Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 360
Offentligt
3050860_0001.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
UDKAST
Forslag
Til
Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
(Kvote for antallet af autorisationsansøgninger fra tredjelande, afslag til allerede indgivne ansøgninger,
afslag på ansøgninger om autorisationsopholdstilladelse, afskæring af administrativ klageadgang og ændret
autorisationsproces for kliniske tandteknikere med professionsuddannelse i klinisk tandteknik)
§1
I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
1008 af 29. august 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 716 af 20. juni 2025 og § 11 i lov nr. 719 af 20. juni
2015, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2
indsættes som
stk. 6:
»Stk.
6.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om afskæring af adgangen til at klage over
afgørelser om autorisation efter § 2, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, og afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af
stk. 2 og 5, og § 4 b, stk. 2.«
2.
Efter § 4 a indsættes i
kapitel 2:
Ȥ
4 b.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om kvoter for antallet af ansøgninger om
autorisation, som Styrelsen for Patientsikkerhed årligt kan modtage, fra personer, som ikke er statsborgere
i og uddannet som sundhedspersoner i:
1) Danmark, Færøerne, Grønland og Den Europæiske Union.
2) Lande der har tiltrådt EØS-aftalen.
3) Lande som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan
meddele afslag til ansøgere, som har indgivet en ansøgning til Styrelsen for Patientsikkerhed forud for
ikrafttrædelse af regler fastsat i medfør af stk. 1«.
3.
I
§ 64, stk. 1,
udgår »og har virket som klinisk tandteknikerassistent i 1 år enten hos en tandlæge med
tilladelse til selvstændigt virke eller en klinisk tandtekniker«.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2027.
Stk. 3.
§ 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for kliniske tandteknikere, der har færdiggjort uddannelsen i klinisk
tandteknik efter bekendtgørelse nr. 773 af 22. august 1996 om uddannelse af tandplejere og kliniske
1
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0002.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
tandplejer. For disse personer finder de hidtil gældende regler anvendelse under forudsætning af, at den
kliniske tandtekniker senest den 31. december 2029 har virket som klinisk tandteknikerassistent i 1 år
enten hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke eller en klinisk tandtekniker.
Stk. 4.
Uanset udlændingelovens § 9 i, stk. 4, 1. pkt., skal Styrelsen for International Rekruttering og
Integration give afslag på ansøgning om opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation, når den
kvote, der første gang fastsættes i medfør af § 4 b, stk. 1 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, jf. denne lovs § 1, nr. 2, er opbrugt. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på
ansøgninger om opholdstilladelse til medfølgende familiemedlem til en udlænding, der er omfattet af 1.
pkt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration tilbagebetaler i sådanne tilfælde det gebyr, der
efter udlændingelovens § 9 h, stk. 1, måtte være betalt til styrelsen.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i
kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Loven kan sættes i kraft på
forskellige tidspunkter.
1. Indledning
Sundhedsvæsenet står et andet og væsentligt bedre sted end for bare få år siden. Det er blevet langt
lettere at rekruttere nye sundhedsmedarbejdere, særlig sygeplejersker, og holde fast i dem, der allerede er
ansat. Samtidig står sundheds- og plejesektoren over for et pres i fremtiden med flere ældre og flere med
kroniske sygdomme, der får brug for pleje og behandling. Ifølge fremskrivninger vil der om få år mangle op
mod 15.000 social- og sundhedsassistenter og hjælpere.
Det er regeringens opfattelse, at en del af udfordringerne med mangel på arbejdskraft i sundheds- og
ældresektoren kan løses ved at se mod udlandet og rekruttere udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
Det er imidlertid også regeringens opfattelse, at rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft bør følge
efterspørgslen i sundheds- og plejesektoren, og at der som udgangspunkt skal være arbejde til de
sundhedspersoner, som kommer til Danmark med ønsket om at arbejde.
Det er ikke tilfældet i dag. De seneste år er der sket en stigning i autorisationsansøgninger fra særligt
sygeplejersker fra tredjelande, som ønsker at komme til Danmark og opnå dansk autorisation.
Det er til trods for, at regeringen har gennemført en række tiltag med henblik på at reducere antallet af
tilkommende sygeplejersker fra tredjelande, således at antallet af sygeplejersker, som kommer til Danmark
for at opnå dansk autorisation, bedre passer til efterspørgslen i sundheds- og plejesektoren. I 2024 blev
gebyrstrukturen på autorisationsområdet omlagt fra et udstedelses- til et ansøgningsgebyr. Som følge af
ændringen har Styrelsen for Patientsikkerhed opkrævet gebyrer for fortsat sagsbehandling i verserende
sager, hvilket har medført, at ca. 5.550 ansøgningssager er blevet lukket. Det skyldes primært, at ansøgeren
ikke har betalt det nye ansøgningsgebyr, eller at ansøgeren har trukket sin ansøgning.
2
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0003.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
Beskrivelser på en række hjemmesider er endvidere blevet tilpasset den aktuelle situation, så der ikke
længere sendes et signal om, at der er stor efterspørgsel efter udenlandske sygeplejersker i Danmark.
Dertil kommer, at sprogprøvekravet pr. 1. juli 2025 blev genindført for sygeplejersker fra tredjelande.
Den manglende overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel har resulteret i, at Styrelsen for
Patientsikkerhed i dag modtager og godkender væsentligt flere ansøgninger fra ansøgere fra tredjelande,
særligt sygeplejersker, end der kan forventes at få mulighed for at gennemføre en autorisationsproces. Det
skyldes, at der på nuværende tidspunkt ikke er en øvre grænse for, hvor mange ansøgninger om
autorisation, som Styrelsen for Patientsikkerhed kan modtage og behandle.
Hertil kommer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration
–
på baggrund af godkendelse af
ansøgerens uddannelsesniveau i Styrelsen for Patientsikkerhed
–
meddeler opholdstilladelse til udlændinge
med henblik på at opnå dansk autorisation som sygeplejerske. Det betyder, at der aktuelt er et stort antal
sygeplejersker fra tredjelande, som har mulighed for at opholde sig i Danmark med det formål at opnå
dansk autorisation, men som ikke har mulighed for at gennemføre autorisationsprocessen og efterfølgende
arbejde som sygeplejerske.
Regeringen vil derfor nu have en ny og mere efterspørgselsdrevet model for autorisation af
sundhedspersoner fra tredjelande. Regeringen vil derfor etablere en kvoteordning, der skal være med til at
sikre, at der er sammenhæng mellem det antal udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande, der rejser
til Danmark for at opnå dansk autorisation, og det behov der vurderes at være fremadrettet for
sundhedspersoner inden for den pågældende faggruppe i regioner og kommuner.
Denne efterspørgselsdrevne tilgang er desuden i overensstemmelse med regeringens ønske om at etablere
partnerskaber med andre lande om rekruttering af sundheds- og plejepersonale. Partnerskaberne skal
være efterspørgselsdrevne, så de, der kommer til Danmark, også er efterspurgte.
Der lægges med lovforslaget desuden op til at afskære muligheden for at påklage Styrelsen for
Patientsikkerheds afgørelser om autorisation udstedt efter reglerne i bekendtgørelse om autorisation af
sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS m.v., til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet.
Lovforslaget indeholder også et forslag om at ændre autorisationsprocessen for kliniske tandteknikere, så
personer med professionsuddannelse i klinisk tandteknik fremover opnår autorisation efter endt
uddannelse svarende til de fleste øvrige autoriserede sundhedspersoner.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Kvote for antallet af ansøgninger om autorisation årligt
2.1.1. Gældende ret
Det følger af autorisationslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at autorisation meddeles af Styrelsen for
Patientsikkerhed til personer, der har gennemført en nærmere bestemt uddannelse, jf. afsnit II.
Det følger endvidere af autorisationslovens § 2, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om meddelelse af autorisation, herunder om periodisk fornyelse af autorisation.
3
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0004.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
Det følger desuden af autorisationslovens § 3, stk. 2, at Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler
autorisation til personer, der i udlandet har opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles med den
tilsvarende faggruppes danske grunduddannelse, eller til personer, hvis udenlandske uddannelse alene
mangler et antal kliniske timer for at kunne sidestilles med den tilsvarende faggruppes danske
grunduddannelse, hvis der under autorisationsprocessen kompenseres herfor. I autorisationen kan
fastsættes begrænsninger i den pågældendes udøvelse af virksomhed.
Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1004 af 28. august 2024 om autorisation af
sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS m.v., som indeholder
regler om den nærmere ansøgningsproces om autorisation fra ansøgere uddannet i Danmark, i EU/EØS og
fra øvrige lande (tredjelande).
Efter § 1, stk. 1, finder bekendtgørelsen anvendelse ved ansøgning om autorisation og tilladelse til
selvstændigt virke som læge eller tandlæge, og ved ansøgning om autorisation som kiropraktor,
sygeplejerske, jordemoder, ergoterapeut, fysioterapeut, bioanalytiker, klinisk diætist, radiograf, bandagist,
klinisk tandtekniker, tandplejer, optometrist, fodterapeut, social- og sundhedsassistent, osteopat eller
ambulancebehandler, samt ved ansøgning om tilladelse til at betegne sig som ambulancebehandler med
særlig kompetence (paramediciner).
