SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 278
Offentligt

Et bedre liv med

og efter kræft

Kræftplan V

MAJ 2025

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Henvendelse om publikation kan ske til:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.: 72 26 90 00

ISBN-13: 978-87-94224-92-5 (digital version)

ISBN-13: 978-87-94224-91-8 (trykt version)

Løbenr: 2025/26:03

Design:

BGRAPHIC

Fotos:

iStock.com/andreswd

iStock.com/SolStock

iStock.com/AzmanJaka

iStock.com/FikMik

iStock.com/FatCamera

iStock.com/Swellen Azevedo

iStock.com/ChadaYui

iStock.com/vm

Tryk:

OnPrint

Publikation kan hentes på

Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside:

www.ism.dk

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

3

Indhold

Et bedre liv med og efter kræft

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1. Kræftpatienters livskvalitet skal øges

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2. Kræftforløb skal tilrettelægges efter den enkelte patient

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3. Flere gode og kræftfrie leveår

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4. Kvaliteten på kræftområdet skal udvikles og styrkes

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Økonomi

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5

15

29

39

53

61

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

5

Et bedre liv med

og efter kræft

I løbet af de seneste 20 år er der sket

markante fremskridt på kræftområdet i Danmark .

Resultaterne taler for sig selv . Tidligere var en

kræftdiagnose en dødsdom for mange. I dag er

mulighederne for at overleve eller leve længere

med en kræftsygdom langt større.

Vi er blevet klogere, dygtigere, mere effektive.

Både når det gælder forebyggelse, opsporing

og behandling . Hvorfor? Fordi kræftområdet er

blevet prioriteret. Politisk, økonomisk og af os

som samfund . Og fordi vi har nogle af verdens

bedste forskere, klinikere og sundhedsfagligt

personale på kræftområdet .

Det er en udvikling, vi kan være stolte af . Med

de forudgående fire kræftplaner er det lykkedes

at flytte kræftområdet – til gavn for de mange

danskere, der hvert år får en kræftdiagnose .

Patienterne har eksempelvis fået ret til at blive

udredt og behandlet inden for konkrete tidsfrister,

fordi tid ofte er en afgørende faktor, når det

drejer sig om kræft. Der er også indført kræft-

pakker, der sikrer hurtig og ensartet høj kvalitet

i kræftbehandlingen, uanset om man bor i

Ringkøbing eller Rungsted. Og med de nationale

screeningsprogrammer for brystkræft, tyk- og

endetarmskræft og livmoderhalskræft opdager

vi kræft tidligere, så behandling kan gå i gang

hurtigst muligt .

Alt sammen afgørende forbedringer, som har lagt

trædestenene til, hvor vi står i dag .

Knap 10 år efter den seneste kræftplan og i for-

længelse af en historisk sundhedsreform er tiden

kommet til, at vi tager de næste skridt . Verden

udvikler sig, og udfordringerne og mulighederne

i sundhedsvæsenet gør det samme. Kræftområdet

skal følge med.

Derfor skal Danmark have en ny kræftplan:

Kræftplan V.

Med Kræftplan V afsætter regeringen 600 mio. kr.

årligt fra 2025 og frem. Det gør planen til den

hidtil største målt i kroner og øre. Under fire

indsatsområder og med 36 initiativer vil regeringen

sikre, at patienterne får et bedre liv med og efter

kræft. Et liv, hvor sygdom fylder mindst muligt.

Og et liv, hvor der tages bedre hånd om den

enkelte .

Regeringen vil sikre, at patienter

får et bedre liv med og efter kræft.

Et liv, hvor sygdom fylder mindst

muligt. Og et liv, hvor der tages

bedre hånd om den enkelte.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

6

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Tidligere kræftplaner i Danmark

Faktaboks

I 2000 blev der med Kræftplan I bl.a. sat fokus på at afdække, hvor udbredt kræft er herhjemme

sammenlignet med andre lande, og på at sikre bedre kapacitet og udstyr på sygehusene til

at kunne udrede og behandle flere patienter.

I 2005 blev der med Kræftplan II bl.a. sat ind for at hæve kvaliteten i kræftbehandlingen

og sikre bedre sammenhæng i patientforløb. I forlængelse af Kræftplan II blev der indført

kræftpakkeforløb for at tage højde for, at kræft i udgangspunktet er en tidskritisk sygdom.

I 2010 skulle Kræftplan III bl.a. løfte den tidlige opsporing af kræft og sikre mere forskning

i kræft. Derudover blev der investeret i nye behandlingsmetoder og bedre lindrende pleje.

I 2016 blev der med Kræftplan IV givet et varigt løft af kapaciteten på kræftområdet og afsat

penge til anlægsinvesteringer. Samtidig blev der sat fokus på at skabe bedre sammenhæng

i behandlingsforløb, eksempelvis ved at give kræftpatienter en patientansvarlig læge.

Planen havde også fokus på forebyggelse og på at sikre, at alle i hele landet får den bedste

kræftbehandling, bl.a. via servicetjek af kræftpakkerne.

400.000 danskere lever med

eller efter en kræftsygdom

I dag lever vi længere . Det er godt . Men det

betyder også, at risikoen for at få kræft og andre

kroniske sygdomme stiger.

Mange af de ældre, som får en kræftsygdom i dag,

skal derfor også behandles for andre sygdomme.

Det gør patientforløbene langt mere komplekse

end tidligere. Det forløb, der passer til én patient,

passer ikke nødvendigvis til en anden med

samme kræftsygdom.

I dag er der knap 400.000 i Danmark, som

lever et liv med eller efter kræft . Den store

succes i behandlingen af kræft har betydet, at

flere overlever kræft og lever længere med en

kræftsygdom. Det er enormt positivt for både

den enkelte, familien og for andre pårørende.

Men det kommer med en række nye

udfordringer .

For når flere overlever kræft, oplever stadig

flere at få senfølger. Det vil sige fysiske eller

psykiske helbredsproblemer, der opstår under

eller efter kræftbehandling . Det kan eksempelvis

være fysiske mén, træthed eller smerter. Mén,

der kan påvirke livskvaliteten og for nogle være

invaliderende . I dag står alt for mange alene

med deres senfølger uden at få den rette hjælp.

Det er ikke godt nok .

Årsagerne er flere . Der mangler tilbud . Og de

tilbud, der er, varierer for meget i kvalitet og

afhænger i for høj grad af, hvor man bor i Danmark.

Det går især ud over patienter, som kan have svært

ved selv at tage kontakt til lægen, når problemerne

opstår, og derfor ikke får den nødvendige hjælp

og støtte. Det kan betyde, at man ikke får hjælp

til senfølger, og det kan også have konsekvenser

i forhold til behov for rehabilitering eller lindrende

pleje, som ikke bliver håndteret .

Det skal vi gøre bedre.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

7

Centrale udfordringer

og tendenser

Knap 400.000 borgere lever et liv

med og efter kræft i Danmark,

og op mod 60 pct. af kræftpatienter

er ramt af senfølger efter kræft

Mere end hver tredje kræftpatient

har mindst én anden kronisk

sygdom, og i 2044 vil der være

20 pct. flere kræfttilfælde

i forhold til i 2021

Der er flere, som får kræft

i Danmark, sammenlignet med

vores nordiske nabolande

Ny teknologi på sundhedsområdet

er under hastig udvikling og giver

nye muligheder for at forbedre

kræftbehandlingen

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

8

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Derfor vil vi løfte kvaliteten i den opfølgende

indsats, så kræftpatienter over hele landet kan

få den hjælp og støtte, de har behov for. Så de

kan få et godt liv med og efter kræft . Det kræver,

at vi ser på et kræftforløb som mere end bare

udredning og behandling .

Vi skal også blive endnu bedre til at se og lytte

på den enkelte patient i kræftforløbet. Kræftforløb

skal i højere grad tilrettelægges, så de passer til

patienternes individuelle behov og ønsker. Vi

skal have mere fleksibilitet ind i behandlingen for

derigennem at løfte kvaliteten og drage nytte af

de løbende fremskridt i kræftbehandlingen, som

i langt højere grad gør det muligt at skræddersy

behandlinger efter den enkeltes ønsker og behov.

Vi skal altså blive bedre til at målrette indsatserne

til den enkelte. Og patienterne skal have større

indflydelse på, hvordan deres forløb bliver

tilrettelagt. Fordi vi ér forskellige.

Nogle har gavn af mere behandling og mere

opfølgning. Andre har gavn af træning før

kemoterapi eller kostomlægning inden en

operation . Det skal sundhedsvæsenet kunne

rumme. Først og fremmest af hensyn til

patienterne, der får bedre behandlingsforløb.

Og dernæst fordi det samtidig kan bidrage

til at bruge ressourcerne på kræftområdet

bedst muligt .

Vi skal også have et vedholdende fokus på

udvikling og kvalitet . Det kræver bl .a . bedre og

mere systematisk brug af data, så vi kan blive

klogere på, hvad der virker, og hvad der ikke virker .

Det kræver, at vi gør brug af ny teknologi, så vi

sikrer målrettet behandling af høj kvalitet og

samtidig frigør tid, som sundhedspersonalet kan

bruge på andre opgaver . Vi skal også sikre, at der

ude på sygehusene er den tilstrækkelige kapacitet,

så det stigende antal kræftpatienter fortsat kan

få den bedste kræftbehandling, samtidig med at

vi videreudvikler kræftområdet .

Og så skal vi blive bedre til at forebygge kræft, fordi

vi ved, at mellem 30 og 50 pct. af alle kræfttilfælde

kan forebygges. Det handler bl.a. om tobak, alkohol,

usunde fødevarer, UV-stråling og nikotin, der kan

være en trædesten til cigaretter. Forebyggelsen skal

styrkes, så vi reducerer risikoen for, at flere får en

kræftsygdom.

I forlængelse af sundhedsreformen fra november

2024, den største reform af vores sundhedsvæsen

i 20 år, tager vi med Kræftplan V de næste vigtige

skridt i kampen mod kræft . Til gavn for patienterne

og deres pårørende.

Regeringen ser frem til at få Kræftplan V omsat

til konkrete forbedringer i tæt samarbejde med

aktørerne i vores sundhedsvæsen.

Regeringen, maj 2025

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

9

Målsætninger

Med Kræftplan V fastsætter regeringen tre overordnede

målsætninger. De skal være en rød tråd i arbejdet med

at implementere kræftplanen og i at følge udviklingen

på kræftområdet.

1.

Kræftpatienter skal i højere grad opleve, at de får

den hjælp og støtte, de har brug for, efter endt

sygehusbehandling.

2.

Kræftpatienter skal i højere grad opleve, at de bliver

inddraget i beslutninger om deres kræftforløb.

3.

Kræftoverlevelsen i Danmark skal være i toppen blandt

de nordiske lande.

For at indfri målsætningerne indeholder Kræftplan V

36 initiativer fordelt på fire indsatsområder.

Se de 36 initiativer på næste side

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

10

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Regeringens

initiativer

Kræftpatienters livskvalitet

skal øges

1.

Egen læge skal sikre opfølgning

efter kræftforløb

Kræftforløb skal tilrettelægges

efter den enkelte patient

10. Videreudvikling af kræftpakkerne

11. Effektive screeningsprogrammer

12. Flere skal have glæde af

screeningstilbuddene

13. Systematisk patientinddragelse

i kræftforløb

14. Udvikling af digitale løsninger

til patientinddragelse

15. Mere tryghed og sammenhæng

i kræftforløb

16. Styrket information på tværs

af sundhedsvæsenet

17. Bedre behandling gennem tidlig

opsporing

18. Styrket oplysning om sundhedstilbud

og symptomer på kræft

2. Styrkede rehabiliteringstilbud

3. Nye krav til indsatser før

kræftbehandling

4. Hjælp til at undgå hårtab under

kræftbehandling

5. Senfølgeklinikker i hele landet

6. Klar rollefordeling på

senfølgeområdet

7.

Hjælp til tandproblemer efter

kræftbehandling

8. Tryghed og lindring i rette tid

9.

Døgndækket palliativ rådgivning

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

11

Flere gode og kræftfrie

leveår

19. Aldersgrænse for solariebrug for børn

og unge

20. Kvalitetstjek af solarieloven

21. Oplysningsindsats om solariebrug

22. Målrettet, datadrevet kommunal

forebyggelse

23. Færre forhandlere af tobak og nikotin

24. Nye sundhedsadvarsler på

nikotinprodukter

25. Anmeldelsespligt for nye

nikotinprodukter

26. Bedre hjælp til rygestop

27. Øget kendskab til alkohol som

risikofaktor for kræft

28. Bedre hjælp til børn med svær overvægt

29. Markedsføringsrestriktioner på usunde

føde- og drikkevarer til børn under 15 år

30. Styrket brancheansvar

Kvaliteten på kræftområdet

skal udvikles og øges

31. Bedre brug af kunstig intelligens

og sundhedsteknologi

32. Styrket brug af data på kræftområdet

33. Lige adgang til kræftmedicin

34. Bedre brug af sundhedsdata til

kræftbehandling tilpasset den enkelte

35. Mere viden om kræftbehandling

i det nære sundhedsvæsen

36. Mere robust kræftbehandling

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

12

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Regeringen har

allerede

Kræftplan V står ikke alene. Initiativerne ligger i forlængelse af en

lang række af tiltag, som regeringen allerede har taget, og som

også kommer kræftpatienter og kræftområdet til gavn. Det omfatter

bl.a. tiltag inden for forebyggelsesområdet og tiltag i forbindelse

med "Aftale om sundhedsreform" fra november 2024.

Udvalgte større tiltag fra regeringen

Regeringen har

allerede

Investeret en halv milliard i forebyggelsen af børn og unges brug

af tobak, nikotin og alkohol

Regeringen har afsat knap 500 mio. kr. i perioden 2024-2028 og herefter 85 mio. kr. årligt

varigt til en forebyggelsesplan målrettet børn og unges brug af tobak, nikotin og alkohol.

Der er bl.a. sat markant ind med en styrket kontrol og hårdere straffe ved ulovligt salg

af tobak, nikotin og alkohol, ligesom tilgængeligheden af produkterne er blevet begrænset.

Derudover skærpes reglerne for tobaks- og nikotinprodukter, og der er sikret bedre hjælp

til ryge- og nikotinstop. Der er også igangsat initiativer, der skal skabe flere alkoholfrie

fællesskaber for unge .

