SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 305: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, bortfald af øvrige regionale opgaver, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 305
Offentligt

UDKAST

Sundhedsudvalget 2024-25

SUU Alm.del - Bilag 305

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love

(Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kva-

litetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sund-

hedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.)

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som æn-

dret ved lov nr. 1671 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

Overskriften

til afsnit IX affattes således:

»Afsnit IX

Kommunale og regionale sundhedsydelser i det nære sundhedsvæ-

sen«

Overskriften

til kapitel 34 affattes således:

»Kapitel 34

Kommunalbestyrelsens og regionsrådets ansvar«

§ 118

indsættes efter »Kommunalbestyrelsen«: »eller regionsrådet«.

§ 118 b

affattes således:

»§ 118 b.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler

i kvalitetsstandarder for kommunalbestyrelser og regionsråd om indsatser i

forbindelse med sundhedsydelser i nærværende afsnit i loven, herunder om

kvalitetskrav til og tilrettelæggelse af indsatserne.

Stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler i

kvalitetsstandarder for regionsrådenes rådgivning, sparring og vejledning til

kommunerne i forhold til indsatser i forbindelse med sundhedsydelser i nær-

værende afsnit i loven.«

Efter § 118 b indsættes i

kapitel 34:

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 305: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, bortfald af øvrige regionale opgaver, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

»§ 118 c.

Et regionsråd kan indgå aftale med en eller flere kommunalbe-

styrelser om at give økonomisk tilsagn til medfinansiering af den kommu-

nale varetagelse af sundhedsopgaver efter lovens afsnit IX

Stk. 2.

Et regionsråd kan indgå nærmere aftale med en eller flere kom-

munalbestyrelser om betingelserne for et tilsagn i medfør af stk. 1, herunder

kommunernes tilrettelæggelse af de i stk. 1 nævnte sundhedsopgaver.

Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter årlige minimumsram-

mer for hvert sundhedsråd i medfør af regionslovens § 13, stk. 1, som regi-

onsrådene skal anvende på aftaler med kommunalbestyrelser efter stk. 1 og

Stk. 4.

Et regionsråd kan efter aftale med samtlige kommunalbestyrelser

i et sundhedsråd anvende de økonomiske minimumsrammer efter stk. 3 til

betaling for regionale sundhedsydelser.

Stk. 5.

Et regionsråd kan indgå aftale med en eller flere kommunalbesty-

relser om at give økonomisk tilsagn til medfinansiering af kommunalt anlæg

på sundhedsområdet.«

Efter kapitel 34 indsættes:

»Kapitel 34 a

Sundheds- og omsorgspladser

§ 118 d.

Regionsrådet tilbyder vederlagsfrit midlertidigt ophold på sund-

heds- og omsorgspladser til personer, der har bopæl i regionen, og som har

behov for sundhedsfaglige indsatser, der tilsammen har et rehabiliterende

sigte, hvis disse ikke kan tilrettelægges hensigtsmæssigt under ophold i eget

hjem.

Stk. 2.

Regionsrådet er ansvarlig for at yde sundhedsfaglige indsatser

med et rehabiliterende sigte samt den pleje og omsorg, som borgeren har

behov for under opholdet.

Stk. 3.

Regionsrådet kan tilvejebringe tilbud efter stk. 1 ved at etablere

tilbud på egne institutioner eller ved at indgå aftale med et andet regionsråd,

kommunalbestyrelse eller privat institution.

Stk. 4.

Regionsrådet kan indgå aftale med et andet regionsråd eller en

kommunalbestyrelse, der tilvejebringer et tilbud efter stk. 3, om, at det andet

regionsråd eller kommunalbestyrelse også kan visitere borgere til tilbuddet

på vegne af regionen.

Stk. 5.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler

om omfanget af og kravene til sundheds- og omsorgspladser.«

UDKAST

[I forhold til denne bestemmelse, særligt stk. 3 og 4, er ISM ved at afklare

de nærmere rammer i forhold til udbudsreglerne.]

§ 119, stk. 3,

ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Regionsrådet«, og

»kommunen« ændres til: »regionen«.

§ 119, stk. 4,

ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.

§ 138, stk. 1,

indsættes efter »vederlagsfri«: »almen kommunal«.

10.

Overskriften

til kapitel 38 affattes således:

»Kapitel 38

Almen kommunal sygepleje og regional akutsygepleje«

11.

Efter § 138 indsættes:

»§ 138 a.

Regionsrådet er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri regional

akutsygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i regionen.

Stk. 2.

Regionsrådet tilbyder kommunalbestyrelsen rådgivning og spar-

ring i relation til indsatser efter § 138, stk. 1.«

12.

§ 139

ændres »den kommunale sygeplejeordning« til: »almen kommu-

nal sygepleje efter § 138 og regional akutsygepleje efter § 138 a«.

13.

Efter § 139 indsættes i

kapitel 39:

»§ 139 a.

Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri almen genoptræ-

ning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt be-

grundet behov for genoptræning, jf. § 84 om genoptræningsplaner, jf. dog

§ 118 d, stk. 2.

§ 139 b.

Regionsrådet tilbyder vederlagsfri genoptræning på specialise-

ret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau til personer, der efter

udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræ-

ning, jf. § 84 om genoptræningsplaner.«

14.

§ 140

affattes således:

»§ 140.

Kommunalbestyrelsens og regionsrådets indsatser efter §§ 139

a og 139 b tilrettelægges i sammenhæng med andre relaterede kommunale

og regionale træningsindsatser m.v. efter denne lov og anden lovgivning.

UDKAST

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan tilveje-

bringe tilbud om genoptræning efter §§ 139 a og 139 b ved at etablere be-

handlingstilbud på egne institutioner eller ved at indgå aftaler herom med

andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner.

Stk. 3.

En person, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan,

jf. § 84, kan, medmindre genoptræningen skal foregå på sygehus eller på

en sundheds- og omsorgsplads efter § 118 d, stk. 2, vælge at modtage gen-

optræningen hos en privat leverandør, som KL henholdsvis Danske Regio-

ner har indgået aftale med efter stk. 4, hvis kommunalbestyrelsen eller re-

gionsrådet ikke inden for 7 dage efter udskrivning fra sygehus kan tilbyde

opstart af genoptræningen, jf. stk. 2. For borgere med ophold på en sund-

heds- og omsorgsplads efter § 118 d, stk. 2, med fortsat genoptræningsbe-

hov efter §§ 139 a, vil fristen regnes fra endt ophold på sundheds- og om-

sorgspladsen. Angiver genoptræningsplanen, at genoptræningen af sund-

hedsfaglige grunde først bør opstartes på et senere tidspunkt end udskriv-

ningstidspunktet, regnes fristen dog fra dette tidspunkt.

Stk. 4.

KL indgår på kommunernes vegne aftale efter stk. 3 med private

leverandører om levering af genoptræning efter § 139 a. Danske Regioner

indgår på regionernes vegne aftale efter stk. 3 med private leverandører om

levering af genoptræning efter § 139 b.

Stk. 5.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om

borgerens mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud som følge af

stk. 2 og 3.

Stk. 6.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om kom-

munalbestyrelsens og regionsrådets forpligtelser i forhold til udmøntnin-

gen af stk. 3, herunder om kommunalbestyrelsens og regionsrådets forplig-

telse til at informere borgerne om frit valg og vilkårene herfor, og om

kommunalbestyrelsens og regionsrådets forpligtelse til at føre tilsyn med

leverandørerne, der indgår aftale efter stk. 4.

Stk. 7.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om leve-

randørernes forpligtelser i forhold til modtagelse af borgere i ordningen,

om deklaration af oplysninger til brug for borgerens frie valg og dokumen-

tation af faglige kvalifikationer og leveret genoptræning og om informa-

tion om ændringer i borgerens behov.

Stk. 8.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om betin-

gelser for borgerens valg af leverandør efter stk. 3.

Stk. 9.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om KLs

og Danske Regioners aftaleindgåelse med leverandører, herunder om brug

af underleverandører og tilsyn med leverandører.

UDKAST

Stk. 10.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler

om løsningen af tvister mellem KL og Danske Regioner og private leve-

randører af genoptræning om vilkårene for aftaler efter stk. 4.«

[Endelig udformning af denne bestemmelse, særligt stk. 2 og 3, udestår nær-

mere afklaring i forhold til udbudsreglerne]

15.

§ 172

§ 263

ændres »§ 140« til: »§§ 139 a og 139 b«.

16.

Efter § 206 b indsættes i

kapitel 63:

»§ 206 c.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter en national sund-

hedsplan, som sætter strategisk retning for udvikling af sundhedsvæsenet og

national og lokal sundhedsplanlægning

Stk. 2.

Sundhedsmyndigheders, regioners og kommuners planlægning af

sundhedsvæsenet skal være i overensstemmelse med den nationale sund-

hedsplan.

§ 206 d.

Regionsrådet har ansvar for, at hvert sundhedsråd for eget geo-

grafiske område udarbejder en nærsundhedsplan, der konkret beskriver om-

stilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen, herunder f.eks. hvordan

sygehusene understøtter behandling tæt på borgerne

Stk. 2.

Nærsundhedsplanen skal tage afsæt i den nationale sundhedsplan,

jf. § 206 c, samt være i overensstemmelse med den regionale sundhedsplan,

jf. § 206.

Stk. 3.

Forud for regionsrådets behandling af nærsundhedsplanen skal re-

gionsrådet indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning.

Stk. 4.

Regionsrådet indsender planen og senere ændringer heri til Sund-

hedsstyrelsen.

Stk. 5.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler

om indhold af og rammer for nærsundhedsplanen, herunder kadence og lø-

bende opdatering af nærsundhedsplanen.«

17.

Overskriften

til Kapitel 77 affattes således:

»Kapitel 77

Regionale og kommunale sundhedsydelser i det nære sund-

hedsvæsen«

18.

Overskriften

før § 247 ophæves.

UDKAST

19.

Efter § 246 indsættes i

kapitel 77:

»Statsligt tilskud til [nær sundhed]

§ 246 a.

Staten yder et tilskud til nær sundhed til regionerne, som mål-

rettes til at finansiere aftaler mellem regionsråd og kommunalbestyrelser

om økonomiske tilsagn til varetagelse af kommunale sundhedsopgaver i

medfør af § 118 c, stk. 1-4. Tilskuddets størrelse fastsættes årligt af finans-

ministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om

vilkår for fordeling, udbetaling og tilbagebetaling m.v. af tilskuddet efter

stk. 1.

Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om revision af

tilskuddet efter stk. 1-2 og i henhold til §118 c, stk. 1 og 2.

Sundheds- og omsorgspladser

§ 246 b.

Bopælsregionen afholder udgifter til sundheds- og omsorgsplad-

ser efter § 118 d.

Forebyggende sundhedsordninger

§ 246 c.

Bopælskommunen afholder udgifter til forebyggende og sund-

hedsfremmende tilbud til borgerne efter § 119, stk. 2.

Stk. 2.

Bopælsregionen afholder udgifter til patientrettet forebyggelse og

sundhedsfremmende indsatser efter § 119, stk. 3.«

20.

§ 250

indsættes efter »udgifter til«: »almene kommunale«.

21.

§ 250

indsættes som

stk. 2

»Stk. 2.

Bopælsregionen afholder udgifter til regionale akutsygepleje-

ydelser efter § 138 a.

Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler

om bopælsregionens betaling til opholdsregionen efter stk. 2.«

22.

§ 251, stk. 1,

ændres »§ 140« til: »§ 139 a«.

23.

§ 251 stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Bopælsregionen afholder udgifter til genoptræningsydelser efter

§ 139 b.«

UDKAST

Miljø- og Ligestillingsministeriet

§2

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 28. maj

2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 668 af 11. juni 2024 og § 38 i lov nr. 468

af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer:

§ 13 b, stk. 4

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4.

Såfremt der ikke kan opnås enighed blandt de berørte kommu-

nalbestyrelser om den nærmere udformning af indsatsplanen for kommu-

nen, skal kommunalbestyrelserne forelægge sagen for miljøministeren, som

herefter træffer afgørelse.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

§ 70

udgår »en landvæsensret, et amtsråd eller«.

Børne- og Undervisningsministeriet

§3

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse

nr. 145 af 14. februar 2024, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1355 af 29.

november 2023, og senest ved § 3 i lov nr. 1662 af 30. december 2024,

foretages følgende ændring:

§ 34 a, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »Med henblik på at understøtte regionens

udviklingsstrategi kan regionsrådet« til: »Regionsrådet kan«.

§4

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-

senuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 146 af 14. februar 2024, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1355 af 29. november 2023, § 5 i lov nr. 635 af 11.

juni 2024 og § 12 i lov nr. 1662 af 30. december 2024, foretages følgende

ændring:

§ 10, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »Med henblik på at understøtte regionens

udviklingsstrategi kan regionsrådet« til: »Regionsrådet kan«.

UDKAST

§5

I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 85 af 31. januar 2025, som ændret ved § 9 i lov nr. 630 af 11.

juni 2024 og § 4 i lov nr. 1659 af 30. december 2024, foretages følgende

ændring:

§ 31, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »Med henblik på at understøtte regionens

udviklingsstrategi kan regionsrådet« til: »Regionsrådet kan«.

By-, Land- og Kirkeministeriet

§6

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024, som

ændret ved § 18 i lov nr. 614 af 11. juni 2024, § 2 i lov nr. 1678 af 30.

december 2024, § 1 i lov nr. 203 af 25. februar 2025 og lov nr. 343 af 3.

april 2025, foretages følgende ændring:

§ 22 a, stk. 2,

ændres »Regionsråd og kommunalbestyrelser« til: »Kom-

munalbestyrelser«.

Erhvervsministeriet

§7

I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar

2024, som ændret ved § 5 i lov nr. 1668 af 30. december 2024, foretages

følgende ændringer:

§ 9, stk. 1, nr. 6,

ophæves.

Nr. 7-9 bliver herefter nr. 6-8.

§ 10, stk. 1,

ændres »17« til: »16«.

§ 10, stk. 2, nr. 4,

ophæves.

Nr. 5-7 bliver herefter nr. 4-6.

§ 10, stk. 3,

udgår »én gang«.

§ 13, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »11« til: »10«.

UDKAST

§ 13, stk. 2, nr. 4,

indsættes efter »videninstitution«: »og«, og i

nr. 5,

ændres »i fællesskab, og« til: »i fællesskab.«.

§ 13, stk. 2, nr. 6,

ophæves.

Overskriften

til kapitel 7 affattes således:

»Kapitel 7

Regioners deltagelse i Socialfondsplusprojekter og i grænseoverskridende

samarbejder«

§ 15, stk. 1-5,

ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter til stk. 1 og 2.

Kulturministeriet

§8

I lov om regionernes opgaver og kommunernes samarbejde på kulturområ-

det, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007, som ændret ved § 1 i lov

nr. 1681 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Region Østdanmark og Region Syddanmark, der deltager i sam-

arbejde på tværs af landegrænser på kulturområdet, kan fortsat indgå i så-

danne samarbejder.«

§ 3 a

ophæves.

§ 3 b, stk. 2,

udgår »og regionerne«.

§9

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-4, 6-15, 17, 18 og 20-23, træder i kraft den 1. januar

2027.

Stk. 3.

§§ 246 b og 246 c, som affattet § 1, nr. 19, træder i kraft den 1.

januar 2027.

UDKAST

Stk. 4.

§ 1, nr. 5, og § 246 a, som affattet ved § 1, nr. 19, har virkning fra

tilskudsåret 2027.

Stk. 5.

Den nationale sundhedsplan som strategisk ramme for sundheds-

myndigheders, regioners og kommuner øvrige styring og planlægning af

sundhedsvæsenet, jf. sundhedslovens § 206 c, som affattet ved § 1, nr. 16,

har virkning fra den 1. januar 2027.

Stk. 6.

Pligten til at have en nærsundhedsplan, jf. sundhedslovens § 206

d, som affattet ved § 1, nr. 16, har virkning fra den 1. april 2027.

§ 10

Lovens § 8, nr. 2 finder ikke anvendelse for tilskud til kulturelle anliggen-

der, som der er givet tilsagn om forud for denne lovs ikrafttræden. For så-

danne tilskud finder den hidtil gældende § 3 a anvendelse, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 728 af 7. juni 2007.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Opgaveflytning

3.1.1.

Gældende ret

3.1.1.1.

Kvalitetsstandarder

3.1.1.2.

Patientrettet forebyggelse

3.1.1.3.

Kommunal sygepleje

3.1.1.4.

Genoptræning

3.1.1.4.1. Genoptræningsplaner og niveauer af genoptræning

3.1.1.4.2. Ansvar for genoptræning

3.1.1.4.3. Frit valg til genoptræning

3.1.1.4.4. Befordring til genoptræning

3.1.1.5.

Midlertidige pladser

3.1.2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

3.1.2.1.

Opgaveflytning

3.1.3.2.

Sundheds- og omsorgspladser

3.1.3.

Den foreslåede ordning

3.1.3.1.

Opgaveflytning

3.1.3.2.

Etablering af sundheds- og omsorgspladser

3.2.

Regional medfinansiering af kommunale sundhedsop-

gaver

3.2.1.

Gældende ret

3.2.2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

3.2.3.

Den foreslåede ordning

3.3.

Fastsættelse af minimumsrammer til sundhedsrådene

målrettet til kommunale indsatser

3.3.1.

Gældende ret

3.3.2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

3.3.3.

Den foreslåede ordning

3.4.

Statsligt tilskud til regionerne målrettet løft af kommu-

nale sundhedsindsatser og understøttelse af kommunalt

og regionalt samarbejde

UDKAST

3.4.1.

3.4.2.

3.4.3.

3.5.

3.5.1.

3.5.1.1.

3.5.1.2.

3.5.1.3.

3.5.1.4.

3.5.1.5.

3.5.1.6.

3.5.2.

3.5.2.1.

3.5.2.2.

3.5.3.

3.5.3.1.

3.5.3.2.

3.6.

3.6.1.

3.6.1.1.

3.6.1.2.

3.6.1.3.

3.6.2.

3.6.2.1.

3.6.2.2.

3.6.2.3.

3.6.3.

3.6.3.1.

3.6.1.2.

3.6.1.3.

Gældende ret

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

National sundhedsplan og nærsundhedsplaner

Gældende ret

Kvalitetsstandarder

[Pladsholder til beskrives af bestemmelse vedr. pati-

ent- og pårørendeudvalg

Regionale sundhedsplaner

National fordeling og styring af lægekapaciteter i det

almenmedicinske tilbud

Specialeplanlægning

Dimensioneringsplan for speciallæger

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

National sundhedsplan

Nærsundhedsplaner

Den foreslåede ordning

National sundhedsplan

Nærsundhedsplaner

Bortfald af øvrige regionale opgaver

Ophævelse af regionernes mæglingsopgave i § 13 b,

stk. 4 og 5.

Gældende ret

Miljø- og ligestillingsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Ophævelse af kommunens pligt til registrering af ind-

vindingstilladelser meddelt af en landvæsensret eller et

amtsråd

Gældende ret

Miljø- og ligestillingsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Bortfald af regionale opgaver på undervisningsområdet

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

UDKAST

3.6.4.

3.6.4.1.

3.6.4.2.

3.6.4.3.

3.6.5.

3.6.5.1.

