Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 383
Offentligt
3045975_0001.png
SERAF rapport 2025
Evaluering af behandling med
lægeordineret heroin i Danmark
Forfattere
:
Francesca Melis
1
, Thomas Clausen
1
, Birgitte Thylstrup
2
, Christian Tjagvad
1
, Desiree Eide
1
Tilknytning
1
2
Senter for Rus og Avhengighetsforskning (SERAF), Oslo Universitetet
Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0002.png
May, 2025
Senter for Rus og Avhengighetsforskning (SERAF)
Oslo Universitet
Oslo, Norge
Bestilling:
Rapporten er udarbejdet efter oplæg og bestilling fra Sundhedsstyrelsen.
Finansiel støtte:
Bevilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Anerkendelse:
Forfatterne af denne rapport vil gerne sige en stor tak til personale og patienter
på klinikkerne, der bidrog til denne rapport.
Interessekonflikter:
Ingen
Kontakt:
Ved spørgsmål til rapporten bedes der rettet henvendelse til Christian Tjagvad
(mail:
[email protected])
eller Thomas Clausen (mail:
[email protected])
2
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
English summary .......................................................................................................................... 5
1. Indledning ................................................................................................................................ 7
2. Baggrund ................................................................................................................................ 11
2.1 Behandling med lægeordineret heroin internationalt ................................................................ 11
2.2 Overdosis-situationen i Danmark ................................................................................................ 12
2.3 Traditionel substitutionsbehandling ........................................................................................... 12
2.4 Behandling med lægeordineret heroin ....................................................................................... 13
3. Metode .................................................................................................................................. 15
3.1 Registerdata ................................................................................................................................ 15
3.2 Spørgeskemaer til personale ....................................................................................................... 16
3.3 Kvalitative interviews .................................................................................................................. 17
3.5 Etisk godkendelse ........................................................................................................................ 19
4. Behandlingsorganisation......................................................................................................... 21
4.1 Placering og omgivelser............................................................................................................... 21
4.2 Patientkapacitet .......................................................................................................................... 21
4.3 Henvisningsprocedurer ............................................................................................................... 22
4.4 Åbningstider ................................................................................................................................ 22
4.5 Patienttilgængelighed ................................................................................................................. 23
4.6 Personale ..................................................................................................................................... 23
4.7 Tilbudte indsatser ........................................................................................................................ 25
4.8 Kliniske procedurer...................................................................................................................... 26
4.9 Medicinering................................................................................................................................ 27
4.10 Sikkerhed ................................................................................................................................... 29
4.11 Afslutning og fortsat behandling ............................................................................................... 31
4.12 Resumé ...................................................................................................................................... 32
5. Patienterne i behandling med lægeordineret heroin ................................................................ 33
5.1 Indskrivning og patienters socio-demografiske forhold.............................................................. 33
5.2 Behandlingshistorik ..................................................................................................................... 38
5.3 Fastholdelse i behandling med lægeordineret heroin ................................................................ 39
5.4 Patientrapporterede resultater ................................................................................................... 40
5.5 Morbiditet og mortalitet ............................................................................................................. 44
5.6 Resumé ........................................................................................................................................ 46
6. Relevans af nuværende retningslinjer for behandling .............................................................. 48
6.1 Respondenter .............................................................................................................................. 48
6.2 Personalets bedømmelser af kliniske retningslinjer ................................................................... 49
6.3 Personalets kommentarer og indtryk.......................................................................................... 51
3
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
6.4 Resumé ........................................................................................................................................ 56
7. Kvalitativ data om oplevelse af behandling ............................................................................. 57
7.1. Dataindsamling ........................................................................................................................... 57
