Amager den 13. april 2025.
Til Folketingets Sundhedsudvalg
Vedr.: Alvorlig bekymring over PET-lovforslagets adgang til sundhedsdata
–
brud med gældende ret og
tavshedspligt
Kære medlemmer af Sundhedsudvalget
Jeg skriver som praktiserende læge for at udtrykke en markant bekymring over det aktuelle forslag til
ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET). Lovforslaget vil give PET adgang til at indsamle og
analysere såkaldte "større sammenhængende datasæt", herunder oplysninger fra andre myndigheder
–
også helbredsoplysninger
–
uden nogen form for konkret mistanke og uden patientens samtykke. Der er
intet i lovforslaget, der undtager genetiske oplysninger.
Dette er i modstrid med gældende ret og lægers forpligtelser. Patienters helbredsoplysninger i det danske
sundhedsvæsen er i dag underlagt tavshedspligt og må kun videregives til politiet med patientens
informerede samtykke eller i særlige tilfælde, hvor tungtvejende hensyn til samfundets sikkerhed
nødvendiggør det, og hvor en konkret vurdering foretages. Alternativt kan oplysninger udleveres efter
reglerne om såkaldt
edition
via dommerkendelse. Enhver videregivelse af helbredsoplysninger til politiet
skal i dag være nødvendig, proportional og begrænset til det nødvendige og tilstrækkelige.
Jeg opfordrer til at:
1. Sundheds-
og genetiske data eksplicit undtages fra PET’s adgang til større datasæt.
2. Der indføres effektive og uafhængige kontrolmekanismer, og borgernes rettigheder til indsigt og
klage sikres.
3. Det bliver en del af den offentlige debat, hvor PET skal foretage datasammenkøring og
profilering: Hos Danmarks Statistik, på Computerome eller et helt tredje sted? Eller sagt mere
direkte
–
hvor skal "mistanke-maskinen" stå?
Baggrund
Lovforslaget lægger derimod op til, at PET kan få adgang til hele datasæt fra sundhedsmyndigheder
–
uden
samtykke, uden konkret mistanke, uden dommerkendelse og uden underretning af de berørte borgere.
Det bliver dermed muligt at anvende helbredsoplysninger (herunder genetiske data) i generelle analyser og
målopdagelse uden, at der foreligger mistanke mod konkrete personer. Det åbner et retsligt og etisk
minefelt, hvor borgerens mest private biologiske oplysninger behandles som råmateriale i
efterretningsvirksomhed
–
uden at vedkommende informeres eller har mulighed for at klage.