SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 316: Ministerredegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 316
Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

M [email protected]

W ism.dk

Indenrigs- og sundhedsministeren

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Dato: 11-06-2025

Enhed: Center for det

behandlende sundhedsvæsen

Sagsbeh.: Emilie Laura Hansen-

Ingram

Koordineret med:

Sagsnr.: 2025 - 4568

Dok. nr.: 331471

Ministerredegørelse til Statsrevisorerne: Rigsrevisionens

beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til

tandlægebehandling

Indledende bemærkninger

Statsrevisorerne har den 7. april 2025 afgivet bemærkninger til Rigsrevisionens

beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling. I den

forbindelse har Statsrevisorerne bedt om en redegørelse for de foranstaltninger og

overvejelser, som beretningen har givet anledning til. Redegørelsen adresserer både

beretningens indhold og konklusioner samt Statsrevisorernes bemærkninger. Der er

indhentet udtalelser fra regionsrådene, som kommenteres i redegørelsen.

Rigsrevisionens undersøgelse fokuserer på, om regionerne har ført en

tilfredsstillende før- og efterkontrol med udbetalingen af tilskud til

tandlægebehandling. Herudover fokuserer undersøgelsen på, hvordan Indenrigs- og

Sundhedsministeriet har håndteret reduktioner i tilskuddet til tandlægebehandling i

forbindelse med rammeoverskridelser. Endelig undersøger Rigsrevisionen, om

ministeriet har fulgt op på årsagerne til budgetoverskridelserne samt tandlægernes

anvendelse af Sundhedsstyrelsens retningslinje fra 2013 om fastlæggelse af

intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen.

1.1

Regionernes efterkontrol med tilskud til tandlægebehandling

Statsrevisorerne bemærker, at dele af den regionale efterkontrol med udbetaling af

tilskud til tandlægebehandling er mangelfuld og ikke er risikobaseret.

Regionsrådene har bidraget med udtalelser til Statsrevisorernes bemærkninger og

Rigsrevisionens beretning. Regionerne er enige med Statsrevisorerne i, at der fortsat

er behov for at styrke efterkontrollen. Regionerne bakker derfor også op om

anvendelsen af risiko- og væsentlighedsanalyser som grundlag for efterkontrollen.

Det er vigtigt, at kontrollen af honorarudbetalingen til de praktiserende tandlæger er

så effektiv som overhovedet mulig. Det er derfor også min forventning, at regionerne

som myndighedsansvarlige vil forbedre deres kontrol af området.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 316: Ministerredegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Rigsrevisionens beretning nr. 15/2024 om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling, fra indenrigs- og sundhedsministeren

1.2

Indenrigs- og Sundhedsministeriets regulering af tilskud til tandlægebehandling

Statsrevisorerne bemærker, at de finder det utilfredsstillende, at Indenrigs- og

Sundhedsministeriet har reduceret tilskuddet til tandlægebehandlinger med frie

priser i strid med et princip i bilag 1 til

Bekendtgørelse om tilskud til behandling hos

praktiserende tandlæge.

Statsrevisorerne finder det ligeledes utilfredsstillende, at der

ikke er fulgt op på årsagerne til budgetoverskridelserne i voksentandplejen.

Det er naturligvis vigtigt, at forvaltningen af området følger de gældende regler, og at

ministeriet har et overblik over udgiftsudviklingen på området. Jeg tager derfor også

Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens beretning til efterretning.

Jeg noterer mig samtidig, at det af beretningen fremgår, at Indenrigs- og

Sundhedsministeriet med det samme ændrede sin praksis, da man blev opmærksom

på problemstillingen, således at reguleringen af ydelserne nu følger princippet i bilag

1 til

Bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge.

Jeg noterer

mig i forlængelse heraf, at det er ministeriets vurdering, at den hidtidige praksis, der

har været i forbindelse med reguleringen af tilskuddet til ydelser med frie priser, ikke

har haft betydning for patienternes egenbetaling.

