Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 405
Offentligt
3053066_0001.png
Opfordring til Folketingets udvalg om landspolitisk ansvar og nødvendige
reformer for retssikkerhed på socialområdet
–
med afsæt i
Rigsrevisionens beretning 2. juni 2025
Den 22. juli 2025
Denne henvendelse dokumenterer de væsentlige systemfejl i tilsynet med kommunernes
overholdelse af retssikkerhedslovgivningen på socialområdet. Med udgangspunkt i
Rigsrevisionens beretning og egne omfattende observationer præsenterer vi konkrete
anbefalinger til lovændringer, styrket tilsyn og forøget tilsynskapacitet. Formålet er at sikre,
at landets mest sårbare borgere får den retssikkerhed, de har krav på.
Henvendelse til Folketingets Socialudvalg, Indenrigsudvalg og Retsudvalg
Om retssikkerheden på socialområdet
–
opfølgning på Rigsrevisionens beretning 2. juni 2025
Indledning
På vegne af #enmillionstemmer (bilag 6) ønsker vi at gøre opmærksom på betydelige
systemfejl i det nuværende tilsyn med kommunernes overholdelse af borgernes
retssikkerhed på socialområdet.
Vi har i en omfattende henvendelse i 2022 (bilag 1 s. 4)
–
året før Ankestyrelsens generelle
udtalelse (bilag 1) - dokumenteret, hvordan kommunerne i vidt omfang ikke offentliggør
eller overholder lovbestemte sagsbehandlingsfrister, og hvordan Ankestyrelsens tilsyn ikke
har det nødvendige overblik, kompetence eller ressourcer til at sikre, at lovgivningen
efterleves. Kontinuerligt har vi gennem de sidste 2�½ år indsendt dokumentation til
Ankestyrelsens tilsyn, som anvendes i deres sagsbehandling.
Rigsrevisionens beretning af 2. juni 2025 (bilag 2) bekræfter disse væsentlige problemer, og
vi anmoder derfor om, at Folketingets Socialudvalg
–
og med fordel også Indenrigsudvalget
og Retsudvalget
–
adresserer behovet for en målrettet lovændring og et reelt tilsyn.
Baggrund
Rigsrevisionens beretning fra juni 2025 påpeger (bilag 2 s. 10), at tilsynet med kommunernes
overholdelse af lovgivningen på socialområdet er utilstrækkeligt. Ankestyrelsens tilsyn stoler
i vid udstrækning på kommunernes egne oplysninger uden tilstrækkelig opfølgning.
På baggrund af en omfattende henvendelse fra #enmillionstemmer året før, som
dokumenterede praksis i samtlige 98 kommuner (bilag 1 s. 4), udsendte Ankestyrelsen den
15. december 2023 en generel udtalelse om sagsbehandlingsfrister på socialområdet.
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 405: Henvendelse af 22/7-25 fra Peter Hansen og Elizabeth Christensen om svagheder i Ankestyrelsens tilsyn med kommunernes sagsbehandling pa socialområdet
3053066_0002.png
Hidtil har 40 kommunalbestyrelser modtaget en tilsynsudtalelse på baggrund af
Ankestyrelsens undersøgelse af deres offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, og cirka
halvdelen af landets kommuner er blevet undersøgt siden den generelle udtalelse af 15.
december 2023.
Folketingets Socialudvalg afholdt den 9. maj 2025 et åbent samråd med social- og
boligministeren samt indenrigs- og sundhedsministeren om de kommunale brud på
retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, som har stået på i over 27 år (bilag 5).
Social- og Indenrigsministeriet har hver deres ressortansvar for dele af socialområdet,
hvilket har medført en opsplitning af myndighedsansvaret for borgernes retssikkerhed.
Denne opdeling i ministerierne afspejler sig i Folketingets udvalgssystem, hvor
Socialudvalget, Retsudvalget og Indenrigsudvalget hver især dækker dele af området
–
men
ingen instans har samlet ansvar for at føre politisk tilsyn med, hvordan borgernes
retssikkerhed rent faktisk bliver overholdt i praksis.
Justitias analyse og Ankestyrelsens aktuelle afvisninger
Flere centrale aktører har dokumenteret, at der er alvorlige problemer med registreringen
og dokumentationen af kommunernes faktiske sagsbehandlingstider. I en analyse udgivet i
februar 2022 (bilag 7) fremhævede Justitia følgende:
“Hovedbegrundelsen for de manglende oplysninger var, at den faktiske sagsbehandlingstid
ikke registreres i kommunernes it-systemer, og at det derfor ville kræve en manuel
gennemgang af alle sager at finde frem til de ønskede oplysninger. På trods af, at den
offentlige sektor er blevet mere og mere digital, var manglende it-understøttelse altså en
årsag, der blev fremhævet af flere af de adspurgte kommuner.