Styrket egen læges rolle som tovholder for sårbare patienter

Regeringen og aftalepartierne bag sundhedsreformen har besluttet, at det almenmedicinske

tilbud skal varetage en særlig tovholderfunktion for de mest sårbare patienter. Det skal gøre

en forskel for patienter, der enten generelt eller i en periode har behov for særlig hjælp

og støtte.

Styrket indsatsen for mennesker med kronisk sygdom

Regeringen og aftalepartierne bag sundhedsreformen har afsat midler til at løfte den

rehabiliterende indsats til borgere med kronisk sygdom med nye sygdomsspecifikke

kronikerpakker. Det betyder sammen med styrkelsen af kræftområdet med Kræftplan V

samlet set et markant løft af de rehabiliterende indsatser.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

13

Løftet palliationsområdet

Regeringen og aftalepartierne bag sundhedsreformen har afsat midler til at styrke den

palliative indsats for at sikre en tryg, omsorgsfuld og værdig sidste tid for mennesker

med livstruende sygdomme.

Pilotstudie af nationalt screeningsprogram for lungekræft

Regeringen har iværksat et treårigt pilotstudie af screening for lungekræft. Studiet foregår

i Region Syddanmark og skal bl.a. kortlægge erfaringer med at screene borgere i særlig

risiko for lungekræft og brug af kunstig intelligens.

Taget initiativ til at indføre en folkesundhedslov

Regeringen har besluttet at styrke den strukturelle forebyggelse i kommunerne ved

at indføre en folkesundhedslov.

Iværksat en life science-strategi 2024

Regeringen har iværksat en life science-strategi i 2024, som understøtter udviklingen

af nye bioteknologiske løsninger og behandlinger til gavn for patienterne og samtidig styrker

samarbejdet mellem offentlige myndigheder, forskningsinstitutioner og private aktører.

Løftet kapaciteten på kræftområdet

Regeringen har i 2023, 2024 og 2025 samlet givet i alt 429 mio. kr. til et ekstraordinært

løft af kapaciteten på kræftområdet i regionerne.

Afsat midler til en ny sundhedsfond

Regeringen og aftalepartierne bag sundhedsreformen har afsat midler til at etablere

en sundhedsfond på i alt 22 mia. kr. i perioden 2026-2035 til vedligeholdelse og

modernisering af sygehuse. Det skal sikre et kvalitetsløft af bygninger og apparater

på sygehuse i hele landet.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

15

1

Kræftpatienters

livskvalitet skal øges

Langt flere overlever i dag en kræftsygdom, fordi

vi er blevet markant bedre til at finde og behandle

kræft. Fra 2008 til 2022 er 5-årsoverlevelsen

efter kræft steget med knap 10 pct. Det er

naturligvis en rigtig positiv udvikling . Men når flere

overlever kræft, så er der også et stigende antal,

som lever med konsekvenserne af sygdommen.

For kræft er en sygdom, der sætter sine spor

– både fysisk og mentalt. Det skal vi have større

fokus på . Vi skal hæve kvaliteten i hele den

opfølgende indsats og øge livskvaliteten for

patienterne – både under og efter kræft-

behandlingen .

Mange oplever, at hverdagen bliver vendt på

hovedet, når de får kræft . Diagnosen kommer

ofte som et chok og skaber frygt og bekymring.

Herefter kan følge et langt kræftforløb

med uvished, kemoterapi og operationer .

Livsnødvendige behandlinger, som samtidig kan

være hårde at skulle igennem . Efter behandlingen

kan man være fysisk svækket og måske opleve,

at overskuddet til at søge hjælp mangler. Derfor

skal egen læge fremover have et tydeligere

ansvar for at følge op og understøtte, at man kan

genoptage livet og hverdagen på bedst mulig vis .

Mere end halvdelen af alle patienter får

senfølger som smerter, søvnproblemer og angst

efter deres kræftsygdom. Her er det helt afgørende,

at man kan få den nødvendige støtte og hjælp.

Desværre ser vi i dag, at der er alt for stor forskel

på, hvad regioner og kommuner tilbyder patienter

med senfølger. Det skal der ændres på. Fremover

skal man som patient være sikker på, at man kan få

den nødvendige hjælp til ens senfølger efter kræft.

Livskvalitet handler også om at komme så godt

igennem et kræftforløb som muligt. Nogle patienter

har gavn af fysisk træning før eller under et forløb

med kemo- eller stråleterapi, fordi det kan styrke

kroppen og gøre det lettere at klare behandlingen.

Andre har brug for kostvejledning eller mental

støtte efter et kræftforløb for at genfinde sig selv.

Regeringen vil sikre, at patienters behov før, under

og efter behandling bliver mødt i hele landet, så de

har de bedste forudsætninger for at komme godt

igennem deres kræftforløb.

Endelig vil regeringen løfte den palliative indsats,

der skal lindre den smerte, sorg og bekymring, som

kan være forbundet med at have en uhelbredelig

sygdom. Mennesker med livstruende sygdomme

som kræft skal have mere støtte og inddrages

i beslutninger om deres behandling, og hvordan

deres sidste tid skal være . Og de skal i langt

højere grad have mulighed for at leve den sidste

tid i eget hjem, hvis de ønsker det.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

16

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Egen læge skal sikre opfølgning

efter kræftforløb

Når den tætte kontakt til sygehuset stopper efter

en kræftbehandling, står borgeren ofte på egen

hånd . Måske indkaldes man fortsat til kontroller på

sygehuset for at få tjekket, om kræften er vendt

tilbage . Men der eksisterer ikke på samme måde

en systematisk opfølgning på de fysiske og

psykiske udfordringer, som kan opstå i tiden

efter et kræftforløb.

Ansvaret for at reagere på kroppens signaler og

symptomer er i høj grad overladt til borgeren selv.

Det kan være svært, fordi mange i forvejen står

i en sårbar situation efter et kræftforløb. Nogle

oplever, at energien mangler, og andre kan være

i tvivl om, hvorvidt deres senfølger kan behandles,

og hvor de skal henvende sig . Derfor er det ikke

alle, der selv får taget kontakt til egen læge .

I værste fald kan det betyde, at følgevirkninger

som senfølger ikke opdages tids nok, og at

nødvendig træning, kostvejledning eller kurser

i sygdomsmestring igangsættes sent.

Regeringen ønsker, at der bliver taget hånd om

alle kræftpatienter, når deres forløb på sygehuset

stopper . De skal hjælpes godt videre af egen læge

og have relevante tilbud, så de kan genoptage

livet og hverdagen på bedst mulig vis .

Konkret vil regeringen give egen læge en styrket

rolle for den opfølgende indsats, når kræftforløbet

på sygehuset er afsluttet. Formålet er at sikre, at

der følges systematisk op på borgere, der har været

i et kræftforløb.

Det indebærer, at egen læge skal indkalde til en

opfølgende samtale og udarbejde en personlig

opfølgningsplan sammen med borgeren. Her skal

egen læge afsøge, hvordan borgeren har det, og

ved behov iværksætte relevante indsatser . Det kan

eksempelvis være at henvise til tilbud om fysisk

træning, kostvejledning, kurser i sygdomsmestring

eller til en senfølgeklinik, så borgeren kommer

bedst muligt tilbage til hverdagen efter sit

kræftforløb.

Samtidig vil regeringen give egen læge ansvaret

for at følge særligt op på de borgere, som står

i en ekstra sårbar situation under og efter deres

kræftforløb. Det kan eksempelvis være kræft-

patienter med andre kroniske sygdomme og

psykiske lidelser. De kan have behov for hyppigere

kontakt til egen læge og støttende sundhedstilbud.

Indsatsen skal ses i tæt sammenhæng med det

almenmedicinske tilbuds styrkede rolle som

tovholder for sårbare patienter, der følger af

”Aftale om sundhedsreform 2024”.

Derfor vil regeringen

sikre,

at alle kræftpatienter får en

opfølgende samtale og

en individuel opfølgningsplan

hos deres egen læge.

Regeringen har

allerede

Besluttet at styrke egen læges rolle som tovholder

og ordningen med patientansvarlig læge

Med sundhedsreformen fra 2024 har regeringen og aftalepartierne besluttet, at det

almenmedicinske tilbud fra 2027 skal varetage en særlig tovholderfunktion for de mest

sårbare borgere. Aftalepartierne er også enige om at udvikle og forbedre ordningen

med patientansvarlig læge på sygehusene, som blev indført i 2016 med Kræftplan IV.

Formålet er at styrke koordineringen mellem den patientansvarlige læge på sygehusene

og tovholderfunktionen i det almenmedicinske tilbud.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

17

Styrkede rehabiliteringstilbud

Et kræftforløb kan være forbundet med

bivirkninger som træthed, smerter og bekymringer.

Udfordringer, som kan gøre selv almindelige

daglige gøremål – som at tage et bad, købe ind

eller lave mad – uoverkommelige. Her har mange

gavn af rehabilitering . Det kan eksempelvis være

genoptræning efter en operation, tilbud om

fysisk træning eller kostvejledning.

I dag tilbyder nogle kommuner stærke rehabiliterings-

forløb med fysisk træning, undervisning i

sygdomsmestring og kostvejledning, mens andre

har mere begrænsede tilbud . Det skaber ulighed

og efterlader kræftpatienter uden den rette hjælp .

Samtidig er nogle rehabiliteringstilbud tilrettelagt

sådan, at patienterne i praksis kun bliver henvist

én gang. Det er et problem. For behovet for

rehabilitering eller hjælp til senfølger kan opstå

på flere tidspunkter undervejs eller efter et

kræftforløb. Regeringen ønsker, at kræftpatienter

skal kunne henvises til rehabilitering flere gange,

så der bliver taget hånd om deres behov .

Konkret vil regeringen forbedre de eksisterende

rehabiliteringstilbud ved at styrke kapaciteten og

lave nye og klare kvalitetskrav til de lokale tilbud.

Det skal understøtte, at kræftpatienter får de

nødvendige tilbud, uanset hvor i landet de bor,

så de får bedre forudsætninger for at håndtere

deres sygdom og komme sig oven på et hårdt

kræftforløb. Det kan eksempelvis være tilbud om

træning, rygestop og kostvejledning. Eller det

kan være tilbud om kurser i sygdomsmestring,

så patienterne får værktøjer til at håndtere

symptomer, såsom nedtrykthed, træthed

eller uro .

De nye kvalitetskrav skal sikre, at rehabiliterings-

indsatserne differentieres og dermed

tilrettelægges ud fra den enkelte patients behov

og forudsætninger . Samtidig skal fleksibiliteten

i tilbuddene øges, så kræftpatienter kan blive

tilbudt rehabiliteringsindsatser mere end én gang,

hvis behovet for rehabilitering opstår undervejs

eller efter et kræftforløb.

Regeringen vil understøtte løftet af rehabiliterings-

indsatserne med flere midler, så kapaciteten kan

følge med de krav, der stilles til kvaliteten.

Derfor vil regeringen

sikre

kræftpatienter en bedre og mere

ensartet adgang til rehabiliterings-

tilbud af høj kvalitet.

Løftet indsatser til mennesker med kronisk sygdom

Regeringen har

allerede

De nye krav til rehabiliteringsindsatsen for kræftpatienter skal bygge oven på de eksisterende

krav og anbefalinger til den patientrettede forebyggelsesindsats for mennesker med kronisk

sygdom, der blev fastsat med kvalitetsstandarderne fra 2024. Her stilles bl.a. kvalitetskrav

og anbefalinger til en afklarende samtale, kurser i sygdomsmestring, nikotinafvænning, fysisk

aktivitet, forebyggende samtale om alkohol og ernæringsindsats.

Derudover løftes den rehabiliterende indsats til borgere med KOL, kroniske lænderyg-

smerter, type 2-diabetes, hjertesygdomme og kompleks multisygdom med de nye

kronikerpakker, der er vedtaget med sundhedsreformen fra 2024 .

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

18

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Nye krav til indsatser før

kræftbehandling

Når en kræftsygdom rammer, er det primære fokus

ofte på behandlingen . Men mange patienter er

svækkede allerede, når de starter deres behandling .

Her kan målrettet fysisk træning, god ernæring,

rådgivning om sygdomsmestring og hjælp til

rygestop eksempelvis hjælpe med at gøre dem

stærkere, så de er klar til operation, kemoterapi

eller strålebehandling .

I dag er der ikke krav til forberedende indsatser for

kræftpatienter . I fagligt sprog kaldt præhabilitering .

Det betyder, at mange kræftpatienter, der kunne

have gavn af eksempelvis fysisk forberedelse forud

for en operation eller behandling, ikke nødvendigvis

får tilbuddet .

Derfor vil regeringen

sikre

krav til forberedende indsatser

i sundhedsvæsenet til gavn

for kræftpatienter.

Udarbejdelsen af krav til forbedrende indsatser

i sundhedsvæsenet skal ske i forbindelse med

udarbejdelsen af de nye krav til rehabiliterings-

indsatserne og understøttes med ekstra midler til

øget kapacitet, så sundhedsvæsenet har ressourcer

til at løfte opgaven.

Hvad er præhabilitering og rehabilitering?

Faktaboks

Præhabilitering

foregår før behandlingen og hjælper med at forberede kroppen og sindet

på, hvad der kommer til at ske. Det kan være træning, der styrker musklerne, rådgivning

om kost og velvære, rygestop eller støtte til at forberede sig mentalt. Eksempelvis kan

præhabilitering hjælpe med at forbedre fysisk form, så man er bedre rustet til at tåle

behandlingens bivirkninger .

Rehabilitering

handler om at få hjælp til at komme sig fysisk og mentalt under og efter en

sygdom eller behandling. Det kan være støtte til at genvinde styrke og energi eller lære at

håndtere symptomer som træthed. Det kan omfatte hjælp til at komme i gang med træning

eller støtte til at bearbejde de følelsesmæssige og fysisk udfordringer, der følger af

et sygdomsforløb.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

19

Charlotte får

styrke og energi til

at komme igennem

kræftbehandling

Før Kræftplan V

Charlotte er 52 år, har en kronisk lungesygdom og er diagnosticeret med brystkræft.

Før behandlingen kunne hun have haft gavn af præhabiliterende indsatser for at optimere

behandlingen. Under og efter behandlingen var hun fysisk og psykisk påvirket og havde

svært ved at genoptage dagligdagsaktiviteter. Hun oplevede, at hendes opfølgning

efter behandlingen var sporadisk og ikke understøttede hendes behov. Charlotte havde

svært ved at finde en vej tilbage til hverdagen.

