SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttende sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2025, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 258
Offentligt

Status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Pr. 1. kvartal 2025 til Folketingets Sundhedsudvalg

Indhold

Indhold .....................................................................................................................................................................................................2

Indledning ........................................................................................................................................................................................3

Baggrund .........................................................................................................................................................................................3

2.1

2.2

Formelle rammer for projekterne, herunder ministeriets rolle ...........................................................................................4

Effektiviseringskrav .................................................................................................................................................................4

Status for projekterne og ministeriets tilsyn .................................................................................................................................6

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

Status på fremdrift og ibrugtagning ......................................................................................................................................6

Status på realisering af effektiviseringskrav ....................................................................................................................... 10

Status på regionernes evalueringer af afsluttede projekter ............................................................................................. 10

Status på kapacitet .............................................................................................................................................................. 10

Status på igangværende projekter ..................................................................................................................................... 10

Tværgående temaer .................................................................................................................................................................... 12

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

Kvalitetsfondsprojekterne i Aftale om regionernes økonomi for 2025 ............................................................................ 12

Håndtering af budgetoverskridelser ................................................................................................................................... 12

Sundhedsfond ...................................................................................................................................................................... 13

Evaluering af rammevilkår for kvalitetsfondsprojekterne og etablering af task force .................................................... 13

Rigsrevisionens undersøgelser af kvalitetsfondsprojekterne ............................................................................................ 14

Side 2

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttende sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2025, fra indenrigs- og sundhedsministeren

1. Indledning

Med de 16 kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier blev der afsat en samlet ramme på 60,9 mia. kr. (25-pl) til investeringer i

nye og moderniserede sygehuse. Regionerne er bygherrer, mens staten udbetaler støtte og fører overordnet tilsyn med de

enkelte byggerier. 11 byggerier er fuldt ibrugtaget og to er delvist ibrugtaget. Byggerierne ibrugtages løbende frem mod 2032

jf. afsnit 3.1 vedr. Status på fremdrift og ibrugtagning.

De seks igangværende projekter er under skærpet tilsyn i Indenrigs- og

Sundhedsministeriet. Regionerne forventer at kunne realisere de aftalte effektiviseringsgevinster på ca. 2,9 mia. kr. (25-pl).

2. Baggrund

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal orientere Sundhedsudvalget (kvartalsvist) og Finansudvalget (årligt) om status på de

kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier,

jf. administrationsgrundlag vedr. Indenrigs- og Sundhedsministeriets kvalitetsfonds-

midler til sygehusinvesteringer.

Samtidig orienteres udvalgene om baggrunden og rammerne for den samlede investering i de

kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Med mindre andet er angivet, afspejler denne orientering status pr. 1. kvartal 2025.

Det fremgår af økonomiaftalen med regionerne (ØA) for 2008, at målsætningen om et tidssvarende og bæredygtigt sygehus-

væsen kræver strukturændringer og investeringer i nye bygninger og ny teknologi. Den daværende regering nedsatte derfor i

2007 et ekspertpanel, der fik til opgave at vurdere konkrete anlægsprojekter fra regionerne i forhold til en række i økonomiaf-

talen fastlagte principper vedrørende samling af enheder, driftsøkonomisk rentabilitet, effektivitet og kvalitet.

Ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer (det såkaldte Erik Juhl-udvalg) vurderede bl.a. ansøgningerne ud fra en antagelse

om, at der som følge af udvikling i teknologi, nye behandlingsformer mv. i perioden 2007-2020 ville ske en vækst på ca. 50 pct.

i antallet af ambulante behandlinger og et modsvarende fald i antal senge i størrelsesordenen 20 pct., svarende til et årligt fald

på 1,7 pct

Der var ikke tale om et krav til regionerne, men om en beregningsforudsætning.

På baggrund af panelets anbefalinger blev den økonomiske ramme for projekterne lagt fast i finansloven for 2009. Der blev

fastlagt en samlet totalramme på 41,4 mia. kr. (09-pl). Heraf bidrager staten via Kvalitetsfonden med 25 mia. kr. og regionerne

med 16,4 mia. kr. Med økonomiaftalen for 2013 fik regionerne desuden mulighed for at låne op til 1 mia. kr. til energiinveste-

ringer i kvalitetsfondsprojekterne. Den samlede totalramme for projekterne er dermed 60,9 mia. kr. i 25-pl,

jf. dog afsnit 4.2

vedr. Håndtering af budgetoverskridelser.

De 16 kvalitetsfondsprojekter omfatter dels helt nybyggede hospitaler, dels til- og ombygninger på eksisterende matrikler. Fæl-

les for projekterne er, at de alle spiller en vigtig rolle i samlingen af sygehusdriften, herunder den højt specialiserede akutbe-

handling, på færre matrikler, hvilket er en central forudsætning i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til akutområdet fra 2007

I regeringens støttetilsagn til de enkelte projekter er der fastsat en økonomisk totalramme. Inden for denne ramme er det regi-

onens ansvar at opføre et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt sygehus, der kan rumme de kapacitetsforudsætninger, som

fremgår af tilsagnet,

jf. regnskabsinstruksen for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier.

Med formuleringen vedr. kapacitet

forstås, at kapaciteten skal svare til det af regionen forventede behov ved ibrugtagning, idet ekspertpanelet understregede, at

det var op til den enkelte region at træffe beslutninger om den konkrete dimensionering af det enkelte byggeri,

jf. Boks 1.

Boks 1

Ekspertpanelet om generelle forudsætninger og regionernes handlerum

”Det er centralt at understrege, at der med de fastlagte økonomiske

rammer ikke er tilsigtet en detailstyring af regionernes projekter. De forudsætninger

om behovsfremskrivning, dimensionering og kapacitetsudnyttelse mv., som ligger til grund for panelets tilpasning, er ikke hver for sig forudsat bindende

for projektets realisering. Inden for den konkrete investeringsramme kan regionen i projekteringsfasen fastlægge de løsninger, der er hensigtsmæssige

lokalt

– under iagttagelse af de generelle principper om bl.a. bedre kapacitetsudnyttelse.”

Kilde:

Ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer 2010: Regionernes investerings- og sygehusplaner - Screening og vurdering II

Ekspertpanelet anvendte hhv. ambulante besøg/ambulante behandlinger og senge/sengedage overlappende. For redegørelse vedr. ekspertpanelets begrebs-

anvendelse henvises til svar på SUU alm. del spm. 238, 239 og 736 (2019-20).

Sundhedsstyrelsen (2007):

Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen.

