SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 349
Offentligt

Faglige kvalitetskrav

og anbefalinger

til høreapparat-

behandling af voksne

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 2/55

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Elektronisk ISBN: 978-87-7014-367-7

Sprog:

Dansk

Version:

Versionsdato:

01.07.2025

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

Juli 2025

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 3/55

Indholdsfortegnelse

Læsevejledning ................................................................................................................... 5

1. Introduktion ..................................................................................................................... 6

1.1. Baggrund ........................................................................................................................ 6

1.1.1. Rammer og regulering ................................................................................................ 7

1.2. Formål ............................................................................................................................ 9

1.3. Målgruppe .................................................................................................................... 10

1.4. Forekomst og sygdomsbillede..................................................................................... 10

1.4.1. Udlevering af høreapparater i Danmark................................................................... 12

1.5. Flowchart førstegangsbrugere .................................................................................... 13

2. Indledende undersøgelse og audiologisk anamnese .............................................. 17

2.1. Audiologisk anamnese................................................................................................. 17

2.2. Indledende audiologiske undersøgelser ..................................................................... 18

2.3. Inddragelse og information .......................................................................................... 19

2.4. Dokumentation ............................................................................................................. 19

2.5. Faciliteter og udstyr ...................................................................................................... 20

3. Vurdering og visitation ved speciallæge i øre-næse-hals sygdomme .................. 21

3.1. Dokumentation ............................................................................................................. 22

3.2. Faciliteter og udstyr ...................................................................................................... 22

3.3. Grader af hørenedsættelse og behov for høreapparat .............................................. 23

3.4. Visitationskriterier og information ................................................................................ 24

3.5. Dokumentation ............................................................................................................. 26

4. Udredning med henblik på høreapparatbehandling ................................................ 27

4.1. Yderligere audiologiske undersøgelser ....................................................................... 27

4.2. Dokumentation ............................................................................................................. 28

4.3. Krav til faciliteter i forbindelse med audiometri ........................................................... 28

5. Behandling med høreapparat...................................................................................... 30

5.1. Valg af høreapparat ..................................................................................................... 30

5.1.1. Forberedelse før tilpasning ....................................................................................... 31

5.1.2. Høreapparat tilpasses og udleveres ........................................................................ 31

5.1.3. Test af høreapparatets tilpasning ............................................................................. 31

5.1.4. Krav til faciliteter og udstyr........................................................................................ 33

5.1.5. Instruktion .................................................................................................................. 34

5.2. Opfølgning og efterkontrol ........................................................................................... 35

5.2.1. Indsatser i forhold til opfølgning ............................................................................... 36

5.2.2. Information og inddragelse ....................................................................................... 36

5.2.3. Krav til faciliteter og udstyr........................................................................................ 37

5.3. Dokumentation ............................................................................................................. 37

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 4/55

6. Genudlevering af høreapparater ................................................................................. 38

6.1. Opmærksomhedspunkter ved genudlevering............................................................. 38

7. Rehabilitering ................................................................................................................ 39

8. Monitorering .................................................................................................................. 41

8.1. Forslag til målepunkter og indikatorer ......................................................................... 42

9. Kompetencer hos faggrupper som forestår høreapparatbehandling ................... 44

Referenceliste .................................................................................................................... 49

Bilagsfortegnelse .............................................................................................................. 50

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 5/55

Læsevejledning

De faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne beskriver de

enkelte dele i behandlingsforløbet.

•

Kapitel 1: Introduktion

Kapitel 2: Indledende undersøgelse og audiologisk anamnese

Kapitel 3: Visitation

Kapitel 4: Udredning med henblik på høreapparatbehandling

Kapitel 5: Behandling med høreapparat

Kapitel 6: Genudlevering af høreapparater

Kapitel 7: Rehabilitering

Kapitel 8: Monitorering

Kapitel 9: Kompetencer hos faggrupper som forestår høreapparatbehandling

Kapitlerne 2-7 indeholder beskrivelser af

•

Den sundhedsfaglige indsats, herunder udredning og behandling

Påkrævet udstyr og faciliteter

Inddragelse og information

Data der skal registreres i patientens journal med henblik på at sikre et sammenhæn-

gende forløb, hvor data følger patienten og der ikke foretages unødvendige gentagne

undersøgelser.

Kapitel 8 beskriver forslag til data til brug for monitorering med henblik på at følge aktivitet

og kvalitet.

Kapitel 9 indeholder en samlet gennemgang af kompetencekrav på tværs af behand-

lingsforløbet.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 6/55

1. Introduktion

1.1. Baggrund

I forbindelse med Aftale om finansloven for 2019, blev det besluttet at gennemføre nye

initiativer til at fremme behandlingen af patienter med høretab. Med finanslovsaftalen

2019 blev der derfor afsat midler til at understøtte, at personer med høretab har adgang

til effektiv behandling af høj kvalitet gennem det politiske udspil Høreområdet i fremtiden -

En styrket indsats for borgere med høretab.

Høreområdet i fremtiden består af 6 indsatsområder.

Afprøvning af ny model for høreapparatbehandling med digital visitation

Øget gennemsigtighed og information

Nationale kvalitetskrav til høreapparatbehandlingen

Bedre brug af de faglige ressourcer

Bedre dataindsamling for at skabe viden om effekt og kvalitet

Uvildig behandling og rådgivning

Denne publikation udgør indsatsområdet Nationale kvalitetskrav til høreapparatbehand-

ling. Den beskriver visitationsretningslinjer for henvisning til behandling, samt øvrige fag-

lige kvalitetskrav og anbefalinger som har til formål at understøtte en styrket og ensartet

kvalitet i høreapparatbehandlingen af voksne i såvel offentligt som privat regi. Publikatio-

nen henvender sig både til sundhedsfagligt personale og administrative medarbejdere,

der beskæftiger sig med området.

Flere af indsatserne i høreområdet i fremtiden er gensidigt afhængige. Som led i indsats-

område 4 om bedre brug af de faglige ressourcer beskriver kvalitetskravene, hvilke kom-

petencer, der kræves i de enkelte led i høreapparatbehandlingen (kapitel 9). Som led i

indsatsområde 5, bedre dataindsamling for at skabe viden om effekt og kvalitet beskriver

kvalitetskravene forslag til monitorering af høreapparatbehandlingen (kapitel 8).

Beskrivelse af egentlige tekniske kvalitetskrav til selve høreapparatet indgår ikke i de fag-

lige kvalitetskrav. I dag er der, gennem regionernes indkøbsorganisation Amgros, beskre-

vet tekniske kvalitetskrav til høreapparater, der udleveres i offentligt regi. FORCE Tech-

nology har efter aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejdet tekniske kvali-

tetskrav for høreapparater der udleveres i både offentlig og privat regi. Dermed sikres der

samme krav til kvaliteten af høreapparaterne i offentlig og privat regi.

https://sum.dk/publikationer/2018/oktober/hoereomraadet-i-fremtiden-en-styrket-indsats-for-borgere-med-hoeretab

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 7/55

Kommunikationscentre yder kompenserende specialundervisning og rådgivning til

voksne med høreproblemer, herunder borgere med høreapparat m.v., i henhold til Lov

om Specialundervisning for Voksne. I den samlede høreapparatbehandling indgår reha-

bilitering i kommunikationscentrene. Kommunikationscentrenes rolle er et vigtigt element

i behandlingsforløbet. Derfor er der i kvalitetskravene medtaget krav om, at patienterne

bliver informeret undervejs i behandlingsforløbet om kommunikationscentrenes tilbud og

kompetencer. Aktiviteterne i kommunikationscentrene ligger uden for rammerne af arbej-

det med Sundhedsstyrelsens faglige kvalitetskrav, hvorfor der ikke opstilles kvalitetskrav

og anbefalinger for kommunikationscentrene.

Der er et væsentligt sundhedsfagligt fokus på at sikre at der altid iværksættes den rette

indsats. Der er derfor som en del af denne udgivelse udarbejdet anbefalinger der skal

sikre, at det afklares om hørenedsættelsen er led i en tilstand eller skyldes sygdom, der

skal behandles på anden måde end med høreapparat, og, hvis det er tilfældet, at iværk-

sætte eller henvise til den rette behandling. Dette beskrives indgående i kapitlerne om

indledende undersøgelse (kapitel 2) samt speciallægens visitation (kapitel 3).

I forhold til visitation skal det bemærkes, at der i indsats 1 i Høreområdet i fremtiden, er

afprøvet en model for digital visitation til høreapparatbehandling, hvor grundlaget for visi-

tation kan etableres med telemedicinsk vurdering.

I forlængelse heraf er regionerne i

gang med at afprøve en model for implementering. Såfremt disse tiltag viser tilstrækkelig

sikkerhed for patienterne og resulterer i en ny organisering af visitationsprocessen bør

dette beskrives efterfølgende.

1.1.1. Rammer og regulering

Lovgrundlag og regulering

I forlængelse af finanslovsaftalen om bedre behandling af høretab er sundhedsstyrelsen i

bekendtgørelsen om høreapparatbehandling bemyndiget til at fastsætte nationale kvali-

tetskrav til høreapparatbehandling af voksne med ukompliceret høretab. Kravene er gæl-

dende for offentlige og private leverandører, puljeklinikker, offentlige audiologiske afdelin-

ger, kommunikationscentre m.fl., der leverer høreapparatbehandling i forbindelse med

høretab i medfør af sundhedslovens kapitel 15 a som både offentlige og private udbydere

af høreapparatbehandling forpligtes til at efterleve.

3 4

Projektet InHEAR (‘Innovation

af Høreområdet og Effekt af Reform)

var et klinisk og evidensbaseret projekt udarbejdet på Aal-

borg Universitetshospital, Audiologisk afdeling. Beskrivelse af projektet, med link til videnskabelige artikler, findes på

Sundheds-

datastyrelsens hjemmeside.

Kravene er gældende for offentlige og private leverandører, puljeklinikker, offentlige audiologiske afdelinger, kommunikations-

centre m.fl., der leverer høreapparatbehandling i forbindelse med høretab i medfør af sundhedslovens kapitel 15 a.

Se BEK nr

117 af 27/01/2023

I nærværende publikation dækker begrebet behandling over både over udredning, behandling og opfølgning samt rehabilitering

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 8/55

Regionerne har myndighedsansvaret for både den offentlige høreapparatbehandling, og

den private hvortil der gives offentligt tilskud. Høreapparatbehandling med offentlige mid-

ler kræver, ved den første behandling, henvisning fra en speciallæge i øre-, næse- og

halssygdomme.

Reglerne for privat høreapparatbehandling med offentligt tilskud er beskrevet i bekendt-

gørelsen om høreapparatbehandling,

hvori krav for godkendelse af private leverandører

og tilskuddets størrelse også er beskrevet.

Høreapparatbehandling for ukompliceret høretab foregår både i offentligt og privat regi. I

det offentlige foregår det vederlagsfrit på sygehusenes audiologiske afdelinger, og i det

private med tilskud fra det offentlige hos godkendte høreklinikker. Høreapparatbehand-

ling i offentlig regi er ikke omfattet af retten til udvidet frit sygehusvalg, som giver patien-

ten behandlingsgaranti inden for 30 dage. Der er frit valg for behandling af ukompliceret

høretab på private klinikker, og frit sygehusvalg i forhold til behandling i offentligt regi.

Det bemærkes i den forbindelse, at speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme der ar-

bejder eller bistår med høreapparatbehandling til patienter fra den 1. juli 2019, ikke må

erhverve ejerskab i en privat audiologisk klinik.

Som følge af lovgivningen og myndighedsregulering, er organiseringen af området varie-

rende. Således har regionerne nogle steder indgået aftaler med praktiserende speciallæ-

ger i øre-, næse-, og halssygdomme om, at udlevere høreapparater (puljeklinikker). An-

dre steder har regionen, efter udbud, indgået aftale med en privat høreklinik om udleve-

ring af høreapparater (udbudsklinikker). Endelig findes eksempler på, at regionerne har

indgået aftaler med kommunalt drevne kommunikationscentre om vederlagsfri udlevering

af høreapparater.

Der er forskellige adgange for klager over høreapparatbehandlingen. Hvis der indgår au-

toriseret sundhedspersonale i behandlingen (både i offentlig og privat regi), behandler

Styrelsen for Patientklager klager over den sundhedsfaglige behandling. Når høreappa-

ratet udleveres gennem en privat forhandler uden involvering af autoriseret sundhedsper-

son, betragtes høreapparatet som et forbrugerkøb, og det er dermed muligt at klage over

behandlingen/den rådgivning man har fået, til Center for Klageløsning/Forbrugerklage-

nævnet samt Brancheklagenævnet for Private Høreapparatklinikker (for de klinikker, der

hører under PAKS-sammenslutningen).

Ud over udredning, behandling og opfølgning på høreapparatbehandlingen beskriver

kvalitetskravene også rehabilitering (kapitel 7) både som en integreret del af behandlings-

forløbet og som et efterfølgende forløb, der er reguleret af andre lovgivninger end sund-

hedsloven. Dette kan fx være reguleret af Serviceloven, arbejdsmarkedslovgivningen og

Bekendtgørelse om høreapparatbehandling nr. 1140 af 10. november 2019.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1140

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 9/55

uddannelseslovgivningen. I nærværende publikation stilles ikke konkrete krav på disse

områder.

De faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne erstatter

Sundhedsstyrelsens tidligere faglige vejledning til speciallæger i øre-, næse- og halssyg-

domme om udredning og henvisning af patienter med hørenedsættelse.

Relevante faglige standarder

ISO / EN standarder:

•

På høreapparatområdet i Danmark udgør ISO og EN de anerkendte standarder, der

er nødvendige for kalibrering af audiometriudstyr, kontrolmålinger og baggrundsstøj,

hvormed det sikres, at måleresultaterne er korrekte. I de faglige kvalitetskrav og an-

befalinger henvises, når relevant, til ISO-standarder og EN-standarder. I referenceli-

sten ses en oversigt over de anvendte gældende standarder på området. ISO-stan-

darden 21388 har dannet grundlag for store dele af indhold og struktur i kvalitetskra-

vene.

ISO, International Organization for Standardization, er en international standardise-

ringsorganisation.