Efter Kræftplan V

Charlotte tilbydes et individuelt tilpasset præhabiliteringsforløb, så hun er bedst muligt

forberedt inden behandlingen. Forløbet omfatter målrettede indsatser som rygestop og

medicinjustering, der tager hensyn til hendes kroniske lungesygdom. Charlottes fysiske

og mentale helbred styrkes gennem øget kendskab til kræftsygdommen og betydningen

af forebyggende indsatser, såsom søvn og kost. Hun deltager i træning, der øger hendes

fysiske styrke og energi, så hun er bedre rustet til behandlingen.

Under og efter kræftbehandlingen henvises Charlotte til rehabilitering, hvor hun får

adgang til fysisk træning og sygdomsmestring og har opfølgende samtaler med egen

læge. Hun undervises i teknikker til at klare hverdagen på trods af funktionsnedsættelse.

Og hvis Charlottes behov ændrer sig, kan hun blive henvist til rehabilitering igen.

Hun føler sig støttet gennem hele kræftforløbet og kan genoptage hverdagen igen.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

20

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Hjælp til at undgå hårtab

under kræftbehandling

Nogle kræftbehandlinger kan medføre hårtab.

For mange kræftpatienter er det en sårbar

oplevelse at miste håret . Det kan påvirke ens

identitet og gøre en i forvejen svær tid endnu

mere udfordrende, både følelsesmæssigt og

i mødet med omverdenen.

Mobile kølehætter kan virke mod hårtab for

visse kræftpatienter, såsom brystkræftpatienter

i kemobehandling . Men der mangler viden om,

hvordan brugen af kølehætter kan inkluderes

i hverdagen på landets kræftafdelinger .

Derfor vil regeringen

lave en

national forsøgsordning med brug

af mobile kølehætter for patienter

med brystkræft.

Den konkrete udformning af forsøgsordningen

med brug af mobile kølehætter til patienter med

brystkræft drøftes med Danske Regioner.

Senfølgeklinikker i hele landet

For mange markerer afslutningen på et kræftforløb

starten på et nyt kapitel i livet. Men selvom man

måske på papiret er erklæret rask, er det ikke

ensbetydende med, at man nødvendigvis er

ovenpå igen .

Op mod 60 pct. af alle, der har haft kræft,

oplever senfølger. Det kan eksempelvis være

kroniske smerter, mave-tarmproblemer,

tandproblemer, søvnbesvær eller depression.

Listen er lang. Men fælles for senfølgerne er,

at der er tale om udfordringer, som kan påvirke

den enkeltes livskvalitet og hverdag .

I dag er der imidlertid alt for stor forskel på

senfølgetilbuddene på tværs af landet. I nogle

regioner er der kun senfølgetilbud til patienter

med bestemte senfølger efter kræft, såsom

senfølger efter tarmkræft. I andre regioner er der

etableret senfølgeklinikker, hvor patienter kan

få hjælp til flere typer af senfølger efter forskellige

kræftsygdomme. Det er ikke godt nok. Ens

bopæl skal ikke være afgørende for den hjælp,

man kan få .

Derfor vil regeringen

sikre,

at der er senfølgeklinikker med

ensartede tilbud til patienter

med senfølger efter kræft i alle

regioner.

Konkret vil regeringen etablere ensartede

senfølgetilbud, eksempelvis senfølgeklinikker,

i alle regioner, der skal kunne hjælpe patienter med

senfølger efter kræft af mere generel og kompleks

karakter . Det kan være patienter, der har kroniske

smerter som følge af deres kræftbehandling.

Eller patienter, der har flere senfølger på samme

tid, såsom træthed, fysiske eller seksuelle

udfordringer .

Senfølgeklinikkerne skal samtidig være videns-

centre og kunne rådgive det almenmedicinske

tilbud og relevant sundhedspersonale i regioner

og kommuner om senfølger efter kræft. Det

skal sikre mere opmærksomhed og viden om,

hvordan patienter med senfølger hjælpes på

bedst mulig vis .

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

21

Hvad kan senfølger

efter kræft bl.a. være?

Træthed

Søvnforstyrrelser

Depression og angst

Kognitive

problemer

Mund- og tand-

problemer

Hjertekar-

sygdomme

Tarmproblemer

Seksuelle

problemer

Smerter

Lymfødem

Vandladnings-

problemer

Nedsat

frugtbarhed

Spise- og

synkebesvær

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

22

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Klar rollefordeling på senfølgeområdet

Mange af de eksisterende tilbud på senfølge-

området varierer i kvalitet og indhold på tværs

af landet. Og de forskellige tilbud gør det uklart,

hvem der har ansvaret for at hjælpe patienterne

med deres senfølger efter kræft.

Der er behov for en langt tydeligere ansvars-

fordeling i sundhedsvæsenet på senfølgeområdet.

Ingen skal være i tvivl om, hvem der skal hjælpe

patienterne – og med hvad.

Med de nye retningslinjer vil de regionale senfølge-

klinikker får ansvaret for at hjælpe patienter med

mere komplekse generelle senfølger efter kræft,

som kan kræve hjælp fra flere fagpersoner

samtidig. De mildere senfølger, som lette smerter

eller behov for ekstra fysisk træning, skal fremover

håndteres uden for sygehusene og tættere på

patienternes hverdag . Det kan eksempelvis være

hos egen læge eller via rehabiliteringstilbud,

så man som patient ikke behøver at tage turen

på sygehuset. Det skal samtidig understøtte,

at sygehusene kan bruge deres kræfter på

de patienter, der har mere komplekse senfølger.

Patienter med mere specifikke senfølger, som er

knyttet til en bestemt kræftform, såsom tarmkræft

eller lungekræft, vil fortsat få hjælp og behandling

på de relevante afdelinger på sygehusene. Men det

skal fremadrettet understøttes af retningslinjer for,

hvordan sygehusene bedst muligt hjælper patienter

med specifikke kræftsenfølger.

Derfor vil regeringen

sikre

retningslinjer for senfølge-

indsatsen, som tydeliggør, hvem

der har ansvaret for at hjælpe

patienterne med deres senfølger

efter kræft.

Hjælp til tandproblemer

efter kræftbehandling

Nogle kræftpatienter får problemer med deres

tænder efter behandling. Det kan betyde flere

huller, tænder, der knækker let, eller i værste fald

tænder, der falder ud. Udover smerter og nedsat

livskvalitet kan det være forbundet med store

udgifter for den enkelte .

I forlængelse heraf har regeringen og Folketingets

partier vedtaget en lov, der udvider og forenkler

ordningen om tilskud til tandpleje . Med loven

kan flere patientgrupper søge om tilskud,

heriblandt patienter med blodkræft, som modtager

helkropsbestråling, og kræftpatienter, der har

fået immunterapi eller hormon- og antihormon-

behandling. Loven trådte i kraft den 1. juli 2024.

Derudover har regeringen i slutningen af 2024

indgået en politisk aftale med alle Folketingets

partier om en yderligere udvidelse af ordningen,

så bl .a . kræftpatienter med refluks efter operation

skal omfattes af ordningen. Aftalen udmøntes

ved et lovforslag, der forventes at træde i kraft

den 1. juli 2025.

Derfor afsætter regeringen

midler til, at bl.a. flere

kræftpatienter, der som følge

af deres sygdom har eller må

forventes at få betydelige

tandproblemer, får mulighed

for at søge økonomisk tilskud

til tandbehandlingen.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

23

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

24

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Tryghed og lindring i rette tid

Selvom behandlingsmulighederne er blevet

markant bedre, og stadig flere bliver kræftfri,

vil der fortsat være patienter, som desværre ikke

kan helbredes . De skal have den bedst mulige

støtte og hjælp. Ingen skal stå alene med smerter,

bekymringer og angst. Regeringen vil derfor sikre,

at patienter med livstruende sygdomme så vidt

muligt bliver smertefri, og at de får den

nødvendige pleje og omsorg.

Virkeligheden i dag er, at adgangen til palliativ

behandling varierer på tværs af landet . Mange

patienter og pårørende oplever, at hjælpen

enten kommer for sent eller måske slet ikke

er tilgængelig .

Vi skal sikre, at patienterne i højere grad bliver

inddraget i beslutninger om deres fremtidige

behandling, hvordan de ønsker at bruge deres

sidste tid, og hvor de ønsker at være. Det kan

eksempelvis være ønsket om at leve den sidste

tid i trygge omgivelser i eget hjem sammen

med familien . Det skal sundhedsvæsenet

i langt højere grad kunne rumme og støtte.

Det kræver, at der er tilstrækkeligt med ressourcer

i sundhedsvæsenet til at yde den lindrende

palliative behandling, som patienterne har brug

for . Og så kræver det, at sundhedspersonalet

har kompetencerne og er klædt ordentlig på til

opgaven . Det gælder også, når det kommer til

at tage den svære, men meget vigtige samtale

om livets afslutning .

Konkret afsætter regeringen midler til at løfte

kapaciteten og kompetencerne til den basale

palliative indsats i både kommuner og regioner . Det

skal bl .a . bidrage til, at patienter med livstruende

sygdomme i højere grad får mulighed for at leve

den sidste tid i eget hjem, hvis de ønsker det.

Samtidig skal det understøtte, at relevant

sundhedspersonale på sygehusene og i det nære

sundhedsvæsen er klædt ordentligt på til at yde

den nødvendige lindring og støtte til patienter

med livstruende sygdomme. Det kan eksempelvis

være via efteruddannelse eller kurser i palliation .

Ligesom det skal sikre mere tid til patienterne,

så de i højere grad kan modtage palliation tidligt

og løbende i deres behandlingsforløb, og at

relevant sundhedspersonale kan afholde samtaler

med patienterne og deres pårørende om ønsker

til den sidste tid .

Regeringen afsætter desuden midler til at løfte

det specialiserede palliative område i regionerne

for at hjælpe de patienter, der har mere komplekse

palliative behov . Midlerne kan eksempelvis gå

til ekstra hospicepladser, udgående palliative

teams eller udgående hospiceteams, så sundheds-

personalet kan komme ud i patientens eget hjem

og give den nødvendige lindring og behandling

i trygge omgivelser. Indsatsen skal understøttes

af ensartede nationale kriterier for henvisning til

specialiseret palliation, så patienterne får mere

lige adgang til specialiseret palliativ behandling

på tværs af landet .

Det er samtidig vigtigt, at lovgivningen på hospice-

området i tilstrækkelig grad understøtter behovet

for hospicepladser i Danmark . Derfor vil regeringen

gennemgå reguleringen af hospiceområdet med

henblik på at vurdere, om der er behov for

ændringer .

Endelig vil regeringen styrke og sikre tilstrækkelige

data på det palliative område . Det skal give et

bedre overblik over de palliative indsatser

i Danmark og eventuelle udviklingspotentialer .

Indsatsen skal ses i forlængelse af løftet af det

palliative område med sundhedsreformen

fra 2024.

Derfor vil regeringen

styrke

kapaciteten og kompetencerne

til den palliative indsats, så

patienter med livstruende

sygdomme får den nødvendige

lindring og omsorg i trygge

omgivelser eller eget hjem.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

25

Afsat midler til at løfte palliationsområdet med sundhedsreformen

Regeringen har

allerede

Med ”Aftale om sundhedsreform 2024” har regeringen og aftalepartierne afsat 250 mio. kr.

årligt fra 2027 og frem til en styrkelse af den almene sygepleje i kommunerne og nye

tværgående kvalitetsstandarder for området. Her skal de basale palliative indsatser

i kommunerne bl.a. løftes.

Derudover har regeringen og aftalepartierne afsat 20 mio. kr. årligt i 2027-2029 og 40 mio. kr.

årligt fra 2030 og frem til styrkelse af det specialiserede palliative område i regionerne.

Som en del af sundhedsreformen udarbejder Sundhedsstyrelsen også en opgavebeskrivelse

til det almenmedicinske tilbud med en basisfunktion, bl.a. med beskrivelse af opgaver,

funktioner og samarbejde, som alle klinikker som udgangspunkt skal leve op til. Her vil

den basale palliative indsats forventeligt også indgå. Basisfunktionen vil blive indført

fra den 1 . januar 2027 .

Hvad er palliation?

Faktaboks

Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og pårørende,

som står over for problemer, der er forbundet med en livstruende sygdom. Det kan være

ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og behandling af smerter

og andre udfordringer af fysisk, psykisk, social og åndelig art.

Palliation er opdelt i basal og specialiseret palliation.

Basal palliation

er målrettet mennesker med afgrænsede palliative behov inden for

få problemområder . Indsatsen kan indgå integreret sammen med anden pleje

og behandling, som patienten tilbydes.

Specialiseret palliation

tilbydes patienter med palliative behov af høj sværhedsgrad

inden for enkelte problemområder og med flere sammenhængende problemområder.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

26

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Henriette får

mulighed for at leve

den sidste tid

i eget hjem

Før Kræftplan V

Henriette er 77 år og har kræft i maven. Sygdommen er nu så fremskreden, at der ikke

er flere helbredende behandlingsmuligheder. Henriette har gennem sygdomsforløbet

haft behov for forskellig slags lindring. Hun ønsker nu at tilbringe den sidste tid i sit

eget hjem, men oplever, at plejepersonalet ikke føler sig ordentligt klædt på til at

håndtere situationen, og at muligheden for rådgivning er begrænset.

Efter Kræftplan V

Henriette kan få lindrende støtte gennem hele sygdomsforløbet på sygehuset og

i det nære sundhedsvæsen, fordi kapaciteten og kompetencerne i palliation er blevet

styrket. Hun får sideløbende med kræftbehandlingen afklaret sine behov for lindrende

støtte på den sygehusafdeling, hvor behandlingen finder sted. Som en del af

behandlingsplanen indgår lindrende indsatser, som er skræddersyet til hendes behov.