Det gælder efter stk. 1, nr. 1, for personer, der er statsborgere i og uddannet som sundhedsperson i et land
uden for Den Europæiske Unions øvrige medlemslande, i lande, der har tiltrådt EØS-aftalen, samt i lande,
som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv (EU/EØS m.v.). Med
”EU/EØS m.v.”
forstås øvrige medlemslande i Den Europæiske Union end Danmark, og lande, der har
tiltrådt EØS-aftalen, dvs. Island, Liechtenstein og Norge, samt lande, som EU har indgået aftale med om
adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, dvs. Schweiz.
Efter stk. 1, nr. 2, gælder det også for personer, som er statsborgere i et land uden for EU/EØS m.v. og
uddannet som sundhedsperson i et land inden for EU/EØS m.v.
Endelig gælder det efter stk. 1, nr. 3, for personer, som er statsborgere i et land inden for EU/EØS m.v. inkl.
Danmark og uddannet som sundhedsperson i et land uden for EU/EØS m.v., medmindre
uddannelsesbeviset er anerkendt i et andet land inden for EU/EØS m.v., og ansøgeren kan dokumentere
mindst 3 års erhvervserfaring i det pågældende land.
Det følger af § 3 i bekendtgørelsen, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan tillade en ansøger om autorisation
som sundhedsperson at påbegynde autorisationsprocessen, når styrelsen har påset, at grundbetingelserne i
§ 3, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt. Efter stk. 1, nr. 1, skal ansøgeren have opdaterede kompetencer inden for sit
fagområde, og efter stk. 1, nr. 2, skal ansøgeren dokumentere, at ansøgerens udenlandske autorisation
vedrørende samme erhverv ikke er frataget eller begrænset administrativt eller ved dom i udlandet. Efter
stk. 1, nr. 3, er det et krav, at ansøgeren i udlandet har opnået et samlet uddannelsesniveau, som kan
sidestilles med den tilsvarende faggruppes danske grunduddannelse, eller ansøgerens udenlandske
4
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0005.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
uddannelse alene mangler et antal kliniske timer for at kunne sidestilles med den tilsvarende faggruppes
danske grunduddannelse, og der under autorisationsprocessen kompenseres herfor.
Meddeler Styrelsen fra Patientsikkerhed en ansøger tilladelse til at påbegynde en autorisationsproces, kan
vedkommende, der enten er uddannet som læge, tandlæge eller sygeplejerske, efter udlændingelovens § 9
i, stk. 4, ansøge Styrelsen for International Rekruttering og Integration om opholdstilladelse til at
gennemføre autorisationsprocessen med henblik på at opnå dansk autorisation. For øvrige grupper
omfattet af autorisationsloven forudsættes andet opholdsgrundlag.
Der er ikke efter gældende ret regler om begrænsninger i antallet af ansøgninger om autorisation ved
Styrelsen for Patientsikkerhed, ligesom gældende bemyndigelser ikke indeholder hjemmel til at fastsætte
sådanne regler, herunder en kvote.
I praksis foretager Styrelsen for Patientsikkerhed en prioritering af rækkefølgen af sagsbehandlingen af
ansøgninger om dansk autorisation. Som udgangspunkt behandles ansøgningerne i den rækkefølge, de er
modtaget i Styrelsen for Patientsikkerhed. Dog prioriteres sagsbehandlingen af ansøgninger, hvor ansøger
er tættest på at kunne bidrage til sundheds- og plejesektoren i Danmark. For ansøgere fra lande uden for
EU/EØS er det derfor i dag styrelsens praksis, at en ansøgning prioriteres, hvis ansøgeren har dansk bopæl
og cpr-nummer. Det skyldes, at ansøgere, der befinder sig i Danmark, er tættere på at kunne bidrage til
sundheds- og plejesektoren end ansøgere, der endnu ikke opholder sig i Danmark.
Autorisationsbetingelserne for ansøgere fra tredjelande er forskellige afhængige af faggruppen.
Betingelserne er reguleret i bekendtgørelsens kapitel 3 og 4. Dog gælder det for alle faggrupper, at det er
en betingelse for at opnå autorisation, at ansøgeren har gennemført en evalueringsansættelse.
Det følger af kapitel 5 i bekendtgørelsen, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan tillade en ansøger om
autorisation som sundhedsperson at påbegynde en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte
sundhedspersoner
(”shortcut-ordningen”),
hvor betingelserne i kapitel 3 opfyldes sideløbende med
gennemførelse af evalueringsansættelse, hvis ansøger kan dokumentere at have modtaget et konkret
tilbud om det nødvendige antal evalueringsansættelser som særligt efterspurgt. Omfattes ansøgeren af den
særskilte autorisationsproces, kan sundhedspersonen ansøge Styrelsen for International Rekruttering og
Integration (SIRI) om opholdstilladelse til at gennemføre autorisationsprocessen efter udlændingeloven § 9
i, stk. 5.
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 4, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en
udlænding med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske i Danmark, hvis
Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet, at udlændingen i udlandet har opnået et
uddannelsesniveau, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, eller at udlændingen af
Styrelsen for Patientsikkerhed har fået tilladelse til under autorisationsprocessen at kompensere for et
antal manglende kliniske timer i den udenlandske uddannelse.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 9 i, stk. 5, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at opnå dansk autorisation, hvis udlændingen er
5
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0006.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
omfattet af en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner i medfør af § 2, stk.
5, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Det er en betingelse for at
være omfattet af den særskilte autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner i Styrelsen
for Patientsikkerhed, at udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om en evalueringsansættelse, og at
Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at udlændingen i udlandet har opnået et uddannelsesniveau,
som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, eller at udlændingen af Styrelsen for
Patientsikkerhed har fået tilladelse til under autorisationsprocessen at kompensere for et antal manglende
kliniske timer i den udenlandske uddannelse.
Der er efter autorisationslovens § 4 a, stk. 1, 1. pkt., krav om, at ansøgning om autorisation og om tilladelse
til selvstændigt virke som henholdsvis læge, tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til at betegne sig som
speciallæge, specialtandlæge eller ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) indgives
til Styrelsen for Patientsikkerhed ved anvendelse af den digitale løsning, som Styrelsen for Patientsikkerhed
stiller til rådighed (digital selvbetjening). Efter stk. 1, 2. pkt., afvises ansøgninger, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, som udgangspunkt af Styrelsen for Patientsikkerhed.
2.1.2 Overvejelser og den foreslåede ordning
Sundhedsvæsenet står et andet og væsentligt bedre sted end for bare få år siden. Det er blevet langt
lettere at rekruttere nye sundhedsmedarbejdere, særligt sygeplejersker, og holde fast i dem, der allerede
er ansat. Samtidig forventes det dog, at rekrutteringssituationen, særligt i ældreplejen, vil forværres de
kommende år.
Som reglerne er i dag, er der ingen sammenhæng mellem antallet af sundhedspersoner, som kan komme til
Danmark på et autorisationsophold, og antallet af evalueringsansættelser, som er påkrævet for at opnå
dansk autorisation, og som kommuner og regioner udbyder. Udbuddet af evalueringsansættelser formodes
til en vis grad at afspejle efterspørgslen efter sundhedspersoner inden for den pågældende faggruppe. De
senere år er der tværtimod kommet betydeligt flere udenlandske sygeplejersker til Danmark, end der er
efterspørgsel efter i kommuner og regioner.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at der ikke er
sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel efter udenlandske sundhedspersoner, som kommer til
Danmark for at opnå dansk autorisation.
Rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft bør derfor efter ministeriets opfattelse følge efterspørgslen i
sundheds- og plejesektoren, så der i udgangspunktet er arbejde til de sundhedspersoner, som kommer til
Danmark med ønsket om at arbejde.
Det foreslås derfor, at der etableres en kvoteordning, der skal være med til at sikre, at der er sammenhæng
mellem det antal udenlandske sundhedspersoner, der rejser til Danmark for at opnå dansk autorisation, og
det behov, der vurderes at være fremadrettet for sundhedspersoner inden for den pågældende faggruppe i
regioner og kommuner, og som der er kapacitet til at tilbyde de nødvendige evalueringsansættelser. Med
en kvoteordning vil der ikke blive brugt unødige menneskelige og økonomiske ressourcer på, at
udenlandske sundhedspersoner kommer til Danmark og påbegynder en autorisationsproces, hvis det ikke
6
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0007.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
vil være muligt for den pågældende person at gennemføre autorisationsprocessen og dermed opnå dansk
autorisation.
Det foreslås, at kvoten indføres ved, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om kvoter for antallet af ansøgninger om autorisation, som Styrelsen for Patientsikkerhed årligt kan
modtage, fra personer, som ikke er statsborgere i og uddannet som sundhedspersoner i 1) Danmark,
Færøerne, Grønland og Den Europæiske Union, 2) lande der har tiltrådt EØS-aftalen, eller
3) lande som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv.
