SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 448: Orientering om ministerredegørelse til Statsrevisorerne: Rigsrevisionens beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Socialudvalget 2024-25, Indenrigsudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 448, INU Alm.del Bilag 68
Offentligt

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

19. august 2025

Ankestyrelsens bidrag til Ministerredegørelse til

Statsrevisorerne: Rigsrevisionens beretning nr. 18/2024 om

Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

jeres j.nr. 2024-9950

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 11. juli 2025 anmodet

Ankestyrelsen om et bidrag til ministerredegørelsen vedrørende

Rigsrevisionens undersøgelse af tilsynet på socialområdet.

Rigsrevisionen konkluderer i beretning nr. 18/2024, at Ankestyrelsen

samlet set ikke fører et tilfredsstillende tilsyn.

Rigsrevisionen konkluderer, at Ankestyrelsens tilrettelæggelse af tilsynet

er tilfredsstillende, men at der er mangler i måden, som tilsynet udføres

på. Det skyldes ifølge undersøgelsen, at tilsynet er præget af lange

sagsbehandlingstider.

Samtidig arbejder tilsynet ikke systematisk med at

indhente

dokumentation

følge op

på sager. Endelig konstaterer

Rigsrevisionen, at så længe lovens betingelser for at anvende

sanktioner

er, som de er, vil tilsynet sjældent kunne anvende disse.

Ankestyrelsens bidrag:

1. Ankestyrelsens tilsyns sagsbehandlingstider

Ankestyrelsen bemærker, at Ankestyrelsens tilsyn i sine kvitteringsbreve

til interessenterne oplyser følgende:

”Vi

skriver til dig igen, hvis du ikke

har fået svar fra os inden 8 måneder. Her vil vi oplyse, hvornår vi

forventer at kunne svare dig”.

J.nr. 25-72316

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid - reception:

man-tors kl. 9.00-15.00

fre kl. 9.00-13.00

Åbningstid - telefon:

man-tirs kl. 9.00-15.00

ons lukket

tors-fre kl. 9.00-15.00

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 448: Orientering om ministerredegørelse til Statsrevisorerne: Rigsrevisionens beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud, fra indenrigs- og sundhedsministeren

I kvitteringsbrevet oplyses interessenten om den forventede

gennemsnitlige sagsbehandling på tilsynssager. Denne forventning er

blandt andet baseret på sagsbehandlingstiden i 80 procent af

alle

tilsynssager, dog er tilsynssager om aktindsigt undtaget. Forventningen

er også baseret på Ankestyrelsens vurdering af, hvordan

sagsbehandlingstiden vil udvikle, fx i forhold til antallet af indkomne

sager og ressourcer til sagsbehandlingen. Denne praksis for meddelelse

af forventet sagsbehandlingstid anvender Ankestyrelsen også i

klagesagerne, og forventningen er differentieret i forhold til de konkrete

sagsområder.

Ankestyrelsens sagsbehandlingstider inden for tilsynssager

–

og alle

øvrige sagsområder inden for Ankestyrelsens bevillingsfinansierede

område

–

er afhængige af, om der er balance mellem antallet af

indkomne sager og Ankestyrelsens ressourcer til at afgøre det

tilsvarende antal sager. Tilsynet har fokus på de ældste sager, men

foretager løbende en konkret vurdering af, om der er sager, der skal

behandles forlods og således hurtigere end andre tilsynssager. Det kan

fx være tilfældet for fogedsager

–

hvor en kommune ikke vil følge en

afgørelse fra Ankestyrelsen som klageinstans

–

eller ved sager med stor

mediebevågenhed, hvor tilsynet skal reagere hurtigt.

I Ankestyrelsens resultatplan for 2025 er der to mål, som vedrører

sagsbehandlingstiderne på tilsynsområdet. Det første mål vedrører

aktindsigtssager på tilsynsområdet, hvor 80 pct. af sagerne skal afgøres

inden for 20 arbejdsdage. Derudover er der et mål om andelen af ældre

sager i tilsynet. Målet er max 130 verserende tilsynssager på over 12

måneder ved årets udgang.

Som det også fremgår af Rigsrevisionens beretning, så har Ankestyrelsen

pr. 1. maj 2025 foretaget en organisationsændring. Ændringen

indebærer, at der bliver brugt færre ressourcer på tilsynet som helhed.

Ankestyrelsen bemærker i den forbindelse, at der særligt fra 1. januar

2024 og frem til maj 2025 har været prioriteret flere ressourcer til Tilsynet,

end Ankestyrelsen har modtaget bevilling til siden overtagelse af opgaven

fra Statsforvaltningen i 2017, henset til andelen af ældre tilsynssager.