Side 3

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttende sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2025, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det er desuden en tilsagnsbetingelse, at en bestemt andel af totalrammen reserveres til it, udstyr, apparatur mv. Totalrammen

er gældende i hele projektperioden. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har dog taget til efterretning, at nogle projekter efter

en konkret vurdering har besluttet at reducere budgettet til it, udstyr og apparatur mv. De ændringer, der i øvrigt sker i projek-

terne, er prioriteringer og omdisponeringer foretaget af regionen inden for totalrammen. Den økonomiske totalramme sikrer,

at der også er midler til øvrige regionale anlægsprojekter, som ikke er støttet af Kvalitetsfonden, ligesom den fremmer omkost-

ningseffektive og innovative løsninger.

2.1 Formelle rammer for projekterne, herunder ministeriets rolle

Regelsættet for kvalitetsfondsprojekterne udgøres af et administrationsgrundlag samt en regnskabs- og en revisionsinstruks.

Administrationsgrundlaget beskriver de overordnede rammer for ministeriets tilsyn samt ansvarsfordelingen mellem ministe-

riet og regionerne. Regnskabsinstruksen beskriver regionernes forpligtelser som tilskudsmodtager, herunder rammerne for

regionernes rapportering til ministeriet.

Regionerne er bygherrer på de enkelte kvalitetsfondsbyggerier. Det er et tilsagnskrav, at regionerne skal levere fuldt funktions-

dygtige sygehuse, som bygges fleksibelt, så de kan håndtere fremtidens behandlingsbehov,

jf. også Boks 1.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udbetaler tilskud fra Kvalitetsfonden og fører tilsyn med projekterne. Formålet med tilsynet

er at sikre, at de enkelte projekter lever op til regeringens tilsagnsbetingelser, og at de er robuste og realisable inden for den

økonomiske totalramme, der er bindende for det enkelte projekt. Tilsynet er baseret på regionernes rapporteringer om projek-

terne, der også tilgår regionsrådene. Den statslige opfølgningsforpligtelse i forhold til tilskudsmidlerne er overvejende af øko-

nomisk karakter,

jf. administrationsgrundlaget.

Såfremt rapporteringerne ikke betrygger Indenrigs- og Sundhedsministeriet i, at det enkelte projekt kan leve op til det overord-

nede formål, har ministeriet mulighed for at iværksætte sanktioner. Sanktionerne kan være uformelle (fx ved hyppigere møder

med regionen), eller formelle i form af et skærpet tilsyn.

De konkrete rammer for et skærpet tilsyn vil afhænge af udfordringerne i det konkrete projekt, men kan fx indebære jævnlige

møder med ministeriet og særlige rapporteringskrav. Ministeriet vil desuden kunne pålægge regionen at igangsætte en eks-

tern vurdering af projektets styring og handlemuligheder. I særlige tilfælde vil ministeriet kunne pålægge regionen at etablere

en uafhængig rådgivningsfunktion, som har adgang til alt relevant materiale og refererer direkte til direktionen og/eller regi-

onsrådsformanden. De nærmere rammer herfor vil kunne fastsættes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter en konkret

vurdering. Ministeriet har i september 2024 etableret en byggefaglig task force, som styrker ministeriets tilsyn med kvalitets-

fondsprojekter med væsentlige uhåndterede udfordringer,

jf. pkt. 4.4 nedenfor.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden mulighed for at sætte udbetaling af kvalitetsfondsmidler i bero og revidere

lånedispensationer. I særlige tilfælde kan regionen eventuelt pålægges at tilbagebetale udbetalte midler.

2.2 Effektiviseringskrav

Det er en central forudsætning for kvalitetsfondsinvesteringen, at de nye bygninger understøtter en mere effektiv drift,

jf. Boks

Boks 2

Baggrund om effektiviseringskrav i kvalitetsfondsprojekterne

”Der vil blive stillet krav om effektivitetsgevinster ved investeringerne, som skal medgå til at finansiere aktivitetsvækst på

sygehusene i takt med, at

gevinsterne realiseres. Investeringerne skal muliggøre en mere effektiv opgaveløsning og ressourceanvendelse via bedre logistik og ny teknologi og

moderne og energieffektive løsninger, der ligger ud over de almindelige, løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet. Der gives ikke mulighed

for lånefinansiering af effektivitetsgevinsterne. Der er endvidere enighed om, at nye investeringer vil aflaste behovet for den løbende renovering og

vedligeholdelse af sygehusene.”

Kilde:

Aftale om regionernes økonomi for 2010.

Alle kvalitetsfondsprojekterne undtagen akutmodtagelsen i Slagelse er i de endelige støttetilsagn blevet tildelt et konkret ef-

fektiviseringskrav. Samlet set skal der realiseres en varig effektiviseringsgevinst på ca. 2,9 mia. kr. (25-pl).

Side 4

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttende sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2025, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Grundlag for effektiviseringskravene

Kravene til de enkelte projekter svarer til mellem fire og otte procent af driftsudgifterne for de funktioner, der berøres af byg-

geriet

. Effektiviseringskravet er derfor for nogle byggerier fastsat alene ud fra driftsudgifterne i de funktioner, der samles i

kvalitetsfondsprojektet, og for andre byggerier også ud fra drift i eksisterende bygninger, som forventes at kunne tilrettelæg-

ges mere effektivt som følge af kvalitetsfondsinvesteringen.

Ekspertpanelets foreløbige vurderinger af de 16 kvalitetsfondsprojekter fremgår af to screeningsrapporter fra 2008 og 2010

der bl.a. indeholder en række generelle overvejelser om forudsætninger for en mere effektiv drift i de nye bygninger. Det gæl-

der fx følgende:

•

Muligheder for forbedret kapacitetsudnyttelse, bl.a. ved etablering af enestuer og udvidet driftstid for scannere, am-

bulatorier m.m.,

Muligheder for forbedret arbejdstilrettelæggelse, understøttet af logistisk teknologi og fysiske rammer, der under-

støtter bedre patientforløb,

Hurtigere restitution og færre hospitalsinfektioner pga. etablering af enestuer i nybyggeri,

Øget omlægning til ambulant behandling pga. mindre indgribende behandlingsformer, fx kikkertkirurgi i stedet for

åben kirurgi,

Udflytning af kontroller og konsultationer til borgerens hjem med øget anvendelse af telemedicin m.m.,

Accelererede patientforløb som følge af samlingen af højt specialiseret akut behandling på færre enheder og etable-

ring af fælles akutmodtagelser med speciallæger i front,

jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007.

