Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 432
Offentligt
3058291_0001.png
Århus, d. 24. juli 2025
Kontor for udsatte børn og unge
Att.: Astrid L. Holbøll
Vi takker for muligheden for at bidrage med en opdateret redegørelse om TeenHouses aktuelle
situation i relation til forsøgsordningen jf. Barnets Lov § 206.
Nedenfor følger besvarelse af de tre forhold, som ønskes belyst af ministeriet.
1. Hvordan sikrer TeenHouse, at tilbuddet har den fornødne socialfaglige kvalitet, herunder
at der vil være børnefagligt uddannet personale tilstede døgnet rundt ved åbningen af
tilbuddet i overensstemmelse med ministeriets godkendelse af forsøgsordningen efter
barnets lov § 206?
TeenHouse er opbygget med et stærkt fokus på socialfaglig kvalitet og børnespecialiseret
indsats. Dette sikres gennem følgende tiltag:
-
Fagligt personale døgnet rundt:
Der er altid minimum to medarbejdere fysisk til stede på
krisecentret – også om natten – og personaledækningen tilpasses løbende efter antallet af
unge og deres behov.
Børnefaglig uddannelsesbaggrund:
Samtlige faste medarbejdere har en relevant social-
og/eller pædagogfaglig uddannelse (fx socialrådgiver, socialpædagog). Vi rekrutterer
udelukkende personale med erfaring inden for arbejdet med udsatte børn og unge.
Ovenstående uddannelsesbaggrund gælder også for vikarer og deltidsansatte.
Specialiseret oplæring:
Alle medarbejdere gennemgår en grundig introduktion til arbejdet
på krisecentret, herunder krisehåndtering, traumeorienteret tilgang, selvvisitation og
arbejdet under Barnets Lov § 206.
Faglig ledelse:
Den daglige ledelse varetages af Nanna Asmussen, som er uddannet
socialpædagog og med mangeårig erfaring indenfor socialområdet, kriseberedskab og
udsatte børn og unge.
-
-
-
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Orientering om redegørelse fra TeenHouse, fra social- og boligministeren
-
Tværfagligt samarbejde:
Vi samarbejder tæt med kommune, politi,
sundhedsmyndigheder og relevante ngo’er, og indhenter faglig sparring ved behov.
2. Hvordan vil TeenHouse sandsynliggøre, at tilbuddet kan efterleve de betingelser, som
fremgår af ministeriets forsøgsgodkendelse, herunder at tilbuddet kan godkendes af
socialtilsynet som anbringelsessted?
Vi har arbejdet målrettet på at opbygge et tilbud, der lever op til samtlige betingelser i
ministeriets godkendelse og i Socialtilsynets godkendelseskriterier:
-
Forberedelse til godkendelse af rådgivning & huslypladser:
Vi har påbegyndt dialogen
med Socialtilsynet og har fremsendt det nødvendige materiale til vurdering.
Kvalitetsinterview med Tilsynets er gennemført og de fysiske lokaler er fundet og skal
besigtiges af Tilsynet snarest muligt. Vi forventer en godkendelse inden for nærmeste
fremtid.
Overensstemmelse med Barnets Lov § 206:
TeenHouse er etableret med præcis det
formål og de rammer, der fremgår af § 206, herunder, at børn og unge kan indskrives uden
forudgående afgørelse efter §§ 46, 47 eller 143.
Dokumentation og procedurer:
Der er udarbejdet interne procedurer og
dokumentationspraksis, der understøtter lovgivningen, herunder registrering af
henvendelser, ophold, rådgivning og samarbejde med kommunale myndigheder.
Løbende kvalitetssikring:
Vi foretager os systematisk opfølgning og evaluering af både
rådgivningstilbud og huslypladser, og vi er i gang med at opbygge en faglig kvalitetsmodel,
som kan dokumentere effekten af indsatsen.
-
-
-
3. Hvordan sikrer TeenHouse, at ministeriet fremadrettet vil blive orienteret om væsentlige
ændringer i tilbuddet, som kan have betydning for ministeriets godkendelse af en
forsøgsordning efter barnets lov § 206?
Vi har indarbejdet en fast procedure for
underretning af ministeriet
i tilfælde af væsentlige
ændringer, som kan påvirke betingelserne for forsøgsordningen. Det sikres gennem:
-
-
Ledelsens ansvar:
Den daglige ledelse har et formelt ansvar for at vurdere og
indrapportere væsentlige ændringer til både ministeriet og Socialtilsynet.