Den manglende viden om de faktiske sagsbehandlingstider i kommunerne er imidlertid
–
af
flere årsager
– meget betænkelig set ud fra en retssikkerhedsmæssig vinkel.”
Denne analyse fra Justitia understøttes nu direkte af Ankestyrelsens tilsynspraksis. Siden den
17. juli 2025 er modtaget foreløbig 19 afslagsbreve fra tilsynssagen om 98 kommunernes
overholdelsesprocent, j.nr. 25-7978. Tilsynet har oplyst, at de ikke har kompetence til at
vurdere, om kommunernes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister er realistiske
–
selv i
tilfælde, hvor kommunen i aktindsigtssvar (bilag 9) har oplyst, at de ikke ligger inde med
oplysninger om overholdelsesprocenter for helt centrale lovbestemmelser som eksempelvis
hjælpemidler, tabt arbejdsfortjeneste og hjemmetræning (SOU, alm. del bilag 137, 2024-25,).
Et aktuelt eksempel er sagen om Rudersdal Kommune, hvor Tilsynet den 21. juli 2025
meddelte følgende:
“De foreliggende oplysninger giver ikke et tilstrækkelig grundlag for at antage, at Rudersdal
Kommunes udmeldte sagsbehandlingsfrister ikke er retvisende. […] Tilsynet har ikke
kompetence til at påse længden af de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister i en kommune
samt eventuelle overskridelser af fristerne i konkrete enkeltsager.”
2
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 405: Henvendelse af 22/7-25 fra Peter Hansen og Elizabeth Christensen om svagheder i Ankestyrelsens tilsyn med kommunernes sagsbehandling pa socialområdet
3053066_0003.png
Denne praksis illustrerer tydeligt, at det kommunale tilsyn
–
i sin nuværende form
–
mangler
både beføjelser og metode til reelt at vurdere, om kommunernes offentliggjorte frister
afspejler sagsbehandlingens virkelighed. Når Ankestyrelsen afslår at tage stilling
–
også i
tilfælde hvor kommuner selv erkender, at de ikke kan dokumentere overholdelse
–
fremstår
tilsynet nærmest symbolsk.
Resultatet? Borgernes retssikkerhed forbliver alvorligt svækket. Rigsrevisionens kritik fra
juni 2025 bliver ikke imødegået
–
den bliver faktuelt bekræftet af de nyeste afgørelser. Det er
ikke bare en svaghed i systemet; det er et demokratisk ansvar, som Folketinget nu må handle
på.
Centrale problemstillinger
1. Manglende offentliggørelse og overholdelse af sagsbehandlingsfrister
Mange kommuner undlader at offentliggøre frister, som borgerne har krav på efter
retssikkerhedsloven § 3, stk. 2. Stadigt flere anvender
formuleringer som “op til 12 uger”
uden specifik paragrafangivelse. Dette gør det umuligt for borgeren at vide, hvilke rettigheder
de har. Herudover overholder kommunerne sjældent de offentliggjorte frister i praksis.
2. Kommunerne har efterspurgt en samlet liste
Hverken Ankestyrelsen, Socialministeriet eller Indenrigsministeriet har udarbejdet en
samlet oversigt over lovbestemmelser med frister, som ajourføres løbende. Det foreslås, at
Socialministeriet påtager sig dette ansvar.
3. Ankestyrelsens tilsyn godkender mangelfulde oversigter
Flere kommuner, herunder Sønderborg (bilag 3 s. 2), Struer, Solrød og Fredensborg, har fået
godkendt oversigter, over sagsbehandlingsfrister, som ikke dækker alle relevante
paragraffer. Disse oversigter indeholder ofte en generel fristformulering som “op til 12 uger”
uden angivelse af konkrete paragraffer. Dette gør det uklart for borgerne, hvilke rettigheder
og frister der gælder for den enkelte lovhjemmel.
Tilsynet vurderer ikke retssikkerhedsmæssigt, om disse brede fristintervaller er lovlige eller
reelt overholdes, men nøjes med at godkende, at kommunernes oversigter fremstår som
komplette. Det betyder, at kommunernes mulighed for at samle flere ansøgningsparagraffer
under et “restområde” uden nærmere specificering reelt skjuler væsentlige rettigheder og
skaber usikkerhed for borgerne.