Der bliver også afholdt samtaler med Henriette gennem forløbet om hendes ønsker

til den fremtidige behandling og pleje, som løbende bliver justeret. Henriettes ønske

om at tilbringe den sidste tid hjemme imødekommes, og hun sikres hjælp både

via hjemmebesøg af den kommunale sygepleje, et palliativt team og ved hjælp

af telepalliation, der gør det muligt for hende og hendes pårørende at kommunikere

på video og chat med sundhedspersonalet. Når smerterne tiltager om natten, kan

de kommunale medarbejdere få rådgivning fra personale med særlig viden om

palliation, uden at Henriette skal indlægges.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

27

Døgndækket palliativ rådgivning

Hver dag står sundhedspersonalet i situationer,

hvor patienter med livstruende sygdomme har

brug for lindring. En sygeplejerske på et plejehjem

kan eksempelvis stå med en døende patient, der

har stærke smerter, midt om natten . Her kan

personalet have brug for akut sparring fra en

fagperson med særlig viden om palliation, så

plejehjemsbeboeren kan få den rette hjælp og

lindring .

I dag er der palliative rådgivningsfunktioner, som

yder rådgivning til sundhedspersonale på tværs

af Danmark . Men mulighederne for rådgivning

varierer. Regeringen ønsker, at tilgængeligheden

og adgangen til palliativ rådgivning på tværs af

landet skal være ens .

Derfor vil regeringen

sikre, at

sundhedspersonalet i hele landet

har ensartet adgang til rådgivning

i palliation døgnet rundt, alle

ugens dage.

Samtidig vil regeringen udbrede brugen af

telepalliation. Det er en digital løsning til palliation

i eget hjem, eksempelvis via telefon- og video-

konsultationer, som gør det lettere for patienter

og pårørende at få adgang til palliativ rådgivning

og behandling i eget hjem .

Igangsat en undersøgelse om palliativ sedering

Regeringen har

allerede

Når en alvorligt syg patient befinder sig i livets afsluttende faser, kan der opstå stærke

smerter og uro. I en sådan situation kan lægen tilbyde større doser beroligende og

smertestillende medicin end normalt, hvis det er nødvendigt – også selvom det kan

betyde, at patienten får kortere tid tilbage at leve i. I meget sjældne tilfælde kan

det være nødvendigt at give smertestillende og beroligende medicin i doser, som gør,

at patienten ikke længere er ved fuld bevidsthed. Det kaldes sedering.

I 2017 indgik VLAK-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten,

Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en aftale om palliativ sedering

og øget selvbestemmelse for patienter i forhold til fravalg af behandling. Indenrigs-

og Sundhedsministeriet igangsætter i løbet af 2025 en undersøgelse, der skal belyse

anvendelsen af palliativ sedering. Folketingets partier forelægges undersøgelsens

konklusioner .

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

29

2

Kræftforløb skal

tilrettelægges efter

den enkelte patient

Vi er nået langt i kræftbehandlingen i Danmark .

De gode resultater skyldes bl.a. vores kræftpakker

og screeningsprogrammer . Tidligere kunne

en kvindes postnummer være afgørende for,

hvor hurtigt livmoderhalskræft blev opdaget

og behandlet . I dag er livmoderhalskræft næsten

udryddet i Danmark. Det er et godt eksempel

på, at indsatserne virker .

Men vi må ikke hvile på tidligere succeser .

Løsningerne skal tilpasses til hverdagens og

morgendagens udfordringer . Og der er fortsat

områder, hvor der er behov for at sikre høj og

mere ensartet kvalitet af kræftindsatserne

på tværs af landet . Vi er ikke i mål endnu .

Vi ser ind i en fremtid, hvor kræftpatienters

behov og ønsker bliver mere forskellige. Nogle

patienter har gavn af støtte til eksempelvis

styrketræning inden kemobehandling eller behov

for ekstra hjælp i en ny hverdag, hvor senfølger

fylder. Andre har mindre komplicererede forløb

og ønsker, at sengen på sygehuset bliver byttet

ud med sofaen i eget hjem .

Succesen på kræftområdet skal fortsætte ved at

styrke de eksisterende kræftpakker. Pakkerne

skal i endnu højere grad tilpasses til den enkelte

patients ønsker og behov. Og patienterne

skal inddrages mere, end det sker i dag .

Samtidig er der fuld fart på både den

videnskabelige og teknologiske udvikling .

Vi bliver hele tiden klogere, dygtigere og mere

effektive . De muligheder skal vi gribe, og de

skal komme patienterne til gavn . Derfor skal vi

give vores screeningsprogrammer et service-

eftersyn og se, om vi i højere grad kan tilpasse

dem ud fra mere individuelle hensyn. Og så skal

vi sørge for, at flere – også dem, som sundheds-

væsenet i dag har svært ved at nå – får glæde

af screeningsprogrammerne .

Tidlig opsporing er en af nøglerne til, at flere

overlever en kræftsygdom. Det kan ultimativt

være forskel på liv eller død. Derfor skal vi styrke

den tidlige opsporing . Danskerne skal kende til

relevante symptomer på kræft, så de ved, hvornår

de skal gå til lægen. Og samtidig skal vi styrke

tidlig opsporing og diagnosticering af borgere

med uspecifikke symptomer på kræft, så kræften

ikke opdages for sent . Det gælder ikke mindst

unge med uspecifikke symptomer, hvor kræft

ikke nødvendigvis er det første, der tænkes på,

når den unge går til sin egen læge .

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

30

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Videreudvikling af kræftpakkerne

Hver dag bliver der igangsat mere end 400

kræftpakkeforløb i Danmark. Kræftpakkerne

sikrer, at danskere hurtigt bliver udredt og kommer

i den rette behandling, hvis der er mistanke om

kræft. Uanset hvor de bor, og hvilken kræftsygdom

de er ramt af. Kræftpakkerne er en hjørnesten

i kampen mod kræften . Det skal de også være

fremover .

Men kræftområdet står ikke stille . Om mindre

end 20 år forventes der at være 20 pct. flere årlige

kræfttilfælde i forhold til 2021. Det skyldes først

og fremmest, at flere vil få kræft, i takt med at vi

bliver ældre . Faktisk er stigende alder den mest

betydningsfulde risikofaktor for kræft. Derudover

vil flere kræftpatienter udover en kræftsygdom

have andre sygdomme, som fylder i hverdagen,

eksempelvis KOL eller diabetes. Det stiller nye

krav til kræftindsatsen . Og det kalder på mere

individuelt tilrettelagte forløb – i stedet for

"one size fits all"-forløb.

I nogle tilfælde vil patienter eksempelvis have

gavn af træning før kemoterapi, fordi det kan øge

deres muligheder for at komme godt igennem

behandlingen . Det kan også være, at en patient

ønsker en ekstra samtale med sin praktiserende

læge, inden pakkeforløbet sættes i gang, eller skal

tilbydes ekstra hjælp til rygestop i forbindelse

med behandlingen .

Den slags hensyn skal kræftpakkerne i højere grad

kunne rumme . Ligesom kræftpakkerne skal tage

højde for udviklingen inden for bl.a. ny innovativ

medicinsk kræftbehandling (personlig medicin),

hvor behandling kan skræddersyes til den enkelte

patient .

Derfor vil regeringen

videreudvikle kræftpakkerne,

så de i endnu højere grad tager

højde for patientens helbred,

behandlingsmuligheder og

ønsker for forløbet.

Videreudviklingen af kræftpakkerne skal ske

med udgangspunkt i den nyeste faglige viden på

området og erfaringer fra ind- og udland – og

uden at gå på kompromis med reglerne om de

maksimale ventetider (retten til hurtig udredning

og behandling). For vi skal værne om de stærke

patientrettigheder på kræftområdet. Det betyder,

at de maksimale ventetider fortsat kun må

overskrides i særlige tilfælde . Eksempelvis i de

tilfælde, hvor det er til gavn for patientens

helbred .

Som en del af arbejdet med at forny kræftpakkerne

vil den eksisterende overvågning af kræftpakkerne

også blive efterset, så den matcher et styrket

fokus på hensynet til den enkelte patient.

Hvad er en kræftpakke?

Faktaboks

En kræftpakke er en fagligt fastlagt beskrivelse af, hvilke undersøgelser, behandlinger

og opfølgende indsatser, der som udgangspunkt skal være en del af et kræftforløb

– fra mistanke om kræft over udredning og behandling til tiden efter afsluttet behandling.

Siden 2008 har kræftpakkerne bidraget til veltilrettelagte og mere effektive kræftforløb

for danske kræftpatienter og været afgørende for at sikre høj og ensartet kvalitet

i kræftbehandling i hele Danmark. Der findes i dag 24 forskellige kræftpakkeforløb.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

31

Effektive screeningsprogrammer

I Danmark har vi tre nationale screenings-

programmer for kræft: livmoderhalskræft,

brystkræft og tyk- og endetarmskræft. Screenings-

programmerne er et vigtigt redskab, når det

drejer sig om at opdage forstadier til kræft eller

at finde kræft tidligt, inden sygdommen har

spredt sig .

Det første nationale kræftscreeningsprogram blev

indført for knap 20 år siden, og der er sket mange

teknologiske og videnskabelige fremskridt på

kræftområdet efterfølgende. Vi er bl.a. blevet

klogere på, hvordan alder, gener og livsstil påvirker

risikoen for at få kræft, og hvordan moderne

teknologier som kunstig intelligens kan bidrage

til at forbedre opsporingen og behandlingen .

I dag bruges kunstig intelligens eksempelvis til at

analysere røntgenbilleder for tegn på brystkræft.

Det frigør tid hos radiologerne og opretholder

den høje kvalitet i screeningen.

For at sikre at vi også fremover har gode og

effektive screeningsprogrammer, skal vi være

up-to-date med den nyeste viden på området.

Vi skal eksempelvis undersøge, om der kan være et

potentiale for at tilbyde mere individuel screening

ved at se på borgeres risiko for at få kræft . I dag

er det alene alder og køn, der bestemmer, hvornår

og hvor ofte man inviteres til kræftscreening .

Det kan måske betyde, at nogle får tilbudt flere

screeningsundersøgelser, end hvad de sundheds-

fagligt har brug for, mens andre i stedet kunne

have gavn af mere eller tidligere kræftscreening .

Både under- eller overdiagnostik skaber utryghed.

Sundhedsvæsenets tid og ressourcer skal bruges

på en måde, der kommer borgerne til størst gavn.

Derfor vil regeringen

give

kræftscreeningsprogrammerne

et serviceeftersyn og afklare

potentialet for at screene mere

målrettet ud fra individuelle

hensyn.

Regeringen har ikke taget stilling til, om de

nationale kræftscreeningsprogrammer skal

tilpasses. Den faglige viden skal først være helt

på plads .

Derfor igangsættes der i første omgang en grundig

analyse af de eksisterende screeningsprogrammer

med inddragelse af den nyeste viden og erfaringer

på området. På baggrund af analysen vil regeringen

tage stilling til, om der er kommet ny faglig viden

om eksempelvis målgrupper, teknologi eller

innovative metoder, der giver anledning til at

overveje at screene mere ud fra individuelle

hensyn.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

32

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Flere skal have glæde af screenings-

tilbuddene

De fleste benytter sig af tilbuddene om screening

for kræft . Men ulighed i sundhed slår desværre

også igennem, når det handler om screening .

Vi ved bl .a ., at uddannelse og indkomst spiller en

rolle for, om man deltager i screeningstilbuddene .

Men også mere lavpraktiske forhold som transport

til sygehuset eller et andet undersøgelsessted

og sprog kan spille ind på deltagelsen .

Regeringen vil bede regionerne om at iværksætte

konkrete tiltag målrettet de grupper af borgere,

som ikke benytter sig af kræftscreenings-

programmerne i dag . Det kan eksempelvis være

mere og bedre kommunikation om screenings-

tilbuddene, sikring af lettilgængelige screenings-

muligheder gennem eksempelvis selvtest i eget

hjem eller ved at afprøve nye samarbejdsmodeller

med det almenmedicinske tilbud i områder

med lav deltagelse .

Derfor vil regeringen

sikre,

at flere borgere kan få glæde af

kræftscreeningsprogrammerne.

Regeringen har

allerede

Igangsat et pilotstudie af nationalt screeningsprogram

for lungekræft

Lungekræft er en af de kræfttyper, hvor muligheden for at overleve er lavest. Her kan

screening være én af løsningerne.

Regeringen har derfor iværksat et treårigt pilotstudie af screening for lungekræft. Studiet

foregår i Region Syddanmark og skal bl.a. kortlægge erfaringer med at screene borgere

i særlig risiko for lungekræft og brug af kunstig intelligens. Studiet løber til og med 2026

og skal evalueres i 2027. Regeringen har med "Ny sundhedspakke" fra maj 2023 afsat

30 mio. kr. til pilotstudiet, hvoraf en del finansieres via Kræftplan V.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

33

Systematisk patientinddragelse

i kræftforløb

Kræftpatienter er forskellige. En har brug for

ekstra støtte til rygestop og vægttab. En anden

foretrækker at tale med sin læge digitalt hjemme

fra spisebordet. En tredje døjer med svære fysiske

senfølger som smerter eller tandproblemer efter

kræftbehandling, som kræver særlig hjælp . De

rigtige tilbud for den ene kræftpatient er ikke

nødvendigvis de rette for en anden kræftpatient.

Det skal sundhedsvæsenet i højere grad kunne

rumme .

Afklaring og inddragelse af patientens behov og

ønsker er en forudsætning for at kunne tilbyde de

rette indsatser, bl .a . når det drejer sig om palliation,

rehabilitering og senfølger. Alligevel oplever for

mange kræftpatienter, at der ikke bliver spurgt

ind til deres behov og ønsker, og at de ikke bliver

involveret tilstrækkeligt i vigtige beslutninger om

eksempelvis til- og fravalg af behandling . Det

kan være spørgsmål til patientens familieforhold,

som kan have betydning for patientens behov for

støtte fra sundhedspersonalet undervejs i forløbet,

eller spørgsmål til, om patienten har gener efter

behandlingen .

Manglende patientinddragelse kan betyde, at nogle

patienter får behandlinger i den sidste tid, som de

ikke nødvendigvis har stor sundhedsfaglig gavn af,

og som går hårdt udover deres livskvalitet . Andre

patienter oplever at stå alene i en i forvejen svær

tid uden at få den hjælp, de har brug for . Det skal

vi gøre bedre. Den enkelte patients behov og

ønsker skal i centrum.

Konkret vil regeringen sikre, at alle kræftpatienter

systematisk bliver spurgt ind til og får afklaret

ønsker og behov igennem hele kræftforløbet. Det

gælder hos borgerens egen læge, inden de bliver

henvist til et kræftpakkeforløb, i tiden på sygehuset

og i forbindelse med opfølgende indsatser i det

nære sundhedsvæsen . Det skal danne grundlag

for en løbende fælles forventningsafstemning

og dialog om et veltilrettelagt kræftforløb for

den enkelte patient .