2.1

Baggrund

Regulering af tilskud til tandlægebehandling

Tilskud til tandlægebehandling i voksentandplejen udgør et særligt reguleret område

inden for praksissektoren. Ligesom på øvrige praksisområder har voksentandplejen

traditionelt været reguleret via en overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og

Takstnævn (RLTN) og den relevante faglige organisation, i dette tilfælde

Tandlægeforeningen. I 2018 opsagde RLTN overenskomsten på baggrund af

længerevarende og resultatløse forhandlinger om at finde en løsning på gentagne

markante overskridelser af den økonomiske ramme på op mod 300 mio. kr. årligt,

som udfordrede regionernes budgetter.

Som følge heraf indgik et enigt Folketing samme år en politisk aftale om at regulere

voksentandplejen via en særlov, indtil der kunne fastlægges en ny og samlet model

for voksentandplejen. Lovforslaget herom trådte i kraft den 1. juni 2018. Formålet

med særloven var at sikre borgernes fortsatte adgang til tandlægehjælp med

offentligt tilskud, indtil der blev udviklet en ny model for voksentandplejen. Dertil var

der et hensyn om at sikre, at den gældende økonomiske ramme for voksentandplejen

blev overholdt mhp. at sikre regionerne budgetsikkerhed for området.

De fleste af særlovens bestemmelser bygger direkte på den tidligere overenskomst

mellem RLTN og Tandlægeforeningen. I praksis blev overenskomsten således

videreført i sundhedsloven og i tilhørende bekendtgørelser, hvilket betød, at de

regler og forhold, som parterne selv havde forhandlet sig til, og var blevet enige om

gennem årene, blev videreført i lovgivningen.

Dog havde den eksisterende modregningsmekanisme i tandlægeoverenskomsten

ikke været i stand til at modvirke de store overskridelser af regionernes økonomiske

Side 2

ramme til tilskud til behandling hos tandlæge. Derfor indførte ministeriet en

modregningsmekanisme, som muliggør krav om tilbagebetaling fra tandlægerne

svarende til den fulde overskridelse af rammen.

2.2

Ny model for voksentandplejen

I den politiske aftale fra 2018 blev der lagt op til, at der skulle udvikles en ny model

for voksentandplejen. Modellen skulle i højere grad kunne imødekomme de

nuværende og fremtidige behov i voksentandplejen.

Arbejdet med udviklingen af den nye model for voksentandplejen er beklageligvis

blevet udskudt under skiftende regeringer, særligt på grund af håndteringen af

COVID-19-relaterede opgaver og senere pga. prioriteringen af andre større opgaver i

ministeriet. Her kan fremhæves, at regeringen i november sidste år indgik en bred

politisk aftale om en sundhedsreform, som er den største i næsten 20 år. Det store

forberedende og komplekse arbejde til reformen har trukket mange ressourcer i

Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det er derfor også nu på høje tid, at vi får set på, hvordan vi kan styrke

voksentandplejen. Det er vigtigt, at der kommer en ny og bedre model. Derfor

genoptog regeringen arbejdet sidste år og det første politiske møde med Folketingets

partier er afholdt.

I en ny model for voksentandplejen skal vi bl.a. blive enige om en ny styrings- og

tilskudsmodel for området. En ny model skal styrke gennemsigtigheden på området,

hvorfor vi også kigger på konkurrencevilkårene i branchen. Samtidig fortsætter vi

med at udvikle den digitale tandlægevælger, som skal gøre det nemmere for

borgerne at sammenligne priser hos forskellige tandlæger. Den digitale

tandlægevælger skal også sikre, at man let kan vælge tandlæge ved flytning og ved

overgangen fra børne- og ungdomstandplejen til voksentandplejen.