7.2. Oplevelse og perspektiver på behandling .................................................................................. 59
7.3. Rammer/organisering af behandling ......................................................................................... 63
7.4. Sundhedsfaglig behandling ........................................................................................................ 66
7.5. Socialfaglig behandling ............................................................................................................... 71
7.6. Personale .................................................................................................................................... 73
7.7. Sundhedsfagligt og socialfagligt sigte......................................................................................... 73
7.8 Resumé ........................................................................................................................................ 77
8. Forsøg med hjemtag af lægeordineret heroin .......................................................................... 80
8.1 Ordning med hjemtag med lægeordineret heroin i Schweiz ...................................................... 81
8.2 Behandling med lægeordineret heroin i Canada ........................................................................ 84
8.3 Andre landes overvejelser angående behandling med lægeordineret heroin ........................... 86
8.4 Interesse for ordning med hjemtag af medicin i Danmark ......................................................... 87
8.5 Resumé ........................................................................................................................................ 88
9. Styrker og begrænsninger ....................................................................................................... 89
10. Sammenfatning og diskussion ............................................................................................... 90
11. References............................................................................................................................ 98
12. Appendiks ...........................................................................................................................102
Appendiks 1. Spørgeskema til de danske heroinklinikker ............................................................... 102
Appendiks 2. Ønsker til behandling med lægeordineret heroin ..................................................... 107
Appendiks 3. ICD-10 codes .............................................................................................................. 109
4
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
English summary
Heroin-assisted treatment (HAT) is a specialized approach to treating individuals with chronic and
severe opioid use disorder. It involves treatment with pharmaceutical heroin (diacetylmorphine) in a
clinical setting, typically twice daily. HAT has been available in Denmark since 2010 and is currently
available at five clinics throughout the country (Copenhagen, KABS Hvidovre, Odense, Esbjerg, and
Aarhus).
The purpose of the report is to conduct an evaluation of the Danish HAT program. The report includes
how the program has evolved since its implementation in 2010, program challenges from different
perspectives and potential areas for improvement, particularly as it relates to patient dignity. The
evaluation offers insights into patient outcomes while in treatment, staff and patient impressions on
treatment, staff opinions on the treatment guidelines, and operational differences between the five
clinics.   This evaluation did not conduct a cost-benefit
analysis, nor does it offer recommendations for
how to update clinical practices guidelines. Such evaluations are outside the scope of this report. The
Norwegian Centre for Addiction Research (SERAF) has responded to the task from the Danish Health
Authority to be an independent evaluator of the Danish HAT program. The Centre for Alcohol and Drug
Research at Aarhus University has contributed to the work on the qualitative sub-study. 
In the document “Ansvar for Danmark. Det politiske grundlag for Danmarks regering” [Responsibility
for Denmark. The political basis for Denmark's government], published in December 2022, the chapter
on dignity indicates the government will "follow
up on the evaluation of the program with prescribed
heroin and implement measures that allow for consideration of new efforts that can ensure more
dignity for, for example, people with significant substance abuse problems."
As such, this report
examines multiple aspects of HAT, exploring how patient dignity is upheld within treatment.
This evaluation found that several aspects of HAT can improve patients' dignity. First and foremost,
HAT adds additional options in the treatment of opioid use disorder, and these options can be
considered an improvement of dignity for the patient group. Dignity is also experienced by the patients
as the clinics for prescribed heroin constitute a safe place with highly qualified staff.
This evaluation of the Danish HAT program also found that treatment appears to be beneficial for a
small group of patients in treatment for opioid use disorder. Based on information from the patients,
the treatment has been successful in reducing drug use, offering long-term treatment retention, and
reducing criminal activity. However, the number of patients enrolling since the start of treatment has
declined, which may be due to several factors.
Interviews with patients and staff support that the treatment helps meet the needs of a vulnerable
group of patients in Denmark. Nevertheless, staff reported challenges including structural, individual,
and treatment-related barriers, and lack of accessibility. Structural barriers included slow and
complicated referral and enrollment procedures, length of required prior enrollment in traditional
opioid agonist therapy, and that HAT is often considered a last resort by many. Further, individual
barriers included prejudice and stigma related to HAT, both among patients and professionals, which
is often linked to lack of knowledge and information about HAT as a treatment option. Lastly, staff
5
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
reported barriers within HAT, such as the current inclusion criteria and limited access to treatment,
both in terms of the geographical location of the clinics, opening hours, and the waiting time that many
patients experience between opening hours.