Indsatsen skal bl.a. løftes gennem videre-

udviklingen af kræftpakkerne, hvor patient-

inddragelse skal tydeliggøres som en endnu

mere central del af hele kræftforløbet. Det er

ambitionen, at et skærpet fokus på patient-

inddragelse i kræftpakkerne kan understøtte

en mere systematisk praksis og kultur for

patientinddragelse .

Derudover skal der udvikles værktøjer til egen

læge, der kan bidrage til at sikre, at oplysninger

om patienters individuelle behov og ønsker

systematisk bliver afklaret og videregivet til brug

for planlægning af det videre forløb. Indsatsen

styrkes også ved, at patientens egen læge som

tovholder for den opfølgende indsats skal drøfte

og afklare patientens behov og ønsker og på

den baggrund lave en individuel opfølgningsplan

for patienten .

Regeringen afsætter desuden varige midler

til mere systematisk patientinddragelse på

sygehusene, som eksempelvis kan bruges

på uddannelse af sundhedspersonale

eller til udvikling og udbredelse af

beslutningsstøtteværktøjer.

Derfor vil regeringen

sikre, at

den enkelte patient bliver mere

systematisk inddraget gennem

hele kræftforløbet.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

34

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Jesper og Henrik

har forskellige

behov i deres

kræftforløb

Før Kræftplan V

Jesper og Henrik har begge kræft i spiserøret. Jesper er er 80 år, bor alene

og har diabetes. Henrik er 34 år, er i god fysisk form og har ikke andre sygdomme.

Deres sygdomssituationer er altså forskellige. I dag er der ikke tilstrækkeligt fokus

på systematisk afklaring af patienternes behov og ønsker mellem sundhedspersonalet

og kræftpatienterne. Der er brug for mere individuelt tilrettelagte forløb med

udgangspunkt i den enkelte patient.

Efter Kræftplan V

Jesper har sammen med sundhedspersonalet fået afklaret sine behov. Han har

behov for ekstra styrketræning og en særlig tilrettelagt kost, samtidig med at han får

stråleterapi . På den måde får han bedst mulig gavn af behandlingen, og risikoen for

komplikationer efter behandlingen mindskes.

Henrik ønsker at træne derhjemme via en app og få vejledning til at håndtere sin træthed.

Han har milde senfølger efter sin kræftsygdom. Han kan få støtte og vejledning fra

sundhedspersonalet til at kunne håndtere sin træthed derhjemme gennem konkrete

øvelser til motion og bevægelse i hverdagen, som han selv kan udføre.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

35

Udvikling af digitale løsninger

til patientinddragelse

Der skal udvikles og udbredes de nødvendige

digitale løsninger til at inddrage kræftpatienter,

så flere får mulighed for selv at tilkendegive deres

behov og ønsker til kræftforløbet.

Udbredelsen af patientrapporterede oplysninger

(PRO-data) skal ske, så sundhedspersonalet kan

tilbyde det rette forløb baseret på patienternes

egne perspektiver og vurderinger af deres helbred

og livskvalitet .

Derudover skal sundhedspersonalet i hele

sundhedsvæsenet let og hurtigt kunne se

patienternes PRO-data undervejs i kræftforløbet,

så vigtige oplysninger om patientens behov og

ønsker ikke går tabt. Det sikrer mere målrettede

forløb og mere medejerskab for patienterne.

Derfor vil regeringen

udbrede

brugen af patientrapporterede

oplysninger (PRO-data).

Mere tryghed og sammenhæng

i kræftforløb

Mange kræftpatienter er i løbet af deres sygdom

i berøring med mange dele af sundhedsvæsenet.

Fra den første konsultation hos egen læge, hvor

mistanken om kræft opstår, videre til udredning

og behandling på sygehuset og i forbindelse med

opfølgning og rehabilitering i det nære sundheds-

væsen. Derfor er det afgørende, at den ene hånd

ved, hvad den anden laver . Gode overgange

på tværs af egen læge, sygehus og kommunale

sundhedstilbud giver mere tryghed for patienterne

og gør det også nemmere for de involverede

sundhedspersoner at yde den rette støtte, hjælp

og behandling undervejs i kræftforløbet.

Regeringen har allerede med sundhedsreformen

taget de første store skridt til at sikre mere

sammenhængende patientforløb. Bl.a. skal en ny

tovholderfunktion for de praktiserende læger

sikre, at overgangen fra behandlingen på sygehuset

til genoptræningen i kommunen bliver mere

smidig og tryg for patienterne. Derudover bliver

ordningen for patientansvarlig læge udvidet og

forbedret, bl.a. ved at styrke koordineringen mellem

den patientansvarlige læge på sygehusene og

tovholderfunktionen i det almenmedicinske tilbud .

Ovenpå initiativerne fra sundhedsreformen

vil regeringen gøre en særlig indsats på kræft-

området. I dag deles oplysninger og informationer

om patienternes sygdomsforløb på tværs af

sundhedsvæsenet for at sikre patienten det bedst

mulige kræftforløb. Men sundhedspersonalet

mangler en nem og hurtig adgang til et samlet

og overskueligt overblik over kræftpatienters

behandling og samlede forløb. Det betyder bl.a.,

at patientens egen læge ofte skal igennem flere

notater og klik på tabletten eller computeren for

at finde frem til de nødvendige patientoplysninger.

Tid, der kunne være brugt bedre på patienten .

Resultatet er, at kræftpatienter og deres pårørende

for ofte selv ender med at være tovholder på

deres kræftforløb.

Derfor vil regeringen

give

sundhedspersonalet nemmere

og hurtigere adgang til

oplysninger om den enkelte

patients kræftforløb på tværs

af sundhedsvæsenet.

Med inspiration fra gode erfaringer fra diabetes-

området vil regeringen udvikle en digital visnings-

løsning målrettet kræftpatienter. Løsningen skal

give sundhedspersonalet et nemt og hurtigt

overblik over vigtige patientoplysninger og kunne

bruges i hele sundhedsvæsenet – på tværs af

afdelinger, egen læge, sygehuse og kommuner.

Det skal være med til at sikre mere sammen-

hængende forløb og give bedre mulighed for

individuelt tilrettelagte indsatser til gavn for

både kræftpatienter og sundhedspersonale .

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

36

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Styrket information på tværs

af sundhedsvæsenet

Det nære sundhedsvæsen skal bedre kunne gribe

kræftpatienter i den opfølgende indsats.

Det gælder eksempelvis information om mulige

senfølger i epikriser – det vil sige de skriftlige

overleveringer af lægefaglige oplysninger

fra sygehusene til patientens egen læge.

Derfor vil regeringen

igangsætte

et projekt, der skal kortlægge,

hvordan deling af information

på tværs af kræftområdet

kan styrkes.

Bedre behandling gennem

tidlig opsporing

Kræft er en sygdom, hvor tid ofte er afgørende.

Muligheden for at behandle kræft er derfor større,

jo tidligere sygdommen opdages. Det ved vi. Vi

ved også, at tidlig opsporing ofte fører til mere

skånsomme behandlingsforløb, færre senfølger

og bedre overlevelse. For at løfte kræftindsatsen

skal vi derfor styrke den tidlige opsporing.

Hverken borgerens postnummer eller alder må

være afgørende for, hvor hurtigt kræft kan

blive opdaget .

Der findes mange symptomer på kræft. Det

kan være ændrede modermærker på kroppen

eller knuder i brystet. Men det kan også være

uspecifikke symptomer som diffuse smerter,

hovedpine, stort vægttab eller uforklarlig feber .

Mange kræftforløb starter hos borgerens egen

læge . Derfor skal lægen være klædt godt på til

at vurdere, hvornår en borger har symptomer,

der giver mistanke om kræft . Det gælder ikke

mindst unge med uspecifikke symptomer, hvor

kræft ikke nødvendigvis er det første, man

mistænker .

Derfor vil regeringen

forbedre

den tidlige opsporing via større

viden om uspecifikke symptomer

på kræft.

I dag er der diagnostiske centre i regionerne,

hvor borgere med uspecifikke symptomer bliver

undersøgt og udredt for sygdom. Men der er

behov for at styrke samarbejdet på tværs af

centrene og mellem centrene og de praktiserende

læger. Det skal vi gøre for at sikre, at den viden

og data, der er om uspecifikke symptomer på

kræft lokalt, bliver indsamlet og udnyttet optimalt

og kan komme borgere til gavn i hele landet .

Derfor skal der etableres et nationalt netværk

for de diagnostiske centre med inddragelse af

repræsentanter fra det almenmedicinske tilbud

og kommunerne . Det skal suppleres af en national

database for diagnostiske pakkeforløb og en

vidensafdækning af den nyeste forskning

i uspecifikke symptomer på kræft.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

37

Øget indsamling og samarbejde om data skal

hæve det samlede vidensniveau om uspecifikke

kræftsymptomer i hele landet – en viden, der skal

deles på tværs af sektorer og styrke den tidlige

opsporing . Det gælder eksempelvis viden om,

hvordan borgere mest effektivt bliver udredt for

uspecifikke symptomer på kræft, og data om hvilke

symptomer der rent faktisk viser sig at være kræft.

Indsatserne skal bl .a . klæde de praktiserende læger

bedre på til at kunne identificere borgere med

uspecifikke symptomer, der kan være kræft.

For at blive klogere på udviklingen i tidlig opsporing

af kræft vil området blive fulgt på baggrund af en

styrket indrapportering af data til det nationale

cancerregister om stadiefordelingen i kræfttilfælde

i Danmark. Det skal bidrage til at kunne følge og

forbedre den tidlige opsporing .

Hvad er uspecifikke symptomer på kræft?

Faktaboks

Symptomer på kræft kan være forskellige. Nogle kræftpatienter har symptomer,

der er uspecifikke, eksempelvis vægttab, udtalt træthed eller diffuse smerter.

I 2023 blev mere end 10.000 borgere henvist til et såkaldt diagnostisk

kræftpakkeforløb med uspecifikke symptomer, der kunne være kræft.

Styrket oplysning om sundhedstilbud

og symptomer på kræft

For at få gavn af indsatserne på kræftområdet

kræver det, at borgerne kender til sundheds-

væsenets tilbud . Det forudsætter også, at man

som borger ved, hvornår man skal reagere på

symptomer og gå til sin læge. Symptomer på

kræft kan være svære at forholde sig til og endnu

sværere at tale om. Men manglende oplysning

og tabuer må ikke være en barriere for, at borgere

går til lægen .

Informationen skal være målrettet de borgere,

som i dag ikke får nok gavn af indsatserne på

kræftområdet . Det kan eksempelvis være

information om symptomer på prostatakræft

målrettet de mænd, som ikke så ofte går til deres

læge, eller information om tilbud om gratis

HPV-vaccination til børn. Indsatserne skal være

patientnære og udmøntes i regi af Kræftens

Bekæmpelse .

Derfor vil regeringen

sikre, at

borgere får mere information om

tidlige indsatser og symptomer

på kræft med henblik på at styrke

tidlig opsporing af kræft og

modvirke ulighed.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

39

3

Flere gode og

kræftfrie leveår

Kvaliteten af den danske kræftbehandling er

markant forbedret de seneste 20 år. Det kan og

skal vi være stolte af . Men alt for mange danskere

får fortsat en kræftsygdom.

Ifølge WHO kan mellem 30 og 50 pct. af alle

kræfttilfælde forebygges, og det er veldokumen-

teret, at vores adfærd og vaner i dagligdagen

har betyding. Det har eksempelvis betydning,

om vi ryger, hvad vi spiser og drikker, om vi

dyrker motion, og hvor ofte vi tager solbad og

går i solarie .

Med Kræftplan IV fra 2016 satte den daværende

regering en målsætning om en røgfri generation,

så ingen børn og unge ryger i 2030. Andelen

af rygere er generelt faldet de seneste år, men

flere bruger e-cigaretter og nikotinprodukter .

Erfaringer viser, at udviklingen af nye nikotin-

produkter går stærkt, og ofte bruger børn og unge

ulovlige produkter, som kriminelle bagmænd gør

tilgængelige for dem .

Eksempelvis de ulovlige puff bars, der med

søde smage, et meget højt nikotinindhold og en

farvestrålende indpakning appellerer til – og særligt

bruges af – børn og unge. Det er dokumenteret,

at nikotin i sig selv er skadeligt, og at det kan være

en trædesten til cigaretter .

Gode og dårlige vaner starter i barn- og ungdom-

men . Det gælder både brugen af tobak og nikotin,

men også brug af solarier, alkohol og usunde

fødevarer. Det er først og fremmest forældrenes,

men også samfundets ansvar at sætte rammerne

om børn og unges liv og sundhed.

Regeringen tog et vigtigt skridt for at løfte sundhed

og trivsel blandt børn og unge med forebyggelses-

planen fra 2023. Her blev der bl.a. sat ind med en

markant styrket kontrol med ulovlige produkter.

Eksempelvis har Sikkerhedsstyrelsen, som fører

kontrol på området, fået mulighed for at beslag-

lægge ulovlige produkter, der er iværksat skærpede

og koordinerede tilsyn, bl.a. med særligt fokus på

kioskers salg af ulovlige varer, og myndighederne

har fået mulighed for at beslaglægge ulovlige

produkter allerede, når de kommer ind over

grænsen til Danmark . Derudover har regeringen

med forebyggelsesplanen bl.a. skærpet alders-

kontrollen, eksempelvis med muligheden for,

at Sikkerhedsstyrelsen i en forsøgsperiode

kan anvende unge kontrolkøbere, skruet op for

bødestørrelserne, øget afgifterne på nikotin-

produkterne og øget produktreguleringen.

Med Kræftplan V vil regeringen nu styrke fore-

byggelsesindsatsen yderligere ved at skabe endnu

bedre rammer og forudsætninger for børne- og

ungelivet, så flere borgere får flere gode leveår

i fremtiden .

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

40

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Regeringens

forebyggelsesplan

I november 2023 indgik regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti,

Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet

en politisk aftale om en forebyggelsesplan, der skal forebygge

børn og unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol. Forebyggelsesplanen

indeholder i alt 30 konkrete initiativer til knap 500 mio. kr. i 2024-2028

og derefter varigt 85 mio. kr. årligt.