Den foreslåede kvote vil dermed ikke omfatte danske statsborgere, grønlandske og færøske statsborgere,
eller statsborgere i et EU-land, et land, der har tiltrådt EØS-aftalen eller som har indgået en aftale med EU
om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv.
Med den foreslåede kvote vil der kunne indføres begrænsninger for antallet af autorisationsansøgninger,
som vil kunne indsendes til Styrelsen for Patientsikkerhed via styrelsens ansøgningssystem. Afhængig af
kvotens størrelse vil Styrelsen for Patientsikkerhed tilpasse adgangen til deres digitale ansøgningssystem.
Vurderes behovet for autoriserede sundhedspersoner inden for en given faggruppe at være dækket i en
periode fremadrettet, sådan at der i en given periode ikke vil være behov for at rekruttere yderligere
sundhedspersoner fra tredjelande, vil kvoten blive fastsat til 0. Det vil i praksis betyde et midlertidig stop
for muligheden for at ansøge om autorisation inden for denne faggruppe for personer, som ikke er
statsborgere i og uddannet som sundhedspersoner i 1) Danmark, Færøerne, Grønland, Den Europæiske
Union, 2) lande der har tiltrådt EØS-aftalen, eller 3) lande som EU har indgået aftale med om adgang til
udøvelse af lovregulerede erhverv.
Modtager Styrelsen for Patientsikkerhed en ansøgning på anden vis end gennem det digitale
ansøgningssystem, f.eks. en fysisk indsendt ansøgning, vil styrelsen efter autorisationslovens § 4 a som
udgangspunkt afvise ansøgningen. Dette gælder også, når der er lukket for at indsende elektronisk
ansøgning, fordi kvoten er 0 eller opbrugt. Efter autorisationslovens 4 a, stk. 5, vil afvisningen ikke kunne
påklages.
Der vil således være tale om en begrænsende kvote for, hvor mange udenlandske sundhedspersoner som
vil kunne ansøge om autorisation og derfor også en begrænsning af, hvor mange udenlandske
sundhedspersoner, der vil kunne få tilladelse til at påbegynde en dansk autorisationsproces. En mere
efterspørgselsdrevet tilgang til autorisation af udenlandske sundhedspersoner vil forventeligt sikre en
bedre og mere forudsigelig autorisationsproces for den enkelte sundhedsperson.
Den foreslåede kvote vil kunne fastsættes for og omfatte enhver sundhedsfaglig gruppe, der autoriseres
efter autorisationsloven. Det gælder bl.a. læger, tandlæger, sygeplejersker og jordemødre. Kvoten vil også
kunne afgrænses ud fra eksempelvis lægelige specialer. Det afgørende for, om der for de enkelte
faggrupper efter bemyndigelsen fastsættes en kvote, vil være, om det aktuelle eller fremtidige behov for
den pågældende gruppe i den danske sundheds- eller plejesektor vurderes at stå i misforhold til det antal
ansøgninger om autorisation, som Styrelsen for Patientsikkerhed modtager fra personer fra den
pågældende faggruppe.
7
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0008.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
Det forventede behov vil skulle basere sig på tilgængelige data, fremskrivninger og et skøn fra arbejdsgivere
og aftagere af udenlandsk uddannede sundhedspersoner, herunder særligt regioner og kommuner. Der vil
desuden kunne tages højde for det allerede foreliggende rekrutteringsgrundlag, herunder danskuddannede
sundhedspersoner,
sundhedspersoner, der er omfattet af reglerne i EU’s direktiv om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer og allerede indgivne, kvalificerede autorisationsansøgninger fra
tredjelande. Fastsættelsen af kvotestørrelsen vil endvidere skulle tage højde for et forventet frafald i løbet
af autorisationsprocessen. Det er for eksempel ikke forventningen, at alle indkommende ansøgninger vil
blive godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed, f.eks. hvis uddannelsen vurderes ikke at kunne sidestilles
med den tilsvarende danske uddannelse.
Der vil endvidere skulle tages højde for, at nogle ansøgere, efter de har fået tilladelse til at gennemføre
autorisationsprocessen, må forventes at kunne falde fra af forskellige grunde, herunder hvis de aldrig rejser
til Danmark, ikke består eventuel sprogprøve eller fagprøve, ikke kan skaffe sig en evalueringsansættelse
eller ikke opnår en positiv evaluering.
Der vil desuden kunne fastsættes regler om, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan åbne og lukke for
ansøgninger et antal gange i løbet af året med henblik på sikre en jævn fordeling af det antal ansøgninger,
som en fastsat kvote giver mulighed for, herunder for også at sikre, at en ansøger ikke skal vente op til et år
med at kunne indsende en ansøgning om autorisation.
Det forventes aktuelt, at der vil blive fastsat en kvote for sygeplejersker, da der i dag er et større antal
udenlandske sygeplejersker i Danmark, end der er efterspørgsel efter i kommuner og regioner. Det er
således også forventningen, at kvoten for sygeplejersker i første omgang vil blive fastlagt til 0, indtil der
igen måtte opstå efterspørgsel efter yderligere sygeplejersker.
Der vil desuden kunne fastsættes regler om undtagelser til kvoten. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler
om, at kvoteordningen ikke vil omfatte personer, som er omfattet af den særskilte autorisationsproces for
særligt efterspurgte sundhedspersoner (”shortcut-ordningen”), jf. kapitel 5 i bekendtgørelse om
autorisation af sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS mv. Det
omfatter enkeltpersoner, uanset faggruppe, som ansøger om dansk autorisation ved Styrelsen for
Patientsikkerhed, og som på ansøgningstidspunktet kan dokumentere at have et konkret tilbud om en
evalueringsansættelse fra en arbejdsgiver. Ligeledes vil der kunne fastsættes regler om, at en
sundhedsperson ikke vil være omfattet af kvoten, hvis den pågældende rekrutteres via en
partnerskabsaftale med et tredjeland.
Det forventes ikke, at personer, som har lovligt ophold i Danmark forud for indgivelse af ansøgning om
autorisation, vil skulle være omfattet af kvoten. Det kan for eksempel være personer, der ansøger om
autorisation, og som har opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem eller på grundlag af
familiesammenføring.
8
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0009.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
Det forventes endvidere ikke, at danske statsborgere, grønlandske og færøske statsborgere samt EU/EØS-
statsborgere, der har gennemført en uddannelse i et tredjeland, i Grønland eller på Færøerne, vil blive
omfattet af kvoten.
Derudover forventes det ikke, at personer, som er uddannet i Danmark, Færøerne eller Grønland uanset
statsborgerskab, vil blive omfattet af kvoten.
Den foreslåede kvote vil ikke i sig selv have direkte effekt på allerede indgivende ansøgninger. Der er
aktuelt mange ansøgere fra tredjelande, særligt sygeplejersker, som afventer behandling af sin ansøgning
hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det foreslås derfor også, at indenrigs- og sundhedsministeren skal kunne fastsætte regler om, at Styrelsen
for Patientsikkerhed kan meddele afslag til ansøgere, som allerede har indgivet en ansøgning til Styrelsen
for Patientsikkerhed, når den foreslåede kvote træder i kraft. Det vil sige ansøgninger, som afventer
Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af, om det samlede uddannelsesniveau kan sidestilles med den
tilsvarende danske grunduddannelse. Et sådant afslag har, ligesom en fremtidig kvote, til formål at tilpasse
antallet af udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande efter den vurderede efterspørgsel. Hvorvidt der
vil skulle meddeles afslag til en ansøger, vil bero på det vurderede behov for autoriserede
sundhedspersoner inden for en given faggruppe.
Bemyndigelsen forventes i første omgang at blive anvendt til at fastsætte regler om meddelelse af afslag til
sygeplejersker, som allerede har indgivet en ansøgning til Styrelsen for Patientsikkerhed og afventer
styrelsens vurdering. Det skyldes, at der i dag dels er et større antal udenlandske sygeplejersker i Danmark,
end der er efterspørgsel efter i kommuner og regioner, og dels er en forventning om, at der for
sygeplejersker vil blive fastlagt en kvote på 0.
Meddeles en ansøger afslag, vil den pågældende af Styrelsen for Patientsikkerhed få tilbagebetalt sit
ansøgningsgebyr. Det foreslås, at et afslag ikke skal kunne påklages. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1,
og bemærkningerne hertil.
2.2. Afskæring af administrativ klageadgang for afgørelser om autorisation
2.2.1. Gældende ret
Det følger af autorisationslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at autorisation meddeles af Styrelsen for
Patientsikkerhed til personer, der har gennemført en nærmere bestemt uddannelse, jf. afsnit II.
Det følger endvidere af autorisationslovens § 2, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om meddelelse af autorisation, herunder om periodisk fornyelse af autorisation. Det følger desuden
af § 2, stk. 5, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om en særskilt autorisationsproces
for særligt efterspurgte sundhedspersoner.