Ekspertpanelet lagde således vægt på, at forventningen til en mere effektiv drift i de nye bygninger dels afspejlede de konkrete

forbedringer, der kunne opnås med nye bygninger, dels den udvikling i teknologi, behandlingsformer m.m., der måtte forven-

tes at finde sted parallelt med byggeprojekterne.

Det er desuden væsentligt at bemærke, at de forudsatte driftsgevinster handler om at frigøre ressourcer ved at understøtte

bedre ressourceudnyttelse, bedre arbejdsgange og bedre patientforløb

–

ikke om at løse den samme opgave på samme måde

med færre ressourcer.

Ekspertpanelets vurdering af potentialet for en mere effektiv drift afhang i høj grad af den konkrete kontekst for det enkelte

byggeri (fx om der var tale om en tilbygning til et eksisterende hospital eller nybyggeri, om det var somatik eller psykiatri, i hvil-

ket omfang der er mulighed for at samle funktioner og/eller matrikler mv.), og derfor foretog ekspertpanelet en konkret vurde-

ring af potentialet i de enkelte projekter, bl.a. på baggrund af regionernes egne potentialevurderinger,

jf. også svar på SUU

alm. del spm. 150 (2019-20) vedr. regionernes vurdering af effektiviseringsmuligheder.

Rammer for realisering af effektiviseringskravet

Det fremgår af de endelige støttetilsagn, at effektiviseringsgevinsterne skal bidrage til finansiering af ny sygehusaktivitet. Det

er med afviklingen af det generelle produktivitetskrav for sygehusene

ikke forudsat, at regionernes produktion målt i DRG-

aktivitet skal stige med et beløb svarende til de realiserede effektiviseringsgevinster. Der er dermed ikke knyttet en konkret

forventning til omfanget af den forventede nye sygehusaktivitet. Hensigten er, at der frigøres ressourcer, som regionerne selv

kan prioritere.

Effektiviseringskravene indebærer ikke en reduktion af de regionale budgetter, og de frigjorte midler indgår ikke i opgørelser af

evt. økonomiske løft i de årlige økonomiaftaler med regionerne,

jf. svar på SUU alm. del spm. 243 (2019-20).

Driftsudgifterne er i de enkelte tilsagnsbreve angivet som enten driftsudgift, driftsbudget eller driftsregnskab for det relevante budget- eller regnskabsår. For

Hvidovre Hospital er effektiviseringskravet dog angivet som en procentdel af selve investeringen. De konkrete formuleringer om effektiviseringskravene til de

enkelte projekter fra de endelige tilsagn er gengivet i svar på SUU alm. del spm. 150 (2019).

https://sum.dk/publikationer-sundhed/2008/november/regionernes-investerings-og-sygehusplaner-screening-og-vurdering

https://sum.dk/publikationer-sundhed/2010/november/regionernes-investering-og-sygehusplaner-screening-og-vurdering-ii.

Ekspertpanelets sammensæt-

ning og kommissorium fremgår af screeningsrapporterne.

Med produktivitetskravet var sygehusene i perioden 2002-2018 forpligtet til at levere 2 pct. årlig aktivitetsvækst uden direkte økonomisk kompensation.

Kravet blev suspenderet med Aftale om regionernes økonomi for 2018 og endeligt afskaffet med aftalen for 2019.

Side 5

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttende sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2025, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Effektiviseringskravet skal realiseres i år ét efter projektets ibrugtagning, men regionernes arbejde med at realisere mulige

effektiviseringer foregår i praksis løbende frem mod fuld ibrugtagning,

jf. status på realisering af effektiviseringskrav nedenfor.

Den budgetmæssige realisering af effektiviseringskravene følger en model, der er aftalt med regionerne i Aftale om regioner-

nes økonomi for 2017. Det fremgår af aftalen, at 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne fastholdes i den enkelte region til ny

sygehusaktivitet, mens de resterende 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøg-

len til ny sygehusaktivitet, herunder demografi og kræft mv. Omfordelingen blev indfaset fra 2017 frem mod et niveau på ca.

2,7 mia. kr. (24-pl) årligt i 2025. Omfordelingen er således fuldt indfaset med Aftale om regionernes økonomi for 2025. Med

denne omfordeling af halvdelen af gevinsterne er hensynet, at de regioner, der har fået flest midler fra Kvalitetsfonden, deler

gevinsterne med de øvrige regioner. Omfordelingen har hjemmel i Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (lov nr.

1735 af 27/12/2016).

Rammer for opfølgning på effektiviseringsarbejdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fastlagt et rapporteringskoncept for det regionale arbejde med effektiviseringerne, som

skaber gennemsigtighed i arbejdet med at realisere effektiviseringsgevinsterne som forudsat, herunder at der er tale om reelle

effektiviseringer. Konceptet er drøftet med Rigsrevisionen,

jf. særskilt afsnit om Rigsrevisionen nedenfor.

3. Status for projekterne og ministeriets tilsyn

Alle igangværende byggerier rapporterer som udgangspunkt kvartalsvist til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 14 projekter har

anmodet om og modtaget adgang til energilånepuljen til kvalitetsfondsbyggerier, der blev etableret med Aftale om regioner-

nes økonomi for 2013. 11 projekter er fuldt ibrugtaget, og to projekter er delvist ibrugtaget,

jf. Tabel 1, Figur 2 og afsnit om

fremdrift og ibrugtagning nedenfor.

I de følgende afsnit og tabeller er status på projekterne angivet på baggrund af oplysninger fra regionernes rapportering. I

nogle tilfælde betyder den aktuelle situation på projekterne, at fx oplysning om økonomisk prognose eller forventet ibrugtag-

ningsår er behæftet med stor usikkerhed. Den aktuelle situation på de enkelte igangværende projekter er beskrevet i afsnit 3.5

vedr. Status på igangværende projekter.

3.1 Status på fremdrift og ibrugtagning

Fremdrift og færdiggørelsesgrad

Regionernes kvartalsrapporter for de enkelte projekter skal indeholde dels en opdateret tidsplan, dels en opgørelse af færdig-

gørelsesgrad for projektet som helhed samt for de enkelte delprojekter. Færdiggørelsesgraden pr. projekt og for projekterne

samlet set er illustreret i Figur 1 nedenfor.

