Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 440
Offentligt
UDKAST
28. august 2025
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
(Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens
organisering, forvaltning af fondens midler m.v.)
§1
I lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2025, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2,
ændres »til formål at« til: »følgende formål:«.
2.
I
§ 1, stk. 2, nr. 1,
indsættes før »udbrede«: »At«, og »udgifter, og« ændres til: »udgifter.«
3.
I
§ 1, stk. 2, nr. 2,
indsættes før »udvikle«: »At«, og efter »indsatser« indsættes: »og investeringer«.
4.
I
§ 1, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »og besluttes årligt i forbindelse med forhandlinger om finansloven«
til: », og social- og boligministeren fastlægger processen for fastsættelsen af temaerne«.
5.
I
§ 2
indsættes som
stk. 2
og
3:
»Stk. 2.
Yderligere midler efter stk. 1, 2. pkt., kan indskydes i fonden som:
1) Midler omfattet af § 1, stk. 2 og 4.
2) Formålsspecifikke kapitalindskud på et overordnet niveau indenfor de politisk besluttede
temaer for fondens arbejde, jf. § 1, stk. 4.
Stk. 3.
Formålsspecifikke kapitalindskud skal ved fondens første disposition over midlerne, jf.
kapitel 2, ske i overensstemmelse med formålet med kapitalindskuddet. Efterfølgende dispositioner
over midler fra afkast, vederlag og tilbagebetalinger m.v. af sådanne kapitalindskud skal ske i
overensstemmelse med fondens formål efter § 1, stk. 2 og 4.«
6.
I
§ 7
indsættes som
stk. 4:
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
»Stk. 4.
Fonden kan i investerings- og udviklingsprojekter opkræve et forvaltningshonorar af private
investorer.
7.
I
§ 9, stk. 1,
indsættes efter »formand«: », 1 næstformand«, og »7« ændres til: »6«.
8.
I
§ 9, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »Formanden«: », næstformanden«, og »3« ændres til: »2«.
9.
I
§ 11
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
I bestyrelsesformandens fravær tegnes fonden af næstformanden.«
10.
I
§ 15, stk. 4,
indsættes efter »revision«: »,likviditetsforskydning«.
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
3061341_0003.png
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
2.1.1.
2.1.2.
2.1.3.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.2.3.
2.3.
2.3.1.
2.3.2.
2.3.3.
2.4.
2.4.1.
2.4.2.
2.4.3.
2.5.
Indledning
Lovforslagets hovedpunkter
Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud
Gældende ret
Social- og Boligministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Præcisering af fondens formål
Gældende ret
Social- og Boligministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Forvaltningshonorar af private midler
Gældende ret
Social- og Boligministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Fondens organisering
Gældende ret
Social- og Boligministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Forvaltning af fondens midler
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
3061341_0004.png
UDKAST
2.5.1.
2.5.2.
2.5.3.
3.
Gældende ret
Social- og Boligministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
1. Indledning
Den Sociale Investeringsfond (DSI) blev oprettet som en del af »Aftale om satspuljen på børne- og
socialområdet 2018-2021«.
Formålet med oprettelsen af DSI er at udbrede indsatser på de større velfærdsområder gennem sociale
investeringsprogrammer, der både skaber menneskelige resultater og samtidig mindsker de offentlige
udgifter. DSI skal samtidig udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan
danne grundlag for nye offentlige og private investeringer.
Med
Aftale om Ungeløftet
–
flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber
af 22. oktober 2024
indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti,
Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, blev det bl.a. besluttet, at DSI modtager et treårigt
formålsspecifikt kapitalindskud på 45 mio. kr. Midlerne skal målrettes et investeringsprogram med
etablering og drift af projekter for gruppen af unge uden uddannelse eller beskæftigelse i samarbejde
med kommuner m.v.
Endvidere fremgår det af
Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen
–
mere værdighed, større frihed
og færre regler
af 9. april 2025 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
bl.a., at DSI modtager et treårigt formålsspecifikt kapitalindskud på 90 mio. kr. i perioden 2027-2029.
Formålet med kapitalindskuddet er, at Den Sociale Investeringsfond skal lave et investeringsprogram
og drive projekter målrettet f.eks. unge og seniorer.
Udmøntningen af begge politiske aftaler,
Aftale om ungeløftet
–
flere unge i arbejde og forpligtende
fællesskaber
og
Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen
–
mere værdighed, større frihed og færre
regler,
forudsætter en lovændring, så der kan etableres hjemmel til at foretage formålsspecifikke
kapitalindskud, hvorved fonden kan modtage kapital, der ved politisk beslutning er øremærket til et
eller flere af de politiske fastsatte temaer for fonden.
De seneste års arbejde i DSI har endvidere afdækket en række uklarheder og uhensigtsmæssigheder
i loven, herunder i relation til fondens formål, muligheden for forvaltningshonorarer fra private
investorer, fondens organisering og forvaltning af fondens midler og evt. underskud. Der er således
behov for en række præciseringer og mindre ændringer i loven, der skal sikre klare og tydelige
rammer for fondens arbejde.
Med lovforslaget foreslås:
- at indføre hjemmel til at kunne foretage formålsspecifikke kapitalindskud i fonden.
- at sikre klare og tydelige rammer for fondens arbejde ved en række præciseringer og mindre
ændringer i loven.
De mindre ændringer dækker over præciseringer af fondens formål, modning af både indsatser og
investeringer, processen for fastsættelsen af de årlige temaer for fondens investeringer og fondens
ansvar for formidling af resultater og viden. Lovforslaget har endvidere til formål at tilvejebringe
hjemmel til, at fonden kan opkræve forvaltningshonorarer af private midler. Dertil har lovforslaget
til hensigt at håndtere ændringer forbundet med
DSI’s
organisering og justere rammerne for
forvaltning af fondens midler, herunder tilvejebringe hjemmel til at Social- og Boligministeriet kan
føre tilsyn med fondens likviditetsstyring og likviditetsforskydning.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27.
februar 2025 (herefter DSI-loven), at Den Sociale Investeringsfond oprettes som en uafhængig
forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning.
Ifølge § 1, stk. 2, i DSI-loven, har Den Sociale Investeringsfond til formål at 1) udbrede indsatser på
de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter,
og 2) udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye
offentlige og private investeringer.
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
Efter § 1, stk. 3, i DSI-loven, er Den Sociale Investeringsfond organiseret i to underfonde, der
understøtter formålene nævnt i stk. 2: 1) En investeringsfond og 2) en udviklingsfond.
Det fremgår af § 1, stk. 4, i DSI-loven, at der årligt fastsættes temaer inden for formålene nævnt i stk.
2, som fonden skal disponere og investere inden for. Temaerne kan være tværgående for de to
underfonde og besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om finansloven. Social- og
boligministeren orienterer skriftligt fonden om de fastsatte temaer. Fonden har efterfølgende
mulighed for årligt at indstille et supplerende tema.
Det følger af § 2 i DSI-loven, at social- og boligministeren bemyndiges til at foretage kapitalindskud
i fonden på op til 50 mio. kr. i forbindelse med etablering af fonden. Ministeren kan på et senere
tidspunkt beslutte at indskyde yderligere midler i fonden.
Det fremgår af § 9, stk. 1, i DSI-loven, at fonden ledes af en bestyrelse bestående af 1 formand og 7
andre medlemmer.
Efter § 10 i DSI-loven leder bestyrelsen fonden og disponerer over fondens midler i
overensstemmelse med denne lov. Bestyrelsen er ansvarlig for forvaltning af fondens midler.
Eventuelle yderligere midler, der indskydes i fonden, vil være omfattet af formålene i lovens § 1, stk.
2, og af de årlige temaer, der fastsættes efter lovens § 1, stk. 4. Der er således ikke i dag hjemmel i
DSI-loven til, at fonden kan modtage formålsspecifikke kapitalindskud.
2.1.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
Som del af de politiske aftaler,
Aftale om Ungeløftet
–
flere unge i arbejde og forpligtende
fællesskaber
og
Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen
–
mere værdighed, større frihed og færre
regler,
er det politisk aftalt, at DSI skal modtage formålsspecifikke kapitalindskud til nye
investeringer.
Med
Aftale om Ungeløftet
–
flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber
af 22. oktober 2024 har
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgået en aftale med Socialistisk
Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre om, at Den Sociale Investeringsfond
skal modtage et 3-årigt formålsspecifikt kapitalindskud på i alt 45 mio. kr. Midlerne skal målrettes et
investeringsprogram med etablering og drift af projekter for gruppen af unge uden uddannelse eller
beskæftigelse i samarbejde med kommuner m.v.
