Hospice Forum Danmarks politiske anbefaling til
Sundhedsudvalget/Folketinget
Ensartet adgang til hospice og en styrket palliativ indsats
CVR: 28829477
Tlf.: +45 21 47 55 44
www.hospice.dk
Indledning
Hospicepleje er en grundsten i det danske sundhedssystem, men ventetider, kapacitetsmangel og manglende
politisk prioritering skaber markante uligheder i adgangen til palliation. Dansk Palliativ Database 2023 og
Rigsrevisionens beretning fra 2022 dokumenterer betydelige forskelle i adgang og kvalitet, hvilket påvirker
livskvaliteten for uhelbredeligt syge patienter og deres pårørende.
Samtidig overses hospiceområdet i de aktuelle sundhedsreformer, hvilket truer den nødvendige udvikling af
den palliative indsats. Det er afgørende, at Folketinget tager initiativ til at sikre bedre rammer for hospicerne
og en mere retfærdig fordeling af hospicepladser på landsplan.
Dokumenteret problematik
Markante regionale forskelle i ventetid på hospice
- Region Midtjylland: 92% af patienterne får en hospiceplads inden for 10 dage (lever op til standarden på
90%).
- Region Hovedstaden: Kun 66% af patienterne får en hospiceplads inden for 10 dage, og ventetiden er i
gennemsnit 19-20 dage.
- Region Sjælland: Kun 72% modtages inden for 10 dage, med en gennemsnitlig ventetid på 10-15 dage.
Kapacitetsmangel og visitation udfordrer ensartet adgang
- Mange patienter henvises meget sent i deres sygdomsforløb, og medianoverlevelsen efter henvisning er
kun 34 dage.
- Ujævn finansiering betyder, at nogle regioner har flere hospicepladser pr. 100.000 indbyggere end andre.
Rigsrevisionen har i sin beretning fra 2023 kritiseret, at adgangen til den palliative indsats er uensartet og
afhænger af, hvor i landet patienten bor. Rapporten peger desuden på, at den palliative indsats ofte
iværksættes for sent, og at der mangler sammenhæng mellem sektorerne.
Konsekvenser for patienter og sundhedssystemet
- Patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland risikerer at dø uden at modtage hospicepleje.
- Belastningen på hospitaler stiger, da patienter, der burde have været på hospice, i stedet optager
sengepladser i sygehusregi.
Giv livskvalitet i den sidste tid