Baggrunden for at bringe ressourceforbruget mere i overensstemmelse

med bevillingen til tilsynsområdet og overføre yderligere ressourcer fra

tilsynsområdet til klagesagsområdet pr. 1. maj 2025 har været, at

sagsbehandlingstiden i klagesager

–

på især det sociale område

–

blevet uforholdsmæssigt høj, henset til sagernes økonomiske og

personlige betydning for de konkrete borgere, som har påklaget en

afgørelse til Ankestyrelsen.

Som det også fremgår af Rigsrevisionens beretning, så bliver

Ankestyrelsens tilsyn på socialområdet udført af 4-5 årsværk i 2024.

Styrelsen forventer at fastholde dette niveau indtil videre. Tilsynssager

på det sociale område har fortsat høj prioritet for Ankestyrelsen, blandt

andet som følge af aftalen om Børnene først fra 2021, hvor der blev tilført

en årlig varig bevilling på 3 millioner kr.

Ankestyrelsen bemærker, at omprioriteringen af ressourcer fra

tilsynsområdet til klagesagsområdet på socialområdet pr. 1. maj 2025 vil

føre til stigende gennemsnitlig sagsbehandlingstid på tilsynsområdet.

Nedenfor ses en status på sagsbehandlingstider på afsluttede tilsynssager i

perioden 1. januar til 30. juni 2025:

Tabel 1 - Udvalgte sagsbehandlingstider inden for tilsynet (uger)

Tilsynssager i alt

Tilsynssager ekskl. tilsyn med

aktindsigt

Tilsynets socialsager i alt

heraf tilsynets socialsager -

børn

heraf tilsynets socialsager -

voksne

Fogedsager

80 pct. af

sagerne

Gennemsnitlig

er afgjort

sagsbehandlingstid indenfor

19 uger

26 uger

24 uger

17 uger

11 uger

20 uger

11 uger

33 uger

29 uger

17 uger

33 uger

10 uger

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Data er trukket den 12. august 2025 og er

opgjort fra den 1. januar 2025 til og med 30. juni 2025.

Note: Bemærk, at der er tale om data, sådan som de på nuværende tidspunkt fremgår af

vores sagsbehandlingssystem. For at sikre de mest aktuelle data sker der løbende

efterregistreringer i data. Dette kan skabe uoverensstemmelser med tidligere offentliggjorte

data for samme tidsperiode.

Med hensyn til, hvad der fremgår som forventet sagsbehandlingstid i

tilsynets kvitteringsbreve til interessenter, så vurderer Ankestyrelsen på

nuværende tidspunkt dermed fortsat, at 8 måneder er en retvisende

forventet sagsbehandlingstid, da den nuværende sagsbehandlingstid på

33 uger inden for tilsynssager, dog tilsynssager om aktindsigt undtaget,

svarer til ca. 8 måneder.

Ankestyrelsen følger løbende udviklingen i sagsbehandlingstider inden for

tilsynet, og hvis fx antallet af indkomne sager stiger, eller hvis sagerne

bliver mere ressourcekrævende, så vil Ankestyrelsen justere den

forventede sagsbehandlingstid, hvis der er flere sager, end det er muligt

at afgøre inden for styrelsens bevilling.

2. Dokumentation

En kommune er som offentlig myndighed underlagt en sandhedspligt,

der indebærer en forpligtelse til at give korrekte og retvisende

oplysninger fx til en anden offentlig myndighed. Når en kommune

således i en tilsynssag oplyser Ankestyrelsens tilsyn om, at der er eller

vil blive rettet op på en ulovlig praksis, skal tilsynet som udgangspunkt

skulle kunne lægge kommunens oplysninger til grund.

Tilsynet er som offentlig myndighed underlagt det forvaltningsretlige

undersøgelsesprincip. Princippet indebærer en pligt for tilsynet til at

undersøge en sag tilstrækkeligt og vurdere sagen ud fra objektive og

saglige hensyn. Princippet er samtidigt et udtryk for, at tilsynet som

myndighed ikke må overoplyse en sag og heller ikke inddrage

uvedkommende hensyn som fx en ubegrundet mistillid til en anden

myndighed (saglig sagsbehandling).

Sagsoplysningen og dokumentation

Når tilsynet retter henvendelse til en kommune og beder om en

redegørelse fx som følge af oplysninger fra flere borgere om en mulig

ulovlig praksis, kan tilsynet allerede i dag som følge af

undersøgelsesprincippet anmode kommunen om at indsende fx skriftlige

praksisbeskrivelser sammen med deres redegørelse.

