SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 351: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Udvidelse af Hjemmestyrets muligheder for at fastsætte regler om adgangen til ydelser i sundhedsvæsenet på Færøerne), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 351
Offentligt

UDKAST

Sundhedsudvalget 2024-25

SUU Alm.del - Bilag 351

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet på Færøerne

(Udvidelse af Hjemmestyrets muligheder for at fastsætte regler om

adgangen til ydelser i sundhedsvæsenet på Færøerne)

§1

I lov nr. 316 af 17. maj 1995 om lov om sundhedsvæsenet på Færøerne,

foretages følgende ændringer:

§ 2

ophæves.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2026.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 351: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Udvidelse af Hjemmestyrets muligheder for at fastsætte regler om adgangen til ydelser i sundhedsvæsenet på Færøerne), fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

Indledning

Retten til at modtage ydelser i Færøernes sundhedsvæsen

Gældende ret

Den nuværende persongruppe, som har ret til at modtage

ydelser i sundhedsvæsenet på Færøerne

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

2.1.2.

10.

UDKAST

1. Indledning

Retten til at fastsætte regler om adgang til ydelser i det færøske sundheds-

væsen, herunder den nærmere persongruppe, er reguleret gennem den dan-

ske rammelov

–

lov om sundhedsvæsenet på Færøerne.

For at sikre, at det færøske hjemmestyre lettere og hurtigere kan fastsætte

regler om adgangen til det færøske sundhedsvæsen og derved sikre en større

fleksibilitet og hensyntagen til de særlige ønsker, behov og forhold, som gør

sig gældende på Færøerne, finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet og

Heilsumálaráðið det hensigtsmæssigt, at Færøernes hjemmestyre får mulig-

hed for selv at fastsætte nærmere regler om adgangen til ydelser i det færø-

ske sundhedsvæsen, herunder den nærmere persongruppe, der skal have ad-

gang til ydelser i det færøske sundhedsvæsen.

Heilsumálaráðið har derfor anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om

at ændre den gældende lov om sundhedsvæsenet på Færøerne.

2. Retten til at modtage ydelser i Færøernes sundhedsvæsen

2.1. Gældende ret

De færøske myndigheder har efter hjemmestyrelovens § 9 og i medfør af

lov nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet på Færøerne

–

rammeloven

–

overtaget den regelfastsættende og administrative kompetence på dele af

sundhedsområdet.

Således fastsætter Færøernes hjemmestyre efter rammelovens § 1, stk. 1,

regler om sundhedsvæsenets opgaver, ydelser og administration.

Efter § 1, stk. 2, nr. 1-7, omfatter sundhedsvæsenets opgaver og ydelser i

henhold til stk. 1 sygehusvæsen, kommunelægeordning, sundhedsplejeord-

ning, hjemmesygeplejeordning, skolelægeordning, tandplejeordning og sy-

geforsikring.

