SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 439
Offentligt

Evaluering af ledsageordningen til

blinde og svagsynede over 67 år

tilfredshed, effekter og fremtidig forankring

FOTO TIL FORSIDE

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

EVALUERING AF LEDSAGEORDNINGEN

Evalueringen er udarbejdet for Dansk Blindesamfund

af chefkonsulent, partner Lars Skytte Petersen

Forsidefoto: Fotograf Henrik Frydkjær, stilet til rådighed af Dansk Blindesamfund

August 2025

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

EVALUERING AF LEDSAGEORDNINGEN

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning

2.1 Formål med evaluering

2.2 Baggrund om ledsageordningen

2.3 Beskrivelse af målgruppen for ledsageordningen

Vurdering

af ledsageordningen

2.1 Tilfredshed med ledsageordningen

2.2 Effekter

af ledsageordningen

3.3 Organisering

forankring

Konklusion

og anbefalinger

3.1 Konklusion

3.2 Anbefalinger

Rapportens

bilag:

Bilag 1: DOUS tilfredshedsmålinger

Bilag 2: Evaluators interviewguide

Bilag 3: Evalueringens metode

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

EVALUERING AF LEDSAGEORDNINGEN

1. Indledning

Dette er evaluering af forsøgsordningen om ledsagelse for blinde og svagsynede, som er

udarbejdet af konsulentfirmaet DECIDE for Dansk Blindesamfund.

Ledsageordningen er en landsdækkende forsøgsordning, der har kørt siden 2021. Ord-

ningen giver mulighed for at tilbyde ledsagelse til en gruppe borgere over 67 år med et

alvorligt synshandicap, der ikke er dækket af andre ledsageordninger. Dansk Blindesam-

fund har modtaget tilskuddet til at etablere og visitere borgere til ledsageordningen,

mens den konkrete daglige drift og administration sker via leverandøren DUOS.

Efter aftale med Dansk Blindesamfund skal denne evaluering belyse tilfredshed, effekter

og fremtidig forankring af forsøgsordningen om ledsagelse. Evalueringen skal være med

til at danne grundlag for beslutninger om evt. videreførelse af ordningen.

2.1 Formål med evaluering

Formålet med evalueringen er:

”at

vurdere hvordan ledsageordningen er blevet implementeret, og

om den er kommet de ældre blinde og svagsynede til gavn.”

Dette formål er nærmere udmøntet i fem hovedspørgsmål:

1. Hvordan opleves ledsageordningen af den primære målgruppe (de ældre) og an-

dre interessenter (f.eks. pårørende og fagpersoner på synsområdet)?

2. Hvilke effekter som ordningen har haft for målgruppen og bredere set?

3. Hvordan har organiseringen af ledsageordningen fungeret?

4. Om der er gennemført en bred informationsindsats om ordningen?

5. Står indsatsens effekter mål med midlerne anvendt til ledsageordningen, og kan

det tale for, at der sker en permanentgørelse af ordningen?

DUOS er en virksomhedsgruppe, der bl.a. består af DUOS Personlig Assistance A/S, som beskæf-

tiger sig med for ydelser indenfor ledsagelse, aflastning, særligt plejekrævende borgere, respira-

torisk overvågning, socialpædagogisk støtte, SPS, mv.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

EVALUERING AF LEDSAGEORDNINGEN

2.2 Baggrund om ledsageordningen

I dette afsnit beskrives baggrunden for etablering af ledsageordningen og det nærmere

indhold af ordningen. Desuden gives en kortfattet karakteristik af målgruppen via for-

skellige data og med udgangspunkt i DECIDEs interviewundersøgelse, hvor bl.a. otte æl-

dre

–

som har benyttet ordningen

–

er blevet interviewet.

Bevilling, formål og indhold af ledsageordningen

I finansloven for 2019 blev der afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til en lands-

dækkende forsøgsordning om ledsagelse til ældre, som er fyldt 67 år og som er blinde

eller har et alvorligt synshandicap. Målgruppen er mere præcist defineret som personer

med en synsrest på 10 procent eller mindre, der ikke allerede er omfattet af ledsageord-

ningen efter servicelovens § 97.

Den kommunale ledsageordning efter § 97 er alene tilgængelig for personer, der er visi-

teret, inden de fylder 67 år

–

herefter kan ordningen ikke søges. Forsøgsordningen om

ledsagelse giver derfor en mulighed for ældre borgere, som ellers ville være afskåret fra

ledsagelse. Før forsøgsordningen var der de facto en aldersdiskrimination i lovgivningen

for den gruppe af ældre, som i dag er omfattet af forsøgsordningen. Den eneste årsag til,

at de ikke kunne få ledsagelse bevilget fra kommunerne var, at deres alvorlige synshan-

dicap var indtruffet efter at være fyldt 67 år.

Formålet med forsøgsordningen om ledsagelse er:

”at

give de ældre med alvorligt synshandicap eller blindhed bedre

mulighed for at deltage i samfundslivet og modvirke ensomhed og

isolation.” (fra aftaletekst til finansloven)

Hovedelementerne i ledsageordningen var ved opstarten af ordningen i 2020/2021:

•

Tilbud om ledsagelse op til 7 timer pr. måned

Tilbuddet om ledsagelse skal være landsdækkende

Tilbuddet omfatter ledsagelse til aktiviteter efter personens eget valg og de

funktioner, der er direkte forbundet med ledsagelsen

En mindre del af midlerne i ordningen kan anvendes til at dække en ledsagers

transport- og/eller entré-udgifter

Dansk Blindesamfund er bevillingsmodtager, men skal indgå samarbejde med en

ekstern leverandør om ordningen

Borgeren må ikke i forvejen være tildelt ledsagelse efter § 97 i serviceloven.

Forsøgsordningen om ledsagelse blev medio 2024 forlænget og tidsmæssigt udvidet, så

de ældre kunne få ledsagelse op til 15 timer pr. måned mod tidligere 7 timers ledsa-

gelse. Efter denne ændring er forsøgsordningen om ledsagelse blevet ligestillet

–

tids-

mæssigt

–

med ledsageordningen efter § 97 i serviceloven.

Dansk Blindesamfund kan anvende op til 4 pct. af bevillingen til administration. Resten

skal så vidt muligt gå til selve ledsagelsen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

EVALUERING AF LEDSAGEORDNINGEN

Bevillingen til ledsageordningen på 80 mio. kr. er tidsmæssigt blevet forlænget fra den

oprindelige bevillingsperiode (2019-2022). I 2020 blev desuden øremærket 10 mio. kr. af

bevillingen til en særlig COVID-19-pulje, så den faktiske økonomiske ramme til ordnin-

gen har været 70 mio. kr. Af tabellen nedenfor ses de faktiske løbende årlige omkostnin-

ger til ledsageordningen.

Tabel 1 Oversigt over økonomien i ledsageordningen (2021-2025)

År

2021

2022

2023

2024*

2025**

Omkostning

3,8

9,5

12,2

20,3

19,8

(mio. kr.)

*2024 dækker både over en periode med 7 og 15 timers ledsagelse pr. måned.

**I 2025 dækker perioden over 1. januar-31. juli 2025 (7 måneder), og i hele denne periode var

der tilbud om 15 timers ledsagelse pr. måned.

Kilde: Data fra Dansk Blindesamfund

Det ses, at omkostningerne til ledsageordningen løbende er steget i takt med, at flere er

rekrutteret til ordningen og efter udvidelsen fra 7 til 15 timers ledsagelse pr. måned.

Dansk Blindesamfund vurderer, at den samlede årlige udgift til ledsageordningen vil løbe

op i ca. 42-47 mio. kr. årligt (2026 og frem), hvis den fortsættes uændret med 15 timers

ledsagelse pr. måned. Ved 42 mio. kr. vil den årlige udgift pr. borger være ca. 46.500 kr.