EN, Europæisk Norm, er en betegnelse for europæiske standarder udarbejdet af den

europæiske standardiseringsorganisation, CEN.

•

1.2. Formål

De faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne har til formål

at fastlægge:

•

Udredning, behandling og opfølgning for patienter med høretab

Hvilke visitationskriterier der gælder for ukompliceret og kompliceret høretab

Rehabiliterende indsatser for patienter med behandlingskrævende høretab. Indsat-

serne beskrives i forhold til indhold. Som beskrevet i introduktionen, gives der ikke

anbefalinger for rehabilitering.

Faglige kompetencekrav til faggrupper, som varetager høreapparatbehandling

Forslag til dokumentation og monitorering vedrørende aktivitet og kvalitet i høreappa-

ratbehandling

•

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 10/55

1.3. Målgruppe

De faglige kvalitetskrav og anbefalinger opstiller krav for:

•

Personer der udredes for høretab

Patienter med behandlingskrævende høretab, der skal behandles med høreapparat

1.4. Forekomst og sygdomsbillede

Der findes ingen dækkende undersøgelser af forekomsten af hørenedsættelse hos

voksne i Danmark. Det kan imidlertid, baseret på foreliggende danske og udenlandske

data, antages at i størrelsesordenen af 500.000 personer i Danmark over 15 år har pro-

blemer med hørelsen i større eller mindre omfang.

Hørenedsættelse udgør dermed den

hyppigste funktionsnedsættelse lokaliseret til sanseapparatet. World Health Organization

(WHO) har i et studie publiceret i 2017, angivet hørenedsættelse som den tredjehyppig-

ste årsag på verdensplan til levede år med sygdom, næstefter lænderygsmerter og mi-

græne.

Ubehandlet hørenedsættelse kan ikke blot have alvorlige psykosociale konse-

kvenser for den enkelte med begrænsninger i aktiviteter og social deltagelse, men kan

også have betydelige konsekvenser for familien og for samfundet. Studier peger ligele-

des på, at ældre med nedsat hørelse oplever hastigere kognitiv svækkelse i alderdom-

men end ældre med intakt hørelse.

Hyppigheden af hørenedsættelse i befolkningen stiger med alderen fra en prævalens på

0,2

–

0,4 % hos nyfødte, til ca. 50 % hos ældre med alderen 75 år eller derover. Tal for

prævalensen afhænger i et vist omfang af, hvilken definition af hørenedsættelse der an-

vendes, og om data er baseret på måling af hørelsen (audiometri) eller på selvrapporte-

ring af hørevanskeligheder. Når høretærsklerne ved de forskellige frekvenser målt ved

toneaudiometri er ≤ 20 dB HL,

anses de typisk for at være i normalområdet.

Sværhedsgraden af hørenedsættelse angives ofte som gennemsnittet af høretærsklerne

ved 500 Hz, 1 kHz, 2 kHz og 4 kHz på bedst hørende øre. I tabel 1 er anført data for

prævalensen af forskellige grader af hørenedsættelse i den voksne befolkning, med an-

vendelse af WHO’s graduering. Som det fremgår,

aftager prævalensen med stigende

sværhedsgrad af hørenedsættelse.

I Danmark anvendes ofte en graduering, hvor let hørenedsættelse er gennemsnit af høretærskler ved de fire ovenfor anførte

frekvenser på 21

–

40 dB HL, moderat hørenedsættelse 41

–

55 dB HL, middelsvær hørenedsættelse 56

–

70 dB HL, svær

hørenedsættelse 71

– 90 dB HL og meget svær hørenedsættelse eller døvhed ≥ 91 dB HL.

GBD 2016 Disease and Injury Incidence and Prevalence Collaborators. Global, regional, and national incidence, prevalence,

and years lived with disability for 328 diseases and injuries for 195 countries, 1990-2016: a systematic analysis for the Global

Burden of Disease Study 2016. Lancet. 2017;390(10100):1211-1259.

https://videnscenterfordemens.dk/da/nyhed/nedsat-hoerelse-knyttet-til-udvikling-af-demens

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 11/55

Tabel 1. Estimerede prævalenser for hørenedsættelse tilkommet i voksenalderen hos

voksne i den vestlige verden baseret på WHO’s klassifikation og graduering af hørened-

sættelse.

9 10

Grad af

hørenedsættelse

Let hørenedsættelse el-

ler værre

Moderat hørenedsæt-

telse eller værre

Svær hørenedsættelse

eller værre

Meget svær/total høre-

nedsættelse

Høretærskel i dB HL

Prævalens i procent hos

befolkningen > 15 år

7,4-12,8 %

–

35 < dB HL

41+ dB HL

2,3-4,4 %

61+ dB HL

0,4-1,3 %

81+ dB HL

0,1-1,3 %

Ud over graden af hørenedsættelse målt ved høretærsklerne ovenfor, har kvalitative

aspekter af hørenedsættelsen også betydning for taleforståelsen i ro og støj. Dette måles

som evnen til at skelne ord og ordlyde.

Den hyppigste form for hørenedsættelse er aldersrelateret hørenedsættelse, der rammer

begge ører og skyldes dysfunktion lokaliseret til det indre øre og/eller hørenerven (sen-

sorineural hørenedsættelse). Hørenedsættelsen udvikler sig gradvist og forværres med

tiltagende alder. Årsagsmæssigt har arv en væsentlig betydning, men langvarig udsæt-

telse for kraftig støj, tobaksrygning, alkohol, overvægt og kroniske sygdomme som diabe-

tes og forhøjet blodtryk, er tillige blandt risikofaktorerne. Typisk rammer aldersrelateret

hørenedsættelse mest udtalt de højere frekvenser, som er af særlig betydning for talefor-

ståelsen.

Blandt andre former for sensorineural hørenedsættelse kan nævnes medfødt hørened-

sættelse, tidligt indsættende arvelig hørenedsættelse, hørenedsættelse efter neuroinfek-

tion (fx meningitis), hørenedsættelse efter kranietraume, støjskade på ørerne, pludseligt

høretab (sudden deafness), hørenedsættelse som bivirkning til visse lægemidler fx cyto-

statika, hørenedsættelse som led i autoimmun sygdom, hørenedsættelse forårsaget af

Mathers C, Smith A, Concha M.

Global Burden of Hearing Loss in the Year 2000. Global Burden of Disease.

Geneva: World

Health Organization, 2003.

I Danmark anvendes ofte en graduering, hvor let hørenedsættelse er gennemsnit af høretærskler ved de fire ovenfor anførte

frekvenser på 21

–

40 dB HL, moderat hørenedsættelse 41

–

55 dB HL, middelsvær hørenedsættelse 56

–

70 dB HL, svær

hørenedsættelse 71

– 90 dB HL og meget svær hørenedsættelse eller døvhed ≥ 91 dB HL.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 12/55

intrakraniel svulst (fx vestibularisschwannom), og hørenedsættelse som led i Menieres

sygdom.

Hørenedsættelse kan også være betinget af dysfunktion af ørets lydledende apparat.

Denne form for hørenedsættelse betegnes konduktiv hørenedsættelse, hvor særligt kro-

nisk mellemørebetændelse eller følger efter mellemørebetændelse samt otosclerose

(øresygdom med fastvoksning af øreknoglekæden) spiller en rolle. Af særlig betydning er

cholesteatom (benedder), som er en type af kronisk mellemørebetændelse, der under sin

vækst nedbryder knogle og som ubehandlet kan medføre alvorlige komplikationer.

Mere sjældne former for hørenedsættelse skyldes dysfunktion af hjernens bearbejdning

af signalerne fra øret. Denne type hørenedsættelse betegnes central hørenedsættelse og

ses som led i forskellige neurologiske tilstande.

Til tider kan hørenedsættelse være af blandet konduktiv-sensorineural type, hvor mellem-

øresygdom og indre øre hørenedsættelse forekommer samtidig.

Der opereres i forskellige sammenhænge med opdeling af kompliceret og ukompliceret

hørenedsættelse. Opdelingen anvendes dels i relation til hørenedsættelse som led i syg-

dom, dels i relation til vurdering af indikationen for selve høreapparatbehandling. I kapitel

3.2 opstilles nærmere kriterier for ukompliceret og kompliceret høretab.

Der findes ikke præcise opgørelser af fordelingen mellem kompliceret og ukompliceret

hørenedsættelse efter ovenstående kriterier. Det anbefales derfor, at dette parameter

indgår i fremtidig monitorering på området (se kapitel 8 om monitorering).

Korrekt udredning og diagnostik af typen og årsagen af hørenedsættelse er helt afgø-

rende for at identificere de tilfælde, hvor hørenedsættelsen er et symptom på en underlig-

gende behandlingskrævende sygdom, men også for at anvise til de mest virksomme hø-

reforbedrende behandlingsmuligheder.

I langt de fleste tilfælde af sensorineural hørenedsættelse kan høreforbedring alene tilve-

jebringes ved anvendelse af høreapparat eller anden høreteknologi, mens der i mange

tilfælde af konduktiv hørenedsættelse vil være mulighed for høreforbedrende kirurgi

alene eller i kombination med høreapparatbehandling. Anden høreteknologi end konven-

tionelt høreapparat inkluderer implanterbare løsninger som cochlear implant, knoglefor-

ankret høreapparat og mellemøreimplantater. Der kan også være tale om høretekniske

hjælpemidler enten anvendt alene eller i kombination med høreteknologi.

1.4.1. Udlevering af høreapparater i Danmark

Antallet af personer i Danmark, der har høreapparat, kendes ikke præcist, men vurderes

at være omkring 300.000. Danmark er blandt de lande, hvor der udleveres flest høreap-

parater i forhold til befolkningens størrelse, men det må alligevel antages, at der er et vist

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 13/55

udækket behandlingsbehov, når antal høreapparatbrugere sammenholdes med det an-

slåede antal personer med høreproblemer.

I 2024 er der udleveret 195.026 høreapparater i Danmark. Heraf udleveres 111.385 hø-

reapparater i offentligt regi (92.529 af offentlige høreklinikker og 18.856 af private puljekli-

nikker på vegne af det offentlige)

og 83.641 høreapparater med tilskud udleveret af pri-

vate klinikker. Herudover sælges et ukendt antal høreapparater fra de private klinikker,

hvor der ikke ydes offentligt tilskud.

1.5. Flowchart førstegangsbrugere

Flowchartet beskriver forløbet for førstegangsbrugere af høreapparater. Ved genudleve-

ring af høreapparater er der i Sundhedsloven ikke krav om ny visitation hos speciallæge i

øre-, næse- og halssygdomme. Den enkelte region kan dog kræve en ny visitation ved

udlevering af høreapparater i både offentlig og privat regi. Krav og opmærksomheds-

punkter i forbindelse med genudlevering beskrives i kapitel 7.

2024 - Godkendelse af private leverandører af høreapparater, FORCE Technology, Teknisk Audiologisk Laboratorium (TAL),

2024.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 14/55

Kort beskrivelse af forløbet

Ved mistanke om et høretab, skal der foretages en indledende høreundersøgelse og ud-

arbejdes en audiologisk anamnese, der beskriver hvilke symptomer og udfordringer, pati-

enten oplever.

På baggrund af den indledende høreundersøgelse og audiologiske anamnese, skal en

speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme foretage en klinisk vurdering af patienten i

forhold til de beskrevne visitationskriterier:

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 15/55

•

Intet høretab

Ukompliceret høretab. Henviser til høreapparatbehandling. Ved behov for andre tiltag

i forbindelse med høreapparatbehandling, kan patienten søge hjælp på et kommuni-

kationscenter. Hvis nødvendigt kan kommunikationscentret bistå med en hørepæda-

gogisk rådgivningssamtale.

Mistanke om et kompliceret høretab eller bagvedliggende sygdom. Speciallæge i

øre-, næse- og halssygdomme udreder patienten og henviser, efter lægefaglig vurde-

ring, eventuelt til en offentlig audiologisk afdeling eller en øre-, næse- og halsafdeling

til videre udredning og/eller behandling.

Ukompliceret høretab med behov for høreapparat behandling

Patienter med ukompliceret høretab kan frit vælge mellem høreapparatbehandling i of-

fentligt eller privat regi. Behandling af ukompliceret høretab i offentligt regi kan ske på en

offentlig audiologisk klinik, eller kan uddelegeres til puljeklinikker, kommunikationscentre

og udbudsklinikker.

Efter henvisning fra speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme, er der behov for yderli-

gere udredning for at kunne vælge det rette høreapparat.

I forbindelse med udlevering af høreapparat informeres om mulighed for yderligere høre-

vejledning på et kommunikationscenter. Her gives der undervisning i at betjene og vedli-

geholde høreapparatet, og der rådgives og undervises i at håndtere de psyko-sociale

aspekter ved et høretab. Desuden laves en vurdering af, hvorvidt der er behov for øvrige

høretekniske hjælpemidler eller anden undervisning/vejledning af patienten og eventuelle

pårørende. Der orienteres desuden om, at der kan søges hjælp og vejledning hos Høre-

foreningen.

Ved kompliceret høretab

Gruppen der henvises til offentlig audiologisk afdeling, er heterogen, og langt de fleste er

kandidater til høreapparatbehandling.

Opfølgning

Patienter som har fået udleveret høreapparat, skal inden for 2 måneder tilbydes et op-

følgningsbesøg dér hvor patienten har fået udleveret høreapparatet, hvis det vurderes re-

levant for udbyttet med høreapparatbehandlingen. Dette er med formålet om, at justere

høreapparatet og generelt sikre, at høreapparatet bliver brugt.

Rehabilitering

Under hele forløbet (fra udredning til opfølgning) kan der, for både behandlingen af det

ukomplicerede og det komplicerede høretab, være behov for øvrige indsatser end selve

høreapparatbehandlingen. Dette kan kommunikationscentret bistå med.