Tærskel for orientering:
Ændringer i f.eks. organisering, målgruppe, personalegrundlag,
sikkerhedsniveau eller tilsynsresultater, vurderes konkret med henblik på omfang og
betydning – og orientering sker straks, hvis de vurderes at kunne have betydning for
forsøgsordningen.
Fast kontaktperson:
Ministeriet vil til enhver tid have adgang til medstifter Laila Branick,
som fast kontaktperson på bestyrelses- og ledelses niveau, og som kan fremsende status,
redegørelser eller anden dokumentation efter behov.
-
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Orientering om redegørelse fra TeenHouse, fra social- og boligministeren
-
Årlig rapportering:
Der indsendes revideret årsregnskab inkl. evt. revisionsbemærkninger
og revisionsprotokol + faglig rapportering senest i første kvartal i 2026 i henhold til regler for
aflæggelse af regnskab. Statsautoriseret revisor Mette Holy Jørgensen fra PwC Odense er
valgt til revisionsopgaven.
Organisationsændring:
For at sikre den nødvendige socialfaglige kvalitet i overensstemmelse med ministeriets godkendelse
har bestyrelsen i TeenHouse valgt at afslutte samarbejdet med SB. Det er på det seneste efter grundige
overvejelser i bestyrelsen blevet konkluderet, at SB ikke har de nødvendige faglige, menneskelige og
samarbejdsmæssige kvalifikationer til at varetage opgaven som faglig leder af TeenHouse.
Som ny daglig leder er Nanna Asmussen ansat. Hendes erfaring og kompetencer vurderes at kunne
løfte det faglige niveau og sikre høj kvalitet i organisationens arbejde.
Nanna Asmussen har 11 års erfaring med ledelse af socialpædagogiske tilbud og har i syv år arbejdet
tæt med Socialtilsynet, bl.a. som viceforstander hos Kirkens Korshær. Hun har desuden etableret
Haldor Huset for unge hjemløse og senest været daglig leder i Foreningen Fundamentet, der arbejder
med unge i alderen 16–32 år.
Nanna har stærke ledelsesmæssige og faglige kompetencer, stor erfaring i tværfaglig personaleledelse
samt et helhedsorienteret blik for målgruppe, lovgivning og samfundsudvikling. Hun er kendt for at
være imødekommende, lyttende og anerkendende og formår at skabe høj trivsel og faglighed blandt
medarbejdere.
Ligeledes har Nanna et indgående kendskab til de krav, Socialtilsynet stiller og har solid erfaring med
godkendelsesprocedurerne for etablering og drift af socialpædagogiske tilbud.
Nanna har blandt andet haft en central rolle i flytning og genetablering af Akut §110-pladserne, UngNat
og VoksenNat under Kirkens Korshær, hvor hun var ansat som viceforstander. Derudover har hun været
med til at etablere Haldor Huset – en tryg base for unge hjemløse med fokus på relationel pædagogik
og individuelt tilpasset støtte.
Hun har også været daglig leder i Foreningen Fundamentet, hvor hun har sikret høj socialpædagogisk
faglighed i tre projekter: Fundamentet, HF Fundamentet og Funda Bolig. Fundamentets målgruppe
spænder bredt – fra unge på 16 år til voksne på op til 32 år – og tilbyder støtte til mennesker i udsatte
positioner, med fokus på tværfaglighed, inddragelse og empowerment. Med Nanna i spidsen forventes
TeenHouse at blive et trygt og professionelt tilbud for målgruppen.
Ekstraordinær generalforsamling d. 24. juli:
Den 24. juli er der afholdt ekstraordinær generalforsamling, hvor følgende bestyrelsesmedlemmer
formelt er valgt: Flemming Besenbacher, Bent Hansen, Peter Sporleder og Renée Toft Simonsen. Den
samlede bestyrelse udgør pr. 24/7 ovenstående 4 medlemmer samt Claus Hommelhoff og Laila
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Orientering om redegørelse fra TeenHouse, fra social- og boligministeren
Branick. Det skal præciseres, at siden foreningens stiftelse har alle ovenstående medlemmer deltaget
på alle ordinære bestyrelsesmøder.
Såfremt der ønskes uddybning af enkelte forhold eller yderligere dokumentation, stiller vi os naturligvis
gerne til rådighed for dette.
Med venlig hilsen
Nanna Asmussen
Daglig leder
Laila Branick
Medstifter og bestyrelsesmedlem
Claus Hommelhoff
Bestyrelsesformand
Bent Hansen
Bestyrelsesmedlem
Flemming Besenbacher
Bestyrelsesmedlem
Renée Toft Simonsen
Bestyrelsesmedlem
Peter Sporleder
Bestyrelsesmedlem