Der er en del usikkerhed forbundet med dette skøn, fordi timeforbruget til ledsagelse

kan svinge og optaget i ordningen kan være usikkert (det aktuelle gennemsnitlige for-

brug af timer for de ældre brugere af ordningen er på ca. 12,5 timer pr. måned, og det

adskiller sig dermed ikke fra visiterede under 67 år., som er på ledsageordningen efter

servicelovens § 97).

Data om ledsageordningen fra DUOS

Fra ledsageordningens reelle opstart i 2021 har der været en løbende vækst i antallet af

ældre omfattet af ordningen. Antallet af åbne borgere i ordningen er pr. august 2025 på

946 personer, mens 861 personer er aktive i ordningen.

”Åbne” er

alle ældre, som er

indskrevet i ordningen, mens ”aktive” er dem, der

aktuelt benytter

ordningen. Forskellen mellem, åbne og aktive på 85

personer, er såkaldte ”hvilende” personer,

der af forskellige årsager (f.eks. sygdom) ikke aktuelt kan benytte ledsageordningen, men kan

blive aktive igen på et senere tidspunkt.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

EVALUERING AF LEDSAGEORDNINGEN

Figur 1 Oprettede, åbne, afsluttede og aktive i ledsageordningen

Kilde: Data stillet til rådighed af DUOS.

Som det ses af figuren, er 540 afsluttede, fordi de er døde eller af andre årsager som

f.eks. alvorlig helbredsmæssig forværring. Det kan også være, fordi de ikke finder, at

ordningen er noget for dem. Den mest almindelige årsag til afslutning er dog dødsfald,

hvorefter følger alvorlig helbredsmæssig forværring.

Det samlede timeforbrug i ledsageordningen er steget løbende. Figurerne nedenfor viser

væksten i det samlede timeforbrug, og det gennemsnitlige timeforbrug pr. borger fra

starten af 2024 til maj 2025.

Figur 2 Samlet og gennemsnitligt timeforbrug i ledsageordningen

Samlet timeforbrug i

ledsageordningen

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2024-01

2024-03

2024-05

2024-07

2024-09

2024-11

2025-01

2025-03

2025-05

Gennemsnitligt timeforbrug pr.

borger

15,0

Timer

10,0

5,0

0,0

Kilde: Data stillet til rådighed af DUOS.

Det ses af ovennævnte figurer, at både det samlede og gennemsnitlige timeforbrug er

steget fra 2024 og frem, og at en større stigning satte ind medio 2024, hvilket passer

med at ledsageordningen blev udvidet til 15 timers ledsagelse pr. måned. De ældre bor-

gere på ledsageordningen har altså forholdsvist hurtigt gjort brug muligheden for flere

timer til ledsagelse, og det gennemsnitlige timeforbrug ligger i dag på ca. 12,5 timer pr.

måned.

Data fra DOUS viser også, at der er en bred geografisk tilslutning til ordningen, så den

opfylder hensigten om at være landsdækkende.

Aktuel status og justering af ordningen

Ledsageordningens succes med at rekruttere borgerne i målgruppen

–

og udvidelsen til

2025-05

2024-01

2024-03

2024-05

2024-07

2024-09

2024-11

2025-01

2025-03

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

EVALUERING AF LEDSAGEORDNINGEN

de 15 timer

–

har betydet, at der er fare for, at ledsageordningen må lukkes, fordi pulje-

midlerne er ved at løbe ud. På denne baggrund har Dansk Blindesamfund

–

efter aftale

med DUOS

–

lavet en række justeringer af ledsageordningen, så de resterende økonomi-

ske midler kan strækkes længere. Dansk Blindesamfund har truffet aftale med DUOS om

følgende forringelser af ordningen pr. 1. august 2025:

•

Der er maksimalt 7 timers ledsagelse pr. måned til rådighed

Opsparing af timer vil ikke længere være muligt

Eventuelle opsparede timer fra tidligere måneder vil ikke kunne bruges

Det årlige aktivitetstilskud på 400 kr. vil ikke blive udbetalt

Der kan ikke optages ikke flere ældre i ordningen.

Brugerne er blevet orienteret om forringelserne i løbet af juli 2025 og deres ledsagere

har også fået information om ændringerne. Desuden er andre samarbejdspartnere ble-

vet informeret om ændringerne. Ifølge Dansk Blindesamfund er hensigten med forrin-

gelserne at undgå en fuldstændig nedlukning af ordningen. Det vil dels have alvorlige

konsekvenser for de mange ældre, der benytter ordningen, dels være problematisk i for-

hold til de ansatte ledsagere og generelt kunne skabe stor utryghed.

2.3 Beskrivelse af målgruppen for ledsageordningen

Blinde og mennesker med alvorligt synshandicap kan i dag få hjælp fra kommunale syns-

centraler og kommunikationscentre samt fra tilbud i regi af Dansk Blindesamfund. De

kommunale tilbud retter sig mod forskellige aspekter ved synstab, men mange af tilbud-

dene har fokus på uddannelses- og erhvervsaktive borgere. Tilbuddene til gruppen af æl-

dre er mest fokuseret på hjælpemidler og til dels træning af færdigheder (mobility), der

kan hjælpe de ældre med at begå sig i hverdagen.

Flere undersøgelser har vist, at gruppen af ældre, som er blinde eller har alvorligt syns-

handicap, er en særlig sårbar og udsat gruppe. Af en undersøgelse af VIVE ses, at grup-

pen af ældre (+65 år) med synshandicap (sammenlignet med baggrundbefolkningen af

ældre) har:

•

dårligere økonomi (bl.a. udgifter til befordring som følge af synshandicappet)

i mindre grad kan være alene og uden besvær udføre hverdagsaktiviteter

får mere hjemmehjælp

i mindre grad vurderer deres helbred

som ”meget godt” eller ”godt”

i mindre grad overordnet set er tilfredse med livet

har højere risiko for ensomhed, isolation og lavere livskvalitet.

VIVEs undersøgelse viser også, at 33 % ofte eller af og til oplever at være alene (mod 18

% i baggrundbefolkningen), og at 33 %

føler sig ”ofte” eller ”af og til” isolerede

(mod 7 %

i baggrundsbefolkningen).

”Ældre blinde og stærkt svagsynedes levevilkår”,

VIVE Det nationale forsknings- og analysecen-

ter for velfærd, 2019.

Sammenlignet med gruppen af 65-81 årige i baggrundsbefolkningen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

EVALUERING AF LEDSAGEORDNINGEN

Størrelse, køn og alder på gruppen af ældre medborgere

Dansk Blindesamfund har ca. 6.500 medlemmer. Ny forskning viser, at antallet af blinde

og stærkt svagsynede er på 12.500 personer i alle aldersgrupper. Majoriteten af disse

personer vil være ældre, da der er en klar sammenhæng mellem alder og synshandicap.

En del af gruppen af ældre med alvorligt synshandicap vil være omfattet af den eksiste-

rende ledsageordning efter servicelovens § 97. Der vil desuden være en række borgere,

som ikke ønsker

–

eller føler de har behov for

–

ledsagelse. Dansk Blindesamfund har på

denne baggrund og forud for forsøgets igangsættelse skønnet, at den relevante mål-

gruppe for forsøgsordningen er i størrelsesordenen 1.000 personer i Danmark.

Data fra DUOS viser, at mere end 75 % af brugerne af forsøgsordningen om ledsagelse er

kvinder. En forklaring på denne skæve kønsfordeling kan være forskelle mellem køn-

nene, hvor kvinder typisk er

”mere

sociale” end mænd, og ledsageordningen kan derfor

appellere mere til kvinderne

. Undersøgelser har også vist, at mænd er dårligere end

kvinder til f.eks. at opsøge læge og gøre brug af sundhedsvæsenets tilbud.