Rammeloven er udmøntet i en række lagtingslove. Det gælder lagtingslov

om hjemmetjeneste, ældrepleje m.m., 2014 (Løgtingslóg nr. 19 frá 7. apríl

2014 um heimatænastu, eldrarøkt v.m. við seinni broytingum); lagtingslov

om børne- og ungdomspleje, 1998 (Løgtingslóg nr. 23 frá 6. mars 1998 um

barna- og ungdómstannrøkt við seinni broytingum); lagtingslov om sund-

hedstjenester i lokalområdet, 2025 (Løgtingslóg nr. 66 frá 28. apríl 2025 um

at skipa heilsutænastur í nærumhvørvinum hjá borgaranum); lagtingslov om

forbud mod visse dopingmidler, 2004 (Løgtingslóg nr. 88 frá 7. juni 2020

um doping og óreiðiliga ávirkan í ítrótti, við seinni broytingum); lagtingslov

om sygehusvæsenet, 2005 (Løgtingslóg nr. 64 frá 17. mai 2005 um

sjúkrahúsverkið, við seinni broytingum); lagtingslov om forebyggende

sundhedsordninger for børn og unge, 2005 (Løgtingslóg nr. 63 frá 17. mai

2005 um fyribyrgjandi heilsutænastur til børn og ung, við seinni broytin-

gum); lagtingslov om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme,

2007 (Løgtingslóg nr. 118 frá 12. desember 2007 um ókeypis koppseting

móti ávísum smittandi sjúkum, við seinni broytingum); lagtingslov om of-

fentlig sygesikring, 2009 (Løgtingslóg nr. 178 frá 22. desember 2009 um

almenna heilsutrygd, við seinni broytingum).

UDKAST

Reguleringen af hvilken personkreds, der har ret til at modtage ydelser i

Færøernes sundhedsvæsen, følger af lovens § 2. Det fremgår af § 2, stk. 1,

at personer, der har bopæl på Færøerne, har ret til at modtage ydelser efter

§ 1, stk. 2.

Det betyder, at personer med bopæl på Færøerne har ret til de ydelser, som

det færøske sundhedsvæsen omfatter i henhold til lovens § 1, stk. 2.

Efter § 2, stk. 2, 1. pkt., har personer, som har bopæl andetsteds i riget,

men som opholder sig midlertidigt på Færøerne, ret til at modtage ydelser

efter § 1, stk. 2, såfremt formålet med opholdet på Færøerne ikke har været

at opnå sygehusbehandling og at patienten ikke tåler, at blive flyttet til et

andet sygehus i bopælsamtskommunen eller i øvrigt trænger til øjeblikke-

lig hjælp.

Det fremgår af § 2, stk. 3, 1. pkt., at personer, der flytter til Færøerne fra

udlandet først har ret til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, 6

uger efter tilflytningen. Efter stk. 3, 2. pkt., har personer, der tilflytter fra

den øvrige del af riget, ret til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk.

2, straks efter tilflytningen. Efter stk. 3, 3. pkt., kan Landsstyret fastsætte

regler om, at nærmere angivne persongrupper har adgang til ydelser på de

områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, umiddelbart efter tilflytningen eller ef-

ter kortere tids bopæl end 6 uger.

Det følger af § 2, stk. 4, at regeringen kan indgå overenskomst med andre

stater om gensidig ydelse af sygehjælp efter denne lov.

2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den fo-

reslåede ordning

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Heilsumálaráðið er opmærksomme

på, at retten til at fastsætte regler om adgang til ydelser i det færøske sund-

hedsvæsen, herunder den nærmere persongruppe, er reguleret gennem dansk

lovgivning. Det betyder, at reguleringen af området, herunder ændringer,

ikke kan initieres eller foretages af de færøske myndigheder alene, men skal

ske gennem en proces i Folketinget.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Heilsumálaráðið finder det hensigts-

mæssigt, at Færøernes hjemmestyre får mulighed for selv at fastsætte nær-

mere regler om adgangen til ydelser i det færøske sundhedsvæsen, herunder

den nærmere persongruppe, der skal have adgang til ydelser i det færøske

sundhedsvæsen. Det vil medføre, at det færøske hjemmestyre lettere og hur-

tigere kan fastsætte regler om adgangen til det færøske sundhedsvæsen og

derved sikre en større fleksibilitet og hensyntagen til de særlige ønsker, be-

hov og forhold, som gør sig gældende på Færøerne.

Det foreslås derfor, at de gældende regler om adgangen til ydelser i Færøer-

nes sundhedsvæsen, der er fastsat direkte i loven, ophæves, og at Færøernes

hjemmestyre i stedet bemyndiges til at kunne fastsætte regler herom gennem

lagtingslove.

Med forslaget vil de færøske myndigheder herefter frit kunne fastsætte reg-

ler om adgangen til bl.a. sygehusvæsen, kommunelægeordning, offentlig

UDKAST

sygesikring, forebyggende sundhedsordninger for børn og unge m.m. efter

lovens § 1, stk. 1, herunder også regler om hvilke persongrupper, der har

adgang til ydelserne.