3.6.5.2.

3.6.5.3.

7.1.

7.2.

7.2.1.

10.

11.

12.

13.

14.

Bortfald af regionsrådenes adgang til over for ministe-

ren for byer og landdistrikter at fremsætte forslag til

landsplanlægning

Gældende ret

By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Bortfald af regionale opgaver på erhvervsfremmeområ-

det

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s Verdensmål

Regionale konsekvenser, herunder landdistrikter

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Økonomiske konsekvenser

Implementeringskonsekvenser

Digitaliseringsklar lovgivning

Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse

af aftale om sundhedsreform 2024, som regeringen (Socialdemokratiet,

Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folke-

parti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået den 15.

november 2024.

Lovforslaget gennemfører endvidere…[Forårsaftalen]

UDKAST

Baggrunden for reformen er, at sundhedsvæsenet er under et stigende pres.

Den demografiske udvikling med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige

alder indebærer, at flere får behov for pleje og behandling, og at der vil

mangle medarbejdere i sundhedsvæsenet, hvis ikke den måde tingene gøres

på ændres. Samtidig er forskellene i borgernes adgang til god sundhedsbe-

handling blevet for store på tværs af landet.

Aftalepartierne ønsker med aftalen at skabe et stærkt og balanceret sund-

hedsvæsen, der er tættere på borgerne. Der er brug for en reform af sund-

hedsvæsenets politiske og økonomiske struktur og en ny opgavefordeling

mellem myndighederne.

Reformen skal også være med til at reducere ulighed i sundhed. Ressour-

cerne skal fordeles bedre på tværs af landet. Og muligheden for at prioritere

indsatser og ressourcer til dem, der har det største behov, skal styrkes øko-

nomisk, fagligt og geografisk. Via de nye sundhedsråd forpligtes regioner

og kommuner til at indgå i et tæt samarbejde for at skabe et stærkere sund-

hedsvæsen tæt på borgerne.

En ny organisering skal samtidig sikre bæredygtighed i sundhedsvæsenet,

og at der bygges videre på de seneste årtiers forbedringer af sundhedsvæse-

net.

Aftalepartierne er enige om, at sundhedsopgaver skal løses så tæt på bor-

gerne som muligt. Der er dog en række opgaver, hvor mange kommuner i

dag har udfordringer med at sikre borgerne et tilbud af tilstrækkelig høj kva-

litet. Det kan være udfordringer med at sikre døgndækkede tilbud eller med

at ansætte medarbejdere med de rette og tilstrækkelige faglige kompetencer.

Samtidig ønsker aftalepartierne, at flere sundhedstilbud kan løses i sammen-

hæng til gavn for borgerne. Regionerne skal have et større og mere samlet

ansvar for at sikre behandling tættere på eller i borgernes hjem. Dette skal

fremme kvalitet og kontinuitet i behandlingen samt sikre, at flere borgere

oplever en tidlig, nær og sammenhængende indsats.

Aftalepartierne er i forlængelse heraf enige om, at ansvaret for en række

sundhedsopgaver skal flyttes fra kommuner til regioner fra den 1. januar

2027, herunder patientrettet forebyggelse, akutsygepleje og dele af genop-

træningsindsatsen. Samtidig overgår ansvaret for borgere med behov for

sundhedsfaglige indsatser, som ikke hensigtsmæssigt kan tilbydes i deres

eget hjem, og som i dag varetages på akutpladser samt på hovedparten af

UDKAST

øvrige midlertidige pladser i kommunerne, til regionerne som sundheds- og

omsorgspladser uden egenbetaling for opholdet.

Ændringerne skal give regionerne et større og mere samlet ansvar for at

sikre behandling helt ud i borgerens eget hjem. Det skal samtidig give mu-

lighed for at forebygge unødige sygehusindlæggelser f.eks. ved i højere grad

at sammentænke indsatserne og modvirke kassetænkning. Samtidig flyttes

visse opgaver, som kræver en vis specialisering og volumen, som derfor kan

være vanskelig for nogle kommuner at løfte med tilstrækkelig faglig og øko-

nomisk bæredygtighed. Nærhed kombineret med mere ensartet kvalitet i

hele landet har således været pejlemærker for aftalepartiernes overvejelser

om behovet for konkrete opgaveflytninger.

Lovforslaget gennemfører, at ansvaret for patientrettet forebyggelse, akut-

sygeplejen og dele af genoptræningsindsatsen samt hovedparten af målgrup-

pen for de midlertidige pladser, herunder alle akutpladser, flyttes fra kom-

munerne til regionerne. Derudover foretages mindre justeringer i sundheds-

lovens afsnit IX som følge af opgaveflytningen.

Lovforslaget gennemfører også, at der fastsættes en national sundhedsplan,

som skal sætte fælles strategisk retning for sundhedsvæsenet og national og

lokal sundhedsplanlægning. En national sundhedsplan skal have fokus på

sundheden i hele landet, eksempelvis bedre geografisk fordeling af ressour-

cerne i sundhedsvæsenet samt på at styrke det almene sundhedsvæsen og

omstilling af aktivitet fra sygehusene til sundhedsvæsenet tæt på borgerne.

Med lovforslaget gennemføres desuden, at hvert af de 17 nye sundhedsråd,

som etableres med reformen og består af både regionale og kommunale fol-

kevalgte repræsentanter, skal udarbejde en nærsundhedsplan. Nærsund-

hedsplanen skal konkret beskrive omstilling og udbygning af det nære sund-

hedsvæsen inden for sundhedsrådets område, herunder f.eks. hvordan syge-

husene skal understøtte behandlingen tæt på borgerne. Nærsundhedsplanen

skal udarbejdes med afsæt i den nationale sundhedsplan og inden for de

overordnede rammer, som er fastsat i regionsrådet, herunder de fastlagte

maksimale sygehusbudgetter og den regionale sundhedsplan.

Som følge af sundhedsreformens tilpasning af regionernes øvrige opgaver

ud over sundhedsområdet gennemføres med lovforslaget ændringer i lov-

givningen på Miljø- og Ligestillingsministeriets, Børne- og Undervisnings-

ministeriets, By-, Land- og Kirkeministeriets, Erhvervsministeriets og Kul-

turministeriets områder.

UDKAST

Lovforslaget gennemfører herunder en række ændringer på erhvervsfrem-

meområdet som følge af den smallere opgaveportefølje inden for regional

udvikling, herunder bortfald af muligheden for at udarbejde regionale ud-

viklingsstrategier og bortfald af medlemmer på erhvervsfremmeområdet.

2. Baggrund

I aftale om sundhedsreform 2024 fremgår det, at aftalepartierne er enige om

behovet for en ny organisering og styring af sundhedsvæsenet, så der sker

en bedre og mere lige fordeling af sundhedsvæsenets ressourcer, og så sund-

hedsvæsenet bliver bedre rustet til fremtidens udfordringer og bringes tæt-

tere på borgerne. Det skal bidrage til, at sundhedsvæsenet gennemgår den

nødvendige udvikling, og at patienterne oplever et mere nært, lige og sam-

menhængende sundhedsvæsen.

Aftalepartierne er enige om, at den aftalte organisering af sundhedsvæsenet

sammen med reformens øvrige tiltag er det rette og nødvendige grundlag

for et stærkt sundhedsvæsen med fri og lige adgang i de kommende årtier.

Med reformen etableres der den 1. januar 2027 en ny Region Østdanmark,

der består af den nuværende Region Hovedstaden og den nuværende Region

Sjælland, og landet inddeles herefter i fire regioner. De øvrige tre regioner

svarer til de nuværende Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region

Syddanmark. Herunder dannes endvidere som udgangspunkt i alt 17 sund-

hedsråd med både regionale og kommunale folkevalgte repræsentanter.

Sundhedsrådene varetager på regionsrådets vegne det umiddelbare politiske

og forvaltningsmæssige ansvar for drift og udvikling af bl.a. de regionale

sundhedsopgaver i et afgrænset geografisk område. Sundhedsrådene skal

endvidere være drivende i omstillingen af sundhedsvæsenet til det nære, og

understøtte at nære indsatser, bindes bedre sammen med mere specialiserede

indsatser, herunder indsatser i sygehusvæsenet.

De nye sundhedsråd får egne ressourcer til understøttelse af denne opgave,

idet der med reformaftalen af den 15. november 2024 er prioriteret samlet

4,4 mia. kr. frem mod 2030 til styrkelse og etablering af nære regionale og

kommunale sundhedsindsatser. Sundhedsrådene skal derved danne rammen

om et tæt og forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner om

sundhedsopgaverne i et afgrænset geografisk område. Regioner og kommu-

ner er således begge betydelige aktører i sundhedsvæsenet, der styrkes gen-

nem samarbejde og økonomisk prioritering.

UDKAST

Flytning af ansvaret for visse sundhedsydelser fra kommuner til regioner,

som er aftalt mellem partierne bag Aftale om Sundhedsreformen 2024, byg-

ger bl.a. på Sundhedsstrukturkommissionens afrapportering fra juni 2024.

Det fremgår bl.a. af Sundhedsstrukturkommissionens rapport, at der gen-

nem årene har været peget på, at nogle kommuners størrelse og befolknings-

grundlag gør det vanskeligt for den enkelte kommune at levere fagligt bæ-

redygtige sundhedstilbud til borgere med de mest specialiserede eller syg-

domsspecifikke behov. Sundhedsstrukturkommissionen henviser til Sund-

hedsstyrelsens publikation ”Faglig bæredygtighed som grundlag for sund-

hedsplanlægning” fra marts 2024. Heri fremgår, at der inden for genoptræ-

ning og rehabilitering, og for de kommunale akutfunktioner som led i den

kommunale sygepleje er en række opgaver, hvor der aktuelt er en for lille

patientvolumen til, at der kan opbygges tilstrækkelig faglig bæredygtighed.

Hvad angår den patientrettede forebyggelse, som i dag varetages af kommu-

nerne, er der også udfordringer for indsatser, hvori der indgår sygdomsspe-

cifikke elementer.

Det vurderes derfor, at der er potentiale for, at rammerne for bæredygtig

opgaveløsning inden for disse områder styrkes, hvis patientvolumen øges,

og hvis de samles med sygehus og praksissektor.

Det fremgår videre af Sundhedsstrukturkommissionens rapport, at der kan

være et vist potentiale for sammenhæng, styrket kvalitet og omstilling ved

at flytte akutsygeplejen, patientrettet forebyggelse og dele af genoptræ-

ningsindsatserne fra kommuner til regioner. Opgaveflytningen vil således

understøtte kapacitetsudvikling og styrket opgaveløsning inden for disse op-

gaver, som i varierende omfang ydes i forlængelse af udredning og behand-

ling enten ved sygehus eller almenmedicinsk tilbud.

Det fremgår også af Sundhedsstrukturkommissions rapport, at der er varia-

tion i kommunernes kapacitet og kompetencer i forhold til de midlertidige

pladser, og at tilknytningen af læger til disse pladser er sket usystematisk og

i varierende grad. I rapporten fremgår desuden, at kommissionen har over-

vejet, om der bør etableres en entydig hjemmel i sundhedsloven for at tyde-

liggøre, hvornår midlertidige ophold skal tilbydes borgere, der udskrives fra

sygehuset, for at sikre, at der ikke kan opkræves egenbetaling i sådanne til-

fælde. Således fremgår det af rapporten, det i praksis er vanskeligt at skelne

mellem, om en borger bør tilbydes et ophold som en akutplads efter sund-

hedsloven eller en midlertidige plads efter serviceloven.

UDKAST

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Opgaveflytning

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Kvalitetsstandarder

Sundhedslovens afsnit IX med overskriften ”Kommunale sundhedsydelser”

indeholder en række bestemmelser om forskellige sundhedsydelser, hvor

det primært er kommunerne, der er den ansvarlige myndighed.

Kapitel 34 under afsnit IX har overskriften ”Kommunalbestyrelsens

an-

svar”, hvorunder det fremgår af § 118, at kommunalbestyrelsen har ansvaret

for at tilvejebringe tilbud om sundhedsydelser efter afsnit IX.

I medfør af § 118 b fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere

regler for kommunalbestyrelser og regionsråd om indsatser, herunder om

kvalitetskrav til og tilrettelæggelse af indsatserne, i henhold til sundheds-

ydelserne i nærværende afsnit. Efter § 118 b, stk. 2, fastsætter indenrigs- og

sundhedsministeren nærmere regler for regionsrådenes rådgivning, sparring

og vejledning i forhold til kommunernes indsatser efter stk. 1.

Bemyndigelsesbestemmelserne i § 118 b er udmøntet i bekendtgørelse om

kvalitetsstandarder nr. 138 af 8. februar 2024. Bekendtgørelsen indeholder

nærmere bestemmelser om bl.a. formålet med kvalitetsstandarder, at der kan

fastsættes forpligtende kvalitetskrav og kvalitetsanbefalinger til indsatser i

lovens afsnit IX, at det i praksis er Sundhedsstyrelsen, som udarbejder kva-

litetsstandarder og hvilket nærmere indhold, der kan udarbejdes krav og an-

befalinger om.

3.1.1.2. Patientrettet forebyggelse

Det fremgår af sundhedslovens § 119, stk. 1, om sundhedsfremme og fore-

byggelse, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe rammerne for

en sund levevis ved varetagelsen af sine opgaver.

Det følger af § 119, stk. 2, at kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende

og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Ifølge bemærkningerne til denne

bestemmelse, jf. Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 3226

fremgår det, at kommunernes opgaver på det forebyggende og sundheds-

fremmende område omfatter dels en indsats i forhold til kommunens ind-

byggere med henblik på at forebygge sygdom og ulykker (borgerrettet fore-

byggelse), dels en indsats med henblik på at forebygge, at sygdom udvikler

UDKAST

sig yderligere og om at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikati-

oner (patientrettet forebyggelse).

Det fremgår af § 119, stk. 3, at kommunalbestyrelsen etablerer patientrettet

forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser i kommunen. Ifølge be-

mærkningerne til denne bestemmelse, jf. Folketingstidende 2022-23, 2.

samling, tillæg A, L 103, side 7, fremgår det, at stk. 3 blev indført som en

tydeliggørelse af allerede eksisterende praksis, da kommunerne allerede

havde ansvaret for at etablere patientrettede forebyggelsestilbud til f.eks.

patienter med visse kroniske sygdomme.

Det fremgår af § 119, stk. 4, at regionsrådet tilbyder patientrettet forebyg-

gelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i for-

hold til kommunernes indsats efter stk. 1-3. Ifølge bemærkningerne til denne

bestemmelse, jf. Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 3228

fremgår det, at regionernes opgaver på det forebyggende og sundhedsfrem-

mende område vedrører specielt den patientrettede forebyggelse. Det drejer

sig bl.a. om videreudvikling af de forebyggende sygehuse, almen praksis og

deres opgaver på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet og samarbej-

det med kommuner om især indsatsen i forhold til kronisk syge, langvarigt

syge, samt patienter med genoptrænings- og rehabiliteringsbehov.

Der kan fastlægges nærmere krav og anbefalinger til indsatser målrettet pa-

tientrettet forebyggelse i medfør af lovens § 118 b, se nærmere ovenfor om

denne bestemmelse samt bekendtgørelse om kvalitetsstandarder.

I Sundhedsstyrelsens ”Kvalitetsstandarder for forebyggelsestilbud til bor-

gere med kronisk sygdom” fra januar 2024 beskrives krav og anbefalinger

til målgruppe, indsatser og tilrettelæggelsen heraf, kompetencer og uddan-

nelse, tilgængelighed og henvisningsveje samt kvalitetsudvikling og moni-

torering af de dele af patientrettet forebyggelse, som kvalitetsstandarden

omfatter.

Sundhedslovens afsnit XIX vedrører finansiering, hvorunder kapitel 77 om

kommunale sundhedsydelser bl.a. indeholder bestemmelser om finansiering

af forebyggende sundhedsordninger.

Det følger af § 247, at bopælskommunen afholder udgifter til de øvrige fo-

rebyggende ydelser efter §§ 120-123. Videre følger det af 2. pkt. i bestem-

melsen, at den kommune, hvor institutionen eller skolen er beliggende, af-

holder udgifter til ydelser §§ 124 og 125.

UDKAST

Der findes ikke regulering i sundhedsloven om afholdelse af udgifter til fo-

rebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne eller patientrettet fo-

rebyggelse og sundhedsfremmende indsatser efter § 119. Det antages, at bo-

pælskommunen i praksis har afholdt udgifterne hertil.

3.1.1.3. Kommunal sygepleje

Det fremgår af sundhedslovens § 138, stk. 1, om kommunal sygepleje, at

kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri sygepleje ef-

ter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Det følger af stk.

2, at kommunalbestyrelsen kan delegere ansvaret for tildeling af sygeplejen

efter stk. 1, som udføres i en fælles kommunal sygepleje, til de øvrige kom-

munalbestyrelser, som indgår i det pågældende tværkommunale samar-

bejde.

Efter § 139 kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler

om omfanget af og kravene til den kommunale sygeplejeordning.

Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1601 af 21. december

2007 om hjemmesygepleje, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 165 af 26.

februar 2019, der indeholder nærmere regler om målgruppe, omfang, krav

til kompetencer og tilrettelæggelse af ordningen.

I bekendtgørelse nr. 165 af 26. februar 2019 fremgår det, at den vederlagsfri

kommunale hjemmesygepleje omfatter

1) sygepleje, der leveres til borgere med ophold i kommunen, herunder i

eget hjem, samt ved midlertidigt ophold, hvor hjælpen udgår fra service-

arealer, der er tilknyttet fast personale,

2) sygepleje, der i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens kvalitets-

standarder for kommunale akutfunktioner i sygeplejen, leveres ved en

kommunal akutfunktion, organiseret som en udkørende funktion, til bor-

gere med ophold i kommunen, herunder i eget hjem, samt ved midlerti-

digt ophold, hvor hjælpen udgår fra servicearealer og der er tilknyttet

fast personale,

3) sygepleje, der i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens kvalitets-

standarder for kommunale akutfunktioner i sygeplejen, leveres ved en

kommunal akutfunktion, organiseret som en kommunal akutplads, og

4) sygepleje, der leveres på en kommunal sygeplejeklinik.

I gældende vejledning nr. 102 fra 11. december 2006 beskrives det yderli-

gere, hvad formålet med den kommunale sygepleje er, herunder beskrivelser

UDKAST

af indhold, tilrettelæggelse, personale i sygeplejen, plejehjælpemidler, do-

kumentation, tilsyn og klageadgang mv. Endvidere beskriver supplerende

vejledning nr. 9235 af 21. marts 2019 om vederlagsfri hjemmesygepleje ved

kommunale akutfunktioner, hvilke krav der er til organisering, kvalitetsstan-

darder for kommunale akutfunktioner, målgruppe, samt omfang af den ve-

derlagsfri kommunale sygepleje.

Der kan endvidere fastlægges nærmere krav og anbefalinger til indsatser i

lovens afsnit IX i medfør af lovens § 118 b, se nærmere ovenfor om denne

bestemmelse samt bekendtgørelse om kvalitetsstandarder.

