Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 438
Offentligt
3059908_0001.png
Folketingets socialudvalg
København d. 27. august 2025
Familieretshusets sagsbehandlingsstatistikker
På baggrund af socialministerens besvarelse af spørgsmål 692 og 693 fremsat af socialudvalget
finder Delebarnets Vilkår det nødvendigt at knytte kommentarer samt opfølgende spørgsmål
hertil.
Gennemsnitlige sagsbehandlingstider
Anvendelse af gennemsnitlige sagsbehandlingstider giver intet retvisende billede af den
oplevede virkelighed.
Det er nødvendigt at statistikkerne som relaterer sig til familieretslige sager - §§ 5, 6 og 7 – viser
spredning, herunder at man også beskriver ændringer i Familieretshusets praksis, såfremt man
eksempelvis er påbegyndt telefonisk at tage kontakt til sagens parter med henblik på
eksempelvis straksafvisning.
Derfor opfordres socialudvalget til at sikre fremdragelse af langt mere detaljeret statistik,
herunder henlede Statsrevisorernes og Rigsrevisionens opmærksomhed på behovet herfor jf.
Rigsrevisionens rapport af 19. februar 2024 og Statsrevisorernes efterfølgende kritik. Hertil
kommer inddragelse af justitsministerens tilkendegivelse af 22. april 2024.
Sager oversendt til Familieretten
Ifølge besvarelsen overgår i gns. 53 pct. af § 7 sager til Familieretten.
For at forstå eventuel værdiskabelse som Familieretshuset måtte have bidraget med i disse
sager, synes det nødvendigt at få frembragt mere detaljeret statistik, der ikke kun i form af
gennemsnitstal kan belyse eksempelvis:
-
-
Hvor lang tid har sagerne været behandlet af Familieretshuset inden oversendelse
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 438: Henvendelse af 27/8-25 fra Delebarnets Vilkår om Familieretshusets sagsbehandlingsstatistikker
3059908_0002.png
-
-
-
Hvilke sagsbehandlende aktiviteter har været udført i regi af Familieretshuset inden
oversendelse;
o
børnesamtaler
en eller flere pr. barn
i hvor stor andel af sagerne udvides omfanget til at inddrage flere børn end i
den oprindelige henvendelse
o
rådgivningsforløb
interne (FRH regi)
eksterne
o
mødeaktivitet med forældre
antal
tidsspænd fra første til sidste møde
o
børnesagkyndige undersøgelse
o
andre relevante aktiviteter
I hvilket omfang genoplyses oversendte sager af familieretterne
Hvilke sagsbehandlende aktiviteter udføres i regi af familieretterne, som tidligere også har
været udført Familieretshuset – og hvilken påvirkning har dette haft på den samlede
sagsbehandlingstid
Hertil kommer statistik på § 7 sager hvor barnets kontakt til en forælder
o
har været afbrudt under hovedparten af sagsforløbet
o
er blevet reetableret i form af overvåget samvær
hvor lang ventetid på afgørelser herom (gns. og spredning)
efterfølgende ventetid på gennemførsel (gns. og spredning)
hvor ofte er overvåget samvær ikke gennemført eller udskudt
hvem / hvad har været årsag hertil
o
Afgørelser om skævvreden midlertidig samværsordning sat i forhold til sagens
udgangspunkt (7/7 frem til sagens anbringelse > midlertidig afgørelse om 12/2)
Separat statistik til belysning af forløb som tager udgangspunkt i krisecenterophold
-
-
Ovenstående er ikke en udtømmende oversigt over emner, der bør fremlægges statistik på.
Det vil være forventeligt at hovedparten af de sager som oversendes til familieretten skal
genoplyses, hvis sagsbehandlingstiden i Familieretshuset har strakt sig over længere tid. Er dette
en effektiv brug af ressourcer, er et af de emner der bør belyses – også politisk.