Som følge af Rigsrevisionens anbefalinger har tilsynet udarbejdet nye

skriftlige retningslinjer om, at tilsynets sagsbehandlere altid skal tage

stilling til, om kommunen - sammen med kommunens redegørelse til

tilsynet - også skal fremsende eventuelle skriftlige praksisbeskrivelser

eller lignende. Det kan dog ikke forventes, at kommunen i alle tilfælde

har skriftlig dokumentation for fx deres praksis på et område.

Opfølgning og dokumentation

I forhold til spørgsmålet om opfølgning i afsluttede tilsynssager og

dokumentation for, at kommunen har rettet op på den ulovlige praksis

og etableret ny lovlig praksis, så kan der være tilfælde, hvor der er

konkret anledning til, at tilsynet beder kommunen om skriftlig

dokumentation, som kan understøtte, at en hidtidig ulovlig praksis er

ophørt. Det er fx tilfældet i sager, hvor en kommunes kvalitetsstandard

er i strid med regler og praksis og derfor skal ændres. I de sager beder

tilsynet kommunen om at indsende den nye kvalitetsstandard, når denne

er vedtaget i kommunen.

Som følge af Rigsrevisionens anbefalinger er Ankestyrelsen i gang med

at udbygge de allerede foreliggende retningslinjer for tilsynets

sagsbehandlere. De nye retningslinjer skal sikre, at tilsynets

sagsbehandlere altid tager stilling til, om der skal ske opfølgning,

herunder om kommunen skal indsende dokumentation i forhold til ny

lovlig praksis, når en tilsynssag er afsluttet.

3. Opfølgning

For at tilsynet kan tage en sag op skal der, jf. kommunestyrelseslovens §

48 a, være en tilstrækkelig

anledning

hertil. Tilsynets mest anvendte

reaktion er en vejledende udtalelse efter kommunestyrelseslovens § 50.

En udtalelse efter kommunestyrelseslovens § 50 har ikke en selvstændig

retsvirkning, men hvis udtalelsen ikke efterleves af kommunen, kan

Ankestyrelsen efter omstændighederne følge op ved at anvende de

reaktionsmuligheder, som tilsynet er tildelt i §§ 50 a-51 i

kommunestyrelsesloven.

Ved udtalelser efter kommunestyrelseslovens § 50 er det tilsynets praksis,

at kommunen som udgangspunkt altid skal oplyse, hvad udtalelsen giver

anledning til, mens det ved tilsynsager, der bliver afsluttet efter

undersøgelse - dvs. uden en reaktion efter kommunestyrelsesloven - vil

bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for, at tilsynet følger op

over for kommunen på et senere tidspunkt.

Der blev som led i aftalen om Barnets Lov fra maj 2021 afsat ressourcer til

en styrkelse af tilsynet på det sociale område. Tilsynet har som følge af

denne bevilling haft fokus på øget opfølgning i tilsynssager på det sociale

område. Det har fx været sager, hvor en kommune - for at rette op på

ulovlig sagsbehandling i forvaltningen - iværksætter en større

genopretningsplan, som skal implementeres over en længere periode.

Tilsynet beder allerede i dag i sådanne sager kommunen om en status i

forhold til de initiativer, som kommunen sætter i gang for at rette op på

en hidtidig forkert praksis.

Det kan også være sager om kvalitetsstandarder, hvor kommunen skal

ændre ordlyden i kvalitetsstandarden, fordi den har været i strid med

regler og praksis. Når kommunen i de sager tilkendegiver, at de vil

ændre i ordlyden i kvalitetsstandarden, så den er i overensstemmelse

med regler og praksis, følger tilsynet ved afslutningen af sagen op ved at

bede kommunen om at indsende den ændrede kvalitetsstandard, når

denne foreligger.

Tilsynet har således allerede i dag en praksis for opfølgning i visse typer

sager på socialområdet. Denne praksis er nu skriftligt beskrevet i

tilsynets håndbog for sagsbehandlere.

Yderligere systematisk opfølgning vil kræve lovændring og flere

økonomiske ressourcer.

4. Sanktioner

Rigsrevisionen konstaterer, at som reglerne er udformet, vil tilsynet

sjældent kunne anvende sanktioner som reaktion på en ulovlig

administration i en kommune.

Ankestyrelsen har ikke bemærkninger til denne konstatering, og

Rigsrevisionen har ikke ud over denne konstatering udtalt en kritik på

dette punkt og heller ikke kommet med anbefalinger.

Venlig hilsen

Cathrine Due Billing