Konkrete bemærkninger

I nedenstående kommenteres beretningens hovedpunkter:

3.1 Regionernes kontrol med udbetaling af tilskud til tandlæger

3.2 Reduktion af tilskud til tandlægebehandlinger med frie priser

3.3 Indsigt i årsager til budgetoverskridelser i voksentandplejen

3.4 Tandlægers anvendelse af patientkategorier

3.1 Regionernes kontrol med udbetaling af tilskud til

tandlæger

Statsrevisorerne bemærker, at regionerne bør styrke deres efterkontrol med tilskud

til tandlægebehandling. I modsætning til den automatiske og omfattende førkontrol,

fremstår efterkontrollen som usystematisk og reaktiv, idet den primært iværksættes

ved sager, hvor der er en konkret mistanke, fx på baggrund af patienthenvendelser

eller i forlængelse af undersøgelser af tandlæger med afvigende behandlingsmønstre.

Efterkontrollen bør derfor tilrettelægges systematisk og baseres på analyser af, hvilke

udbetalinger der er mest risikofyldte og økonomisk væsentlige.

Side 3

3.1.1

Regionsrådenes bemærkninger

Regionsrådene bemærker, at de allerede nu har fokus på efterkontrollen med

tilskudsafregningen. De anerkender, at der er et behov for at styrke efterkontrollen

med udbetaling af tilskud til tandlægebehandling.

Samtidig bakker de op om anbefalingen om at tilrettelægge kontrollen mere

systematisk og risikobaseret. Regionerne har siden 2023 haft et løbende

tværregionalt samarbejde om strategisk kontrol ud fra en risiko- og

væsentlighedsvurdering. Formålet har været at udvikle efterkontrollen og sikre

ensartethed i indsatsen på tværs af regionerne.

Flere af regionerne støtter herudover Rigsrevisionens konklusion om, at

kontrolindsatsen vil kunne forbedres med klarere lovgivningsmæssige rammer for

efterkontrollen. Region Hovedstaden bemærker fx, at de lovgivningsmæssige rammer

ikke i tilstrækkelig grad understøtter regionens forpligtelse til at føre en effektiv

efterkontrol af de praktiserende tandlæger i regionen.

3.1.2

Indenrigs- og sundhedsministerens bemærkninger

Regionerne skal som myndighedsansvarlige foretage de fornødne kontroller af

udbetalingen af honorarer til tandlæger. Det betyder, at regionerne skal sikre, at en

ydelse afregnes i henhold til reglerne på området, og svarer til det, der fremgår af

regningen. Det er samtidig regionerne, der er ansvarlige for løbende at observere og

påpege om, og hvordan, kontrollen kan forbedres.

Det er vigtigt, at kontrollen med tandlægers honorarafregning er så effektiv som

mulig. Det er derfor også min forventning, at regionerne som myndighedsansvarlige

vil forbedre deres kontrol af området.

Det er samtidig vigtigt at understrege, at vi har videreført de kontrolrammer, som er

aftalt mellem parterne, og at vi ikke tidligere er blevet gjort opmærksom på de

konkrete udfordringer, som nogle regioner nu peger på. Jeg er naturligvis åben for at

justere de lovgivningsmæssige rammer, hvis det viser sig, at regionerne ikke har de

rette rammer for at kunne føre en effektiv efterkontrol.

3.2 Reduktion af tilskud til tandlægebehandlinger med frie

priser

Statsrevisorerne hæfter sig ved, at ministeriet siden 2018 har reduceret tilskuddet til

tandlægebehandlinger i alt ti gange som følge af budgetoverskridelser. En del af

reduktionen er sket for behandlinger, hvor tandlægerne frit kan bestemme prisen.

Dette er i strid med reglerne.

3.2.1

Indenrigs- og sundhedsministerens bemærkninger

Det fremgår af

Bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge,

at Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal reducere tandlægernes honorarer og

tilskuddet til tandlægehjælp, hvis den økonomiske ramme for voksentandplejen på

ca. 1,6 mia. kr. årligt overskrides. Der findes både behandlinger, hvor der er en fast

pris og behandlinger med frie priser, hvor tandlægerne selv kan fastsatte prisen. I

Side 4

bilag 1 til bekendtgørelsen er det præciseret, at reduktionen i tilskuddene og

honorarerne kun må foretages for behandlinger, hvor prisen er fast for patienten.