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 438: Henvendelse af 27/8-25 fra Delebarnets Vilkår om Familieretshusets sagsbehandlingsstatistikker
3059908_0003.png
Det er også i sådanne sager, at man oplever at børns udsagn og ”ønsker” ændrer sig i takt med at
de enten oplever afbrudt eller begrænset kontakt til den ene forælder, udsættes fra
omgivelsernes påvirkning, eller oplever at deres oprindelige udtrykte ønsker og holdninger ikke
tages for pålydende, hvorfor ”de giver op” og tilpasser sig; en ubevidst strategi styret af barnets
tilknytningssystem som søger løsninger, der på kort sigt reducerer den emotionelle stresstilstand
barnet er sat i, men desværre også påfører det mere indgribende skader over tid.
At folketinget ved vedtagelse af lovforslag L 66 har indskrevet ”at barnet over længere tid og på
vedvarende vis udviser en markant afvisende adfærd, førend man skal reagere” er at legitimere
barnets udsættelse for psykisk vold af en karakter, der i Lov om psykisk vold § 243 har en
strafferamme på op til 3 år samt er i direkte modstrid med afgørelser ved Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, der tilsiger at staten skal sikre tidlig indgriben af hensyn til barnet.
Delebarnets Vilkår har desuden bemærket at socialministeren ved tidligere lejlighed har afvist at
besvare spørgsmål fra socialudvalget begrundet med, at det i så fald ville være nødvendigt at
gennemgå et større antal sager manuelt med henblik på at fremtage statistik, hvilket vil være
ressourcekrævende.
I lysets af at der i aftalen af 27. marts 2018 om et nyt familieretsligt system er anført, at der skal
ske evaluering efter 4 år efter implementering, at der nu er gået over 6 år og at der fortsat ikke er
sket en evaluering af den samlede reform, sammenholdt med den massive kritik som det
familieretslige system har været genstand for igennem samtlige 6 år, da bør folketingets
socialudvalg insistere på, at der tilvejebringes et detaljeret statistisk grundlag, således at der kan
gennemføres en grundig politisk evaluering af familieretsreformen. Det kan derfor kun gå for
langsomt at få fremtaget et sådant evalueringsgrundlag, der kan supplere VIVE’s ret snævre
evalueringstilgang, der i øvrigt ikke synes at dække alle de områder, der indgik i aftalegrundlaget.
Slutteligt vil Delebarnets Vilkår henlede opmærksomheden på indretningen af det familieretslige
system i eksempelvis Belgien, der er indrettet på en vis så man undgår de massive problemer
som det danske familieretslige system er præget af, og som på negativ vis påvirker alt for mange
skilsmissebørn på indgribende vis.
I Belgien påbegyndes sagsbehandling som hovedregel
senest efter 14 dage fra sagens anlæggelse og afsluttes oftest indenfor 30 dage efter
intense tværfaglige forløb, hvilket kan sammenholdes med at gns. ventetid på første
(indledende) møde i Familieretshuset i juni 2025 var angivet til 98 dage!
Vi henviser også til vores høringssvar afgivet i forbindelse med lovforslag L 66 samt omfattende
materiale tilgængeligt på
www.delebarnetsvilkaar.dk
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 438: Henvendelse af 27/8-25 fra Delebarnets Vilkår om Familieretshusets sagsbehandlingsstatistikker
3059908_0004.png
Med venlig hilsen
Delebarnets Vilkår
Jan Bækgaard Nielsen
Bestyrelsesformand
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 438: Henvendelse af 27/8-25 fra Delebarnets Vilkår om Familieretshusets sagsbehandlingsstatistikker
3059908_0005.png
Henvisninger
Delebarnets Vilkårs høringssvar vedrørende lovforslag L66:
Link: https://delebarnetsvilkaar.dk/lovudkast-2024-hoeringssvar/
Delebarnets Vilkår – indretning af det familieretslige område i Belgien
Link: https://delebarnetsvilkaar.dk/belgien/
Justitsministerens tilkendegivelse af 22. april 2024
Link: https://www.rigsrevisionen.dk/Media/638494654422583603/9-2023-JM.pdf