Efter autorisationslovens § 3, stk. 2, meddeler Styrelsen for Patientsikkerhed autorisation til personer, der i
udlandet har opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles med den tilsvarende faggruppes danske
grunduddannelse, eller til personer, hvis udenlandske uddannelse alene mangler et antal kliniske timer for
at kunne sidestilles med den tilsvarende faggruppes danske grunduddannelse, hvis der under
9
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0010.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
autorisationsprocessen kompenseres herfor. I autorisationen kan fastsættes begrænsninger i den
pågældendes udøvelse af virksomhed.
Som følge af den ulovbestemte klageadgang inden for et over- underordnelsesforhold kan Styrelsen for
Patientsikkerheds afgørelser herom påklages til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Klageadgangen til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet for over afvisning af ansøgninger, som ikke er indgivet til Styrelsen for
Patientsikkerhed digitalt efter autorisationslovens § 4 a, stk. 1, er dog efter § 4 a, stk. 5, afskåret.
I bekendtgørelse nr. 1004 af 28. august 2024 om autorisation af sundhedspersoner, der er statsborgere i
og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS m.v., der er fastsat i medfør af autorisationslovens § 2, stk. 2 og
5, er der fastsat nærmere regler om autorisationsprocessen for ansøgninger om autorisation fra personer,
der er statsborgere i og uddannet som sundhedsperson i et land uden for Den Europæiske Unions øvrige
medlemslande, i lande, der har tiltrådt EØS-aftalen, samt i lande, som EU har indgået aftale med om adgang
til udøvelse af lovregulerede erhverv (EU/EØS m.v.) (nr. 1), statsborgere i et land uden for EU/EØS m.v. og
uddannet som sundhedsperson i et land inden for EU/EØS m.v. (nr. 2), eller statsborgere i et land inden for
EU/EØS m.v. inkl. Danmark og uddannet som sundhedsperson i et land uden for EU/EØS m.v., medmindre
uddannelsesbeviset er anerkendt i et andet land inden for EU/EØS m.v. og ansøgeren kan dokumentere
mindst 3 års erhvervserfaring i det pågældende land, jf. bekendtgørelse nr. 49 af 13. januar 2010 om EU- og
EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson (nr. 3).
Efter § 43 i bekendtgørelsen kan Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser efter denne bekendtgørelse
påklages til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest fire uger efter datoen for afgørelsen.
2.2.2 Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Styrelsen for Patientsikkerhed træffer efter gældende ret en række afgørelser, som forudsætter
fagkundskab i forhold til vurdering af forskellige sundhedsfaglige uddannelsers indhold. Til brug for denne
vurdering indhenter Styrelsen for Patientsikkerhed fagligt bidrag fra relevante danske
uddannelsesinstitutioner. Det vil oftest være relevant for en ansøger at klage, hvis denne har fået afslag på
sin autorisationsansøgning.
Som overordnet myndighed har Indenrigs- og Sundhedsministeriet som udgangspunkt kompetence til at
foretage en fuld prøvelse af styrelsens afgørelser. Ministeriet er dog ikke i besiddelse af den fagkundskab,
der er nødvendig for at kunne foretage en fornyet indholdsmæssig prøvelse af styrelsens vurdering af om
ansøgers konkrete uddannelse opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 2.
Det betyder, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke i sin nuværende klagesagsbehandling foretager en
prøvelse af Styrelsen for Patientsikkerheds faglige vurderinger, men som udgangspunkt alene tager stilling
til retlige spørgsmål, herunder forvaltningsretlige spørgsmål. Indenrigs- og Sundhedsministeriet tager
derfor ikke stilling til udfaldet af det faglige skøn, som Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget.
Det forekommer efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssigt at opretholde
det almindelige udgangspunkt om administrativ rekurs i denne sammenhæng. Det er Indenrigs- og
Sundhedsministeriets vurdering, at hovedparten af klagerne over Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser
10
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0011.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
vedrører styrelsens faglige vurderinger, herunder f.eks. styrelsens vurdering af ansøgerens
uddannelsesniveau.
Det er ligeledes Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at mange af ansøgerne om autorisation, der
klager, har en forventning om, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretager en fornyet faglig vurdering,
og at denne fornyede vurdering vil føre til en omgørelse af afgørelsen.
Det er på denne baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at den nuværende klageadgang
ikke er formålstjenlig, og det foreslås derfor, at adgangen til at klage over Styrelsen for Patientsikkerheds
afgørelser om autorisation indskrænkes ved at afskære adgangen til at klage over afgørelser om
autorisation efter § 2, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, og afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af i stk. 2 og 5.
Det foreslås også at afskære adgangen til at klage over afslag, som meddeles ansøgere, som forud for
fastsættelse af en kvote for pågældende faggruppe, allerede har ansøgt og afventer Styrelsen for
Patientsikkerheds vurdering af vedkommendes uddannelse.
Det forventes, at forslaget vil blive udmøntet i bekendtgørelse om autorisation af sundhedspersoner, der er
statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS m.v., og at forslaget vil omfatte alle afgørelser
truffet efter reglerne i denne bekendtgørelse med undtagelse af afgørelser i sager om ansøgning om
autorisation fra personer uddannet i Grønland eller på Færøerne.
Afskæringen vil gælde personer, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS mv.
Ansøgere fra Grønland og Færøerne vil på grund af de særlige forhold, der følger af Rigsfællesskabet, og
fordi sundhedspersoner på Færøerne arbejder på grundlag af dansk autorisation, fortsat have mulighed for
at klage til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Den foreslåede afskæring af klageadgang vil således ikke gælde danskuddannede sundhedspersoner eller
personer, der kan få anerkendt deres uddannelse efter reglerne i EU’s anerkendelsesdirektiv, samt
personer uddannet i Grønland eller på Færøerne. Afskæringen vil gælde uanset statsborgerskab, bopæl
m.v.
Afskæringen af klageadgangen i disse sager giver efter ministeriets opfattelse ikke anledning til
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, idet Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forvejen er afskåret fra
at tage stilling til Styrelsen for Patientsikkerheds faglige vurderinger. Styrelsen for Patientsikkerheds
afgørelser vil fortsat kunne indbringes for domstolene og Folketingets Ombudsmand.
2.3. Ændret autorisationsproces for kliniske tandteknikere med professionsbachelor i klinisk tandteknik
2.3.1. Gældende ret
Det følger af autorisationslovens § 64, stk. 1, at autorisation som klinisk tandtekniker meddeles den, der har
bestået dansk eksamen som klinisk tandtekniker eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed,
og har virket som klinisk tandteknikerassistent i 1 år enten hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt
virke eller en klinisk tandtekniker.
11
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0012.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
Efter § 64, stk. 2 og 3, har kun personer med autorisation som klinisk tandtekniker ret til at betegne sig som
klinisk tandtekniker og udøve virksomhed som klinisk tandtekniker.
Bestemmelsen medfører, at en klinisk tandtekniker efter endt uddannelse og efterfølgende virke som
klinisk tandteknikerassistent i 1 år, vil opnå autorisation som klinisk tandtekniker. Herved erhverver den
kliniske tandtekniker sig retten til at betegne sig som klinisk tandtekniker og retten til at udøve virksomhed
som klinisk tandtekniker.
Autorisationslovens § 64, stk. 1-3, er ifølge de specielle bemærkninger til § 64, jf. Folketingstidende 2005-
06, L 111, s. 3227, en videreførelse af § 2, stk. 1, i lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere,
med undtagelse af et alderskrav på 22 år, som ikke blev videreført, da det fandtes
patientsikkerhedsmæssigt unødvendigt.
2.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Kliniske tandteknikere uddannes aktuelt fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS) på Aarhus
Universitet. Hidtil har uddannelsen som klinisk tandtekniker været en 2-årig erhvervsakademiuddannelse.
Uddannelsen har frem til 1. august 2023 været en 2-årig erhvervsakademiuddannelse. Ved bekendtgørelse
nr. 130 af 3. februar 2023 blev uddannelsen omlagt til en 3,5-årig professionsbacheloruddannelse med
virkning fra 1. august 2023. De første kliniske tandteknikere forventes at dimittere fra den nye
professionsbacheloruddannelse i starten af 2027.
Samtidig blev den hidtidige erhvervsakademiuddannelse nedlagt med ophævelse af den tidligere gældende
bekendtgørelse nr. 773 af 22. august 1996 om uddannelse af tandplejere og kliniske tandteknikere.
Det fremgår af overgangsbestemmelsen i § 12, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 130 af 3. februar 2023 om
uddannelsen til professionsbachelor i klinisk tandteknik, at studerende, der er begyndt på uddannelsen i
klinisk tandteknik før 1. august 2023, skal færdiggøre uddannelsen efter bekendtgørelse nr. 773 af 22.
august 1996 om uddannelse af tandplejere og kliniske tandplejer senest den 1. august 2024.
Derudover kan uddannelsesinstitutionen i medfør af bekendtgørelsens § 12, stk. 4, tilrettelægge
overgangsordninger, således at studerende, der er begyndt på uddannelsen i klinisk tandteknik før 1.
august 2023, skal færdiggøre uddannelsen efter reglerne i den nye bekendtgørelse.
Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed findes det patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt at ændre
autorisationsordningen for kliniske tandteknikere med professionsbachelor i klinisk tandteknik, så der ikke
længere stilles krav om 1 års klinisk virke som tandteknikerassistent inden opnåelse af autorisation for
dimittender fra den nye professionsbacheloruddannelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder på baggrund af Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering
anledning til at ændre autorisationsordningen for kliniske tandteknikere, så personer uddannet til
professionsbachelor i klinisk tandteknik kan opnå autorisation efter endt uddannelse uden først at skulle
have virket som klinisk tandteknikerassistent i 1 år enten hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt
virke eller en klinisk tandtekniker.
12
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0013.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
Det foreslås derfor, at kravet om at en klinisk tandtekniker skal have virket som klinisk
tandteknikerassistent i 1 år enten hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke eller en klinisk
tandtekniker forud for opnåelse af autorisation, udgår.
Den foreslåede ændring vil alene gælde for personer med professionsbachelor i klinisk tandteknik og ikke
personer med erhvervsakademiuddannelse som klinisk tandtekniker.
Derfor foreslås det også, at ændringen træder i kraft 1. januar 2027, hvor de første kliniske tandteknikere
med professionsbachelor i klinisk tandteknik forventes at dimittere.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kliniske tandteknikere pr. 1. januar 2027 opnår autorisation som
klinisk tandtekniker efter endt professionsuddannelse i klinisk tandteknik eller en udenlandsk uddannelse,
der kan sidestilles hermed. Dermed vil kliniske tandteknikeres autorisationsordning fremover ligne
autorisationsordningerne for de fleste andre autoriserede faggrupper med en professionsuddannelse,
herunder f.eks. tandplejere.
I praksis vil ændringen medføre, at kliniske tandteknikere, der efter endt uddannelse til
professionsbachelor i klinisk tandteknik ansøger Styrelsen for Patientsikkerhed om autorisation, efter
betaling af ansøgningsgebyr og indstilling om gennemført professionsbacheloruddannelse fra
uddannelsesinstitutionen meddeles autorisation af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Efter opnået autorisation vil kliniske tandteknikere som følge af autorisationslovens § 64, stk. 2 og 3, have
ret til at betegne sig som klinisk tandtekniker og udøve virksomhed som klinisk tandtekniker.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslagets del om mulighed for fastsættelse af en kvote vil medføre, at Styrelsen for Patientsikkerhed
kun vil modtage og behandle de ansøgninger, der forventes i sidste ende at svare til regionernes og
kommunernes efterspørgsel efter udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande.
Med den foreslåede kvoteordning vil der ske en tilpasning af Styrelsen for Patientsikkerheds IT-systemer,
da det skal gøres muligt for Styrelsen for Patientsikkerhed periodevist at lukke for ansøgninger. Samtidig
skal det fortsat være muligt at ansøge via eventuelle særordninger (som f.eks.
”shortcut-ordningen”)
i
perioder, hvor der måtte være lukket for muligheden for at ansøge om autorisation for andre med samme
uddannelse.
En efterspørgselstilpasset kvoteordning og en begrænsning i antal autorisationsansøgere fra tredjelande vil
reducere sagsomkostningerne og derved isoleret set på sigt påvirke gebyrerne positivt for alle ansøgere.
Der er imidlertid andre faktorer, som også kan påvirke niveauet for gebyrsatserne.
Lovforslagets del om meddelelse af afslag til ansøgere fra tredjelande, som har indgivet en ansøgning forud
fastsættelsen af en kvote for pågældende faggruppe, vil have den økonomiske konsekvens, at ansøgere,
der meddeles afslag, vil skulle have tilbagebetalt sit ansøgningsgebyr. Styrelsen for Patientsikkerhed vil bl.a.
13
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0014.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
skulle anvende ressourcer på at give afslag på ansøgninger og tilbagebetaling af ansøgningsgebyrer. Hertil
kommer dokumentation af håndtering og generel vejledning af ansøgere, som måtte kontakte styrelsen.
Styrelsen for Patientsikkerhed tilbagebetaler ikke autorisationsansøgningsgebyr til de ansøgere, som har
fået afsluttet sin ansøgning hos styrelsen med positiv vurdering, men som senere får meddelt afslag på
autorisationsophold af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Lovforslagets del om autorisation af kliniske tandteknikere medfører ikke økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets del om mulighed for fastsættelse af en kvote vil kunne medføre den negative konsekvens, at
visse tredjelandsansøgere om dansk autorisation ikke vil have mulighed for at igangsætte en
autorisationsproces, herunder komme til Danmark med henblik på gennemførelse.
En efterspørgselstilpasset kvoteordning og en begrænsning i antal autorisationsansøgere fra tredjelande vil
reducere sagsomkostningerne og derved isoleret set påvirke gebyrerne positivt for alle ansøgere. Der er
imidlertid andre faktorer, som også kan påvirke niveauet for gebyrsatserne.
Lovforslagets del om meddelelse af afslag til ansøgere fra tredjelande, som har indgivet en ansøgning forud
for fastsættelsen af en kvote for pågældende faggruppe, vil have den negative konsekvens, at ansøgere, der
allerede har indsendt ansøgning, ikke vil have mulighed for at igangsætte en autorisationsproces, herunder
komme til Danmark med henblik på gennemførelse.
Begge forslag vil dog have den positive konsekvens, at sundhedspersoner fra tredjelande hverken unødigt
ansøger eller rejser til Danmark med personlige og økonomiske risici til følge, uden udsigt til at kunne
gennemføre deres autorisationsproces og få job i Danmark.
Meddeles en ansøger afslag på baggrund af forslaget, vil den pågældende af Styrelsen for Patientsikkerhed
få tilbagebetalt sit ansøgningsgebyr. Tilsvarende gælder, hvis Styrelsen for International Rekruttering og
Integration meddeler afslag på ansøgninger efter lovforslagets § 2, stk. 4.
Styrelsen for Patientsikkerhed tilbagebetaler ikke autorisationsansøgningsgebyr til de ansøgere, som har
fået afsluttet sin ansøgning hos styrelsen med positiv vurdering, men som senere får meddelt afslag på
autorisationsophold af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Lovforslagets del om afskæring af den administrative klageadgang vil have den negative konsekvens, at
ansøgere om autorisation uddannet i et land uden for EU/EØS ikke vil kunne klage over afgørelser herom.
Det er dog ministeriets vurdering, at afskæring af klageadgangen i disse sager ikke giver anledning til
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, idet Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forvejen er afskåret fra
14
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0015.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
at tage stilling til Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige vurdering. Styrelsen for Patientsikkerheds
afgørelser vil fortsat kunne indbringes for domstolene og Folketingets Ombudsmand.