Med forslaget vil Lagtinget også frit kunne fastsætte nærmere regler for,

hvilke persongrupper fra udlandet, der skal have adgang og ret til ydelser i

sundhedsvæsenet på Færøerne gennem lagtingslove.

Endelig vil Lagtinget inden for rammerne af en eventuel lagtingslov kunne

bemyndige Landsstyret til at fastsætte regler herom.

Den forslåede ændring vil give det færøske hjemmestyre større selvbestem-

melse og frihed til selv at fastsætte regler om hvilke persongrupper, der skal

have adgang til ydelser i det færøske sundhedsvæsen. Den foreslåede æn-

dring af loven vil også gøre det hurtigere og lettere for Færøernes hjemme-

styre at fastsætte regler om personkredsen, der har adgang til ydelser i Fæ-

røernes sundhedsvæsen ud fra de særlige ønsker, behov og forhold, som gør

sig gældende på Færøerne.

Det forudsættes, at der sikres gensidighed i adgangen til sundhedsvæsnet

mellem landene i rigsfællesskabet, således at der en gensidig og lige adgang

til sundhedsvæsenets ydelser landene imellem. Herved skal det sikres, at

borgere med bopæl i Danmark eller i Grønland har lige adgang til ydelser i

sundhedsvæsenet på Færøerne, som personer med bopæl på Færøerne har,

når de opholder sig i Danmark eller i Grønland.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser og implemen-

teringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

UDKAST

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2025 til den 26. august

2025 (56 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

På Færøerne:

Socialministeriet (Almanna- og Mentamálaráðið), Børne- og uddannelses-

ministeriet (Barna- og útbúgvingarmálaráðið), Sundhedsstyrelsen på Færø-

erne (Heilsust�½rið), Sygehusvæsenet (herunder Landssygehuset, Klaksvig

sygehus og Suderø sygehus), Den offentlige sygeforsikring (Heilsutrygd),

Den forebyggende sundhedstjeneste (Gigni), Apotekervæsenet (Apoteks-

verkið), Landsapotekeren (Landsapotekarin), Social forvaltningen (Alman-

naverkið), Kommuneforeningen (Kommunufelagið), Kommunulæknafela-

gið (Kommunelægeforeningen), Felagið føroyskir sjúkrarøktarfrøðingar

(Foreningen af færøske sygeplejersker), Tannlæknafelagið (Tandlægefor-

eningen).

I Danmark:

Danske Regioner og KL.

UDKAST

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/min-

Negative konsekven-

dre udgifter (hvis ja, angiv om- ser/merudgifter (hvis ja, angiv

fang/hvis nej, anfør »Ingen«) omfang/hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering (der i rele-

vant omfang også gælder ved

implementering af ikke-er-

hvervsrettet EU-regulering)

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet

på Færøerne, at personer, der har bopæl inden for Rigsfællesskabet, har ad-

gang til at modtage ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2.

Efter § 1, stk. 2, omfatter sundhedsvæsenets opgaver og ydelser i henhold

til stk. 1, sygehusvæsnet, kommunelægeordningen, sundhedsplejeordnin-

gen, hjemmesygeplejeordningen, skolelægeordningen, tandplejeordningen

og sygeforsikring.

Bestemmelserne betyder, at personer med fast bopæl inden for Rigsfælles-

skabet har adgang til at modtage ydelser inden for de områder, som det fæ-

røske sundhedsvæsen omfatter.

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om sundhedsvæsenet på Færøerne, at perso-

ner, der har bopæl andetsteds end i lande inden for Rigsfællesskabet, men

som opholder sig midlertidigt på Færøerne, har adgang til at modtage ydel-

ser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, såfremt hensigten med opholdet

ikke har været at opnå sygehusbehandling, og patienten ikke tåler at blive

flyttet til et sygehus i bopælsamtskommunen eller i øvrigt trænger til øje-

blikkelig hjælp.