Kommunikationscentrene kan bl.a. bistå med rådgivning i forhold til tvivl om, hvorvidt pa-

tienten med høretab ønsker høreapparat, undervisning om høretab og hørevejledning,

afklaring om behov for yderligere hjælp i stedet for eller som supplement til høreapparat,

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 16/55

støtte til job og uddannelse i forbindelse med høretab, eller undervisning i brug og vedli-

gehold af høreapparat. Disse indsatser kan organisatorisk udgå fra forskellige steder i

kommunen.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 17/55

2. Indledende undersøgelse og au-

diologisk anamnese

Den indledende undersøgelse af personer med mistanke om høretab, har til formål at af-

gøre, om der er et høretab og danne et tilstrækkeligt lægefagligt grundlag for en klinisk

vurdering og visitation ved en speciallæge i øre-, næse-, og halssygdomme.

Den indledende undersøgelse består af udarbejdelse af den audiologiske anamnese

samt en række indledende audiologiske undersøgelser.

2.1. Audiologisk anamnese

Indledningsvist er det væsentligt at få beskrevet omfanget af og symptomer på patien-

tens hørenedsættelse. Dette kaldes den audiologiske anamnese. Formålet er, at få en

systematisk beskrivelse af patientens høreproblemer, sociale situation, aktivitetsbe-

grænsninger, behov og forventninger til høreapparatbehandling.

Følgende forhold skal således vurderes og dokumenteres i forbindelse med den audiolo-

giske anamnese. Disse er nedenfor opgjort med afsæt i WHO’s ICF-klassifikation

til be-

stemmelse af helbred, funktionsevne og kontekst, som kan anvendes tværfagligt og

tværsektorielt samt med et rehabiliterende sigte.

Helbredstilstand eller sygdom

•

De oplevede høreproblemers varighed og udvikling

•

Mellemørehistorik (mellemørebetændelse, øreoperationer mv.)

•

Tinnitus og/eller lydoverfølsomhed og graden af gener heraf

Kroppens funktion og anatomi

•

Nedsat hukommelse

•

Synsnedsættelse, føleforstyrrelse, motoriske begrænsninger eller andre helbreds-

mæssige forhold af betydning for høreapparatbehandling

Aktivitet, deltagelse og omgivelser

•

Høretabets betydning for begrænsning i dagliglivets forskellige aktiviteter

•

Livssituationen, særligt hvad kommunikationsbehov angår

•

Omfanget af høretabet i forskellige situationer, fx ved samtale på tomandshånd i ro, i

baggrundsstøj og ved gruppesamtale

ICF International klassifikation af Funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand. Statens Serum Insti-

tut og Munksgård: København; 2003

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 18/55

•

Høretabets betydning for deltagelse i uddannelse, erhverv og fritidsaktiviteter

Personlige ressourcer

•

Eventuel tidligere erfaring med brug af høreapparat

•

Motivation for brug af høreapparat

•

Forventninger til udbyttet af brug af høreapparat

2.2. Indledende audiologiske undersøgelser

Foruden optagelse af den audiologiske anamnese, skal patienten med høretab have fo-

retaget en indledende otologisk og audiologisk undersøgelse med henblik på, at special-

lægen i øre-, næse- og halssygdomme kan vurdere, om der foreligger et høretab, der

skal behandles, og i givet fald hvilken behandling der er relevant. På baggrund heraf,

henvises til behandling og eventuel yderligere udredning på sygehus eller hos den prakti-

serende speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme.

Hvis der er tale om høreapparatbehandling, skal speciallægen vurdere, om høretabet er

kompliceret eller ukompliceret.

For at speciallægen kan foretage denne vurdering, skal der som minimum foreligge føl-

gende undersøgelser:

•

Toneaudiometri med luft- og benledning

Taleaudiometri med måling af skelneevne

Tympanometri

I forbindelse med undersøgelsen foretages desuden en otoskopi med henblik på at af-

klare, om høretabet kan skyldes umiddelbare problemer som fx ørevoks eller et frem-

medlegeme i øregangen, der skal afhjælpes før ovennævnte undersøgelser kan udføres

meningsfuldt.

Otoskopi

er en monokulær undersøgelse af øregangen og trommehinden ved hjælp af

et håndholdt otoskop. Otoskopet kan være med eller uden video, hvor videootoskopi gi-

ver mulighed for at gemme billeder af øregangen og trommehinden.

Toneaudiometri

er en høreprøve, hvor høretærskler for rene toner fastlægges ved for-

skellige frekvenser, således at der kan optegnes et audiogram (hørekurve). Ved den ind-

ledende audiologiske undersøgelse skal der som minimum foretages:

•

Tærskelbestemmelse for luftledning i frekvensområdet 250–8000 Hz. Begge ører te-

stet enkeltvis med oktavs interval. Om nødvendigt foretages maskering med støj af

det øre, som ikke testes, for at forhindre overhøring til dette øre.

•

Tærskelbestemmelse for benledning i frekvensområdet 250–4000 Hz. Begge ører

testet enkeltvis med oktavs interval. Om nødvendigt foretages maskering med støj af

det øre, som ikke testes, for at forhindre overhøring til dette øre.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 19/55

Taleaudiometri med måling af skelneevnen for enstavelsesord

er en høreprøve,

hvor evnen til at opfatte ord eller ordlyden måles i procent på den såkaldte Discrimination

Score (DS). Målingen foretages ved den, for den undersøgte, mest gunstige lydstyrke så-

kaldt Most Comfortable Level (MCL).

Ved den indledende audiologiske undersøgelse skal DS måles med Dantale I. Begge

ører testes enkeltvis. Det skal noteres, om der er anvendt ordscore eller lydscore. Om

nødvendigt foretages maskering med støj af det øre, som ikke testes, for at forhindre

overhøring til dette øre.

Tympanometri

er en objektiv undersøgelse, hvor man med anvendelse af et tympano-

meter kan vurdere trommehindens og mellemørets eftergivelighed. Tympanometri kan

give information om bl.a. væske i mellemøret, defekt i trommehinden og knoglekædens

beskaffenhed i mellemøret.

2.3. Inddragelse og information

Det er afgørende, at patienten informeres om forløbet og resultaterne af de audiologiske

undersøgelser.

Førstegangsbrugere

Hvis den indledende undersøgelse foregår på en privat klinik, og det er første gang pati-

enten undersøges for høretab, skal patienten informeres om, at patienten skal visiteres af

en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme for at modtage videre behandling i of-

fentligt regi eller tilskud til behandling i privat regi.

Øre-, næse- og halslægen skal i forbindelse med henvisningen til høreapparatbehandling

udlevere pjecen

”Høreapparat til voksne”

om høreapparatbehandling til alle patienter.

Pjecen skal udleveres i forbindelse med, at patienten får resultatet af høreprøven og vej-

ledes om eventuelle behandlingsmuligheder.

Hos speciallægen foretages en klinisk vurdering og visitation af patienten på grundlag af

den indledende undersøgelse og den audiologiske anamnese (se kapitel 2.1 og 2.2).

2.4. Dokumentation

Følgende skal dokumenteres i patientens journal:

•

Den audiologiske anamnese

Resultater fra de audiologiske undersøgelser

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 20/55

Formålet med dokumentationen er, at speciallægen i øre-, næse- og halssygdomme, og

øvrige aktører som involveres i patientens forløb, kan tilgå resultater og minimere unødig

gentagelse af undersøgelser.

Til dokumentation af de audiometriske tests der indgår i den audiologiske undersøgelse,

bør anvendes en standardiseret rapportering af audiometrisk test.

Der findes i dag ikke en ensartet rapportering på tværs af de forskellige aktører i den of-

fentlige og private sektor. Det er derfor afgørende, at der til ethvert audiogram medfølger

en symbolforklaring, og der bør sikres en fremtidig ensartet rapportering for audiometri-

ske test.

2.5. Faciliteter og udstyr

Udstyr til otoskopi

Til undersøgelse af øregang og trommehinde anvendes håndholdt otoskop samt øretragt

i passende størrelse. Otoskopien kan være med eller uden video.

Udstyr til toneaudiometri

Ved toneaudiometri skal anvendes et audiometer til at teste luftledning og benledning (in-

klusiv maskering, hvis nødvendigt). Audiometeret skal kunne foretage målinger med ho-

vedtelefoner eller indstikstelefoner. Audiometeret kan være en del af et integreret system

med flere funktioner.

Det anvendte udstyr skal overholde gældende EN standarder. Audiometeret skal være et

type 1- eller 2-toneaudiometer. Hvis der udføres taleaudiometri i lydfelt, skal der forefin-

des forstærker og højttaler.

Audiometriudstyret skal verificeres med måleudstyr mindst én gang årligt. Udstyret kon-

trolleres og kalibreres i henhold til gældende ISO standarder, der fremgår af referenceli-

sten.

Krav til faciliteter ved audiometri

Audiometri kan kun udføres kvalificeret i et lokale med de rette akustiske egenskaber,

hvad angår baggrundsstøj. Høretærskelniveauet ved brug af hovedtelefoner og benled-

ningsvibratorer skal kunne måles ned til 0 dB HL for luftledning og 30 dB HL for benled-

ning, Kravet om 0 dB HL for luftleding gør det muligt at hjælpe patienter med små høre-

tab.

Baggrundsstøjniveauet skal overholde kravene i de gældende ISO standarder, der

fremgår af referencelisten

hvilket kan imødekommes ved anvendelse af passivt støj-un-

dertrykkende hovedtelefoner, indstikstelefoner, eller en lydisolerende boks.

En væsentlig forudsætning for at kunne måle og henvise små høretab mellem 20

–

25 dB HL i gennemsnit for frekvenserne

500 Hz, 1000 Hz, 2000 Hz og 4000 Hz. er at udstyret kan måle ned til 0 dB HL luftledning.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 21/55

3. Vurdering og visitation ved spe-

ciallæge i øre-næse-hals syg-

domme

Patienter med hørenedsættelse skal, forud for at de behandles med høreapparat første

gang, have foretaget en klinisk vurdering og visiteres af en speciallæge i øre-, næse- og

halssygdomme for videre behandling i offentligt regi, eller for at modtage tilskud til be-

handling i privat regi med henblik på, at afklare om:

•

Hørenedsættelsen er led i en sygdom, der skal behandles med andet end høreappa-

rat og, hvis det er tilfældet, at iværksætte eller henvise til den rette behandling.

Hørenedsættelsen skal behandles med høreapparat, og i givet fald hvorvidt hørened-

sættelsen i denne sammenhæng er at anse for ukompliceret eller kompliceret efter

nedenfor anførte kriterier.

For at speciallægen kan vurdere indikation for høreapparatbehandling og visitere patien-

ten, skal audiologisk anamnese og indledende undersøgelser foreligge (se afsnit 2.1 og

2.2).

De indledende undersøgelser kan efter patientens eget valg være foretaget på en privat

høreklinik, men kan også foretages hos speciallægen i øre-, næse- og halssygdomme.

Speciallægen i øre-, næse- og halssygdomme skal i forbindelse med den kliniske vurde-

ring og visitation supplere den indledende undersøgelse med en visuel undersøgelse af

øregangen med henblik på at afdække, om høretabet kan skyldes en tilstand eller syg-

dom, som skal behandles med andet end høreapparat.

Til brug for den kliniske vurdering og visitation kan speciallægen endvidere vælge at sup-

plere undersøgelserne fra den indledende undersøgelse (se kapitel 2), såfremt disse ikke

allerede er udført. Af hensyn til et effektivt og sammenhængende patientforløb, skal det

tilstræbes at undgå at udføre dobbeltundersøgelser.

Visitationen er en helhedsvurdering, der ud over vurdering af indikationen for høreappa-

ratbehandling også indbefatter en dialog med patienten om forventninger til afhjælpning

af høretab samt om øvrige muligheder for rehabilitering (se også kapitel 7). Dette medvir-

ker til at forebygge fejlbehandling, herunder udlevering af høreapparater som ikke tages i

brug. Ved eventuel fjernvisitation skal speciallægen derfor have mulighed for at kontakte

patienten med henblik på at sikre helhedsvurderingen af afhjælpning af høretabet.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 22/55

Hvis der findes sygdom eller tilstande der skal behandles med andet end høreapparat,

henvises til yderligere udredning og behandling på sygehus eller hos den praktiserende

speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme (Se kapitel 3.2).

3.1. Dokumentation

Følgende skal dokumenteres i patientens journal:

•

Resultatet af den kliniske vurdering, herunder resultatet af undersøgelsen af øregan-

gen, trommehinden og mellemøret.

3.2. Faciliteter og udstyr

Der er forskellige metoder hvorpå den indledende visuelle undersøgelse kan udføres.

Når undersøgelsen udføres i den praktiserende speciallæges klinik anvendes otomikro-

skopi, som er standardudstyr i klinikken. Undersøgelse kan også foretages af en special-

lægekonsulent, som oftest i en privat høreklinik, hvor der som hovedregel ikke er oto-

mikroskop til rådighed. I stedet anvendes her almindelig håndholdt otoskop, med eller

uden video.

Otomikroskopi er en visuel undersøgelse af øret med anvendelse af et binokulært (syn

med begge øjne) mikroskop. Derved fås information tredimensionelt og under forstør-

relse om forholdene og eventuel sygdom i øregangen, trommehinden og mellemøret.

Otoskopi er en visuel undersøgelse af øret med et monokulært syn (med et øje). Kan

være med og uden video (videootoskopi). Ved videootoskopi anvendes otoskopets opti-

ske lyskilde, som indføres i øregangen.

Otomikroskopi er teknisk overlegent i forhold til almindelig håndholdt otoskop og øretragt

og giver, i forhold til otoskopien, bedre mulighed for at opdage fx et hul i trommehinden,

svær eksem, en polyp eller kolesteatom (benæder), alle tilfælde hvor høreapparat alene

vil være en fejlbehandling. Otoskoper med video har været i en teknisk udvikling, der gør

det muligt at gengive forhold i øret med høj billedteknisk opløsning. Videootoskopi giver, i

modsætning til otomikroskopi, mulighed for at gemme billeder af øregangen og tromme-

hinden og er dermed et relevant udstyr til brug ved visitation, hvor én person udfører un-

dersøgelsen, mens en anden vurderer undersøgelsens resultater.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 23/55

Der pågår faglige vurderinger af de forskellige undersøgelsesmetoder med henblik på af-

klaring af effekten ved de forskellige metoder.