Staff and patients provided several suggestions for improving the treatment, including the potential to
further promote qualified and holistic patient care by making opening hours more flexible, improving
staffing levels, fostering professional development, and ensuring support for the social aspects of the
treatment. The suggestions reflect how the reported challenges in HAT were often related to shortage
in staff resources and the effect it would have on patient contact, levels of conflict, and
implementation of rules and sanctions. Thus, the staff indicates the importance of time and resources
to offer qualified treatment and create a trusting relationship with the patients. For some patients,
this relates to the often-sensitive balance between providing safe treatment alongside concurrent drug
and alcohol use outside treatment, and desire for intoxication.
This report also found that the clinics function similarly but also with notable differences. The staff
reported limited exchange of experiences and competencies between clinics. Increased exchange,
collaboration, and sharing of experiences and competencies are advocated by staff across clinics and
has the potential to strengthen the clinics and streamline their operational practices. Furthermore, the
clinics mainly operate separately from traditional opioid maintenance treatment. Enhanced
integration could potentially optimize the use of staff resources and competencies, improve referrals
into HAT, and reduce stigmatization. However,
‘integration’
of treatment interventions can refer to
both physical incorporation into clinics and conceptual acknowledgment within a treatment system.
HAT clinics require specialized staff and facilities, and it is unlikely that HAT clinics could simply be
integrated into existing treatment clinics. An exploration of how potential integration could be
considered, but this lies outside the scope of this report.
Lastly, this report included an evidence summary regarding take-home heroin-assisted treatment
(meaning that patients are able to avoid daily visits to the clinic and have doses that they can take
home with them). The provision of take-home heroin is rare, and only available on a small scale in two
countries. The literature that exists shows that it appears to be an acceptable and desired option for a
small number of stable patients. However, the evidence regarding the safety and effectiveness of take-
home heroin treatment is not supported by a strong evidence base.
Overall, the findings from this evaluation report support that for a small number of vulnerable patients,
heroin-assisted treatment can offer dignified treatment for opioid use disorder that reaches beyond
traditional treatment options.
6
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
1. Indledning
Opioidafhængighed er forbundet med en markant forhøjet risiko for tidlig død, især uden behandling
(1). Den mest effektive behandling af opioidafhængighed sker ved substitutionsbehandling, og der er
stærk evidens for effekten af traditionel substitutionsbehandling (2-4). Adgang til behandling,
behandlingsmetoder og udbredelse varierer imidlertid fra land til land, og udbredelsen spænder fra
mindre end 10 % til over 80 % (5, 6). Substitutionsmedicin i traditionel substitutionsbehandling består
primært af metadon og buprenorphin, men i nogle lande benyttes også langtidsvirkende peroralt
morfinpræparat (5, 7). Ikke desto mindre er der nogle patienter med kronisk og alvorlig
opioidafhængighed,
der
ikke
oplever
tilstrækkelige
fordele
gennem
traditionel
substitutionsbehandling, og som oplever fortsatte komplekse udfordringer på det sociale og
sundhedsmæssige område efter indskrivning i behandling. For denne subgruppe har en del lande (se
afsnit 2.1) over de sidste tre årtier implementeret en tertiær behandlingsindsats i form af behandling
med lægeordineret heroin, som involverer overvåget brug af farmaceutisk heroin (diacetylmorfin;
DAM) (8-10) (se afsnit 2.1 for behandling med lægeordineret heroin internationalt). I behandlingen
administreres DAM af patienten selv, enten i form af tabletter eller injektion, og som regel to gange
dagligt. Et langtidsvirkende peroralt opioid, som regel metadon, er indiceret som en dækkende
behandling til natten.
Det evidensbaserede grundlag for behandling med lægeordineret heroin bliver nu betragtet som
stærkt nok til at anbefale behandlingen som en tertiær behandlingsmulighed, når traditionel
substitutionsbehandling ikke er tilstrækkelig (10, 11). Adskillige studier og systematiske
overbliksartikler har påvist den positive effekt af behandlingen (9, 10, 12). Behandling med
lægeordineret heroin er forbundet med reduktion i kriminalitet og ulovligt stofbrug, forbedret
helbredstilstand, større fastholdelse i behandlingsforløb og øget patienttilfredshed (10, 13-16).
Samtidig har behandlingen vist sig at være omkostningseffektiv (10, 17, 18).
