Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 430
Offentligt
3057629_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 3362
Doknr.
22407118
Dato
22-08-2025
Status for anvendelse af forsøgsbestemmelsen i servicelovens § 184 og
barnets lov § 206
Vedlagt oversendes til Folketingets Socialudvalgs orientering status for anven-
delsen af forsøgsbestemmelsen i servicelovens § 184 og barnets lov § 206 pr.
31. december 2024.
Det fremgår af oversigten, at der pr. 31. december 2024 var tre igangværende
forsøg, hvoraf to er godkendt efter servicelovens § 184 og et er godkendt efter
barnets lov § 206. Alle tre forsøgsordninger er igangsat i 2024.
Der er for det første tale om en forsøgsordning om huslyindsats ved selvvisitation
for Joannahuset, der trådte i kraft den 1. januar 2024 og som udløber den 31.
december 2027. Ministeriet forventer at modtage en evaluering af forsøget se-
nest den 1. februar 2028.
Der er for det andet tale om et forsøg med brug af tro- og loveerklæringer i Hil-
lerød Kommune ved behandlingen af sager om ledsagelse efter servicelovens
§ 97 og sager om hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige
livsførelse efter servicelovens § 100. Forsøget blev igangsat den 1. marts 2024
og udløber den 31. august 2025. Ministeriet forventer at modtage en evaluering
af forsøget senest den 1. november 2025.
Der er for det tredje tale om en forsøgsordning, der har til formål at udvikle og
afprøve en model for afklaringspladser, der sikrer, at borgere, der udskrives fra
sygehuspsykiatrien til socialpsykiatrien, modtager socialfaglig støtte, mens det
afklares hvilke sociale indsatser, borgeren fremadrettet har brug for. Som en del
af initiativet udarbejdes en samlet erfaringsopsamling, som Social- og Boligsty-
relsen er ansvarlig for at gennemføre. Derudover skal deltagerkommunerne bi-
drage med relevante registreringer og dataindsamling, herunder stille sig til rå-
dighed for interviews.
Foruden de tre igangværende forsøg pr. 31 december 2024, var der fire forsøgs-
ordninger, der blev afsluttet i 2024. De fire afsluttede forsøg var alle godkendt
efter servicelovens § 184.
For det første udløb
forsøgsordningen ”Helhedsperspektiv på den iværksatte
støtte d. 1. januar 2024, hvor Ikast-Brande Kommune blev fritaget fra den nuvæ-
rende opdeling mellem de forskellige foranstaltninger i servicelovens § 52, stk.
3, nr. 2, 3, 6 og 9, og i stedet samlede dem under en samlet indsats, som i
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 430: Status for anvendelse af forsøgsbestemmelsen i servicelovens § 184 og barnets lov § 206, fra social- og boligministeren
3057629_0002.png
forsøget kaldtes ’familieorienteret indsats’.
Forsøget var en genoptagelse af en
tidligere forsøgsordning med samme formål og under samme vilkår, som var
gældende i perioden fra 15. juli 2018 til og med 30. juli 2020 og senere i perioden
1. september 2021 til 31. december 2022. Evalueringen af forsøget viste bl.a.,
at forsøget har skabt mere fleksible sagsforløb for borgerne samt medvirket til
en større grad af inddragelse af borgere i tilrettelæggelse af indsatserne.
For det andet udløb forsøgsordningen i Syddjurs Kommune med brug af tro- og
loveerklæringer ved behandlingen af sager om ledsagelse efter servicelovens §
97 og sager om hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige
livsførelse efter servicelovens § 100. Forsøget udløb ved årets udgang d. 31.
december 2024. Evalueringen af forsøget viste bl.a., at 25 ud af 36 borgere, der
modtog støtte til merudgifter efter Servicelovens § 100 og som blev tilbudt at
anvende tro- og erklæringer, havde taget imod tilbuddet. Samtidig havde 15 ud
af 27 borgere, som modtog ledsagelse efter Servicelovens § 97 og blev tilbudt
at anvende tro- og loveerklæringer, taget i mod tilbuddet.
For det tredje udløb forsøgsordningen i Billund Kommune, der havde til formål
at give kommunen mulighed for at udbetale vederlag til personer visiteret til ak-
tivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104. Forsøget udløb d. 1. juli
2024. Ministeriet afventer modtagelse af evalueringen af forsøget, som skulle
have været sendt senest 1. september 2024.
For det fjerde udløb forsøgsordningen i Aarhus Kommune, der tilbød et aktivitet-
spas til borgere, der har været eller er tilknyttet et kommunalt trænings- eller
rehabiliteringsforløb. Forsøget udløb d. 30. april 2024 og havde til formål, at un-
derstøtte denne gruppe af borgeres sundhed og livskvalitet ved at nedbryde bar-
rierer for deltagelse i fritids- og foreningsaktiviteter. Ministeriet modtog i april
2024 den endelige evaluering af forsøget, der bl.a. viste, at der i 2023 blev ud-
stedt i alt 783 aktivitetspas, hvor 38% blev taget i anvendelse.
Forsøgsbestemmelsen på området for udsatte børn og unge er fra den 1. januar
2024 videreført i §§ 206 og 207 i barnets lov.
Efter servicelovens § 184 og barnets lov § 206 kan Social- og Boligministeriet,
for at fremme forsøgsvirksomhed og udvikling på det sociale område, efter an-
søgning fra en kommunalbestyrelse, et regionsråd eller et privat tilbud give god-
kendelse til, at hhv. reglerne i serviceloven eller barnets lov fraviges som led i et
forsøg under forudsætning af, at en række betingelser er opfyldt.
Det er således en betingelse for godkendelse af et forsøg:
At forsøgsperioden er afgrænset. Forsøgsperioden fastsættes i det en-
kelte tilfælde ud fra en konkret vurdering, men forsøget kan som ud-
gangspunkt ikke strække sig ud over 4 år.
At forsøget evalueres. Formålet hermed er at sikre, at forsøget kan
2
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 430: Status for anvendelse af forsøgsbestemmelsen i servicelovens § 184 og barnets lov § 206, fra social- og boligministeren
3057629_0003.png
medvirke til en længerevarende udvikling på det sociale område.
Der kan ikke gives godkendelse til:
Forsøg, som indebærer, at borgere stilles dårligere end efter loven
Forsøg, som medfører statslige merudgifter.
Forsøg, som indebærer fravigelse af reglerne om tilsyn.
Forsøg, som indebærer fravigelse af reglerne om klage.
Yderligere kan der efter barnets lov § 206 ikke gives godkendelse til:
Forsøg om særlige dag- og klubtilbud til børn og unge med betydelig
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. §§ 83 og 84, der medfører
fravigelse af de almindelige regler om forældrenes egenbetaling.
Der offentliggøres årligt en status for anvendelse af forsøgsbestemmelserne på
socialområdet.
De årlige statusoversigter offentliggøres på Social- og Boligministeriets hjemme-
side sammen med forsøgsgodkendelserne for de til enhver tid igangværende
forsøg.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
3