Aldersmæssigt er størstedelen af de ældre, der benytter ledsageordningen, mellem 70-

94 år. Den ældste gruppe over 94 år, som benytter ledsageordningen, består stor set

kun af kvinder. Udover den skæve kønsforfordeling i ordningen spiller den generelt læn-

gere levetid for kvinder givet også ind på dette forhold. Figuren nedenfor viser fordelin-

gen efter alder og køn i ledsageordningen.

Figur 3 De ældre i ledsageordningen fordelt efter aldersgruppe og køn

Anm.: Data fra august 2025, og bygger på

”åbne” borgere i ledsageordningen.

Kilde: Data stillet til rådighed af DUOS.

Hvem er de ældre brugere af ledsageordningen?

I dette afsnit belyses det mere kvalitativt, hvem de ældre borgere, der benytter ledsage-

ordningen, er. Generelt er det en gruppe mennesker, der er meget udfordret af deres

synshandicap, som de har erhvervet sent i livet. På grund af deres alder har de næsten

alle også andre funktionsnedsættelser og kroniske sygdomme, som de skal håndtere i

Jf. oplysninger fra Dansk Blindesamfunds hjemmeside, se

https://blind.dk/viden-om-synshandi-

cap/fakta-om-synshandicap/

Dette synspunkt har bl.a. Dansk Blindesamfunds konsulenter bekræftet i DECIDEs interviewun-

dersøgelse.

Jf. bl.a. Höhn A, Gampe J, Lindahl-Jacobsen R, et al:

“Do men avoid seeking medical advice?

sation at ages 60+ in Denmark”,

J Epidemiol Community Health 2020;74:573-579.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

EVALUERING AF LEDSAGEORDNINGEN

deres hverdag. Ensomhed og isolation, som fører til lav livskvalitet og dårlig mental

sundhed, er en stor risiko for gruppen, fordi synshandicappet

–

sammen med funktions-

nedsættelser og kroniske sygdomme

–

ofte gør det vanskeligt at komme ud af hjemmet

og pleje og vedligeholde sociale relationer. Risikoen for depression er givet også stor for

gruppen, da undersøgelser viser, at synshandicap generelt er associeret med en øget fo-

rekomst af depression.

Nedenfor gives en kort beskrivelse af fire af de otte personer, som evaluator har inter-

viewet som led i evalueringen. Hensigten med beskrivelserne er at give et indblik i livs-

omstændigheder og komme med konkrete eksempler på brug af ledsageordningen. Be-

skrivelserne bygger på de faktiske personer, men er anonymiserede.

Freshcilia Oktaviyani:

““Prevalence

of Depression in Patients with Visual Impairment in Cataract:

A Systematic Literature Review”,

Sriwijaya Journal of Ophthalmology Vol 5 Issue 1 2022.

Navnene er ændret og beskrivelserne er anonymiseret.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

EVALUERING AF LEDSAGEORDNINGEN

Eleonora er stærkt svagsynet med kun 5 % syn og er bundet til en kørestol. Hun

lider af svær leddegigt og har vanskabte fingre, hvilket gør hende meget afhængig

af hjælp. Hun bor alene, men får besøg af sine døtre. Ledsageordningen er afgø-

rende for, at hun kan komme udenfor hjemmet to gange om ugen – til bl.a. indkøb,

fodterapeut og socialt samvær. Hendes faste ledsager gennem flere år er blevet en

fortrolig ven, som også ringer og besøger hende på sygehuset.

Eleonora, 75 år

Bente bor alene i et stort hus med have. Hun har fået lidt syn tilbage efter en kom-

pliceret øjenoperation, men ser stadig kun med ét øje. Hun klarer sig godt hendes

høje alder taget i betragtning og laver f.eks. selv mad, men har ingen familie tæt

på. Ledsageren hjælper hende med praktiske opgaver som affaldskørsel, indkøb

og ledsagelse til læge mv. Ordningen giver Bente frihed og mulighed for at blive

boende i eget hjem – og hun udtrykker stor taknemmelighed over ordningen.

Bente, 94 år

Frederik bor på plejehjem og er blind efter to blodpropper. Han klarer sig nogen-

lunde i sin bolig, men har svært ved alt udenfor værelset. Datteren hjælper med

det praktiske, men han bruger ledsageordningen fuldt ud. Hans tidligere ledsager

var en vigtig samtalepartner, som både støttede med indkøb og samtaler om poli-

tik og livet. Frederik ser ledsagelsen som en mulighed for at komme ud af den fysi-

ske og mentale ensomhed, som hans liv på plejehjemmet kan være præget af.

Frederik, 80 år

Birthe er stærkt svagsynet, fysisk skrøbelig og har ikke børn. Hun har tidligere

haft et langt arbejdsliv og kæmper nu med smerter og funktionsnedsættelser, bl.a.

efter en mislykket operation i armen. Før hun fik ledsager, var hun socialt isoleret.

I dag mødes hun fast med sin ledsager og deltager i sociale aktiviteter, udflugter

og fællesspisning. Ledsageren er et vigtigt holdepunkt i hendes liv, og Birthe kal-

der hende en livslinje. For hende er ledsageordningen afgørende for at undgå en-

somhed og opretholde en vis livskvalitet.

Birthe, 88 år

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

EVALUERING AF LEDSAGEORDNINGEN

2. Vurdering

af ledsageordningen

Ledsageordningen vurderes i det følgende med udgangspunkt i:

1. tilfredshed

2. effekter (primære og sekundære)

3. organisering/forankring.

Desuden belyses de fem overordnede evalueringsspørgsmål.

2.1 Tilfredshed med ledsageordningen

Vurderingen af tilfredsheden med ordningen bygger på to kvantitative målinger, som le-

verandøren DUOS har gennemført. Desuden har evaluator gennemført en interviewun-

dersøgelse med otte ældre fra målgruppen, to pårørende, tre ledsagere samt en række

relevante fagpersoner og interessenter, der har været involveret i drift mv. af ledsage-

ordningen. I bilag 1 er DUOS afrapportering fra de to tilfredshedsmålinger vedlagt. Og

der henvises til bilag 3 for en nærmere beskrivelse af evalueringens metode og data-

grundlag.

Overordnet tilfredshed med ledsageordningen

DUOS to tilfredshedsmålinger blandt de ældre, som har modtaget ledsagelse, er gen-

nemført i starten af 2024 i foråret 2025. Den første måling blev gennemført, mens til-

buddet om ledsagelse var på 7 timer pr. måned, mens den anden tilfredshedsmåling

blev gennemført, da ordningen omfattede 15 timers ledsagelse. Af figuren nedenfor ses

hovedresultatet om tilfredshed med ordningen fra de to målinger.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

EVALUERING AF LEDSAGEORDNINGEN

Figur 4 Overordnet tilfredshed med blandt de ældre med ordningen om ledsagelse

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

154

I meget høj

grad tilfreds

I høj grad

tilfreds

Slet ikke

tilfreds

Nogenlunde I mindre grad

tilfreds

2025

2024

Det fremgår af figuren, at der er meget stor tilfredshed med ledsageordningen, da mere

end 70 % i begge målinger svarer

”i meget høj grad tilfreds”,

og mere end

20 % svarer ”i

høj grad tilfreds”. Der er ikke stor forskel på tilfredsheden, når man sammenligner mel-

lem 2024- og 2025-målingen, dog er tilfredsheden lidt højere ved den seneste måling,

hvor timetallet er hævet til 15 timers ledsagelse.

DECIDEs interviewundersøgelse med de ældre og pårørende, der har erfaringer med

brug af ledsageordningen, bekræfter også billedet af den høje tilfredshed. Brugerne af

ordningen fortæller blandt andet, at ledsagelsen opleves som en uundværlig støtte i

hverdagen. De fortæller, at de med ledsageordningen får løst en række praktiske opga-

ver som indkøb, lægebesøg og lignende. Mange bruger ordningen til besøg på café eller

restaurant. Ordningen benyttes også til f.eks. kulturelle aktiviteter og i stor udstrækning

til gåture. En enkelt person i DECIDEs interviewundersøgelse benytter kun ledsagelsen til

gåture, men det mest hyppige er, at ordningen anvendes til en bred vifte af forskellige

former for aktiviteter.