Behandlingspyramidens koncept (Figur
1.1)
understreger, at de fleste personer bør behandles ud fra
det lavest nødvendige niveau af intensitet, og dermed omkostninger, mens man samtidig sikrer, at høj-
intense behandlingsmuligheder er til stede for dem, der kræver mere omfattende støtte. I
substitutionsbehandling suppleres denne tilgang med et kontinuerligt behandlingsforløb (Figur
1.2),
som gør det muligt at justere intensiteten og indholdet i behandlingen løbende, således at den matcher
de individuelle behov og omstændigheder (19).
7
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0008.png
Figur 1.1. Organisationspyramide
for behandling og omsorg for stofbrugere baseret på WHO’s
’Pyramid of Mental Health Services’
Kilde: (20)
Figur 1.2. Kontinuerlig behandlingstilgang under substitutionsbehandling
Kilde: (19)
Evidensgrundlaget for behandling med lægeordineret heroin er baseret på kliniske undersøgelser af
dagbehandling i klinikker, der er åbne hver dag året rundt, og hvor der typisk er tale om to daglige
doseringstidspunkter samt et præparat (ofte metadon), der dækker natten. Behandlingen har klare
regler og procedurer, der sikrer, at den sundhedsfaglige behandling forvaltes på forsvarlig vis, både
under og efter indtag. I tillæg til det er der sikkerhedsforanstaltninger, der forhindrer ikke-ordineret
indtag og videresalg af DAM, samt klare regler, der støtter op om et sikkert miljø for både personale
og patienter. Sammenfattende betyder det, at behandling med lægeordineret heroin kan regnes for
en evidensbaseret behandlingsmulighed, når den foregår i overensstemmelse med de praksisser, som
er veldokumenterede.
8
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
Behandling med lægeordineret heroin i Danmark
I marts 2009 blev behandling med lægeordineret heroin godkendt som en behandlingsmulighed for
opioidafhængighed i Danmark (21). Efter godkendelsen i 2009 blev de første behandlinger iværksat i
2010, oprindeligt som injektion, mens behandling i tabletform blev godkendt i 2013. De seneste
retningslinjer er beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9507 af 17/09/2013. Som det fremgår
af vejledningen, er det erklærede mål
”… at forebygge en forværring af patienternes helbredstilstand
og på længere sigt at opnå en forbedring af patienternes livskvalitet såvel helbredsmæssigt som socialt.
(Vejledning, “3.1 Indikation”)
(22).
I forbindelse med indførelsen af behandling med lægeordineret heroin, vurderede Sundhedsstyrelsen,
at op til 10 % af de patienter, der var indskrevet i substitutionsbehandling med metadon, ville opfylde
kriterierne for at modtage behandling med lægeordineret heroin. Oprindeligt var det forventet, at
omkring 280 patienter ville modtage behandling med lægeordineret heroin ved udgangen af 2011 (21).
Yderligere blev det anslået, at 2-3 år efter implementeringen, ville det totale antal patienter være øget
til 300-400 personer. En videnskabelig artikel fra 2024 fandt, at fra 2018 var cirka 4 % af de patienter,
der var indskrevet i traditionel substitutionsbehandling i Danmark, blevet indskrevet i behandling med
lægeordineret heroin (23).
Tilsyn med anvendelsen af DAM varetages af Styrelsen for Patientsikkerhed og Lægemiddelstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen opgør antallet af patienter og evaluerer effekten af behandlingen og beslutter, om
justeringer af vejledningen er nødvendig (22).
Den første evaluering blev offentliggjort i 2013 og dækkede de indledende to år (2010-2012) (21).
Evalueringen beskrev en generel forbedret social situation for patienter indskrevet i behandling,
herunder reduktion i brug af illegale stoffer, kriminalitet og risikoadfærd, på trods af en stigning i
diagnosticerede somatiske sygdomme (hvilket dog højst sandsynligt skyldtes øget kontakt og
opmærksomhed), samt høje frafaldsrater kort efter indskrivning i behandling. For potentielt at kunne
tilpasses til flere patienter, anbefalede evalueringen at udvide behandlingen til at inkludere heroin i
tablet form, især for dem, der ikke var i stand til, eller var uvillige overfor, at fortsætte med injektion
af DAM.