Siden 2023 har det været et krav, at alle kommuner har en akutfunktion i

sygeplejen, som lever op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder på om-

rådet. I Sundhedsstyrelsens ”Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunk-

tioner” fra september 2023 beskrives krav og anbefalinger

til den omfattede

målgruppe, indsatser og tilrettelæggelsen heraf, udstyr, kompetencer og ud-

dannelse, organisering og tilgængelighed, henvisning og behandlingsan-

svar, kvalitetsudvikling og monitorering, implementering og opfølgning,

samt samarbejde med andre aktører, herunder rådgivning m.v.

Det følger af sundhedslovens § 250, at opholdskommunen afholder udgifter

til sygeplejeydelser efter § 138.

3.1.1.4. Genoptræning

3.1.1.4.1. Genoptræningsplaner og niveauer af genoptræning

Ifølge sundhedslovens § 84 fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren

nærmere regler om, at regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan til pati-

enter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter

udskrivning fra sygehus.

Denne bemyndigelse er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 918 af 22. juni

2018 om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstil-

bud efter udskrivning fra sygehus.

Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at genoptræningsplanen skal være

skriftlig, og den skal udarbejdes i samarbejde med patienten og eventuelle

pårørende. Genoptræningsplanen skal angive, om patienten har behov for

almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilite-

ring på specialiseret niveau.

UDKAST

Det fremgår videre af bekendtgørelsen, at såfremt genoptræningsplanen

angiver, at patienten har behov for almen genoptræning efter udskrivning,

skal kommunalbestyrelsen snarest muligt og på baggrund af en sundheds-

faglig vurdering angive, hvorvidt patienten har behov for genoptræning på

basalt eller avanceret niveau.

Ifølge bekendtgørelsen skal genoptræningsplanen også indeholde en be-

skrivelse af patientens funktionsevne og genoptræningsbehov på udskriv-

ningstidspunktet herunder en angivelse af, hvilke funktionsevnenedsættel-

ser som genoptræningen skal rette sig imod m.v. Derudover skal genoptræ-

ningsplanen indeholde oplysninger om, hvordan bopælsregionen og bo-

pælskommunen kan kontaktes med henblik på koordinering af genoptræ-

ningsforløbet.

I henhold til bekendtgørelsen skal genoptræningsplanen senest udleveres

til patienten på udskrivningstidspunktet. Den skal samtidig efter aftale med

patienten sendes til patientens bopælskommune samt til patientens læge.

Hvis en patient efter udskrivning fra sygehus har behov for genoptræning

som foregår på et sygehus, skal genoptræningsplanen efter aftale med pati-

enten også sendes til det valgte sygehus.

I bilag 1 i bekendtgørelsen fremgår de forskellige niveauer af genoptræ-

ning på sundhedsområdet, som afhænger af patientens funktionsevne på

udskrivningstidspunktet: almen genoptræning, herunder genoptræning på

basalt og avanceret niveau eller genoptræning på specialiseret niveau eller

rehabilitering på specialiseret niveau. Niveauerne er beskrevet bl.a. i for-

hold til patientens funktionsnedsættelser, krav til sundhedspersoners fag-

lige kompetencer og organisering af patientens forløb på de forskellige ni-

veauer.

Beskrivelsen af og kriterier for, hvornår en patient har behov for genoptræ-

ning på enten basalt, avanceret eller specialiseret niveau eller behov for re-

habilitering på specialiseret niveau er yderligere udfoldet i vejledning nr.

9538 af 2. juli 2018 om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kom-

muner og regioner. Her er kravene til de forskellige niveauer yderligere

udfoldet, bl.a. i forhold til forekomst, udstyr og nærmere om organisering

af patientens forløb. I vejledningen findes yderligere og nærmere gennem-

gang af bl.a. sundhedslovens regler om kommunernes og regionernes an-

svar på træningsområdet, herunder niveauer af genoptræning, genoptræ-

ningsplaner og patienternes frie valg.

UDKAST

Det fremgår endvidere af vejledningen, at sundhedslovens bestemmelser

om genoptræning efter udskrivning fra sygehus omfatter alle patienter uan-

set diagnose og alder, der på udskrivningstidspunktet har et lægefagligt be-

grundet behov for genoptræning, der relaterer sig til den aktuelle sygehus-

kontakt. Dette gælder også patienter, der udskrives fra en psykiatrisk afde-

ling.

3.1.1.4.2. Ansvar for genoptræning

Efter sundhedslovens § 140, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde ve-

derlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har

et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. § 84 om genoptræ-

ningsplaner.

Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng

med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning i

henhold til § 140, stk. 2. Det kan f.eks. være i sammenhæng med kommu-

nalbestyrelsens ansvar for at tilbyde genoptræning og vedligeholdelsestræ-

ning efter lov om social service samt andre rehabiliteringsindsatser efter

anden lovgivning.

Kommunalbestyrelsen kan, som fastsat i sundhedslovens § 140, stk. 3, til-

vejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere be-

handlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom

med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner.

Bopælsregionens pligt til at yde genoptræning under indlæggelse på regio-

nens sygehuse følger af, at bopælsregionen er forpligtet til at tilbyde veder-

lagsfri sygehusbehandling på regionens sygehuse, ved sygehuse i andre re-

gioner eller ved de i § 79, stk. 2 nævnte specialsygehuse jf. sundhedslo-

vens §§ 5, 79 og 81.

Efter § 251, stk. 1, afholder bopælskommunen udgifter til genoptrænings-

ydelser efter § 140, og efter § 251, stk. 2, bemyndiges indenrigs- og

sundhedsministeren til at fastsætte regler om bopælskommunens betaling

efter stk. 1, som udmøntet i bekendtgørelse nr. 1113 af 18. oktober 2024

om betalinger for færdigbehandlede patienter, indlagte på hospice og gen-

optræning på specialiseret niveau. Det følger bl.a. af bekendtgørelsen, at

bopælsregionen opkræver bopælskommunen betaling for genoptræning ef-

ter sundhedslovens § 140, og at betalingen omfatter ydelsen genoptræning

på specialiseret niveau, som foregår på sygehus.

UDKAST

Bopælskommunerne har således myndigheds- og finansieringsansvaret for

al genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse, og som skal tilbydes

til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter

udskrivning fra sygehus. Regionerne har dog driftsansvaret for genoptræ-

ning på specialiseret niveau, som skal foregå på sygehuset. Bopælskom-

munen har myndigheds- og finansieringsansvaret.

Det følger af bekendtgørelse nr. 918 af 22. juni 2018 om genoptrænings-

planer og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra

sygehus, at kommunalbestyrelsen ikke kan tilsidesætte den lægefaglige

vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov, herun-

der om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på spe-

cialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau.

3.1.1.4.3. Frit valg til genoptræning

Efter § 140, stk. 4, kan en person, der udskrives fra sygehus med en genop-

træningsplan, jf. § 84, medmindre genoptræningen skal foregå på sygehus,

vælge at modtage genoptræningen hos en privat leverandør, som KL har

indgået aftale med efter stk. 5, hvis kommunalbestyrelsen ikke inden for 7

dage efter udskrivning fra sygehus kan tilbyde opstart af genoptræningen,

jf. stk. 3. Angiver genoptræningsplanen, at genoptræningen af sundheds-

faglige grunde først bør opstartes på et senere tidspunkt end udskrivnings-

tidspunktet, regnes fristen dog fra dette tidspunkt.

Efter § 140, stk. 5, indgår KL på kommunernes vegne aftale med de pri-

vate leverandører om levering af genoptræning efter stk. 4.

Ifølge § 140, stk. 6, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere

regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om kommunalbesty-

relsens forpligtelser i forhold til udmøntningen af stk. 4, herunder om

kommunalbestyrelsens forpligtelse til at informere borgerne om deres mu-

ligheder for frit valg og vilkårene herfor, og om kommunalbestyrelsens

forpligtelse til at føre tilsyn med leverandørerne, der indgår aftale efter stk.

5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om leverandører-

nes forpligtelser i forhold til modtagelse af borgere i ordningen, om dekla-

ration af oplysninger til brug for borgerens frie valg og dokumentation af

faglige kvalifikationer og leveret genoptræning og om information om æn-

dringer i borgerens behov. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte

regler om betingelser for borgerens valg af leverandør efter stk. 4. Inden-

UDKAST

rigs- og sundhedsministeren kan endvidere fastsætte regler om KLs aftale-

indgåelse med leverandører, herunder om brug af underleverandører og til-

syn med leverandører.

Endelig kan indenrigs- og sundhedsministeren ifølge § 140, stk. 7, fast-

sætte nærmere regler om løsningen af tvister mellem KL og private leve-

randører af genoptræning om vilkårene for aftaler efter stk. 5.

Ovenstående bemyndigelsesbestemmelser er udmøntet i bekendtgørelse nr.

918 af 22. juni 2018 om genoptræningsplaner og om patienters valg af

genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus og i bekendtgørelse nr.

919 af 22. juni 2018 om aftaleindgåelse i forhold til frit valg af genoptræ-

ning efter sundhedsloven.

Det følger af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 918 af 22. juni 2018, at pati-

enter, der har fået en genoptræningsplan efter udskrivning fra sygehus, kan

vælge mellem de genoptræningstilbud, som bopælskommunen har etable-

ret ved egne institutioner eller indgået aftaler om med andre myndigheder

eller private leverandører. Patienten kan også vælge genoptræningstilbud

på andre kommuners institutioner på det til patientens angivne specialise-

ringsniveau. En kommunes genoptræningsinstitution kan af kapacitets-

mæssige årsager dog afvise at modtage patienter, der har bopæl i en anden

kommune, hvis institutionen har væsentlig længere ventetider til genoptræ-

ning end andre kommunale genoptræningsinstitutioner, og hvis væsentlige

hensyn til patienter fra egen kommune ellers vil blive tilsidesat, jf. be-

kendtgørelsens § 7, stk. 2.

Efter bekendtgørelsens § 7, stk. 6, kan personer, der efter udskrivning har

behov for genoptræning, som ydes på et sygehus, vælge mellem enhver re-

gions sygehuse, jf. §§ 15-17 og §§ 19-22 i bekendtgørelse nr. 958 af 29.

august 2014 om ret til sygehusbehandling.

3.1.1.4.4. Befordring til genoptræning

Ifølge sundhedslovens § 172 yder kommunalbestyrelsen befordring eller be-

fordringsgodtgørelse til genoptræning til personer, der har behov for genop-

træning efter endt behandling på sygehus, jf. § 140 og § 168, stk. 1. Befor-

dringen eller befordringsgodtgørelsen ydes efter reglerne i § 171.

Efter § 264 afholder bopælskommunen udgifter til befordring i forbindelse

med genoptræning efter § 140 og § 168, stk. 1.

UDKAST

3.1.1.5. Midlertidige pladser

Der kan både tilbydes midlertidige ophold i kommunerne efter serviceloven,

ældreloven og sundhedsloven. Midlertidige pladser forstås som en stationær

plads på en kommunal matrikel.

Kommunerne skal efter servicelovens § 84, stk. 1, tilbyde afløsning eller

aflastning af ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende til personer, der

passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Aflastning

gives udenfor hjemmet, f.eks. i form af et dag-, nat- eller døgnophold på

plejehjem eller i plejebolig til den plejekrævende person, mens afløsning

gives i hjemmet.

Tilbud efter § 84, stk. 1, retter sig mod den person, der passer en plejekræ-

vende person i hjemmet. Formålet med § 84, stk. 1, er at imødegå den både

fysiske og psykiske belastning, det kan være at passe en plejekrævende per-

son i hjemmet. Det er ikke formålet med § 84, stk. 1, at tilbyde aflastnings-

ophold til personer, der har behov for f.eks. kompleks sundhedsfaglig be-

handling i forlængelse af en sygehusindlæggelse.

Det fremgår af servicelovens § 84, stk. 2, at kommunerne kan tilbyde mid-

lertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg

og pleje.

Det fremgår af forarbejderne til § 84, stk. 2, i lov nr. 288 af 7. april 2006, at

bestemmelsen er indført for at sikre en hjemmel til at tilbyde personer, som

i praksis vil det dreje sig om ældre, der bor alene, et midlertidigt ophold

uden for hjemmet.

Det følger af § 84, stk. 2, at tilbuddet kan gives, hvis borgeren har et særligt

behov for omsorg og pleje. Tilbuddet kan indeholde indsatser efter forskel-

lige lovgivninger, herunder indsatser efter sundhedsloven, men omfatter

ikke borgere, der primært har behov for kompleks sundhedsfaglig behand-

ling i forlængelse af en sygehusindlæggelse.

Der er efter § 84, stk. 2, alene tale om et tilbud, som kommunalbestyrelsen

kan vælge at stille til rådighed. Kommunalbestyrelsen har således ikke en

pligt til at tilbyde et midlertidigt ophold. Det betyder, at kommunen f.eks.

kan vælge i stedet at give den fornødne hjælp i borgerens egen bolig. På

tilsvarende vis kan borgeren vælge ikke at tage imod et tilbud om midlerti-

digt ophold efter § 84, stk. 2, og i stedet vælge at få den eventuelt fornødne

hjælp i egen bolig.

UDKAST

Det fremgår af ældrelovens § 16, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde af-

løsning eller aflastning af ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende til

personer, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne over folkepensionsalderen. Aflastning gives udenfor hjemmet, f.eks. i

form af et dag-, nat- eller døgnophold på plejehjem eller i plejebolig, mens

afløsning gives i hjemmet.

Tilbud efter ældrelovens § 16, retter sig mod den person, der passer en ple-

jekrævende person i hjemmet. Formålet er at imødegå den både fysiske og

psykiske belastning, det kan være at passe en plejekrævende person i hjem-

met. Det er ikke formålet med § 16, at tilbyde aflastningsophold til personer,

der primært har behov for f.eks. kompleks sundhedsfaglig behandling i for-

længelse af en sygehusindlæggelse.

Det fremgår af ældrelovens § 17, at kommunerne kan tilbyde midlertidigt

ophold til ældre personer over folkepensionsalderen, der bor alene og som i

en periode har et særligt behov for omsorg og pleje og almindelig sygepleje

som f.eks. medicinhåndtering.

Kommunen er ikke forpligtet til at tilbyde et midlertidigt ophold. Det bety-

der, at kommunen f.eks. kan vælge i stedet at give den fornødne hjælp i

borgerens egen bolig.

Kommunerne kan også tilbyde borgeren ophold på en midlertidig plads efter

sundhedsloven som led i en sundhedsfaglig indsats, f.eks. i forbindelse med

indsatser efter reglerne om kommunal sygepleje og genoptræning efter ud-

skrivning fra sygehus efter sundhedslovens §§ 138-140. Borgerne kan såle-

des modtage den nødvendige sundhedsfaglige indsats efter sundhedsloven

på midlertidige pladser, i det omfang der er et sundhedsfagligt behov for

døgndækkende tilbud.

Det fremgår af vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommu-

nale akutfunktioner nr. 9235 af 21. marts 2019, at en kommunal akutplads i

sygeplejen ofte vil være placeret på et rehabiliterings- eller plejecenter i

kommunen. Akutpladserne kan være fleksible, da de også bruges til øvrige

kommunale ophold, der ikke nødvendigvis omfatter de sygeplejefaglige op-

gaver, som en akutfunktion varetager. Pladsen kan ændre karakter, hvis bor-

gerens behov skifter fra sygeplejefaglig indsats til hjælp efter serviceloven.

UDKAST

Tilbuddet om et midlertidigt ophold på en akutplads er ikke et krav i Sund-

hedsstyrelsens kvalitetstandarder om kommunale akutfunktioner af 19. sep-

tember 2023, men en mulighed i kommunernes organisering af den kommu-

nale akutfunktion. Der henvises i øvrigt til ovenstående afsnit 3.1.1.3 om

gældende ret om kommunal sygepleje.

Det fremgår af bl.a. af vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræ-

ning i kommuner og regioner nr. 9538 af 2. juli 2018, at det skal fremgå af

borgerens genoptræningsplan, hvis der f.eks. er behov for overvågning un-

der træning, herunder adgang til akut lægelig behandling.

Der henvises også til ovenstående pkt. 3.1.1.4.2 om gældende ret om gen-

optræning efter udskrivning fra sygehus. Kommunalbestyrelsen har ansva-

ret for at tilbyde vederlagsfri genoptræning i henhold til sundhedslovens §

140, stk. 1, mens regionsrådet har ansvaret for at tilbyde en individuel gen-

optræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for gen-

optræning efter udskrivning fra sygehus, jf. sundhedslovens § 84.

Det følger af bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud

om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84

(betalingsbekendtgørelsen), jf. servicelovens § 161, at der kan opkræves

egenbetaling for ydelser efter servicelovens § 84 om aflastning, afløsning

og midlertidigt ophold. Der kan således opkræves egenbetaling for kost, lin-

ned, tøjvask og lignende for borgere i forbindelse med ophold på en midler-

tidig plads efter serviceloven, herunder aflastningspladser.

Det følger af ældrelovens § 21, at der kan opkræves egenbetaling for hjælp

efter ældrelovens §§ 16 og 17.

Efter sundhedslovens regler om kommunal sygepleje er det præciseret i en

bekendtgørelsesændring nr. 165 af 26. februar 2019, at vederlagsfri syge-

pleje, som leveres til borgere på en midlertidig plads, herunder akutplads,

også omfatter kost, linned, tøjvask og lignende, hvilket kommunerne således

ikke kan opkræve egenbetaling for.

Kommunerne skal efter servicelovens § 4 sikre, at der er de nødvendige til-

bud i henhold til servicelovens bestemmelser ved brug af egne tilbud eller

gennem samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.

UDKAST

Dette indebærer blandt andet, at kommunerne kan indgå aftaler med regio-

ner om, at regionerne varetager hele eller dele af driften af aflastningsophold

og midlertidige pladser efter serviceloven.

Kommunerne skal efter ældrelovens § 28 sikre, at der er de nødvendige til-

bud i henhold til ældrelovens bestemmelser ved brug af egne tilbud eller

gennem samarbejde med andre kommuner, regioner eller private.

Dette indebærer blandt andet, at kommunerne kan indgå aftaler med regio-

ner om, at regionerne varetager hele eller dele af driften af aflastningsophold

og midlertidige pladser efter ældreloven.

Patienter, der behandles på midlertidige pladser, køber som udgangspunkt

den nødvendige medicin på et apotek og modtager tilskud til medicinen efter

sundhedslovens regler.

Der er mulighed for, at bl.a. læger og sygeplejersker kan udlevere lægemid-

ler til en patient fra et fælles medicinskab, indtil patienten f.eks. kan komme

på apoteket og hente et receptpligtigt lægemiddel.

Det følger af lægemiddellovens § 39, stk. 1, at fremstilling, indførsel, udfør-

sel, oplagring, forhandling, fordeling, udlevering, opsplitning og emballe-

ring af lægemidler til mennesker og dyr kun må ske med tilladelse fra Læ-

gemiddelstyrelsen. Lægemiddellovens § 39, stk. 3, undtager i nr. 1-14 en

række institutioner og personer fra kravet i lovens § 39, stk. 1, om tilladelse

fra Lægemiddelstyrelsen til at udføre de i stk. 1 nævnte aktiviteter med læ-

gemidler.

Det følger af lægemiddellovens § 39, stk. 3, nr. 1, at hovedreglen i stk. 1

ikke gælder for sygehuses og andre behandlende institutioners fordeling,

opsplitning og udlevering af lægemidler til mennesker og dyr, som skal bru-

ges i behandlingen.

