Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 284
Offentligt
3031195_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W ism.dk
Til Folketingets Sundhedsudvalg
Afrapportering fra arbejdsgruppen om Styrelsen for
Patientsikkerheds tilsynspraksis og orientering om
undersøgelse af offentliggørelsesordning i klagesager
Evaluering af Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn
Evalueringen af Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn fra september
2022 pegede på en række opmærksomhedspunkter, som kunne forbedres i
styrelsens tilsyn.
Som opfølgning på evalueringen nedsatte jeg derfor en arbejdsgruppe bestående af
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Styrelsen for Patientsikkerhed, Lægeforeningen,
Dansk Sygeplejeråd, FOA, Tandlægeforeningen og Danske Regioner. Arbejdsgruppen
fik til opgave at indstille konkrete forslag til løsninger til de udfordringer, som
sundhedspersoner oplever i forbindelse med individtilsyn.
Arbejdsgruppen har bl.a. set på gennemsigtigheden af styrelsens tilsyn, herunder
mere viden og offentliggørelse af data om tilsynet, men også på styrelsens
kommunikationsindsats, eksempelvis om sagsforløbet og tidshorisonten, når der
gennemføres individtilsyn.
./.
Arbejdsgruppen er kommet med 14 konkrete løsningsinitiativer, som hermed sendes
til udvalgets orientering.
Styrelsen for Patientklagers offentliggørelsesordning
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af drøftelser med en række
patientforeninger og sundhedsfaglige foreninger afdækket formålet med og effekten
af den såkaldte offentliggørelsesordning
offentliggørelse af navne i forbindelse med
offentliggørelse af afgørelser i klagesager over sundhedsfaglig behandling.
Ordningen indebærer, at Styrelsen for Patientklager i visse tilfælde offentliggør
sundhedspersonernes navne. Det drejer sig om sager, hvor en sundhedsperson
modtager kritik med indskærpelse, i sager hvor en sundhedsperson modtager kritik
for tredje gang inden for fem år, og i sager vedrørende kosmetiske indgreb, hvor en
sundhedsperson modtager kritik.
Det er min opfattelse, at offentliggørelsesordning bør bevares i sin nuværende form.
Det skyldes bl.a., at ordningen spiller en rolle for gennemsigtigheden af
sundhedssektoren ved at stille information om sundhedspersoner til rådighed for
patienter og den øvrige offentlighed.
Dato: 27-05-2025
Enhed: Patientsikkerhed og
Lovkvalitet
Sagsbeh.: Amila Nuhanovic
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 6718
Dok. nr.: 336506
Med venlig hilsen
Sophie Løhde