Den anden evaluering undersøgte udviklingen af behandling med lægeordineret heroin fra 2013 til
2018 samt hele 10-årsperioden fra 2010 til 2020 (24). I denne evaluering efterlyste Sundhedsstyrelsen
initiativer, der kunne udvide patientadgang til behandling, forbedre integration af behandling med
lægeordineret heroinmed traditionel substitutionsbehandling og harmonisere tilbud på tværs af de
fem klinikker. Desuden blev der lagt vægt på at involvere patienter i den fremtidige udvikling af
behandlingen.
I regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark. Det politiske grundlag for Danmarks regering”, som blev
udgivet i december 2022, angives det i afsnittet om værdighed, at regeringen vil ”følge op på
evalueringen af ordningen med lægeordineret heroin og gennemføre tiltag, der giver mulighed for at
tænke i nye indsatser, der kan sikre mere værdighed for f.eks. mennesker med massive
misbrugsproblemer”
(25). Som et resultat heraf har Norwegian Centre for Addiction Research (SERAF)
påtaget sig opgaven som uafhængig ekstern evaluator af behandling med lægeordineret heroin i
Danmark. Center for Rusmiddelforskning (CRF), Aarhus Universitet, har bidraget til dette arbejde med
den kvalitative delundersøgelse.
9
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
Formålet med rapporten
Formålet med denne rapport er at præsentere evalueringen af behandlingen med lægeordineret
heroin i Danmark. Evalueringen giver indsigt i patientresultater under indskrivning og i behandling,
personalets indtryk af de nuværende retningslinjer for behandling med lægeordineret heroin og
organisatoriske og operationelle forskelle mellem de fem klinikker. Rapporten har som mål at være
grundig og omfattende og at inkludere flere perspektiver i evalueringen.
Selvom personalets holdninger til de nuværende behandlingsretningslinjer udgør en del af
evalueringen, udgør disse holdninger perspektiver snarere end konkrete forslag til, hvordan de
nuværende behandlingsretningslinjer eventuelt kunne ændres.
De fem primære mål for denne rapport:
1) Undersøge karakteristika for patienter i behandling med lægeordineret heroin
2) Beskrive behandlingens organisering, herunder forskelle mellem klinikkerne
3) Vurdere relevansen af de nuværende retningslinjer
4) Undersøge personale- og patientperspektiver
5) Opsummere evidensen for en ordning for hjemtag af lægeordineret heroin.
Nærværende rapport omhandler ikke en økonomisk evaluering/cost-benefit-analyse af behandling
med lægeordineret heroin, da det ligger uden for opdraget.
10
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0011.png
2. Baggrund
2.1 Behandling med lægeordineret heroin internationalt
Oversigt
Behandling med lægeordineret heroin begyndte i Schweiz i 1994 som et overvåget forsøg, og er siden
blevet indført af flere andre lande, herunder Holland, Tyskland, Danmark og Canada. Med undtagelse
af Danmark indførte disse lande oprindeligt deres behandling med lægeordineret heroin gennem
randomiserede kontrollerede forsøg (26-29). Forskningen, som blev foretaget sideløbende med
forsøgene, viste et positivt kortsigtet udbytte, og i nogle tilfælde også et langsigtet positivt udbytte (9,
10). Disse resultater resulterede således i, at behandling med lægeordineret heroin blev forlænget og
integreret i landenes nationale sundhedssystemer. I de senere år er pilotprojekter for behandling med
lægeordineret heroin også blevet indledt i Luxembourg, Storbritannien og Norge (30-32). Overordnet
set er behandling med lægeordineret heroin aktuelt tilgængelig i otte lande, men der er dog betydelig
variation i, hvordan hvert land administrerer behandlingen, herunder antallet af klinikker, tilgængelig
medicintype (injicerbar, tablet, inhalation og intranasal) samt kriterierne for patientdeltagelse.