Sundhedsstyrelsen kan derfor ikke på

det nuværende grundlag lave anbefaling eller stille krav til undersøgelsesmetode og ap-

paratur.

Se endvidere bemærkning i afsnit 1.1 om behov for beskrivelse af eventuel ny

organisering, der følger af de igangværende faglige vurderinger af undersøgelsesmeto-

der.

3.3. Grader af hørenedsættelse og behov for høre-

apparat

Personer med normal hørelse (høretærskler ≤ 20 dB HL) har typisk ikke behov for høre-

apparat til høreforbedring. Det er imidlertid ikke muligt derudover at angive et mindste

rentone høretab som grænse for udbytte af høreapparatbehandling, og det er ikke muligt

udelukkende ud fra et sundhedsfagligt perspektiv, at opstille enkle målbare indikatorer for

indikation for høreapparatbehandling. Det gælder dog typisk, at jo større høretabet er, jo

større udbytte vil der kunne være af høreapparatbehandling.

Vurdering af indikationen for høreapparatbehandling beror dels på en undersøgelse af

hørenedsættelsens omfang og karakter, samt en afklaring af hørenedsættelsens konse-

kvenser i forhold til patientens aktiviteter og deltagelse i hverdagslivet. En række forhold

har, ud over resultatet af audiometriske undersøgelser, betydning for om høreapparatbe-

handling er indiceret, herunder patientens egen motivation, kommunikationsbehov og

konsekvenserne af hørenedsættelsen i relation til aktiviteter og deltagelse i hverdagslivet.

Høreapparatbehandling ved let til moderat hørenedsættelse kan hos mange forbedre hø-

reevnen og øge livskvaliteten. Der er ikke evidens for, at bestemte konfigurationer af hø-

renedsættelse eller graden af nedsat skelneevne hos den enkelte kan forudsige effekt af

høreapparatbehandling eller brug af høreapparat. Hvorvidt der er behov for høreapparat

hos patienter med let til moderat hørenedsættelse, baserer sig på en samlet individuel

vurdering, hvor fordele og ulemper af høreapparatbehandling afvejes sammen med pati-

enten.

Ved let hørenedsættelse kan der være andre muligheder end høreapparatbehandling.

Dette kan fx være undervisning om høretab, afklaring af behov for yderligere hjælp i ste-

det for eller som supplement til høreapparat, samt støtte til job og uddannelse i forbin-

I regi af Aalborg Universitet er der i det såkaldte

InHEAR-projekt

iværksat en videnskabelig af prøvning af telemedicinsk vurde-

ring på baggrund af videootoskopi i forbindelse med visitationen. Danske Regioner har desuden igangsat en afprøvning af im-

plementering af digital visitation.

Sundhedsstyrelsen lægger desuden til grund at Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at behandling med høreapparat

udgør lavrisikobehandling. Styrelsen for Patientsikkerhed baserer bl.a. vurderingen på at der ikke er fundet klagesager vedrø-

rende behandling med høreapparat for simpelt høretab, og kun enkelte utilsigtede hændelser med tryksår, som følge af behand-

ling med høreapparat. STPS fandt i 2022, at der ikke var grundlag for at ændre vurderingen af, at simpelt høretab med høreap-

parat udgør lavrisikobehandling.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 24/55

delse med høretab. Dette drøftes med patienten, og speciallægen kan ved behov hen-

vise til kommunikationscenter med henblik på at drøfte andre muligheder for afhjælpning

af problemet med hørelsen.

Patienter med middelsvær eller svær hørenedsættelse vil typisk have udpræget gavn af

høreapparatbehandling, og vil i de fleste tilfælde være afhængige af velfungerende høre-

apparat for at kunne kommunikere auditivt-verbalt.

Hos patienter med svær eller meget svær hørenedsættelse eller med væsentligt nedsat

skelneevne, trods bedst mulig behandling med høreapparat, bør behandling med

cochlear implant overvejes.

De fleste patienter med dobbeltsidig hørenedsættelse vil have mest gavn af høreapparat

til begge ører. Dog har nogle patienter med let hørenedsættelse kun behov for forstærk-

ning til det ene øre, og ca. 10 % af ældre med hørenedsættelse vil høre dårligere i stø-

jende omgivelser med høreapparat i begge ører end med høreapparat i ét øre (binaural

interferens).

Hos patienter med asymmetrisk hørenedsættelse gør særlige forhold sig

gældende, idet behov for høreapparat på enten et eller begge øre beror på en individuel

vurdering. Det samme er tilfældet ved valg af øre, når der tilpasses høreapparat til kun

det ene øre ved dobbeltsidig hørenedsættelse.

3.4. Visitationskriterier og information

Speciallægen i øre-, næse- og halssygdomme kan have følgende vurdering og anbefa-

ling til den videre indsats til patienter med høretab:

•

Ingen hørenedsættelse og ikke behov for yderligere indsats

Let hørenedsættelse, men uden behov for høreapparatbehandling

Ukompliceret høretab og indikation for høreapparatbehandling, herunder om der er

indikation for høreapparat til højre øre, venstre øre eller begge ører.

Ved kompliceret høretab skal den praktiserende øre-, næse- og halslæge vurdere

behovet for yderligere udredning, og ud fra et lægefagligt skøn vurdere, om udrednin-

gen kan foregå hos speciallægen selv, eller om der er behov for at henvise til en au-

diologisk afdeling eller en øre-, næse- og halsafdeling.

Speciallægen skal ved visitation orientere om resultatet af undersøgelserne og vejlede

om eventuelle behandlingsmuligheder. I forbindelse hermed skal speciallægen udlevere

Sundhedsstyrelsens informationspjece til patienter med høretab

”Høreapparat til voksne”.

Dillon, H 2012:

Hearing aids.

New York, USA: Thieme, Thieme Medical Publishers, Incorporated, New York.

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/hoereapparat-til-voksne

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 25/55

Speciallægen skal desuden informere patienten om muligheden for at henvende sig til et

kommunikationscenter. Det gælder særligt i de tilfælde, hvor der er behov for og ønske

om yderligere afklaring af høreproblematikken, herunder i tilfælde med let hørenedsæt-

telse, hvor der er brug for en vurdering af høretekniske hjælpemidler eller andre foran-

staltninger i stedet for høreapparatbehandling eller som supplement hertil. Læs yderligere

i kapitel 7 vedrørende rehabiliterende indsatser.

Ukompliceret høretab

Hvis speciallægen i øre-, næse- og halssygdomme vurderer hørenedsættelsen til at være

ukompliceret i relation til høreapparatbehandling, dvs. når kriterierne for kompliceret hø-

retab, nævnt i nedenstående afsnit om kompliceret høretab, ikke er opfyldt, og der i sam-

arbejde med patienten findes indikation for høreapparatbehandling, skal speciallægen

udlevere Sundhedsstyrelsens pjece

”Høreapparat til voksne”

og informere om:

•

Behandlingsmuligheder og samtidig gøre opmærksom på, at behandling med høre-

apparat kan ske på audiologiske afdelinger, private klinikker, puljeklinikker, hos prak-

tiserende ørelæge, kommunikationscenter og udbudsklinik afhængig af regionens or-

ganisering.

Rettigheder ved behandling på de ovenfor nævnte behandlingssteder (økonomi, kla-

gemulighed, brug af patientvejleder mv.). Der skal samtidig gøres opmærksom på, at

der er frit sygehusvalg på området (uden behandlingsgaranti).

Hvor der kan hentes information om ventetider på de audiologiske afdelinger på sy-

gehusene.

Hvor der kan tilgås information om puljeklinikker og private høreklinikker, herunder

deres ejerforhold.

•

Kompliceret høretab

Hvis speciallægen i samarbejde med patienten finder indikation for høreapparatbehand-

ling, og der er tale om en kompliceret hørenedsættelse i relation til høreapparatbehand-

ling efter nedenfor anførte kriterier, skal patienten henvises til en audiologisk sygehusaf-

deling til høreapparatbehandling. Patienten gøres samtidig opmærksom på, at der er frit

sygehusvalg på området (uden behandlingsgaranti). Speciallægen skal informere patien-

ten om, hvorvidt der henvises til yderligere udredning eller behandling på audiologisk af-

deling på sygehus.

I følgende situationer er hørenedsættelsen at anse for kompliceret i forhold til vurdering

af indikation for høreapparatbehandling, énsidig eller dobbeltsidig behandling, valg af øre

ved eventuel énsidig behandling, høreapparatets tilpasning, eller som følge af andre

komplicerende tilstande. Årsagen til, at patienten henvises til offentlig klinik bør fremgå

tydeligt af henvisningen.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 26/55

•

Alle patienter under 18 år.

Patienter med behov for udredning og behandling, der, i den til enhver tid gældende

specialevejledning,

er fastlagt som henholdsvis regionsfunktion og højt specialiseret

funktion i sygehusvæsenet.

Patienter med væsentligt nedsat skelneevne uanset hørenedsættelsens omfang i øv-

rigt, svarende til DS (lydscore) < 75 % eller DS (ordscore) < 60 % på øret med ringest

skelneevne, målt ved taleaudiometri med Dantale I ved MCL.

Patienter med asymmetrisk hørenedsættelse, hvor asymmetrien i høretærskler an-

drager mere end 30 dB som gennemsnittet for frekvenserne 500, 1000, 2000 og

4000 Hz, og/eller forskellen i DS mellem de to ører er 20 eller mere. Udredning med

henblik på retrocochleær sygdom kan være indiceret ved asymmetri på mindre end

30 dB.

Patienter hvor høreapparat overvejes til et øre med hørelse på

≤ 25 dB HL som gen-

nemsnittet af høretærsklerne ved 500, 1000, 2000 og 4000 Hz.

Patienter som kan være kandidater til behandling med cochlear implant, knogleforan-

kret høreapparat eller andre implanterbare løsninger.

Patienter med hørenedsættelse sammen med væsentligt generende tinnitus og/eller

lydoverfølsomhed, og patienter med væsentlig generende tinnitus og/eller lydoverføl-

somhed uden hørenedsættelse.

Patienter med hørenedsættelse kombineret med anden svær sansedefekt og/eller

komplicerende komorbiditet og/eller svært nedsat funktionsevne af betydning for valg

af behandling.

Patienter med fluktuerende eller hastigt progredierende hørenedsættelse.

3.5. Dokumentation

Det skal dokumenteres i patientens journal, hvorvidt der udarbejdes henvisning til høre-

apparatbehandling, til videre udredning/behandling på offentlig audiologisk afdeling, eller

at der intet høretab er.

Sundhedsstyrelsens specialevejledning for Oto-rhino-laryngologi (2019)

Teksten ændret i forhold til den faglige vejledning.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 27/55

4. Udredning med henblik på høre-

apparatbehandling

Patienter som vurderes at være kandidater til høreapparatbehandling, uanset hvor be-

handlingen finder sted, skal have foretaget en række yderligere audiologiske undersøgel-

ser med henblik på høreapparatbehandling. Formålet med de yderligere undersøgelser

er, at kunne udføre en mere præcis høreundersøgelse og dermed målrette høreapparat-

behandlingen mod patientens individuelle behov.

Undersøgelserne er mere grundige og omfattende end den indledende undersøgelse.

Den indledende undersøgelse inddrages (se kapitel 2) og anvendes i vurderingen af be-

handling med høreapparat. Det kan eventuelt være nødvendigt i særlige tilfælde eller ved

undersøgelser, der ikke er beskrevet eller dokumenteret præcist, at gentage udvalgte un-

dersøgelser som anført i kapitel 2. Af hensyn til et effektivt og sammenhængende patient-

forløb, skal det tilstræbes at undgå at udføre dobbeltundersøgelser.

4.1. Yderligere audiologiske undersøgelser

Som led i de yderligere undersøgelser foretages flere forskellige undersøgelser, der til-

sammen giver et billede af typen og omfanget af hørenedsættelsen og danner grundlaget

for valg af høreapparattype. Følgende metoder anvendes:

•

Otoskopi

Rentoneaudiometri med tærskelmåling ved frekvenserne 250, 500, 1000, 2000, 4000

og 8000 Hz, samt eventuelt også frekvenserne 750, 1500, 3000 og 6000 Hz. Rento-

neaudiometrien udføres med luftledning og med benledning til og med 4000 Hz.

Impedans og refleksmåling.

Taleaudiometri: Speech Reception Threshold (SRT) og Discrimination Loss (DL) eller

Discrimination Score (DS).

•

Andre undersøgelser efter behov, fx Rinne, Weber, Bing eller GelléInddragelse.

Efter afsluttede undersøgelser skal patienten informeres grundigt om resultaterne af de

audiologiske undersøgelser, både hvad angår rentoneaudiometri såvel som taleaudiome-

triske tests. Fagpersonen bør gennemgå de forventede fordele såvel som ulemper ved

høreapparatbehandling, såsom forventet udbytte, behov for tilvænningstid, forventet ved-

ligehold og/eller forandret lydbillede.

Hvis det vurderes, at høreapparat vil være den relevante hjælp, er det vigtigt, at patienten

sammen med fagpersonen overvejer nytten af et høreapparat. Overvejelserne kan bl.a.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 28/55

tage afsæt i patientens erhvervsmæssige situation, sociale kontakter, interesser, motori-

ske ressourcer, motivation mv. Som led heri drøftes motivation og nytte af høreapparat

med patienten.

Patienten skal desuden oplyses om, at vedkommende har mulighed for at henvende sig

på kommunikationscentret for yderligere vejledning og efterfølgende undervisning, samt

anden kommunal bistand som fx udredning vedrørende høretekniske hjælpemidler.

Når nogle patienter med høretab opgiver at anvende deres høreapparat, kan det bl.a.

skyldes, at de ikke i tilstrækkeligt omfang har været informeret om effekten af høreappa-

ratet eller ikke har modtaget tilstrækkelig instruktion og undervisning i brug af høreappa-

rat.

4.2. Dokumentation

Resultaterne fra de audiologiske undersøgelser skal dokumenteres i patientens journal

sammen med den eksisterende audiologiske anamnese.

