Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 09-07-2025
Enhed: Etik i sundhedsvæsenet
Sagsbeh: cks
Sagsnr.:2024 - 8752
Dok. nr.: 351457
Til jeres orientering sender jeg hermed Tilsynsrapport over abortsamrådenes
virksomhed i Grønland i perioden 1. oktober 2024
–
1. februar 2025. Rapporten blev
offentliggjort 30. maj 2025.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ressortansvarligt for abortlovgivningen i
Grønland. Efter gældende regler skal Abortankenævnet i Grønland bl.a. føre tilsyn
med de lokale samråd, som træffer afgørelse om abort efter 12. graviditetsuge eller
abort uden forældresamtykke. I praksis består Abortankenævnet af
Rigsombudsmanden, Landslægen, Departementschef for Familie, Ligestilling og
Sociale Anliggender og et medlem af Inatsisartut.
I sommeren 2024 gjorde Rigsombudsmanden Indenrigs- og Sundhedsministeriet
opmærksom på, at Abortankenævnet ikke har ført tilsyn med de grønlandske
abortsamråds afgørelsespraksis, og at man ønskede bistand fra ministeriet til at
udarbejde en tilsynsprocedure. På den baggrund udarbejdede ministeriet i efteråret
2024 en tilsynsprocedure til de grønlandske myndigheder.
Abortankenævnet i Grønland har i perioden 1. oktober 2024 til 1. februar 2025 ført
det første tilsyn med samtlige af samrådenes afgørelser
–
i alt 12 sager. Der blev
fundet fejl i 5 sager, heraf 1 sag med væsentlige fejl samt 4 sager med mindre fejl.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksomt på den høje fejlratio, og er derfor
i kontakt med Landslægen i Grønland med henblik på at undersøge mulighederne for
at øge fokus på særligt dokumentationskrav og orientering herom til
abortsamrådene.
Ministeriet vil efter næste tilsynsrunde sende jer en status.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde