16. August 2025
Til Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen
Jeg ønsker at stille Dem følgende spørgsmål, som relaterer sig til borgernes retssikkerhed,
særligt indenfor det sociale og familieretslige område:
1. Finder De det acceptabelt, at offentligt ansatte
–
herunder socialrådgivere og andre
fagpersoner
–
kan fremsætte udtalelser om borgere, der alene bygger på egne holdninger
eller andenhåndsoplysninger uden faktuelt belæg?
Eksempler på sådanne udtalelser kan være formuleringer som:
- "XXX oplyser, at far udsætter mor for psykisk terror"
- "XXX oplyser, at far er en meget knækket mand"
- "XXX oplyser, at far har anklaget mor for at være psykisk syg"
- "XXX oplyser, at mor har levet isoleret"
- "XXX oplyser, at far ikke er i stand til at kontrollere sig selv"
Mener De, at sådanne udsagn ikke kan betragtes som krænkende adfærd over for en
forælder
–
uanset om de rettes mod fædre eller mødre?
2. Mener De, at offentligt ansatte har ubegrænset ytringsfrihed i deres embedsførelse
–
og at
de derfor ikke kan holdes ansvarlige i forhold til straffelovens § 267 (æreskrænkelser) og §
270 (videregivelse af fortrolige oplysninger)?
3. Hvordan forholder De Dem til, at domstolene tilsyneladende accepterer, at offentlige
ansatte kan fremsætte sådanne udtalelser, selv når de ikke kan dokumenteres? Er det
virkelig korrekt, at disse udsagn dermed ikke er strafbare?
4. Jeg ønsker også Deres kommentar til, hvorfor 2. instans domstolene (landsretterne) i
visse tilfælde afviser private straffesager, med henvisning til retsplejelovens § 368 a, stk. 2.
Jeg sidder selv med en sag, hvor en dommer har afvist at tage stilling til en privatsag mellem
mig som borger og en tidligere sagsbehandler. Dermed bliver sagen aldrig nøjere
gennemlyst.
Jeg vil gerne spørge, om dette ikke kan anses som en tilsidesættelse af de Etiske principper
for dommere, som blandt andet understreger:
- at en dommer skal være uafhængig, upartisk og kun rette sig efter loven,
- at en dommer skal fremstå neutral og upartisk,
- og at dommere skal udøve deres virke med høj kvalitet, grundighed og faglighed for at
bevare tilliden til retssystemet.
FOLKETINGET INTERN