Nedslag i regeringens forebyggelsesplan

Styrket alderskontrol

for at sikre, at aldersgrænserne for salg af tobak, nikotin

og alkohol håndhæves. Alderskontrollen er styrket med

en forsøgsordning med unge kontrolkøbere, krav om

effektiv alderskontrol online og aftale om elektronisk

aldersverificering i fysiske butikker, som skal hjælpe

butikkerne med at håndhæve aldersgrænserne .

Styrket kontrol med ulovlige

produkter

i form af flere beføjelser til kontrolmyndighederne,

eksempelvis mulighed for at beslaglægge ulovlige produkter

og skærpet og koordineret tilsyn på tværs af myndigheder,

bl .a . med særligt fokus på kioskers salg af ulovlige varer .

Derudover har myndighederne med et indførselsforbud

fået mulighed for at tage de ulovlige puff bars allerede ved

grænsen til Danmark .

Endelig er der skruet op for online-kontrollen med ulovlige

produkter, bl.a. med muligheden for, at Sikkerhedsstyrelsen

og Forbrugerombudsmanden kan benytte skjult identitet

i kontrollen, og at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde sociale

medier at fjerne indhold med ulovlige tobaks- og nikotin-

produkter, såsom puff bars .

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

41

Højere bødestraffe

så bødeniveauet i udgangspunktet starter på 50.000 kr.

for salg af ulovlige tobaks- og nikotinprodukter og ved

salg til mindreårige. Derudover kan Sikkerhedsstyrelsen

fratage butikker retten til at sælge tobaks- og nikotin-

produkter, hvis de bliver opdaget i at sælge ulovlige

produkter, eksempelvis puff bars, eller sælger tobaks-

og nikotinprodukter til mindreårige gentagne gange .

Højere afgifter på nikotinprodukter

så en dåse med nikotinposer koster i omegnen af en

pakke cigaretter .

Begrænset tilgængelighed

for salg af alkohol

i form af forbud mod salg af alkohol til personer under

18 år i nattelivszoner mellem kl. 22:00-08:00 og ændret

alkoholprocentgrænse . Alkoholprocentgrænsen er sænket

fra 16,5 pct. til 6 pct., så 16-18-årige nu kun kan købe

alkoholholdige produkter som øl, men ikke stærkere

alkoholholdige drikke som shots, vin og stærkere

specialøl.

Mindre attraktive

tobaks- og nikotinprodukter

eksempelvis i form af en grænse for nikotinindhold

i nikotinposer, så en nikotinpose fremover højest må

indeholde 9 milligram nikotin. Derudover indføres forbud

mod tillokkende smage og dufte i nikotinprodukter,

såsom nikotinposer, så de fremover kun må have smag

og duft af tobak og mentol, ligesom der bl .a . stilles krav

om standardiseret emballage for nikotinprodukter,

så de ikke appellerer til børn og unge.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

42

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Aldersgrænse for solariebrug

for børn og unge

Solariebrug øger risikoen for både almindelig

hudkræft og modermærkekræft markant, og

solariebrug er særligt farligt for børn og unge.

Risikoen for at få modermærkekræft stiger hver

gang, man går i solarie . Og hvis man starter med

at bruge solarie som ung, øges risikoen, bl.a. fordi

skaderne fra uv-strålingen har længere tid til at

udvikle sig til eksempelvis modermærkekræft

senere i livet . Tre ud af fire tilfælde af moder-

mærkekræft blandt solariebrugere under 30 år

skyldes solariebrug.

Igennem en årrække har der været stort fald i

andelen af unge mellem 15-25 år, der bruger solarie,

men i løbet af de seneste år er der desværre sket

en stigning i børn og unges solariebrug. Særligt

blandt unge kvinder er andelen af 15-29-årige,

der bruger solarier, steget, nærmere bestemt fra

14 pct. i 2013 til 20 pct. i 2023. Samtidig blev

der ifølge Kræftens Bekæmpelse konstateret

ca. 800 nye tilfælde af modermærkekræft blandt

de 15-34-årige i perioden 2016-2020.

Derfor vil regeringen

indføre

en aldersgrænse på 18 år for brug

af solarie.

Regeringen ønsker at sende et klart signal om,

at solariebrug ikke er for børn og unge. Derfor vil

regeringen indføre en aldersgrænse på 18 år for

brug af solarie for at beskytte børn og unge mod

solariernes skadevirkninger . Danmark er et af de

eneste vesteuropæiske lande, der ikke har indført

en aldersgrænse på 18 år for solariebrug. Det

vil regeringen nu lave om på .

Kvalitetstjek af solarieloven

Solarieloven er mere end 10 år gammel, og der

er ikke foretaget nogen ændringer i loven siden

da. Det er på høje tid med et kvalitetstjek for

at sikre den højest mulige forbrugerbeskyttelse.

Der er bl.a. brug for at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen

har de rette redskaber til at udføre et effektivt

tilsyn, der understøtter borgernes sundhed og

sikkerhed . I forbindelse med kvalitetstjekket af

solarieloven skal det afklares, hvordan alders-

grænsen mest hensigtsmæssigt kan håndhæves,

eksempelvis ved brug af elektronisk alders-

verificering .

Derfor vil regeringen

igangsætte

en revision af solarieloven.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

43

Oplysningsindsats om solariebrug

Mange unge er ikke klar over, at risikoen for at få

kræft øges markant ved solariebrug. Omkring hver

femte af de unge solariebrugere mener, at deres

solariebrug ikke forhøjer deres risiko for at få kræft.

Og hver femte unge solariebruger benytter bl.a.

solarie for at forberede huden til solen inden en

ferie .

Derfor vil regeringen

iværksætte

en oplysningsindsats om solarie-

brug særligt målrettet unge.

Indsatsen vil være målrettet unge og skal ses i

sammenhæng med øvrige kampagner og indsatser

på området .

Målrettet, datadrevet kommunal

forebyggelse

I dag har mange kommuner ikke tilstrækkelig

indsigt i den lokale sundhedstilstand blandt

kommunens børn og unge, eksempelvis udford-

ringer som rygning, nikotinforbrug og overvægt.

Her kan lokale data understøtte kommunernes

arbejde med at sikre, at børn og unge får gode

og sunde vaner og ad den vej bl.a. forebygge

overvægt og brug af tobak, nikotin og alkohol .

En national børne- og ungesundhedsprofil

skal understøtte datadrevet forebyggelse, så

kommunerne fremadrettet kan sætte målrettet

ind, hvor der er størst behov.

Der findes i dag en national sundhedsprofil for

danskere over 16 år, der giver indsigt i den voksne

befolknings sundhed på både nationalt, regionalt

og kommunalt niveau . Men der findes ikke en

tilsvarende profil over børns og de helt unges

sundhed. Derfor vil regeringen øremærke penge

til at udvikle en national børne- og ungesundheds-

profil, der også vil give kommunerne mulighed

for at få lokale data om sundhedstilstanden blandt

den enkelte kommunes børn og unge.

På den måde kan initiativet være med til at sikre, at

kommunerne kan fastlægge konkrete mål for deres

indsats som led i den kommende folkesundhedslov .

De gode og sunde leveår etableres i barn- og

ungdommen, og initiativet skal dermed bidrage til

at sikre, at kommunerne kan igangsætte målrettede

indsatser, der bidrager til en sundere generation

af børn og unge.

Derfor vil regeringen

afsætte

midler til at udvikle en national

børne- og ungesundhedsprofil.

Taget initiativ til en folkesundhedslov

Regeringen har

allerede

Som led i "Aftale om sundhedsreform 2024" har regeringen besluttet at styrke den strukturelle

forebyggelse i kommunerne ved at indføre en folkesundhedslov. Loven vil forpligte kommunerne

til at arbejde systematisk og på tværs af velfærdsområder med at forbedre folkesundheden,

styrke den borgerrettede forebyggelse og mindske ulighed i sundhed.

Folkesundhedsloven skal være med til at skabe gode og sunde rammer, der bidrager

til at forebygge, at et stigende antal danskere får sygdomme som kræft, KOL og diabetes,

så flere kan leve et sundt og langt liv.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

44

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Færre forhandlere af tobak og nikotin

Regeringen ønsker at begrænse tilgængeligheden

af tobaks- og nikotinprodukter, der er sundheds-

skadelige og stærkt vanedannende . Der er i dag

ikke begrænsninger for, hvor og hvem der må sælge

tobaks- og nikotinprodukter . De må også sælges

online . Produkterne er let tilgængelige og sælges

fra ca. 7.000 fysiske butikker.

Tilgængelighed har en afgørende betydning for

forbruget . Forskning peger på, at en reduktion

i antallet af salgssteder kan mindske forbruget af

tobak. Samtidig har tilgængelighed betydning for,

hvor tilbøjelige børn og unge er til at påbegynde

et forbrug af tobak og nikotin .

Som et konkret første skridt på vejen vil regeringen

iværksætte en analyse, der skal belyse modeller,

der kan reducere antallet af salgssteder for tobak

og nikotin. Analysen skal omfatte salg i fysiske

butikker og online salg . Regeringen vil på baggrund

af analysen tage stilling til, hvilke konkrete tiltag

der skal realiseres for at begrænse antallet af

salgssteder for tobak og nikotin .

Derfor vil regeringen

reducere

antallet af salgssteder for tobak

og nikotin.

Iværksat tiltag for at mindske tilgængeligheden af tobak og nikotin

Regeringen har

allerede

Med forebyggelsesplanen fra 2023 har regeringen styrket kontrollen med ulovligt salg af

tobak og nikotin. Bl.a. er der igangsat et koordineret og styrket tilsyn mellem myndighederne

med særligt fokus på kiosker. Samtidig er der indført et forbud mod at indføre, købe og

besidde nikotinprodukter, der er ulovlige at markedsføre i Danmark. Det betyder bl.a.,

at man ikke kan købe de ulovlige produkter online og få dem sendt til Danmark.

Derudover er kontrollen med ulovligt salg til mindreårige i butikker styrket med muligheden

for i en forsøgsperiode at bruge unge kontrolkøbere, og myndighederne har fået bedre

redskaber til at føre kontrol online.

Endelig er produkterne gjort mindre tilgængelige med en højere afgift på nikotinprodukter.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

45

Nye sundhedsadvarsler på

nikotinprodukter

Omkring en tredjedel af 15-29-årige bruger mindst

et tobaks- eller nikotinprodukt . Det gælder bl .a .

nikotinposer. Produkter, der ofte har et højt

indhold af nikotin, og som påvirker især børn og

unges hjerner, der er under udvikling . Nikotin kan

eksempelvis have alvorlige konsekvenser for børns

evne til at lære, koncentrere sig og være opmærk-

somme og kan have en skadelig effekt på ens

psykiske helbred og fremkalde symptomer på

angst og depression. Tilmed bliver børn og unge

hurtigere afhængige end voksne, og nikotin kan

være en trædesten til cigaretter . Der er derfor

behov for at sætte større fokus på de sundheds-

skadelige virkninger ved nikotin .

Emballagen for nikotinprodukter, såsom nikotin-

poser, skal allerede i dag oplyse om, at produktet

indeholder nikotin, som er et yderst afhængigheds-

skabende stof . Men det er også vigtigt, at alle, der

bruger nikotinprodukter, oplyses om produkternes

sundhedsskadelige virkninger. For at forebygge

at børn og unge begynder at bruge tobaks- og

nikotinprodukter, vil regeringen derfor igangsætte

et arbejde med at indføre nye supplerende

sundhedsadvarsler på nikotinprodukter .

Derfor vil regeringen

indføre nye

supplerende sundhedsadvarsler

på nikotinprodukter, såsom

nikotinposer.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

46

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Anmeldelsespligt for nye

nikotinprodukter

Den 1. juli 2025 træder en række krav for nikotin-

poser i kraft i Danmark. Kravet er fuldt indfaset

den 1. april 2026. Det gælder bl.a. krav om en

maksimal nikotingrænse og produktets udseende .

Men udvalget af nikotinprodukter er bredt,

udviklingen af nye produkter går stærkt, og mange

nikotinprodukter appellerer direkte til børn og

unge .

En anmeldelsespligt skal understøtte, at

lovgivningen er på plads, inden nye produkter

introduceres på det danske marked, så krav om

eksempelvis en nikotingrænse og produktets

udseende også gælder eventuelle nye produkter.

Derfor vil regeringen

indføre

en anmeldelsespligt for nye

nikotinprodukter.

Regeringen har

allerede

Skærpet regler for tobaks- og nikotinprodukter og indført flere miljøer

for børn og unge uden tobak og e-cigaretter

Med forebyggelsesplanen fra 2023 har regeringen skærpet reguleringen af tobaks-

og nikotinprodukter. Der indføres bl.a. et forbud mod søde smage i nikotinprodukterne,

og emballagen standardiseres. Derudover er der for nikotinposer sat en grænse for

nikotinindholdet, og udseendet af produktet er standardiseret.

Med planen indføres desuden flere miljøer for børn og unge uden tobak og e-cigaretter.

Det sker bl.a. med hjemmel til, at kommunerne kan indføre krav om udendørs legepladser

uden tobaks- og e-cigaretforurenet luft.

Som led i forebyggelsesplanen har Sundhedsstyrelsen også udviklet materiale til skoler,

SSP-medarbejdere og forældre med viden og fakta til dialog med unge om nikotin,

skadelighed og forebyggelse af afhængighed.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

47

Bedre hjælp til rygestop

To ud af tre danskere, der ryger, har et ønske om

at stoppe. Rygestop gavner helbredet, uanset

hvor længe man har røget. På kort sigt får man

eksempelvis mere energi og bedre vejrtrækning .

Og på længere sigt reducerer rygestop risikoen

for mange sygdomme. Det gælder også flere kræft-

sygdomme. I mange tilfælde vil rygestop desuden

nedsætte symptomerne ved opstået sygdom.

Samtidig afsætter regeringen midler i 2025-2027

til, at kommunerne kan udlevere vederlagsfri

rygestopmedicin til kræftpatienter – og borgere

i risiko for at få kræft – når de deltager på et

kommunalt stopforløb. Erfaringer viser, at borgere,

der modtager vederlagsfri rygestopmedicin, er

mere tilbøjelige til at gennemføre rygstopforløb

end andre deltagere . På den måde vil regeringen

sikre, at der bliver taget bedre hånd om de

kræftpatienter, som ønsker hjælp til rygestop.