Med
Aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen
–
mere værdighed, større frihed og færre regler
af 9. april 2025 har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgået en aftale med
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om, at DSI
modtager et 3-årigt formålsspecifikt kapitalindskud på i alt 90 mio. kr. i perioden 2027-2029.
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
Formålet med kapitalindskuddet er, at Den Sociale Investeringsfond, skal lave et investeringsprogram
og drive projekter målrettet f.eks. unge og seniorer.
Udmøntningen af begge politiske aftaler forudsætter en lovændring, da der ikke i dag er hjemmel til
formålsspecifikke kapitalindskud i DSI-loven. Formålsspecifikke kapitalindskud vil muliggøre, at
staten kan fremme indsatser inden for bestemte temaer f.eks. mennesker med handicap eller ind på
arbejdsmarkedet ved hjælp af indskud af formålsspecifik kapital i fonden. Fondens
investeringstemaer dækker i dag en række forskellige ressortområder, hvilket betyder, at det ikke er
givet, at statslige indskud på et specifikt ressortområde anvendes til indsatser på dette område. Dette
kan begrænse muligheden for og incitamentet til indskud af yderligere investeringskapital i fonden.
Da der ikke i dag er hjemmel i DSI-loven til, at staten kan foretage formålsspecifikke kapitalindskud
i fonden, er der behov for at indføre en hjemmel hertil.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond, jf.,
Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat s. 11,
”at
fonden foreslås oprettet med en
selvstændig bestyrelse og eget sekretariat, som antages på baggrund af de faglige kvalifikationer, de
besidder, og som er relevante for at kunne fremme fondens formål”. Der ligger heri en forudsætning
om et armslængdeprincip i forhold til Social- og Boligministeriet og det politiske niveau og en
manøvrefrihed for DSI, når fonden skal varetage de formål, som er bestemt i dens lovgrundlag.
Det er derfor Social- og Boligministeriets vurdering, at rammerne for en hjemmel for
formålsspecifikke kapitalindskud bør konstrueres på en måde, så DSI’s uafhængighed bevares i så
vid udstrækning som muligt. Det medfører, at formålsspecifikke kapitalindskud bør hjemles på en
måde, der på den ene side åbner for, at indsatser indenfor specifikke temaer kan fremmes, og på den
anden side, at det konstrueres på en måde, der er restriktiv i forhold til graden af ekstern indgriben,
som dette vil medføre for DSI.
Det er Social- og Boligministeriets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at sætte niveauet for
formålsspecifikke kapitalindskud på et overordnet niveau indenfor de politisk fastsatte temaer, jf.
lovens § 1, stk. 4. Formålsspecifikke kapitalindskud kan eksempelvis gives til ét investeringstema,
som f.eks.
Ind på arbejdsmarkedet,
eller en kombination af investeringstemaer, som f.eks.
Ind på
arbejdsmarkedet
og
Udsatte børn og unge.
Dette vil muliggøre, at staten kan give målrettede
kapitalindskud på et overordnet niveau, eksempelvis unge uden uddannelse eller beskæftigelse, som
det er tilfældet i
Aftale om Ungeløftet
–
flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber.
Det er
ministeriets opfattelse at ved at sætte niveauet for statslige kapitalindskud på et overordnet niveau,
bibeholdes i videst muligt omfang DSI’s handlerum og uafhængighed samt bestyrelsens
disponible
ret over fondens midler samtidig med, at der åbnes for mulighed for, at fonden kan tiltrække statslige
kapitalindskud målrettet særlige formål.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i lovens § 2 om, at yderligere midler efter stk. 1, 2. pkt., kan
indskydes i fonden enten som midler omfattet af § 1, stk. 2 og 4, eller som formålsspecifikke
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
kapitalindskud på et overordnet niveau indenfor de politisk besluttede temaer for fondens arbejde, jf.
§ 1, stk. 4.
Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at der vil blive indført en hjemmel i DSI-loven til, at der i fonden
vil kunne indskydes formålsspecifikke kapitalindskud på et overordnet niveau. Formålsspecifikke
kapitalindskud vil muliggøre, at DSI vil kunne udmønte statslige midler til politisk valgte formål i
form af sociale investeringer til at fremme indsatser inden for et specifikt tema.
Det foreslås, at formålsspecifikke kapitalindskud alene skal kunne tildeles DSI inden for de politisk
fastsatte investeringstemaer for fonden. Formålsspecifikke kapitalindskud kan dermed øremærkes på
temaniveau, herunder også med en kombination af temaer. Inden for et investeringstema kan der kun
i begrænset omfang afgrænses yderligere få, centrale markører for det udvalgte investeringstema. Det
vil således ikke være muligt, at foretage formålsspecifikke kapitalindskud, der betinges af, at
indskuddet vil skulle bruges indenfor specifikke geografiske områder, snævre alderskategorier,
specifikke indsatser eller lignende, detaljerede instruktioner.
Det foreslås også, at der indsættes et nyt stk. 3 i lovens § 2 om, at formålsspecifikke kapitalindskud
ved fondens første disposition over midlerne, jf. kapitel 2, skal ske i overensstemmelse med formålet
med kapitalindskuddet. Efterfølgende dispositioner over midler fra afkast, vederlag og
tilbagebetalinger m.v. af sådanne kapitalindskud skal ske i overensstemmelse med fondens formål
efter § 1, stk. 2 og 4.
Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at fonden ved formålsspecifikke kapitalindskud kun vil skulle
disponere over midlerne til formålet én gang og herefter vil eventuelle midler fra afkast, vederlag,
tilbagebetalinger m.v. indgå under fondens øvrige dispositioner, jf. fondens formål § 1, stk. 2 og 3.
Hensynet hertil er, at
bevare DSI’s bestyrelses
autonomi, deres mulighed for over tid at kunne
administrere og udvikle fondens investeringsportefølje effektivt og muligheden for at tilpasse sig den
løbende udvikling for sociale effektinvesteringer.
I forhold til kravene til DSI’s
økonomistyring og det forventede ressourcemæssige forbrug forbundet
med formålsspecifikke kapitalindskud, vurderes det at ville være disproportionalt ressourcekrævende
for DSI’s bestyrelse at
gennemføre den økonomistyring, som ville være nødvendig, hvis et krav om
kontinuerlig geninvestering af formålsspecifikke kapitalindskud inden for det eller de afgrænsede
temaer skulle kunne gøres gældende.
For nærmere om forslaget om muligheden for formålsspecifikke kapitalindskud henvises til
lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
2.2. Præcisering af fondens formål
2.2.1. Gældende ret
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
Det fremgår af § 1, stk. 1, i DSI-loven, at Den Sociale Investeringsfond oprettes som en uafhængig
forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning.
Ifølge § 1, stk. 2, i DSI-loven, har Den Sociale Investeringsfond til formål at 1) udbrede indsatser på
de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter,
og 2) udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye
offentlige og private investeringer.
Efter § 1, stk. 3, i DSI-loven, er Den Sociale Investeringsfond organiseret i to underfonde, der
understøtter formålene nævnt i stk. 2: 1) En investeringsfond og 2) en udviklingsfond.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til lov om ændring af Den Sociale Investeringsfond
(Bemyndigelse til fastlæggelse af administrationsgrundlag m.v.), jf. Folketingstidende 2020/1 LSF
157, som fremsat, s. 4, at fonden endvidere skal bidrage til at udvikle og udbrede tidlige og
helhedsorienterede indsatser og skabe mere viden om effekterne af tidlige indsatser på de større
velfærdsområder ved at udvikle og udbrede indsatser, der evalueres på et solidt grundlag.
Det fremgår af § 1, stk. 4, i DSI-loven, at der årligt fastsættes temaer inden for formålene nævnt i stk.
2, som fonden skal disponere og investere inden for. Temaerne kan være tværgående for de to
underfonde og besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om finansloven. Social- og
boligministeren orienterer skriftligt fonden om de fastsatte temaer. Fonden har efterfølgende
mulighed for årligt at indstille et supplerende tema.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 1, stk. 4, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 157
som fremsat, side 5, at aftalekredsens beslutninger om nye eller ændrede temaer alene vil gælde for
opstart af nye udviklings- og investeringsprojekter, ikke for igangværende projekter. Ændringer i
temaerne for fondens arbejde vil således ikke påvirke allerede igangsatte investeringsprojekter eller
igangsatte projekter i regi af udviklingsfonden, som efter en udviklingsfase vurderes modne til at
overgå til at være investeringsprojekter i regi af investeringsfonden. Dette vurderes blandt andet
hensigtsmæssigt for at sikre, at såfremt fonden og dens samarbejdspartnere har udviklet et lovende
investeringsprojekt for midler i udviklingsfonden, vil der være mulighed for at drive dette projekt
videre som et egentligt investeringsprojekt i regi af investeringsfonden, uanset eventuelle ændringer
af de politisk besluttede temaer.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond, jf.,
Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat s. 12, at fonden skal sikre, at de indsatser der
finansieres, designes så der er grundlag for at foretage valide evalueringer af indsatserne. Det skal
sikre, at de indsatser der finansieres, skaber viden om effekter og resultater, og at der for de
involverede parter i partnerskaberne skabes det bedst mulige grundlag for, at de kan vurdere, om de
aftalte mål er opnået som følge af den igangsatte indsats.