Det følger desuden, at kommuner og private virksomheder i medfør af læ-

gemiddellovens § 39, stk. 3, nr. 13 kan opbevare medicin i et fælles medi-

cinskab til brug for sygeplejerskers og lægers behandling af patienter på

midlertidige pladser, akutpladser og døgnophold og i eget hjem med henblik

på bl.a. hurtig iværksættelse af behandling, som ellers skulle afvente, at læ-

gemidlerne blev afhentet på et apotek. Det fælles medicinskab vil kunne

tilgås af sundhedsfagligt personale, som enten har et forbeholdt virksom-

hedsområde, eller som virker som medhjælp til en læge eller sygeplejerske.

UDKAST

Lægemidlerne i medicinskabet vil skulle rekvireres fra et apotek af en læge

eller sygeplejerske inden for deres respektive forbeholdte virksomhedsom-

råder.

3.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

3.1.2.1. Opgaveflytning, herunder etablering af sundheds- og om-

sorgspladser

Med Aftale om sundhedsreform 2024 er aftalepartierne enige om, at myn-

dighedsansvaret for visse kommunale sundhedsopgaver skal flyttes til regi-

onerne. Nærhed for borgerne kombineret med mere ensartet kvalitet i hele

landet har været pejlemærker for overvejelserne bag de konkrete opgave-

flytninger. Et andet overordnet hensyn bag opgaveflytningerne er, at flere

sundhedsopgaver bør løses af samme myndighed, som har ansvaret for sy-

gehuse og de almenmedicinske tilbud, hvormed der skabes bedre incitamen-

ter for forebyggende indsatser og for at skabe bedre rammer for sammen-

hæng mellem sundhedsopgaver på tværs af sundhedsvæsenet. Regionsrådet

vil med ansvaret for den samlede sundhedsplanlægning få bedre mulighed

for at understøtte omstillingen af, at mere behandling kan foregå i det nære

sundhedsvæsen.

Opgaveflytningerne vedrører følgende kommunale indsatser i det nære

sundhedsvæsen: patientrettet forebyggelse, akutsygeplejen, dele af genop-

træningsindsatserne efter udskrivning fra sygehus, samt hovedparten af mål-

gruppen for de midlertidige pladser i kommunerne.

Som led i at afgrænse de konkrete opgaver, der skal flyttes fra kommuner til

regioner, har Sundhedsstyrelsen udarbejdet faglige oplæg, som er drøftet

med aftalepartierne bag sundhedsreformen. Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet har med den foreslåede afgrænsning af opgaver, der flytter, i lovforsla-

get taget afsæt i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg, som blev offentliggjort

på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside i marts 2025.

Aftalepartierne er enige om, at kommuner vil kunne varetage hele eller dele

af driften på vegne af regionen for de opgaver, som flyttes, men at regionen

fortsat har myndigheds- og finansieringsansvar. I medfør af lov nr. L 213

fremsat d. 24. april 2025 om overgangen til en ny sundhedsstruktur (over-

gangsloven) og efterfølgende ændringslovsforslag kan indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætte regler om, at en kommune varetager driftsop-

gaven på regionens vegne på de vilkår, som indenrigs- og sundhedsministe-

ren fastsætter.

UDKAST

Aftalepartierne er også enige om, at regionerne kan indgå aftaler med pri-

vate leverandører om at drive sundheds- og omsorgspladser, forudsat at

disse lever op til relevante krav på området, herunder i forhold til kvalitet.

Det vil være en del af sundhedsrådenes umiddelbare forvaltningsansvar at

udmønte de økonomiske rammer for nye og udbyggede indsatser i det nære

sundhedsvæsen samt at sikre det fortsatte fokus på de lokale behov for nær-

hed og sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af kommuner og regioner.

De forberedende sundhedsråd kan i 2026 bidrage til forberedelse og beslut-

ning om, hvordan driftsopgaven skal løses for de opgaver, der flytter til re-

gionerne.

Et særligt hensyn bag forslaget om flytning af den patientrettede forebyg-

gelse fra kommuner til regioner er at sikre ensartede patientrettede forebyg-

gelsestilbud af en høj kvalitet samt sikre faglig bæredygtighed på tværs af

lokale tilbud og løsninger. Regionerne får større mulighed og ansvar for at

sikre sammenhængende forløb og behandling helt ud i borgerens eget hjem

samt mulighed for at udvikle og tilpasse forebyggelsestilbud, således at

sundhedsvæsenet indrettes, så det bedst muligt tager hånd om befolkningens

sundheds- og sygdomsmæssige problemstillinger.

Dette skal også ses i sammenhæng med aftalens del om kommende kroni-

kerpakker til mennesker med kronisk sygdom, som forventeligt kommer til

at indeholde nye patientrettigheder for målgrupperne for kronikerpakkerne.

Dette vil indgå i et senere lovforslag.

Et særligt hensyn bag forslaget om flytning af ansvaret for akutsygeplejen

til regionerne er at give regionerne mulighed for at flytte specialiserede sy-

geplejefaglige kompetencer tættere på borgerne og udvikle et samlet og bæ-

redygtigt akuttilbud, f.eks. robust døgndækning tæt på eller i borgerens eget

hjem. Den regionale akutsygepleje kan som eksempel også planlægges og

koordineres i sammenhæng med den præhospitale indsats.

Et særligt hensyn bag forslaget om flytning af ansvaret for dele af genop-

træningsindsatserne efter sundhedsloven fra kommuner til regioner er at

sikre genoptræningsindsatser af høj kvalitet for borgere med komplekse

genoptræningsbehov, samtidig med at der er medarbejdere med de rette

kompetencer til at løfte opgaverne. Sikring af en fagligt bæredygtig opga-

veløsning af høj kvalitet kræver dog et patientgrundlag, der overstiger stør-

relsen på en række kommuner.

UDKAST

Et særligt hensyn bag forslaget om flytning af ansvaret for hovedparten af

borgere med behov for sundhedsfaglige indsatser, der ikke hensigtsmæssigt

kan tilrettelægges under ophold i eget hjem, som i dag varetages på midler-

tidige pladser og akutpladser i kommunerne, til sundheds- og omsorgsplad-

ser i regionerne, er at give regionerne mulighed for at skabe større sammen-

hæng til sygehusindsatserne. Samtidig skal det sikre en højere grad af læge-

dækning på området, så flere indlæggelser og genindlæggelser forebygges.

Det skal også sikre, at borgere, der er færdigbehandlede i sygehusregi, med

behov for sundhedsfaglige indsatser, som ikke hensigtsmæssigt kan tilrette-

lægges under ophold i eget hjem, kan udskrives til et tilbud af høj kvalitet.

Der skal bl.a. være bedre mulighed for at trække på relevante specialistkom-

petencer på sygehuset. Et yderligere hensyn er, at patienter, der har brug for

en sundhedsfaglig indsats og et midlertidigt ophold, og som ikke har behov

for indlæggelse på sygehus, skal kunne modtage ensartede tilbud om mid-

lertidigt ophold efter sundhedsloven over hele landet uden egenbetaling. Af-

talepartierne har i aftalen lagt vægt på, at sundheds- og omsorgspladser som

udgangspunkt skal være til stede i alle kommuner, med mindre der er hensyn

til faglige og organisatoriske bæredygtighed, der taler imod det.

På den baggrund er det ambitionen, at sundheds- og omsorgspladserne skal

spille en central rolle i det nære sundhedsvæsen. De skal bidrage til opbyg-

ningen af et stærkt nært sundhedsvæsen ved at sikre tilbud om midlertidige

ophold for personer med behov for en sundhedsfaglig indsats uden for eget

hjem, og som er af høj og ensartet kvalitet på tværs af landet.

I 2022 blev der i sundhedsloven indført bemyndigelseshjemler til, at in-

denrigs- og sundhedsministeren kunne fastsætte nærmere krav og anbefa-

linger om, hvordan kommunale sundhedsopgaver i det nære sundhedsvæ-

sen skulle udføres. Videre kunne der stilles krav til, hvordan regionerne

skulle rådgive kommunerne i forhold til denne udførelse. Hensigten var, at

der fra centralt hold skulle kunne sikres en ensartet kvalitet i opgaveudfø-

relsen på tværs af landets kommuner med tilstrækkelig faglig støtte fra de

almenmedicinske tilbud eller relevant personale fra hospitalerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det hensigtsmæssigt at videreføre,

at der vil kunne stilles krav til, hvordan opgaver i det nære sundhedsvæsen

udføres samt krav til regionernes rådgivningsforpligtelse i forbindelse med

denne opgavevaretagelse uagtet, at ansvaret for visse opgaver flyttes fra

kommuner til regioner.

UDKAST

Det er fortsat hensigten, at der skal være mulighed for at kunne sikre om-

stilling i opgavevaretagelse i det nære sundhedsvæsen ved at stille krav til

indsatserne, hvis det vurderes hensigtsmæssigt for f.eks. at tilbuddet vil

komme tættere på borgeren.

Muligheden for at udstede kvalitetsstandarder med krav og anbefalinger til

sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen vil skulle ses i sammenhæng

med en række øvrige initiativer, som også har til hensigt at understøtte det

nære sundhedsvæsen og samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet. Det dre-

jer sig bl.a. om initiativerne om mere behandling i eget hjem, bedre data til

kvalitetsudvikling af indsatser i det nære sundhedsvæsen samt initiativer om

flere læger i de almenmedicinske tilbud og en bedre fordeling af læger m.v.

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.1.3.1. Opgaveflytning

I overensstemmelse med Aftale om sundhedsreform 2024 foreslås det, at

ansvaret for patientrettet forebyggelse, akutsygeplejen samt dele af genop-

træningsindsatserne efter udskrivning fra sygehus (genoptræning på speci-

aliseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau) fra den 1. januar

2027 flyttes fra kommunerne til regionerne.

Forslaget vil indebære, at regionerne vil få myndigheds- og finansierings-

ansvaret for disse sundhedsopgaver.

Patientrettet forebyggelse omhandler indsatser målrettet en patientgruppe

med kronisk eller langvarig sygdom, der kan have behov for regelmæssig

og tilbagevendende kontakt til sundhedsvæsenet. Det gælder eksempelvis

borgere med en eller flere sygdomme som KOL, type 2 diabetes, kræftsyg-

domme, hjertesygdom, depression, angst, knogleskørhed, muskel- og ske-

letlidelser m.v.

Kommunerne har i dag og vil fortsat have ansvaret for borgerrettede fore-

byggelsestilbud og at skabe rammer for og tilbud med henblik på sundheds-

fremme og forebyggelse, både for somatiske og for psykiske sygdomme.

Det gælder bl.a. forebyggelsestilbud til borgere i risiko for eller symptomer

på kronisk sygdom.

Flytning af ansvaret for patientrettet forebyggelse fra kommuner til regioner

vil medføre, at den enkelte region kan skabe mere sammenhængende løs-

UDKAST

ninger for borgere med kronisk eller langvarig sygdom med behov for re-

gelmæssig eller tilbagevendende kontakt til sundhedsvæsenet. Regionerne

vil kunne finde løsninger, som tilpasses lokale forhold, for eksempel i sam-

arbejde med de enkelte kommuner i regionen.

Målgruppen for akutsygepleje vil overordnet set være patienter med soma-

tisk sygdom og eventuel samtidig psykisk lidelse, hvor der er akut opstået

sygdom eller forværring af kendt sygdom med behov for observation, pleje

og/eller behandling, men uden behov for sygehusindlæggelse.

Forløbene er overvejende kendetegnet ved at være subakutte eller akutte og

komplekse, hvor der kræves de særlige sundhedsfaglige kompetencer, der

er til stede i akutsygeplejen. Indsatserne dækker også over mere planlagte,

komplekse forløb. I dag er de kendetegnet ved de indsatser, der kaldes akut-

funktionerne under kommunal sygepleje, jf. Sundhedsstyrelsens Kvalitets-

standarder for kommunale akutfunktioner, 2023.

Den foreslåede opdeling af den nuværende kommunale sygepleje vil med-

føre, at kommunerne fortsat vil have myndigheds- og finansieringsansvaret

for den almene kommunale sygepleje og regionerne for akutsygeplejen. En

opdeling af den nuværende kommunale sygepleje vil forventeligt bidrage

til, at myndighederne kan skabe grundlag for den faglige bæredygtighed i

den samlede kæde af sygeplejeindsatser, herunder sikre, at akutindsatsen

uden for sygehusene styrkes, samtidig med at der bibeholdes en faglig bæ-

redygtighed i den almene sygeplejeindsats i kommunerne. Den almene kom-

munale sygepleje vil også blive understøttet gennem rådgivning og sparring

fra den regionale akutsygepleje.

For så vidt angår opdeling af genoptræningsindsatsen foreslås det, at det

fremover vil være regionsrådet, der har myndigheds- og finansieringsan-

svar for genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering på speciali-

seret niveau. Rehabilitering på specialiseret niveau vil fremover udvides til

også at omfatte de mest specialiserede dele af genoptræning på avanceret

niveau.

Ved »genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering på specialise-

ret niveau« forstås specifikke niveauer af genoptræning efter udskrivning

fra sygehuset. Det er bl.a. genoptræningsindsatser, som er målrettet mindre

patientgrupper med specialiserede og komplekse behov, og som regionen

vil skulle visitere til. Behov for rehabilitering på specialiseret niveau ved

udskrivning fra sygehus vil f.eks. kunne omfatte borgere med behov for

UDKAST

flere forskellige indsatser efter sundhedsloven og anden lovgivning, som

en del af en bredere rehabiliteringsindsats. De to niveauer for genoptræ-

ning følger den opdeling, som allerede fremgår af bilag 1 i bekendtgørelse

nr. 918 af 22. juni 2018. Opgaveflytningen vil medføre, at Sundhedsstyrel-

sen vil skulle opdatere beskrivelsen af niveauerne for genoptræning, her-

under præcisere den faglige afgrænsning af bl.a. målgrupperne for genop-

træning på specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau.

Den foreslåede opdeling af genoptræning efter udskrivning fra sygehus vil

indebære, at regionsrådet får myndigheds- og finansieringsansvaret for de

patienter, som har behov for den mest specialiserede genoptræningsindsats

dvs. genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret

niveau. Kommunalbestyrelsen vil fortsat have myndigheds- og finansie-

ringsansvaret for de almene genoptræningsindsatser, dvs. almen genoptræ-

ning.

Udover den foreslåede opdeling af genoptræningsindsatserne foreslås øv-

rige dele af nuværende bestemmelse i sundhedslovens § 140 om genoptræ-

ning efter udskrivning fra sygehus i stk. 2-7 videreført, dog med en struk-

turmæssig justering, dels som følge af, at indholdet i gældende stk. 1 fore-

slås videreført i ny § 139 a, og dels for at bestemmelsens bemyndigelses-

bestemmelser vil blive delt op i selvstændige stykker for læsevenlighedens

skyld.

Der er således hensigten med dette lovforslags dele om opgaveflytning fra

kommuner til regioner at understøtte, at indsatserne vil kunne varetages på

et mere fagligt bæredygtigt grundlag som følge af regionernes størrelse. For

borgere, som udskrives med en genoptræningsplan til rehabilitering på spe-

cialiseret niveau og hvor indsatsen fremover vil være regionalt myndigheds-

ansvar, vil der i lighed med gældende regler, være krav om, at der skal til-

bydes en genoptræningsplan samt frit valg til genoptræning. Som led i ind-

førsel af sundheds- og omsorgspladser i regionerne, vil genoptræningsind-

satser kunne være en del af den sundhedsfaglige indsats, som varetages på

pladsen. Kommunens forpligtelse til at tilbyde genoptræning efter bestem-

melserne i den foreslåede § 139 a, vil indtræde efter afslutningen af borge-

rens ophold på pladsen.

De foreslåede ændringer i sundhedslovens afsnit IX om opgaveflytninger

vil forventeligt medføre, at regionerne vil kunne drage fordel af at være an-

svarlig for flere sundhedsopgaver med tilknytning til hinanden i forhold til

bedre planlægning og sammenhængskraft. Det kan for eksempel gøre sig

UDKAST

gældende for akutsygeplejen og den præhospitale indsats samt de patient-

rettede forebyggelsestilbud, som kan tænkes bedre sammen med patienter-

nes forløb i forlængelse af udredning på sygehuset og eventuel behandling i

for eksempel det almenmedicinske tilbud. Det ændrede opgaveansvar vil

forventeligt kunne bidrage positivt til at løse de udfordringer, der i dag ek-

sisterer, hvor gevinst og investering hidtil har været adskilt mellem forskel-

lige myndigheder, og som Sundhedsstrukturkommissionen for eksempel har

peget på som en barriere for, at regioner og kommuner prioriterer indsatser,

der kan forebygge unødige sygehusindlæggelser.

Som i dag vil der som følge af den foreslåede opgaveflytning fortsat skulle

være fokus på koordinering og samarbejde mellem kommuner og regioner.

I medfør af L 214 fremsat den 24. april 2025 om Regional forvaltningsmo-

del med sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg, sundhedsklynger,

sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres nuværende form, prak-

sisplaner, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet og nærhedsfi-

nansiering samt konsekvensændringer i flere love som følge af sammen-

lægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland m.v., vil de nye

sundhedsråd på regionsrådets vegne få en central rolle i at sikre det fort-

satte fokus på de lokale behov for nærhed og sammenhæng i opgaveløs-

ningen på tværs af kommuner og regioner. Sundhedsrådene vil skulle vare-

tage den umiddelbare forvaltning af regionernes sundhedsopgaver inden

for et afgrænset geografisk område. Det indebærer bl.a. det umiddelbare

politiske ansvar for strategi og planlægning af driften af sygehuse, lokal

planlægning af almenmedicinske tilbud og praksissektor samt de sund-

hedsopgaver, som flyttes fra kommunerne til regionerne, bl.a. ved udarbej-

delse af en nærsundhedsplan. Den kommunale repræsentation i sundheds-

rådene skal understøtte, at nærsundhedsplanen også indeholder et klart

kommunalt perspektiv på omstilling og udbygning af det nære sundheds-

væsen, herunder fokus på samarbejdet mellem regionale og kommunale

tilbud og indsatser. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.3.2 om nærsundheds-

planer i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I medfør af lov nr. L 213 fremsat d. 24. april 2025 om overgangen til en ny

sundhedsstruktur (overgangsloven) og efterfølgende ændringslovsforslag

kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om, at en kommune

varetager driftsopgaven på regionens vegne på de vilkår, som indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter.

UDKAST

Forslaget vil desuden indebære, at bl.a. bekendtgørelser, kvalitetsstandarder

og vejledninger om patientrettet forebyggelse, akutsygepleje, kommunal sy-

gepleje og genoptræning, som indeholder nærmere regler og vejledning om,

hvad de forskellige sundhedsindsatser indeholder, vil skulle opdateres.

Som følge af de foreslåede opgaveflytninger foreslås også justeringer i visse

overskrifter og overordnede bemyndigelsesbestemmelser om mulighed for

at udstede kvalitetsstandarder, som fremadrettet vil skulle omfatte både

kommuner og regionerne.