Status på realiseret og forventet ibrugtagning

Følgende byggerier betragtes pr. 1. kvartal 2025 som fuldt ibrugtaget,

jf. Tabel 1

Det Nye Rigshospital

Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Nyt Hospital Herlev

Nyt Hospital Hvidovre

Det Nye Universitetshospital i Aarhus

Regionshospitalet Viborg (ombygning i mindre omfang og etablering af helipad udestår

–

forventes ibrugtaget medio

2026)

Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup

Psykiatri i Slagelse

Akutmodtagelse i Slagelse

Kolding Sygehus

Aabenraa Sygehus

Følgende byggerier er delvist ibrugtaget:

Byggerierne er i dette dokument beskrevet med de navne, de har eller havde i anlægsperioden, selvom flere af byggerierne i færdig tilstand enten anvender

et nyt navn (fx Regionshospitalet Gødstrup) eller navnet på det større hospital, de færdige byggerier indgår i (fx Rigshospitalet eller Aarhus Universitetshospi-

tal).

Side 6

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttende sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2025, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Nyt Hospital Bispebjerg

Universitetshospital Køge

Tabel 1

Kvalitetsfondsprojekter: Totalramme/nyt styrende budget, status for Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn samt forventet projektafslutning

Status for

ministeriets tilsyn

Økonomisk

prognose,

pct.

22.111

5.095

3.302

8.102

2.120

Uafklaret Skærpet tilsyn

Byggeri afsluttet, an-

14 lægsregnskab udestår

49 Skærpet tilsyn

Byggeri afsluttet, an-

32 lægsregnskab udestår

Anlægsregnskab af-

sluttet, verserende tvi-

14-17 ster

Byggeri afsluttet, an-

4 lægsregnskab udestår

Anlægsregnskab og

0 evt. tvister afsluttet

Anlægsregnskab af-

sluttet, verserende tvi-

0 ster

0 Årlig rapportering

2032

2022

2027

2024

2018

2020

2021

Afslutning af projekt

Aktuel

status

(forventet/

realiseret)

Projekt

* = Delvist ibrugtaget

^ = Fuldt ibrugtaget

(FAM) = Akuthospital med fælles

akutmodtagelse

Region Hovedstaden

Nyt Hospital Bispebjerg* (FAM)

Nyt Hospital Herlev^ (FAM)

Nyt Hospital Nordsjælland (FAM)

Nyt Hospital Hvidovre^ (FAM)

Budget

Totalramme

ved tilsagn

(mio. kr.,

2009-pl)

13.092

3.004

2.290

3.907

1.470

Gældende

budget

(mio. kr.,

2025-pl)

Ved

endeligt

tilsagn

Det Nye Rigshospital^

Ny Retspsykiatri Sct. Hans^

Region Midtjylland

Det Nye Universitetshospital i

Aarhus (DNU)^ (FAM)

Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup

(DNV)^ (FAM)

Regionshospitalet Viborg (RHV)^

(FAM)

Region Nordjylland

Nyt Aalborg Universitetshospital

(NAU) (FAM)

Region Sjælland

Universitetshospital Køge (USK)*

(FAM)

Psykiatri i Slagelse^

Akutmodtagelse i Slagelse^ (FAM)

Region Syddanmark

Kolding Sygehus^ (FAM)

Nyt Odense Universitetshospital

(Nyt OUH) (FAM)

Aabenraa Sygehus^ (FAM)

I alt

Anm.:

1.855

566

10.837

6.451

2.675

816

15.628

9.303

2020

2021

2018

2019

3.222

1.164

4.191

5.493

4.083

1.110

300

8.621

912

6.444

1.264

42.234

4.646

1.679

7.594

8.214

6.181

1.601

433

12.900

1.316

9.761

1.823

66.447

2022

2020

2018

31 Skærpet tilsyn

2026

2020

5 Skærpet tilsyn

Anlægsregnskab og

19 evt. tvister afsluttet

Anlægsregnskab og

0 evt. tvister afsluttet

Anlægsregnskab og

3 evt. tvister afsluttet

18 Skærpet tilsyn

Anlægsregnskab og

1 evt. tvister afsluttet

2027

2015

2013

2021

2014

2013

2017

2027

2020

2016

2020

Kilde:

1: Totalramme er angivet inkl. energilån for de projekter, der har ansøgt herom. I totalrammen for Psykiatri i Slagelse indgår et beløb på 60 mio. kr. (09-pl) til

sikring, som er finansieret af Region Sjælland. Kolonnen ”Gældende budget” angiver enten totalramme

ved tilsagn eller nyt styrende budget, afhængigt af hvad

der er relevant for det pågældende projekt. 2: Den økonomiske prognose angiver den forventede afvigelse fra den oprindelige totalramme i pct. Et positivt tal

angiver forventet merforbrug. For projekter, hvor regnskabet er afsluttet, viser kolonnen det endelige resultat. 3: Se Boks 3 om tidsplaner og forsinkelser. 4: Alt

væsentligt nybyggeri er ibrugtaget, og der udestår kun mindre leverancer, som ikke vurderes at udgøre en væsentlig risiko for den samlede overholdelse af budget

og øvrige tilsagnsvilkår.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og oplysninger fra regionerne.

Side 7

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttende sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2025, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 1

Færdiggørelsesgrad i kvalitetsfondsprojekterne pr. 4. kvartal 2024

Anm.:

Kilde:

For byggerier, der er vist som fuldt ibrugtaget, gælder det, at alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre leverancer i form af fx

ombygning eller etablering af udendørsarealer, som ikke forventes at have betydning for, om projektet kan realiseres inden for rammerne af tilsagnskravet. Den

samlede færdiggørelsesgrad er vægtet pba. de oprindelige totalrammer. Færdiggørelsesgraderne for Nordsjælland, Bispebjerg og Nyt OUH er ikke retvisende, idet

de afspejler fysisk færdiggørelse ift. de nye styrende budgetter, der blev udmeldt i 2023. De tre projekter forventer ikke at kunne overholde de nye styrende

budgetter, og den reelle færdiggørelsesgrad er derfor lavere end angivet ovenfor. Færdiggørelsesgrader for Nordsjælland og Bispebjerg er opgjort pr. K3 2024.

Regionernes kvartalsrapporter.

Opgørelse af forsinkelser og ibrugtagningsår

Der er forsinkelser på en række projekter ift. forventningen ved regionernes ansøgninger om endeligt støttetilsagn. Det er dog

ikke et tilsagnsvilkår, at byggerierne ibrugtages i det år, der var forudsat ved endeligt tilsagn.

I Tabel 1 er angivet årstal for forventet eller realiseret afslutning af projektet hhv. ved endeligt tilsagn og nu. Forudsætningerne

for tidsplanerne hhv. ved endeligt tilsagn og nu er dog i de fleste tilfælde ikke sammenlignelige. Derfor vil det også være misvi-

sende at udregne forsinkelse på de enkelte projekter ved at sammenligne forventningen ved endeligt tilsagn med aktuel for-

ventning,

jf. Boks 3.