Denne praksis er indbragt for Folketingets Ombudsmand, som nu vurderer Ankestyrelsens
tilsynspraksis på dette område.
4. Lovgivningen er utilstrækkelig
Der er ingen sanktioner ved manglende overholdelse af § 3, stk. 2. Borgerne har ikke reelle
klagemuligheder, og Ankestyrelsen kan ikke udstede påbud eller bøder (bilag 2 s. 10).
3
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 405: Henvendelse af 22/7-25 fra Peter Hansen og Elizabeth Christensen om svagheder i Ankestyrelsens tilsyn med kommunernes sagsbehandling pa socialområdet
3053066_0004.png
Anbefalinger
1. Lovændring: Sanktioner ved manglende frister
Retssikkerhedsloven bør ændres, så der kan udstedes påbud eller bøder ved gentagne eller
grove overtrædelser eller undladelser.
2. Skærpede krav til tilsynet
Ankestyrelsen skal forpligtes til aktivt tilsyn med både offentliggørelse og faktisk
overholdelse af frister, og til at vurdere retssikkerhedsmæssige forhold
–
ikke kun
kommunalfuldmagt.
3. Forøgelse af ressourcer
Ankestyrelsens tilsynskapacitet er i dag på kun 4 årsværk, hvilket er utilstrækkeligt til at føre
effektivt tilsyn med 98 kommuner og 5 regioner (bilag 2 s. 15).
4. Politisk ansvar og ressortafklaring
Social-, Indenrigs- og evt. Justitsministeriet bør i fællesskab sikre, at tilsyn og lovgivning
understøtter borgernes retssikkerhed (bilag 4).
5. Forpligtende digital offentliggørelse
Frister skal offentliggøres digitalt i søgbar og standardiseret form.
Afsluttende bemærkninger
Vi ser frem til, at Folketingets udvalg tager denne sag op og bidrager til en styrket
retssikkerhed for landets mest sårbare borgere. Det nuværende tilsyn er utilstrækkeligt og
efterlader alt for mange uden reel adgang til deres lovsikrede ydelser og afgørelser fra
kommunerne.
Med venlig hilsen
På vegne #enmillionstemmer
–
om retssikkerhedsloven § 3, stk. 2
Peter Hansen og Elizabeth Christensen
4
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 405: Henvendelse af 22/7-25 fra Peter Hansen og Elizabeth Christensen om svagheder i Ankestyrelsens tilsyn med kommunernes sagsbehandling pa socialområdet
3053066_0005.png
Bilag
Bilag 1:
Udtalelse fra Ankestyrelsens tilsyn, 15. december 2023
Dokumentet indeholder Ankestyrelsens generelle udtalelse om
sagsbehandlingsfrister på socialområdet, retssikkerhedsloven § 3, stk. 2
kommunernes
Bilag 1, side 4
–
citat fra Ankestyrelsens udtalelse
”Ankestyrelsen modtog endvidere den 28. december 2022 en henvendelse fra Peter Hansen og
Elizabeth Christensen på vegne af #enmillionstemmer, som omhandlede samtlige 98
kommuners overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.”
Bilag 2:
Rigsrevisionens beretning, 2. juni 2025
Rigsrevisionens beretning om systemfejl i tilsynet med kommunernes overholdelse af
retssikkerheden på socialområdet.
Bilag 2, side 10
–
citat fra Rigsrevisionens beretning
”Rigsrevisionen
konstaterer, at så længe lovens betingelser for at anvende sanktioner er, som de
er, vil tilsynet sjældent kunne anvende disse.”
Bilag 2, side 15
–
citat fra Rigsrevisionens beretning
”Ankestyrelsen har oplyst, at de pr. 1. maj 2025 har foretaget en organisationsændring.
Ændringen indebærer, at der bliver brugt færre resurser på tilsynet som helhed. Det sker for at
prioritere klagesagsbehandlingen. Ankestyrelsen har desuden oplyst, at styrelsen vurderer, at
tilsynet med socialområdet blev udført af 4-5 årsværk i 2024. Styrelsen forventer at fastholde
dette niveau efter organisationsændringen.”
Bilag 3:
Sønderborg kommunes offentliggørelser af sagsbehandlingsfrister den 12. juli 2024
Bilag 3, side 2
– citat fra Tilsynets godkendelse af et sagsområde med ”op til 12 uger”
”Vi lægger desuden vægt på oplysningerne på Sønderborg Kommunes hjemmeside. Det fremgår
heraf, at der er offentliggjort frister på paragrafniveau, og at der for alle paragraffer, som ikke
fremgår af listen, gælder en sagsbehandlingsfrist på 12 uger.”
