Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 392
Offentligt
3049898_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 6749
Doknr.
16156161
Dato
03-07-2025
Til Folketingets Socialudvalg
Til socialudvalgets orientering sendes den endelige version af den reviderede
bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Bekendtgørelsen er udarbejdet med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 1006 af
30. august 2024. Udkastet indeholder de ændringer, der følger af § 2 i lov nr.
680 af 11. juni 2024, tydeliggørelse af enkelte bestemmelser, rettelser af fejl og
mangler samt andre ændringer af formmæssig karakter.
Det indgik som initiativ i aftalen om en langsigtet og bæredygtig udvikling af
handicapområdet (Sammen om Handicap) fra maj 2024, at
magtanvendelsesreglerne skulle revideres. Initiativet blev implementeret med L
188, Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge, lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område og lov om opkrævning af underholdsbidrag. Lovforslaget trådte
i kraft 1. juli 2024.
Opdateringen til bekendtgørelsen kommer som følge af ændringen til lov om
voksenansvar, hvor der blev der indført hjemmel til midlertidig inddragelse af
anbragte børn og unges mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikations-
og spilleudstyr, hvis det er nødvendigt for at sikre barnets eller den unges
trivsel, sundhed og udvikling. Derudover blev der indført hjemmel til, at
personalet med fysisk magt kan tage stoffer og alkohol fra de anbragte børn og
unge samt hjemmel til at undersøge de besøgende på sikrede
døgninstitutioner, herunder ved brug af scannere.
Herudover er der foretaget ændringer på baggrund af evaluering af
voksensvarsloven samt henvendelser fra interessenter på området og
Folketingets Ombudsmand
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. september 2025.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1