Lovforslagets del om autorisation af kliniske tandteknikere medfører ikke ændringer i ansøgningsprocessen
for opnåelse af autorisation.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige
Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. juli 2025 til den 4. august 2025 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, AC Akademikerne, Advokatrådet, Akademikerne, Alkohol og Samfund, Alzheimerforeningen, Amgros
I/S, Angstforeningen, Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), Astma-Allergi Danmark, ATP, Bedre Psykiatri,
Blå Kors, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Bioetik og Nanoetik, Center for Etik
og Ret, Center for hjerneskade, Danish.Care, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Lungeforening,
Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Center for Organdonation, Dansk
Dermatolotisk Selskab (DDS), Dansk Epidemiologisk Selskab (DES), Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk
Industri a-s, Dansk Farmaceutisk Selskab, Dansk Fertilitetsselskab (DFS), Dansk Handicap Forbund, Dansk
Industri (DI), Dansk IT
–
Råd for IT-og persondatasikkerhed, Dansk Jordemoderfagligt Selskab, DJS, Dansk
Kiropraktor Forening, Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS), Dansk Neurologisk Selskab (DNS), Dansk
Oftalmologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), Dansk Psykolog Forening (DP), Dansk
Psykoterapeutforening, Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS),
Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for
Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM), Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Klinisk
Farmakologi (DSFK), Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO), Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM),
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!), Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Standard, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd (DSR), Dansk Tandsundhed, Dansk
Transplantations Selskab (DTS), Danske Advokater, Danske Bioanalytikere
–
dbio, Danske Dental
Laboratorier (DDL), Danske Diakonhjem, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske
Handicaporganisationer (DH), Danske Osteopater, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer,
Danske Tandplejere, Danske Universiteter, Danske Ældreråd, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De praktiserende
psykiateres organisation (DPBO), De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, De
Videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland, Demenskoordinatorer i Danmark, Den Danske
Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Den Videnskabsetiske Komité for
Region Nordjylland, Den Videnskabsetiske Komité for Region Sjælland, Den Videnskabsetiske Komité for
15
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0016.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
Region Syddanmark, Depressionsforeningen, Det Børne- og ungdomspsykiatriske selskab (BUP-DK), Det
Centrale Handicapråd (DCH), Det Etiske Råd, Det grønlandske sundhedsdepartement, Det Sociale Netværk,
Diabetesforeningen, DiaLab, Dansk Diagnostika- og Laboratorieforening, DIGNITY
–
Dansk Institut mod
Tortur, DØNHO (Danske Øre- Næse- Halslægers Organisation), Epilepsiforeningen, Ergoterapeutforeningen
(Etf), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Faglige Seniorer, Fagligt Selskab af Kliniske Diætister i Kost
og Ernæringsforbundet (FaKD), Farmakonomforeningen, Finn Nørgaard Foreningen (FNF), FOA,
Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af danske sundhedsvirksomheder
–
Sundhed Danmark, Foreningen af
Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af Speciallæger (FAS), Foreningen af
udlændingeretsadvokater Foreningen for Ledere af Offentlig Rusmiddelbehandling (FLOR), Foreningen for
Parallelimportører af Medicin (FPM), Forsikring & Pension (F&P), Færøernes landsstyre, Gigtforeningen,
Heilsumálaráðið (det færøske sundhedsministerium), Heilsust�½rið (den færøske sundhedsstyrelse),
Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, HOME-START, Høreforeningen, IGL -
Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, Indvandrerrådgivningen, Institut for
Menneskerettigheder, Intact Denmark, International Community/Erhverv Aarhus, IT-Universitetet i
København, Jordemoderforeningen, Kirkens Korshær, KL, Kost og Ernæringsforbundet, Kristelig
Lægeforening (KLF), Kræftens Bekæmpelse, KVINFO, Københavns Byret, Københavns Universitet,
Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere (LKT), Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen mod
spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landslægen på Færøerne, LAP - Landsforeningen af nuværende og
tidligere psykiatribrugere, Ledernes Hovedorganisation, Lev
–
livet med udviklingshandicap,
Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, Manderådets Udvalg for Familieret, Medborgernes
Menneskerettighedskommission (MMK), MEDCOM, Medicoindustrien, Menighedsplejen i Danmark,
Muskelsvindfonden, Nationale Videnskabsetiske Komité, Nationalt Center for Etik, Nomeco A/S,
Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), OCD-foreningen, Optikerforeningen, Organisationen af
Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Osteoporoseforeningen - landsforeningen mod knogleskørhed,
Patienterstatningen, Patientforeningen, Pharmadanmark, Pharmadanmark, Pharmakon, PolioForeningen,
Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO), Præsidenten for
Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Psoriasisforeningen, Psykiatrifonden, Psykolognævnet,
Radiograf Rådet, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden for Færøerne, Rigsombudsmanden for
Grønland, Roskilde Universitet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforeningen,
Sex og Samfund, Sikkerhedsforeningen, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Sjældne Diagnoser,
Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Specific Pharma A/S, SUFO - Landsforeningen for ansatte i
SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg, Syddansk Universitet, Tandlægeforeningen,
Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Tjellesen Max Jenne A/S,Tolkebureauernes Brancheforening
(TBBF), Udbetaling Danmark, Udlændingenævnet, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF),
UlykkesPatientForeningen, VaccinationsForum, ViNordic, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter
for Velfærd, Yngre Læger, Ældre sagen, Øjenforeningen, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet
11. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter (hvis konsekvenser/merudgifter (hvis
16
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0017.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Mindre konsekvenser
Mindre konsekvenser
Mindre konsekvenser
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Der indføres en begrænsning i
antallet af udenlandske
personer, som kan ansøge om
dansk autorisation. Der
afskæres endvidere en
klageadgang for udenlandske
sundhedspersoner
Ingen
Ingen
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant
omfang også gælder ved
implementering af ikke-
erhvervsrettet EU-regulering)
(sæt X)
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
[X]
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af autorisationslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at autorisation meddeles af Styrelsen for
Patientsikkerhed til personer, der har gennemført en nærmere bestemt uddannelse, jf. afsnit II.
Efter § 3, stk. 2, i autorisationsloven meddeler Styrelsen for Patientsikkerhed autorisation til personer, der i
udlandet har opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles med den tilsvarende faggruppes danske
grunduddannelse, eller til personer, hvis udenlandske uddannelse alene mangler et antal kliniske timer for
17
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0018.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
at kunne sidestilles med den tilsvarende faggruppes danske grunduddannelse, hvis der under
autorisationsprocessen kompenseres herfor. I autorisationen kan fastsættes begrænsninger i den
pågældendes udøvelse af virksomhed.
I bekendtgørelse nr. 1004 af 28. august 2024 om autorisation af sundhedspersoner, der er statsborgere i
og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS m.v., der er fastsat i medfør af autorisationslovens § 2, stk. 2 og
5, er der fastsat nærmere regler om autorisationsprocessen for ansøgninger om autorisation fra personer,
der er statsborgere i og uddannet som sundhedsperson i et land uden for Den Europæiske Unions øvrige
medlemslande, i lande, der har tiltrådt EØS-aftalen, samt i lande, som EU har indgået aftale med om adgang
til udøvelse af lovregulerede erhverv (nr. 1), statsborgere i et land uden for EU/EØS m.v. og uddannet som
sundhedsperson i et land inden for EU/EØS m.v. (nr. 2), eller statsborgere i et land inden for EU/EØS m.v.
inkl. Danmark og uddannet som sundhedsperson i et land uden for EU/EØS m.v., medmindre
uddannelsesbeviset er anerkendt i et andet land inden for EU/EØS m.v. og ansøgeren kan dokumentere
mindst 3 års erhvervserfaring i det pågældende land, jf. bekendtgørelse nr. 49 af 13. januar 2010 om EU- og
EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson. Reglerne omfatter
bl.a. Styrelsen for Patientsikkerheds sagsbehandling og afgørelser forbundet hermed.
Som følge af den ulovbestemte klageadgang inden for et over- underordnelsesforhold kan Styrelsen for
Patientsikkerheds afgørelser om autorisation, herunder afslag på meddelelse af autorisation, efter
bekendtgørelsen påklages til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Klageadgangen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet over afvisning af ansøgninger, som ikke er indgivet til
Styrelsen for Patientsikkerhed digitalt efter autorisationslovens § 4 a, stk. 1, er dog efter § 4 a, stk. 5,
afskåret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af
gældende ret.
Det foreslås, at der i § 2 indsættes et stk. 6.
Efter det foreslåede
§ 2, stk. 6,
kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om afskæring af
adgangen til at klage over afgørelser om autorisation efter § 2, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, og afgørelser truffet efter
regler fastsat i medfør af i stk. 2 og 5, og § 4 b, stk. 2.
Med det foreslåede stk. 6 bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler om at
afskære klageadgangen over afgørelser om autorisation efter autorisationsloven og efter regler fastsat i
medfør af autorisationslovens § 2, stk. 2 og 5, og § 4 b, stk. 2.
Bemyndigelsen vil kunne og påtænkes aktuelt anvendt til at afskære klageadgangen til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet over Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser om autorisation for ansøgere som ikke
er statsborgere i og uddannet som sundhedspersoner i 1) Danmark, Færøerne, Grønland og Den
Europæiske Union, 2) lande der har tiltrådt EØS-aftalen, eller 3) lande som EU har indgået aftale med om
adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, medmindre uddannelsesbeviset er anerkendt i et andet land
18
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0019.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
inden for EU/EØS m.v. og ansøgeren kan dokumentere mindst 3 års erhvervserfaring i det pågældende
land, jf. bekendtgørelse nr. 49 af 13. januar 2010 om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af
virksomhed som autoriseret sundhedsperson.
Bemyndigelsen vil derudover blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, som forud for fastsættelse
af den foreslåede kvote, lovforslagets § 1, nr. 2, allerede har ansøgt Styrelsen for Patientsikkerhed, og som
efter det foreslåede § 4 b, stk. 2, jf. i lovforslagets § 1, nr. 2, meddeles afslag, ikke vil kunne påklage dette
afslag.
Med afskæring af klageadgangen vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet hverken kunne behandle klager om
fortolkning af regler, udøvelse af skøn, forvaltningsretlige spørgsmål m.v.
Til nr. 2
Der er ikke efter gældende ret regler om begrænsninger i antallet ansøgninger om autorisation ved
Styrelsen for Patientsikkerhed, ligesom gældende bemyndigelser ikke indeholder hjemmel til at fastsætte
sådanne regler, herunder en kvote.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af
gældende ret.
Efter det foreslåede
§ 4 b, stk. 1,
kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om kvoter for
antallet af ansøgninger om autorisation, som Styrelsen for Patientsikkerhed årligt kan modtage, fra
personer, som ikke er statsborgere i og uddannet som sundhedspersoner i 1) Danmark, Færøerne,
Grønland og Den Europæiske Union, 2) lande der har tiltrådt EØS-aftalen, eller 3) lande som EU har indgået
aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv.
Forslaget vil indebære, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om en
begrænsende kvote for, hvor mange udenlandske sundhedspersoner, som vil kunne ansøge Styrelsen for
Patientsikkerhed om autorisation. Kvoten vil alene kunne fastsættes for personer, som ikke er statsborgere
i og uddannet som sundhedspersoner i 1) Danmark, Færøerne, Grønland og Den Europæiske Union, 2)
lande der har tiltrådt EØS-aftalen, eller 3) lande som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af
lovregulerede erhverv.