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
2.2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
Social- og Boligministeriet har vurderet, at der er behov for at tydeliggøre fondens formål, jf. DSI-
lovens § 1, stk. 2, om at udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne
grundlag for nye offentlige og private investeringer. Erfaringer fra fondens år har vist, at det i praksis
er uklart, om det skal tolkes som udvikling og modning af sociale indsatser eller modning af nye
investeringer f.eks. i samarbejde med kommunerne. Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at
det også er en del af fondens formål at bidrage til modning af investeringer, hvilket i praksis kan ske
med offentlige aktører, herunder bl.a. kommuner og regioner og omfatter udarbejdelse af business
cases, fastlæggelse af resultatmål og evalueringsdesign mv. Modning af indsatser handler om at
udvikle og afprøve indsatser, så de f.eks. bliver mere effektive, skalerbare m.v., mens modning af
investeringer handler om at udvikle potentielle investeringsprojekter hen mod at kunne indgå i en
konkret investering. Det er på den baggrund Social-og Boligministeriets opfattelse, at det i DSI-loven
bør præciseres at en del af fondens arbejde er at modne investeringer.
Endvidere er der behov for at justere processen for fastsættelsen af temaerne, som besluttes årligt, og
som fonden, jf., formålene nævnt i stk. 2, skal disponere og investere inden for. Det fremgår af loven,
at temaerne besluttes årligt i forbindelse forhandlingerne om finansloven. Da DSI er overgået til
Social- og Boligministeriets ressort, er det ministeriets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, at
processen for fastlæggelsen af
temaerne for DSI’s investeringer fastsættes
af social- og
boligministeren og dermed ikke skal fastsættes i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Det er
Social- og Boligministeriets vurdering, at en sådan ændring vil give social- og boligministeren bedre
rammer for at gennemføre processen med at fastsætte temaer for fonden, og samtidig vil afspejle
praksis, efter DSI er overgået til Social- og Boligministeriets ressort. Fonden vil kunne give
anbefalinger til eventuelle justeringer til fondens investeringstemaer i den årlige redegørelse, der
oversendes til folketinget, som det har været praksis hidtil.
Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at der er behov for at præcisere formålet med
evalueringerne af DSI’s investeringer som
beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den
Sociale Investeringsfond, jf., Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat s. 12, og herigennem
de metodiske krav til evalueringsdesignet af DSI’s investeringer. Begrundelsen herfor er, at erfaring
har vist, at det er uklart, hvordan de gældende regler
vedr. formålet med evalueringerne af DSI’s
investeringer skal tolkes,
herunder hvorvidt evalueringerne af DSI’s investeringer skal designes med
metodiske krav om kausale effektmålinger. Det er ministeriets vurdering, at det ikke er nødvendigt
med så vidtgående metodiske krav til evalueringsdesignene. Det er Social- og Boligministeriets
vurdering, at der er behov for at præcisere formålet med evalueringen af fondens investeringer,
således at evalueringens formål er at sikre et validt grundlag for opgørelse af og tilbagebetaling for
de betalingsmål, der er aftalt mellem investeringens parter samt og herigennem styrke viden om
sociale og økonomiske resultater samt muliggøre formidling og forankring af virksomme og rentable
velfærdsindsatser.
Der ligger i fondens formålsbestemte arbejde, jf. § 1 stk. 2, nr. 1 og 2, at fonden skal skabe mere
viden om indsatser og fondens arbejde. Det er Social- og Boligministeriets opfattelse, at der heri også
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
implicit ligger et ansvar for fonden om, at der formidles resultater og viden fra både udvikling af
indsatser og investeringsprojekter samt bredere viden om sociale effektinvesteringer. Det er Social-
og Boligministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at fondens formidlingsforpligtelse
fremstår tydeligere i loven. Herved vil fondens viden og erfaringer bliver tilgængelig for regioner,
kommuner m.fl., så viden om effektive indsatser bliver bredt tilgængelig. Fonden udfører også i dag
eksterne kommunikationsaktiviteter.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, i DSI-loven, opdeles, sådan at de to numre ikke fremstår som
en samlet sætning, men derimod som en opregning. Med forslaget vil det blive understreget, at de to
hovedformål er ligestillede og dermed lige vigtige.
Endvidere foreslås det, at lovens § 1, stk. 2, nr. 2, ændres således, at modning både angår nye indsatser
og investeringer. Det vil medføre, at det præciseres, at fondens arbejde både har til formål at modne
nye indsatser og nye investeringer. Derudover foreslås det, at § 1, stk. 4, ændres således, at processen
for fastsættelsen af temaer, som fonden skal disponere og investere inden for, fastlægges af social-
og boligministeren og ikke i forbindelse med forhandlingerne om finansloven. Det vil medføre, at
social- og boligministeren får bedre rammer for at gennemføre processen med at fastsætte temaer for
fonden, og samtidig vil det afspejle praksis, efter DSI er overgået til Social- og Boligministeriets
ressort.
Forslaget vil medføre, at formålet med evalueringerne
af DSI’s investeringer, som
beskrevet i
bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond, jf., Folketingstidende 2018-
19, A, L 56 som fremsat s. 12, ændres, således evalueringens formål vil være at sikre et validt
grundlag for opgørelse af og tilbagebetaling for de betalingsmål, der er aftalt mellem investeringens
parter. Desuden vil
formålet med evaluering af DSI’s investeringer
være at styrke viden om sociale
og økonomiske resultater samt muliggøre forankring af virksomme og rentable velfærdsindsatser.
Det vil således blive præciseret, at der ikke er metodiske krav til, at evalueringer
af DSI’s
investeringer skal kunne måle kausale effekter.
Forslaget vil endvidere medføre, at det vil blive tydeliggjort, at fonden er ansvarlig for, at der
formidles resultater og viden fra udvikling og udbredelse af indsatser såvel som viden og resultater
fra investeringsprojekter.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1-4, og bemærkningerne hertil.
2.3. Forvaltningshonorar af private midler
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1, stk. 1, i DSI-loven, at Den Sociale Investeringsfond oprettes som en uafhængig
forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning.
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
Ifølge § 1, stk. 2, i DSI-loven, har Den Sociale Investeringsfond til formål at 1) udbrede indsatser på
de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter,
og 2) udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye
offentlige og private investeringer.
Efter § 1, stk. 3, i DSI-loven, er Den Sociale Investeringsfond organiseret i to underfonde, der
understøtter formålene nævnt i stk. 2: 1) En investeringsfond og 2) en udviklingsfond.
Det fremgår af § 1, stk. 4, i DSI-loven, at der årligt fastsættes temaer inden for formålene nævnt i stk.
2, som fonden skal disponere og investere inden for. Temaerne kan være tværgående for de to
underfonde og besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om finansloven. Social- og
boligministeren orienterer skriftligt fonden om de fastsatte temaer. Fonden har efterfølgende
mulighed for årligt at indstille et supplerende tema.
Det følger af § 2 i DSI-loven, at social- og boligministeren bemyndiges til at foretage kapitalindskud
i fonden på op til 50 mio. kr. i forbindelse med etablering af fonden. Ministeren kan på et senere
tidspunkt beslutte at indskyde yderligere midler i fonden.
Fonden blev i 2022 opført med to separate konti i finansloven, én konto til sekretariatsbetjening af
fonden (§15.11.07.20) og én konto til fondens grundkapital til de to underfonde (§15.11.07.10.), jf. §
1, stk. 3.
Efter § 4 i DSI-loven kan fonden for at opnå og fremme sine formål, jf. § 1, stk. 2 og 4, anvende
følgende forretningsdispositioner og finansieringsformer mod vederlag, herunder kombinationer
heraf: 1) Lån, 2) Kapitalindskud, 3) Kapitaltilsagn, 4) Garantier, 5) Tilskud, 6) Indskydelse af midler
i partnerskaber m.v., 7) Stiftelse af selskaber, fonde og foreninger m.v. og erhvervelse og afhændelse
af hele eller dele af selskaber, fonde og foreninger m.v., 8) Etablering af eller deltagelse i
partnerskaber, foreninger m.v., 9) Forberedelse, etablering og deltagelse i partnerskaber, indgåelse i
samarbejder, understøttelse af udviklingen af markedet og igangsættelse eller deltagelse i øvrige
initiativer og 10) Andre lignende finansieringsformer og forretningsdispositioner, hvorom social- og
boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser efter forslag fra fonden.