Evidensgrundlaget for overvåget behandling med lægeordineret heroin kommer primært fra ni
internationale kliniske forsøg, som alle har brugt peroral metadon som standardmedicin til at dække
behandlingen om natten. I behandling med lægeordineret heroin administreres metadon typisk dagligt
under overvågning på klinikken, snarere end som doser, der bringes med hjem. Denne daglige
overvågning lettes ved klinikkernes udvidede åbningstider. Imidlertid har nogle lande (off-label-brug i
Danmark) også godkendt langtidsvirkende depottabletter med peroral morfin til dækning om natten
(30, 33). Den samlede erfaring fra disse programmer er, at behandling med lægeordineret heroin
reducerer illegalt heroinbrug og forbedrer fastholdelse i behandling
–
og det er på disse områder, der
er vist de stærkeste effekter. Der er også indikation på, at behandling med lægeordineret heroin kan
reducere kriminel aktivitet og brug af rusmidler samt forbedre somatisk og mental sundhed. Selvom
behandlingen er dyrere at administrere end peroral metadon på grund af behovet for overvåget
medicinindtag kan det stadig være mere omkostningseffektivt for enkeltpersoner, hvor traditionel
substitutionsbehandling ikke virker tilfredsstillende, primært på grund af behandlingens effektivitet
m.h.t. at reducere kriminel aktivitet (10). De fleste af disse behandlingsprogrammer er dog relativt
små; den norske behandling med lægeordineret heroin har for tiden en kapacitet på 90 patienter,
hvilket udgør mindre end 1 % af det samlede antal patienter i traditionel substitutionsbehandling.
11
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0012.png
2.2 Overdosis-situationen i Danmark
Ikke-dødelige overdoser
Ifølge Sundhedsstyrelsen skønnes der i Danmark at være omkring 20.000 personer med et
højrisikoforbrug af opioider (34). I 2022 registrerede Landspatientregisteret 1.327 tilfælde af ikke-
dødelige overdoser, som stammede fra opioidindtagelse; en stigning fra 1.288 tilfælde i 2021. Denne
stigning skyldes primært kategorien "andre opioider", der dækker over andre opioider end heroin,
kodein, metadon, morfin og opium. Opioider
–
herunder heroin, metadon samt blandingsbrug
–
er
ofte ansvarlige for forgiftninger blandt personer over 31 år. Dog har der været en mærkbar stigning i
ikke-dødelige opioidoverdoser blandt unge i alderen 16 til 25 år, med antal af sager stigende fra 171 i
2021 til 210 i 2022. På trods af denne bekymrende tendens, indikerer det samlede omfang ikke et
hastigt voksende problem på nationalt plan, da stigningen er relativt beskeden og kompenseres af et
fald i antallet af ikke-dødelige overdoser blandt børn under 16 år (35).
Dødelige overdoser (narkotikarelaterede dødsfald)
Ifølge Rigspolitiet blev der registreret 280 narkotikarelaterede dødsfald i 2022, en anelse flere end 279
i 2016, og gennemsnitligt var der 253 årligt fra 2017 til 2021. Over de seneste 20 år er antallet forblevet
stabilt, og har svinget mellem 210 og 285 dødsfald per år. Der ses en tendens til en højere
gennemsnitsalder for narkotikarelaterede dødsfald, med en stigning fra 33 år i 1993 til 43 år i 2022.
Andelen af dødsfald blandt personer under 30 år var 19 % i 2022, en lille ændring fra tallene i de
foregående år. Undersøgelser viser, at narkotikarelaterede dødsfald primært skyldes forgiftning fra
blandet stofbrug, med et gennemsnit på fire til fem stoffer påvist i den afdødes blod på
dødstidspunktet. Omtrent halvdelen af de narkotikarelaterede dødsfald mistænkes at skyldes
opioidoverdoser, og dette har været relativt stabilt over de sidste fem år. Siden omkring 2002 har
metadon været det hyppigst fundne opioid ved opioidoverdoser, hvor det indtil 2002 havde været
heroin (36). Af alle fem regioner har Region Hovedstaden og Region Syddanmark registreret flest
dødsfald på grund af en overdosis med ulovlige stoffer, men alle regioner har set en stigning
sammenlignet med 2021 (35).