4.3. Krav til faciliteter i forbindelse med audiometri

Audiometri kan kun udføres kvalificeret i et lokale med de rette akustiske egenskaber,

hvad angår baggrundsstøj. Høretærskelniveauet ved brug af hovedtelefoner og benled-

ningsvibratorer skal kunne måles ned til 0 dB HL for luftledning og 30 dB HL for benled-

ning, Kravet om 0 dB HL for luftleding gør det muligt at hjælpe patienter med små høre-

tab.

Baggrundsstøjniveauet skal overholde kravene i de gældende ISO-standarder, der

fremgår af referencelisten, hvilket kan imødekommes ved anvendelse af passivt støj-un-

dertrykkende hovedtelefoner, indstikstelefoner eller en lydisolerende boks.

Udstyr til audiometri

Ved toneaudiometri skal der anvendes et audiometer til at teste luft- såvel som benled-

ning (med maskering hvis nødvendigt). Audiometeret skal kunne foretage målinger med

hovedtelefoner eller indstikstelefoner. Audiometeret kan være en del af et integreret sy-

stem med flere funktioner.

Det anvendte udstyr skal overholde gældende EN standarder. Audiometeret skal være et

type 1- eller 2-toneaudiometer. Når der udføres taleaudiometri i frit felt, skal der benyttes

forstærker og højttaler.

En væsentlig forudsætning for at kunne måle og henvise små høretab mellem 20

–

25 dB HL i gennemsnit for frekvenserne

500 Hz, 1000 Hz, 2000 Hz og 4000 Hz. er at udstyret kan måle ned til 0 dB HL luftledning.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 29/55

Audiometriudstyret skal i henhold til bekendtgørelsen for høreapparatbehandling verifice-

res med måleudstyr mindst én gang årligt. Udstyret kontrolleres og kalibreres i henhold til

gældende ISO-standarder, der fremgår af referencelisten.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 30/55

5. Behandling med høreapparat

Behandling med høreapparat omfatter valg af høreapparat inklusiv øreaftryk med henblik

på fremstilling af øreprop, tilpasning, justering og opfølgning samt vurdering af, om pati-

enten har behov for øvrige indsatser.

Et høreapparat tilpasses med udgangspunkt i audiogrammet, men ved justeringen af ap-

parater tages der yderligere højde for patientens præference og verificerende målinger.

Der skal inden for 2 måneder tilbydes en opfølgning og efterkontrol, hvis det vurderes

centralt for udbyttet af høreapparatbehandlingen.

5.1. Valg af høreapparat

Baseret på den indledende undersøgelse, audiologiske anamnese samt uddybende ud-

redning, drøftes det i samråd med patienten, hvilken type høreapparat der vil være veleg-

net.

Patienten skal inddrages i de forskellige valgmuligheder, hvad angår model (mærke

og/eller avancerede funktionaliteter), type, egenskaber, herunder telespole, tilbehør samt

fordele og begrænsninger. På baggrund af dialog med patienten udvælges dén høreap-

parats- og ørepropsløsning, som passer til patientens høreproblemer, hørebehov samt

anatomi i og omkring øret og øregangen.

Patientens syn og finmotoriske evner skal også inddrages i beslutningen om høreappa-

rattype/model, så det sikres, at det ønskede apparat er muligt for patienten at betjene,

samt har tilstrækkelig forstærkning i hele anvendelsesperioden. Det kan være en fordel

på dette stadie også at inddrage information om patientens mobiltelefoneringsbehov og

mobiltelefonpræference, så der kan vurderes behov for eventuelt direkte streaming fra

mobiltelefon til høreapparaterne.

Fagpersonen informerer patienten om fordele og ulemper ved forskellige typer apparater.

Hvis patienten fx ønsker et høreapparat af en meget lille størrelse (fx helt inde i øregan-

gen, CIC-apparat), skal patienten forberedes på, at det kan have andre ulemper såsom

udfordring med at håndtere meget små batterier, indelukket opfattelse af egen stemme

(okklusionsfornemmelse), akustisk feedback såvel som manglende tilbehørsmuligheder

som fx telespole og FM-systemer. Patienten skal også gøres opmærksom på returne-

ringsmuligheder, hvis der opstår problemer med det udleverede høreapparat.

Hvis der ikke er nogle kontraindikationer, anbefales bilateral tilpasning ved bilateral høre-

nedsættelse. Valg af høreapparater der skal tilpasses samt andre hjælpemidler, skal

være baseret på patientens samtykke tillige med alle relevante oplysninger.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 31/55

5.1.1. Forberedelse før tilpasning

Afhængigt af det type høreapparatsystem der vælges, kan det være nødvendigt at fore-

tage visse forberedelser, før den egentlige tilpasning kan foretages. Hvis det valgte høre-

apparat kræver en øreprop, laves et øreaftryk og der fremstilles en øreprop, der tilpasses

patientens øregang og høretab. Det gældende EU-direktiv om medicinsk udstyr skal

overholdes.

Fremstilling af øreaftryk med henblik på øreprop foretages ved at injicere en hurtigt hær-

dende silikone i øregangen. Efter hærdning fjernes denne under hensyntagen til, at ma-

terialet kan sætte sig fast i øregangen eller i sjældne tilfælde i mellemøret, hvis der er hul

på trommehinden. Som alternativ hertil anvendes i stigende grad en ørescanner til brug

for fremstilling af øreproppen.

5.1.2. Høreapparat tilpasses og udleveres

Ørepropper og høreapparaterne placeres på patienten, så det kan efterprøves, om de

passer. Hvis ikke de passer, skal øreproppen/skallen ændres, indtil den korrekte fysiske

tilpasning er opnået.

Høreapparatet justeres i tæt samråd med patienten, indtil der findes en indstilling, som er

tilfredsstillende for patienten.

Hvis det er vanskeligt at opnå en acceptabel tilpasning, skal der gennemføres yderligere

undersøgelser for at identificere, hvordan tilpasningen kan forbedres.

Hvis der anvendes høreapparater med flere brugerdefinerede indstillinger, skal finjuste-

ringsproceduren gentages for alle programmer med hensyn til de specifikke lyttesituatio-

ner, de er beregnet til. Dette omfatter også programmer til telespole og direkte trådløs

streaming, i tilfælde hvor høreapparatet har disse funktioner.

Det anerkendes, at høretest via høreapparaterne (in situ) kan bidrage som et udgangs-

punkt for høreapparat tilpasning.

5.1.3. Test af høreapparatets tilpasning

Der lægges vægt på betydningen af at verificere hørbarheden af det output apparatet

giver. Dette er en meget vigtig del af høreapparatbehandlingen, idet forskning viser, at

hørbarheden er af betydning for, at patienten får bedst mulig effekt af høreapparatet.

Det danske BEAR-projekt har belyst omfanget af efterkontroller i det typiske behand-

Se fx Valente M. m.fl.: Differences in Word and Phoneme Recognition in Quiet, Sentence Recognition in Noise, and Subjective

Outcomes between Manufacturer First-Fit and Hearing Aids Programmed to NAL-NL2 Using Real-Ear Measures, 2018

Sep;29(8):706-721. doi: 10.3766/jaaa.17005

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 32/55

lingsforløb, hvor efterjusteringer er baseret på et subjektivt grundlag. Resultaterne do-

kumenterer nødvendigheden af en eller flere efterkontroller.

Verifikation med REM-

måling, taleaudiometri i frit felt samt afdækning af patientoplevet kvalitet (spørge-

skema), anvendt som objektiv måling af høreapparatets funktion, er derfor væsentlig

med henblik på at opnå ensartet og højere kvalitet i behandlingen med høreapparat. Et

studie viser, at antallet af efterkontroller kan reduceres med en faktor 1,2 ved anvendelse

af REM-måling kombineret med mindst én funktionel måling som fx taleaudiometri i frit

felt.

Ved at indføre REM-målinger ved tilpasningen, kan man 1) opnå en reference for

forstærkningen som tager afsæt i videnskabelig evidens, 2) validere forstærkningsgraden

for den enkelte patient, samt 3) have dokumentation for såvel første tilpasning og evt. se-

nere justeringer, som kan guide evt. efterkontroller og justeringer.

Verifikation af forbedring af høreevnen kan foretages på flere forskellige måder og er en

aktiv del af tilpasningsprocessen. Der skal som minimum foretages REM-målinger

en fritfeltsmåling af taleforståelighed i støj, samt patientoplevet kvalitet (spørgeskema):

•

Undersøgelser med REM-målinger for at verificere det opnåede respons. Som mi-

nimum måles ved samtaleniveau (65 dB SPL) og evt. ved et lavere niveau (fx 55

dB SPL). Procedurer for REM-målinger er angivet i IEC/EN 61669. Det opnåede

respons kan sammenlignes med det valgte tilpasningsrationale. Responser der

ikke er som forventet, skal som udgangspunkt have konsekvens i forhold til høre-

apparatets justering fx:

- Udførelse af REM Auto-fit procedure jf. HA fabrikat

- Efterjustering til det valgte target respons (jf. HA fabrikat, NAL-NL 2 eller

DSL)

- Ændring af øreprop

- Justering efter samtale med HA bruger, efterfulgt af ny REM-måling

I BEAR projektets første kliniske studie, hvor ialt 1961 patienter blev tilpasset efter nuværende praksis på Odense og Aalborg

Universitetshospital, havde ca 13% patienter behov for justering (af en eller anden art) allerede inden 2 mdrs efterkontrollen, ca

74% fik justeret ved 2 mdrs efterkontrollen, heraf fik ca 9% justeret både inden og ved 2 mdrs kontrollen, og ca 26% havde be-

hov for yderligere efterjustering efterfølgende (patient besvarelser indhentet 1-2 år efter tilpasning). Justeringerne blev foretaget

uden andet grundlag end dialogen mellem patient og behandler

–

i lighed med nuværende praksis. Resultaterne er omtalt i

Hammershøi, D. 2021: Invited paper til BNAM 2021, Baltic-Nordic Acoustical Meeting, Oslo, Norway, 3rd-5rd of may.

Kochkin, S. 2011:

‘MarkeTrak VIII: Reducing Patient Visits Through Verification and Validation’, Hearing Review, 18(6), pp.

10–12. Available at:

http://www.hearingreview.com/issues/articles/2011-06_01.asp

Narayanan, S. K., Houmller, S. S., Wolff, A., Hougaard, D. D., Gaihede, M., Schmidt, J. H., & Hammershi, D. (2023). Adapting to

new hearing aids and hearing aid adjustments in adult danish users.

American Journal of Audiology, 32(3),

1-542.

https://doi.org/10.1044/2023_AJA-23-00030;

Narayanan, S. K., Houmøller, S. S., Wolff, A., Lund, K., Möller, S., Hougaard, D.

D., Gaihede, M., Schmidt, J. H., & Hammershøi, D. (2023). Self-reported hearing-aid use patterns in an adult danish popula-

tion.

Audiology Research (Pavia, Italy), 13(2),

221-235.

https://doi.org/10.3390/audiolres13020021

REM, Real Ear Measurement: Måling af høreapparatets forstærkning i øret på patienten. Kan relateres til et target (ønsket

forstærkning) for de forskellige frekvenser. Resultater for REM måling er omtalt i Narayanan, S. K., Rye, P., Piechowiak, T.,

Ravn, G., Wolff, A., Houmøller, S. S., Schmidt, J. H., & Hammershøi, D. (2023). Can real-ear insertion gain deviations from

generic fitting prescriptions predict self-reported outcomes?

International Journal of Audiology, 62(5),

433-441.

https://doi.org/10.1080/14992027.2022.2053594;

Narayanan, S. K., Rye, P., Houmøller, S. S., Wolff, A., Hougaard, D. D., Gai-

hede, M., Schmidt, J. H., & Hammershøi, D. (2023). Difference in SII provided by initial fit and NAL-NL2 and its relation to

self-reported hearing aid outcomes.

International Journal of Audiology,

, 1-

https://doi.org/10.1080/14992027.2023.2291633

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 33/55

•

Taleaudiometri i frit felt med støj. Med og uden høreapparat (førstegangsbrugere).

Med nuværende og kommende høreapparat (flergangsbrugere). Procedurer for tale-

audiometri i frit felt er angivet i EN ISO 8253-2 &-3. Anvendelse af sætningsbaseret

talemateriale (fx HINT eller DANTALE II) giver størst målesikkerhed (fx ift. korrekt

signalbehandling i høreapparatet). En procedure der stiller begrænsede krav til præ-

cision af kalibrering og højttaleropsætning i undersøgelsesrummet er indledende be-

stemmelse af signal/støj forhold for opnåelse af 50% (evt. alternativt 70%) score. Ef-

terfølgende afprøves at det nye høreapparat som minimum giver den samme eller en

forbedret score, med anvendelse af samme signal/støj forhold.

Spørgeskema angående forbedring ved brug af høreapparatsystemet. Som mini-

mum skal relevant udgave af det videnskabeligt validerede spørgeskema SSQ-12

anvendes. Patienten skal have flere ugers erfaring i daglig brug af høreapparatsyste-

met forud for besvarelsen.

•

Resultaterne af de gennemførte målinger skal efterfølgende gennemgås med patienten.

Andre verifikationsmetoder, der også kan anvendes, er:

•

Lokaliseringsevne ved brug af højtalersystem

Præsentation af relevante lydmiljøer

5.1.4. Krav til faciliteter og udstyr

Krav til faciliteter i forbindelse med høreapparatudlevering

Kravene til faciliteter er ens for både offentlige og private klinikker.

Høreapparater kan udleveres på dertil indrettede klinikker med tilgængelighed for perso-

ner med handicap. Der skal være tilstrækkelig plads til, at pårørende kan være med ved

undersøgelser og behandling.

Høreprøver udføres under forhold, der sikrer korrekte måleresultater jf. afsnit 4.

Der kan fra klinikken udføres hjemmebesøg. Ved hjemmebesøg skal audiometri udføres

med særlige passivt støjundertrykkende hovedtelefoner eller indstikstelefoner, og A-væg-

tet baggrundsstøjniveau under høreprøvetagning skal anføres i journal. Hjemmebesøg

kan være relevant, når patientens helbredstilstand gør det vanskeligt for patienten at

komme ind til høreklinikken.