Det vil være op til kommunerne – i dialog med

borgeren – at vurdere, om rygestopmedicin

er relevant . Derudover vil kommunen vurdere,

om der er grundlag for at udlevere rygestop-

medicinen vederlagsfrit .

Derfor vil regeringen

sikre

kræftpatienter – og borgere

i risiko for at få kræft – bedre

hjælp til rygestop.

Undersøgelser viser, at den mest effektive metode

til at holde op med at ryge – og forblive røgfri –

er en kombination af professionel rygestoprådgiv-

ning og godkendt rygestopmedicin. Kommunerne

tilbyder i dag forløb til rygestop. For at kræft-

patienter, som ryger, i højere grad får kendskab

til og deltager i stopforløbene, skal tilbud om

hjælp til rygestop være en mere integreret del

af kræftpakkerne .

Regeringen har

allerede

Sikret bedre hjælp til alle, der vil stoppe med at bruge

tobaks- og nikotinprodukter

Som led i forebyggelsesplanen fra 2023 har regeringen iværksat en række indsatser, der

skal sikre bedre hjælp til alle, der ønsker at stoppe med at bruge tobaks- og nikotinprodukter.

Der blev afsat knap 5 mio. kr. til, at Kræftens Bekæmpelse kunne udvikle en ny app til

ryge- og nikotinstop. Den nye app ”Kvit” blev lanceret i marts i år.

Derudover udmøntes der 60 mio. kr. til 17 projekter i 38 kommuner, der skal udvikle

og afprøve tilbud om ryge- og nikotinstop målrettet unge i perioden 2024-2027.

Endelig er der afsat midler til en styrket national indsats for Stoplinien. Midlerne skal bl.a.

bidrage til, at Stoplinen kan udbrede deres eksisterende tilbud, udvikle nye tilbud målrettet

børn og unge og udbrede kendskabet blandt sundhedspersonale, så flere henvises til Stoplinien.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

48

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Øget kendskab til alkohol som

risikofaktor for kræft

Alkohol øger risikoen for en række kræftformer,

bl.a. brystkræft og tarmkræft. Ifølge Kræftens

Bekæmpelse får ca. 370 kvinder i Danmark hvert

år brystkræft som følge af alkohol. Det svarer til

ca. 7 pct. af alle brystkræfttilfælde. Hvis der skrues

ned for alkoholforbruget, kan der ifølge Kræftens

Bekæmpelse hvert år forebygges over 1.000

kræfttilfælde i Danmark . Men alt for få borgere

ved, at alkoholindtag er en risikofaktor for kræft .

Oplysningsindsatsen skal gøre borgerne

opmærksomme på sammenhængen mellem

alkohol og kræft, så man som forbruger får

mulighed for at træffe mere oplyste valg.

Derfor vil regeringen

iværksætte

en oplysningsindsats om alkohol

som risikofaktor for kræft.

Regeringen har

allerede

Iværksat tiltag, der skal fremme en ungdomskultur, der i mindre

grad er præget af et stort alkoholforbrug

Med forebyggelsesplanen fra 2023 er kontrollen med aldersgrænserne for salg af tobak,

nikotin og alkohol blevet styrket. Samtidig er alkoholprocentgrænsen sænket fra 16,5 pct.

til 6 pct., så 16-17-årige pr. 1. april 2025 kun kan købe alkoholholdige produkter som øl,

men ikke stærkere alkoholholdige drikke som shots, vin og stærkere specialøl.

Som led i forebyggelsesplanen udmøntes i alt 8 mio. kr. i 2025-2028 til at understøtte

initiativer, som fremmer inkluderende fællesskaber for unge, hvor alkohol ikke er i fokus.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

49

Bedre hjælp til børn med

svær overvægt

Omkring 900.000 voksne danskere lever med

svær overvægt . Overvægt i skolealderen er

forbundet med betydelig øget risiko for fortsat

overvægt i voksenalderen og følgesygdomme

i voksenlivet. Tidlige indsatser kan understøtte

en sund vægtudvikling og bidrage til at forebygge

overvægt og følgesygdomme senere i livet. I dag

har de fleste kommuner tilbud til børn og unge

med svær overvægt . Men der er stor variation

i kvaliteten .

Initiativet skal sikre, at alle børn i aldersgruppen

5-8 år med svær overvægt får hjælp, uanset hvor

de bor. Det kan eksempelvis være forløb, som

tager højde for, at overvægt kan være et komplekst

problem, bl .a . fordi både genetik, adfærd og de

samfundsmæssige rammer og vilkår har betydning.

Forløbene vil derfor indeholde en bred vifte af

forskellige indsatser og involvere flere fagligheder,

eksempelvis kliniske diætister, der kan vejlede

om kost, fysioterapeuter, som kan tale om fysisk

aktivitet, og psykologer, der bl.a. kan hjælpe med

at ændre vaner .

Derfor vil regeringen

udarbejde

kvalitetsstandarder for kommunal

hjælp til børn i alderen 5-8 år

med svær overvægt.

Iværksat en bevægelsesstrategi

Regeringen har

allerede

Regeringen og folkeskoleforligskredsen har med ”Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram

– frihed og fordybelse” fra marts 2024 besluttet, at der skal udarbejdes en bevægelsesstrategi.

Bevægelsesstrategiens aktiviteter løber fra 2025 til 2028 og skal fremme børn og unges

bevægelsesglæde og understøtte, at børn og unge bevæger sig i løbet af hele skoledagen.

Bevægelsesstrategien skal også understøtte skolernes tilrettelæggelse af det lokale valgfag

i 7.-9. klasse, som giver skolerne mulighed for at tilbyde valgfag, der understøtter bevægelse

og idræt, eksempelvis i samarbejde med de lokale idrætsforeninger .

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

50

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Markedsføringsrestriktioner på usunde

føde- og drikkevarer til børn under 15 år

Markedsføring, såsom konkurrencer, reklamer og

influencerindhold, med usund mad og drikke fylder

for meget, særligt på digitale platforme hos børn.

De senere år har der været en stigning i markeds-

føringen af usunde fødevarer, eksempelvis via

sociale medier, såsom TikTok, YouTube, Instagram

og Snapchat, hvor bl .a . influencere, med mange

børn som følgere, reklamerer for mad med tomme

kalorier og usunde drikkevarer .

Børn, der flere gange dagligt bliver mødt af billeder

og videoer af eksempelvis chips, sodavand, energi-

drikke, slik, burgere og andre usunde produkter,

har ikke de samme forudsætninger som voksne for

at gennemskue, at der er tale om markedsføring,

og er lettere at påvirke .

Sunde vaner grundlægges i barndommen . Markeds-

føring påvirker forbrug og vaner. Det kan have

en negativ påvirkning på børns sundhed og

vægtudvikling, der kan følge dem i voksenlivet.

Et stort forbrug af eksempelvis slik, fastfood og

søde drikke kan være med til at skubbe de sunde

mad- og drikkevarer ud af kosten . Og kan have

betydning for, at børn får overvægt, som øger

risikoen for at udvikle forskellige former for kræft .

Derfor vil regeringen

beskytte børn under 15 år

ved at indføre restriktioner for

markedsføring af usunde føde-

og drikkevarer målrettet børn.

Med initiativet ønsker regeringen at beskytte børn

ved at begrænse markedsføring af usunde føde- og

drikkevarer . Det vil i forbindelse med lovforslaget

blive fastlagt, hvilke produkter og hvilke typer af

markedsføring som skal omfattes.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

51

Styrket

brancheansvar

Det er også vigtigt, at erhvervet selv tager sit

ansvar på sig og sikrer, at deres markedsføring

lever op til reglerne .

Derfor vil regeringen

gå

i dialog med erhvervslivet om

behovet for nye brancheinitiativer,

der tager højde for de seneste års

udviklinger inden for markeds-

føring, bl.a. den øgede brug af

influencere og sociale medier.

Brancheinitiativer kan hjælpe til at skabe bedre

kendskab til markedsføringsreglerne og god

markedsføringsskik.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

53

4

Kvaliteten på

kræftområdet skal

udvikles og styrkes

Kvalitetsudvikling har været et nøgleord i den

positive udvikling, kræftområdet har været

igennem . Forskning og fokus på data og evidens

har bidraget til en løbende udvikling af nye og

bedre behandlingsmetoder, eksempelvis

immunterapi .

Men udviklingen står ikke stille . Og Danmark

skal fortsat være i front på kræftområdet .

Det kræver et vedholdende fokus på at styrke

diagnostik og kvaliteten i den behandling,

der tilbydes patienterne.

Udvikling baner vejen for, at vi fremover i langt

højere grad kan løse komplekse opgaver med

brug af relevante data og ny teknologi, såsom

kunstig intelligens. Både i forhold til forebyggelse,

udredning, behandling og opfølgning. Med

teknologien som hjælp kan opgaver løses med

et højt kvalitetsniveau til gavn for patienterne,

samtidig med at der kan frigøres ressourcer i

sundhedsvæsenet. Men det kræver, at den nye

teknologi bliver taget i brug, og at vi tør udforske,

hvilke nye muligheder teknologien giver os.

Samtidig åbner udviklingen af ny og innovativ

kræftmedicin nye muligheder for, at vi i højere

grad kan tilpasse den medicinske behandling

til den enkelte patient . Det kan give bedre og

mere effektive resultater og færre bivirkninger .

Det kræver imidlertid en bedre og mere

systematisk brug af data. Vi skal vide, hvad

der virker bedst og for hvilke patienter .

Kvalitet skal også ses i sammenhæng med

kapacitet på sygehusenes kræftafdelinger. Det er

en forudsætning for høj kvalitet på kræftområdet,

at der er de rigtige sundhedsfaglige kompetencer

og tilstrækkeligt med personale til at tage sig

af patienterne . Derfor skal kvalitetsudviklingen

gå hånd i hånd med robuste kræftafdelinger

på sygehusene.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

54

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Bedre brug af kunstig intelligens

og sundhedsteknologi

Kunstig intelligens er allerede flyttet ind i mange

danskeres dagligdag . Som et hjælpemiddel på

jobbet eller i hjemmet. Den nye teknologi rummer

store potentialer for at løse opgaver med større

præcision, kvalitet og effektivitet . Det gælder

også i sundhedsvæsenet .

Allerede i dag bruger flere sygehuse eksempelvis

kunstig intelligens til at analysere røntgenbilleder,

når kvinder screenes for brystkræft (mammografi),

selvom det ikke er alle regioner, der er i mål med

at bruge teknologien . I Danmark bliver kvinder

mellem 50 og 69 år hvert andet år tilbudt screening

for brystkræft. Det løber op i mange tusinde

røntgenbilleder, som radiologerne skal undersøge.

Kunstig intelligens kan hjælpe med at analysere

billederne. Det frigør tid hos radiologerne og er

med til at opretholde den høje kvalitet i

screeningen .

I Danmark er digitalisering ikke fremmed for os .

Vi har bl .a . en veludviklet digital infrastruktur i

sundhedsvæsenet og mange gode sundhedsdata

i nationale registre og kvalitetsdatabaser . Det giver

os gode forudsætninger for at drage nytte af nye

teknologiske muligheder på sundhedsområdet .

Det potentiale skal frigøres til gavn for både

patienter og sundhedsvæsenet . Som patient skal

man fremover opleve, at den moderne teknologi

hjælper med til at sikre diagnostik og skræddersyet

behandling af høj kvalitet, hvor der bliver taget

højde for den enkelte patients tilstand.

Det har man eksempelvis succes med på Sjællands

Universitetshospital i Køge. Her bruger man

sundhedsdata og kunstig intelligens til at optimere

det indledende behandlingsforløb for tarmkræft-

patienter. Ved at identificere de mest skrøbelige

patienter med brug af kunstig intelligens og tilbyde

dem et skræddersyet forløb med fysisk træning

og kostvejledning før operation kan både risikoen

for alvorlige komplikationer og genindlæggelser

blive reduceret til gavn for patienten .

Derfor vil regeringen

forbedre

kræftpatienters forløb ved at

investere i forskning og

udbredelse af kunstig intelligens

og nye sundhedsteknologier.

Formålet med at afsætte midler til forskning

er at få ny viden om mulighederne for at bruge

kunstig intelligens, eksempelvis til at styrke tidlig

opsporing, præcis diagnostik, skræddersyet

behandling og beslutningsstøtte. Midlerne

udmøntes af Danmarks Frie Forskningsfond.

Samtidig afsætter regeringen varige midler til at

fremme udbredelsen af modne teknologiløsninger,

bl .a . kunstig intelligens og andre sundheds-

teknologier, eksempelvis robotkirurgi . Formålet

er at få løsningerne ud og virke i praksis og at

understøtte en ensartet og effektiv implementering

på tværs af landet . Indsatsen skal tænkes sammen

med National Center for Sundhedsinnovation

og Digital Sundhed Danmark, der oprettes som

en del af sundhedsreformen .

Endelig er der med sundhedsreformen

afsat 2 mia. kr. til investeringer i udbredelse

af nye innovative og digitale løsninger

i sundhedsvæsenet i perioden 2026-2035.

Taget initiativ til tiltag for fælles digitale løsninger

Regeringen har

allerede

Med sundhedsreformen fra 2024 er regeringen og aftalepartierne enige om,

at indenrigs- og sundhedsministeren skal have en planlægningskompetence i form

af lovhjemmel til bindende at kunne fastsætte, hvor der skal anvendes fælles digitale

løsninger, eller hvor succesfulde lokale løsninger skal tages i national anvendelse.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

55

Styrket brug af data på

kræftområdet

I Danmark har vi nogle af de bedste sundhedsdata

i verden . Det skal komme patienterne til gavn .

Brug af de danske sundhedsdata kan skabe bedre

viden om kvaliteten af kræftbehandlingen og sikre

danske patienter adgang til den mest effektive

behandling. Hvad virker – og hvad virker ikke?

Hvad kan gøres bedre? Gennem sundhedsdata

kan vi udvikle kræftområdet og sikre, at danske

patienter også fremover får behandling i

verdensklasse .

Den hastige teknologiske udvikling på kræft-

området gør det bl.a. muligt i stigende grad at

skræddersy kræftbehandlingen til den enkelte

patients behov . Det indebærer eksempelvis

udvikling af ny og innovativ kræftmedicin, som

kan give patienterne mere præcis behandling

med færre bivirkninger .