Status på realiseret og forventet ibrugtagning for byggerierne fremgår af Figur 2 nedenfor.

Side 8

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttende sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2025, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Boks 3

Tidsplaner og forsinkelser

Tabel 1

er angivet årstal for forventet eller realiseret afslutning af projektet hhv. ved endeligt tilsagn og nu. Forudsætningerne for tidsplanerne ved ende-

ligt tilsagn og nu er dog i de fleste tilfælde ikke sammenlignelige. Derfor vil det også være misvisende at udregne forsinkelse på de enkelte projekter ved at

sammenligne forventningen hhv. ved endeligt tilsagn med aktuel forventning. Nedenfor følger en række eksempler på, hvordan forudsætningerne ikke er

sammenlignelige.

De angivne årstal vedr.

aktuel status

på forventet/realiseret afslutning af projekt i

Tabel 1

tager udgangspunkt i det tidspunkt, hvor alt væsentligt nybyggeri

er fuldt ibrugtaget (med forbehold for, at der for nogle igangværende projekter ikke foreligger konsoliderede tidsplaner). Tidsplanerne ved endeligt tilsagn

tog for mange projekter udgangspunkt i en meget foreløbig tidsplan, hvor især perioden efter selve anlægsfasen (aktivering, træning, idriftsættelse, ibrug-

tagning m.m.) enten var væsentligt undervurderet eller slet ikke indregnet. Fx var afslutningen af Nyt Aalborg Universitetshospital i ansøgning om endeligt

tilsagn angivet til 2020, men tidsplanen i ansøgningen gik kun til og med anlægsfasen. En sammenligning af forventet afslutning ved endeligt tilsagn ift.

aktuel forventning viser således en forsinkelse på seks år (2020 -> 2026), som på den ene side afspejler en reel og væsentlig forsinkelse af projektet, men på

den anden side også er misvisende, fordi der aldrig har været en reel forventning om fuld ibrugtagning i 2020.

Desuden gælder det for en del projekter, at sekvensen i tidsplanen er blevet ændret. Fx skulle Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup oprindeligt have været

afsluttet frem mod 2020 med afslutning af projektets hovedleverance, etape 1, i 2016-17. Forventningen til afslutning ved endeligt tilsagn er derfor i tabel-

len angivet til 2020. Som følge af en række forskydninger i tidsplanen endte de to etaper med at blive ibrugtaget samtidig primo 2022. Dermed vil det ikke

være retvisende at opgøre forsinkelsen til to år (2020 -> 2022), idet forsinkelsen af det samlede projekt er godt to år, mens forsinkelsen af etape 1 isoleret

set er ca. fem år.

I forlængelse heraf var det for flere projekter ved ansøgning om endeligt tilsagn forudsat, at der efter etableringen af nybyggeriet skulle gennemføres om-

bygninger af eksisterende byggeri i et omfang, der siden er blevet væsentligt nedskaleret. Fx afspejler den oprindelige forudsætning om fuld ibrugtagning af

Regionshospitalet Viborg i 2018, at projektets hovedleverance, det nye akuthus, skulle have afsluttet byggefasen i 2015 (uden angivelse af tidsforbrug på

idriftsættelse, ibrugtagning m.m.), mens ombygningerne var forventet afsluttet i 2018. På den baggrund er forventningen til afslutning ved endeligt tilsagn i

Tabel 1

angivet til 2018. I

Tabel 1

er det angivet, at projektet blev fuldt ibrugtaget i 2020, hvor akuthuset blev ibrugtaget. Der udestår dog stadig mindre

leverancer i projektet, men ombygningsprojektet blev som følge af budgetudfordringer væsentligt nedskaleret. Det er derfor vurderet, at det ikke ville være

retvisende at angive forventet fuld ibrugtagning til 2026 (hvor de sidste anlægsarbejder pt. forventes afsluttet).

Figur 2

Ibrugtagning af kvalitetsfondsprojekter: Aktuel status og forventning i kommende år

Bispebjerg

Køge

Delvist ibrugtaget

Hvidovre

Herlev

Gødstrup

Skt. Hans

Aabenraa

Viborg

Rigshospitalet

Aarhus

Kolding

Slagelse psyk

Slagelse Akut

Fuldt ibrugtaget

Aalborg

Hvidovre

Herlev

Gødstrup

Skt. Hans

Aabenraa

Viborg

Rigshospitalet

Aarhus

Kolding

Slagelse psyk

Slagelse Akut

2026

Odense

Køge

Nordsjælland

Aalborg

Hvidovre

Herlev

Gødstrup

Skt. Hans

Aabenraa

Viborg

Rigshospitalet

Aarhus

Kolding

Slagelse psyk

Slagelse Akut

2027

Forventet fuld ibrugtagning

Bispebjerg

Odense

Køge

Nordsjælland

Aalborg

Hvidovre

Herlev

Gødstrup

Skt. Hans

Aabenraa

Viborg

Rigshospitalet

Aarhus

Kolding

Slagelse psyk

Slagelse Akut

2032

Aktuel status

Anm.:

Kilde:

De angivne årstal vedr. forventet fuld ibrugtagning afspejler det år, hvor alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre leverancer i

form af fx ombygning eller etablering af udendørsarealer, som ikke forventes at have betydning for, om projektet kan realiseres inden for rammerne af

tilsagnskravet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og oplysninger fra regionerne.

Side 9

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttende sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2025, fra indenrigs- og sundhedsministeren

3.2 Status på realisering af effektiviseringskrav

Regionerne skal som led i etableringen af de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier realisere varige effektiviseringsgevinster

for i alt 2,9 mia. kr. (25-pl),

jf. pkt. 2.2 ovenfor.

Regionerne har i den forbindelse planlagt i alt 194 konkrete effektiviseringstil-

tag. De midler, der frigøres gennem realisering af effektiviseringsgevinsterne, bliver i regionerne.

Regionerne forventede pr. ultimo 2024 at have gennemført effektiviseringstiltag og dermed realiseret gevinster for i alt ca. 2,1

mia. kr. (24-pl). Det svarer til 78,3 pct. af det samlede forudsatte krav til effektiviseringer.

Organisatoriske effektiviseringstiltag i form af tiltag vedrørende fx logistik/IT eller optimerede patientforløb udgør størstedelen

af regionernes indmeldte effektiviseringstiltag målt på både antallet af tiltag og det samlede økonomiske potentiale.