Alle de interviewede i DECIDEs undersøgelse siger, at ordningen giver tryghed og mod til

at forlade hjemmet. Nogle af de ældre kan godt bevæge sig uden for deres matrikel

uden ledsagelse, men mange er afhængige af ledsageren. For de ældre giver ledsagelsen

en følelse af sikkerhed og tryghed, som kan handle om trafikken (f.eks. biler, cykler mv.),

manglende motoriske evner, frygten for ulykker (kantsten, mv.). Foruden disse konkrete

Når forskellen ikke er større, kan det skyldes, at det store spring for de ældre har været selve

etableringen af ledsageordningen. Dette bekræftes til dels af DECIDEs interviewundersøgelse,

hvor de ældre udtrykker stor taknemmelighed for, at der overhoveder er kommet en ledsageord-

ning. Desuden er DUOS’ 2. måling foretaget forholdsvis tæt på udvidelsen fra 7 til 15 timers led-

sagelse, så det kan have været vanskeligt for de ældre at vurdere forskellen mellem de to ordnin-

ger. Endelig kan man pege en mulig

”ceiling effect”,

dvs. at tilfredsheden allerede i 1. måling er så

høj, at det er svært at forbedre den yderligere.

Anm.: Spørgsmål: ”I hvilken grad er du tilfreds med din ledsageordning?”

Kilde: DUOS tilfredshedsmålinger, måling primo 2024 (N=218) og forår 2025 (N=214).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

EVALUERING AF LEDSAGEORDNINGEN

gevinster ved ledsageordningen fremhæver stort set alle de ældre ledsagernes engage-

ment og den menneskelige kontakt som et stort plus. Det sociale element er centralt og

kan vanskeligt adskilles fra den praktiske ledsagelse med at komme fra A til B.

Samlet giver de ældre udtryk for stor tilfredshed med ledsageordningen, jf. nedenstå-

ende citater:

”Jeg fik ganske enkelt et nyt liv, da jeg fik mulighed for ledsagelse. Så enkelt kan

det siges. Naturligvis krydser jeg fingre for, at ordningen vil fortsætte efter prøve-

tiden.”

(ældre bruger, DUOS måling)

”Jeg er så glad for min ledsager, som hjælper mig med mange gøremål jeg ikke er

i stand til.”

(ældre bruger, DUOS måling)

”Betyder meget at man ikke skal ulejlige andre for at få hjælp, eller at gå med til

læge eller til arrangementer.”

(ældre bruger, DUOS måling)

"Jeg har virkelig været glad for, at jeg har en ledsager til at hjælpe mig. Ellers

kom jeg aldrig nogensinde ud." (ældre bruger, DECIDE interview)

"For mig er ordningen med ledsagelse guld værd. Jeg er meget begejstret for mu-

ligheden. Jeg ønsker det fortsætter."

(pårørende til ældre bruger, DECIDE inter-

view)

Ledsagernes rolle og tilfredsheden med ledsagerne

Proceduren ved match mellem den ældre medborger og ledsager er, at leverandøren

DUOS umiddelbart efter visitation til ordningen finder en ledsager til den ældre. DUOS

oplyser, at de ringer til borgeren dagen efter, at de har modtaget oplysning fra Dansk

Blindesamfund om, at en ny ældre medborger er visiteret til ordningen. De ældre med-

borgere matches herefter af DUOS med en ledsager ud fra en dialog om ønskerne til led-

sager. Brugerne har også selv mulighed for selv at pege på en ledsager, der dog må ikke

må være en person, som de bor sammen med. Herefter sættes hurtigst muligt en aftale i

stand om et møde mellem borger og ledsager. De ældre borgere får som udgangspunkt

tilbudt en fast ledsager, men har også mulighed for at bruge vikarservice.

I de fleste tilfælde opnås gode match mellem borgere og ledsagere, men i de tilfælde,

hvor matchet ikke er velfungerende, er det vigtigt, at leverandøren DUOS har øje for,

hvordan man på en god og omsorgsfuld måde kan skifte ledsager, da det kan være en

ømtålelig situation, når matchet ikke er det rigtige

–

eller hvis den ældre bruger af ledsa-

geordningen ønsker et skift af ledsager senere i forløbet. DECIDEs interviewundersø-

gelse peger på, at leverandøren DUOS har været gode til at løse denne opgave.

Det er lykkes DUOS at skaffe en korps af ledsagere i takt med, at ledsageordningen er

udviklet og vokset. De to fagpersoner på synsområdet, som DECIDE har interviewet, an-

erkender denne indsats fra DUOS side af. I nogle tilfælde er det dog vanskeligt at skaffe

ledsagere, særligt i udkantsområder af Danmark. Desuden har mange ældre et ønske om

adgang til bil, hvilket også kan give udfordringer i forhold til rekrutteringen af ledsagere.

På trods af disse vanskeligheder har DUOS opbygget et velfungerende ledsagekorps, der

er landsdækkende.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

EVALUERING AF LEDSAGEORDNINGEN

Ledsagernes rolle er ofte bred og går fra at fungere som praktisk hjælp til at komme fra

A til B over til at være en ven og social støtte for de ældre. De ældre fremhæver i DECI-

DEs interviewundersøgelse, at vigtige egenskaber for en ledsager er tålmodighed, situa-

tionsfornemmelse og evnen til at tilpasse sig brugerens tempo og behov. For mange be-

tyder ledsagerens engagement og den sociale kontakt mindst lige så meget som de for-

melle ledsageopgaver, der løses.

De fleste oplever, at ledsagerne er professionelle, fleksible og lydhøre over for deres øn-

sker. Enkelte peger dog på, at kontinuitet i forholdet er vigtig, hvorfor det rigtige match

er så vigtigt. Hvis ledsageren skal udskiftes, kan det tage tid igen at opbygge tillid og for-

ståelsen for den ældres livssituation mv.

Tekstboks 1 Hvem er ledsagerkorpset?

Leverandøren DUOS har opbygget et ledsagerkorps bestående af ca. 800 ledsagere.

DUOS oplyser om følgende om ledsagerkorpset:

•

Består af flest kvinder i alderen 30

–

70 år, men også af en del mænd

Har generelt meget forskellige baggrunde. Mange er dog studerende, kunstnere,

førtidspensionister, flexjobber og personer med deltidsjob.

Kilde: Oplysning fra DUOS.

Visitation og praktiske/administrative forhold i ordningen

Visitationen til forsøgsordningen gennemføres af Dansk Blindesamfund og bygger på

medlemskab af Dansk Blindesamfund og/eller dokumenteret synshandicap med maksi-

malt 10 % restsyn. DECIDE interviewundersøgelse peger på, at visitationsprocessen kla-

res hurtigt og er uproblematisk for de ældre, der ønsker at gøre brug af ordningen. De

synsfaglige eksperter og andre interessenter fortæller, at visitationen er enklere og hur-

tigere end til den kommunale ledsageordning efter § 97. En synsfaglig ekspert siger

også, at det er ”mærkeligt”,

at Dansk Blindesamfund varetager en traditionel myndig-

hedsopgave som visitation.

DECIDEs interviewundersøgelse viser, at de ældre brugere generelt oplever en høj grad

af tilfredshed med den praktiske og administrative håndtering af ordningen. De ældre

finder det generelt uproblematisk at indgå i ordningen, og de praktiske/administrative

forhold fylder derfor ikke meget for hverken de ældre eller deres pårørende. Den fleksi-

bilitet, som ordningen giver i forhold til valg af aktiviteter og ledsager, værdsættes. Fag-

personerne og andre interessenter peger på, at den direkte og enkle tilgang i forsøgs-

ordningen om ledsagelse er en stor fordel.

