Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W ism.dk
Dato: 10-07-2025
Enhed: CBV
Sagsbeh.: Emma Lea Stenbæk
Nielsen
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 7606
Dok. nr.: 344940
Høring over udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven
(Ændring af patientrettigheder for børn og unge, som er
henvist til udredning i psykiatrien, samt ændring af
psykiatriske færdigbehandlingstakster)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender hermed vedlagte udkast til lovforslag om
ændring af sundhedsloven (ændring af patientrettigheder for børn og unge, som er
henvist til udredning i psykiatrien, samt ændring af psykiatriske
færdigbehandlingstakster) i offentlig høring.
Lovforslaget udmønter to initiativer fra Aftale om en samlet 10-årsplan for
psykiatrien, som blev indgået den 19. maj 2025 mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.
1. Lovforslagets indhold
1.1 Ændring af patientrettigheder for børn og unge, som er henvist til udredning i
psykiatrien
Med
Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien
blev regeringen og
aftalepartierne enige om, at børn og unge i psykiatrien skal have en ny
patientrettighed, der sikrer mere sammenhængende forløb, hvor der i højere grad
kan sættes ind med tidlig behandling. Med lovforslaget foreslås det derfor, at
personer, som er henvist til udredning på en børne- og ungdomspsykiatrisk
sygehusafdeling, fremover skal have en samlet ret, der indebærer at:
•
•
Bopælsregionen påbegynder udredningen senest 1 måned efter modtagelse
af henvisningen
Bopælsregionen yder endelig udredning og påbegynder behandling inden for
2 måneder efter modtagelse af henvisningen
Hvis regionen ikke kan overholde én eller flere af ovenstående frister, foreslås det
med lovforslaget, at barnet/den unge skal have ret til at vælge både udredning og
behandling hos et privat alternativ, under det udvidede frie sygehusvalg.
Ændringen skal træde i kraft den 1. januar 2026.
1.2 Ændring af psykiatriske færdigbehandlingstakster