2.3 Traditionel substitutionsbehandling
I Danmark er kommunerne ansvarlige for alle former for behandling af stofafhængighed, hvad enten
det er ambulant, dag- eller døgnbehandling
–
undtaget er behandling i Kriminalforsorgens regi og siden
2024 behandling i regionale institutioner, som varetager integreret behandling af psykisk lidelse og
samtidig rusmiddelproblematik. Behandlingen adresserer både stofbrug og relaterede sociale og
sundhedsmæssige problemer. Kommunerne koordinerer den socialfaglige og sundhedsfaglige del af
behandlingen sammen med andre støtteforanstaltninger for at sikre den enkelte patient en
helhedsorienteret tilgang. Sundhedsfaglig behandling af stofafhængighed kan undtagelsesvist
begynde uden en social indsats, hvis den ordinerende læge i samarbejde med patienten og den
socialfaglige medarbejder vurderer, at der ikke er behov. Det omvendte gælder også: at en patient kan
modtage social stofmisbrugsbehandling for sin stofafhængighed uden sundhedsfaglig behandling (37).
12
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
I 2022 modtog næsten 21.000 personer over 18 år kommunal stofmisbrugsbehandling,
(alkoholbehandling ikke inkluderet), og der var næsten 8.000, der påbegyndte behandlinger (41 %
havde ikke tidligere været i behandling). Disse personer var fortrinsvis mænd under 30 år (37).
I 2022 lå andelen af alle de ny-indskrevne personer i stofmisbrugsbehandling, der angav opioider som
hovedstof, stabilt på omkring 14 % gennem de seneste 3 år. Af de ny-indskrevne, som ikke tidligere
har været i behandling, angav 8 % opioider som deres hovedstof (37). Måden, som heroinen
administreres på, varierer mellem de førstegangsindskrevne personer og personer, der tidligere har
været indskrevet i behandling. Sammenlignet med personer, der tidligere har været indskrevet i
behandling, er der betydeligt færre af de førstegangsindskrevne, der angiver at injicere stoffet. Blandt
unge (18-24 år) er andelen af dem, der er tilknyttet behandling med heroin som hovedstof lille og
aftagende over tid (0,4 % i 2022, sammenlignet med 3 % for alle indskrevne) (37).
Ifølge Sundhedsstyrelsen var omkring 5.700 personer indskrevet i traditionel substitutionsbehandling
i 2022 (inkluderes data fra Kriminalforsorgen, stiger dette til næsten 6.350). Overordnet er metadon
den primære substitutionsmedicin, der bruges i behandling. Dog blev 43 % af de personer, der blev
indskrevet i løbet af 2022, behandlet med metadon, mens 45 % blev behandlet med buprenorphin. De
resterende 12 % modtog substitutionsbehandling med andre typer opioider.
I Sundhedsstyrelsens vejledning om den sundhedsfaglige behandling af personer med
opioidafhængighed fremgår det, at kombinationspræparatet buprenorphin/naloxon bør anvendes
som førstevalg til behandling af opioidafhængige personer, der ikke tidligere har været i behandling,
og at man i videst muligt omfang bør sigte efter at anvende det i substitutionsbehandling. Blandt ny-
indskrevne i substitutionsbehandling i 2022, som ikke tidligere har været i behandling, og som blev
behandlet med enten buprenorphin eller metadon, blev 69 % ordineret buprenorphin og 31 %
ordineret metadon.
2.4 Behandling med lægeordineret heroin
I Danmark er behandling med lægeordineret heroin reguleret af en omfattende juridisk ramme, der
inkluderer Sundhedsloven, Autorisationsloven, Serviceloven, Lægemiddelloven og Lov om
euforiserende stoffer. Ifølge Sundhedsloven § 142 er kommunerne forpligtet til at levere vederlagsfri
sundhedsfaglig behandling med afhængighedsskabende lægemidler til personer med stofbrug. Kun
læger ansat i specifikke stillinger (eller i forbindelse med hospitaliseringer) er autoriseret til at ordinere
afhængighedsskabende lægemidler til behandling af stofbrug (autorisationsloven § 41).
DAM, der bruges i behandling, skal opfylde farmaceutiske standarder og er reguleret under lov om
euforiserende stoffer, der tillader, at det bruges til medicinske formål ved behandling af personer med
opioidafhængighed. Lægemiddelstyrelsen godkender, at klinikker kan modtage og opbevare DAM.