Er 7 eller 15 timers ledsagelse passende?

I perioden fra 2021 til medio 2024 var der mulighed for 7 timers ledsagelse pr. måned,

mens der derefter var mulighed for 15 timers ledsagelse. Hovedparten af de ældre (fem

personer), som evaluator har interviewet, har benyttet ordningen med både med 7- og

15 timers ledsagelse. Interviewundersøgelsen viser, at der generelt er stor tilfredshed

med udvidelsen til 15 timers ledsagelse, og mange finder, at de 15 timers ledsagelse er

et fornuftigt niveau. Med 15 timer får de bedre mulighed for at sprede ledsagelsen ud

over måneden og stadig have mulighed for længere ture eller spontane arrangementer.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

EVALUERING AF LEDSAGEORDNINGEN

De ekstra timer gør det lettere for de ældre at bevare et aktivt og varieret hverdagsliv,

hvilket også bidrager til følelsen af selvstændighed.

Af DUOS undersøgelser blandt de ældre fremgår det, at mere end 70 % af de ældre bru-

gere vurderer, at de i

”meget

høj grad” eller

”i

høj grad” har mulighed for at få opfyldt

deres ønske om aktivitetsniveau med ordningen (lidt flere vurderer det efter indfasnin-

gen af 15-timers ordningen). På tværs af begge DUOSs undersøgelser vurderer en

gruppe ældre brugere på ca. 20-25 %, at de alene i

”nogen

grad” eller

”i

mindre grad” får

opfyldt deres ønske om aktivitetsniveau.

Der er således en majoritet (ca. 70 %) af ældre, der vurderer, at ledsageordningen med

15 timers ledsagelse har nået et fornuftigt niveau i forhold til deres behov, mens en min-

dre, men dog forholdsvis stor gruppe (ca. 20- 25 %), ønsker flere timer. Umiddelbart kan

ordningen med 15 timers ledsagelse altså imødekomme de flestes behov, og parallelite-

ten ift. den kommunale § 97-ordning kan også tale for, at 15 timers ledsagelse er et for-

nuftigt niveau.

Ledsageordningens betydning for de pårørende

Flere af de interviewede i DECIDEs undersøgelse fremhævede, at ledsageordningen var

med til lette presset på deres pårørende. For mange ældre med alvorligt synshandicap

er familie eller nære venner ofte dem, der træder til ved lægebesøg, indkøb eller sociale

arrangementer. Med adgang til en fast ledsager gennem ordningen kunne pårørende i

højere grad bruge deres tid sammen med den ældre på samvær og oplevelser, frem for

at have fokus på det praktiske og logistiske.

Ledsageordningen kan give de pårørende en tryghed i hverdagen. De ved, at den ældre

kan deltage i aktiviteter og klare nødvendige gøremål ledsaget af en pålidelig person.

Det er med til at reducere bekymringer for de pårørende, giver dem mindre dårlig sam-

vittighed og kan frigøre ressourcer hos dem. Nogle ledsagere bidrager med formidling af

praktisk information mellem den ældre og de pårørende. En af de interviewede pårø-

rende siger:

”Min

mors ledsager kommer onsdag og fredag, hvor hun går en tur med hende.

Hvis det er rigtig dårligt vejr, så sidder hun med hende i hånden. Det er enormt væ-

sentligt for os, at vi har den hjælp. De kan trille en tur ned til fjorden og snakke lidt,

og det elsker min mor. Hun elsker at være ude. Selv om hun er blind, kan hun sag-

tens fornemme, at hun er ude og mærke vinden og luften.”

(pårørende til ældre

bruger, DECIDE interview)

2.2 Effekter af ledsageordningen

I det følgende undersøges de primære og sekundære effekter af ledsageordningen med

udgangspunkt i ordningens formål. De primære effekter knytter sig direkte til formålet

med ordningen, som er at give de ældre med et alvorligt synshandicap bedre mulighed

for at deltage i samfundslivet og modvirke ensomhed og isolation. De sekundære (eller

afledte effekter) kan f.eks. være påvirkning af de ældres fysiske helbred, mindre træk på

andre offentlige ydelser, bidrag til jobskabelse for mennesker på kanten af arbejdsmar-

kedet, osv.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

EVALUERING AF LEDSAGEORDNINGEN

Primære effekter

–

deltagelse i samfundsliv og modvirke ensomhed og isolation

Når vi skal besvare spørgsmålet om, hvorvidt ledsageordningen har givet de ældre bedre

mulighed for at deltage i samfundslivet, kan vi undersøge, hvad ledsageordningen bru-

ges til af de ældre. DUOS har spurgt ind til dette i deres to undersøgelser.

Figur 5 Hvilke aktiviteter benyttes ledsageordningen til?

Anm.: Spørgsmål: ”Hvilke aktiviteter bruger du din ledsageordning til?”

Kilde: DUOS tilfredshedsmålinger, måling primo 2024 og forår 2025.

Det ses, at ledsageordningen især bruges til følgende aktiviteter (i prioriteret række-

følge): 1. Indkøb og andre praktiske ærinder, 2. gåtur, fysiske aktiviteter, 3. på café, re-

staurant, bar ol., 4. læge, tandlæge, fysioterapi ol. og 5. biograf, koncert og andre kultu-

relle aktiviteter. Det ses også af figuren, at der er sket en øgning i brugen af ordningen til

alle de ovennævnte aktiviteter fra 2024- til 2025-målingen, hvor ordningen blev udvidet

fra 7 til 15 timers ledsagelse. Den øgede aktivitet fordeler sig forholdsvis jævnt i forhold

til de forskellige aktivitetskategorier, som DUOS har spurgt ind til. Dog er det værd at be-

mærke, at den største øgning er sket hvad angår

”besøge familie, venner ol.” og ”læge,

tandlæge, fysioterapi, ol.”.

DUOS målinger viser, at ledsageordningen har levet op til hensigten om at give de ældre

bedre mulighed for at deltage i samfundslivet, og at stigningen fra 7 til 15 timers ledsa-

gelse har betydet, at de ældre kan deltage i en bredere pallette af aktiviteter. DECIDEs

interviewundersøgelse bekræfter også, at ledsageordningen giver de ældre bedre mulig-

hed for at deltage i samfundslivet, og at løftet til de 15 timer ses som en stor gevinst for

de fleste, da 7 timers ledsagelse hurtigt blev brugt for mange. En lidt længere tur (3-4 ti-

mer) lægger f.eks. beslag på halvdelen af timerne.

Den mest hyppige bruger af ordningen i DECIDEs interviewundersøgelse var enlige og

bosiddende i eget hjem.

Disse brugere anvendte typisk ordningen til en bred vifte af

Det gjaldt fem af otte borgere i interviewundersøgelsen. To var gift/samboende. To boede på

plejehjem.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

EVALUERING AF LEDSAGEORDNINGEN

aktiviteter. Der var to af de ældre, som boede på plejehjem, og de anvendte også ledsa-

geordningen til en forholdsvis bred vifte af aktiviteter. Der var en enkelt af de ældre bru-

gere, der alene brugte ordningen til gåture, fordi han var gift, og hans kone ikke ønskede

at gå lange ture. Det kan ses som en styrke ved forsøgsordningen om ledsagelse, at der

ikke er rigide kriterier for anvendelsen af timerne til ledsagelse. Anvendelsesmulighe-

derne er noget bredere end i den kommunale ledsageordning efter § 97, da ledsagelse

f.eks. også kan anvendes til lægebesøg. Det gør det muligt at tilpasse aktiviteterne til de

ældres behov, som kan være forskellige afhængig af helbred, boform, samlivsstatus og

personlige præferencer.

Ledsageordningen rummer et stort socialt element ud over den praktiske ledsagelse.

