Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 300
Offentligt
3034953_0001.png
DER SKAL FORSKES MERE I LUNGESYGDOMMEN KOL
Forskning i lungesygdommen skal give et bedre vidensgrundlag, så vi kan tilrettelægge den mest optimale, hensynsfulde og
økonomisk forsvarlige kronikerpakke til patienter med KOL.
EN KRONIKERPAKKE FOR KOL BØR INDDRAGE VIDEN OM DET HELE MENNESKE OG
SYGDOMMENS INDVIRKNING HERPÅ
KOL er en kompleks sygdom. Manglende viden om social og geografisk ulighed, risikoen for at udvikle andre
kroniske sygdomme som følge af KOL, kønsforskelle, patienternes teknologiske udfordringer og deres alt for tidlige
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, gør det svært at skabe og tilrettelægge optimale udredningstilbud og
behandlingsmuligheder til patienterne.
PROBLEM
I 2023 viste tal, at op mod 400.000 danskere forventes at have lungesygdommen KOL, men kun omkring halvdelen får
stillet diagnosen. Derfor forventes det også, at der vil komme en stigning i antallet af danskere med lungesygdomme,
herunder KOL. KOL har store personlige konsekvenser både for den enkelte og samfundet, da 60% allerede står uden
for arbejdsmarkedet, når de får stillet diagnosen. Derudover vil en stor del af patienter med KOL, der i dag er i arbejde, vil
stå uden for arbejdsmarkedet efter 8 år.
DER MANGLER FORSKNING I KOL INDEN FOR:
Det kliniske område
Sociale forhold, herunder ulighed, køn, geografi,
digital og teknologiske udfordringer
Sundhedsteknologiske løsninger
Arbejdsmarkedsforhold
MERE FORSKNING I KOL
KAN GIVE DEN
NØDVENDIGE VIDEN
Det kræver indsigt fra både klinisk forskning og
socialvidenskab, sundhedsteknologisk forskning
samt arbejdsmarkedsforskning at udvikle og
tilrettelægge et effektfuldt behandlingsforløb
til patienter med KOL. Aalborg Universitet kan
danne rammen om et forskningssamarbejde med
de fire forskningsområder. Ved at kombinere
forskning i disse områder kan man skabe den
nødvendige viden om patienterne.
Forskningen vil tage udgangspunkt i konkrete
og patientnære problemstillinger. Det giver en
helhedsorienteret forståelse af patienterne.
Derudover vil forskning kunne undersøge problem-
stillinger med datadrevet forskning, opbygge
løsningsorienterede modeller og afprøve dem i
klinisk praksis.
AALBORG UNIVERSITET KAN SAMLE
FORSKERE DER KAN BIDRAGE MED NY
FORSKNING OG VIDEN, SÅ VI KAN:
Styrke sundhedsprofessionelles viden om KOL,
så de kan give den bedste individuelle behandling
til patienter med KOL.
Tage hånd om patienten ved at sikre den
nødvendige hjælp under hele sygdomsforløbet,
og i mødet med sundhedsvæsenet.
Skabe sammenhæng og gennemsigtighed i de eksi-
sterende udrednings- og behandlingsmuligheder,
der er tilgængelige på tværs af regionerne.
Optimere statens udgifter på KOL-området ved at
udvikle og videreudvikle eksisterende udrednings-
og behandlingstilbud og afprøve dem i det nord-
jyske ”living lab”, der udgøres af det nære sam-
arbejde mellem universitet, region og kommuner.
KONTAKTINFORMATION
Ulla Møller Weinreich, overlæge og professor i lungemedicin.
Mail:
[email protected]
Telefon:
30 68 75 26