Efter § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om sundhedsvæsenet på Færøerne har personer,

der flytter til Færøerne fra andre lande end Danmark og Grønland, først ret

til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1 stk. 2, 6 uger efter tilflytningen.

I henhold til § 2, stk. 3, 2. pkt., har personer, der flytter til Færøerne fra de

øvrige lande i Rigsfællesskabet, ret til ydelser på de områder, der er nævnt i

§ 1, stk. 2, straks efter tilflytningen. Efter § 2, stk. 3, 3. pkt., kan Landsstyret

fastsætte nærmere regler om at grupper af personer, som tilflytter til Færø-

erne, skal gives adgang til ydelser på de områder, der er nævnt i lovens § 1,

stk. 2, umiddelbart efter tilflytningen eller efter kortere tids bopæl end 6

uger.

Det foreslås, at § 2 ophæves.

Forslaget vil betyde, at de nærmere regler om retten til ydelser i sundheds-

væsenet på Færøerne vil blive ophævet.

Færøernes hjemmestyre vil herefter selv

–

uafhængigt af danske myndighe-

der

–

kunne fastsætte regler om adgangen til bl.a. sygehusvæsen,

Side 8/10

UDKAST

kommunelægeordning, forebyggende sundhedsordninger for børn og unge

m.m. efter lovens § 1, stk. 1.

Herved fastsættes en mere generel ramme for, at Færøernes hjemmestyre

kan fastsætte regler om adgangen til ydelser i det færøske sundhedsvæsen.

Forslaget medfører dermed også, at Færøernes hjemmestyre opnår større

selvbestemme i forhold til at fastsætte egne regler om hvilke persongrupper,

der skal have adgang til ydelser i det færøske sundhedsvæsen.

Det forudsættes, at der sikres gensidighed i adgangen til sundhedsvæsnet

mellem landene i rigsfællesskabet, således at der en gensidig og lige adgang

til sundhedsvæsenets ydelser landene imellem. Herved skal det sikres, at

borgere med bopæl i Danmark eller i Grønland har lige adgang til ydelser i

sundhedsvæsenet på Færøerne, som personer med bopæl på Færøerne har,

når de opholder sig i Danmark eller i Grønland.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2026.

Side 9/10

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om sundhedsvæsenet på

Færøerne jf. lovbekendtgørelse nr.

316 af 17. maj 1995, foretages

følgende ændringer:

§ 2.

Personer, der har bopæl på Færø-

§ 2 ophæves.

erne, har ret til at modtage ydelser på de

områder, der er nævnt i § 1, stk. 2.

Stk. 2.

Personer, som har bopæl andet-

steds i Kongeriget Danmark, men som

opholder sig midlertidigt på Færøerne,

har ret til at modtage ydelser på de om-

råder, der er nævnt i § 1, stk. 2, såfremt

hensigten med opholdet ikke har været

at opnå sygehusbehandling og patienten

ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i

bopælsamtskommunen eller i øvrigt

trænger til øjeblikkelig hjælp.

Stk. 3.

Personer, der flytter til Færø-

erne fra udlandet, har først ret til ydelser

på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2,

6 uger efter tilflytningen. Personer, der

tilflytter fra den øvrige del af Kongeri-

get Danmark, har dog ret til ydelser på

de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2,

straks efter tilflytningen. Landsstyret

kan fastsætte regler om, at nærmere an-

givne persongrupper har adgang til

ydelser på de områder, der er nævnt i §

1, stk. 2, umiddelbart efter tilflytningen

eller efter kortere tids bopæl end 6 uger.

Stk. 4.

Regeringen kan indgå overens-

komst med andre stater om gensidig

ydelse af sygehjælp efter denne lov.

Side 10/10