Princippet om ikke at reducere tilskuddene for ydelser med frie priser blev indført på

baggrund af, at der med lovforslaget i 2018 krævedes en markant udgiftsreduktion på

ca. 300 mio. kr., som følge af den tilsvarende rammeoverskridelse i 2017. Tilskuddene

til behandlinger med faste priser blev reduceret med i gennemsnit knap 21 pct.

Princippet om ikke at nedsætte tilskuddene for ydelser med frie priser blev derfor

fastsat i 2018, da der var tale om en væsentlig udgiftsreduktion, der ville øge

borgernes egenbetaling, hvis overskridelsen også blev modregnet tilskudsydelser

med fri prissætning. Siden indførelsen af modregningsmekanismen i 2018 er

eventuelle overskridelser af den økonomiske ramme blevet håndteret gennem en 1:1

tilbagebetaling fra tandlægerne året efter. Af den grund har overskridelserne af den

økonomiske ramme været væsentligt mindre end i 2017. Budgetoverskridelserne har

siden 2018 været på ca. 40 millioner kr. årligt svarende til ca. 2,5 pct. Princippet om

ikke at reducere tilskuddene til ydelser med frie priser har altså fået en mindre

praktisk betydning i takt med, at behovet for store udgiftsreduktioner er aftaget.

Jeg anerkender, at ministeriet ikke har været opmærksomme på princippet i bilag 1

til

Bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge

om at

undtage reduktioner i tilskuddet for behandlinger med frie priser. Jeg noterer mig

dog også, at ministeriet med det samme justerede bekendtgørelsen, da de blev gjort

opmærksom på uoverensstemmelsen i forbindelse med Rigsrevisionens

undersøgelse, så reguleringen af ydelserne nu følger princippet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at reguleringen af ydelserne

foretages under inddragelse af Danske Regioner og Tandlægeforeningen, og at

hverken ministeriet eller parterne beklageligvis har været opmærksomme på

princippet i bekendtgørelsen.

Ministeriet bemærker i forlængelse heraf, at det kun har været i 4 ud af 12

reguleringer siden 2018, at modregningen i tilskuddet til ydelser med frie priser har

resulteret i, at tilskuddet er faldet. Det skyldes, at den løbende pris- og lønregulering i

øvrige tilfælde har været større end modregningen i tilskuddet. Samtidig er det vigtigt

at understrege, at de fire reduktioner i tilskuddet har udgjort 1-2 kr. per behandling.

Det har alene medført en midlertidig forskydning af tilskud mellem ydelser med faste

og frie priser, hvorfor borgerne samlet set har fået det samme i tilskud. Det er således

ministeriets vurdering, at modregningen i ydelser med frie priser ikke har haft en reel

betydning for patienternes egenbetaling, som var hele årsagen til indførelsen af

princippet til at begynde med.

3.3 Indsigt i årsager til budgetoverskridelser i

voksentandplejen

Statsrevisorerne hæfter sig ved, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke har

undersøgt, hvad budgetoverskridelserne skyldes, eller om tandlægerne kategoriserer

patienterne i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for

Side 5

fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen. Der er en

grundlæggende forskel mellem tandlægernes vurdering og Sundhedsstyrelsens

forventninger til danskernes tandsundhed. Dette kan være med til at forklare de

gentagne budgetoverskridelser.

3.3.1

Indenrigs- og sundhedsministerens bemærkninger

Jeg har noteret mig, at Statsrevisorerne vurderer, at der er behov for en øget indsigt i

årsagerne til budgetoverskridelserne i voksentandplejen. Jeg er enig i, at det er

vigtigt, at ministeriet har et overblik over udgiftsudviklingen på området, herunder

ift. eventuelle budgetoverskridelser.