3.3 Status på regionernes evalueringer af afsluttede projekter

Regionerne skal udarbejde en evalueringsrapport ved ibrugtagning af de enkelte kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, som

beskriver projektets resultater i forhold til at skabe muligheder for effektiviseringer samt bedre kapacitetsudnyttelse og bedre

patientforløb mv. Folketinget (Finansudvalget og Sundhedsudvalget) modtager årligt en opsamling af hovedpointer fra de eva-

lueringer, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget. Evalueringerne fra de enkelte projekter er tilgængelige på

Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside

3.4 Status på kapacitet

Det er et tilsagnsvilkår, at de nye sygehuse dimensioneres til fremtidigt behandlingsbehov. Der er ikke fra ekspertpanelets side

forudsat et bestemt antal senge, ambulatorier, operationsstuer eller andre faciliteter, idet det er op til regionerne at vurdere

fremtidigt kapacitetsbehov, bl.a. i lyset af omlægning til mere ambulant aktivitet, nye behandlingsformer mv.,

jf. Boks 1.

Siden

endeligt tilsagn er det samlede planlagte antal nybyggede senge i kvalitetsfondsprojekterne reduceret. Justeringerne af det

planlagte antal senge svarer generelt til regionernes forventninger om bedre kapacitetsudnyttelse samt en større reduktion i

antallet af sengedage end tidligere forudsat. Regionerne kvitterer løbende for, at den planlagte kapacitet forventes at være

tilstrækkelig.

3.5 Status på igangværende projekter

Nyt Aalborg Universitetshospital blev sat under skærpet tilsyn i Sundheds- og Ældreministeriet i september 2020 som

følge af væsentlig usikkerhed om projektets styring, herunder manglende gennemsigtighed om projektets økonomi-

ske udfordringer og håndteringen af dem. I forlængelse heraf fik ministeriet og Region Nordjylland udarbejdet en eks-

tern gennemgang af projektet mhp. at afdække udfordringer og handlemuligheder for projektet, som blev afsluttet i

januar 2021.

Regionen gennemførte under en ny projektdirektør i 2022 en konsolidering af projektets tidsplaner, budget, risikosty-

ring og organisering, som blev afsluttet i september 2022 med en ny projektplan, som fortsat er gældende.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet accepterede 1. juli 2023, at regionen arbejder med et nyt styrende budget,

jf. pkt.

4.2 om håndtering af budgetoverskridelser.

Med det nye styrende budget forventer regionen en budgetoverskridelse

på 31 pct.

Projektet har i 2. kvartal 2024 kunnet lukke de to mest kritiske risici vedr. fugt i facademurværket og risiko for tæring

af vandrør. Som følge heraf er der opnået større sikkerhed om projektets økonomi. Regionen har i september 2024

offentliggjort en plan for indflytning i tre etaper fra ultimo januar til primo maj 2026.

Ministeriet er i løbende dialog med regionen om styringen af projektet.

Nyt Hospital Nordsjælland blev sat under skærpet tilsyn af Sundheds- og Ældreministeriet i november 2020 som følge

af væsentlig usikkerhed om projektets styring, herunder manglende gennemsigtighed om projektets økonomiske ud-

fordringer og håndteringen af dem.

Sundhedsministeriet meddelte 14. juni 2021 Region Hovedstaden, at det accepteres, at regionen arbejder med et nyt

styrende budget, der afspejlede den forventede budgetoverskridelse på daværende tidspunkt, svarende til 17 pct.

Ministeriet og regionen fik i forlængelse heraf en gennemført en ekstern gennemgang af projektet, som blev afsluttet

https://sum.dk/sundhed/sundhedsvaesenet/sygehusvaesenet/sygehusbyggerier/evalueringer-af-sygehusbyggerierne

Side 10

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttende sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2025, fra indenrigs- og sundhedsministeren

i marts 2022. Gennemgangen påpegede bl.a., at projektets budget ikke var konsolideret, og at der var behov for tilfør-

sel af yderligere reserver. Desuden har projektet ifølge regionen været ramt af ekstraordinære udfordringer som følge

af COVID-19, krigen i Ukraine m.m.

Som følge af nye økonomiske udfordringer accepterede Indenrigs- og Sundhedsministeriet accepterede 1. juli 2023,

at regionen arbejder med et nyt styrende budget,

jf. pkt. 4.2 om håndtering af budgetoverskridelser.

Med det nye

styrende budget forventede regionen en samlet budgetoverskridelse på 49 pct. Regionen har dog ifm. kvartalsrappor-

ten for 4. kvartal 2024 oplyst, at man forventer yderligere skred i tid og økonomi, og at projektledelsen arbejder på at

fremlægge et revideret budget og en revideret tidsplan.

Ministeriet er i løbende dialog med regionen om styringen af projektet. I september 2024 har ministeriet nedsat en

byggefaglig task force, som siden december 2024 har bistået ministeriet i det skærpede tilsyn med projektet,

jf. pkt.

4.4 nedenfor.

Task forcen forventes at afgive anbefalinger til regionen om projektet i 2. kvartal 2025.

Nyt Hospital Bispebjerg har været under skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet siden juli 2023. Projektet

forventer en væsentlig budgetoverskridelse, som dels er begrundet i ekstraordinære udfordringer som følge af CO-

VID-19, krigen i Ukraine m.m., dels afbrydelsen af samarbejdet med totalentreprenøren på Akuthuset, Rizzani de

Echer (RdE).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet accepterede 1. juli 2023, at Region Hovedstaden arbejder med et nyt styrende

budget,

jf. pkt. 4.2 om håndtering af budgetoverskridelser.

Med det nye styrende budget forventede regionen en bud-

getoverskridelse på 19 pct.

Efterfølgende viste det sig, at RdE-koncernens økonomiske udfordringer var så alvorlige, at der i sommeren 2023 blev

igangsat en rekonstruktionsproces under italiensk ret mhp. tilførsel af ny kapital. Arbejdet på byggepladsen stoppede i

november 2023 pga. RdE’s manglende betaling af underentreprenører.

Region Hovedstaden indgik 4. januar 2024

endnu en tillægsaftale med RdE med milepæle for fremdrift og tidsplan, som ikke blev opfyldt af RdE inden fristen 11.

marts. Regionen ophævede på den baggrund kontrakten med RdE 15. marts 2024.

Regionsrådet besluttede den 4. februar 2025 at give administrationen mandat til at gå videre med et reduceret byg-

geri som følge af projektets økonomiske udfordringer samt revurdering af det kliniske behov. Det blev besluttet, at

der skal bygges én etage mindre i hvert af de planlagte seks tårne, dvs. seks tårne med tre etager, hvilket svarer til en

reduktion af byggeriet fra ca. 77.500 kvadratmeter til ca. 69.000 kvadratmeter. Det blev ligeledes besluttet, at admini-

strationen i maj vender tilbage med en sag, der belyser, om det fortsat er hensigtsmæssigt at gennemføre beslutnin-

gen, truffet på Regionsrådsmøde den 25. september 2018, om at oprette et kvinde-barn-center i forbindelse med

byggeriet.

Udbudsstrategien blev godkendt af regionsrådet den 27. august 2024, og regionen er pr. ultimo 1. kvartal 2025 i gang

med udbudsstrategiens del 1, der omhandler beskyttelse af eksisterende værdier, færdigprojektering samt indgåelse

af aftaler med leverandører, der tidligere har arbejdet på projektet, herunder med facader, konstruktioner, trapper

mv. Der er indgået kontrakt med LM Byg om byggeledelse, råhusentreprise samt styring af facadeentreprise, og der-

med er arbejdet på byggepladsen genoptaget.

Pr. 1. kvartal 2025 er den samlede strategi for færdiggørelse af Akuthuset fortsat under afklaring, og både forventet

budgetoverskridelse og tidsplan er derfor også uafklaret.

Ministeriet er i løbende dialog med regionen om styring af projektet. I september 2024 har ministeriet nedsat en byg-

gefaglig task force, som siden januar 2025 har bistået ministeriet i det skærpede tilsyn med projektet,

jf. pkt. 4.4 ne-

denfor.

Task forcen forventes at afgive anbefalinger til regionen om projektet i 2. kvartal 2025.

Odense Universitetshospital (Nyt OUH) har været under skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet siden

marts 2023. Indenrigs- og Sundhedsministeriet accepterede 28. marts 2023, at regionen arbejder med et nyt styrende

budget,

jf. pkt. 4.2 om håndtering af budgetoverskridelser.

Med det nye styrende budget forventede regionen en bud-

getoverskridelse på 6 pct.

Side 11

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttende sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2025, fra indenrigs- og sundhedsministeren

I løbet af sommeren 2023 konstaterede Region Syddanmark, at fremdriften i projektet fortsat va utilfredsstillende, og

fra december 2023 pålagde regionen dagbøder til totalentreprenøren, OHPT. Ministeriet er i løbende dialog med regi-

onen om styring af projektet. I september 2024 har ministeriet nedsat en byggefaglig task force, som bistår ministe-

riet i det skærpede tilsyn med projektet,

jf. pkt. 4.4 nedenfor.

I november 2024 indgik regionen en ny tillægsaftale med OHPT, som indebærer en yderligere forsinkelse på to år og

en forventet yderligere budgetoverskridelse på 985 mio. kr. ift. det nye styrende budget fra 2023, svarende til en

samlet budgetoverskridelse på 18 pct. i den forbindelse

vurderede task forcen, ”at det overordnede mål med tillægs-

aftalen til Allonge VI (at sikre fremdriften af byggeriet med OHPT som totalentreprenør gennem et forlig) er hensigts-

mæssigt og, at der ikke foreligger sandsynlige

alternativer, som vil bringe projektet teknisk og økonomisk bedre i mål.”

Task forcen har i marts 2025 afgivet anbefalinger til regionen om projektet. Task forcen anbefaler bl.a., at bygherreor-

ganisationen styrkes, at der ikke indarbejdes nye projektændringer i projektet før efter aflevering, og at projektorgani-

sationen styrker opfølgningen på den faktiske fremdrift i byggeriet, tidsplanen og

’cost to complete’.

Der vil blive fulgt

op på regionens implementering af anbefalingerne i regi af ministeriets skærpede tilsyn.

Universitetshospital Køge har været under skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet siden marts 2023. Det

skærpede tilsyn indebærer en løbende dialog med ministeriet om regionens styring af projektet, herunder kvartals-

vise møder. Regionen forventer en budgetoverskridelse på 5 pct., primært begrundet i ekstraordinære udfordringer

som følge af COVID-19, krigen i Ukraine m.m. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har 28. marts 2023 accepteret, at

regionen arbejder med et nyt styrende budget,

jf. pkt. 4.2 om håndtering af budgetoverskridelser.

Ministeriet er i løbende dialog med regionen om styring af projektet.

4. Tværgående temaer

4.1 Kvalitetsfondsprojekterne i Aftale om regionernes økonomi for 2025

Regeringen og Danske Regioner indgik 1. juni Aftale om regionernes økonomi for 2025. Det fremgår af aftalen, at

”Regionerne har som bygherrer ansvaret for at foretage de nødvendige prioriteringer, der sikrer styring

og fremdrift

for de enkelte projekter. Regeringen har for konkrete projekter i 2023 håndteret budgetudfordringer herunder afledt af

prisstigninger, leveranceudfordringer bl.a. som følge af covid-19 og krigen i Ukraine. Regeringen og Danske Regioner

er i forlængelse heraf enige om, at regionerne på topledelsesniveau tager ansvar for at sikre en stram styring af pro-

jekterne med henblik på at realisere dem inden for de aftalte rammer.”

4.2 Håndtering af budgetoverskridelser

I løbet af 2022 opstod der behov for håndtering af alvorlige økonomiske udfordringer på flere kvalitetsfondsprojekter, bl.a.

pga. COVID-19 og krigen i Ukraine. Der blev med økonomiaftalerne for 2023 og 2024 åbnet for, at regionerne kunne tage disse

udfordringer op med regeringen.

På denne baggrund meddelte Indenrigs- og sundhedsministeren i marts og juli 2023 de berørte regioner, at regeringen tager

udfordringerne på projekterne i Køge, Odense, Bispebjerg, Nordsjælland og Aalborg til efterretning. Det indebærer, at tilsagns-

rammen for de pågældende projekter er uændret, men at det accepteres, at regionerne arbejder med nye styrende budgetter

svarende til de forventede slutregnskaber, der er indmeldt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Af brevene til regionerne fremgår desuden en række øvrige forudsætninger for accepten af de nye styrende budgetter, bl.a.

•

At regeringen lægger afgørende vægt på, at regionen fortsat tager de nødvendige forholdsregler for at styre kvalitets-

fondsprojekterne inden for aftalte rammer. Herunder gælder det, at projekterne ikke kan indløse optioner eller på

anden måde udvides ift. gældende

planer uden særskilt aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

•

At regionerne får mulighed for at ansøge om lånefinansiering af overskridelserne, og

•

At overskridelserne holdes uden for den regionale ramme til øvrigt anlæg ved at forhøje anlægsrammen til kvalitets-

fondsprojekterne og dermed den samlede regionale anlægsramme.