Idet de ovennævnte sundhedsydelser, patientrettet forebyggelse, akutsyge-

plejen samt genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering på speci-

aliseret niveau efter udskrivning fra sygehus, med dette lovforslag foreslås

flyttet fra kommuner til regioner foreslår Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

at den gældende bemyndigelseshjemmel til at udstede kvalitetsstandarder

justeres. Dels for at kunne afspejle i bemærkningerne til bestemmelsen,

hvordan kommuner og regioner kan omfattes af kvalitetsstandarder i forhold

til, at regionerne fremadrettet vil blive ansvarlige for visse sundhedsydelser

i det nære sundhedsvæsen, og dels for forbedrer bestemmelsen rent sprog-

ligt, idet det ikke fremgår af den gældende hjemmel, at det produkt, som kan

udstedes efter denne hjemmel, er kvalitetsstandarder.

Som følge af justeringer i bemyndigelsesbestemmelserne vil der skulle fo-

retages mindre tilpasninger i bekendtgørelse om kvalitetsstandarder.

For nærmere om bemyndigelsesbestemmelsen til at kunne udstede kvalitets-

standarder henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

3.1.3.2. Etablering af sundheds- og omsorgspladser

I overensstemmelse med Aftale om sundhedsreform 2024 foreslås det, at

ansvaret ophold og indsats for en større gruppe borgere med behov for en

sundhedsfaglig indsats, som i dag varetages på kommunale akutpladser og

hovedparten af alle øvrige midlertidige pladser, flytter til regionerne.

Regionsrådet vil være ansvarligt for at tilbyde ophold og indsats på sund-

heds- og omsorgspladser til personer, der har behov for et midlertidigt op-

hold for at modtage sundhedsfaglige indsatser, som ikke hensigtsmæssigt

kan tilrettelægges under ophold i eget hjem og heller ikke kræver sygehus-

indlæggelse. Målgruppen for sundheds- og omsorgspladser omfatter bor-

gere med somatisk sygdom og eventuelt samtidig psykisk lidelse, der har

UDKAST

behov for sundhedsfaglige indsatser som følge af f.eks. akut opstået syg-

dom, forværring af kendt sygdom eller komplekse pleje- og/eller behand-

lingsbehov, f.eks. efter udskrivelse fra sygehus.

Det foreslås, at regionsrådet får ansvaret for at levere og finansiere de sund-

hedsfaglige indsatser med et samlet rehabiliterende sigte, som borgerne har

behov for under opholdet. Regionerne vil desuden være ansvarlige for at

levere og finansiere den nødvendige pleje og omsorg, der indgår i den sam-

lede indsats, som borgeren skal modtage på sundheds- og omsorgsplad-

serne.

Der er er tale om en række sundhedsfaglige indsatser som f.eks. observation,

pleje og/eller behandling, genoptræning og basal palliation, der tilsammen

har et rehabiliterende sigte. Formål med indsatserne er at forbedre, vedlige-

holde eller forsinke forringelse af borgerens fysiske og kognitive funktioner.

Indsatsen kan både være forebyggende for sygehusindlæggelser og opføl-

gende efter en indlæggelse. Hensigten er ikke, at indsatserne skal kræve sy-

gehuskompetencer eller specialiseret hospitalsudstyr, da sådanne tilfælde

skal håndteres på sygehus.

Målgruppen for sundheds- og omsorgspladser og deres samlede behov for

sundhedsfaglige indsatser tilsiger, at der tilknyttes lægefaglige kompetencer

med henblik på tæt og løbende justering af indsatser og behandlingsplan.

Regionerne har ikke ansvar for at levere sundhedsindsatser, som ikke er re-

lateret til formålet med opholdet på en sundheds- og omsorgsplads. Regio-

nerne ansvar omfatter derfor ikke f.eks. tandpleje, socialtandpleje eller be-

handling for alkoholmisbrug, der falder uden for det sundhedsfaglige formål

med opholdet.

En tidlig og løbende koordinering og informationsudveksling mellem region

og kommune er afgørende for at sikre sammenhæng i borgerens forløb og

forberede relevante kommunale indsatser efter ophold på en sundheds- og

omsorgsplads. Dette styrker overgangen for borgeren og mindsker risikoen

for genindlæggelse på sygehus. Medarbejdere på sundheds- og omsorgs-

pladser skal også koordinere med borgerens almen medicinske tilbud, når

det er relevant.

Regioner og kommuner skal blandt andet være særlig opmærksomme på at

skabe sammenhængende og koordinerede forløb for borgere, der vurderes

at kunne have behov for plejebolig m.v. Det kan også være relevant for

UDKAST

nogle borgere at modtage socialfaglige indsatser fra kommunen under et op-

hold på en sundheds- og omsorgsplads, hvis de f.eks. har sociale udfordrin-

ger, der kræver støtte samtidig med deres sundhedsfaglige behandling.

Det foreslås, at regionsrådet vil kunne tilvejebringe tilbud om ophold ved at

etablere tilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med

andre regionsråd, kommunalbestyrelser eller private institutioner.

Andre regionsråd, kommunerne og private institutioner skal med understøt-

telse af regionen kunne leve op til relevante krav for sundheds- og omsorgs-

pladser, herunder for krav der følger af kommende kvalitetsstandarder for

sundheds- og omsorgspladser. Regionerne har det overordnede ansvar for

opgavevaretagelsen på de nye sundheds- og omsorgspladser, også i tilfælde

hvor driften er udlagt til andre aktører. Det indebærer, at regionerne skal

sikre, at kvaliteten af tilbuddene lever op til både lovgivningsmæssige krav

og standarder for området.

[ISM ved at afklare de nærmere rammer i forhold til udbudsreglerne.]

Det er regionen, der vil skulle tildele ophold på en sundheds- og omsorgs-

plads på baggrund af en konkret sundhedsfaglig helhedsvurdering af, om

den enkelte person er i målgruppen for tilbuddet. I helhedsvurderingen skal

det primære kriterium være det sundhedsfaglige behov, som kan omfatte

sundhedsfaglige indsatser som observation, pleje og/eller behandling, gen-

optræning og basal palliation. Det er i den forbindelse et afgørende princip

for ophold på pladserne, at borgerens sundhedsfaglige behov fordrer adgang

til lægefaglige kompetencer, herunder at borgernes behov afgør adgangen

til specialistkompetence. Derudover skal øvrige forhold, der kan påvirke

muligheden for tilrettelæggelsen af indsatsen under ophold i eget hjem, også

tages i betragtning.

Samtidig skal f.eks. sygehusafdelinger, den kommunale sygepleje og al-

menmedicinske tilbud kunne henvise borgere til de medarbejdere eller den

enhed, der har ansvaret for tildeling af ophold, med henblik på en konkret

sundhedsfaglig helhedsvurdering af borgerens behov for ophold på en sund-

heds- og omsorgsplads.

Med de foreslåede regler omfatter målgruppen f.eks. ikke borgere, der pri-

mært har behov for helhedspleje efter ældreloven eller personlig pleje og

praktisk hjælp efter serviceloven. Målgruppen omfatter f.eks. heller ikke

borgere, der primært har behov for socialfaglige indsatser, og som derfor

UDKAST

skal modtage kommunal støtte fremfor ophold på sundheds- og omsorgs-

pladser for at sikre kontinuitet i deres indsatser.

Regionen kan vælge at indgå aftale med en anden region eller kommune,

der driver sundheds- og omsorgspladser på vegne af regionen, om at den

anden region eller kommunen kan tildele ophold på pladserne. Regionen har

tilsynsansvaret, når tildelingen af ophold på sundheds- og omsorgspladser

overlades til en kommune eller anden region, og skal blandt andet sikre, at

tildelingen af ophold sker i overensstemmelse gældende kvalitetsstandarder.

[ISM ved at afklare de nærmere rammer i forhold til udbudsreglerne.]

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren får hjemmel til at fastsætte

nærmere regler om sundheds- og omsorgspladser.

Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte nærmere regler om

tilrettelæggelse og varetagelse af genoptræningsforløb for patienter, som

udskrives fra sygehus med et lægefagligt begrundet behov for genoptræ-

ning, herunder koordinering under ophold på en sundheds- og omsorgsplads

og i overgangen til eget hjem. Den kan desuden anvendes til f.eks. at fast-

sætte regler ved uenighed mellem region og kommune om ansvarsfordeling

i relation til sundheds- og omsorgspladser samt til regulering af aftaler om

drift af sundheds- og omsorgspladser mellem regioner og andre leverandø-

rer.

[ISM ved at afklare de nærmere rammer i forhold til udbudsreglerne.]

Der vil desuden kunne fastsættes kvalitetsstandarder i medfør af den fore-

slåede § 118 b om indsatser på sundheds- og omsorgspladserne.

Sundhedsstyrelsen vil således kunne fastsætte forpligtende kvalitetskrav og

kvalitetsanbefalinger om blandt andet kapacitet, udstyr og sundhedsfagligt

indhold, som vil blive beskrevet i en kommende kvalitetsstandard for sund-

heds- og omsorgspladser hjemlet i sundhedslovens § 118 b.

Der vil som en del af kvalitetsstandarderne blive udarbejdet en nærmere be-

skrivelse af karakteristika ved målgruppen for pladserne og indsatserne som

led i en tydeligere afgrænsning af, hvornår i et forløb, det kan være relevant

at visitere til en plads og tilsvarende afslutte opholdet.

UDKAST

Kvalitetsstandarderne vil blandt andet også indeholde beskrivelse af be-

handlingsansvaret under ophold på sundheds- og omsorgspladser. Det for-

ventes yderligere, at standarderne vil beskrive relevante lægefaglige speci-

aler i forhold til fx sparring og rådgivning i forhold til at kunne imøde-

komme borgernes forskellige behov ifm. ophold på sundheds- og omsorgs-

pladser. Der kan f.eks. være brug for kompetencer inden for det almene me-

dicinske eller geriatrisk speciale for at kunne håndtere komplekse pleje-

og/eller behandlingsbehov hos ældre borgere med medicinske problemstil-

linger. I visse tilfælde kan der f.eks. også være behov for let adgang til psy-

kiatriske specialistkompetencer.

Kvalitetstandarderne vil bl.a. også omfatte overordnede overvejelser vedrø-

rende planlægningen af de kommunale indsatser, der skal finde sted efter

afsluttet ophold, fx for borgere med fortsat behov for genoptræning, herun-

der efter genoptræningsplan. Kvalitetsstandarderne udarbejdes med inddra-

gelse af relevante aktører og eksisterende fagligt vidensgrundlag.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet planlægger i kommende lovforslag at

fastsætte nærmere regler om en række forhold angående sundheds- og om-

sorgspladser, der også følger af Aftale om Sundhedsreform 2024 mellem

regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokra-

terne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale

Venstre.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventer i et andet kommende lovforslag

at etablere en særskilt afregningsordning i relation til sundheds- og omsorgs-

pladserne. Formålet med ordningen er at understøtte, at kommunerne har et

medansvar for patienterne, der opholder sig på pladserne, og at disse kom-

mer hjem, når det kan lade sig gøre med den fornødne kommunale hjælp og

omsorg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventer i et andet kommende lovforslag

at fastsætte regler om frit valg til regionale sundheds- og omsorgspladser.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil derudover som led i implementerin-

gen af sundhedsreformen, og som følge af samarbejdsprogrammet på det

regionale område, foretage et generelt eftersyn af befordringsreglerne i

sundhedsloven. Eftersynet skal også tage højde for behovet for befordring

til og fra de kommende regionale sundheds- og omsorgspladser.

3.2. Regional medfinansiering af kommunale sundhedsopgaver

UDKAST

3.2.1. Gældende ret

Der er ikke i gældende lovgivning generelle regler om, at et regionsråd kan

yde økonomiske tilsagn til varetagelsen af kommunale sundhedsopgaver.

I gældende lovgivning kan regionsrådene dog i medfør af § 239 i sundheds-

loven indgå aftale med kommunalbestyrelser om betaling for personer, der

henvises til kommunale tilbud som alternativ til sygehusindlæggelse, hvil-

ket dog indebærer, at regional betaling for kommunale sundhedsydelser er

formålsbegrænset til at mindske antallet af sygehusindlæggelser.

Det kan ligeledes nævnes, at et regionsråd i medfør af § 78, stk. 3-8, kan

samarbejde med offentlige myndigheder (herunder kommunalbestyrelser)

om løsningen af fælles opgaver efter afsnit VI, XI, XII og XIV-XVI og op-

gaver, der har tilknytning hertil, og som regionsrådet lovligt kan varetage

efter anden lovgivning. Regionsrådet kan i den forbindelse påtage sig de

forbundne udgifter. Bestemmelserne er dog formålsbegrænsede til fælles

opgaveløsning.

3.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Sundhedsstrukturkommissionen har i deres afrapportering af juni 2024 blot-

lagt en række koordinationsudfordringer mellem den kommunale og regio-

nale sundhedssektor. Blandt andet fremhæver de, at regionerne under den

nuværende sundhedsstruktur har begrænset tilskyndelse til at stille ressour-

cer, herunder økonomiske ressourcer, til rådighed for det nære kommunale

sundhedsvæsen. Samtidigt påpeger de en risiko for, at kommunerne under-

investerer i aktivitet, der ud fra en samlet vurdering ellers er hensigtsmæs-

sig.

I aftale om sundhedsreform 2024 mellem regeringen, Danmarksdemokra-

terne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Ven-

stre er det aftalt, at der etableres 17 lokale sundhedsråd. For at understøtte,

at sundhedsindsatser på tværs af regioner og kommuner bindes bedre sam-

men til gavn for borgerne, er det bl.a. aftalt, at sundhedsrådene skal udmønte

en årlig økonomiske ramme til kommunale sundhedsindsatser. Den økono-

miske ramme skal styrke de allerede eksisterende kommunale sundhedstil-

bud eller anvendes til etablering af helt nye indsatser i kommunerne, og hen-

sigten er at sikre en bedre lokal sammenhæng mellem de kommunale og

regionale sundhedstilbud, herunder sygehusbehandlingen, så førnævnte ko-

ordinationsudfordringer fremover kan imødegås i større grad.

UDKAST

Det er et nybrud, at regionsrådene skal modtage økonomiske rammer, de

efterfølgende skal udmønte til kommunerne med henblik på at styrke kom-

munale sundhedsydelser. Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det i den

forbindelse afgørende, at udmøntningen foregår på en måde, der understøt-

ter, at kommunerne fortsat har det entydige ansvar for varetagelsen af de

kommunale sundhedsydelser, således at muligheden for at placere såvel po-

litisk og juridisk ansvar for varetagelsen af sundhedsopgaver fastholdes -

trods et større samarbejde om indsatser mellem kommuner og regioner.

Samtidig vurderes det afgørende, at udmøntningen understøtter et fælles

ejerskab af, at indsatser i det samlede sundhedsvæsen tilrettelægges med øje

for at sikre større sammenhæng til gavn for borgere og patienter.

Efter de gældende regler kan regionsrådene ikke yde betaling til kommunale

sundhedsindsatser med henblik på at understøtte sammenhængen mellem

sundhedstilbud i kommuner og regioner. Det er på den baggrund Indenrigs-

og Sundhedsministeriets samlede opfattelse, at der er behov for at udvide

den nuværende ordning.

Det er samtidig Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at udmønt-

ningen skal balancere hensynet til at sikre kommunal tilskyndelse til at in-

vestere i egne sundhedsopgaver med hensynet til ikke at binde kommuner-

nes prioriteringsrum på tværs af områder unødigt. Den foreslåede ordning

for udmøntningen beskrives i afsnit 3.2.3.1.

Det følger af Aftale om sundhedsreform 2024, at sundhedsrådene udrustes

med en investeringsmotor målrettet kommunale indsatser, hvoraf 0,6 mia.

kr. er prioriteret til implementering af nationale tværgående kvalitetsstan-

darder i kommunerne.

Det følger af reformaftalen, at ”kommunerne og de nye sundhedsråd skal

sørge for at tilpasse de overordnede krav til de lokale forhold, så implemen-

teringen sker ud fra lokale hensyn”. Samtidig er det

ministeriets vurdering,

at kvalitetsstandarder skal udmøntes med en vis statslig styring ift. den kon-

krete implementering i de enkelte kommuner, da eksempelvis kvalitetsstan-

darden målrettet almen sygepleje

og basal palliation skal skabe ”mere ens-

artet” basal palliation tæt på borgerne.

Den statslige styring med løft af kvaliteten via kvalitetsstandarder er i dag i

overensstemmelse med hensynet til entydigt opgaveansvar, da indenrigs- og

sundhedsministeren aftaler økonomi og vilkår vedr. implementering med

UDKAST

den relevante forhandlingsorganisation, hvorefter kommunerne og regio-

nerne alene er ansvarlige for implementeringen af de dele af indsatsen, som

hører under deres ansvarsområde. Ved udmøntning af kvalitetsstandarder

via sundhedsrådene er det ministeriets vurdering, at der ville være risiko for,

at ansvaret vil være uklart placeret, da det følger af Aftale om sundhedsre-

form 2024, at sundhedsråd og kommuner sammen skal tilpasse indsatserne

efter lokale forhold.

I det tilfælde, hvor en kommune og et sundhedsråd ikke kan blive enige om

at indgå aftale om implementeringsvilkårene, fx i tilfælde af uenighed om

de finansielle vilkår, kan der opstå uklarhed om, hvorvidt det er kommu-

nerne eller regionerne, der i sidste ende har ansvaret for, at borgere i den

pågældende kommune ikke kan modtage sundhedsbehandling i overens-

stemmelse med de bindende standarder eller kvalitetskrav.

Det er således ministeriets vurdering, at kvalitetsstandarder i sin nuværende

bindende form ikke vil kunne implementeres/udmøntes via sundhedsrådene

uden, til en vis grad, at kompromittere hensynet til entydigt ansvar for vare-

tagelse af kommunale sundhedsydelser. Samtidig vurderes det ikke muligt

at afvige fra hensynet til at placere entydigt ansvar for opgavevaretagelsen

og implementeringsansvaret.

Derfor er det ministeriets vurdering, at der skal fastsættes en alternativ mo-

del for kvalitetsstandarder til brug for sundhedsrådenes udmøntning af de

nye nationale tværgående kvalitetsstandarder. Denne model beskrives i af-

snit 3.2.3.2.

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.2.3.1. Aftaler om regional medfinansiering af kommunale sund-

hedsindsatser

I overensstemmelse med Aftale om sundhedsreform 2024, foreslås det, at

regionsrådene fremover kan indgå aftaler med en eller flere kommunalbe-

styrelser om at yde økonomiske tilsagn til medfinansiering af de kommunale

sundhedsopgaver.

Ordningen skal understøtte, at regionsråd og kommunalbestyrelser gennem

aftaler kan styrke de nære kommunale sundhedstilbud og skabe mere sam-

menhæng i sundhedsydelserne på tværs af de kommunale og regionale op-

gaveområder.

UDKAST

Det foreslås, at der indsættes en § 118 c, stk. 1, hvorefter et regionsråd efter

aftale med en eller flere pågældende kommunalbestyrelser kan medfinan-

siere kommunale sundhedsopgaver, som er henlagt til kommunerne efter

sundhedslovens kapitel 34-41. Det indebærer, at regionsrådene ikke kan yde

økonomiske tilsagn til varetagelsen af kommuners varetagelse af sundheds-

opgaver uden forudgående aftale herom.

