Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Spørgsmål 833
Offentligt
3068858_0001.png
Socialudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
17. september 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SOU alm. del
Spørgsmål 833
Vil ministeren oversende en oversigt over, hvor mange kommuner der har indgået part­
nerskaber med civilsamfundsorganisationer som forudsat i Ungeløftet, og mener ministe­
ren, at den udbredte fravælgelse af civilsamfundet i flere kommuner er i overensstemmel­
se med intentionerne og den klare forpligtelse til samarbejde, som fremgår af Aftale om
Ungeløft – flere i arbejde og forpligtende fællesskaber fra oktober 2024? Baggrunden for
spørgsmålet er, at civilsamfundsorganisationernes rolle fremhæves i Aftale om Ungeløft
som en helt central del af indsatsen »Flere unge skal med« og til at styrke arbejdet
i kommunerne er der afsat omkring en halv milliard kroner. Det fremgår blandt andet
af aftaleteksten at: »Partnerskabet skal derfor forankres i hele landet gennem lokale
partnerskabsaftaler med kommuner, lokale virksomheder, herunder socialøkonomiske
virksomheder, civilsamfundsorganisationer mv. Her skal Ungeløftet styrke og bygge oven
på de eksisterende initiativer og projekter, der allerede findes i kommunerne, som sam­
men med virksomheder og civilsamfundsorganisationer hjælper de unge.« Forespørgsler
fra civilsamfundsaktører peger imidlertid på, at mange kommuner slet ikke har inddraget
civilsamfundsorganisationerne i arbejdet med Ungeløftet.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Liltorp (ALT).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Nanna W. Gotfredsen
formand
1/1