Høreapparattilpasning kræver et kontrolleret akustisk miljø, selv om specifikationerne er

mindre krævende, hvad angår baggrundsstøj. Høreapparattilpasningsområdet skal op-

fylde følgende krav:

•

Efterklangstiden skal være kortere end 0,5 sek. ved 500 Hz

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 34/55

•

Et ækvivalent A-vægtet lydtrykniveau af baggrundsstøj under 40 dB, når tilpasning

foregår

Ingen dominerende rene toner i baggrundsstøjen

Høreapparattilpasningsområdet kan også anvendes til toneaudiometri, hvis kravene til

baggrundsstøjniveau ved toneaudiometri overholdes.

Ved taleaudiometri i lydfelter (taleaudiometri med anvendelse af højttalere) må bag-

grundsstøjen i undersøgelsesrummet ikke maskere talesignalerne. Højttaleropsætningen

kan f.eks. udføres med mobil trådløs højttaler). Der anbefales et kvasifrit lydfelt som be-

skrevet i ISO 8253-2 standarden.

Elektroakustisk måleudstyr

Følgende udstyr skal forefindes:

•

Udstyr til REM-måling som opfylder kravene i EN/IEC 61669

Udstyr til lydtryksmåling, fx. en klasse 1- eller klasse 2-lydtrykmåler i henhold til

EN/IEC 61672-1

Demonstrationsudstyr

Der skal forefindes et udvalg af høreapparater og tilbehør til demonstration.

Der bør forefindes et teleslyngesystem med magnetfelt i overensstemmelse med EN

60118-4 til demonstration af høreapparater med telespole.

5.1.5. Instruktion

I forhold til betjeningen af høreapparatet gennemgås følgende:

•

Batteriskift og -alarm eller batteriopladning samt tænd/sluk funktion.

Kontroller, herunder afprøvning af eventuel synkronisering mellem højre og venstre

høreapparat. Ved mulighed for app-styring udleveres skriftlig information.

Rensning af øreprop/skift af filter samt skriftlig information om bestilling af diverse

dele hertil.

Betjeningsvejledning vedrørende høreapparaterne gennemgås og udfyldes, hvor dette er

muligt, med programmer, størrelse på eventuelle tips og filtre, om volumenkontrol eventu-

elt er aktiveret, samt udleveringsdato. Desuden informeres patienten om:

•

Garanti og reparationssted (skriftligt).

Aftale om eventuel opfølgning, kontrol eller justering. Information udleveres så vidt

muligt også skriftligt.

Udlevering af batterier/slanger samt bestillingsmuligheder til disse.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 35/55

Endelig informeres om at patienten skal være forberedt på, at brug af høreapparat kræ-

ver tilvænning, og at det lokale kommunikationscenter kan kontaktes ved behov for yder-

ligere råd og vejledning.

Ved behov for undervisning ved nedenstående problematikker, henvises patienten til det

lokale kommunikationscenter efter gældende henvisningsmuligheder (afhængigt af lokale

forhold):

•

Isætnings- og betjeningsvanskeligheder

Problemer med tilvænning eller motivation

Patienter med kombineret syns- og hørevanskeligheder

Patienter med andre kognitive eller motoriske udfordringer

Der kan endvidere være behov for bevilling af høretekniske hjælpemidler efter Servicelo-

ven eller lov om kompensation til handicappede i erhverv til fx TV, mobiltelefon, signaler i

hjemmet eller på job eller uddannelse. Kommunikationscentret kan i de fleste tilfælde vej-

lede herom.

5.2. Opfølgning og efterkontrol

For at sikre, at patienten får bedst muligt udbytte af høreapparatsbehandling, er en grun-

dig opfølgning væsentlig. Som regel tager det et stykke tid at vænne sig til et høreapparat

og få fuldt udbytte af at bruge det. Patienten kan også opleve situationer, hvor høreappa-

ratet ikke fungerer som ventet. Derfor skal der tilbydes opfølgning i regi af enten det pri-

vate eller offentlige udleveringssted, der hvor det vurderes centralt for udbyttet af høreap-

paratbehandlingen. Vurdering bør baseres på en differentieret tilgang, hvor patienter med

særlige behov, som eks. førstegangsbrugere, bør tilbydes opfølgningsbesøg. Der kan

med fordel tages udgangspunkt i det udfyldte SSQ-12 spørgeskema. Opfølgning kan ske

fysisk eller telefonisk, hvorfor det bør vurderes individuelt, hvilken type af opfølgning den

enkelte har behov for.

Formålet med opfølgningsbesøgene er, at hjælpe patienten med at vænne sig til høreap-

paratet og om nødvendigt foretage yderligere justering af høreapparatindstillingerne. Er-

faringer fra bl.a. det danske BEAR-forskningsprojekt

peger på, at ca. 3 ud af 4 høreap-

parater blev justeret ved opfølgningsbesøget. Det er derfor centralt at patienter med be-

hov for justering af høreapparatet får tilbud om det. Men den del af høreapparatbrugerne

Narayanan, S. K., Houmller, S. S., Wolff, A., Hougaard, D. D., Gaihede, M., Schmidt, J. H., & Hammershi, D. (2023). Adapting

to new hearing aids and hearing aid adjustments in adult danish users.

American Journal of Audiology, 32(3),

1-542.

https://doi.org/10.1044/2023_AJA-23-00030;

Narayanan, S. K., Houmøller, S. S., Wolff, A., Lund, K., Möller, S., Hougaard, D.

D., Gaihede, M., Schmidt, J. H., & Hammershøi, D. (2023). Self-reported hearing-aid use patterns in an adult danish popula-

tion.

Audiology Research (Pavia, Italy), 13(2),

221-235.

https://doi.org/10.3390/audiolres13020021

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 36/55

som ikke har behov for fysisk justering, kan have fordel af at opfølgning udføres telefo-

nisk.

Der tilbydes opfølgning inden for 2 måneder efter udleveringen af høreapparatet, hvis det

vurderes centralt for udbyttet af høreapparatbehandlingen. Patienten motiveres til frem-

møde med sundhedspædagogiske virkemidler. Indikatorer herfor er fx:

•

Individuelle høreudfordringer hos patienten

Ønsker til forbedrede livssituationer som bedre hørelse skal bidrage til

Patienter med få personlige ressourcer og øvrige funktionsudfordringer

Opfølgningen kan foretages telefonisk baseret på interview om udbytte, eventuelle betje-

ningsspørgsmål eller behov for yderligere justering.

5.2.1. Indsatser i forhold til opfølgning

Formålet med dette besøg er, at tjekke at høreapparaterne stadigt passer til patienten,

efter patienten i en periode har vænnet sig til apparaterne i sit vante miljø.

Fysiske opfølgningsbesøg kan bl.a. indeholde:

•

Tilstanden i det ydre øre ved otoskopi

Problemer med ørevoks

Påsætning/aftagning af høreapparat

Betjening af høreapparatsystemet

Høreapparaternes funktion og vedligehold

Telefonisk opfølgning bør ske i henhold til ovenstående principper, med forbehold for at

fysiske undersøgelser ikke er mulige.

Undersøgelsen af høreevnen bør være baseret på en ICF-klassifikation og skal tage af-

sæt i patientens egne erfaringer med høreapparatet.

Om nødvendigt skal der foretages yderligere justeringer af høreapparatindstillingerne for

at forbedre høreapparatsystemets ydeevne. Det kan også være nødvendigt at skifte til et

andet høreapparat. Yderligere opfølgningsaftaler skal om nødvendigt foreslås patienten.

5.2.2. Information og inddragelse

Som led i opfølgningen gennemgås spørgeskemaet, som blev udfyldt af patienten i for-

længelse af tilpasningen.

Der orienteres om yderligere mulighed for hjælp og støtte hos kommunikationscenter og

hos Høreforeningen.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 37/55

5.2.3. Krav til faciliteter og udstyr

Krav til faciliteter og udstyr svarer til, hvad der er beskrevet under kapitel 5.1 om valg af

høreapparat.

5.3. Dokumentation

Drøftelsen med patienten om ønsker til høreapparat samt tilpasningen, herunder test af

tilpasningen, skal dokumenteres i patientens journal.

Ved privat høreapparatbehandling skal klinikkens ejerforhold og karakteristika være be-

skrevet i en dateret og underskrevet kvalitetshåndbog, som er udgangspunkt for tilsyn og

godkendelse.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 38/55

6. Genudlevering af høreapparater

Ved flergangsbrugere, hvor der skal udleveres nyt høreapparat, skal der optages ny au-

diologisk anamnese og foretages audiologiske undersøgelser. Ifølge Sundhedsloven,

kan udskiftning af et høreapparat tidligst ske efter 4 år både i offentlig og privat regi, med-

mindre der foreligger særlige omstændigheder. Tidsfristen gælder separat for hvert høre-

apparat.

Hvis patienten tidligere har været undersøgt for høretab af en speciallæge i øre-, næse-

og halssygdomme og har et høreapparat, er der ikke lovkrav om, at patienten revurderes

hos en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme, for at der kan genudleveres høreap-

parat. Regionerne kan dog stille krav om ny henvisning ved genudlevering.

6.1. Opmærksomhedspunkter ved genudlevering

I forbindelse med den almindelige opfølgning, der tidligst kan ske 4 år efter sidste udleve-

ring, med mindre der foreligger særlige omstændigheder, skal den fagperson, der opta-

ger ny audiologisk anamnese og foretager ny undersøgelse henvise patienten til at op-

søge en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme i følgende tilfælde:

•

Hvis høretabet har udviklet sig, således at det opfylder kriterierne for kompliceret hø-

retab i henhold til kriterierne oplistet i kapitel 3.2 Visitationskriterier.

Ved betydende ørevoks eller et fremmedlegeme i øregangen.

Ved øreflåd eller oplysninger om øreflåd siden tidligere tilpasning af høreapparat.

Ved eksem eller voldsom kløe i øregangen.

Ved smerter, trykken eller andet ubehag i øret.

Ved svimmelhed tilkommet siden tidligere tilpasning af høreapparat.

Ved pludseligt forværring af hørenedsættelse siden tidligere tilpasning af høreappa-

rat.

Hvis der foreligger et konduktivt høretab, som er tilkommet efter tidligere tilpasning af

høreapparat eller ved usikkerhed herom.

Hvis der i øvrigt er grund til at mistænke, at høretabet er led i en uafklaret sygdom.

I disse tilfælde skal patienten vurderes af en speciallæge i øre-, næse- og halssyg-

domme. Den private høreklinik skal undlade at udlevere nyt høreapparat, indtil speciallæ-

gen eventuelt har visiteret patienten til ny høreapparatbehandling hos privat høreklinik.

Jf. SUL §73: Der kan ske udskiftning af et høreapparat før 4-års-periodens udløb, når 1) der foreligger en lægefaglig vurdering

af, at der er indtruffet en markant helbredsbetinget forværring af hørelsen, 2) legemlige forandringer eller slitage efter kort tid

umuliggør anvendelse af høreapparatet eller 3) høreapparatet er gået tabt ved tyveri, brand eller lignende.

Bekendtgørelse nr. 847 af 19/08/2019

om høreapparatbehandling §1 stk. 4

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 39/55

7. Rehabilitering

Formålet med rehabilitering af patienter med høretab, særligt med fokus på høreapparat-

behandling, er, at patienter med høreproblemer kan understøttes i at erkende sit høretab

og mestre sit liv

–

herunder få samme muligheder for uddannelse, beskæftigelse og soci-

alt liv som personer med normal hørelse. I det følgende gennemgås forskellige aspekter

af det rehabiliterende arbejde.

Rehabiliterende indsatser kan finde sted i hele forløbet, både indsatser til støtte af fx er-

kendelsesprocessen i forhold til høretabet, men også ved at patientens behov og evner til

betjening af udstyr afdækkes tidligt, hvilket understøtter den samlede rehabiliteringspro-

ces. Rehabiliteringen er således relevant i både privat og offentligt regi.

Kommunerne er ansvarlige for, at voksne med fysiske eller psykiske handicap kan få

kompenserende specialundervisning, der sigter mod at afhjælpe eller begrænse virknin-

gerne af funktionsnedsættelsen samt specialpædagogisk bistand, der indbefatter rådgiv-

ning og vejledning.

Rehabiliterende indsatser varetages ofte af kommunikationscentrene, som er offentlige

tilbud der yder hjælp og vejledning til patienter med kommunikationshandicaps, fx høre-

tab. Kommunikationscentrene er enten kommunalt eller regionalt forankret. Den enkelte

kommune kan have sit eget kommunikationscenter, det kan være forankret i forskellige

institutioner/forvaltninger i kommunen, eller også tilkøbes ydelserne fra andre kommu-

ners/regioners kommunikationscentre. Kommunen har altid myndighedsansvar og finan-

sieringsforpligtigelse for den del af kommunikationscentret, der vedrører hørenedsæt-

telse. Den rehabiliterende indsats kan også være bredere end dette og omfatte andre

kommunale ydelser efter service-, arbejdsmarkeds-, eller uddannelseslovgivning. Det

kan være hjælpemidler eller kompensation til handicappede til fx TV, mobiltelefon, signa-

ler i hjemmet, på arbejdsplads eller som led i uddannelse.

For at sikre bedst mulig brug af høreapparater og hjælpeudstyr, vil en del patienter have

behov for indsatser som typisk vil blive leveret af kommunikationscentrene, men også lø-

bende i forløbet, både i offentligt og privat regi. Det drejer sig om følgende målgrupper:

•

Patienter som får høreapparater for første gang.

Patienter med særlige behov, udfordringer, finmotoriske vanskeligheder mv.

Patienter med hørerelaterede vanskeligheder, som ligger ud over hvad høreappara-

ter og hjælpeudstyr typisk kan afhjælpe, for eksempel store skelnevanskeligheder,

tinnitus, udfordringer i forbindelse med erhverv eller uddannelse mv.

