Socialudvalget
Til:
Dato:
Social- og boligministeren
25. april 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SOU alm. del
Spørgsmål 583
Mener ministeren ikke, at når børn bliver anbragt i ikke-godkendte tilbud, bør der være
en myndighed, som kontrollerer, at tilbuddene kan varetage børnenes behov, og at denne
myndighed ikke bør være den anbringende kommune? Hvad vil ministeren gøre, når
det bliver opdaget, at en kommune bruger et ikke-godkendt tilbud, som ikke er egnet
til at passe på et barn, når det hverken er muligt for Socialtilsynet at sanktionere eller
lukke tilbuddet? Hvordan vil ministeren sikre børns retssikkerhed og trivsel, når de bliver
anbragt i uegnede tilbud, uden at tilsynet har mulighed for at gribe ind? Spørgsmålet
henviser til ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AP-AQ, som blev behandlet i
Socialudvalget den 24. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
På udvalgets vegne
Nanna W. Gotfredsen
formand
1/1