Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W ism.dk
Sundhedsudvalget
Dato: 08-07-2025
Sagsnr.: 2025 - 2226
Dok. nr.: 327769
Orientering om Danmarks tiltræden til ændringer til det
internationale sundhedsregulativ
Verdenssundhedsforsamlingen (WHA) i Verdenssundhedsorganisationen (WHO)
vedtog i 2024 en række ændringer (2024-ændringerne) til det internationale
sundhedsregulativ (IHR). Medlemslandene, herunder Danmark, skal i den forbindelse
tage stilling til, hvorvidt de ønsker at tiltræde ændringerne.
Ændringerne vedrører blandt andet styrket fokus på lighed og solidaritet,
etableringen af en ny hændelsestype kaldet pandemisk nødsituation, oprettelse af en
koordinerende finansiel mekanisme, oprettelse af en komité, der skal facilitere
implementeringen af regulativet, og udvidelse af muligheden for at udstede digitale
sundhedsdokumenter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udarbejdet en konsekvensvurdering af
Danmarks tiltræden til 2024-ændringerne. Det vurderes, at Danmark allerede lever
op til eventuelle nye krav som følge af ændringerne, og at ændringerne ikke
afstedkommer behov for ændring af eksisterende national lovgivning.
På den baggrund har jeg besluttet, at Danmark tiltræder 2024-ændringerne til det
internationale sundhedsregulativ uden forbehold med virkning fra 19. september
2025. 2024-ændringerne vil også have virkning for Grønland og Færøerne efter ønske
fra Naalakkersuisut og Føroya Landsst�½ri.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
OFFENTLIG