Det sociale element kan både ligge i, at ordningen muliggør deltagelse i samfundslivet,

så man som borger selv kan varetage basale opgaver som indkøb eller at få kørt haveaf-

fald til genbrugsstationen. Det kan være cafébesøgene eller de kulturelle aktiviteter, de

giver en følelse af være en del af samfundet. Mindst lige så vigtig som selve aktiviteterne

er dog relationen mellem ledsageren og den ældre. De to elementer kan være svære at

skille fra hinanden, og mange af de ældre tillægger den menneskelige og sociale kontakt,

som de har til ledsageren, meget stor værdi i sig selv.

"Vi gik rigtig godt i spænd. [...] Han var et rart og positivt menneske. Udadvendt.

Det kunne jeg godt lide."

(ældre bruger, DECIDE interview)

"Det fungerer rigtig fint. [...] Min søster kan bedst lide, at tingene er i skema. [...]

Det er min søster rigtig glad for, og hun ville nødigt undvære hende."

(pårørende

til ældre bruger, DECIDE interview)

Det sociale bliver en integreret del af ledsagelsen. Mange drikker kaffe sammen, går på

café eller restaurant osv. med deres ledsager. Dette viser, at ledsageordningen bidrager

til at modvirke isolation og ensomhed blandt de ældre. Det ses også af, at næsten alle de

ældre selv vurderer, at de har fået større livskvalitet som følge af ordningen, jf. figuren

nedenfor.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

EVALUERING AF LEDSAGEORDNINGEN

Figur 6 Ledsageordningens bidrag til øget livskvalitet blandt de ældre

Anm.: Spørgsmål:

”I hvilken grad bidrager din ledsageordning til øget livskvalitet?”

Kilde: DUOS tilfredshedsmålinger, måling primo 2024 og forår 2025.

Ordningen rummer flere positive sekundære effekter

I det følgende skal kort belyses en række sekundære (afledte) effekter, som også kan til-

skrives ledsageordningen. De sekundære effekter er bl.a. følgende:

•

Helbredsmæssige forhold:

Ledsageordningen bidrager til, at gruppen af ældre

med synshandicap får rørt sig mere. Der kan være megen utryghed knyttet til at

bevæge sig uden for hjemmet som svagsynet eller blind

–

og særligt når synsli-

delsen er erhvervet i en sen alder. Det øgede aktivitetsniveau giver positive hel-

bredsmæssige effekter og kan forbygge, at andre lidelser og sygdom opstår.

Selv en lille ekstra mængde motion i en sen alder, kan have store effekter.

bedre helbred kan indebære et mindre træk på bl.a. sundhedsvæsenets ydel-

ser.

Styrket mental sundhed:

Sociale relationer og et liv, der ikke begrænser sig til

hjemmets fire vægge, vil have en positiv indflydelse på de ældres mentale sund-

hed. Deres oplevelse af mestring og af at være selvhjulpen kan styrkes. Desuden

vil den øgede fysiske aktivitet være med til at forbedre deres kognitive funktio-

ner.

•

Jf.

“Small Increases in Physical Activity Produce Meaningful Benefits in Older Adults”,

https://www.fightaging.org/archives/2025/07/small-increases-in-physical-activity-produce-

meaningful-benefits-in-older-adults/?utm_source=chatgpt.com

Jf. Tinôco, M.A.; Nascimento, M.d.M.; Marques, A.; Gouveia, É.R.; Miguel, S.; Santos, F.; Ihle, A.:

“The Relationship between Physical Fitness and Cognitive Functions in Older People: A Systematic

Review.”

Sustainability 2023, 15, 16314.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

EVALUERING AF LEDSAGEORDNINGEN

•

Offentlige ydelser på social- og ældreområdet:

Ledsageordningen kan være

med til at aflaste andre offentlige ordninger såsom hjemmehjælp. Man kan se

ledsageordningen som et supplement til hjemmehjælpen, da ledsagelsen f.eks.

kan bruges til indkøb, hvilket den kommunale hjemmehjælp ikke må. For bebo-

ere på plejehjem kan ordningen aflaste plejepersonalet, så de bedre kan løse

deres opgaver og bliver mindre stressede og nedslidte.

Bidrag til et rummeligt arbejdsmarked:

Ledsageordningen skaber tilknytning til

arbejdsmarkedet for gruppe mennesker (ledsagerne), der ofte ikke kan vare-

tage jobs på ordinære vilkår. En del ledsagere er førtidspensionister, pensioni-

ster, flexjobbere eller på anden måde på

”kanten

af arbejdsmarkedet”.

Det er ikke muligt

–

og det ligger uden for denne evaluerings opgave

–

at svare konkret

på, om forsøgsordningen er omkostningseffektiv for de offentlige kasser.

Tager vi både

de primære og sekundære effekter i betragtning, er der dog stærke argumenter for, at

ordningen har store gevinster

–

og som minimum er økonomisk neutral for de offentlige

kasser.

3.3 Organisering og forankring

Dette afsnit belyser, om Dansk Blindesamfund har levet op til kravet om information om

ledsageordningen. Desuden ses på, hvordan interessenterne vurderer organisering og

forankring af ledsageordningen med Dansk Blindesamfund som ansvarlig og DUOS som

leverandør.

Er der skabt den fornødne synlighed om ordningen?

Ifølge tilskudsbrevene fra Socialstyrelsen skal Dansk Blindesamfund sikre

”en

bred infor-

mationsindsats om ordningen, herunder også til kommunerne, så de kan vejlede deres

borgere om ordningen.”

Dansk Blindesamfund oplyser selv, at deres informationsind-

sats har bestået i en bred vifte af tiltag gennem egne konsulenter, i eget medlemsblad,

på Facebook, breve til samtlige kommuner og kommunikationscentre, kampagne på re-

gionale radiostationer, mv.

Evaluator har interviewet to fageksperter på synsområdet om, hvorvidt der er skabt syn-

lighed om ordningen. De siger, at der har været en udmærket informationsindsats. Der

peges på, at Dansk Blindesamfund generelt har et godt kendskab til målgruppen og kan

nå bredt ud. Den ene fagperson siger også, at der godt kunne gøres mere for at få infor-

mationen om ordningen endnu bredere ud.

Generelt sker rekrutteringen af ældre til ordningen sket ad to hovedkanaler: 1) Den ge-

nerelle informationsindsats, hvor kommuner og synsfaglige aktører kan henvise til ord-

ningen, og 2) Dansk Blindesamfunds netværk med informations- og medlemsaktiviteter

Det ville kræve, at man lavede en samfundsøkonomisk analyse af ordningen.

Jf. bl.a. brev af 21. januar 2021 fra Socialstyrelsen (Center for Tilskudsforvaltning og Civilsam-

fund) til Dansk Blindesamfund.

Jf. Dansk Blindesamfunds ”Erklæringer om anvendelse af tilskud” til Socialstyrelsen og DECIDEs

interviewundersøgelse.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

EVALUERING AF LEDSAGEORDNINGEN

samt konsulenter. Begge kanaler har været vigtige, men den ene synfaglige ekspert pe-

ger også på, at det er godt, at der ikke kræves medlemskab Dansk Blindesamfund for at

kunne gøre brug af ordningen, da dette ville ekskludere en gruppe mennesker.

Evaluator finder, at Dansk Blindesamfund har opfyldt kravet om en informationsindsats.

Dansk Blindesamfund skønnede, at der ville være ca. 1.000 ældre, som var i målgruppen

for ordningen. De seneste opgørelser viser som tidligere vist, at ordningen næsten har

nået 1.000 aktive ældre brugere. På særlige områder kan man argumentere for, at der

kunne gøres mere i forhold til information og rekruttering. Det gælder især i forhold til

at tiltrække og rekruttere mænd til ordningen.

