Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 464
Offentligt
3072805_0001.png
Uden hjælp efter volden
risikerer
vi, at hele indsatsen før og under
krisecenteropholdet er spildt
Hvert år flytter 3.100 kvinder og 2.600
børn fra et krisecenter i Danmark
1
. De fleste,
der forlader deres voldelige partner, kan se
ind i en ny tilværelse uden vold. Men 1 ud
af 4 kvinder, der bor på krisecenter, er
genganger
2
. For uden støtte til at opbygge
et nyt liv, kan det blive svært ikke at falde
tilbage til det, man kender.
Med de tragiske 15 kvindedrab alene i første halvår
af 2025 er der lige nu et markant politisk fokus på,
hvordan vi bedst forhindrer nye drab på kvinder.
Initiativer om skærpet straf, bedre opsporing, mere
behandling og styrket forebyggelse er alle vigtige
elementer i indsatsen mod vold.
Men uanset hvor mange ressourcer vi investerer
i krisecentre, ambulant rådgivning og opsporing,
taber vi det hele på gulvet, hvis vi ikke samtidig
sikrer kvinderne støtte i tiden efter et krisecenterop-
hold. Derfor må vi nu have et langt større fokus på
de langsigtede konsekvenser af volden og sikre et
solidt efterværn
3
til ofrene.
I Røde Kors ønsker vi et styrket samarbejde mel-
lem kommuner, krisecentre og civilsamfund, så vi
sammen kan give den bedste langsigtede hjælp og
støtte til de voldsudsatte. Vi anbefaler:
1.
Røde Kors’ indsatser, der støtter kvinder i livet
efter volden, bør finansieres, så vi fortsat undgår,
at kvinder falder tilbage i volden.
2.
Kommende handlingsplaner for partnerdrab og
vold bør også fokusere på at sikre langsigtet støt-
te til ofre for vold, og relevante aktører fra bl.a.
civilsamfundet bør inddrages i dette arbejde.
3.
Social- og Boligministeriet bør igangsætte en
afdækning af den koordinerende rådgivning i
kommunerne, der identificerer, hvilken hjælp der
tilbydes ofre for partnervold.
4.
Voldsudsatte bør systematisk henvises til tilbud
om efterværn fra civilsamfundet, der imødekom-
mer deres behov – netværk, psykosocial støtte,
praktisk støtte og rådgivning. Helt konkret bør
henvisning til efterværn fra civilsamfundet ind-
skrives som et skal-krav i servicelovens §109 om
koordinerende rådgivning.
5.
Der bør oprettes en statslig pulje, som civilsam-
fundsaktører, kommuner mv. kan søge, der giver
disse aktører mulighed for at tilbyde voldsudsatte
økonomisk opstartsstøtte og hjælp til at finde
en bolig og etablere et hjem i form af tilskud til
indskud til bolig, flytning, basale møbler, tøj og
legetøj til børn m.m.
RØDE KORS ANBEFALER
Hver fjerde kvinde på et
kvindekrisecenter er genganger
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 464: Opfølgende materiale fra Røde Kors ifm. foretræde den 25/9-25 om efterværn til voldsudsatte
3072805_0002.png
I Røde Kors har vi i over 20 år hjulpet kvinder og børn
med at komme på benene igen i tiden efter ophold
på krisecenter eller efter at have forladt et voldeligt
forhold. Vi ser gang på gang, hvor svær denne over-
gang er: Mange kvinder står med en ødelagt økono-
mi, psykiske belastninger og med stor ensomhed.
Røde Kors’ landsdækkende frivillige
efterværnstilbud, Qnet,
hjælper hvert år ca.
850 kvinder og deres børn med fællesskaber
og støtte. I Fra Bolig til Hjem hjælper frivillige
arkitekter årligt ca. 380 voldsudsatte kvinder og
børn med at indrette deres nye hjem, efter de er
flyttet fra krisecenter.