Modtager Styrelsen for Patientsikkerhed på anden vis end gennem det digitale ansøgningssystem en
ansøgning, f.eks. en fysisk indsendt ansøgning, fra en ansøger, som er omfattet af en kvote, vil styrelsen
efter autorisationslovens § 4 a som udgangspunkt afvise ansøgningen. Dette gælder også, når der er lukket
for at indsende elektronisk ansøgning, fordi kvoten er 0 eller opbrugt. Efter 4 a, stk. 5, vil afvisningen ikke
kunne påklages.
Den foreslåede kvote vil kunne fastsættes for og omfatte enhver sundhedsfaglig gruppe, der autoriseres
efter autorisationsloven. Det gælder bl.a. læger, tandlæger, sygeplejersker og jordemødre. Kvoten vil også
kunne afgrænses ud fra eksempelvis lægelige specialer. Det afgørende for, om der for de enkelte
faggrupper efter bemyndigelsen fastsættes en kvote, vil være, om det aktuelle eller fremtidige behov for
19
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0020.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
den pågældende gruppe i det danske sundhedsvæsen eller plejesektor vurderes at stå i misforhold til det
antal ansøgninger om autorisation, som Styrelsen for Patientsikkerhed modtager fra personer fra den
pågældende faggruppe.
Ved forventet behov forstås en vurdering af behovet for udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande.
Denne vurdering vil basere sig på tilgængelige data, fremskrivning, og et skøn fra arbejdsgivere og aftagere
af udenlandsk uddannede sundhedspersoner, herunder særligt regioner og kommuner. I vurderingen af
behovet vil der desuden skulle tages højde for det foreliggende rekrutteringsgrundlag, herunder
danskuddannende sundhedspersoner,
sundhedspersoner, der er omfattet af reglerne i EU’s direktiv om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og allerede indgivne, kvalificerede
autorisationsansøgninger fra tredjelande.
En kvote vil blive fastsat ud fra det forventede behov for udenlandske sundhedspersoner i regioner og
kommuner, herunder på baggrund af kommuner og regioners rapporteringer, og relevante data fra
Styrelsen for Patientsikkerhed vedrørende den forventede andel af ansøgninger, hvor en uddannelse
vurderes at kunne sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse samt andelen af ansøgere fra
tredjelande, der forventeligt opnår varig autorisation.
For så vidt angår beregningsgrundlaget for andelen, der vil opnå varig autorisation, vil der skulle tages
højde for, at ansøgere kan falde fra i løbet af autorisationsprocessen af forskellige grunde efter, at de har
fået tilladelse til at gennemføre en autorisationsproces, herunder hvis de aldrig rejser til Danmark, ikke
består en eventuel sprogprøve eller fagprøve, ikke kan skaffe sig en evalueringsansættelse eller ikke opnår
en positiv evaluering. Fastsættelsen af kvoten skal sikre, at antallet af ansøgninger, der behandles, alt andet
lige vil føre til, at det antal endeligt autoriserede sundhedspersoner vil komme til at svare til det, der er
behov for.
Vurderes behovet for autoriserede sundhedspersoner inden for en given faggruppe at være dækket i en
periode fremadrettet, sådan at der i en given periode ikke vil være behov for at rekruttere yderligere
sundhedspersoner fra tredjelande, vil kvoten blive fastsat til 0. Det vil i praksis betyde et midlertidig stop
for muligheden for at ansøge om autorisation inden for denne faggruppe for personer, som ikke er
statsborgere i og uddannet som sundhedspersoner i 1) Danmark, Færøerne, Grønland og Den Europæiske
Union, 2) lande der har tiltrådt EØS-aftalen, eller 3) lande som EU har indgået aftale med om adgang til
udøvelse af lovregulerede erhverv. Personer, som har lovligt ophold i Danmark vil dog fortsat kunne ansøge
om autorisation.
I praksis vil det betyde, at Styrelsen for Patientsikkerhed lukker for muligheden for at indsende det
elektronisk ansøgningsskema for den faggruppe, der er fastsat en kvote for, såfremt kvoten er 0 eller
opbrugt.
Der vil desuden kunne fastsættes regler om, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan åbne og lukke for
muligheden for at indgive ansøgning et antal gange i løbet af året med henblik på sikre en jævn fordeling af
det antal ansøgninger, som en fastsat kvote giver mulighed for, herunder for også at sikre, at en ansøger
ikke skal vente op til et år med at kunne indgive en ansøgning om autorisation.
20
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0021.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
Aktuelt forventes kvoten at ville blive fastsat for sygeplejersker, da der i dag er et større antal
sygeplejersker fra tredjelande i Danmark, end der er efterspørgsel efter i kommuner og regioner. Det er
således også forventningen, at kvoten for sygeplejersker i første omgang vil være 0, indtil der igen måtte
opstå efterspørgsel efter yderligere sygeplejersker.
Efter det foreslåede
§ 4 b, stk. 2,
kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om, at Styrelsen for
Patientsikkerhed kan meddele afslag til ansøgere, som har indgivet en ansøgning til Styrelsen for
Patientsikkerhed forud for ikrafttrædelse af regler fastsat i medfør af stk. 1. Med den foreslåede
bestemmelse bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler om, at Styrelsen for
Patientsikkerhed kan meddele afslag til ansøgere, som allerede har indgivet en ansøgning, når der efter det
foreslåede § 4 b, stk. 1, fastsættes en kvote.
Det vil sige ansøgninger, som afventer Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af, om det samlede
uddannelsesniveau kan sidestilles med den tilsvarende danske grunduddannelse. I praksis vil bestemmelsen
aktiveres, når kvoten er fastsat til 0 eller opbrugt for en faggruppe. Et sådant afslag har, ligesom en
fremtidig kvote, til formål at tilpasse antallet af udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande efter den
vurderede efterspørgsel. Hvorvidt der vil skulle meddeles afslag til en ansøger, vil bero på det vurderede
behov for autoriserede sundhedspersoner inden for en given faggruppe.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i nær sammenhæng med det foreslåede stk. 1, og den foreslåede
bemyndigelse til at fastsætte regler om en kvote. Det skyldes, at et afslag på allerede indgivne ansøgninger
vil afhænge af den vurderede efterspørgsel efter faggruppen. Fastsættes kvoten til 0, vil Styrelsen for
Patientsikkerhed kunne meddele afslag til alle eller en del af de ansøgere, som allerede har indgivet en
ansøgning, forud for kvoten.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil meddele afslag til alle ansøgere i tilfælde af, at det aktuelle behov
allerede er dækket ad øvrige rekrutteringsveje.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil meddele afslag til dele af de allerede indgivne ansøgninger i tilfælde af, at
det aktuelle behov for den bestemte faggruppe kan dækkes af en delmængde af de allerede indgivne
ansøgninger. Modtagne ansøgninger behandles i den rækkefølge, de er modtaget i Styrelsen for
Patientsikkerhed. Når behovet er dækket, kan der meddeles afslag til de resterende.
Fastsættes kvoten til mere end 0, f.eks. 100, vil det ikke være relevant at meddele afslag, idet kvoten er
udtryk for, at det aktuelle behov ikke forventes at kunne dækkes af de aktuelt indgivne ansøgninger.
Bemyndigelsen forventes i første omgang at blive anvendt til at meddele afslag til sygeplejersker, da der i
dag dels er et større antal udenlandske sygeplejersker i Danmark, end der er efterspørgsel efter i
kommuner og regioner, og dels er en forventning om, at der for sygeplejersker vil blive fastlagt en kvote på
0.
21
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0022.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
Meddeles en ansøger afslag, vil den pågældende få tilbagebetalt sit ansøgningsgebyr af Styrelsen for
Patientsikkerhed. Det foreslås, at et afslag ikke vil kunne påklages. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1,
og bemærkningerne hertil.
Indgiver en ansøger, som er omfattet af en kvote, der er enten 0 eller opbrugt, en ansøgning via en forkert
ansøgningsadgang, som er åben for andre ansøgergrupper, som ikke er omfattet af en kvote, vil ansøgeren
ved afslag ikke få tilbagebetalt ansøgningsgebyret.
Til nr. 3
Det følger af autorisationslovens § 64, stk. 1, at autorisation som klinisk tandtekniker meddeles den, der har
bestået dansk eksamen som klinisk tandtekniker eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed,
og har virket som klinisk tandteknikerassistent i 1 år enten hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt
virke eller en klinisk tandtekniker.
I medfør af § 64, stk. 2, har kun den, der har autorisation som klinisk tandtekniker, ret til at betegne sig som
klinisk tandtekniker.
Efter § 64, stk. 3, har kun den, der har autorisation som klinisk tandtekniker, ret til at udøve virksomhed
som klinisk tandtekniker. Tandlægers og lægers virksomhed berøres dog ikke af bestemmelsen.
Autorisationslovens § 64, stk. 1-3, er ifølge de specielle bemærkninger til § 64, jf. Folketingstidende 2005-
06, L 111, s. 3227, en videreførelse af § 2, stk. 1, i lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere,
med undtagelse af et alderskrav på 22 år, som ikke blev videreført, da det fandtes
patientsikkerhedsmæssigt unødvendigt.