Forankringen af ordningen hos Dansk Blindesamfund og DUOS

De ældre brugere af ledsageordningen samt de pårørende udtrykker generelt stort til-

fredshed med såvel Dansk Blindesamfund som DUOS som leverandør. De to synsfaglige

eksperter finder også, at samarbejdet har været velfungerende, og de roser DUOS for en

effektiv rekruttering af ledsagere og en smidig administration af ordningen. Flere peger

generelt på, at ordningen har fordele frem for § 97-ordningen ved at være mere smidig

og fleksibel med hurtigere visitation. Desuden er den ikke plaget af skift af leverandører

som nogle af de kommunale ledsageordninger kan være underlagt.

Som tidligere nævnt er der dog en synsfaglig ekspert, der undrer sig over, at Dansk Blin-

desamfund varetager visitationen til ordningen, da det en traditionel myndighedsop-

gave. Hvis forsøgsordningen blev permanentgjort og skrevet ind i serviceloven, ville den

være ligestillet med den kommunale ordning efter § 97. En anden løsning er at forlænge

ordningen i en længere periode, mens der arbejdes på, hvordan en permanentgørelse

kan ske. Endelig kan det besluttes, at ordningen som udgangspunkt skal være forankret i

Dansk Blindesamfund, fordi det hidtidige setup har været velfungerende.

I forhold til en forankring af ledsageordningen er det centralt, at der hurtigst muligt

kommer en afklaring, da mange ældre borgere er utrygge ved, at de ikke ved om ordnin-

gen fortsætter. Både DUOSs tilfredshedsmålinger og DECIDEs interviewundersøgelse vi-

ser, at de ældre og pårørende har et stort ønske om en permanentgørelse af ledsage-

ordningen. Mange af de ældre har vænnet sig til ledsagelsen, og den er blevet en inte-

greret del af deres hverdagsliv og mulighed for livsudfoldelse.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

EVALUERING AF LEDSAGEORDNINGEN

3. Konklusion

og anbefalinger

3.1 Konklusion

Evalueringen viser, at forsøgsordningen om ledsagelse for blinde og stærkt svagsynede

over 67 år har været en succes både i forhold til tilfredshed, effekter og organisering.

Meget høj tilfredshed blandt brugerne

DUOSs tilfredshedsmålinger og evaluators interviewundersøgelse dokumenterer en me-

get høj tilfredshed blandt brugerne. Omkring 90 % angiver at være tilfredse i høj eller

meget høj grad, og interviewene viser, at ledsageordningen for mange er blevet en

uundværlig del af hverdagen. Ledsagernes indsats, personlige engagement og relation til

de ældre fremhæves som en af de væsentligste årsager til tilfredsheden.

Primære og sekundære effekter af ledsageordningen

Ordningen har levet op til sit formål om at give de ældre med alvorligt synshandicap

bedre mulighed for at deltage i samfundslivet og modvirker isolation og ensomhed. Akti-

viteterne spænder fra indkøb og lægebesøg til sociale arrangementer, gåture og kultu-

relle oplevelser. Udvidelsen fra 7 til 15 timers ledsagelse har medført øget deltagelse i

stort set alle aktivitetskategorier, og flertallet vurderer, at 15 timer pr. måned er et pas-

sende niveau. De sekundære effekter af ordningen er også betydelige: Bedre fysisk og

mental sundhed, aflastning af hjemmehjælpen og plejehjemspersonale og beskæftigelse

til personer, der kan have svært ved at opnå ordinær ansættelse.

Brugere og interessenter vurderer organiseringen som velfungerende

Organiseringen med Dansk Blindesamfund som bevillingsmodtager og DUOS som leve-

randør vurderes at fungere effektivt. Rekruttering, visitation og match mellem brugere

og ledsagere håndteres generelt godt. Informationsindsatsen har været tilstrækkelig til

at nå den estimerede målgruppe, og ca. 900 ældre er nu omfattet af ordningen. Kønsfor-

delingen i ledsageordningen er dog skæv med klart flest kvinder tilknyttet.

Forankring og behov for videreførelse af ledsageordningen

Evalueringen viser stor opbakning blandt brugere, pårørende og fagpersoner til at vide-

reføre ordningen

–

helst som en permanent rettighed på linje med ledsagelse efter ser-

vicelovens § 97. Mange fremhæver, at det er uheldigt, at ledsageordningen er midlerti-

dig, da det skaber stor usikkerhed for en svag gruppe af ældre, som har stor glæde af

ordningen. Mange af de ældre har svært ved at se, hvordan de skal klare sig uden mulig-

heden for ledsagelse. En afvikling vurderes derfor at ville få store negative konsekven-

ser.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

EVALUERING AF LEDSAGEORDNINGEN

3.2 Anbefalinger

Forsøgsordning kan forlænges uden justeringer af det nuværende setup, hvor Dansk

Blindesamfund sammen med DUOS står for ordningen. En mere langsigtet løsning vil

imidlertid være, at der træffes beslutning om en permanentgørelse af ledsageordningen,

da det vil fjerne den usikkerhed som mange ældre og pårørende oplever, fordi de ikke

ved, om ledsageordningen kan forsætte. I sidste ende er det en politisk beslutning om

ledsageordningen skal fortsætte.

De overordnede anbefalinger

–

i prioriteret rækkefølge

–

fra evaluator er følgende:

1. Sikre en permanentgørelse af ledsageordningen

Evalueringen viser, at ordningen har høj værdi for målgruppen, er efterspurgt og le-

ver op til sit formål. Desuden modvirker ordningen den tidligere aldersdiskrimina-

tion i lovgivningen om ledsagelse. En permanentgørelse vil skabe tryghed for bru-

gerne og deres pårørende, kunne sikre driften og undgå den usikkerhed, som en

midlertidig ordning indebærer. Det er lykkes DUOS at sikre et velfungerende korps

af ledsagere, og en fast forankring af ordningen vil styrke den langsigtede fasthol-

delse, planlægning og rekruttering af ledsagere.

2. Fastholdelse af 15 timers ledsagelse pr. måned

Udvidelsen fra 7 til 15 timer har givet positive effekter på aktivitetsniveau og livskva-

litet. Flertallet af brugerne finder timeniveauet passende, og det sikrer ligestilling

med ledsageordningen efter servicelovens § 97. At fastholde dette niveau vil mind-

ske risikoen for forskelsbehandling og sikre, at brugerne kan opretholde de aktivite-

ter, de har opbygget gennem ordningen.

3. Indsatser for at tiltrække flere mænd til ordningen

Over 75 % af brugerne er kvinder. Ældre mænd med synshandicap har givet mindst

lige så stort et behov for tilbud om ledsagelse som kvinder (hvis ikke mere). Det an-

befales at gennemføre målrettet information og en opsøgende indsats rettet mod

mænd

–

f.eks. via målrettede budskaber til mænd, mandefællesskaber eller rele-

vante patientforeninger

–

for at sikre, at flere mænd med behov får adgang til ord-

ningen.

Såfremt det politisk besluttes at lukke forsøgsordningen, bør den udfases ved, at der ikke opta-

ges nye borgere i ordningen, så ledsageordningen kan afvikles via naturligt frafald (død/helbreds-

forringelse). Herved kan der tages hensyn til de nuværende ældre brugere af ordningen, så de

ikke oplever pludseligt at miste en ordning med stor betydning for deres hverdag og livskvalitet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

Bilag

Tilfredshedsmålinger fra

DUOS

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

Bilag

Interviewguide

primære

målgruppe

pårørende

Dette

interviewguide

til

brag

for

evalueringen

forsøgsordningen

med

landsdæk-

kende

ledsagelse

til

blinde

svagsynede

over

år.

Interviewguiden

indeholder

spørgsmål

til

den

primære

målgruppe,

som

ældre

blinde

svagsynede

over

ir.

der

har

benyttet

ledsageordningen.

Desuden

indgår

spørgsmål

til

pårørende

til

ældre.

Evaluator

skal

interviewe

personer

fra

den

primære

målgruppe

pårørende

med

bred

geografisk

spredning

Danmark.