“Kommunen
havde meget travlt med at få mig
videre i systemet. Det var meget betydningsfuldt,
at der var en person fra Qnet, som ikke havde travlt
med at få mig ud. […] I Qnet der tager de sig tid til,
at jeg faktisk kan få talt ud, selvom de ikke altid kan
gøre noget, men der er en anden person i røret, der
bare lytter.”
(Deltager i Qnet)
Årligt bliver 118.000 kvinder og 83.000 mænd udsat for
vold.
10
Over 30.000 børn lever i familier, hvor der er vold.
11
Mange børn, der vokser op med vold i hjemmet, oplever
traumer og udvikler angst eller adfærdsproblemer. Lang-
sigtet har børnene en øget risiko for at gentage voldens
mønster enten som voldsudøvere eller ofre.
12
118.000
“Selvom
jeg havde forladt min voldelige ægtemand,
kunne jeg stadig mærke konsekvenserne af volden.
Jeg var alene og havde brug for at være sammen
med mennesker, som forstod, hvad jeg havde været
igennem.”
(Deltager i Qnet)
1
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/soci-
al-stoette/krisecentre
’Årsstatistik 2019 – kvinder og børn på kvindekrisecenter’, LOKK
(2020)
Efterværnstilbud til voldsramte defineres som en støttende ind-
sats, der ligger i forlængelse af krisecenterophold og/eller efter
afskærmning fra volden. Efterværn kan bl.a. omfatte psykosocial
støtte, netværksdannelse, støtte i forhold til myndigheder, prak-
tisk hjælp og individuel rådgivning.
Lev Uden Vold: Kortlægning af efterværnstilbud. 2018.
Efterværn for voldsudsatte, Kortlægning af behovet for efter-
værnstilbud til mænd, kvinder og børn på krisecentre og i
ambulant behandling. 2018
https://danner.dk/maerkesager/
https://www.altinget.dk/social/artikel/lokk-eftervaern-for-volds-
udsatte-skal-ligge-hos-krisecentre-for-at-bryde-ond-spiral
https://www.coe.int/en/web/istanbul-convention/-/grevio-pub-
lishes-its-first-thematic-report-on-denmark
https://alsresearch.dk/projekt/barrierer-for-at-forlade-en-volde-
lig-relation/
Algren og Laursen, Statens Institut for Folkesundhed, SDU
(2022): Vold og overgreb i Danmark 2021
Helweg-Larsen, K. (2012). Vold i nære relationer: omfanget, ka-
rakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt
kvinder og mænd – 2010. Syddansk Universitet
Vold gennem livet – En undersøgelse af sammenhænge mellem
vold i barndomshjemmet og partnervold i voksenlivet’, Lev Uden
Vold (2023)
2
§
3
EKSISTERENDE STØTTE ER OFTE
UTILSTRÆKKELIG
4
5
Kommunerne skal i dag efter servicelovens
§109 tilbyde en indledende og koordinerende
rådgivning til borgeren senest ved fraflytning fra
krisecentret. Rådgivningen skal gives i forhold til
bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitu-
tioner, sundhedsvæsen m.v. Kvinder på krisecenter
har derudover ret til 10 timers psykologhjælp samt
psykologhjælp til deres børn.
På trods af reglerne om den koordinerende rådgiv-
ning, møder vi i Røde Kors mange kvinder, som in-
gen eller næsten ingen støtte har fået i tiden efter et
krisecenterophold. Adgangen til efterværn afhæn-
ger i stedet i høj grad af hvilken kommune, borgeren
tilhører
4
. Det understøttes af viden fra andre aktører
på området, bl.a. Lev uden vold
5
, Danner
6
og LOKK
7
.
Danmark halter markant efter lande som f.eks.
Norge og Storbritannien, som har langt mere om-
fattende og langvarige efterværnstilbud, ligesom
Europarådets komité GREVIO har rapporteret
8
,
at Danmarks tilbud om netop efterværn til volds-
udsatte er utilstrækkeligt.
6
7
8
9
10
11
12
57% af voldsudsatte kvinder fortæller, at usikkerhed om
deres boligsituation og deres muligheder for hjælp gør det
svært for dem at forlade den voldelige relation.
9
57%