Ud over de fem projekter, der har fået nye styrende budgetter, er der også forventede og realiserede budgetoverskridelser på

en række øvrige projekter,

jf. Tabel 1.

Disse overskridelser håndteres af regionerne inden for gældende budgetrammer.

Side 12

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttende sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2025, fra indenrigs- og sundhedsministeren

4.3 Sundhedsfond

I forlængelse af regeringsgrundlaget og Aftale om regionernes økonomi for 2025 fremgår det af Aftale om sundhedsreform

2024, at

”Aftalepartierne

er enige om at etablere en sundhedsfond på i alt 22 mia. kr. (anlægsmidler) i perioden 2026 til 2035

til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse for at sikre et strategisk kvalitetsløft af bygninger og apparatur på

sygehuse i hele landet. Investeringerne vil ligge ud over det normale regionale anlægsniveau, der aftales med regio-

nerne i de årlige økonomiaftaler.

Indenrigs- og Sundhedsministeren etablerer et ekspertpanel, der kan rådgive regeringen om, hvordan investeringerne

kan gøre mest mulig gavn. Ekspertpanelet skal indhente danske og internationale erfaringer, herunder fra eksisterende

kvalitetsfondsbyggerier. Ekspertpanelet skal bl.a. på den baggrund komme med forslag til, hvordan regionerne kan

blive endnu bedre til at økonomistyre og organisere arbejdet med at bygge og vedligeholde sygehuse.

Den fælles planlægning skal sikre, at investeringerne flugter med de overordnede sigtelinjer for sundhedsvæsenet, fx

ønsket om behandling i eller tættere på hjemmet. Samtidig skal investeringen målrettes de sygehuse, der trænger

mest. Med afsæt i ekspertpanelets anbefalinger forpligtes regionerne til fælles, national planlægning og koordination

på anlægsområdet.”.

Regeringen forventer, at rammerne for arbejdet med udmøntning af sundhedsfonden fastlægges i Aftale om regionernes øko-

nomi for 2026.

4.4 Evaluering af rammevilkår for kvalitetsfondsprojekterne og etablering af task force

Indenrigs- og Sundhedsministeriet igangsatte i efteråret 2023 en evaluering af rammevilkårene for kvalitetsfondsprojekterne.

Det skete som opfølgning på en anbefaling fra Statsrevisorerne. Den færdige evaluering blev offentliggjort 2. juli 2024,

jf. Boks

Som opfølgning på evalueringen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet etableret en byggefaglig task force, som styrker mini-

steriets tilsyn med kvalitetsfondsprojekter med væsentlige uhåndterede udfordringer. Task forcen består af tre eksterne kon-

sulenter med omfattende topledererfaring fra byggebranchen som hhv. bygherre, entreprenør og rådgiver. Ministeriet vil des-

uden søge at anvende erfaringer fra kvalitetsfondsprojekterne ifm. udmøntningen af sundhedsfonden,

jf. pkt. 4.3.

Boks 4

Resumé af rapporten ”Evaluering af rammevilkår for kvalitetsfondsprojekterne”

Evalueringen viser, at nogle projekter er gået rigtig godt, men at særligt de største projekter har haft (og fortsat har) store vanskeligheder. Evalueringen

vurderer, at denne forskel generelt ikke skyldes de centralt opstillede rammevilkår, da de ikke har forhindret, at projekterne kunne gennemføres

succesfuldt med den ønskede kvalitet og gevinstrealisering, og inden for den tid og økonomi som der var til rådighed i projekterne fra start.

Evalueringen vurderer dog også, at rammevilkårene ikke har kunnet forhindre, at flere af projekterne er blevet meget udfordrede, enten fra

projekternes start eller i løbet af deres levetid.

Det skyldes bl.a., at flere projekter ikke var tilstrækkeligt konsoliderede, da de blev igangsat. Derudover er flere projekters udfordringer ikke blevet

identificeret rettidigt, hvorfor problemerne har vokset sig større end nødvendigt.

Evalueringen opstiller en række anbefalinger til det videre arbejde med de igangværende kvalitetsfondsprojekter samt til kommende

investeringsprojekter mv.

Det anbefales bl.a. på kort sigt, at det skærpede tilsyn fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet styrkes med byggefaglige kompetencer og erfaringer fra

megabyggerier, hvor det er nødvendigt. Tilsynet bør være systematisk og derfor

følge en standard projektmodel baseret på ”best practices”.

Evalueringen anbefaler desuden, at der på lang sigt udarbejdes en central permanent governancemodel for fremtidige investeringsprojekter indenfor

sygehusbyggeri, der kan understøtte, at nye projekter kommer godt fra start og bliver fulgt op.

Kilde:

Evaluering af rammevilkår for kvalitetsfondsprojekterne, juni 2024. Udarbejdet af Martin Kjær og Christian Thuesen. Rapporten er tilgængelig på Folketingets

hjemmeside:

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 348: Orientering om evaluering af rammevilkår for kvalitetsfondsprojekterne, fra indenrigs- og sundhedsministeren /

Folketinget (ft.dk)

Side 13

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttende sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2025, fra indenrigs- og sundhedsministeren

4.5 Rigsrevisionens undersøgelser af kvalitetsfondsprojekterne

Rigsrevisionen har afgivet fem beretninger om kvalitetsfondsprojekterne, hvoraf tre er afsluttet:

Beretning nr. 3/2011 om sygehusbyggerier (vedr. tilsagnsproces og tilsyn) (afgivet december 2011, afsluttet 2014)

Beretning nr. 2/2013 om sygehusbyggerier II (vedr. arbejdet med effektiviseringer) (afgivet oktober 2013, afsluttet

2017)

Beretning nr. 11/2016 om Region Midtjyllands styring af risici og reserver i Gødstrup og Aarhus (afgivet februar 2017,

afsluttet 2020).

Beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne (afgivet februar 2020, ikke afsluttet)

Beretning nr. 4/2023 om byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland (afgivet november 2023, ikke afsluttet)

Beretningerne og øvrige relevante dokumenter (herunder ministerredegørelser og opfølgende notater fra Rigsrevisionen) er

tilgængelige på

www.rigsrevisionen.dk.

Rigsrevisionen har i januar 2025 afgivet et fortsat notat til beretning nr. 11/2019 om

ændringer i sygehusbyggerierne.

Side 14