Ny og avanceret kræftmedicin gives ofte til små

og afgrænsede patientgrupper, fordi medicinen

er målrettet specifikke kræftvarianter hos den

enkelte patient . Det indebærer, at vurderingen

af ny kræftmedicin i stigende grad sker på et

begrænset datagrundlag. Det betyder, at der

kan være usikkerheder om langtidseffekter

og usikkerheder om, hvorvidt medicinen står

mål med omkostningerne .

I Danmark er det Medicinrådet, der udarbejder

anbefalinger om, hvilke nye lægemidler der skal

være standardbehandling på sygehusene. Det

gælder også kræftmedicin . Medicinrådet kan

give betingede anbefalinger af ny kræftmedicin,

hvis der er begrænset viden om medicinens

virkning . Anbefalingerne gives i så fald på

betingelse af, at der – efter at medicinen er

taget i brug – sker en opfølgende dataopsamling

for at få mere viden om medicinens virkning .

Erfaringerne viser dog, at der er udfordringer med

at sikre en systematisk opfølgende dataopsamling

for ny medicin. Og når der er usikkerheder ved,

om der sker en systematisk dataopfølgning,

vanskeliggør det i praksis Medicinrådets muligheder

for at give betingede anbefalinger af ny kræft-

medicin . Det kan dermed også begrænse

patienternes muligheder for hurtigt at få adgang

til nye medicinske kræftbehandlinger.

Derfor vil regeringen

styrke

brugen af sundhedsdata i

forbindelse med ibrugtagning af

ny medicin, så patienter kan få

hurtig adgang til ny kræftmedicin.

Konkret vil regeringen etablere et samarbejde

mellem relevante offentlige og private aktører

om bedre brug af sundhedsdata til at skabe mere

viden om, hvordan lægemidler virker i praksis .

Initiativet udmøntes under ledelse af Medicinrådet.

Med initiativet skal det afklares, hvordan der

mere systematisk kan blive indsamlet og analyseret

data om virkningen af ny og avanceret kræft-

medicin efter ibrugtagning . Der skal ses på tværs

af data i sundhedsvæsenet, så der kan trækkes

på eksisterende erfaringer og bygges ovenpå.

Det skal styrke mulighederne for, at Medicinrådet

fremover i højere grad kan give betingede

anbefalinger af ny kræftmedicin, så patienterne

kan få hurtig adgang til potentielt bedre

behandling .

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

56

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Lige adgang til kræftmedicin

Det er Medicinrådet, der beslutter, hvilken

medicin der tilbydes som standardbehandling på

sygehusene. Patienter kan imidlertid få behandling

med medicin, der ikke er anbefalet af Medicinrådet,

hvis det efter en lægefaglig gennemgang vurderes,

at det er bedst for den enkelte patient . Det

bliver også kaldt individuel ibrugtagning efter

Medicinrådets 7. princip. I dag er det lægemiddel-

komitéerne i de enkelte regioner, som tager stilling

til ansøgninger om individuel ibrugtagning af

sygehusmedicin.

Der skal være lige adgang til individuel ibrug-

tagning af kræftmedicin i Danmark . Processen

for ansøgninger om individuel ibrugtagen

af kræftmedicin skal være gennemskuelig,

og patienterne skal have tillid til, at der er

en ensartet adgang til behandling efter det

7. princip på tværs af regionerne.

Derfor vil regeringen

i samarbejde med Danske

Regioner tage initiativ til, at

behandlingen af ansøgninger

om individuel ibrugtagning

samles i én af de regionale

lægemiddelkomiteer.

Medicinrådets principper

Faktaboks

Folketingets partier er enige om, at sundhedsvæsenet skal sikre fri og lige adgang

til behandling af høj kvalitet. Patienterne skal have adgang til behandling med sikre,

effektive lægemidler samtidig med, at der skal sikres mest mulig sundhed for pengene.

Folketingets partier blev derfor i 2016 enige om syv overordnede principper for

prioritering af sygehuslægemidler, som danner grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Det 7 . princip handler om, at det ud fra en konkret lægefaglig vurdering skal være

muligt at behandle patienter med lægemidler, som er afvist til standardbehandling.

De øvrige principper handler bl.a. om faglighed, uafhængighed og geografisk lighed.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

57

Bedre brug af sundhedsdata til

kræftbehandling tilpasset den enkelte

Mange data, der kunne forbedre kræft-

behandlingen, er i dag ikke tilgængelige for

sundhedspersonale og forskere . Det kan

eksempelvis være data om, hvordan kræftmedicin

virker mere eller mindre effektivt på patienter, alt

efter patientens eller kræftsygdommens genetik.

Databasen skal sikre, at vigtig viden om

kræftbehandlinger systematisk indsamles

og anvendes til gavn for patienterne .

Ved at registrere og analysere disse data kan

vi bedre forstå, hvilke behandlinger der virker

bedst for hvilke patienter, og det vil føre til

mere målrettede, effektive og skånsomme

kræftbehandlinger .

Samtidig vil databasen styrke forskningen

og kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet, så

nye behandlinger hurtigere kan blive vurderet og

implementeret. For patienterne betyder det, at

nye, potentielt livsforlængende behandlinger kan

komme hurtigere i brug, samtidig med at kvaliteten

og sikkerheden løbende evalueres og forbedres.

Derfor vil regeringen

sammen

med Sundhedsvæsenets

Kvalitetsinstitut etablere en

national klinisk database for

personlig medicin på

kræftområdet.

Iværksat en life science-strategi

Regeringen har

allerede

Regeringens life science-strategi fra efteråret 2024 understøtter udviklingen af nye

bioteknologiske løsninger og styrker samarbejdet mellem offentlige sundhedsmyndigheder,

forskningsinstitutioner og private aktører. Det er afgørende for at bringe nye teknologier

fra laboratoriet til klinisk praksis og sikre, at Danmark fortsat er førende inden for innovative

kræftbehandlinger.

Mere viden om kræftbehandling

i det nære sundhedsvæsen

Der er mange indsatser på kræftområdet, som

foregår i det nære sundhedsvæsen tæt på

borgeren. Det gælder bl.a. opfølgende indsatser

som rehabilitering, hjælp til senfølger og palliation.

Indsatser, som er afgørende for et godt liv med

og efter kræft .

Det er derfor en udfordring, at en stor del

af forskningen og kvalitetsudviklingen på

kræftområdet hovedsageligt har fokus på,

hvad der foregår på sygehusene.

Derfor vil regeringen

understøtte, at der fremover

også bliver forsket i, hvordan

kvaliteten i kræftbehandlingen

af patienterne kan blive styrket

i det nære sundhedsvæsen.

Indsatsen skal gå på tværs af sektorer og

forskningsmiljøer.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

58

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Hvad betyder

bedre brug af teknologi

og data for dig?

Brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet kan både forbedre patienternes helbred og

behandlingsforløb og optimere brugen af ressourcer.

På Sjællands Universitetshospital i Køge bruger man eksempelvis kunstig intelligens til at analysere

data fra over 76.000 tidligere tarmkræftoperationer. På baggrund af analysen bliver patienterne

inddelt i forskellige risikogrupper alt efter deres risiko for komplikationer efter operation. De

mest skrøbelige patienter får tilbudt et intensivt forløb før operationen, der kan inkludere fysisk

træning, lungetræning og kostvejledning. Formålet er at forbedre patientens fysiske tilstand

inden operationen for at reducere risikoen for komplikationer og fremme en hurtigere restitution.

De foreløbige resultater er lovende. Der blev registreret færre genindlæggelser, og blandt de

første 75 patienter oplevede ingen skrøbelige patienter alvorlige komplikationer efter operationen,

hvor der normalt er 5-10 patienter. For de særligt skrøbelige patienter blev indlæggelsestiden

halveret .

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

59

Mere robust kræftbehandling

Kræft er som udgangspunkt en tidskritisk sygdom.

Derfor har man som kræftpatient rettigheder,

der skal sikre, at man hurtigt bliver udredt og

behandlet (reglerne om maksimale ventetider).

Det forudsætter, at der er tilstrækkelig kapacitet

på sygehusenes kræftafdelinger.

Med Kræftplan IV blev der afsat 270 mio. kr.

årligt fra 2020 til et varigt løft af kapaciteten på

kræftområdet og 500 mio. kr. i alt til investeringer

i anlæg. Og i perioden 2023-2025 har regeringen

afsat i alt 429 mio. kr. til et ekstraordinært løft

af kapaciteten på sygehusenes kræftafdelinger.

Med sundhedsreformen – og øvrige tiltag

i Kræftplan V – er der generelt lagt op til at

styrke det nære sundhedsvæsen, bl.a. det

almen medicinske tilbud, og omstillingen af

sundhedsvæsenet mod det nære, hvor flere

behandles uden for sygehuset. Det vil frigøre

ressourcer på sygehusene.

Men med en forventet fremtidig stigning i

danskere, der får kræft, og udviklingen af nye

og bedre muligheder for at opspore, udrede og

behandle kræft, er det afgørende for patienterne,

at vi fortsat har fokus på kapaciteten på

sygehusenes kræftafdelinger, samtidig med at

sundhedsreformen og Kræftplan V gennemføres.

Derfor vil regeringen

afsætte

varige midler til at robustgøre

sygehusenes kræftafdelinger

til gavn for patienterne.

Midlerne afsættes til aktivitet, der har betydning

for kapacitet på kræftområdet, eksempelvis

radiologi, patologi og operationskapacitet, som

er særligt udfordret .

Initiativet bliver understøttet af den nye og

udvidede overvågning af overholdelsen af reglerne

om de maksimale ventetider på kræftområdet,

som regeringen indførte i 2024. Samtidig bliver

initiativet understøttet via en videreførelse af

finansieringen til to allerede iværksatte tiltag:

En styrket regional rådgivning af patienter med

livstruende sygdomme og en ny specialenhed,

der sikrer styrket regionalt samarbejde om

kapacitet på tværs af landet .

Afsat midler til løft af kapaciteten på kræftområdet

Regeringen har

allerede

Regeringen har i 2023, 2024 og 2025 givet samlet 429 mio. kr. til et ekstraordinært

løft af kapaciteten på kræftområdet i regionerne.

Afsat midler til en sundhedsfond

Regeringen har

allerede

Med sundhedsreformen etableres en ny sundhedsfond på i alt 22 mia. kr. i perioden

2026 til 2035 til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse. Det skal sikre et strategisk

kvalitetsløft af bygninger og apparatur på sygehuse i hele landet. Investeringerne vil ligge

ud over det normale regionale anlægsniveau, der aftales med regionerne i de årlige

økonomiaftaler.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

61

Økonomi

Mio. kr. 2025-PL

Rehabilitering og præhabilitering

Mobile kølehætter mod hårtab

Senfølger

Heraf regioner

Tandproblemer

Heraf regioner

Palliation

Heraf kommuner

Heraf regioner

Videreudvikling af kræftpakkerne

Heraf regioner

Kræftscreening

Heraf regioner

Patientinddragelse

Heraf regioner

Sammenhængende kræftforløb

Heraf regioner

Uspecifikke symptomer på kræft

Heraf regioner

Oplysning for tidlig opsporing af kræft

Solariekampagne

Data til forebyggelse i kommunerne

Mindre brug af tobaks- og nikotinprodukter

Heraf kommuner

Oplysning om alkohol som risikofaktor

Styrket indsats mod usunde varer og svær overvægt

Heraf kommuner

Forskning og udbredelse af kunstig intelligens

Data til kræftbehandling og ny medicin

Heraf regioner

Kræftforskning i det primære sundhedsvæsen

Heraf regioner

Udrednings- og behandlingskapacitet

Heraf regioner*

Pilotstudie for lungekræftscreening

Patientrådgivning for patienter med livstruende sygdomme

Heraf regioner

Specialenhed for samarbejde om behandling af livstruende sygdomme

Heraf regioner

I alt

2025

-

-

60

60

86,9

86,9

117

73

43

1

1

5

5

12

11

1

-

10

10

20

5

6

11

10

5

16

16

10

9

9

2

2

222

222

8,8

5,2

5,2

4,7

4,7

618

2026

-

9,0

60

60

98,7

98,7

107

63

43

2,5

2,5

5

5

18

11

4

2

10

10

-

-

10

7

5

-

16

16

60

9

9

2

2

180

180

8,8

5,2

5,2

4,7

4,7

618

2027

150

1,0

93

93

98,7

98,7

49

18

23

-

-

5

5

18

11

7

2

10

10

-

-

-

6

6

-

16

16

20

9

9

2

2

120

120

2,7

5,2

5,2

4,7

4,7

618

2028

150

1,0

90

90

98,7

98,7

61

20

24

-

-

5

5

14

11

6

-

5

5

-

-

10

-

-

-

16

16

20

9

9

2

2

120

120

-

5,2

5,2

4,7

4,7

618

2029

170

-

90

90

98,7

98,7

62

20

25

-

-

5

5

14

11

3

-

5

5

-

-

-

-

-

-

16

16

20

2

2

2

2

120

120

-

5,2

5,2

4,7

4,7

618

2030

170

-

100

100

98,7

98,7

52

20

25

-

-

5

5

14

11

3

-

5

5

-

-

-

-

-

-

16

16

20

2

2

2

2

120

120

-

5,2

5,2

4,7

4,7

618

Varigt

170

-

100

100

98,7

98,7

52

20

25

-

-

5

5

14

11

3

-

5

5

-

-

-

-

-

-

16

16

20

2

2

2

2

120

120

-

5,2

5,2

4,7

4,7

618

Anm.: Den økonomiske ramme til Kræftplan V er pl-reguleret til 2025-niveau, hvorfor den samlede ramme udgør mere end 600 mio. kr.

Da enkelte poster er afrundet stemmer totalerne ikke nødvendigvis.

Midlerne til palliation skal ses i tillæg til Aftale om Sundhedsreform 2024, hvor der blev afsat 250 mio. kr. årligt fra 2027 og frem til

en styrkelse af den almene sygepleje, herunder også basale palliative indsatser. Samtidig blev der afsat 20 mio. kr. årligt i 2027-2029

og 40 mio. kr. årligt fra 2030 til styrkelse af det specialiserede palliative område.

* Heraf har regionerne allerede fået udmøntet 111 mio. kr. med regionernes økonomiaftale for 2025.

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Orientering om Kræftplan V, fra indenrigs- og sundhedsministeren

HANDLINGSPLAN FOR LIGESTILLING

64

64

ET BEDRE LIV MED OG EFTER KRÆFT – KRÆFTPLAN V

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf. 72 26 90 00