Notat til Folketingets Sundhedsudvalg: Danmark har verdensrekord i kræft, men hvem
bekymrer sig om det?
Kræft er den hyppigste dødsårsag for nutidens danskere. Mere end hver fjerde (28%) af os
skal dræbes af sygdommen. Blandt kvinderne er brystkræft hyppigst og hos mændene er det
prostatakræft.
Trods alle politiske kræftplaner vokser antallet af ofre dramatisk. Siden 2014 er antal
kræftramte vokset med 6000 til 48.133. De nye kræfttilfælde svarer til, at der hver time
døgnet rundt registreres mere end fem nye kræfttilfælde i Danmark. Ingen af de lande, vi
normalt sammenlignes med, hvad angår livsstil, levealder, sundhedsstatistik osv., udviser
tilnærmelsesvis samme foruroligende stigning,
Disse alarmerende tal fremgår af den netop offentliggjorte
rapport
”Kræft i Danmark 2025”
fra Kræftens Bekæmpelse.
Endnu værre optræder vi på globalt plan. På årsbasis er Danmark det land i verden, der har
flest kræftofre (349 ud af hver 100.000 danskere) ifølge
World Cancer Research Fund.
Imidlertid tegner Danmark sig også for en anden skræmmende rekord, nemlig
verdensrekorden i kemilandbrug.
Intet andet land bruger sit nationale areal så intensivt som os. Knap to tredjedele (61 %) af
det yndige land dyrkes, og heraf behandles halvdelen (49,6%) af nationen med kemiske
sprøjtegifte op til
5,3 gange i gennemsnit årligt.
I samme foruroligende tempo som antallet af
kræftofre stiger antallet af sprøjtninger og forbruget af sprøjtegifte, trods årtiers politiske
handleplaner om en reduktion.
Vi har aldrig tidligere brugt så megen sprøjtegift som i dag, og blandt de aktuelt godkendte
pesticider (355 produkter) er de 27 forsynet med
advarslen ”Mistænkt for at fremkalde
kræft”.
Årsrapporten ”Kræft i Danmark 2025” har forord af den administrerende direktør Jesper
Fisker. Han har tidligere været direktør i Sundhedsstyrelsen, så disse sammenhænge kan ikke
være ham fremmede, men både forordet og hele årsrapporten er støvsuget for ord som
”pesticider” og ”landbrug”.
Gamle travere som rygning, alkohol og usund kost serveres som forklaring på den negative
kræftudvikling, selvom antallet af rygere f.eks. er faldet markant de seneste 30 år. Det
fremgår klart, at patientforeningen stort set udelukkende beskæftiger sig med at mildne
forholdene for de kræftramte, hvilket er positivt, mens forskning i årsagerne til det stigende
antal kræfttilfælde ikke er på programmet.
Samme fravær af fokus på årsagerne til det stigende antal kræftofre hersker tilsyneladende
også i Sundhedsministeriet. Den ansvarlige minister Sophie Løhde (V) har netop lanceret
endnu en kræftpakke til 600 mio. kroner årligt, men
Løhdes Kræftplan 5
fokuserer
udelukkende på livet med og efter en kræftsygdom. Ikke en krone afsættes til at finde
årsagerne og forebygge, før det går galt.