Reguleret i Lov om Specialundervisning for Voksne

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 40/55

Patienters udfordringer med nedsat hørelse og særlige behov (fx demens) kan ofte være

aldersrelaterede, hvorfor kommunernes ældrepleje også er vigtig i forhold til rehabilite-

rende indsatser. Kommunerne bør derfor have et særligt fokus på denne gruppe ældre,

hvor dårligt behandlet høretab kan medføre yderligere funktionsnedsættelse og øge be-

hov for støtte i hverdagen. Der bør være opmærksomhed på, at et høreapparat er et

kropsbåret hjælpemiddel, som kan kræve særlig hjælp og støtte for at sikre, at patienten

får et godt udbytte af apparatet. Servicelovens § 83 om personlig pleje og praktisk hjælp

indebærer, at kommunens plejepersonale yder støtte til brug af kropsbårne hjælpemidler,

hvorfor personalet bør være klædt på til at give hjælp og støtte til brug af høreapparater,

herunder udskiftning af batterier, slanger og filtre m.m.

Som det fremgår af introduktionen, opstilles der ikke faglige krav og anbefalinger til kom-

munikationscentrene, idet området ligger uden for rammerne af Sundhedsstyrelsens ar-

bejde med faglige kvalitetskrav og anbefalinger.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 41/55

8. Monitorering

Som et led i arbejdet med kvalitetsudvikling for høreapparatbehandling, er der behov for

at monitorere kvalitet og effekt af høreapparatbehandlingen. Det er derfor nødvendigt at

etablere en systematisk indsamling af data, der kan give den fornødne indsigt om aktivi-

tet, kvalitet og effekt samt den løbende udvikling på området. Data om aktivitet skal bl.a.

medvirke til at opgøre målgruppen med ukompliceret og kompliceret høretab, som reelt

ikke er kendt i dag. Dette giver mulighed for at sikre effektiv ressourceanvendelse på

tværs af sektorerne samt planlægning af hensigtsmæssig kapacitet på offentlige audiolo-

giske afdelinger, med henblik på at tilbyde behandling af kompliceret høretab med kort

ventetid.

En del af data forudsættes at tage udgangspunkt i spørgeskema til patienten, som skal

belyse, hvilken effekt den enkelte patient oplever ved at få et høreapparat, og om høre-

apparatet løser de problemer, der fylder i den enkelte patients hverdag. Med afsæt i det

danske BEAR-forskningsprojekt peges der på spørgeskemaerne SSQ-12 og IOI-HA,

som er valideret til brug i en dansk sammenhæng og fundet robuste til afdækning af un-

derdimensioner i patienternes udbytte.

Endvidere vil der med SSQ-12 skemaet være en

sammenhæng til arbejdet med verifikation af høreapparatets funktion, hvor SSQ-12 også

skal anvendes på individniveau (se kapitel 5.2). SSQ-12 spørgeskemaet kan med fordel

anvendes i forbindelse med vurdering af behov for efterkontrol.

I forbindelse med arbejdet med kvalitetskrav og anbefalinger er der udarbejdet en over-

sigt med forslag til mulige indikatorer og målepunkter, som er relevante for aktivitet, kvali-

tet og effekt.

Ved besvarelse af spørgeskemaer er det afgørende for værdien af de indsamlede data,

at der sikres repræsentativitet og høj svarprocent, hvilket fremhæves som en væsentlig

udfordring i de årlige tilsynsrapporter for private leverandører af høreapparater.

Nogle

af forslagene nedenfor er baseret på en før- og eftermåling. For at sikre værdien af spør-

geskemaerne er det endvidere vigtigt, at patienten har mellem 6-8 ugers erfaring i daglig

brug af høreapparatsystemet forud for eftermålingen.

Piechowiak, T. and Zapala, D. 2019:

‘Using BEAR data to obtain reduced versions of the SSQ-12

and IOI-HA-7 question-

naires’, 7 (August). Available at: https://proceedings.isaar.eu/index.php/isaarproc/article/view/2019-29.

2023 - Godkendelse af private leverandører af høreapparater, FORCE Technology, Teknisk Audiologisk Laboratorium (TAL).

Monitorering af høreapparatområdet: Krav til standardiseret anvendelse af spørgeskemaer SSQ12 og IOI-HA.

Sundhedsdatastyrelsen.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 42/55

8.1. Forslag til målepunkter og indikatorer

Generelt

•

Alder

•

Køn

•

Førstegangs- eller flergangsbruger

•

Behandlingsstedets audiogram (luftledningstonetærskler ved 250, 500, 1000, 2000,

4000, 8000 Hz for hø/ve øre; benledningstonetærskler ved 250, 500, 1000, 2000,

4000 Hz for hø/ve øre eller fælles; DS ved MCL med Dantale I hø/ve øre med angi-

velse af metode

–

lydscore eller ordscore)

•

Kompliceret eller ukompliceret høretab jf. listen i kapitlet om visitation

•

Ved kompliceret høretab: angivelse af årsag(er) til rubricering som kompliceret

Visitation

•

Opfyldelse af krav til undersøgelser i forbindelse med visitationen

Behandling, verifikation og validering

•

Behandlingssted

•

Type af høreapparat

•

Unilateral/bilateral behandling

•

Egenbetaling

•

Verifikation af tilpasning med real ear measurement (real ear aided response) udført

•

Verifikation af tilpasning med måling af skelneevne i støj i frit felt uden og med høre-

apparat(er) (Dantale II). DS-værdier angives. S/N i dB angives.

•

Registrering af høreapparatets indstillinger

•

Efterkontrol inden for 2 måneder udført

•

Resultat af efterkontrol

•

Ombytning eller returnering af høreapparat

Anvendelse af eksisterende spørgeskemaer om patientoplevet kvalitet

Ved udsendelse af spørgeskemaer, skal det sikres at:

•

Behandlingen valideres med SSQ12-spørgeskema

der udfyldes før og efter tilpas-

ning af høreapparatet. SSQ-12 anvendes i version B, der er beregnet for før-efter-

måling, og er under validering i forbindelse med forskningsprojektet BEAR

til anven-

delse under danske forhold.

•

Brug af høreapparat og livskvalitet suppleres med IOI-HA spørgeskema.

Det er kun

relevant efter tilpasning af høreapparat.

Gatehouse S. & Noble W, 2004: The Speech, Spatial and Qualities of Hearing scale (SSQ).) Int J Audiol , 43(1), 85

–

https://bear-hearing.dk/da/

Dansk version fra 2014 - Jespersen, C. T., Bille, M., Legarth, J. V., Psychometric properties of a revised Danish translation of

the international outcome inventory for hearing aids (IOI-HA), International Journal of Audiology, Vol. 53, No. 5, 2014.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 43/55

Øvrige forslag til selvrapporterede data om tilfredshed med behandlingsstedet

De foreslåede skemaer SSQ-12 og IOI-HA er ikke egnede til monitorering af brugertil-

fredshed. Det foreslås, at der i en anden form for dataopsamling suppleres med selvrap-

porterede data herom. Nedenfor gives eksempler på indikatorer som kan afdække bru-

gertilfredshed:

•

Tilfredshed med personalets evne til at undersøge og have dialog om sympto-

mer.

Tilfredshed med personalets evne til at forklare om undersøgelserne og behand-

lingen.

Information om fordele og ulemper ved høreapparatbehandlingen.

Om pjecen

”Høreapparat til voksne”

blev udleveret.

Om der blev informeret om muligheder hos kommunikationscentrene.

Om det blev forklaret hvordan man kan kontakte patientforeninger såsom Høre-

foreningen.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 44/55

9. Kompetencer hos faggrupper

som forestår høreapparatbehand-

ling

Fagpersoner der forestår høreapparatbehandling, skal have en solid viden, ekspertise og

praktisk erfaring inden for audiologi og akustik, der gør vedkommende i stand til at gen-

nemføre de beskrevne indsatser og undersøgelser som indgår i høreapparatbehandlin-

gen. Der er flere forskellige faggrupper som i dag arbejder med høreapparatbehandling:

•

Audiologiassistent (erhvervsuddannelse)

Audiologist (privat uddannelse på niveau med audiologiassistent)

Audiologopæd (bachelor/kandidat med specialisering i audiologi)

Audiolog (bachelor/kandidat)

Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme

I det følgende beskrives de konkrete kompetencer, der er nødvendige, for at fagpersoner

kan varetage de enkelte led i høreapparatbehandling. I forbindelse med en gennemgang

af de fastlagte uddannelsesplaner for de nævnte faggrupper har Styrelsen for Patientsik-

kerhed vurderet, at faggrupperne i løbet af deres uddannelse vil kunne opnå de nødven-

dige kompetencer.

Indsats

Nødvendige kompetencer hos fagper-

soner i høreapparatbehandlingen

Fagpersoner der har gennemgået en er-

hvervsuddannelse, og som selvstændigt

foretager audiometri og tilpasning af høre-

apparater, skal have mindst to års er-

hvervserfaring fra en audiologisk klinik,

der foretager høreapparattilpasning på

mindst 500 klienter årligt.

I forhold til universitetsuddannede audio-

loger/audiologopæder bør vedkommende

have mindst et halvt års erhvervserfaring,

før audiologen/audiologopæden kan ar-

bejde på egen hånd.

Fagpersonen bør løbende føre sig ajour

med udviklingen inden for audiologi, høre-

apparatteknologi, -metoder og procedurer

Generelt

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 45/55

gennem fx struktureret efteruddannelse

og lignende.

Fagpersonen skal på basis af undervis-

ning i ørets patologi kunne vurdere, om

nedsat hørelse kan skyldes behandlings-

krævende sygdom, der skal henvises til

undersøgelse hos speciallæge i øre-,

næse-, og halssygdomme.

Fagpersonen skal på basis af undervis-

ning i psykologi og kommunikation være

opmærksom på patientens mentale og

psykosociale behov, og skal i alle led i hø-

reapparatbehandlingen kunne arbejde ud

fra et rehabiliterende sigte (jf. kapitel 7).

Audiologisk anamnese

Fagpersonen skal kunne identificere, do-

kumentere og besidde relevant viden om

(jf. kapitel 2.1):

•

Indledende audiologiske undersøgelser

Helbredstilstand eller sygdom

Kroppens funktion og anatomi

Aktivitet, deltagelse og omgivelser

Fagpersonen skal kunne udføre undersø-

gelser som beskrevet i kapitel 2.2:

•

Otoskopi

Toneaudiometri med luft- og benled-

ning (maskeret og umaskeret)

Taleaudiometri med måling af skelne-

evne

Tympanometri (impedansmåling)

Visitation

Det fremgår af Sundhedslovens §73a, at

visitation foretages af speciallæge i øre-,

næse- og halssygdomme.

På baggrund af de opstillede visitations-

retningslinjer, herunder de indledende au-

diologiske undersøgelser, visiteres til hø-

reapparatbehandling.

I forbindelse med visitationen skal speci-

allægen i øre-, næse og halssygdomme

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 46/55

kunne gentage de foretagne undersøgel-

ser såfremt disse ikke er fyldestgørende.

De indledende undersøgelser er:

•

Toneaudiometri med luft- og benled-

ning (maskeret og umaskeret)

•

Taleaudiometri med måling af skelne-

evne

Speciallægen skal desuden kunne udføre

en otomikroskopi i forbindelse med den

kliniske vurdering ved visitationen. Ved

anvendelse af videootoskopi skal special-

lægen kunne udføre en telemedicinsk

vurdering, herunder vurdere om billedma-

terialet har den fornødne kvalitet til brug

for vurderingen

Lægen skal udføre visitationen med høj

kvalitet og faglig integritet uanset hvordan

visitation organiseres. Visitationen skal på

baggrund af den visuelle undersøgelse,

audiologiske høreprøver, anamnese

samt dialog med patienten sikre, at høre-

apparatbehandling er relevant i forhold til

indikation og patientens ønske om høre-

apparat samtidig med at det udelukkes at

patienten ikke fejler andre ting, hvor høre-

apparat vil være en fejlbehandling.

Det fremgår af autorisationslovens § 17,

at speciallægen, ligesom andre autorise-

rede sundhedspersoner, er forpligtet til at

udvise omhu og samvittighedsfuldhed un-

der udøvelsen af sin virksomhed. Det

gælder også under udøvelse af arbejdet

med visitation.

Udredning med henblik på høreapparat-

behandling

Fagpersonen skal kunne udføre yderli-

gere audiologiske undersøgelser, som

beskrevet i kapitel 4.1. Undersøgelserne

udføres også som fritfeltsmåling.

•

Otoskopi

Rentoneaudiometri med luftledning og

benledning

Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (retsinformation.dk)

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 47/55

•

Behandling med høreapparat:

Valg af høreapparat

Tympanometri (Impedans-/refleksmå-

ling).

Taleaudiometri: Speech Reception

Threshold (SRT) og Discrimination

Loss (DL) eller Discrimination Score

(DS)

Andre undersøgelser efter relevans,

fx Rinne, Weber, Bing eller Gellé

Yderligere målinger efter behov

Fagpersonen skal sammen med patien-

ten kunne udvælge et passende høreap-

parat i overensstemmelse med resulta-

terne af de indledende undersøgelser,

den audiologiske anamnese og udred-

ninggen med henblik på høreapparatbe-

handlingen. I forlængelse heraf skal fag-

personen kunne:

•

Programmere høreapparatet med

producentens tilpasningssoftware.

Foretage REM-måling for at sikre, at

det fungerer korrekt og passer patien-

ten.

Foretage taleaudiometri i frit felt

Måle høreapparatets effekt ved må-

ling af skelneevne i frit felt, når muligt.

Indstille høreapparatet i samarbejde

med patienten.

Instruere patienten i høreapparatets

anvendelse.

Foretage simpel fejlfinding og elek-

troakustisk fejlfinding inden eventuel

indsendelse til service hos fabrikan-

ten.

•

I forbindelse med fremstilling af øreprop

skal fagpersonen forberede fremstilling af

øreprop. Selve øreproppen tilkøbes oftest

hos anden virksomhed, der besidder

kompetencen:

•

Vurdere de anatomiske og fysiologi-

ske egenskaber ved klientens øre.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 48/55

•

Tage aftryk af øret som skal anven-

des til fremstilling af ørepropperne.

Til fremstilling af øreprop skal fagperso-

nen kunne udvælge det bedst egnede

materiale og den bedste form i henhold til

det type apparat, der ønskes, samt efter-

følgende kunne bearbejde ørepropperne

til opnåelse af korrekt fysisk tilpasning.