Interviewene

gennemføres

marts/april

må

ned

2D25.

Baggrund

Indledende

spørgsmål

•

venner,

skavanker,

andet?)

Fortæl

gerne

lidt

dig

selv?

(Alder,

bopælstype,

blind/svagsynet,

familieforhold,

Hvordan

fandt

du ud

af.

der

var

mulighed

for

få

hjælp

til

ledsagelse?

Kan

huske,

hvordan.

blev

visiteret

til

ledsageordningen

Ved

du,

hvem

der

ansvarlig

for

drive

ledsageordningen?

medlem

Dansk

Blindesamfund?

Hvor

meget

har

brugt

ledsageordningen?

Hvor

mange

timer

måneden

bruger

cirka

ledsageordningen?

indtil

juli

2024?

tallet

hævet?

Har

brugt

muligheden

for

til

timers

ledsagelse

måneden,

som

man

kunne

Ved

du,

ledsageordningen

udvidet

til

timers

ledsagelse

fra

juli

2024?

Hvis

ja.

hvad

tænker

denne

udvidelse?

Hvad

har

det

betydet

for

dig.

time

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

praktiske

forhold

ordningen

•

Hvordan

synes

du,

alt

det

praktiske

ved

ledsageordningen

fungerer?

○

Visitationen

til

ordningen

via

Dansk

Blindesamfund?

Match

ledsager

egen

valgte

ledsager

eller

ledsager

valgt

via

DUOS?

Den

første

indledende

dialog

med

DUOS

ordningen?

Har

forslag

til

ændringer

praktiske

forhold

vedrørende

ledsageord

ningen?

Bestilling

tid

til

ledsagelse?

Dialogen

med

ledsager

det

praktiske?

din

ledsager

•

Kan

fortælle

lidt

din

nuværende

ledsager?

Hvad

kan

godt

lide

ved

vedkommende?

Hvad

kan

være

udfordrende

ved

ledsageren?

•

Har

haft

andre

ledsagere?

Hvis

ja,

fortæl

gerne

vedkommende?

Hvad

skal

man

kunne

som

ledsager,

for

være

er.

god

ledsager?

gen?

Hvordan

fungerer

det

praksis,

når

bliver

hentet

din

ledsager?

Giv

gerne

eksem

pler

på

ture,

som

har

været

på,

hvordan

det

fungerede?

Hvor

godt

klædt

på

til

løse

ledsageopgaven.

vurderer

du.

din

ledsager

er?

Har

nogle

forslag

til,

hvordan

man

finder

bedste

ledsagere

til

ledsageordnin

sen?

Hvad

betyder

det

for

dig.

din

ledsager

får

betaling

for

hjælpe

dig

med

ledsagel

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

Det

sociale

helbredsmæssige

•

Hvordan

fungerer

din

hverdag?

Hvad

glad

for?

Hvad

ked

af,

eller

kunne

tænke

dig

blev

bedre?

Gør

ledsageordningen

forskel

for

dig

forhold

til

dit

sociale

liv?

Ser

f.eks.

ven

nerne

familien mere?

Hvordan?

Gør

ledsageordningen

forskel

for

dig

forhold

til

praktiske

forhold

din

hver

dag.

f.eks.

indkøb?

Forklar

gerne

hvordan?

nok.

det

også

problem

for

dig?

Hvordan?

den

må

lukke?

Det

kan

være

vanskeligt

som

ældre

med

blindhed

eller

svagsynethed

få

rørt

sig

Har

ledsageordningen

betydet.

blevet

mere

aktiv,

altså

rører

dig

mere?

Hvad

vil

det

betyde

for

dig.

hvis

ledsageordningen

ikke

får

lov

fortsætte,

altså

Hvordan

vil en

evt.

lukning

påvirke

dig

konkret?

(f.eks.

socialt,

helbredsmæssigt,

somhed,

mulighed

for

deltagelse

kulturtilbud,

andet]

•

Afsluttende

spørgsmål

velkomment?

bedre

ved

ledsageordningen?

der

noget

andet,

som

gerne

vil

sige

ledsageordningen?

Ris

eller

ros

alt

Har

nogle

forslag

eller

ønsker

til

noget,

som

synes

kunne

ændres

eller

være

Spørgsmål

til

pårørende?

•

Vil

fortælle

om.

hvem

pårørende

til.

som

har

benyttet

ledsageordningen

for

Hvordan

fandt

af.

der

var

mulighed

for

bruge

ledsageordningen?

Var

det

dig

eller

din

pårørende,

der

havde

hørt

ordningen?

blinde

svagsynede

over

år?

Hvilken

forskel

har

det

gjort,

din

pårørende

har

kunne

benytte

ledsageordningen?

Hvor

meget har

din

pårørende

benyttet

sig

ledsageordningen?

til

timers

ledsagelse,

som

startede

juli

2024?

Har

både

benyttet

ordningen

med

timers

ledsagelse

måneden,

den

med

Hvordan

fungerede

det

med

få

din

pårørende

visiteret

til

ledsageordningen?

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

•

Hvordan

fungerer

det

praksis

med

bestille

tid

til

ledsagelse?

Hjælper

med

det

praktiske

eller

det

din

pårørende.

som

står

for

det

praktiske?

Gør

ledsageordningen

forskel

forhold

til

din

pårørendes

sociale

liv?

Har

ledsageordningen

betydet,

din

pårørende

blevet

mere

aktiv?

Hvordan

har

din

pårørendes

ledsager

været?

•

Gør

ledsageordningen

forskel

forhold

til

mere

praktiske

forhold

for

din

pårø

rende,

f.eks.

indkøb?

Hvad

skal

man

kunne

som

ledsager,

for

være

god

ledsager?

der

noget

andet,

som

gerne

vil

sige

ledsageordningen?

Ris

eller

ros

alt

velkomment?

Har

nogle

forslag

eller

ønsker

til

noget

som

synes

kunne

ændres

eller

være

bedre

ved

ledsageordningen?

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Henvendelse af 29/8-25 fra Dansk Blindesamfund om foretræde vedr. permanentgørelse af ledsageordning for ældre med synshandicap

Bilag

Evalueringens metode

Evalueringer er derudover baseret på følgende tre datakilder:

Grundlaget for evalueringen af ledsageordningen har været et projektoplæg, som er af-

talt mellem evaluator og Dansk Blindesamfund.

1. Studie af materiale om forsøgsordningen og ledsagelse mv.

2. DUOS to tilfredshedsmålinger fra hhv. primo 2024 og forår 2025

3. Interviewundersøgelse gennemført af evaluator med 22 personer.

Studiet af materiale om ledsageordningen har bestået af baggrundsmateriale, rapporter,

interne dokumenter, mv. som evaluator har fået tilsendt fra Dansk Blindesamfund eller

fundet via åbne kilder.

Otte brugere af forsøgsordningen om ledsagelse

Interviewundersøgelsen er gennemført i perioden april til august 2025. Alle interviews

er gennemført virtuelt. Enkelte interviews har været gruppeinterview, men hovedparten

er gennemført som personlige interview. Følgende personkreds er interviewet:

•

To personer med særlig synsfaglige ekspertise

Tre personer, som har været ledsagere, for de ældre brugere

To pårørende til brugere af ledsageordningen

En svaghed ved metoden i evalueringen er, at der ikke har været muligt at indsamle data

til brug for før- og eftermålinger. Når man ser bort fra denne svaghed, er det evaluators

vurdering, at denne evaluering kommer godt rundt om de vigtigste aspekter ved ledsa-

geordningen, og at evaluator har haft frie hænder til at analysere og konkludere på bag-

grund af de åbne kilder og en bred vifte tilvejebragte data.

Formanden for Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg og de tre medlemmer

af projektgruppen om ledsageordningen i Dansk Blindesamfund.

Tre konsulenter fra Dansk Blindesamfunds konsulentordning