni 2019 om ret til sygehusbehandling m.v. og vejledning nr.

10109 af 22. december 2023 om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg,

ret til hurtig udredning og information til henviste patienter er udstedt med

hjemmel i § 82 b, stk. 3.

Det foreslås, at der i sundhedslovens § 82 b, indsættes et nyt stk. 6, hvori

det fastsættes, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere

regler om adgangen til udredning og behandling og regionsrådenes

forpligtelser efter stk. 3 og stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indenrigs- og

sundhedsministeren kan fastsætte regler om:

1) Afgrænsning af og vilkår for udredning og behandling, der er

omfattet af stk. 3-4 og kan herunder undtage bestemte udrednings-

og behandlingsformer

2) Krav til indhold og udformning af informationsmateriale vedrørende

udredning og behandling samt regionsrådenes forpligtelser til at

oplyse om udredning og behandling, der er omfattet af stk. 3-4

Til nr. 4

Side 35/44

UDKAST

Det fremgår af sundhedslovens § 87, stk. 4, at Danske Regioner indgår aftale

med de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i

udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter stk. 1-

3 og § 82 a.

Det foreslås i § 87,

stk. 4,

at indsætte efter »stk. 1-3 og § 82 a,«: »samt

udredning og behandling af patienter efter stk. 6«

Den foreslåede ændring indebærer, at Danske Regioner indgår aftale med

private sygehuse, klinikker m.v., som ønsker at indgå aftale under det

udvidede frie sygehusvalg i relation til personer, som er henvist til

udredning og behandling på en børne- og ungdomspsykiatrisk

sygehusafdeling jf. den foreslåede § 87, stk. 6.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at børn og unge jf. den

foreslåede § 82 b, stk. 3, vil få en særskilt ret til et forløb med både

udredning og behandling.

Til nr. 5

Det følger af § 87, stk. 1, i sundhedsloven, at en person, som er omfattet af

§ 82 b kan vælge at blive helt eller delvist udredt på et af de sygehuse eller

en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk.

4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen af kapacitetsmæssige

årsager ikke inden for 1 måned kan tilbyde personen endelig udredning ved

egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet

samarbejder med eller sædvanligvis benytter.

Det følger af § 87, stk. 2, at en person, som er henvist til sygehusbehandling

og udredt, kan vælge at blive behandlet på et aftalesygehuse, hvis

regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 1 måned kan tilbyde

behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som

regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter. I de tilfælde,

hvor patienten ved henvisningen er udredt, regnes fristen fra modtagelse af

henvisningen på regionsrådets sygehus.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.2.1.

Det foreslås, at der i sundhedslovens

§ 87

indsættes et nyt stk. 6, hvori det

fastsættes, at en person, som er omfattet af den foreslåede § 82 b, stk. 3, kan

Side 36/44

UDKAST

vælge at blive udredt og behandlet på et af de sygehuse eller en af de

klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4

(aftalesygehus), hvis regionsrådet i bopælsregionen af kapacitetsmæssige

årsager ikke inden for 1 måned kan påbegynde udredning eller, hvis

regionsrådet ikke inden for 2 måneder kan tilbyde personen endelig

udredning og påbegynde behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79

nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis

benytter.

Forslaget vil indebære, at patienten kan vælge at benytte retten til udvidet

frit sygehusvalg til at få foretaget den eller de undersøgelser,

behandlingskonsultationer m.v., som fremgår af vedkommendes

forløbsplan, på et privat sygehus eller en klinik m.v., som har indgået aftale

med Danske Regioner efter sundhedslovens § 87, stk. 4.

Patienten kan ligeledes vælge alene at benytte retten til udvidet frit

sygehusvalg til en del af de undersøgelser og behandlingskonsultationer, der

fremgår af forløbsplanen, og få udført den eller de resterende undersøgelser

og behandlingskonsultationer i regionalt regi. Bliver regionen allerede ved

henvisningens modtagelse eller i løbet af 2 måneder klar over, at det af

kapacitetsmæssige årsager ikke er muligt at påbegynde udredning inden for

1 måned, eller tilbyde endelig udredning og påbegynde behandling inden

for 2 måneder indtræder personens ret til udvidet frit sygehusvalg

umiddelbart herefter, og personen oplyses herom. Såfremt regionen

påbegynder udredning inden for 1 måned, men efterfølgende bliver klar

over, at personen ikke kan endeligt udredes eller påbegyndes i behandling

inden for 2 måneder, indtræder personens ret til udvidet frit sygehusvalg

ligeledes umiddelbart herefter, og patienten oplyses herom.