Som jeg har redegjort for, blev der i perioden frem til 2017 konstateret store

budgetoverskridelser, som til sidst medførte, at overenskomsten blev opsagt og

erstattet af den midlertidige særlov. På denne baggrund har ministeriets fokus i

perioden siden 2018 primært været på at sikre budgetsikkerhed gennem den

lovfastsatte modregningsmekanisme. Modregningsmekanismen har bidraget

væsentligt hertil og har medført, at budgetoverskridelserne har været væsentligt

mindre end tidligere. Siden 2018 har der alene været mindre overskridelser af den

samlede økonomiske ramme i branchen på ca. 40 millioner kr. årligt svarende til ca.

2,5 pct.

Rammeoverskridelser i den størrelsesorden er forventelige og ikke usædvanlige, og

har således ikke ført til beslutninger om at ændre på tilskuddenes størrelse, ikke

mindst fordi rammeoverskridelsen tilbagebetales af tandlægerne året efter. Af den

årsag har ministeriet heller ikke fundet det nødvendigt at gennemføre analyser af de

bagvedliggende årsager til budgetoverskridelserne. Dertil kommer, at der er tale om

en midlertidig ordning, hvilket ifølge ministeriet har mindsket behovet for at

gennemføre omfattende analyser af de bagvedliggende årsager til

budgetoverskridelserne.

Regionerne fremsender halvårligt ministeriet en oversigt over ydelsesforbruget på

alle ydelser med tilskud i voksentandplejen. Denne oversigt indeholder også

opgørelser over en eventuel rammeoverskridelse. Regionerne har i disse forbindelser

ikke gjort ministeriet opmærksom på markante afvigelser i forbruget af specifikke

ydelser.

Det er vigtigt, at regionerne har mulighed for at styre de samlede udgifter i

voksentandplejen, og at ressourcerne anvendes så effektivt som muligt til gavn for

patienterne. Derfor er jeg også først og fremmest glad for, at der siden 2018 har

været væsentligt mindre rammeoverskridelser end tidligere, og at regionerne

dermed har fået budgetsikkerhed på området.

I en ny model for voksentandplejen skal vi også aftale en ny tilskudsmodel, som skal

sikre fortsat budgetsikkerhed på området samtidig med, at vi skal sikre os, at

midlerne udnyttes bedst muligt til gavn for patienterne. Derfor er vi også ved at se

på, om den nuværende tilskudsstruktur kan indrettes på en anden og bedre måde.

Side 6

3.4 Tandlægers anvendelse af patientkategorier

Statsrevisorerne bemærker, at ministeriet ikke har fulgt op på, hvordan tandlægerne

anvender Sundhedsstyrelsens retningslinje fra 2013 om fastlæggelse af intervaller

mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen, herunder hvordan patienterne

placeres i kategorierne rød, gul og grøn. Denne kategorisering har betydning for

intervallet mellem fx statusundersøgelser, og hvor ofte der kan gives tilskud til

behandlinger og undersøgelser.

Statsrevisorerne bemærker herudover, at patienter med raske tænder oftere tager til

statusundersøgelser end patienter med tandsygdomme. Dette mener de er i

modstrid med intentionerne i retningslinjen, der skulle bidrage til en bedre

ressourceudnyttelse, idet besparelserne på tilskud til behandling af patienter med

raske tænder kunne bruges på patienter med tandsygdomme.

3.4.1

Indenrigs- og sundhedsministerens bemærkninger

Den kliniske retningslinje fra Sundhedsstyrelsen fungerer som en anbefaling til

tandlæger om fastlæggelsen af intervaller mellem diagnostiske grundundersøgelser.

Den vedrører ikke selve behandlingen af tandsygdomme, men har til formål at

tilrettelægge de diagnostiske undersøgelser ud fra et individuelt behov og

understøtte en mere behovsorienteret tandpleje med fokus på individuel indsats

samt en rationel ressourceudnyttelse i voksentandplejen.