Efter § 7, stk. 1, i DSI-loven kan statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. og private
aktører deltage i de projekter, hvortil fonden tildeler midler. Efter lovens § 7, stk. 2, kan private
investorer investere i fondens portefølje. Investeringerne kan være i fondens samlede portefølje eller
i enkelte af fondens investerings- og udviklingsprojekter. Fonden skal, jf. lovens § 7, stk. 3, sikre, at
der så vidt muligt er investorer til investerings- og udviklingsprojekter inden for alle de politisk
besluttede temaer for fondens arbejde.
Det fremgår af § 15, stk. 4, i DSI-loven, at social- og boligministeren kan, fastsætte regler om Den
Sociale Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn, revision m.v. Social- og boligministeren har med
denne hjemmel fastsat et administrationsgrundlag for fonden, som trådte i kraft den 5. januar 2022. I
afsnit 3 Økonomiske Rammer, fremhæves bestyrelsens pligt til at sikre sig tydelig adskillelse mellem
driften af sekretariatet og fondens grundkapital.
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
Der er ikke i dag hjemmel i DSI-loven til, at fonden kan foretage
generel
opkrævning af
forvaltningshonorar hos private investorer som en del af de investerede midler. DSI kan dog opkræve
vederlag hos private investorer for
specifikke
ydelser i kontekst af en investeringsaftale, når fonden
anvender sine forretningsdispositioner og finansieringsformer, jf. § 4 i DSI-loven.
2.3.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
DSI’s bestyrelse
har rejst ønske om, at fonden skal have mulighed for at opkræve
forvaltningshonorar af investorer som en del af de investerede midler. Ved forvaltningshonorar
forstås i denne sammenhæng et generelt vederlag, som godtgør eller kompenserer arbejdet med
forvaltning af investeringsporteføljen, og som aftales ved indgåelse af konkrete aftaler med private
investorer. Honoraret vil være uafhængigt af investeringens afkast.
DSI har en række administrative opgaver knyttet til at drive fonden, herunder regnskab, HR,
håndtering af GDPR, sekretariatsbetjening af bestyrelse og rådgivende udvalg, bestyrelseshonorar,
tilsyn, kommunikation og presse m.v.
Disse opgaver finansieres af DSI’s driftsbevilling. Derudover
har DSI indtil nu afholdt udgiften til forvaltning af investeringsporteføljen under
sekretariatsbevillingen.
Det er staten, kommunerne og regionerne, der
finansierer DSI’s sekretariat
gennem
finanslovsbevillingen til sekretariatsbetjening, som er aftalt i økonomiaftale for 2023 mellem den
daværende S-regering, KL og Danske Regioner. Fondens investeringskapital og
investeringsportefølje er endvidere vokset i løbet af de sidste år, hvilket for DSI indebærer, at fondens
administrative opgaver ligeledes er øget
–
herunder også i relation til partnerskaber eller projekter
med private aktører. Private aktører får på nuværende tidspunkt adgang til vederlagsfri administration
og sekretariatsbetjening gennem DSI, da der ikke kan opkræves generelle forvaltningshonorarer. Det
er Social- og Boligministeriets vurdering, at det er forskelsbehandling mellem offentlig og private
aktører. Det er derfor yderligere Social- og Boligministeriets vurdering, at denne forskelsbehandling
kan udlignes gennem opkrævning af forvaltningshonorarer fra private aktører, når disse indgår
partnerskaber, investeringsaftaler eller lignende med DSI.
Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at der gives hjemmel
til, at DSI kan foretage generel opkrævning af forvaltningshonorarer af indskudte midler fra private
aktører. Herved er det ministeriets opfattelse, at det vil kunne give fonden en mere bæredygtig
finansieringsmodel, der tager hensyn til fondens voksende investeringsportefølje, samt at det vil
skabe balance mellem offentlige og private aktørers finansiering af DSI’s sekretariat.
Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at den konkrete model for generel opkrævning af
forvaltningshonorarer hos eksterne private investorer bør fastlægges af bestyrelsen. Dette henset til
armslængdeprincippet, som Social- og Boligministeriet er underlagt i relation til fonden, herunder at
sikre den intenderede manøvrefrihed for DSI og fondens bestyrelse.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i lovens § 7 om, at fonden i investerings- og
udviklingsprojekter kan opkræve et forvaltningshonorar af private investorer.
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
Det foreslåede stk. 4 vil medføre, at der vil blive indført en hjemmel i DSI-loven til, at DSI kan
opkræve et forvaltningshonorar hos private investorer som en del af de investerede midler.
Forslaget vil også indebære, at
DSI’s bestyrelse
vil skulle fastlægge rammerne for
forvaltningshonorarer i forhold til eksterne private investorer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
2.4. Fondens organisering
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af § 9, stk. 1, i DSI-loven, at fonden ledes af en bestyrelse bestående af 1 formand og 7
andre medlemmer. Efter stk. 2 udpeges formanden og 3 bestyrelsesmedlemmer af social- og
boligministeren. 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af KL. 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af
Danske Regioner. Ifølge stk. 3 udpeges bestyrelsesmedlemmerne udpeges på baggrund af deres
faglige kvalifikationer og ekspertise og skal tilsammen have de nødvendige kompetencer til at
varetage fondens formål. Efter stk. 4 udpeges bestyrelsens medlemmer for en periode på 4 år. Et
bestyrelsesmedlem kan genudpeges én gang. Det fremgår af stk. 5, at social- og boligministeren kan
tilbagekalde et bestyrelsesmedlems udnævnelse, hvis bestyrelsesmedlemmet selv anmoder herom,
eller hvis forudsætningerne for bestyrelsesmedlemmets udnævnelse bortfalder, herunder fordi
bestyrelsesmedlemmet har medvirket til at træffe dispositioner på fondens vegne i strid med de
temaer, der er besluttet i forbindelse med forhandlingerne om finansloven, jf. § 1, stk. 4. Ifølge stk.
6 fastsætter social- og boligministeren et honorar til bestyrelsens medlemmer.
Det fremgår af § 11 i DSI-loven, at fonden tegnes af bestyrelsesformanden.
2.4.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
Der kan være risiko for, at Den Sociale Investeringsfond grundet f.eks. sygemelding eller
forsinkelse i udpegning, står uden bestyrelsesformand, der er den eneste tegningsberettigede person,
jf. § 11 i DSI-loven. Det kan skabe sårbarhed for fonden både internt og mod samarbejdspartnere,
hvis fonden står uden en bestyrelsesformand.
Det er Social- og Boligministeriets opfattelse, at fonden bør konstitueres ved både en
bestyrelsesformand og en næstformand, der kan tjene som suppleant for formanden. En næstformand
vil kunne træde ind og overtage tegningsretten, hvis formanden er ude af stand til at udføre sine pligter
f.eks. i tilfælde af sygdom, ferieafholdelse eller i tilfælde af formandens fratrædelse. Det er
ministeriets vurdering, at konstituering ved næstformand vil skabe mere fleksible rammer for fonden
og bestyrelsen.
Endvidere er det ministeriets vurdering, at det bør være social- og boligministeren, der udpeger
næstformanden såvel som formanden. Dertil er det ministeriets vurdering, at fondens bestyrelse
ikke skal tilføjes yderligere medlemmer, hvilket indebærer, at bestyrelsens øvrige medlemmer skal
ændres fra 7 til 6, og sådan, at ministeren udpeger 2 frem for 3 øvrige bestyrelsesmedlemmer.
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
Herved vil fonden samlet bestå af 1 formand, 1 næstformand og 6 bestyrelsesmedlemmer. Det vil
ligeledes være hensigtsmæssigt, at udpegning af næstformanden m.v. følger de samme
bestemmelser som for bestyrelsens medlemmer, jf.§ 9, stk. 3, 4 og 5, i DSI-loven.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det i lovens § 9, stk. 1, tilføjes, at fonden konstitueres ved en næstformand foruden
formanden, og at det ændres til, at bestyrelsen består af 6 andre medlemmer.
Med forslaget vil det blive muliggjort, at DSI vil kunne konstituere sig ved en næstformand. Dette
vil medføre mere fleksible rammer for fonden og bestyrelsen og mindre sårbarhed i situationer,
hvor fonden ellers ville stå uden fondens eneste tegningsberettigede person, jf. § 11 i DSI-loven.