I tilfælde, hvor udredningen ikke er påbegyndt inden for 30 dage, får

patienten derfor alene ret til det udvidede frie sygehusvalg, hvis forsinkelsen

er begrundet af kapacitetsmæssige årsager. I tilfælde, hvor udredningen ikke

er endelig eller behandlingen ikke er påbegyndt inden for 60 dage, får

patienten ret til det udvidede frie sygehusvalg uanset årsagen til

forsinkelsen.

I mange tilfælde kan sygehuset allerede ud fra henvisningen, og inden for

de første 8 hverdage, fastlægge en forløbsplan for patienten. Der er f.eks. en

lang række områder, hvor der er fagligt fastlagte anbefalinger for

standardiserede udrednings- og behandlingsforløb for bestemte

Side 37/44

UDKAST

patientgrupper. Bopælsregionen skal jf. lovforslagets § 1 stk. 7, allerede

inden for 8 dage efter henvisningen, vurdere ventetiden til udredning og

behandling og dermed, hvorvidt fristerne efter den foreslåede § 82 b, stk. 3,

kan overholdes. Derfor vil forslaget indebære, at personer, som er henvist

til udredning på en børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling, og som

har ret til det udvidede frie sygehusvalg, får besked herom inden for 8

hverdage, hvis det fra starten er klart for bopælsregionen, at ventetiden

overstiger en eller flere af de lovfastsatte frister.

Forslaget vil indebære, at nye skridt i udrednings- og behandlingsforløbet

skal tilføjes til patientens forløbsplan, så snart der er grundlag for at træffe

beslutning herom. Ansvaret for det videre udrednings- og behandlingsforløb

vil fortsat være forankret på dét sygehus, som har ansvaret for forløbsplanen,

så patienten sikres et sammenhængende forløb.

Det vil indebære, at de private sygehuse eller klinikker m.v., som har indgået

aftale med Danske Regioner efter sundhedslovens § 87, stk. 4. forpligtes til

at orientere bopælsregionen om nye skridt eller ændringer i patientforløbet,

som ikke fremgår af forløbsplanen.

Forslaget vil indebære, at det udvidede frie sygehusvalg udvides for børn og

unge i psykiatrien således, at de får ret til at vælge sammenhængende

udredning og behandling på et privat aftalesygehus, i tilfælde, hvor

bopælsregionen ikke kan overholde en eller flere af de foreslåede frister, jf.

den foreslåede § 82 b, stk. 3.

Den foreslåede ændring i sundhedslovens § 87 omfatter personer, som er

henvist til udredning på en børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling,

jf. den foreslåede § 82 b, stk. 3.

Forslaget vil derfor indebære, at børn og unge, som henvises direkte til

behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, eksempelvis fordi de tidligere

er udredt i hos en praktiserende børne- og ungdomspsykiater, kan vælge at

blive behandlet på et aftalesygehus på samme vilkår, som gør sig gældende

i dag, jf. sundhedslovens § 87, stk. 2. Det sikres hermed, at børn og unge,

som henvises direkte til behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, og

derfor ikke er omfattet af den foreslåede § 82 b, stk. 3, fortsat har en reel ret

til hurtig behandling inden for 30 dage.

Side 38/44

UDKAST

Det foreslåede indebærer, at sundhedslovens § 87, stk. 6, herefter bliver §

87, stk. 7

Til nr. 6

Det fremgår af sundhedslovens § 87, stk. 6, at indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter regler om

1) afgrænsning af og vilkår for udredning og behandling, der er

omfattet af stk. 1-3, og kan herunder undtage bestemte udrednings-

og behandlingsformer

2) krav til indhold og udformning af informationsmateriale vedrørende

udredning og behandling samt regionsrådenes forpligtelser til at

oplyse om udredning og behandling, der er omfattet af stk. 1-3, og

3) krav til dokumentationen m.v. fra de privatejede sygehuse, klinikker

m.v., der indgår aftale efter stk. 4.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1195 af 22. september

2016 om indgåelse af aftaler efter de udvidede fritvalgsordninger m.v. og i

bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om ret til sygehusbehandling m.v.

Det foreslås i § 87, stk. 6, nr. 1 og 2, der bliver til stk. 7, nr. 1 og 2, at indsætte

efter »stk. 1-3,«: »eller stk. 6,«.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at den bemyndigelse, som

indenrigs- og sundhedsministeren efter gældende ret har i forhold til

udredning og behandling samt information og oplysning herom, jf. § 87 stk.

6, der bliver § 87 stk. 7, vil blive udvidet til at omfatte personer, som er

henvist til udredning på en børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling.