Bestemmelsen skal understøtte, at regioner og kommuner kan tage fælles

ansvar for løft af de kommunale sundhedsopgaver. Samtidig skal en aftale-

baseret udmøntning understøtte, at det entydige ansvar for den konkrete va-

retagelse af kommunale sundhedsopgaver fortsat påhviler kommunerne, så-

ledes at borgerne har mulighed for at placere et politisk ansvar for vareta-

gelsen af konkrete opgaver i kommunerne. Dette understøttes, idet regions-

rådene alene kan medfinansiere kommunale sundhedsopgaver efter aftale

med pågældende kommunalbestyrelser, og da det kommunale ansvar for va-

retagelse og drift af konkrete sundhedsopgaver også omfatter eventuelle

kontraktuelle eller aftalebaserede ansvar.

Den foreslåede § 118 c, stk. 1, vil også betyde, at der eksempelvis kan indgås

aftale om løft af forebyggelse igennem kommunale skoleindsatser og fri-

tidsområdet, der kan understøtte, at børn får en sundere opvækst som be-

skrevet i sundhedslovens

kapitel 36,

ligesom sygeplejeindsatser efter sund-

hedslovens § 138 kan omfattes af aftaler f.eks. i forhold til styrkelse af sy-

geplejen blandt de ældre medicinske patienter. Andre eksempler på rele-

vante indsatser kan være en styrkelse af det basale palliative område, så æl-

dre borgere i højre grad kan opleve en værdig død i kendte omgivelser, eller

en styrkelse af sundhedsindsatserne på bosteder og andre dele af socialpsy-

kiatrien i kommunerne også som led i den kommunale sygepleje efter sund-

hedslovens § 138.

At regionsrådene med den foreslåede bestemmelse i § 118 c, stk. 1 kan indgå

aftale med enkeltkommuner indebærer som udgangspunkt, at regionsrådene

ikke er forpligtede til at indgå aftaler med alle kommunerne om økonomiske

tilsagn for varetagelse af kommunale sundhedsopgaver. Regionsrådene mø-

des heller ikke med en konkret forpligtelse til at udmønte de politisk afsatte

økonomiske rammer målrettet til kommunale indsatser i aftale om sund-

hedsreform 2024 efter en bestemt fordeling mellem kommunerne. Dog gæl-

der en undtagelse herom for så vidt angår midlerne til kvalitetsstandarder,

som nærmere beskrevet i afsnit 3.2.3.2.

UDKAST

Dette skal ses i lyset af, at regionsrådene skal have mulighed for at rejse

forskelligartede økonomiske tilsagn og ledsagende krav til forskellige kom-

muner, der i vidt omfang også har forskelligartede sundhedsindsatser, poli-

tiske interesser og kvalitet i sundhedsydelserne. Således vil de konkrete løft

af hver enkelt kommunes sundhedsopgaver afhænge af de konkrete priori-

teringer, der måtte gøre sig gældende i de respektive sundhedsråd og regi-

onsråd, og de aftaler, der indgås mellem de specifikke kommunalbestyrelser

og regionsråd.

Det er intentionen, at de enkelte regionsråd og kommunalbestyrelser skal

tilrettelægge aftaleprocessen og aftalens form på en måde, der tilgodeser

begge parters løbende samarbejde og relevante interne driftshensyn, herun-

der hensynet til at mindske afledt administration. Det forudsættes i den for-

bindelse, at regionsråd og kommunalbestyrelser kan indgå aftaler om lang-

sigtet kapacitetsopbygning i tråd med sundhedsreformens intentioner om

omstilling af sundhedsvæsenet. Der kan heri også indgå midlertidige løft fx

ifm. udvikling og afprøvning af nye indsatser.

Af hensyn til særligt stabiliteten i de kommunale driftsopgaver er det desu-

den centralt, at regionsråd og kommunalbestyrelser i de enkelte aftaler tager

stilling til tidsperioden for det økonomiske tilsagn. Endvidere er det centralt,

at der også tages konkret stilling til eventuelle bindingsperioder i de respek-

tive aftaler samt rammerne for parternes mulighed for at ophæve tilsagnet,

således at der er klarhed om betingelserne med betydning for den kommu-

nale driftsopgave på sundhedsområdet. Hermed forstås også, at der fra stats-

ligt hold ikke fastsættes nogen begrænsning på tidsperioden for de enkelte

tilsagn. Det er således op til aftaleparterne at fastsætte rammerne for tilsag-

nene.

Der lægges op til, at aftaler om udmøntning for det efterfølgende budgetår

skal søges indgået senest 1. april af hensyn til den kommunale budgetlæg-

ning.

Det foreslås i § 118 c, stk. 2, at et regionsråd kan indgå nærmere aftale med

en eller flere kommunalbestyrelser om betingelserne for økonomiske tilsagn

i medfør af § 118 c, stk. 1, herunder opstille konkrete implementeringskrav

til kommunernes sundhedsopgaver. Hermed forstås, at der kan stilles krav

om niveauet for fx faglighed og kvalitet i opgaveløsningen.

UDKAST

Dette betyder, at et regionsråd alene kan rejse konkrete krav til indholdet og

varetagelsen af kommunale sundhedsopgaver efter aftale med den eller de

pågældende kommunalbestyrelser.

Det forudsættes, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne igennem afta-

lerne har vid mulighed for at definere rækkevidden og karakteren af de kon-

krete betingelser og implementeringskrav. Imidlertid skal disse være direkte

relateret til den konkrete sundhedsopgave, der aftales at give økonomisk til-

sagn til varetagelsen af. I forlængelse heraf bemærkes det, at tilsagnskrav

ikke kan omfatte en låsning af kommunale udgiftsniveauer.

Forslaget vil betyde, at et regionsråd eksempelvis kan aftale med en eller

flere kommunalbestyrelser at medfinansiere kommunale sundhedsopgaver

mod betingelser om, at der ikke sker en samtidig udhuling af direkte relate-

rede kommunale sundhedsopgaver. Dette skal understøtte, at aftalerne par-

terne imellem skaber reelle løft af kvaliteten i de kommunale indsatser på

sundhedsområdet.

Det vil også betyde at et regionsråd, efter aftale med en eller flere kommu-

nalbestyrelser, kan yde tilsagn til etablering af en sundhedsindsats i kom-

munerne mod betingelse om implementeringskrav i indsatser, der har di-

rekte tilknytning til den nye indsats.

Det forudsættes, at parterne skal sikre proportionalitet mellem tilsagnets

størrelse og kravenes omfang og rækkevidde, herunder så aftalerne ikke bin-

der kommunernes mulighed for prioriteringer på tværs af opgaveområder

unødigt. I kraft af, at kommunerne har driftsansvaret for varetagelsen af

egne sundhedsydelser, herunder også eventuelle kontraktuelle ansvar, for-

udsættes det, at kommunerne har et medansvar for at sikre proportionalitet

mellem tilsagnets størrelse og de aftalte implementeringskrav.

Regionsrådet og kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte, at specifikke til-

sagn kan ophæves, hvis implementeringskravene ikke efterleves, så længe

rammerne herfor indgår i den konkrete aftale for tilsagnet.

Endelig foreslås det i 118 c, stk. 5, at regionsrådet kan medfinansiere kom-

munale anlægsinvesteringer på det kommunale sundhedsområde. Bestem-

melsen udmønter intentionen fra aftale om sundhedsreform 2024, hvor der

er afsat 3,5 mia. kr. til investering i bedre fysiske rammer for lokale sund-

hedshuse mv. Det forudsættes, at den nærmere fordeling af de afsatte midler

UDKAST

til investeringer i bedre fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser fast-

sættes af indenrigs- og sundhedsministeren ud fra en statslig fordelingsmo-

del, som fordeler flest midler til sundhedsråd med størst patienttyngde, som

beregnes ud fra demografiske, socioøkonomiske og helbredsmæssige karak-

teristika, og store afstande.

Det forudsættes, at midlerne kan anvendes til regional medfinansiering af

alle kommunale anlægsprojekter, som i varierende grad leverer sundheds-

ydelser til kommunernes borgere. Hermed forstås det, at midlerne kan bru-

ges til at finansiere anlægsprojekter hvor der er samproduktion af flere typer

kommunale ydelser, så længe at der også produceres sundhedsydelser.

Bestemmelsen om medfinansiering af kommunalt anlæg omfattes ikke af de

samme styringsmekanismer, som gør sig gældende for udmøntning af mid-

ler til investeringer i den kommunale drift, jf. 118 c stk. 1 og 2.

3.2.3.2. Nationale kvalitetsstandarder i sundhedsrådene

Det forudsættes, at rammerne for udmøntningen af nye nationale tværgå-

ende kvalitetstandarder i sundhedsrådene fastlægges i aftaler med KL og

Danske Regioner. Det skal bl.a. bidrage til, at implementeringen af kvali-

tetsstandarderne kan ske inden for de økonomiske fastsatte rammer til sund-

hedsrådene.

Kvalitetsstandarderne vil bestå af en blanding af både bindende krav til

kommunale indsatser og en række ikke-bindende anbefalinger, der kan til-

vælges lokalt og implementeres efter lokale hensyn. [En del af rammen til

kvalitetsstandarder fordeles til kommunerne efter en centralt aftalt forde-

lingsnøgle, som baserer sig på kommunernes indbyggertal samt tager højde

for kommunens patienttyngde og alderssammensætning.] Disse kobles til de

bindende krav til kommunale indsatser i kvalitetsstandarderne. Den reste-

rende del af midlerne til kvalitetsstandarder udmøntes efter den beskrevne

aftalebaserede model med en kobling til anbefalingerne i kvalitetsstandar-

derne uden bindinger på fordelingen mellem kommuner.

3.3. Fastsættelse af minimumsrammer til sundhedsrådene målret-

tet til kommunale indsatser

3.3.1. Gældende ret

UDKAST

Der er ikke i gældende lovgivning regler om minimumsrammer målrettet til

kommunale indsatser i regionsrådene eller i de respektive sundhedsråd, her-

under regler om fordeling mv.

3.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Det følger af aftale om sundhedsreform 2024, at rammen målrettet til kom-

munale indsatser fordeles til de fire kommende regioner på baggrund af for-

delingen af bloktilskuddet til det regionale sundhedsområde. Samtidig føl-

ger dog, at de økonomiske delrammer til kommunale indsatser skal fordeles

mellem sundhedsrådene efter en statsligt fastsat fordeling, således at denne

tager højde for forskelle i patienttyngde og demografi.

Det vurderes afgørende, at man fra statsligt hold og i forbindelse med f.eks.

nye nationale politiske aftaler på sundhedsområdet kan prioritere nye inve-

steringer i sundhedsrådenes investeringsmotor, der tager udgangspunkt i

samme principper for udmøntning og fordeling mellem regioner og de un-

derliggende sundhedsråd.

Samtidig er det hensigten med aftale om sundhedsreform 2024, at regions-

rådene kan omprioritere økonomiske rammer fra sygehusdriften til nære

indsatser, herunder til nære kommunale indsatser, for at understøtte omstil-

lingen til det nære sundhedsvæsen lokalt.

Det vurderes derfor, at den foreslåede regulering skal indeholde fornøden

fleksibilitet til, at der på den ene side kan fastsættes klare rammer for de

allerede afsatte økonomiske prioriteringer til kommunale sundhedsindsat-

ser, herunder fordelingen af disse rammer mellem sundhedsråd, samtidig

med at investeringsniveauet kan forøges efterfølgende som led i enten nati-

onale eller regionale politiske prioriteringer.

I lyset heraf vurderes det centralt, at de økonomiske rammer målrettet til

kommunale indsatser, der er blevet prioriteret med aftale om sundhedsre-

form 2024, og eventuelle ændringer i den overordnede økonomiske ramme

skal fastsættes centralt, samtidig med at regionsrådene hver især skal have

mulighed for at reservere flere midler til kommunale indsatser som led i

regionale politiske prioriteringer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har gjort overvejelser om, hvorvidt det

enkelte regionsråds eventuelle omprioritering af midler fra drift af sygehus-

væsenet til det nære kommunale sundhedsvæsen skal følge den nationalt

fastsatte fordeling af den økonomiske ramme mellem sundhedsrådene. En

UDKAST

sådan forpligtelse kunne retfærdiggøres under hensyn til at sikre, at midler

inden for hver region reelt fordeles efter lokale forskelle i patienttyngde og

demografi. Imidlertid vil en sådan tilgang også kunne mindske incitamentet

i de enkelte regioner til at udbygge det nære sundhedsvæsen, da en sådan

løsning begrænser regionsrådets mulighed for at prioritere supplerende løft

i tilfælde af lokale behov.

Der har yderligere været overvejelser om, hvorvidt midlerne målrettet til

kommunale indsatser skal kunne anvendes på løft af regionale sundhedsop-

gaver, såfremt kommunerne indvilger heri og i overensstemmelse med hen-

sigten i aftale om sundhedsreform 2024.

I den forbindelse er det ministeriets opfattelse, at modellen bør indrettes så-

ledes, at der ikke er mulighed for, at regionsrådet kan indgå aftaler med få

eller en enkelt kommune om at anvende midlerne til regional drift på be-

kostning af en eller flere øvrige kommuner i sundhedsrådets område. Her-

med forstås en situation, hvor regionsrådet undlader at indgå aftale med en

eller flere kommunalbestyrelser i sundhedsrådets område, for i stedet at

indgå en større aftale med eksempelvis en enkelt kommune og samtidig af-

tale et regionalt løft på bekostning af de øvrige kommuner. Det vurderes

derfor mest hensigtsmæssigt at indrette ordningen således, at alle kommu-

nalbestyrelser i et givent sundhedsråd skal indvilge i eller indgå konkret af-

tale om, at midlerne målrettet til kommunale indsatser anvendes på løft af

regionale sundhedsopgaver.

I forlængelse heraf, har ministeriet overvejet, om der skulle anlægges en

udvidet fortolkning af § 118 c, stk. 4, således at en kommunalbestyrelse

kunne indgå aftale om, at midlerne til kommunale indsatser ikke alene

kunne bruges til finansiering af regionale sundhedsopgaver, men også gav

muligheden for regionale varetagelse af sundhedsopgaver, der alene er hen-

lagt til kommunerne efter sundhedslovens kapitel 34-41. Det er ministeriets

vurdering, at bestemmelsen i § 118 c, stk. 4 ikke bør regulere det overord-

nede regionale opgaveområde, hvorfor bestemmelsen alene bør sigte mod

at give mulighed for at løfte regionale sundhedsopgaver, som regionerne i

øvrigt må varetage i medfør af gældende lovgivning.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 118 c, stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren årligt fast-

sætter minimumsrammer målrettet til kommunale indsatser for hvert sund-

hedsråd, som regionsrådene er forpligtet til at reservere til sundhedsrådene

med henblik på medfinansiering af kommunale sundhedsopgaver.

UDKAST

Det er hensigten, at fastsættelsen af minimumsrammeniveauerne for de en-

kelte sundhedsråd vil ske i overensstemmelse med den samlede økonomiske

prioritering til kommunale indsatser som aftalt i aftale om sundhedsreform

2024 samt efterfølgende ændringer heri.

Med minimumsrammer forstås, at regionsrådene som led i en politisk prio-

ritering kan reservere en større delramme målrettet kommunale indsatser til

de enkelte sundhedsråd, end det fastsættes af indenrigs- og sundhedsmini-

steren.

Dette vil indebære, at et regionsråd kan omprioritere økonomiske rammer

fra det specialiserede sygehusområde område til det nære kommunale sund-

hedsvæsen, og at regionsrådene efter øvrige gældende regler kan fordele

forøgede rammeniveauer frit mellem sundhedsrådene.

Det forudsættes, at den samlede ramme målrettet til kommunale indsatser i

aftale om sundhedsreform 2024 samt efterfølgende ændringer heri fordeles

til de fire regioner fra 2027. Fordelingen vil som udgangspunkt basere sig

på fordelingen af bloktilskuddet til det regionale sundhedsområde.

Det forudsættes endvidere, at fordelingen af rammerne målrettet til kommu-

nale indsatser fordeles mellem sundhedsrådene inden for hver region efter

en model, der fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren. Det forudsæt-

tes, at fordelingen fastsættes og bekendtgøres årligt. Det forudsættes, at der

bekendtgøres en foreløbig fordeling i starten af året, som skal danne basis

for de aftaler der skal indgås inden d. 1. april. Herefter vil den endelige for-

deling blive meldt ud med den årlige tilskudsmelding.

Fordelingsmodellen til brug for fastsættelse af de konkrete minimumsram-

mer til sundhedsrådene inden for hver region vil tage højde for sundhedsrå-

denes patienttyngde og demografiske sammensætning, og vil tage udgangs-

punkt i den nationale fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud. Det

forudsættes i tillæg hertil, at der implementeres korrektioner i fordelings-

modellen, herunder med henblik på at tage hensyn til, at udgifter til kom-

munale sundhedsopgaver kan variere med særegne demografiske karakteri-

stika.

Det foreslås i § 118 c, stk. 4, at de økonomiske minimumsrammer kan prio-

riteres til finansiering af regionale indsatser, såfremt alle kommunalbesty-

relser under et givent sundhedsråd indgår aftale med regionsrådet herom, og

UDKAST

forudsat at der er tale om sundhedsopgaver, regionerne må varetage efter

gældende lovgivning i øvrigt.

Forslaget vil indebære, at i et sådan tilfælde, så vil regionsrådet forsat have

det entydige ansvar for den konkrete regionale opgavevaretagelse. Det for-

udsættes desuden, at de i øvrigt beskrevne regler og hensyn for aftaleindgå-

else mellem kommunalbestyrelser og regionsråd også gør sig gældende i

disse tilfælde, hvilket indebærer at pågældende kommunalbestyrelse og re-

gionsråd eksempelvis kan fastsætte nærmere rammer for såvel tidsperioden

for tilsagnet og betingelser for eventuel ophævelse af tilsagnet på lige fod

med aftaler om medfinansiering af kommunale sundhedsopgaver.

3.4. Statsligt tilskud til [nær sundhed] og understøttelse af kom-

munalt og regionalt samarbejde

3.4.1. Gældende ret

Der er ikke i gældende lovgivning hjemmel til, at der kan gives statsligt

øremærket tilskud til [nær sundhed] til regionerne, som målrettes til at fi-

nansiere aftaler mellem regionsråd og kommunalbestyrelser om løft af kom-

munale indsatser, herunder at der kan fastsættes regler om revision, forde-

ling, udbetaling og tilbagebetaling m.v. i forbindelse med tilskuddet.

3.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at der til understøttelse

af aftaler i medfør af § 118 c, stk. 1-4, er behov for at etablere en styrings-

mekanisme for det statslige tilskud til [nær sundhed], der skal understøtte,

at tilskuddet øremærkes løft af kommunale sundhedsindsatser og under-

støtte kommunalt og regionalt samarbejde. Dette skal ses i lyset af, at ord-

ningen bør indrettes på en måde, som understøtter, at den kommunale til-

skyndelse til at investere i og udvikle egne sundhedsindsatser fastholdes,

ligesom det er vigtigt, at ordningen understøtter den regionale interesse i

vedvarende udbygning af nære tilbud i kommunerne.