Det foreslås i forlængelse heraf, at det i lovens § 9, stk. 2, tilføjes, at social- og boligministeren vil
skulle udpege næstformanden foruden bestyrelsesformanden, og at det ændres til, at der er 2 øvrige
bestyrelsesmedlemmer frem for 3.
Forslaget vil medføre, at social- og boligministeren vil være ansvarlig for at udpege en næstformand
samt formanden og 2 øvrige bestyrelsesmedlemmer. Forslaget vil indebære, at udpegningen og
rammerne for bestyrelsesmedlemmerne m.v. vil følge gældende bestemmelser for bestyrelsens
medlemmer, jf.§ 9, stk. 3, 4 og 5, og som beskrevet ovenfor i punkt 2.4.1.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 2 i lovens § 11 om, at fonden i
bestyrelsesformandens fravær tegnes af næstformanden.
Forslaget vil medføre, at næstformanden vil kunne overtage tegningsretten, hvis
bestyrelsesformanden er ude af stand til at udføre sine pligter f.eks. i tilfælde af sygdom,
ferieafholdelse eller i tilfælde af formandens fratrædelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7-9, og bemærkningerne hertil.
2.5. Forvaltning af fondens midler
2.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1, stk. 1, i DSI-loven, at Den Sociale Investeringsfond oprettes som en uafhængig
forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning.
Ifølge § 1, stk. 2, i DSI-loven, har Den Sociale Investeringsfond til formål at 1) udbrede indsatser på
de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter,
og 2) udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye
offentlige og private investeringer.
Efter § 1, stk. 3, i DSI-loven, er Den Sociale Investeringsfond organiseret i to underfonde, der
understøtter formålene nævnt i stk. 2: 1) En investeringsfond og 2) en udviklingsfond.
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
Det fremgår af § 1, stk. 4, i DSI-loven, at der årligt fastsættes temaer inden for formålene nævnt i stk.
2, som fonden skal disponere og investere inden for. Temaerne kan være tværgående for de to
underfonde og besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om finansloven. Social- og
boligministeren orienterer skriftligt fonden om de fastsatte temaer. Fonden har efterfølgende
mulighed for årligt at indstille et supplerende tema.
Efter § 4 i DSI-loven kan fonden for at opnå og fremme sine formål, jf. § 1, stk. 2 og 4, anvende
følgende forretningsdispositioner og finansieringsformer mod vederlag, herunder kombinationer
heraf: 1) Lån, 2) Kapitalindskud, 3) Kapitaltilsagn, 4) Garantier, 5) Tilskud, 6) Indskydelse af midler
i partnerskaber m.v., 7) Stiftelse af selskaber, fonde og foreninger m.v. og erhvervelse og afhændelse
af hele eller dele af selskaber, fonde og foreninger m.v., 8) Etablering af eller deltagelse i
partnerskaber, foreninger m.v., 9) Forberedelse, etablering og deltagelse i partnerskaber, indgåelse i
samarbejder, understøttelse af udviklingen af markedet og igangsættelse eller deltagelse i øvrige
initiativer og 10) Andre lignende finansieringsformer og forretningsdispositioner, hvorom social- og
boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser efter forslag fra fonden.
Ifølge § 5 i DSI-loven, kan fonden i forbindelse med kapitalindskud og kapitaltilsagn udøve aktivt
ejerskab.
Det fremgår af § 6, stk. 1, i DSI-loven, at tildeling af tilskud til statslige, kommunale og regionale
myndigheder m.v. skal ske igennem en ansøgningsrunde, hvor statslige, kommunale og regionale
myndigheder m.v. kan søge om støtte til indsatser, jf. dog stk. 2. Efter lovens § 6, stk. 2, kan fonden
som vilkår for tildeling af tilskud fastsætte, at tilskud kan kræves tilbagebetalt med en risikopræmie,
hvis det projekt, der har modtaget tilskud, viser sig at opnå et eller flere aftalte mål. I sådanne tilfælde
kan tildeling af tilskud ske uden gennemførelse af en ansøgningsrunde.
Efter § 7, stk. 1, i DSI-loven kan statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. og private
aktører deltage i de projekter, hvortil fonden tildeler midler. Efter lovens § 7, stk. 2, kan private
investorer investere i fondens portefølje. Investeringerne kan være i fondens samlede portefølje eller
i enkelte af fondens investerings- og udviklingsprojekter. Fonden skal, jf. lovens § 7, stk. 3, sikre, at
der så vidt muligt er investorer til investerings- og udviklingsprojekter inden for alle de politisk
besluttede temaer for fondens arbejde.
Ifølge § 9 a, stk. 1, i DSI-loven, reguleres fondens forhold i en vedtægt, herunder forhold relateret til
forsikring af fonden i relation til cirkulære om selvforsikring i staten. Det følger af stk. 2, at
bestyrelsen udarbejder fondens vedtægt og ændringerne heri, som godkendes af social- og
boligministeren.
Det fremgår af § 15, stk. 1, i DSI-loven, at social- og boligministeren fører tilsyn med fonden. Efter
lovens § 15, stk. 2, kan social- og boligministeren afkræve fonden enhver oplysning, som ministeren
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
anser for nødvendig for at kunne udøve sin tilsynsforpligtelse. Ministeren skal til enhver tid have
adgang til at gøre sig bekendt med fondens administrative og økonomiske systemer, regnskaber og
virksomhed i øvrigt. Ifølge lovens § 15, stk. 3, skal bestyrelsesformanden holde social- og
boligministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende fonden, herunder væsentlige
ændringer i fondens økonomi eller aktiviteter. Social- og boligministeren har, jf. lovens § 15, stk. 4,
bemyndigelse til at udstede et administrationsgrundlag, der kan fastsætte regler om Den Sociale
Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn, revision m.v. Administrationsgrundlaget beskriver
nærmere de juridiske, økonomiske og tilsynsmæssige rammer for fonden. Administrationsgrundlaget
ikke er udtømmende, men udgør sammen med DSI-loven og fondens vedtægter og forretningsorden,
grundlaget for på den ene side Social- og Boligministeriets tilsyn med fonden, og på den anden side
bestyrelsens ansvar for fondens virksomhed.
Det følger af § 15 a i DSI-loven, at fonden afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til social-
og boligministeren. Social- og boligministeren oversender redegørelsen til Folketinget.
DSI-loven indeholder dermed ikke nærmere regler om finansielle investeringsprincipper og -
redskaber m.v., herunder heller ikke om, hvorvidt fonden kan foretage likviditetsforskydning.
Heraf følger, at fonden inden for rammerne af DSI-lovens formål kan benytte sig af almindelige
investeringsprincipper og -redskaber m.v., så længe disse i øvrigt er i overensstemmelse med lovens
kapitel 2 om fondes dispositioner.
2.5.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
Social- og Boligministeriet er af DSI blevet gjort opmærksom på, at fonden agter at anvende
muligheden for likviditetsforskydning ved at indgå nye økonomiske forpligtelser med midler fra
forventede tilbagebetalinger og kommende udbetalinger i fondens igangværende investeringer.
Fondens investeringsprojekter modtager ofte løbende udbetalinger til finansiering af projekterne samt
løbende tilbagebetalinger. Forventede, kommende udbetalinger binder på nuværende tidspunkt
midlerne. Ved at likviditetsforskyde, vil det give fonden mulighed for en mere fleksibel og aktiv
forvaltning af indestående, likvide midler samt øge fondens fleksibilitet i forhold til nye
investeringsmuligheder. Fonden vil således kunne gennemføre flere investeringer for den samme
investeringskapital. Fonden kan vælge af risikojustere likviditetsforskydningen løbende, idet det
påhviler fondens bestyrelse at vurdere henholdsvis risici og afkastforventninger til fondens samlede
portefølje, og idet fondens bestyrelse ligeledes kan beslutte at differentiere risiko- og afkastprofil
inden for fondens portefølje.
Det er antagelsen, at DSI’s likviditetsforskydning
alt andet lige vil medføre en øget risiko for den
samlede forvaltningsstrategi. Det medfører et øget behov for tilstedeværelsen af de rette
styringsmæssige værktøjer, der bl.a. muliggør indgriben i fondens virke i relation til spørgsmål om
håndteringen af økonomi- og risikostyring. Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at der er
behov for en ændring i lovens § 15, stk. 4, således at social- og boligministerens kan fastsætte regler
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
om likviditetsforskydning og herigennem give ministeren øget handlekompetence over for fonden i
spørgsmål om risiko- og økonomistyring.