Den foreslåede bemyndigelse vil derfor indebære, at ministeren kan

fastsætte regler om:

1) afgrænsning af og vilkår for udredning og behandling, der er

omfattet af stk. 1-3 og 6, og kan herunder undtage bestemte

udrednings- og behandlingsformer

2) krav til indhold og udformning af informationsmateriale vedrørende

udredning og behandling samt regionsrådenes forpligtelser til at

oplyse om udredning og behandling, der er omfattet af stk. 1-3 og 6,

3) krav til dokumentationen m.v. fra de privatejede sygehuse, klinikker

m.v., der indgår aftale efter stk. 4.

Side 39/44

UDKAST

Den udvidet bemyndigelse påtænkes udmøntet således, at ministeren kan

fastsætte krav om ensartethed i landets regioner og sygehuse, så personer,

som er henvist til udredning på en børne- og ungdomspsykiatrisk

sygehusafdeling, på lige fod med alle andre patienter i sygehusvæsenet,

oplever ensartethed ift. vilkår og krav. Det gælder både for udredning,

behandling og informationsmateriale, som er omfattet af det udvidet frie

sygehusvalg.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at børn og unge jf. den

foreslåede § 82 b, stk. 3, vil få en særskilt ret til et forløb med både

udredning og behandling.

Til nr. 7

Det fremgår af sundhedslovens § 90, stk. 1, at regionsrådet senest 8

hverdage efter, at et af rådets sygehuse har modtaget henvisning af en patient

eller har udredt en patient, jf. § 82 b, skal oplyse patienten

1) om dato og sted for undersøgelse eller behandling,

2) om patienten kan tilbydes diagnostisk undersøgelse, jf. § 82 a, udredning,

jf. § 82 b, eller behandling efter reglerne i § 87, stk. 1 og 2, inden for den

gældende frist,

3) om retten til at vælge sygehus efter §§ 86 og 87,

4) om ventetiden på behandling ved regionens egne og andre regioners

sygehuse samt ved de i § 79, stk. 2, nævnte private specialsygehuse m.fl.,

5) om, at patienten ved henvendelse til sygehuset kan få oplyst antal

behandlinger, der foretages på de i nr. 4 nævnte sygehuse, og

6) om, at sygehuset tilbyder at henvise patienten til et andet sygehus efter

§§ 86 og 87.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.1.1.

Det foreslås at ændre

§ 90, stk.1, nr. 2,

således, at »udredning, jf. § 82 b,

eller behandling efter reglerne i § 87, stk. 1 og 2« ændres til: »udredning, jf.

§ 82 b, stk. 1 og 2, udredning og behandling jf. § 82 b, stk. 3, behandling

efter reglerne i § 87, stk. 1 og 2, eller udredning og behandling efter reglerne

i § 87, stk. 6 «

Side 40/44

UDKAST

Forslaget vil indebære en udvidelse af de oplysninger, som regionsrådet

efter gældende ret er forpligtet til at give en patient, som er henvist til et af

regionens sygehuse, således at regionsrådet for personer, som er omfattet af

den foreslåede § 82 b, stk. 3, skal oplyse patienten om både udredning og

behandling.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at børn og unge jf. den

foreslåede § 82 b, stk. 3, vil få en særskilt ret til et forløb med både

udredning og behandling.

Til nr. 8

Det fremgår af § 238, stk. 2, i sundhedsloven, at udover den betaling, der

opkræves efter § 238, stk. 1, opkræver staten bopælskommunen betaling pr.

sengedag for somatiske færdigbehandlede patienter, der afventer et

kommunalt tilbud. Det fremgår, at betalingen maksimalt kan udgøre 2.404

kr. (2025-niveau) pr. sengedag fra og med første sengedag til og med anden

sengedag og 4.808 kr. (2025-niveau) for hver sengedag fra og med den

tredje sengedag. Taksten pris- og lønreguleres på samme måde som

bloktilskuddet til regionerne.

Det foreslås at ændre

§ 238 stk. 2,

2. pkt. således, at »1.976 kr. (2016-

niveau)« ændres til » 2.404 kr. (2025-niveau)« og »3.952 kr. (2016-niveau)«

ændres til » 4.808 kr. (2025-niveau)«.

Forslaget vil indebære, at niveauet for den statslige færdigbehandlingstakst

ændres fra at være angivet i pris- og lønniveau for 2016 til at være angivet i

pris- og lønniveau for 2025.

Til nr. 9

Det fremgår af § 238, stk. 3, i sundhedsloven, at udover den betaling, der

opkræves efter § 238, stk. 1, opkræver staten bopælskommunen betaling pr.

sengedag for psykiatriske færdigbehandlede patienter, der afventer et

kommunalt tilbud. Det fremgår, at betalingen maksimalt kan udgøre 1.976

kr. (2016-niveau) pr. sengedag fra og med syvende sengedag til og med

trettende sengedag og 3.952 kr. (2016-niveau) for hver sengedag fra og med

den fjortende sengedag. Taksten pris- og lønreguleres på samme måde som

bloktilskuddet til regionerne.

