Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 339
Offentligt
3045578_0001.png
Debatindlæg bragt i Sundhedsmonitor 6. maj 2025:
Link til artikel på Sundhedsmonitor:
Debat: Børn som pårørende - en opgave for de kommende
sundhedsråd
Debat: Børn som pårørende - en opgave for de
kommende sundhedsråd
Indlæggets forfattere:
•
•
•
•
Mads Koch Hansen, formand for Det Nationale Sorgcenter
Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd
Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse.
Alt for mange børn står alene, når en forælder dør eller familien rammes af alvorlig sygdom. Fire
organisationer foreslår, at sundhedsrådene får til opgave at sikre bedre hjælp til disse børn og
unge.
Hver dag mister fem børn i Danmark en forælder. Hvert år oplever op mod 85.000 børn og unge, at
deres mor, far eller søskende bliver alvorligt fysisk syge. Næsten 300.000 børn vokser op i familier
præget af psykisk sygdom, og omkring 122.000 børn lever med rusmiddelproblemer tæt inde på livet.
Det er mange børn - og alt for mange af dem bliver overset. Derfor foreslår vi, at børn som pårørende
skrives ind i lovgivningen som et ansvarsområde for de kommende sundhedsråd.
Sundhedsrådene kan blive en vigtig ramme for at styrke indsatsen og sikre bedre tilbud til disse børn.
Der er i disse år en voksende opmærksomhed på børns trivsel – ikke mindst
med
Trivselskommissionens anbefalinger
om tidligere og mere systematisk opsporing af børn i
mistrivsel. Vores forslag flugter med den dagsorden og kan styrke den tidlige indsats over for en stor
gruppe børn, der i dag ofte overses.
De usynlige børn
For børn og unge kan det være livsændrende, når en forælder bliver alvorligt syg – eller dør. Mange føler
sig ensomme, fordi omgivelserne ikke forstår, hvad de går igennem.
Som ’Malthe’, der havde svært ved at koncentrere sig i skolen og blev inde i frikvartererne, men ikke
turde fortælle, at hans far var kommet på hospitalet. Eller ’Agnete’, der stoppede med at spille
håndbold og se sine venner, fordi hun ville være tæt på sin syge mor. For hvad nu, hvis der skete moren
noget, mens hun var væk?
Børn holder ofte deres bekymringer for sig selv for at skåne deres forældre. Men kigger man efter, er
det tydeligt, at de mistrives. Nogle bliver indadvendte og trækker sig fra det sociale. Andre bliver
aggressive og udadreagerende. Ganske mange får fysiske symptomer som ondt i hovedet og maven
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 339: Henvendelse fra Det Nationale Sorgcenter vedr. foretræde om en forbedret indsats for børn og unge som pårørende
3045578_0002.png
eller svært ved at sove. Og det kan være svært at holde koncentrationen i skolen og passe lektierne,
når frygt og bekymring fylder.
Konsekvenserne kan vare hele livet
Uden den rette hjælp kan det få
alvorlige konsekvenser for børnene.
De har større risiko for at udvikle
depression, droppe ud af deres uddannelse, få misbrugsproblemer eller føle sig isolerede senere i
livet. Det kan i værste fald føre til en for tidlig død.
Manglende hjælp til børnene har store menneskelige omkostninger – og koster også samfundet dyrt.
Problemet er kendt, men hjælpen mangler
Vi ved, at børn og unge som pårørende har brug for støtte, men mange får den aldrig. Det skyldes især
uklarhed om, hvem der har ansvaret, og at mange fagfolk mangler viden om, hvordan de bedst
hjælper.
Når en voksen bliver alvorligt syg, træder et helt sundhedssystem i kraft for at sikre den rette
behandling. Men vi mangler et tilsvarende system til at hjælpe de børn, der står ved siden af og
risikerer at miste det vigtigste i deres liv – en forælder.
Sundhedsrådene bør tage ansvar
Som en del af den kommende sundhedsreform oprettes 17 nye sundhedsråd med folkevalgte fra
kommuner og regioner. Vi foreslår, at hjælp til børn som pårørende bliver en del af sundhedsrådenes
opgaver.
Sundhedsrådene kan sikre bedre støtte til disse børn ved:
•
•
•
•
At fordele ansvaret tydeligt mellem kommuner og regioner, så ingen børn overses. Norge har
allerede gode erfaringer med dette.
Systematisk at opspore børn som pårørende på hospitaler, hos praktiserende læger og hos
sundhedsplejersker, så ingen børn falder igennem systemet.
At registrere oplysninger om børnene i forældrenes patientjournal, så sundhedspersonale kan
følge op på deres behov.
At henvise børn med støttebehov til den rette hjælp, hvad enten det er i kommunen, regionen
eller via frivillige organisationer.
Vi har allerede den nødvendige viden og erfaring til at handle – nu gælder det om at sikre, at intet barn,
der er pårørende, står alene.
Kilder:
•
•
•
Danmarks Statistik
Psykiatrifonden
Sundhedsstyrelsen