Med en sådan tilføjelse vil social- og boligministeren få øget handlekompetence, så der vil kunne
gribes ind i tilfælde af, at der opstår likviditetsproblemer i fonden, bl.a. hvis forventede
tilbagebetalinger udebliver eller forsinkes, eller der opstår finansiel ubalance, hvis fonden har
overforbrug af forventede midler. En sådan bestemmelse vil samtidig forudsætte, at der fastlægges et
koncept for tilsyn med fondens likviditetsforskydning af midler, der vil skulle beskrives nærmere i
fondens administrationsgrundlag, jf. § 15, stk. 4, der giver social- og boligministeren bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om Den Sociale Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn, revision
m.v. Tilsynet med fondens likviditetsforskydning af midler kan eksempelvis tage udgangspunkt i en
halvårlig oversendelse af en stresstest fra fonden til orientering af Social- og Boligministeriet. De
nærmere rammer for designet af stresstest kan evt. udfoldes i administrationsgrundlaget.
Desuden vil en sådan tilføjelse i bemyndigelsesbestemmelsen kunne understøtte fondens behov for
øget fleksibilitet samtidig med, at fondens bestyrelses selvstændighed og råderum bevares, og fonden
således fortsat er ansvarlig for at sikre, at fonden er forsvarligt kapitaliseret, herunder at der er en
sammenhæng mellem fondens investeringsrisici på den ene side og de tilhørende afkastforventninger
på den anden side.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i § 15, stk. 4, i DSI-loven, gives hjemmel til at social- og boligministeren kan
fastsætte regler om likviditetsforskydning.
Forslaget vil medføre, at der vil blive indført en bestemmelse, der vil øge social- og boligministerens
handlekompetence over for fondens likviditetsstyring. Dette vil indebære, at ministeren vil kunne
fastsætte regler i spørgsmål om risiko- og økonomistyring i særlige tilfælde, hvor Social- og
Boligministeriet vurderer, at der er risiko for uagtsom forvaltning af fondens midler.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det
offentlige.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med princippet om enkle og klare regler, idet
lovforslaget har til formål at afklare uklarheder i lovgivningen og sikre en nemmere forvaltning og
administration. De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante
for
lovforslaget.
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget vil medføre, at i
det omfang erhvervslivet investerer i fonden, vil disse investorer blive omfattet af den foreslåede nye
bestemmelse om forvaltningshonorar. Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske
konsekvenser
for
erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [1. september til 30 september 2025] været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet, Akademikerne,
Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsløshedskassen for selvstændigt
erhvervsdrivende (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmiljørådet, BDO Danmark,
Bedre Psykiatri, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Business Danmark,
Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Cabi, Center for
Frivilligt Socialt Arbejde, Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), Danmarks Frie
Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk
Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Investor Relations
Forening
–
DIRF, Dansk IT, Dansk Metal, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske
Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
–
Lederne, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Danske
Regioner, Datatilsynet, Den danske Fondsmæglerforening, Den Sociale Investeringsfond, Den
Sociale Kapitalfond, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale
Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd,
Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark,
Finansforbundet, Finansforeningen, Finanstilsynet, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen Danske
Revisorer, Forhandlingsfællesskabet (KTO), Forsikring & Pension, Frie: Fagforening, a-kasse og
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
3061341_0020.png
UDKAST
lønsikring, Frivilligrådet, FSR - danske revisorer, Færøernes Landsstyre, Garantiformuen, High:five,
Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KFUM’s Sociale
Arbejde, Kommunale Velfærdschefer,
Kommunernes Landsorganisation (KL), Kooperationen (Den Kooperative Arbejdsgiver- og
Interesseorganisation i Danmark), Kristelig Fagbevægelse, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen
af Socialpædagoger, Landsforeningen Fleksjob, LD Fonde, Lederne, Medarbejder- og
Kompetencestyrelsen, Modstrøm, Mødrehjælpen, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Pension
Danmark, Psykiatrifonden, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Psykisk Sårbare på
Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SIND, Social- og Boligstyrelsen, SUMH, Udbetaling
Danmark, Udlændingenævnet, Ungdommens Røde Kors, Ungdomsringen og UNHCR Nordic and
Baltic Countries.
10. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/hvis
anfør »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget vil medføre, at i
det omfang erhvervslivet
investerer i fonden, vil disse
investorer blive omfattet af
den foreslåede nye
bestemmelse om
forvaltningshonorar.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
3061341_0021.png
UDKAST
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant
omfang også gælder ved
implementering af ikke-
erhvervsrettet EU-regulering)
(sæt X)
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 1, i DSI-loven, at Den Sociale Investeringsfond oprettes som en uafhængig
forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning. Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, i DSI-
loven, at Den Sociale Investeringsfond har til formål, at udbrede indsatser på de større
velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter samt at
udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye
offentlige og private investeringer.
Det foreslås, at i
§ 1, stk. 2,
ændres »til formål at« til: »følgende formål:«.
Med forslaget vil lovens § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, blive opdelt, sådan at de to numre ikke fremstår som
én samlet sætning, men derimod som en opregning. Med forslaget vil formålet med evalueringen af
fondens investeringer blive justeret og præciseret. Det vil blive tydeliggjort, at formålet med
evalueringen er at sikre et validt grundlag for opgørelse af og tilbagebetaling for de betalingsmål, der
er aftalt mellem investeringens parter. Det vil medføre,
at evalueringerne af DSI’s investeringer
vil
skulle sikre tilstrækkelig viden om, hvorvidt investeringen har skabt de forventede resultater.
Evalueringen vil således være grundlaget for vurdering af målopfyldelsen og i forlængelse heraf
tilbagebetaling til DSI som investor.
Med forslaget vil det blive præciseret, at formålet med evaluering af fondens investeringer derudover
vil være at styrke viden om sociale og økonomiske resultater samt muliggøre forankring af
virksomme og rentable velfærdsindsatser. Evalueringer af fondens investeringer vil skulle
understøtte, at andre myndigheder end de involverede i investeringen vil kunne få viden om gevinster
ved en given indsats, således at gode erfaringer kan udbredes bredt. Samtidig vil evalueringerne
kunne bidrage til at identificere, hvad der virker, skabe grundlag for opskalering og understøtte mere
målrettede og virksomme investeringer fremadrettet.
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
Med forslaget tydeliggøres de
metodiske krav til evalueringsdesignet af DSI’s investeringer.
Set i
sammenhæng med investeringernes størrelse er det ofte økonomisk omkostningsfuldt og metodisk
vanskeligt at gennemføre en kausal effektmåling af investeringer i f.eks. lovende indsatser. Det kan
således medføre prohibitivt høje evalueringsomkostninger at lave evalueringer, der tester kausalitet,
hvilket kan give et incitament til at investere i de indsatser, der er nemmest at måle effekten på, frem
for f.eks. at investere i indsatser, hvor behovet er størst. Med præciseringen modvirkes dette.
Med forslaget
vil DSI’s formidlingsforpligtelse for så vidt angår at skabe og udbrede viden og
resultater fra udvikling og udbredelse af indsatser såvel som viden og resultater fra
investeringsprojekter blive tydeliggjort. Det vil herved blive præciseret, at fonden har et ansvar for at
udføre kommunikationsaktiviteter målrettet eksterne aktører med formålet om at anvende gode
erfaringer fra sociale investeringsprojekter.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.
Til nr. 2
Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, i DSI-loven, at Den Sociale Investeringsfond har til formål at 1)
udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de
offentlige udgifter, og 2) udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne
grundlag for nye offentlige og private investeringer.
Det foreslås, at i
§ 1, stk. 2, nr. 1,
indsættes før »udbrede«: »At«, og »udgifter, og« ændres til:
»udgifter.«
Forslaget er alene af lovteknisk karakter og skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1 og 3,
der bl.a. lovteknisk samlet vil ændre den nuværende sætningskonstruktion til en lukket opregning.
Til nr. 3
Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 2, i DSI-loven, at Den Sociale Investeringsfond skal varetage et formål.
omkring at udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for
nye offentlige og private investeringer.
Det foreslås, at i
§ 1, stk. 2, nr. 2,
indsættes før »udvikle«: »At«, efter »indsatser« indsættes: »og
investeringer«.
Forslaget vil tydeliggøre, at fondens formål, jf. § 1, stk. 2, om at udvikle og modne nye indsatser på
de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye offentlige og private investeringer,
vedrører udvikling og modning af både sociale indsatser og investeringer.