Bilag 4
SOU, Alm.del - 2024-25 - Spørgsmål 682: Spm., om ministeren har været i dialog med
justitsministeren om de retssikkerhedsmæssige udfordringer på området / Folketinget
Bilag 5
Socialudvalget - 09-05-2025: Åbent samråd om kommuners udfordringer med at
overholde forpligtelser ang. frister for afgørelser ift. retssikkerhedsloven / Folketinget
”Udvalget
har bedt ministrene redegøre for deres holdning til, at mange kommuner ifølge
Ankestyrelsen fortsat har udfordringer med at overholde deres forpligtelser angående frister
for afgørelser ift. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Der henvises til social- og boligministerens
besvarelse angående kommunernes manglende overholdelse af lovgivningen i 27 år, jf. SOU alm.
del - spørgsmål 295.
Herudover ønsker udvalget at vide, om ministrene mener, at Tilsynets tiltag for at indskærpe
kommunernes forpligtelse til at efterleve retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 har været
tilfredsstillende, herunder om ministrene vurderer, at Tilsynets reelle muligheder for at rette op
5
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 405: Henvendelse af 22/7-25 fra Peter Hansen og Elizabeth Christensen om svagheder i Ankestyrelsens tilsyn med kommunernes sagsbehandling pa socialområdet
3053066_0006.png
på ulovligheder blandt kommunerne hurtigt og effektivt er fyldestgørende.
Endelig har udvalget bedt ministrene redegøre for, om man bør afskaffe retssikkerhedslovens §
3, stk. 2 som en del af indsatsen for at afbureaukratisere socialområdet, når der i forvejen er så
store problemer med at overholde forpligtelser angående frister for afgørelser. Hvis ikke, ønsker
udvalget svar på, hvad ministrene så agter at gøre for at indskærpe forpligtelsen til at overholde
lovgivningen over for kommunerne.”
Bilag 6 -
#enmillionstemmer
”#enmillionstemmer er en folkebevægelse, der arbejder for at sikre retssikkerhed for mennesker
med funktionsnedsættelser og psykisk sårbarhed og deres pårørende i hele landet. Bevægelsen
startede i 2019 og samler mennesker på tværs af diagnoser, synlige og usynlige, pårørende og
kommunegrænser.
Det er lige nu vilkårligt, hvilken hjælp man som menneske med funktionsnedsættelse/psykisk
sårbarhed og pårørende kan få i landets kommuner. Det afhænger af, hvor i landet vi bor, og
hvor ressourcestærke vi er, når vi skal argumentere for vores behov og ansøgninger. Forskellen
på, hvordan landets kommuner forvalter området er stor. Det kæmper vi for at få sat en stopper
for.
Du kan blive en del af fællesskabet og finde støtte i vores Facebook-gruppe.
”
Bilag 7
Justitia - Danmarks første uafhængige juridiske tænketank
Analyse: Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstid, udgivet 6. februar 2022
Modtaget i Folketinget
22/2-2022 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139
Bilag 7 side 4 - citat fra Justitias analyse
”Analysen
viser også, at der savnes viden om den faktiske sagsbehandlingstid. Ingen af de 88
kommuner, der deltog i Justitias undersøgelse i september 2020, kunne give oplysninger om
deres gennemsnitlige sagsbehandlingstider på de sagsområder, der hører under
retssikkerhedsloven, og alene 24 kommuner fremsendte statistiske opgørelser på nogle
begrænsede sagsområder. Hovedbegrundelsen for de manglende oplysninger var, at den
faktiske sagsbehandlingstid ikke registreres i kommunernes it-systemer, og at det derfor ville
kræve en manuel gennemgang af alle sager at finde frem til de ønskede oplysninger. På trods af,
at den offentlige sektor er blevet mere og mere digital, var manglende it-understøttelse altså en
årsag, der blev fremhævet af flere af de adspurgte kommuner.
Den manglende viden om de faktiske sagsbehandlingstider i kommunerne er imidlertid
–
af flere
årsager
–
meget betænkelig set ud fra en retssikkerhedsmæssig vinkel.”
Bilag 8
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 137: Om tilsynssager og sagsbehandlingsfrister
Bilag 9
Aktindsigt 98 kommuner nov-dec 2024 for BL 85 og 87 samt SEL 112 overholdelses%
6