Side 41/44

UDKAST

Det foreslås at ændre

§ 238 stk. 3, 2. pkt.,

således, at »1.976 kr. (2016-

niveau)« ændres til »2.404 kr. (2025-niveau)«, »og 3.952 kr. (2016-niveau)«

ændres til: », 4.808kr. (2025-niveau)«, og efter »fjortende sengedag«

indsættes: »til og med den tyvende, 7.212 kr. (2025-niveau) for hver

sengedag fra og med den enogtyvende sengedag til og med den

syvogtyvende sengedag og 9.616 kr. (2025-niveau) for hver sengedag fra og

med den otteogtyvende sengedag«.

Forslaget vil indebære, at den statslige psykiatriske færdigbehandlingstakst

bevares, som den er på nuværende tidspunkt til og med den 20. dag.

Ændringen vil indebære, at taksten forøges fra og med den 21. dag og igen

forsøges fra og med den. 28. dag.

Forslaget vil også indebære, at kommunerne får et stærkere incitament til at

hjemtage færdigbehandlede patienter, som venter mere end tre uger, da

færdigbehandlingstaksten forøges på den 21. dag og igen på den 28. dag,

hvor færdigbehandlede patienter ikke er hjemtaget af kommunen. Det vil

derfor blive dyrere for kommunerne end hidtil for patienter, der er indlagt

mere end tre uger.

Det foreslås, at ændringen får virkning fra den 1. januar 2026.

Til nr. 10

Det fremgår af sundhedslovens § 238, stk. 4, at taksterne efter stk. 3 får 25

pct.s virkning i tilskudsåret 2020, 50 pct.s i tilskudsåret 2021, 75 pct.s i

tilskudsåret 2022, og 100 pct.s fra og med tilskudsåret 2023.

Det foreslås, at

sundhedslovens § 238, stk. 4,

ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, at den

færdigbehandlingstakst er fuldt indfaset i 2023.

statslige

psykiatriske

Til nr. 11

Det fremgår af sundhedslovens § 238, stk. 6, at den betaling, som er nævnt

i § 238, stk. 1 og 5, maksimalt kan udgøre 1.976 kr. (2016-niveau). Taksten

pris- og lønreguleres på samme måde som bloktilskuddet til regionerne.

Side 42/44

UDKAST

Dette svarer til 2.404 kr. i 2025-niveau. Det betyder, at den kommunale

betaling til regionerne, det vil sige den regionale færdigbehandlingstakst,

maksimalt kan udgøre 2.404 kr. i 2025-niveau.

Det foreslås at ændre

§ 238 stk.6, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., således,

at »1.976 kr. (2016-niveau)« ændres til »2.404 kr. (2025-niveau)«.

Forslaget vil indebære, at niveauet for den regionale færdigbehandlingstakst

ændres fra at være angivet i pris- og lønniveau for 2016 til at være angivet i

pris- og lønniveau for 2025.

Til nr. 12

Sundhedslovens § 238, stk. 7 og 8, indeholder en henvisning til stk. 1-6 i

sundhedslovens § 238.

Det foreslås, at henvisningen i sundhedslovens

§ 238, stk. 7

der bliver

stk. 6 og 7, ændres fra »stk. 1-6« til »stk. 1-5«.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 10 om at ophæve

sundhedslovens § 238, stk. 4.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovforslagets § 1, nr. 1-6, ikke finder anvendelse for

personer, der har modtaget en henvisning til en børne- og

ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling inden lovens ikrafttræden.

Forslaget vil indebære, at personer, som er henvist til udredning på en børne-

og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling, inden lovens ikrafttræden, følger

de gældende patientrettigheder.

Det foreslås i

stk. 3,

at lovforslagets § 1, nr. 9, ikke finder anvendelse for

personer, der har 1. færdigbehandlingsdag på en psykiatrisk sygehus-

afdeling inden lovens ikrafttræden.

Side 43/44

UDKAST

Forslaget vil indebære, at personer, der er færdigbehandlet på sygehus og

afventer et kommunalt tilbud, inden lovens ikrafttræden, følger de gældende

regler for psykiatriske færdigbehandlingstakster.

Det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, at loven ikke gælder for

Færøerne og Grønland.

Det følger dog af § 278, stk. 2, at §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel

61 og 66-68, §§ 266-268, § 271, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og §§ 272,

273 og 276 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for

Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Det følger videre af § 278, stk. 3, at kapitel 12 og kapitel 54-57 ved kongelig

anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,

som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Lovens

bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter for Færøerne. ved

kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de

afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Det følger heraf, at sundhedslovens §§ 82, 87 og 238 ikke gælder for og

heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Side 44/44