Bilag til skrivelse til sundhedsudvalget
Udformet af psykologisk konsulent, Sabrina Brødsgaard Nielsen
Bilag 1 - Manglende fokus på traumer og traumebehandling
Det er væsentligt, at traumer og traumebehandling indgår som centrale elementer i 10-årsplanen for
psykiatrien. Psykisk lidelse opstår og eksisterer sjældent i et vakuum – traumatiske oplevelser er en
almindelig del af menneskelig udvikling, og i psykiatrisk kontekst er det særligt vigtigt at anerkende, at traumer
ikke blot er risikofaktorer, men ofte centrale i både udviklingen og opretholdelsen af psykisk lidelse.
Traumereaktioner varierer og kan være forbigående, men for nogle udvikler de sig til vedvarende symptomer,
herunder posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), som kræver specifik behandling. Studier viser, at hvis
disse symptomer varer ved i mere end 3-6 måneder, er spontan bedring usandsynlig uden traumefokuseret
behandling
1,2
.
Et stort dansk registerstudie viser, at 2,3 % af danske børn og unge har fået en PTSD-diagnose i psykiatrisk
regi
3
. Studiets forfattere vurderer dog, at prævalensen er væsentligt undervurderet, da socialt udsatte børn
ofte ikke indgår i registrene – netop den gruppe, der har øget risiko for PTSD. Den reelle forekomst af PTSD-
symptomer blandt danske børn og unge anslås til 6-13 %
4,5,6
.
Ubehandlet PTSD kan blive kronisk¹ og medføre alvorlige udviklingsmæssige konsekvenser. For børn
indebærer det blandt andet forsinket udvikling af kognitive, motoriske og sociale færdigheder
7-9
. PTSD
påvirker både den psykiske og sociale funktionsevne og øger risikoen for somatiske lidelser i voksenlivet –
såsom hjertekarsygdomme og kroniske smerter
10-14
. Traumatiske oplevelser og PTSD i barndommen er
forbundet med kortere levetid, både grundet de somatiske følger, men også grundet en øget forekomst af
selvmord
15-17
.
PTSD er en veldokumenteret risikofaktor for selvmordsforsøg og -handlinger, hvilket gør det særligt
bemærkelsesværdigt, at hverken traumer eller PTSD nævnes i 10-årsplanen – til trods for at planen eksplicit
har som mål at reducere selvmordsraten med 33 %. I det faglige oplæg fremhæves det ellers, at traumer
øger risikoen for psykisk lidelse, og dansk registerforskning viser, at PTSD i sig selv er en uafhængig
risikofaktor for selvmord
17
.
Også de økonomiske konsekvenser er betydelige. Det anslås, at udgifter relateret til følgevirkninger af
traumatiske oplevelser i Danmark udgør 2,3 % af BNP alene på sundhedsområdet
18
. Traumer og deres
følgevirkninger udgør således en tung byrde – både for den enkelte og for samfundet.
I udmøntningsaftalen fremgår det, at der skal udvikles kliniske retningslinjer for behandling af mennesker
med svære psykiske lidelser, og at forskning og vidensdeling skal styrkes. Fokus ligger primært på skizofreni,
ADHD og depression, mens bipolar lidelse og dobbeltdiagnose er de næste lidelser, der skal prioriteres.
Ifølge 10-årsplanen skal “prioriteringen
af målgrupper for de første konkrete forløbsbeskrivelser ske på et
fagligt grundlag og tage udgangspunkt i både alvorlighed og prævalens”.
På trods af den høje prævalens og
alvorlige konsekvenser nævnes PTSD og traumer ikke, og vi frygter, at dette indebærer, at der ikke er udsigt
til nye udrednings- og behandlingstilbud for denne gruppe i de kommende ti år.
Samtidig er det dokumenteret, at børn og unge med PTSD falder uden for rammen af de lettilgængelige tilbud
(se bilag 3). I den faglige ramme for de lettilgængelige tilbud beskrives evidensbaserede, manualiserede
behandlingsforløb, men udformningen og kvaliteten af disse kan variere fra kommune til kommune. Dette
skaber bekymring for, om målet om ensartethed, lige adgang og høj kvalitet i behandlingen kan realiseres –
særligt for børn og unge med traumer og PTSD. Der er ingen forventning om, at der vil blive indført
Landsforeningen for PTSD-
ramte og pårørende
Falkevej 30 B
4600 Køge
www.lptsd.dk
Tlf.: +45 29 93 17 17
AL-bank reg. nr: 5368
Konto: 000024832
CVR:42803715