Behandling med høreapparat:

Opfølgning og efterkontrol

Fagpersonen skal kunne varetage føl-

gende, som beskrevet i kapitel 5.2:

•

Undersøge om høreapparatet funge-

rer korrekt.

Rengøre høreapparater og ørestyk-

ker.

Foretage elektroakustiske målinger

for at verificere funktionaliteten (sær-

ligt hvis der er problemer med tilbage-

kobling/klager over for svag/kraftig

forstærkning).

Foretage simpel fejlfinding og elek-

troakustisk fejlfinding inden eventuel

indsendelse til service hos fabrikan-

ten.

Kunne informere om tilbehør der øger

udbyttet af brugen af høreapparater.

Henvise til kommunikationscenter ved

behov.

•

Genudlevering af høreapparat

Ved genudlevering af høreapparatet, hvor

patienten ikke har kontakt til speciallæge i

øre-, næse- og halssygdomme, skal fag-

personen være i stand til at anvende op-

mærksomhedspunkterne, jf. kapitel 6, for

udvikling af kompliceret høretab samt

eventuel sygdom, der ikke kan behandles

med høreapparater.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 49/55

Referenceliste

Nødvendige dokumenter for anvendelse af ISO 21388

Følgende dokumenter er nødvendige for anvendelsen af ISO 21388: Vejledning og

krav til høreapparattilpasning. For daterede referencer gælder kun den nævnte ud-

gave. For udaterede referencer gælder den nyeste udgave af det pågældende doku-

ment (med tillæg).

•

EN 60118-4,

Electroacoustics

–

Hearing aids

–

Part 4: Induction loop systems for

hearing aid purposes

–

Magnetic field strength

Electroacoustics - Hearing aids - Part 0: Measurement of the performance character-

istics of hearing aids (2022)

EN 60645-1,

Electroacoustics

–

Audiological equipment

–

Part 1: Equipment for pure-tone and speech audiometry (2017)

EN 60645-5,

Electroacoustics

–

Audiometric equipment

–

Part 5: Instruments for the

measurement of aural acoustic impedance/admittance

EN 61669,

Electroacoustics

–

Equipment for the measurement of real-ear acoustical

characteristics of hearing aids

EN 61672-1,

Electroacoustics

–

Sound level meters

–

Part 1: Specifications

EN ISO 389-1,

Acoustics

–

Reference zero for the calibration of audiometric equip-

ment

–

Part 1: Reference equivalent threshold sound pressure levels for pure tones

and supra-aural earphones (ISO 389-1:2017)

EN ISO 389-2,

Acoustics

–

Reference zero for the calibration of audiometric equip-

ment

–

Part 2: Reference equivalent threshold sound pressure levels for pure tones

and insert earphones (ISO 389-2:1997)

EN ISO 389-3,

Acoustics

–

Reference zero for the calibration of audiometric equip-

ment

–

Part 3: Reference equivalent threshold force levels for pure tones and bone

vibrators (ISO 389-3:2016)

EN ISO 389-4,

Acoustics

–

Reference zero for the calibration of audiometric equip-

ment

–

Part 4: Reference levels for narrow-band masking noise (ISO 389-4:1994)

EN ISO 389-8, Acoustics

–

Reference zero for the calibration of audiometric equip-

ment

–

Part 8: Reference equivalent threshold sound pressure levels for pure tones

and circumaural earphones (ISO 389-8:2004)

EN ISO 8253-1, Acoustics

–

Audiometric test methods

–

Part 1: Basic pure tone air

and bone conduction threshold audiometry (ISO 8253-1:2010)

EN ISO 8253-2, Acoustics

—

Audiometric test methods

—

Part 2: Sound field audi-

ometry with pure-tone and narrow-band test signals (ISO 8253-2:2010)

EN ISO 8253-3, Acoustics

—

Audiometric test methods

—

Part 3: Speech audiome-

try (ISO 8253-3:2022)

ISO 16832, Acoustics

—

Loudness scaling by means of categories

•

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 50/55

Bilagsfortegnelse

Bilag 1: Kommissorium arbejdsgruppe

Kommissorium for arbejdsgruppe til udarbejdelse af natio-

nale kvalitetskrav til høreapparatbehandling

Baggrund

I forbindelse med Aftale om finansloven for 2019 blev regeringen og Dansk Folkeparti

enige om at gennemføre nye initiativer til fremme af bedre behandling for patienter med

høretab. Der er derfor i finanslovsaftalen afsat midler til at sikre alle patienter med høre-

tab adgang til effektiv og uvildig behandling af høj kvalitet, ligesom der er fremsat et lov-

forslag (link) om ændring af sundhedsloven og autorisationsloven, så de aftalte initiativer

kan gennemføres med start i 2019.

Som en del af det fremsatte lovforslag får Indenrigs- og Sundhedsministeren beføjelser til

at fastsætte regler om nationale kvalitetskrav til høreapparatbehandling. I forlængelse

heraf har Sundhedsstyrelsen fået til opgave at udarbejde nationale kvalitetskrav til høre-

apparatbehandling. Med henblik på at yde rådgivning til arbejdet nedsættes en arbejds-

gruppe.

Som afsæt for arbejdet vil Sundhedsstyrelsen opdatere og udvide sin eksisterende fag-

lige vejledning

’Udredning og henvisning af patienter med hørenedsættelse –

Faglig vej-

ledning til speciallæger i øre-, næse-

og halssygdomme’

(2015,

link),

og den endelige le-

verance forventes at bestå af nationale kvalitetskrav, herunder en visitationsretningslinje,

og andre faglige anbefalinger til høreapparatbehandling.

Formål med arbejdet

Arbejdsgruppen får til opgave at bidrage med input til Sundhedsstyrelsens arbejde med

udarbejdelse af nationale kvalitetskrav til høreapparatbehandling.

Leverancen forventes at omfatte nationale kvalitetskrav og andre anbefalinger inden for

følgende områder:

•

Udredning, herunder foretagelse af høreprøve

Henvisning fra øre-næse-hals-læge til høreapparatbehandling i enten privat eller of-

fentligt regi eller henvisning til yderligere udredning og vurdering på offentlig audiolo-

gisk sygehusafdeling (visitationsretningslinje)

Høreapparatbehandling

Opfølgning, efterkontrol og tilpasning, herunder egenomsorg

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 51/55

•

Kompetencebehov i behandlingen

Monitorering af og opfølgning på kvaliteten af høreapparatbehandlingen

Leverancen forventes bl.a. at indeholde opdaterede kriterier for, hvilke patienter der skal

henvises til audiologisk sygehusafdeling med henblik på yderligere udredning og vurde-

ring af behandlingsbehovet, fordi der ved udredningen konstateres svær eller kompliceret

hørenedsættelse. Herudover beskrives hvilke henviste patienter der kan vælge at mod-

tage høreapparatbehandling hos enten en godkendt privat leverandør med offentligt til-

skud eller i offentligt regi.

Arbejdsgruppens sammensætning

Arbejdsgruppen etableres med følgende sammensætning:

•

Sundhedsstyrelsen (formandskab og sekretariat)

Sundheds- og Ældreministeriet (1)

Danske Regioner/regioner (1+2)

KL/kommuner (1+1)

Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved- & Halskirurgi (DSOHH) (3)

DELTA (Teknisk Audiologisk Laboratorium) (1)

Audiologopædisk Forening (ALF) (1)

Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder (FUA) (1)

Høreforeningen (1)

KL og Danske Regioner anmodes om at udpege kommunale og regionale repræsentan-

ter.

DSOHH anmodes om at udpege tre repræsentanter med lægefaglig viden om høreappa-

ratbehandling.

Sundhedsstyrelsen kan supplere arbejdsgruppen efter behov.

Dagsorden til møderne og referat udsendes henholdsvis. en uge før og en uge efter mø-

dernes afholdelse.

Tidsplan

Det forventes, at arbejdsgruppen afholder tre møder i Sundhedsstyrelsen i løbet af 2019.

Første mødes afholdes 3. juni kl. 11-15.

Arbejdet forventes færdiggjort i ultimo 2019

Habilitet

Det er en forudsætning for at deltage i arbejdsgruppen, at medlemmet lever op reglerne i

Sundhedsstyrelsens habilitetspolitik (link).

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 52/55

Forud for første møde bedes medlemmet derfor udfylde og indsende en habilitetserklæ-

ring via nedenstående link (kræver MitID):

link til habilitetserklæring

Ved udfyldelse af habilitetserklæring skal man være opmærksom på udfyldes af

punkt

2.3,

hvor der angives navn på vedkommendes ansættelsessteder, fx offentlige sygehuse,

inden for de seneste 5 år.

Ved udpegning skal medlemmer således være opmærksomme på Sundhedsstyrelsens

politik vedrørende habilitet, som bl.a. ikke tillader samtidig medlemskab af advisory

boards mv. inden for samme emneområde(r), som man rådgiver Sundhedsstyrelsen in-

den for som medlem af et fagligt udvalg/arbejdsgruppe mv. Sundhedsstyrelsens vurde-

ring af habilitet beror altid på en konkret og samlet vurdering i det enkelte tilfælde.

Habilitetserklæringer offentliggøres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Sundhedssty-

relsen gør opmærksom på, at habilitetserklæring skal udfyldes konkret i forhold til den

enkelte arbejdsgruppe, og at det ikke er tilstrækkeligt at henvise til styrelsens liste over

godkendelse til samarbejde med lægemiddelindustri.

På SST.dk findes endvidere relevant information om Sundhedsstyrelsens habilitetspolitik

og om proceduren for udfyldelse af habilitetserklæringer. Ved spørgsmål vedrørende ha-

bilitet er man velkommen til at henvende sig til sekretær Karen Sommer Jacobsen

([email protected]).

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 53/55

Bilag 2: Medlemsliste arbejdsgruppe samt underarbejdsgruppe vedrørende kom-

petencer

Camilla Vallentin Kristensen (Audiologiassistenterne)

Dan Dupont Hougaard (Region Nordjylland)

Gert Ravn (Force Technology)

Ida Stube Holst (Sundheds- og Ældreministeriet)

Jesper Yde (Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved- & Halskirurgi)

Katrine Nørtoft Magelund (KL)

Kim Werther (Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved- & Halskirurgi)

Majbritt Garbul Tobberup (Høreforeningen)

Marie Gonzales (København Kommune)

Michael Bille (Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved- & Halskirurgi)

Per Nielsen (Audiologopædisk Forening)

Rikke B Kristensen (Foreningen af Universitetsuddannelse Audiologopæder)

Rikke Schnack-Petersen (Region Syddanmark)

Søren Haselmann (Danske Regioner)

Tine Lyngholm (Høreforeningen)

Observatører

Birgitte Drewes, Styrelsen for Patientsikkerhed

Lærke Damgaard Øelund, Sundhedsdatastyrelsen

Susanne Sonne Kibsgaard, Styrelsen for Patientsikkerhed

Søren Jakobsen, Sundhedsdatastyrelsen

Fra Sundhedsstyrelsen

Helene Probst, formand

Morten Bundgaard, projektleder

Tanja Malene Popp

Underarbejdsgruppe vedrørende kompetencer

Gert Ravn (Force Technology)

Annika Christensen, Audiologisk afd. Aalborg

David Harbo Jordell, Audiologisk afd. Rigshospitalet/BBH

Helle Jung Lawaertz, SDU Kim Werther (Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved

& Halskirurgi)

Michael Bille (Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved- & Halskirurgi)

Nanna Kure-Biegel, Sundhedsstyrelsen

Ågot Møller Grøntved (SDU)

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 54/55

Bilag 3: Ordliste

Audiologisk anamnese.

Patientens sygehistorie med beskrivelse af omfanget af og

symptomerne på patientens hørenedsættelse, med henblik på den bedst mulige behand-

ling med høreapparater til den specifikke patient.

Konduktiv hørenedsættelse.

Dysfunktion i det lydledende apparat i det ydre øre og

mellemøret og kan særligt skyldes kronisk mellemørebetændelse eller følger efter mel-

lemørebetændelse samt otosclerose (øresygdom med fastvoksning af øreknoglekæden).

Sensorineural hørenedsættelse

Den hyppigste form for hørenedsættelse, oftest al-

dersrelateret, der rammer begge ører og skyldes dysfunktion lokaliseret til det indre øre

og/eller hørenerven.

Otoskopi.

Visuel undersøgelse af øregangen, trommehinden og mellemøret med et mo-

nokulært syn (med et øje). Kan være med og uden video. Videootoskopet er en visuel

undersøgelse af øret, hvor øregangen visualiseres ved hjælp af otoskopets optiske lys-

kilde, som indføres i øregangen. Udstyret kan optage billeder, hvilket muliggør at én per-

son kan udføre undersøgelsen, mens en anden vurdere resultaterne.

Otomikroskopi.

Visuel undersøgelse af øregangen, trommehinden og mellemøret med

anvendelse af et binokulært (syn med begge øjne) mikroskop. Derved fås information tre-

dimensionelt og under forstørrelse om forholdene og eventuel sygdom i øregangen,

trommehinden og mellemøret. Otomikroskopi gør det muligt at anvende begge hænder til

instrumentering i øret.

Tympanometri.

Med et tympanometer kan trommehinden og mellemørets eftergivenhed

måles på en objektiv måde. Tympanometri kan give information om bl.a. væske i mellem-

øret, defekt i trommehinden og knoglekædens beskaffenhed i mellemøret.

Toneaudiometri.

Høretærskelen bestemmes for en række toner afspillet via hovedtele-

foner. Denne tærskel indtegnes i et såkaldt audiogram og danner grundlaget for diagno-

sen af høretabet samt indstillingen af høreapparatet. Kaldes også for luftledningsmåling.

Taleaudiometri.

Ord fra en ordliste afspilles i hovedtelefonerne og skal gentages af pati-

enten. Der er ikke altid en klar sammenhæng mellem høretabet og evnen til at høre og

forstå tale, derfor udføres en tale audiometri test. Taleaudiometri måles i diskrimination

score (DS) eller Diskrimination loss (DL), som udviser stor intraindividuel variation. Såle-

des er patientens aktuelle opmærksomhed og koncentrationsevne afgørende for resulta-

tet.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 349: Orientering om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling for voksne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne

Side 55/55

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S