Det er vigtigt at bemærke, at det har været vanskeligt at udarbejde et måltal for

inddeling af borgerne i rød, gul og grøn kategori. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at

deres tidligere måltal fra 2017 byggede på usikre estimater. På grund af manglende

evidens i litteraturen var det ikke muligt at underbygge en præcis fordeling, og

måltallene er derfor behæftet med betydelig usikkerhed.

Ifølge Rigsrevisionens undersøgelse overholder tandlægerne retningslinjen ved at

indkalde patienterne inden for det anbefalede interval på 12-24 måneder mellem

statusundersøgelser, uanset hvilken kategori patienten tilhører.

Den relativt lille forskel i hyppigheden af statusundersøgelser mellem de tre

patientkategorier kan skyldes, at patienter i gul og rød kategori ofte har behov for en

målrettet indsats som følge af aktiv tandsygdom, hvilket kan inkludere hyppigere

kontrolbesøg (fokuserede undersøgelser) frem mod næste statusundersøgelse. Dette

kan medføre længere intervaller mellem statusundersøgelserne for disse patienter,

sammenlignet med patienter i grøn kategori, som ikke har behov for supplerende

kontroller. De hyppigere statusundersøgelser blandt patienter i grøn kategori

afspejler derfor ikke nødvendigvis en uhensigtsmæssig anvendelse af tilskudsmidler.

En anden væsentlig faktor er patienternes egenbetaling. Da tandlægebehandling i høj

grad er omfattet af egenbetaling, kan økonomiske forhold have en betydning for,

hvor ofte patienter vælger at opsøge deres tandlæge. Personer med lav indkomst har

ofte færre økonomiske ressourcer til at prioritere tandlægebesøg, hvilket kan

medføre, at de søger tandlægehjælp mindre hyppigt. Der er samtidig en tendens til,

Side 7

at tandsundheden i denne gruppe er dårligere. I forbindelse med arbejdet med en ny

model for voksentandplejen vil vi derfor have fokus på, hvordan vi kan sikre større

lighed i adgangen til tandpleje og dermed gøre det lettere for patienter med dårligere

tandsundhed at opsøge tandlægen regelmæssigt.

Jeg er enig i, at tandlægernes kategorisering af patienterne kan have en indvirkning

på de samlede udgifter til tilskud. Derfor skal tandlægerne også betale en eventuel

rammeoverskridelse tilbage, hvis der benyttes flere tilskudsmidler, end der er afsat.

Endelig er det vigtigt at bemærke, at tandlæger er forpligtede til at udvise omhu og

samvittighedsfuldhed i deres arbejde, jf. § 17 i autorisationsloven. Dette indebærer,

at tandlægerne følger de regler og vejledninger, der gælder inden for området.

Tandlæger, der yder behandling med tilskud fra regionen, skal bl.a. følge de faglige

anbefalinger i Sundhedsstyrelsens retningslinje om fastlæggelse af intervaller mellem

diagnostiske undersøgelser i tandplejen. Dette skal ske på baggrund af en vurdering

af patientens aktuelle tandsundhed.

Afsluttende bemærkninger

Samlet set understreger Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes

bemærkninger, at der er behov for, at forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling

forbedres.

Jeg har en klar forventning om, at regionerne vil adressere Statsrevisorernes og

Rigsrevisionens kritik og således styrke efterkontrollen af tilskud til

tandlægebehandling.

Som led i arbejdet med en ny model for voksentandplejen vil vi se på, hvordan

tilskudsordningen kan tilrettelægges bedst muligt. Det er afgørende, at vi har en

effektiv forvaltning af tilskud til tandpleje, og derfor vil vi tage samlet stilling til

organiseringen og styringen af området. Målet er at indrette tilskudsordningen på en

måde, der sikrer, at ressourcerne anvendes der, hvor behovet er størst.

En kopi af dette brev er fremsendt elektronisk til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Side 8