Ministeriet har på baggrund af disse overordnede hensigter med den aftale-

baserede model haft en række overvejelser om den mest hensigtsmæssige

indretning af styringsmekanismen. I det omfang, at tilskuddet til [nær sund-

hed] har gennemslag på regionernes driftsloft for sundhedsudgifter, vil det

som udgangspunkt være muligt for regionerne at anvende tilskuddet til at

afholde egne udgifter finansieret af egne likvide beholdninger. Derfor har

der været gjort nøje overvejelser om, hvordan det kan understøttes, at tilskud

til [nær sundhed] til regionerne til dækning for de fastsatte minimumsram-

UDKAST

mer til aftaler om løft af kommunale sundhedsopgaver faktisk anvendes ef-

ter hensigten. Det vurderes nødvendigt at etablere en mekanisme, som kan

understøtte dette. Det foreslås, at der etableres en statslig styringsmeka-

nisme rettet mod betingelser om tilbagebetaling af det øremærkede tilskud i

tilfælde af manglende udmøntning.

En sådan mekanisme kan indebære, at indenrigs- og sundhedsministeren får

bemyndigelse til at fastsætte vilkår for anvendelse og fordeling mellem

sundhedsråd af rammen, krav om revision samt tilbagebetaling af uforbrugte

midler. I forlængelse kan den autoriserede regionale kontoplan i Budget- og

regnskabssystemet for regioner indrettes på en sådan måde, at udmøntnin-

gen af de konkrete midler til kommunerne fremgår i såvel budgetter og regn-

skab.

Desuden har ministeriet haft overvejelser om, at der i forbindelse med de

årlige aftaler om regionernes økonomi kan følges op på, i hvilket omfang

regionerne anvender midlerne til kommunale indsatser efter formålet.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny § 243 a i sundhedsloven.

Det foreslås med den foreslåede bestemmelse i § 246 a, stk. 1, at de over-

ordnede økonomiske rammer målrettet til udbygning af kommunale sund-

hedsydelser i det nære sundhedsvæsen ydes som et tilskud til [nær sundhed]

til regionerne. Det forudsættes, at tilskuddet til [nær sundhed] vil have virk-

ning på det regionale driftsloft for sundhedsudgifter, og at tilskuddet fast-

sættes årligt af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansud-

valg.

Det forudsættes, at den videre udmøntning af økonomiske tilsagn til kom-

munerne, jf. bestemmelserne i § 118 c, stk. 1-4, udmøntes som direkte til-

skud fra regionsrådene til kommunerne, således at tilskuddet udgør en ind-

tægt i kommunernes serviceramme. Således forudsættes det, at de økonomi-

ske tilskud udgør en bruttoindtægt og dermed ikke har netto gennemslag på

den kommunale serviceramme. Dette indebærer, at tilskuddene fra regio-

nerne ikke har virkning på de kommunale driftsrammer, men dog udgør et

realt løft af den samlede kommunale økonomi.

Af hensyn til at understøtte den aftalebaserede udmøntning af økonomiske

rammer, jf. § 118 c, stk. 1-4, foreslås det med den foreslåede bestemmelse i

UDKAST

§ 246 a, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler og

vilkår for fordeling, udbetaling og tilbagebetaling af det statslige tilskud.

Det forudsættes, at de økonomiske minimumsrammer målrettet til kommu-

nale sundhedsopgaver som udgangspunkt ikke kan anvendes til andre for-

mål end aftaler med kommunalbestyrelser om løft af kommunale eller regi-

onale sundhedsopgaver.

Dette indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne kræve ufor-

brugte midler i de enkelte regioner tilbageført til staten i det omfang, at det

enkelte regionsråd ikke har udmøntet minimumsrammerne til kommunerne

i aftaler, jf. regler fastsat i medfør af den foreslåede § 118 c, stk. 4. Bestem-

melsen skal understøtte, at såvel regionsråd som kommunalbestyrelser vil

møde tilskyndelse til at indgå aftaler om løft af de kommunale sundhedsop-

gaver og derved understøtte omstillingen til det nære sundhedsvæsen i kom-

munerne. Det følger heraf, at de fastsatte minimumsrammer skal forblive

uforbrugte, såfremt regionsrådene ikke udmønter disse til kommunerne i

fuldt omfang.

For at understøtte en nøjagtig regnskabsførelse vedrørende det statslige til-

skud til regionerne målrettet det kommunale sundhedsvæsen, herunder at

indenrigs- og sundhedsministeren kan kræve minimumsrammerne tilbage-

ført, vurderes det i forlængelse heraf hensigtsmæssigt, at der etableres hjem-

mel til, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om revision

af det statslige tilskud til [nær sundhed]. Det forudsættes, at sådanne regler

som minimum skal godtgøre, hvor store økonomiske delrammer der er ble-

vet reserveret til de enkelte sundhedsråd, samt hvor store økonomiske til-

sagn hvert sundhedsråd i de enkelte regioner har ydet til kommunerne gen-

nem aftaler.

Yderligere er det muligt, at revisionen også kan dokumentere størrelsen af

de samlede økonomiske tilsagn, der er ydet til de enkelte kommuner. Det

forudsættes i forbindelse hermed, at sundhedsrådenes midler til kommunale

indsatser fremgår af regionernes regnskaber, således at niveauet for den

uforbrugte del af rammen kan opgøres i forbindelse med aflæggelse af regn-

skab. Dette skal samtidig understøtte den politiske aftale om, at regionsrå-

dene kan prioritere midler fra sygehusdrift til nære indsatser, herunder nære

kommunale indsatser, men ikke omvendt.

UDKAST

Det foreslås med den foreslåede bestemmelse i § 246 a, stk. 3, at indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætter regler om revision af det statslige tilskud

til regionerne målrettet det kommunale sundhedsvæsen.

Det forudsættes, at regionerne senest den første hverdag i maj fremsender

ovennævnte oplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det foreslås

videre, at ovennævnte oplysninger skal være revideret af regionens revisor

og forsynet med revisors erklæring med henblik på at sikre en retvisende

regulering. Det forudsættes i denne bestemmelse, at revisionen foretages i

overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som den er fast-

sat i §3 i lov om revision af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse

nr. 101 af 19. januar 2012.

3.5. National sundhedsplan og nærsundhedsplaner

3.5.1. Gældende ret

Der findes ikke i gældende lovgivning bestemmelser, som bemyndiger in-

denrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte et nationalt styrings- og plan-

lægningsværktøj, som sætter strategisk retning for udvikling af det samlede

sundhedsvæsen og national og lokal sundhedsplanlægning.

Der findes ligeledes ikke i gældende lovgivning bestemmelser vedr. nær-

sundhedsplaner, der udarbejdes af de kommende sundhedsråd, som etable-

res med lovforslag om Regional forvaltningsmodel med sundhedsråd, af-

skaffelse af kontaktudvalg, sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg,

sundhedsaftaler i deres nuværende form, praksisplaner, kommunal medfi-

nansiering på sundhedsområdet og nærhedsfinansiering samt konsekvens-

ændringer i flere love som følge af sammenlægningen af Region Hovedsta-

den og Region Sjælland m.v., som er fremsat den 24. april 2025.

Gældende lovgivning på sundhedsområdet indeholder en række bestemmel-

ser, som regulerer sundhedsmyndigheders sundhedsplanlægning. Disse be-

stemmelser vedrører regionale sundhedsplaner, [national fordeling og sty-

ring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud], specialeplanlægning

og dimensioneringsplan for speciallæger. Der findes ikke bestemmelser i

sundhedsloven, som forpligter kommunerne på at udarbejde planer for deres

sundhedsindsatser. Kommunale sundhedspolitikker er dog udbredte og

adresserer f.eks. de faglige anbefalinger til den kommunale forebyggelses-

indsats i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker samt de fælles mål, der er

aftale med regionen i forbindelse med sundhedsaftalen.

UDKAST

§ 118 b i sundhedsloven indeholder bemyndigelsesbestemmelser til at ud-

stede kvalitetsstandarder med krav og anbefalinger til sundhedsindsatser i

lovens afsnit IX.

Det bemærkes, at der med ovennævnte lovforslag udgår bestemmelser ved-

rørende bl.a. sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler

og praksisplaner. Hensigten med disse bestemmelser har været at sikre sam-

arbejde mellem region, kommuner og almen praksis om indsatsen på tværs

af sundhedsområdet og i relevant omfang om indsatsen for sammenhængen

mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Ikrafttrædelse for de

vedtagne ændringer er den 1. januar 2026 med undtagelse af praksisplaner,

som ophører den 30. juni 2025, hvorefter de erstattes af den nationale for-

deling af læger i almenmedicinske tilbud pr. den 1. juli 2025.

De relevante gældende bestemmelser beskrives i det følgende.

3.5.1.1. Kvalitetsstandarder

Efter sundhedslovens § 118, har kommunalbestyrelsen ansvaret for at tilve-

jebringe tilbud om sundhedsydelser efter afsnit IX.

I medfør af § 118 b, stk. 1, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nær-

mere regler for kommunalbestyrelser og regionsråd om indsatser, herunder

om kvalitetskrav til og tilrettelæggelse af indsatserne, i henhold til sund-

hedsydelserne i nærværende afsnit. Efter § 118 b, stk. 2, fastsætter inden-

rigs- og sundhedsministeren nærmere regler for regionsrådenes rådgivning,

sparring og vejledning i forhold til kommunernes indsatser efter stk. 1.

Bemyndigelsesbestemmelserne i sundhedslovens § 118 b er udmøntet i be-

kendtgørelse om kvalitetsstandarder nr. 138 af 8. februar 2024. Bekendtgø-

relsen indeholder nærmere bestemmelser om bl.a. formålet med kvalitets-

standarder, at der kan fastsættes forpligtende kvalitetskrav og kvalitetsanbe-

falinger til indsatser i lovens afsnit IX, at det i praksis er Sundhedsstyrelsen,

som udarbejder kvalitetsstandarder og hvilket nærmere indhold, der kan ud-

arbejdes krav og anbefalinger om.

3.5.1.2. [Pladsholder til beskrives af bestemmelse vedr. patient -

og pårørendeudvalg

UDKAST

Ny bestemmelse indføres ifbm. lovpakke I

–

udfyldes efter lovforslagets

fremsættelse (nuværende titel på lovforslaget er:

Ny regional forvaltnings-

model med sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg, sundhedsklynger,

sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres nuværende form, prak-

sisplaner, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet og nærhedsfi-

nansiering samt konsekvensændringer i flere love som følge af sammenlæg-

ningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland m.v.]

3.5.1.3. Regionale sundhedsplaner

Det følger af sundhedslovens § 206, stk. 1, at der for hver regionsråd udar-

bejdes en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sund-

hedsområdet.

Det følger videre af sundhedslovens § 206, stk. 2, at

regionsrådet forud for

regionsrådets behandling af forslag til sundhedsplan skal indhente Sund-

hedsstyrelsens rådgivning.

Det følger endvidere af sundhedslovens § 206, stk. 3, at

regionsrådet skal

ændre sundhedsplanen forud for gennemførelse af væsentlige ændringer i

regionens sundhedsvæsen, der ikke er forudsat i planen. Regionsrådet ind-

sender planen og senere ændringer heri til Sundhedsstyrelsen, jf. sundheds-

lovens § 206, stk. 4.

[afsnittet udbygges med

beskrivelsen af den fremtidige arbejdsdeling ml.

sundhedsråd og regionsråd,

som introduceres med lovpakke I -

udfyldes ef-

ter lovforslaget om

Ny regional forvaltningsmodel med sundhedsråd, af-

skaffelse af kontaktudvalg, sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg,

sundhedsaftaler i deres nuværende form, praksisplaner, kommunal medfi-

nansiering på sundhedsområdet og nærhedsfinansiering samt konsekvens-

ændringer i flere love som følge af sammenlægningen af Region Hovedsta-

den og Region Sjælland m.v,

som fremsættes den 24. april 2025]

[3.5.1.4. National fordeling og styring af lægekapaciteter i det al-

menmedicinske tilbud

Det følger af sundhedslovens § 206 b, stk. 1, at regionsrådet er ansvarligt

for planlægning og kapacitetsstyring af lægekapaciteter i det almenmedicin-

ske tilbud i overensstemmelse med den nationale fordeling og styring af læ-

gekapaciteter i det almenmedicinske tilbud efter regler fastsat i medfør af

stk. 3.

UDKAST

Det følger videre af sundhedslovens § 206 b, stk. 2, at regionsrådet i plan-

lægningen og kapacitetsstyringen af lægekapaciteter i det almenmedicinske

tilbud skal fastlægge antallet af patienter, en klinik som minimum skal have

tilknyttet, før klinikken får ret til at lukke for tilgang af yderligere patienter,

på baggrund af patienternes behandlingsbehov og den nationale fordelings-

model efter regler fastsat i medfør af stk. 3.

Det følger endvidere at sundhedslovens § 206 b, stk. 3, at indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om og indhold af den natio-

nale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicin-

ske tilbud, herunder på grundlag af befolkningens behandlingsbehov inden

for et afgrænset geografisk område.

Det følger endvidere af sundhedslovens § 206 b, stk. 4, at regionsrådet kan

i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 indgå afta-

ler om et midlertidigt tillæg, der supplerer overenskomst indgået efter § 227,

stk. 1, med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel.]

3.5.1.5. Specialeplanlægning

Efter sundhedslovens § 207, stk. 1, skal Sundhedsstyrelsen nedsætte et råd-

givende udvalg for specialeplanlægning.

Det følger videre af sundhedslovens § 207, stk. 2, at udvalget består af re-

præsentanter for de lægevidenskabelige selskaber, sygeplejefaglige selska-

ber, regionsrådene, Sundhedsstyrelsen og indenrigs- og sundhedsministe-

ren.

Det følger endvidere af sundhedslovens § 207, stk. 3, at indenrigs- og

sundhedsministeren udnævner formanden for udvalget efter indstilling fra

Sundhedsstyrelsen og ministeriets medlem af udvalget samt suppleanter

herfor. Sundhedsstyrelsen udpeger de øvrige medlemmer samt suppleanter

herfor, jf. § 207, stk. 3.

Det følger endvidere af sundhedslovens § 207, stk. 4, at indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udvalgets sammensæt-

ning og funktionsperiode samt regler for udvalgets virksomhed.

Efter sundhedslovens § 208, stk. 1, fastsætter Sundhedsstyrelsen krav til

lands- og landsdelsfunktioner, herunder til placeringen af lands- og lands-

delsfunktioner på regionale og private sygehuse, efter høring af det i § 207

nævnte udvalg.

UDKAST

Det følger videre af sundhedslovens § 208, stk. 2, at Sundhedsstyrelsen god-

kender lands- og landsdelsfunktioner på regionale og private sygehuse.

Sundhedsstyrelsen fastsætter, jf. sundhedslovens § 208, stk. 3, nærmere reg-

ler om visitation af patienter til behandling på afdelinger med lands- og

landsdelsfunktioner efter høring af det i § 207 nævnte udvalg.

Det følger endvidere af sundhedslovens § 208, stk. 4, at Sundhedsstyrelsen

kan inddrage en godkendelse efter stk. 2 efter høring af det i § 207 nævnte

udvalg, såfremt en sygehusafdeling med lands- eller landsdelsfunktion trods

pålæg herom fra Sundhedsstyrelsen ikke opfylder de i stk. 1 fastsatte krav.

Sundhedsstyrelsens afgørelse kan indbringes for indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren. Indbringelsen har ikke opsættende virkning, medmindre indenrigs-

og sundhedsministeren bestemmer andet, jf. § 208, stk. 4.

Det følger endvidere af sundhedslovens § 208, stk. 5, at Regionsrådet og

vedkommende private sygehuse årligt afgiver en statusrapport til Sundheds-

styrelsen om opfyldelsen af de i stk. 1 fastsatte krav på afdelinger med lands-

eller landsdelsfunktion.

Efter sundhedslovens § 209, stk. 1,

påhviler det hvert regionsråd under iagt-

tagelse af de i § 208 fastsatte krav at indgå aftaler om benyttelse af lands-

og landsdelsfunktioner på regionale sygehuse samt på private sygehuse.

Det følger videre af sundhedslovens § 209, stk. 2, at

kan der ikke opnås

enighed om indholdet af aftaler efter stk. 1, kan Sundhedsstyrelsen træffe

afgørelse herom efter anmodning fra en af de berørte parter og efter høring

af det i § 207 nævnte udvalg.

Det følger endvidere af sundhedslovens § 209, stk. 3, at

indgår et regionsråd

ikke de fornødne aftaler efter stk. 1, kan Sundhedsstyrelsen bestemme, at

betaling kan afkræves vedkommende region for patienter, der modtages til

behandling på afdelinger med lands- og landsdelsfunktion på sygehuse i an-

dre regioner samt på private sygehuse.

3.5.1.6. Dimensioneringsplan for speciallæger

Efter autorisationslovens § 32 fastsætter ministeren for sundhed og forebyg-

gelse regler for lægers videreuddannelse ud over den i § 31 nævnte turnus-

uddannelse med henblik på udøvelse af nærmere bestemte lægelige funkti-

oner, herunder virke i almen praksis, og for anvendelse af særlige betegnel-

ser for læger, der har gennemgået sådan uddannelse.

UDKAST

Det følger videre af autorisationslovens § 34, stk. 5, at Sundhedsstyrelsen

fastsætter nærmere regler for videreuddannelsesrådenes sammensætning og

virksomhed.

Bemyndigelsesbestemmelserne i autorisationslovens § 32 og § 34, stk. 5, er

udmøntet i bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger nr. 95 af 2. fe-

bruar 2018. I medfør af § 16, stk. 1 i bekendtgørelsen kan Sundhedsstyrelsen

i dimensioneringsplanen fastsætte årlige rammer for dimensionering af

introduktions- og hoveduddannelsesforløb i hver enkelt videreuddannelses-

region og for hvert enkelt speciale. Det sker efter rådgivning fra Prognose-

og Dimensioneringsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videre-

uddannelse. I medfør af bekendtgørelsens § 16, stk. 2, udarbejder Sundheds-

styrelsen vejledninger for dokumentation og godkendelse af gennemførte

uddannelsesforløb.

3.5.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

3.5.2.1. National sundhedsplan

Med Aftale om sundhedsreform 2024 mellem regeringen (Socialdemokra-

tiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Fol-

keparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, er aftalepartierne

enige om, at der skal udarbejdes en national sundhedsplan, som skal sætte

fælles strategisk retning for sundhedsvæsenet.

Aftalepartierne er desuden enige om, at den nationale sundhedsplan skal

have fokus på sundheden i hele landet, eksempelvis bedre geografisk forde-

ling af ressourcerne i sundhedsvæsenet samt på at styrke det almene sund-

hedsvæsen og omstilling af aktivitet fra sygehusene til sundhedsvæsenet tæt

på borgerne.

Af aftalen følger også, at Sundhedsstyrelsen udarbejder et fagligt oplæg til

den nationale sundhedsplan frem mod primo 2026, hvori der sikres sam-

menhæng med øvrige redskaber til at understøtte omstillingen, herunder

Sundhedsstyrelsens revision af specialeplanen og den nationalt fastsatte op-

gavebeskrivelse af det almenmedicinske sundhedstilbud. Den nationale

sundhedsplan aftales herefter mellem regering, regioner og kommuner i

2026 med henblik på at træde i kraft i 2027, samt at planen skal have en

tidshorisont på otte til ti år med en fast opdatering hvert fjerde år.