Med forslaget er det hensigten, at det bliver tydeligt, at fonden har to formål for så vidt angår
udvikling og modning. For det første har fonden til formål at udvikle og modne sociale indsatser, der
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
senere kan overgå til at være investeringsprojekter. For det andet har fonden til formål at udvikle og
modne sociale investeringer, der kan danne grundlag for nye offentlige og private investeringer. Der
ligger samtidig i den foreslåede ændring, at fondens arbejde også vedrører at kunne understøtte og
samarbejde med kommuner m.fl. om at udvikle indsatser/metoder og investeringer og herigennem
også bidrage til at identificere og hjælpe aktørerne med at se potentialer ved sociale investeringer, der
kan løse konkrete udfordringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.
Til nr. 4
Det fremgår af § 1, stk. 4, i DSI-loven, at der årligt fastsættes temaer inden for formålene nævnt i stk.
2, som fonden skal disponere og investere inden for. Temaerne kan være tværgående for de to
underfonde og besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om finansloven. Social- og
boligministeren orienterer skriftligt fonden om de fastsatte temaer. Fonden har efterfølgende
mulighed for årligt at indstille et supplerende tema.
Det foreslås, at i
§ 1, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »og besluttes årligt i forbindelse med forhandlinger om
finansloven« til: », og social- og boligministeren fastlægger processen for fastsættelsen af temaerne«.
Forslaget vil medføre, at processen for fastsættelse af temaer vil blive fastlagt af social- og
boligministeren i stedet for i forbindelse med forhandlinger om finansloven. Dette vil medføre øgede
fleksible rammer for Social- og Boligministeriet for, hvordan processen for fastsættelse af temaer
skal foregå, og samtidig afspejle praksis, efter at DSI er overgået til Social- og Boligministeriets
ressort. Med den foreslåede ændring vil processen for fastsættelse af temaer
for DSI’s investeringer
det efterfølgende år blive fastsat af social- og boligministeren.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.
Til nr. 5
DSI-loven indeholder ikke en bestemmelse om, at fonden kan modtage formålsspecifikke
kapitalindskud. Eventuelle yderligere midler, der indskydes i fonden, vil være omfattet af formålene
i lovens § 1, stk. 2, og af de årlige temaer, der fastsættes efter lovens § 1, stk. 4. Der er således i dag
ikke hjemmel til, at DSI kan modtage formålsspecifikke kapitalindskud.
Det foreslås, at der i
§ 2
indsættes et nyt
stk. 2
om, at yderligere midler efter stk. 1, 2. pkt., kan
indskydes i fonden som:
1) Midler omfattet af § 1, stk. 2 og 4.
2) Formålsspecifikke kapitalindskud på et overordnet niveau indenfor de politisk besluttede
temaer for fondens arbejde, jf. § 1, stk. 4.
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at DSI vil kunne udmønte statslige midler til politisk valgte formål
i form af sociale investeringer som et supplement til f.eks. offentlig puljefinansiering. Endvidere vil
forslaget medføre, at formålsspecifikke kapitalindskud til fonden på et overordnet niveau vil kunne
målrettes inden for de allerede fastsatte politiske bestemte temaer, jf. § 1, stk. 4. Det kan for eksempel
ske ved at give et formålsspecifikt kapitalindskud målrettet unge uden uddannelse eller beskæftigelse,
som det er tilfældet i
Aftale om Ungeløftet
–
flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber.
Bestemmelsen vil dermed medføre, at formålsspecifikke kapitalindskud vil kunne målrettes
målgrupper indenfor de allerede fastsatte politiske bestemte investeringstemaer, og som vil kunne
udspecificeres ud fra nogle få, overordnede og centrale markører relateret til det udvalgte
investeringstema. Forslaget vil indebære, at det ikke vil være muligt, at foretage formålsspecifikke
kapitalindskud, der betinges af, at indskuddet bruges indenfor specifikke geografiske områder,
indenfor specifikke indsatser, indenfor en specifik tidsramme eller lignende detaljerede instruktioner.
Det foreslås også, at der i
§ 2
indsættes et nyt
stk. 3
om, at formålsspecifikke kapitalindskud ved
fondens første disposition over midlerne, jf. kapitel 2, skal ske i overensstemmelse med formålet med
kapitalindskuddet. Efterfølgende dispositioner over midler fra afkast, vederlag og tilbagebetalinger
m.v. af sådanne kapitalindskud skal ske i overensstemmelse med fondens formål efter § 1, stk. 2 og
4.
Med det foreslåede stk. 3 vil
DSI’s handlerum, fondens uafhængighed og bestyrelsens
dispositionsret
over fondens midler kunne bibeholdes samtidig med, at der åbnes for mulighed for, at indsatser inden
for et specifikt investeringstema, som f.eks. kan være udsatte børn og unge, kan fremmes gennem
formålsspecifikke kapitalindskud. Forslaget vil også indebære, at alle forhold vedrørende udvælgelse
af specifikke indsatser, projekter, partnere eller geografiske områder vil være overladt til fonden og
bestyrelsen. Det bemærkes, at DSI, jf. bestemmelsen om fondes uafhængighed i § 1, stk. 1, i DSI-
loven, vil kunne afvise at modtage et formålsspecifikt kapitalindskud. Det vil f.eks. kunne være
relevant, hvis fonden og bestyrelsen vurderer, at indskuddet vil indebære bindinger for investeringer,
der kan være svære at udføre i praksis, der ikke vurderes at være økonomisk eller socialt bæredygtige
på sigt,
der er svære at administrere ud fra DSI’s eksisterende investeringsportefølje og
investeringsstrategi, eller der vurderes at være for specifikke i udvælgelsen af indsatser, projekter,
partnere eller geografiske områder.
Med forslaget vil der ikke blive sat en beløbsgrænse for formålsspecifikke kapitalindskud. Det vil
være fondens bestyrelse, der vurderer om indskuddet vil være
foreneligt med DSI’s kriterier for nye
investeringer, herunder om beløbet er af en tilpas signifikant størrelse. Hvis fonden vurderer, at
sidstnævnte ikke er tilfældet, så vil DSI have mulighed for at afvise et tilskud. I forlængelse heraf vil
det ikke være muligt for afgiver af formålsspecifikke kapitalindskud at bestemme fordelingen af
midler mellem
DSI’s to underfonde, jf. § 1, stk. 3.
Forslaget vil hertil indebære, at der ikke vil være fastsat en tidsramme for udmøntningen af
formålsspecifikke kapitalindskud i konkrete investeringsprojekter. Forslaget vil medføre, at
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
formålsspecifikke kapitalindskud ikke kan kræves tilbagebetalt som følge af f.eks. manglende
tilfredshed fra indskudsgiver om forvaltningen af indskuddet, herunder afkastet, indsatser, partnere,
projekter eller geografiske områder. Fonden og bestyrelsen har til enhver tid ansvaret for at opfylde
fondens formål, jf. DSI-loven
samt DSI’s vedtægter, som dermed også betyder, at vurderingen af
opfyldelsen af dette, også i relation til formålsspecifikke kapitalindskud, ressortmæssigt hører under
Social- og Boligministeriets ansvarsområde. Social- og Boligministeriet er dermed også den eneste
myndighed, som kan påtale og fører tilsyn med fondens forvaltning af både almindelige
kapitalindskud og formålsspecifikke kapitalindskud. Social- og Boligministeriet fører løbende et
økonomisk og administrativt tilsyn, der er konstrueret og tilpasset til den specifikke konstruktion,
som DSI udgør.
Forslaget vil endvidere indebære, at formålsspecifikke kapitalindskud kun vil skulle bruges til det
udvalgte formål defineret på temaniveau én gang. Eventuelle tilbagebetalinger, afkast eller lignende
vil skulle overgå til og indgå i fondens grundkapital og vil dermed indgå i fondens øvrige
investeringer m.v. i overensstemmelse med fondens formål.
Det skal yderligere bemærkes, at kapitalindskud i relation til DSI skal forstås som tildelingen af
generelle midler eller midler betinget af brug i relation til den i lovforslaget beskrevne definition af
formålsspecifikke kapitalindskud. Der er således ikke tale om overtagelse af ejerandele i DSI eller
lignende.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
DSI-loven indeholder ikke en bestemmelse om, at fonden kan foretage generel opkrævning af
forvaltningshonorar hos private investorer som en del af de investerede midler. DSI kan dog
opkræve vederlag hos private investorer i den specifikke kontekst af en investeringsaftale, når
fonden anvender sine forretningsdispositioner og finansieringsformer, jf. § 4 i DSI-loven.
Det foreslås, at i
§ 7
indsættes et nyt
stk. 4,
om, at fonden i investerings- og udviklingsprojekter kan
opkræve et forvaltningshonorar af private investorer.
Forslaget vil medføre, at DSI i forbindelse med nye investerings- og udviklingsprojekter vil kunne
opkræve et forvaltningshonorar hos private investorer som en del af de investerede midler. Det vil
kunne give fonden en mere bæredygtig finansieringsmodel, der vil tage højde for fondens voksende
investeringsportefølje. Forslaget vil derudover kunne skabe balance mellem offentlige og private
aktørers finansiering af DSI’s sekretariat.