Det foreslås med lovforslagets
§ 1, nr. 3,
at »og har virket som klinisk tandteknikerassistent i 1 år enten hos
en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke eller en klinisk tandtekniker,« udgår af autorisationslovens
§ 64, stk. 1.
Den foreslåede ændring vil betyde, at kliniske tandteknikere vil opnå autorisation efter bestået dansk
eksamen som klinisk tandtekniker eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed.
I praksis vil lovændringen medføre, at en klinisk tandtekniker, der efter endt uddannelse ansøger Styrelsen
for Patientsikkerhed om autorisation, efter betaling af ansøgningsgebyr og indstilling om færdig
professionsbacheloruddannelse fra uddannelsesinstitutionen af Styrelsen for Patientsikkerhed, vil kunne
meddeles autorisation og vil kunne virke som klinisk tandtekniker.
Ændringen vil gælde for kliniske tandteknikere med professionsuddannelse i klinisk tandteknik og ikke for
personer med erhvervsakademiuddannelse som klinisk tandtekniker. Den foreslåede ændring vil derfor, jf.
lovforslagets § 2, stk. 2, træde i kraft den 1. januar 2027, hvor de første professionsuddannede kliniske
tandteknikere dimitterer fra IOOS, Aarhus Universitet.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.3. for Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser bag den
foreslåede ændring af autorisationslovens § 64, stk. 1.
22
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0023.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
Den foreslåede ændring af autorisationslovens § 64, stk. 1, skal desuden ses i sammenhæng med den
foreslåede overgangsordning. Der henvises til den foreslåede § 2, stk. 4.
Til § 2
Det foreslås i
§ 2, stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. oktober 2025, jf. dog stk. 2.
Forslaget vil betyde, at lovforslaget som udgangspunkt træder i kraft den 1. oktober 2025. Det gælder de
foreslåede ændringer af autorisationsloven om afskæring af klageadgang, jf. § 1, nr. 1, og de foreslåede
bemyndigelser til at fastsætte regler om en kvote og afslag til ansøgere, som allerede har indgivet en
ansøgning om autorisation, jf. § 1, nr. 2.
Det foreslås i
§ 2, stk. 2,
at § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2027.
Forslaget vil betyde, at den foreslåede ændring af autorisationsloven, der vedrører autorisation af kliniske
tandteknikere, først træder i kraft den 1. januar 2027.
Det foreslås med
§ 2, stk. 3, 1. pkt.,
at lovens § 1, nr. 3, ikke finder anvendelse for personer, der har
færdiggjort uddannelsen i klinisk tandteknik efter bekendtgørelse nr. 773 af 22. august 1996 om
uddannelse af tandplejere og kliniske tandplejer.
For disse personer foreslås det i
§ 2, stk. 3, 2. pkt.,
at de hidtil gældende regler finder anvendelse under
forudsætning af, at personen senest den 31. december 2029 har virket som klinisk tandteknikerassistent i 1
år enten hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke eller en klinisk tandtekniker, jf. § 2.
Med bestemmelsen foreslås fastsat en overgangsordning for personer med erhvervsakademiuddannelse
som klinisk tandtekniker efter bekendtgørelse nr. 773 af 22. august 1996 om uddannelse af tandplejere og
kliniske tandplejer, som ikke ved lovforslagets ikrafttrædelse, jf. § 2, stk. 2, har opnået autorisation som
klinisk tandtekniker.
Overgangsbestemmelsen har til formål at sikre, at personer, der har gennemført
erhvervsakademiuddannelsen som klinisk tandtekniker, får en rimelig mulighed for at blive autoriseret på
baggrund af den gennemførte uddannelse.
Bestemmelsen vil medføre, at personer med erhvervsakademiuddannelse som klinisk tandtekniker efter
dette lovforslags ikrafttrædelse fortsat vil skulle have virket som klinisk tandteknikerassistent i 1 år enten
hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke eller en klinisk tandtekniker for at opnå autorisation.
Den foreslåede frist den 31. december 2029 medfører, at for at opnå autorisation som klinisk tandtekniker,
vil en person med erhvervsakademiuddannelse som klinisk tandtekniker have fem år og fem måneder fra
personen senest skal have gennemført erhvervsakademiuddannelsen den 1. august 2024, jf. § 12, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 130 af 3. februar 2023 om uddannelsen til professionsbachelor i klinisk tandteknik, til at
personen skal have virket som klinisk tandteknikerassistent i 1 år. Det vil samtidig indebære en frist på to år
23
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0024.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
fra ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen af autorisationslovens § 64, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, stk. 2,
til personen vil skulle have virket som klinisk tandteknikerassistent i 1 år.
Samtidig vil den foreslåede bestemmelse medføre, at personer med erhvervsakademiuddannelse som
klinisk tandtekniker, som ikke pr. 1. januar 2030 har opfyldt betingelsen om at have virket som klinisk
tandteknikerassistent i 1 år, vil skulle gennemføre uddannelsen til professionsbachelor i klinisk tandteknik
for at opnå autorisation som klinisk tandtekniker.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 2, stk. 4, 1. pkt.,
foreslås det, at uanset udlændingelovens § 9 i, stk. 4,
1. pkt., skal Styrelsen for International Rekruttering og Integration give afslag på ansøgning om
opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation, når den kvote, der første gang fastsættes i medfør af
§ 4 b, stk. 1 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovforslagets §
1, nr. 2, er opbrugt
Forslaget skal ses i sammenhæng med udlændingelovens § 9 i, stk. 4, hvorefter der efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller
sygeplejerske, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet, at udlændingen i udlandet har
opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, eller
udlændingen af Styrelsen for Patientsikkerhed har fået tilladelse til under autorisationsprocessen at
kompensere for et antal manglende kliniske timer i den udenlandske uddannelse.
Med bestemmelsen i § 2, stk. 4, 1. pkt., foreslås fastsat en overgangsordning for udlændinge, som har fået
godkendt deres uddannelse af Styrelsen for Patientsikkerhed, og som efter den 1. oktober 2025 indgiver
ansøgning om opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation efter udlændingelovens § 9 i,
stk. 4, eller allerede har en ansøgning under behandling i Styrelsen for International Rekruttering og
Integration. Det bemærkes, at udlændinge, der søger om forlængelse af autorisationsopholdstilladelse ikke
er omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Overgangsbestemmelsen har til formål at understøtte den effektive virkning af den kvote for antal af
autorisationsansøgninger til udenlandske sygeplejersker, som ved bekendtgørelse fastsættes første gang
samtidig med eller umiddelbart efter lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen vil medføre, at en udlænding, som, efter at den kvote, som første gang vil blive fastsat i
medfør af den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 2, indgiver ansøgning om opholdstilladelse med henblik på
at opnå dansk autorisation efter udlændingelovens § 9 i, stk. 4, eller som på dette tidspunkt har en
ansøgning under behandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, når kvoten, er
opbrugt, vil få meddelt afslag på ansøgningen af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Det betyder, at hvis kvoten fastsættes til 0 pr. 1. oktober 2025, så vil Styrelsen for International
Rekruttering og Integration på dette tidspunkt meddele afslag på verserende ansøgninger om
opholdstilladelse, ligesom Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil meddele afslag på
ansøgninger, der indgives efter dette tidspunkt, og indtil der fastsættes en ny kvote, hvorved der på ny
åbnes op for indgivelse af ansøgninger i Styrelsen for Patientsikkerhed. Det gælder også for sager, som
Udlændingenævnet eventuelt måtte omgøre eller hjemvise til fornyet behandling i Styrelsen for
International Rekruttering og Integration.
24
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Lovudkast - Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3050860_0025.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7. juli 2025
Det foreslås i
§ 2, stk. 4, 2. pkt.,
at den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4, 1. pkt. tilsvarende finder
anvendelse på ansøgninger om opholdstilladelse til medfølgende familiemedlem til en udlænding, der er
omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4, 1. pkt.
Bestemmelsen indebærer, at der, når der som følge af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4, 1. pkt.,
meddeles afslag på opholdstilladelse til en udenlandsk sundhedsperson med henblik på opnåelse af dansk
autorisation
–
tillige meddeles afslag på opholdstilladelse til den pågældendes eventuelle medfølgende
familiemedlemmer.
Det foreslås i
§ 2, stk. 4, 3. pkt.,
at i de sager, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration
meddeler afslag på en ansøgning i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 4, 1. og 2. pkt., vil
Styrelsen for International Rekruttering og Integration tilbagebetale det gebyr, der, jf. udlændingelovens §
9 h, stk. 1, måtte være betalt til styrelsen.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser efter de foreslåede bestemmelser i
lovforslagets § 2, stk. 4, vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a., stk. 1.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Det foreslås med § 3, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at loven som udgangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland,
men også at de foreslåede ændringer af autorisationsloven kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne
med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Det skyldes, at autorisationsområdet fortsat er et fællesanliggende, og at autorisationsloven kan sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne, jf. autorisationslovens § 97.
Det foreslås desuden, at loven kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
De foreslåede ændringer kan derimod ikke sættes i kraft for Grønland.
25