Det følger desuden af aftalen, at den nationale sundhedsplan skal omsættes

til lokale løsninger for et stærkere sundhedsvæsen tæt på borgerne. Det skal

UDKAST

bl.a. ske gennem de nærsundhedsplaner, der skal udarbejdes i sundhedsrå-

dene.

3.5.2.2. Nærsundhedsplaner

Med Aftale om sundhedsreform 2024 mellem regeringen (Socialdemokra-

tiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Fol-

keparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, er aftalepartierne

enige om, at sundhedsrådene skal udarbejde en nærsundhedsplan, som kon-

kret beskriver en omstillingsproces og udbygning af det nære sundhedsvæ-

sen inden for sundhedsrådets område.

Aftalepartierne er desuden enige om, at nærsundhedsplanen skal udarbejdes

inden for de overordnede rammer, som er fastsat i regionsrådet, herunder de

fastlagte maksimale sygehusbudgetter, og med afsæt i en national sundheds-

plan.

Det fremgår endvidere af aftalen, at nærsundhedsplanen også skal omfatte

en plan for, at sygehusene skal drive og understøtte behandling tæt på bor-

gerne. Herunder hvordan sygehusene kan vendes udad ved f.eks. i langt hø-

jere grad at stille specialiseret rådgivning til rådighed for nære tilbud og tage

et ansvar før og efter sygehusophold. Det gælder både udvikling af nye løs-

ninger (f.eks. rådgivende funktioner i form af f.eks. telefon-hotlines til spe-

cialister, udstyr der stilles til rådighed mv.) samt ændringer i opgaveforstå-

elsen hos det sundhedsfaglige personale.

Aftalepartierne er desuden enige om, at sundhedsrådet i nærsundhedsplanen

opstiller konkrete og forpligtende mål, der er relevante for at sikre borgerne

en mere lige, nær og sammenhængende patientbehandling. Nærsundheds-

planen skal samtidig indeholde en plan for sundhedstilbuddenes geografiske

tilgængelighed. Med nærsundhedsplanen kan sundhedsrådene også sætte

rammen for et tættere samarbejde mellem sundhedsaktørerne og en fleksibel

og effektiv anvendelse af den samlede kapacitet.

Det beskrives endvidere i aftalen, at den kommunale repræsentation i sund-

hedsrådene skal understøtte, at nærsundhedsplanen også indeholder et klart

kommunalt perspektiv på omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæ-

sen, herunder fokus på samarbejdet mellem regionale og kommunale tilbud

og indsatser.

UDKAST

Aftalepartierne er desuden enige om, patienters og pårørendes viden og per-

spektiver er centrale for udviklingen af sundhedsvæsenet. Derfor skal sund-

hedsrådet høre det regionale patient- og pårørendeudvalg eller relevante lo-

kale patient- og pårørendeorganisationer i forbindelse med nærsundhedspla-

nen og tilsvarende større planlægningsmæssige beslutninger. Det bemær-

kes, at der på baggrund af høringen af lovforslag om Ny regional forvalt-

ningsmodel med sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg, sundhedsklyn-

ger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres nuværende form,

praksisplaner, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet og nærheds-

finansiering samt konsekvensændringer i flere love som følge af sammen-

lægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland m.v., som er fremsat

den 24. april 2025, efterfølgende er lagt op til, at der fremfor regionale pa-

tient- og pårørendeudvalg etableres et udvalg i hvert af de 17 nye sundheds-

råd.

Endelig er aftalepartierne enige om, at der som led i den lokale implemen-

tering af nærsundhedsplanerne skal indgås aftaler i sundhedsrådene om, at

regionerne skal sikre fasttilknyttet almenmedicinsk lægehjælp på plejehjem

og botilbud, som ligger inden for regionens geografiske område.

3.5.3. Den foreslåede ordning

3.5.3.1. National sundhedsplan

Den foreslåede ordning indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætter en national sundhedsplan, forstået således, at ministeren bemyn-

diges til at kunne træffe beslutning om indholdet af planen. I praksis forven-

tes det, at der vil være tæt inddragelse af regioner og kommuner i fastlæg-

gelsen af planen.

En national sundhedsplan vil muliggøre, at der fra nationalt niveau fastsæt-

tes en retning for udviklingen af sundhedsvæsenet og den samlede sund-

hedsplanlægning. Den fælles planlægningsramme skal afstedkomme, at der

på både nationalt og lokalt niveau i sundhedsplanlægningen er fokus på om-

stilling mod nære og almene sundhedsindsatser samt en bedre og mere lige

fordeling af ressourcer på tværs af landet. Herunder skal den nationale sund-

hedsplan sikre, at sundhedsrådene har en ramme til udarbejdelse af nærsund-

hedsplanerne og de lokale omstillingsindsatser, som skal indgå i heri.

Forslaget vil indebære, at indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse

til at fastsætte en national sundhedsplan træder i kraft den 1. januar 2026,

og at øvrig national og lokal sundhedsplanlægning skal ske i overensstem-

melse med den nationale sundhedsplan med virkning fra 1. januar 2027.

UDKAST

3.5.3.2. Nærsundhedsplaner

Den foreslåede ordning, hvor regionsrådet er ansvarligt for, at hvert sund-

hedsråd udarbejder en nærsundhedsplan, vil muliggøre planlægning af de

nære sundhedsopgaver, herunder udviklingen af almenmedicinske tilbud,

nære regionale sundhedsindsatser, understøttelse af kommunale sundheds-

indsatser samt initiativer med fokus på at vende sygehusene udad.

Den foreslåede ordning vil dermed afstedkomme, at region og kommuner i

regi af sundhedsrådene kan planlægge og sætte rammer for den samlede

omstillingsindsats af sundhedsvæsenet indenfor sundhedsrådets område.

Nærsundhedsplanen vil dermed skabe en ny ramme for sundhedssamarbej-

det mellem regioner og kommuner, som også skal ses i lyset af ophævelsen

af sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg og sundhedsaftaler i deres

hidtidige form.

Den kommunale repræsentation i sundhedsrådene skal understøtte, at nær-

sundhedsplanen også indeholder et klart kommunalt perspektiv på omstil-

ling og udbygning af det nære sundhedsvæsen, herunder fokus på samarbej-

det mellem regionale og kommunale tilbud og indsatser.

Sundhedsrådet skal desuden systematisk inddrage det patient- og pårøren-

deudvalg, som regionsrådet nedsætter i tilknytning til hvert sundhedsråd, i

dets drøftelser af nærsundhedsplanen.

Den foreslåede ordning vil desuden afstedkomme, at nærsundhedsplanerne

følger den retning for udvikling af sundhedsvæsenet, som angives i den na-

tionale sundhedsplan. Dertil kommer, at nærsundhedsplanen skal udarbej-

des indenfor de overordnede rammer, som er fastsat af regionsrådet, og her-

under være i overensstemmelse med den regionale sundhedsplan.

Sundhedsstyrelsen får en rådgivende rolle i forhold til nærsundhedsplanerne

i tråd med den gældende rådgivningsfunktion i relation til de regionale sund-

hedsplaner. Det skal understøtte sammenhæng i den samlede planlægning

på henholdsvis nationalt, regionalt og sundhedsrådsniveau.

Med forslaget vil indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler for indhold og rammer for nærsundhedsplanerne

træde i kraft den 1. januar 2026. Sundhedsrådenes forpligtelse til at have en

nærsundhedsplan vil med forslaget have virkning fra den 1. april 2027.

UDKAST

3.6. Bortfald af øvrige regionale opgaver

3.6.1. Ophævelse af regionernes mæglingsopgave i § 13 b, stk. 4

og 5.

3.6.1.1. Gældende ret

Kommunerne skal udarbejde indsatsplaner for udpegede indsatsområder.

For indsatsområder der går på tværs af kommunegrænser, skal de berørte

kommuner nå til enighed om udformningen af indsatsplanen. I tilfælde af at

der ikke kan opnås enighed blandt de berørte kommunalbestyrelser, fremgår

det af vandforsyningslovens § 13 b, stk. 4, at regionsrådet efter anmodning

skal indkalde til mægling om den nærmere udformning af indsatsplanen for

kommunen. Såfremt der ikke kan opnås enighed, skal regionsrådet fore-

lægge sagen for miljøministeren, som herefter træffer afgørelse.

3.6.1.2. Miljø- og ligestillingsministeriets overvejelser

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksde-

mokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og De Ra-

dikale Venstre blev den 15. november 2024 enige om en sundhedsreform.

Regionerne varetager i dag andre opgaver end på sundhedsområdet, herun-

der inden for regional udvikling. Aftalepartierne er enige om, at der skal ske

en tilpasning af regionernes øvrige opgaver med henblik på at anvende res-

sourcerne mest hensigtsmæssigt og effektivt. Det betyder, at regionerne

fremadrettet skal varetage en smallere opgaveportefølje end hidtil.

Regionernes resterende øvrige opgaver om regional udvikling, herunder re-

gionernes mægling om kommunalbestyrelsernes vedtagelse af indsatspla-

ner, bortfalder. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det

er den mest hensigtsmæssige løsning.

Der er ikke oplysninger om, at vandforsyningsloven § 13 b, stk. 4 har været

anvendt og det er på den baggrund Miljø- og ligestillingsministeriets opfat-

telse, at bestemmelsen ikke tjener et formål og vil kunne bortfalde. I de sa-

ger, hvor kommuner ikke kan blive enige om indsatsplaner, vurderer Mil-

jø-og Ligestillingsministeriet, at en ordning om at sagen kan indbringes di-

rekte for miljøministeren, der herefter kan træffe afgørelse sagen, vil være

hensigtsmæssig.

3.6.1.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås, at ophæve den nuværende adgang for kommunalbestyrelserne

til, at anmode regionsrådet om at mægle i sager, hvor kommuner ikke er

enige om udformningen af indsatsplaner.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som stk. 4, hvorefter kom-

munalbestyrelsen vil kunne forelægge sagen for miljøministeren, som vil

kunne træffe endelig afgørelse ved uenighed om indsatsplanens udform-

ning.

3.6.2. Ophævelse af kommunens pligt til registrering af indvin-

dingstilladelser meddelt af en landvæsensret eller et amtsråd.

3.6.2.1. Gældende ret

Det fremgår af vandforsyningslovens § 70, at miljøministeren kan be-

stemme, at kommunalbestyrelsen skal føre register over de indvindingstil-

ladelser, som er meddelt inden for kommunen af en landvæsensret, et amts-

råd eller kommunalbestyrelsen.

3.6.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

Som følge af, at landvæsensretter og amterne er blevet nedlagt, er der behov

for at konsekvensændre § 70 i vandforsyningsloven.

3.6.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at miljøministerens adgang til at pålægge kommunalbestyrel-

sen at føre register over indvindingstilladelser, begrænses til indvindingstil-

ladelser meddelt af kommunalbestyrelsen indenfor kommunen.

Den foreslåede ændring af vandforsyningslovens er en konsekvens af, at

landvæsensretter og amterne er blevet nedlagt.

3.6.3. Bortfald af regionale opgaver på undervisningsområdet

3.6.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 34 a, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse, § 10 a, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

og almen voksenuddannelse m.v. og § 31, stk. 2, i lov om institutioner for

forberedende grunduddannelse, at regionsrådet med henblik på at under-

støtte regionens udviklingsstrategi efter ansøgning fra en institution kan yde

formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud.

3.6.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

UDKAST

Med Aftale om sundhedsreform 2024 fra 15. november 2024 er det besluttet

at fokusere regionernes opgavevaretagelse, herunder bortfald af regionernes

mulighed for at udarbejde udviklingsstrategier.

Børne- og Undervisningsministeriet finder, at der på ovenstående baggrund

er behov for at tilpasse bestemmelserne om regionernes mulighed for at yde

formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, med

henblik på at understøtte regionens udviklingsstrategi således, at der stadig

kan ydes tilskud selvom regionens udviklingsstrategi bortfalder.

3.6.3.3. Den foreslåede ordning

På baggrund af ovenstående overvejelser foreslår Børne- og Undervisnings-

ministeriet, at bestemmelserne om regionernes mulighed for at yde formåls-

og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, ændres således,

at tilskuddene ikke længere ydes med henblik på at understøtte regionens

udviklingsstrategi.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 4-6 og bemærkningerne hertil.

3.6.4. Bortfald af regionsrådenes adgang til over for ministeren

for byer og landdistrikter at fremsætte forslag til landspla nlæg-

ning

3.6.4.1. Gældende ret

Det er den almindelige ordning i lov om planlægning (planloven), at kom-

munalbestyrelsen er planmyndighed, dvs. har ansvaret for at tilvejebringe

fysisk planlægning i form af kommune- og lokalplanlægning for arealan-

vendelsen i kommunen.

Bestemmelser om landsplanlægning findes i planlovens kapitel 2.

Efter planlovens § 2 er ministeren for byer og landdistrikter ansvarlig for

den sammenfattende fysiske landsplanlægning og for, at der foretages de

undersøgelser, som er nødvendige herfor.

Planlovens § 3 indeholder en række bestemmelser om de såkaldte lands-

planbeføjelser, der tilkommer ministeren for byer og landdistrikter.

F.eks. fremgår det af § 3, stk. 1, at ministeren for byer og landdistrikter til

varetagelse af landsplanmæssige interesser, herunder sikring af kvalitet i

planlægningen, kan fastsætte regler for anvendelsen af lovens beføjelser og

for indholdet af planlægningen efter loven, sidstnævnte i almindelighed om-

talt som landsplandirektiver. Efter § 3, stk. 2, kan ministeren for byer og

UDKAST

landdistrikter tillægge regler efter stk. 1 retsvirkning som kommuneplaner

og kan endvidere i særlige tilfælde bestemme, at bygge- og anlægsarbejder,

der er forudsat i en regel efter stk. 1, kan iværksættes uden kommune- og

lokalplan og uden tilladelse efter § 35, stk. 1 (landzonetilladelse).

Efter planlovens § 22 a, stk. 2, der indgår i lovens kapitel 6 om planers til-

vejebringelse og ophævelse, kan regionsråd og kommunalbestyrelser på

eget initiativ over for ministeren for byer og landdistrikter fremsætte forslag

til landsplanlægningen.

3.6.4.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

Det fremgår bl.a. af Aftale om sundhedsreform 2024, at regionerne i dag

varetager andre opgaver end sundhedsområdet, og at aftalepartierne er enige

om, at der skal ske en tilpasning af regionernes øvrige opgaver med henblik

på at anvende ressourcerne mest hensigtsmæssigt og effektivt. Det betyder

bl.a., at en række af regionernes nuværende opgaver om regional udvikling

bortfalder.

3.6.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at regionsrådene udgår af planlovens § 22 a, stk. 2.

Den foreslåede ændring vil indebære, at regionsrådene ikke længere vil have

adgang til på eget initiativ over for ministeren for byer og landdistrikter at

fremsætte forslag til landsplanlægningen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.

3.6.5. Bortfald af regionale opgaver på erhvervsfremmeområdet

3.6.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 9, stk. 1, nr. 6, i den gældende lov om erhvervsfremme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024, som ændret ved § 5 i lov nr.

1668 af 30. december 2024, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til

opgave at igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsatser,

herunder bl.a. at udtale sig som høringspart om regionernes udviklingsstra-

tegier.

Det fremgår af § 10, stk. 1, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse består

af 17 medlemmer, herunder 1 formand. Medlemmerne af Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse udpeges således, at 1 formand, der skal være fra

erhvervslivet, udpeges af erhvervsministeren, 5 kommunale medlemmer ud-

peges af kommunekontaktrådene, 6 medlemmer fra erhvervslivet, herunder

UDKAST

mindst 1 fra en lille eller mellemstor virksomhed og 1 fra en turismevirk-

somhed, udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra erhvervsorgani-

sationer, 1 regionalt medlem udpeges af regionsrådene, 2 medlemmer re-

præsenterer medarbejdersiden og udpeges af erhvervsministeren efter ind-

stilling fra arbejdstagerorganisationer, 1 medlem fra en videninstitution ud-

peges af uddannelses- og forskningsministeren, samt 1 medlem, der repræ-

senterer staten, udpeges af erhvervsministeren.

De indstillingsberettigede parter til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

fremgår af bekendtgørelse nr. 1589 af 18. december 2018 om udpegning af

medlemmer og fastsættelse af indstillingsberettigede parter til Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 80 af 14.

januar 2022.

Det fremgår af § 10, stk. 3, i lov om erhvervsfremme, at formanden og med-

lemmerne udpeges for op til fire år ad gangen med mulighed for genudpeg-

ning én gang.

Det fremgår af § 13, stk. 1, at hvert erhvervshus ledes af en bestyrelse. Er-

hvervshusenes bestyrelser består af 11 medlemmer, herunder 1 formand, og

en observatør. Det fremgår af § 13, stk. 2, at erhvervshusenes bestyrelser

sammensættes af én formand, der udpeges af kommunekontaktrådene, og

som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv,

tre medlemmer, der udpeges af kommunekontaktrådene blandt kommunale

politiske repræsentanter, fire medlemmer, der udpeges af kommunekontakt-

rådene blandt virksomhedsrepræsentanter, herunder små og mellemstore

virksomheder, efter indstilling fra erhvervsorganisationer, ét medlem, der

udpeges af kommunekontaktrådene blandt repræsentanter fra en videninsti-

tution, ét medlem, der udpeges af kommunekontaktrådene fra en arbejdsta-

gerorganisation efter indstilling fra de faglige hovedorganisationer i fælles-

skab, samt ét medlem, der udpeges af regionsrådene.

Det fremgår af § 15, stk. 1, at regionerne efter høring af Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse kan udarbejde en regional udviklingsstrategi. Udarbejder

regionerne en strategi, kan den omfatte regionernes lovhjemlede opgaver

inden for regional udvikling og i tilknytning hertil den fremtidige udvikling

i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative for-

mål, grøn omstilling og klimatilpasning og eventuelle grænseoverskridende

samarbejder.

UDKAST

Det fremgår af § 15, stk. 2, at den regionale udviklingsstrategi ikke må om-

handle erhvervsfremme, herunder turisme, og de regionale udviklingsstra-

tegier udarbejdes under hensyntagen til Danmarks Erhvervsfremmebesty-

relses strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Gennemfører en

region ikke Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses anbefalinger efter stk. 1,

jf. § 9, stk. 1, nr. 5, skal regionen begrunde dette over for Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse.

Det fremgår af § 15, stk. 3, at den regionale udviklingsstrategi skal udarbej-

des i samarbejde med relevante lokale, regionale og statslige interessenter.

Inden vedtagelsen af den regionale udviklingsstrategi skal regionsrådet fo-

retage en offentlig høring af udkast til strategien. Regionsrådet fastsætter en

frist på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer. Offentliggørelse kan

ske udelukkende digitalt.

Det fremgår af § 15, stk. 4, at den regionale udviklingsstrategi kan indeholde

en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølg-

ning på strategien.

Det fremgår af § 15, stk. 5, at regionerne som led i udarbejdelse af og op-

følgningen på den regionale udviklingsstrategi skal iagttage rammebetingel-

serne for de regionale udviklingsområder.

3.6.5.2 Erhvervsministeriets overvejelser