Forslaget vil også indebære, at det vil være
DSI’s bestyrelse,
der fastlægger de konkrete rammer for
forvaltningshonorarer hos eksterne private investorer. Den konkrete model for forvaltningshonorarer
vil blive fastlagt af bestyrelsen, men bør befinde sig på et niveau, hvor de væsentligste omkostninger
forbundet med forvaltningen af investeringsprojekter, aftaler eller lignende indgået med private
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
aktører vil kunne dækkes. Dette vil skulle ske, uden at fonden indtager en markedsførende position i
relation til honorarets størrelse, herunder hverken beløbsmæssigt eller procentuelt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
Til nr. 7
Det fremgår af § 9, stk. 1, i DSI-loven, at fonden ledes af en bestyrelse bestående af 1 formand og 7
andre medlemmer.
Det foreslås, at i
§ 9, stk. 1,
indsættes efter »formand«: », 1 næstformand«, og »7« ændres til »6«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, hvorved det foreslås, at
næstformanden i bestyrelsesformandens fravær skal kunne tegne fonden. De to forslag vil samlet
medføre, at DSI vil skulle konstituere sig ved en næstformand, samt at bestyrelsens sammensætning
ændres fra 7 øvrige bestyrelsesmedlemmer til 6 medlemmer. Ændringen vil medføre øgede
fleksible rammer for fonden og bestyrelsen og mindre sårbarhed i situationer, hvor fonden ellers
ville stå uden fondens eneste tegningsberettigede person.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 8
Det fremgår af § 9, stk. 2, i DSI-loven, at formanden og 3 bestyrelsesmedlemmer udpeges af social-
og boligministeren, 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af KL, og 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges
af Danske Regioner.
Det foreslås, at i
§ 9, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »Formanden«: », næstformanden«, og »3 «
ændres til »2«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7
hvorved det foreslås, at DSI’s
bestyrelse kan konstitueres ved en næstformand. Forslagene vil samlet medføre, at social- og
boligministeren vil være ansvarlig for at udpege formanden, en næstformand samt 2 øvrige
bestyrelsesmedlemmer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 9
Det fremgår af § 11 i DSI-loven, at fonden tegnes af bestyrelsesformanden.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 2
i lovens
§ 11
om, at fonden i bestyrelsesformandens
fravær tegnes af næstformanden.
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7,
hvorved det foreslås, at DSI’s
bestyrelse kan konstitueres ved en næstformand. Forslagene vil samlet medføre øgede fleksible
rammer for fonden og bestyrelsen og mindre sårbarhed i situationer, hvor fonden ellers ville stå
uden fondens eneste tegningsberettigede person. Ved bestyrelsesformandens fravær forstås
midlertidig forhindring i at udøve tegningsretten, herunder sygdom, ferie eller inhabilitet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 10
DSI-loven indeholder ikke en bestemmelse, der giver social- og boligministeren hjemmel til at kunne
fastsætte regler om likviditetsforskydning.
Det foreslås, at der i
§ 15, stk. 4,
i DSI-loven efter »revision,« indsættes: »likviditetsforskydning«.
Forslaget vil indebære, at social- og boligministeren vil få øget handlekompetence over for fonden i
spørgsmål om likviditetsforskydning. Dette vil indebære, at ministeren vil kunne fastsætte regler om
risiko- og økonomistyring i særlige tilfælde, hvor Social- og Boligministeriet vurderer, at der er risiko
for uagtsom forvaltning af fondens midler eller ved risiko for, at fonden ikke kan opretholde sine
betalingsforpligtelser.
Konkret vil det medføre, at Social- og Boligministeriet vil kunne pålægge Den Sociale
Investeringsfond at foretage justeringer i måden, hvorpå de forvalter likviditetsforskydningen af
fondens midler, herunder i relation til risikofaktoren og om likviditetsforskydningen fortsat skal
udføres.
Den øgede handlekompetence vil indebære, at Social- og Boligministeriet vil kunne
pålægge DSI’s
bestyrelse at foretage bestemte, begrænsede justeringer af deres økonomistyring og risikoforvaltning.
Disse indgreb vil
have som sit primære formål at genoprette eller skabe balance i DSI’s økonomi og
investeringsportefølje.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.
De foreslåede ændringer af loven vil finde anvendelse både for nuværende og fremtidige
investeringer, projekter samt eventuelle verserende sager i regi af Den Sociale Investeringsfond.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. lovens
§ 18, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget.
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om Den Sociale Investeringsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2025, foretages
følgende ændringer:
§ 1.
---
Stk. 2.
Den Sociale Investeringsfond har til formål at
1) udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der
skaber bedre resultater og samtidig mindsker de
offentlige udgifter, og
2) udvikle og modne nye indsatser på de større
velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye
offentlige og private investeringer.
Stk. 3.
---
Stk. 4.
Der fastsættes årligt temaer inden for formålene
nævnt i stk. 2, som fonden skal disponere og investere
inden for. Temaerne kan være tværgående for de to
underfonde og besluttes årligt i forbindelse med
forhandlingerne om finansloven. Social- og
boligministeren orienterer skriftligt fonden om de
fastsatte temaer. Fonden har efterfølgende mulighed for
årligt at indstille et supplerende tema.
§ 2.
Social- og boligministeren bemyndiges til at
foretage kapitalindskud i fonden på op til 50 mio. kr. i
forbindelse med etablering af fonden. Ministeren kan på
et senere tidspunkt beslutte at indskyde yderligere midler
i fonden.
1.
I
§ 1, stk. 2,
ændres »til formål at« til: »følgende
formål:«.
2.
I
§ 1, stk. 2, nr. 1,
indsættes før »udbrede«: »At«, og
»udgifter, og« ændres til: »udgifter.«
3.
I
§ 1, stk. 2, nr. 2,
indsættes før »udvikle«: »At«, og
efter »indsatser« indsættes: »og investeringer«.
4.
I
§ 1, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »og besluttes årligt i
forbindelse med forhandlinger om finansloven« til: », og
social- og boligministeren fastlægger processen for
fastsættelsen af temaerne«.
§ 7.
Statslige, kommunale og regionale myndigheder
m.v. og private aktører kan deltage i de projekter, hvortil
fonden tildeler midler.
5.
I
§ 2
indsættes som
stk. 2
og
3:
»Stk. 2.
Yderligere midler efter stk. 1, 2. pkt., kan
indskydes i fonden som:
3) Midler omfattet af § 1, stk. 2 og 4.
4) Formålsspecifikke kapitalindskud på et overordnet
niveau indenfor de politisk besluttede temaer for fondens
arbejde, jf. § 1, stk. 4.
Stk. 3.
Formålsspecifikke kapitalindskud skal ved
fondens første disposition over midlerne, jf. kapitel 2, ske
i overensstemmelse med formålet med kapitalindskuddet.
Efterfølgende dispositioner over midler fra afkast,
vederlag og tilbagebetalinger m.v. af sådanne
kapitalindskud skal ske i overensstemmelse med fondens
formål efter § 1, stk. 2 og 4.«
6.
I
§ 7
indsættes som
stk. 4:
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 440: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, præcisering af fondens formål, fondens organisering, forvaltning af fondens midler m.v.), fra social- og boligministeren
UDKAST
Stk. 2 og 3.
---
§ 9.
Fonden ledes af en bestyrelse bestående af 1
formand og 7 andre medlemmer.
Stk. 2.
Formanden og 3 bestyrelsesmedlemmer udpeges
af social- og boligministeren. 2 bestyrelsesmedlemmer
udpeges af KL. 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af
Danske Regioner.
Stk. 3 og 4.
---
§ 11.
Fonden tegnes af bestyrelsesformanden.
»Stk. 4.
Fonden kan i investerings- og
udviklingsprojekter opkræve et forvaltningshonorar af
private investorer.
7.
I
§ 9, stk. 1,
indsættes efter »formand«: », 1
næstformand«, og »7« ændres til: »6«.
8.
I
§ 9, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »Formanden«: »,
næstformanden«, og »3« ændres til: »2 «.
9.
I
§ 11
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
I bestyrelsesformandens fravær tegnes fonden af
næstformanden.«
10.
I
§ 15, stk. 4,
indsættes efter »revision«:
»,likviditetsforskydning«.
§ 15.
Social- og boligministeren fører tilsyn med fonden.
Stk. 2 og 3.
---
Stk. 4.
Social- og boligministeren kan fastsætte regler om
Den Sociale Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn,
revision m.v.