Denne godkendelse er ikke betinget af, om der er tale om tabletter eller injicerbare opløsninger; dog
kræver brug af ikke-godkendt medicin en særlig dispensation. DAM-pulver (Diaphin), der bruges til
injektioner, er godkendt og markedsført i Danmark, mens tabletudgaven ikke markedsføres i Danmark
og kræver en særlig dispensationstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, der skal fornyes årligt.
Behandlingsfaciliteter og forhandlere, der håndterer DAM, skal indhente tilladelse fra
Lægemiddelstyrelsen, som overvåger disse aktiviteter under Lov om euforiserende stoffer.
Overholdelse af gældende regler sikres gennem udpegede ansvarlige personer, og enhver ændring,
såsom adresseflytning eller ændringer i lederskab, kræver ansøgning om fornyet tilladelse.
13
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
Lægemiddelstyrelsen udfører fysiske inspektioner af behandlingsfaciliteter og distributører ud fra en
risikobedømmelse, hvilket kan medføre væsentlige ændringer i behandlingen. Derudover er klinikker
forpligtet til at indsende kvartalsvise rapporter, der detaljeret angiver mængden af DAM, som er
modtaget, brugt og destrueret samt eventuelle tab. Samlet set sikrer denne regulering et kontrolleret
og overvåget brug af DAM i behandling med lægeordineret heroin, som styrker sikkerhed, overholdelse
af medicinske standarder og streng overvågning fra Lægemiddelstyrelsen for at forhindre misbrug eller
omgåelse af reglerne.
Behandling med lægeordineret heroin i Danmark kræver en patientbase på mindst 20 for at sikre
kvalitet og sikkerhed (22). Læger, der er godkendt til at ordinere DAM, skal være speciallæger i almen
medicin, psykiatri, samfundsmedicin eller andet relevant speciale med solid erfaring fra
stofmisbrugsbehandling og misbrugsrelateret komorbiditet. Disse læger godkendes af Styrelsen for
Patientsikkerhed og er forpligtet til at koordinere den sundhedsfaglige behandling med de sociale
indsatser, som er angivet i Serviceloven (38). Behandlingen tilbydes aktuelt på fem specifikke klinikker
fordelt på fire regioner og er ikke tilgængelig under hospitalsindlæggelse eller i Kriminalforsorgens regi.
I tilfælde af indlæggelse, ferie eller fængsling, kan patienter tilmeldt en af de fem heroinklinikker skifte
til traditionel substitutionsbehandling.
14
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3. Metode
Denne rapport blev udarbejdet fra juni 2024 til februar 2025. I løbet af denne periode fandt der
ændringer sted i bemanding og ledelse på klinikkerne, hvilket bør tages i betragtning i fortolkning af
data og resultater. Rapporten er baseret på flere datakilder og inkluderer registerdata, spørgeskemaer
til personale, kvalitative interviews med ledere, medarbejdere og patienter samt gennemgang af
litteratur på området. Hver af disse kilder beskrives yderligere nedenfor.
3.1 Registerdata
Analyserne i afsnit 5 blev udført af Sundhedsdatastyrelsen (SDS) baseret på data fra flere danske
administrative registre: Sundhedsstyrelsens database for injicerbar heroin og metadon (IHM), Register
over Stofmisbrugere i Behandling (SIB), Det Centrale Personregister (CPR), Dødsårsagsregisteret (DAR)
og Landspatientregisteret (LPR).
Under hele databehandlingen blev alle data sikkert opbevaret på en fjernserver hos SDS. Registrene
blev sammenkoblet ved brug af personnumre som en unik nøgle og behandlet i SAS Enterprise Guide.
SDS arbejder for at sikre bedre sundhed ved brug af data og ved at skabe digital sammenhæng i
sundhedssektoren. For at opnå dette leverer SDS sundhedsstatistikker og analyser af sygdomsmønstre,
dødsårsager, medicin og aktivitet i sundhedssektoren m.m. og overvåger og følger op på politiske mål
og aftaler med hensyn til kvalitet og effektivitet i sundhed samt støtter generel politisk
beslutningstagen. Desuden udvikler, vedligeholder og udstiller SDS også klassifikationer og
terminologier, som relaterer til operationalisering og fortolkning af data.
SDS’ rolle i evalueringen af den danske
behandling med lægeordineret heroin har været at udarbejde
de registerbaserede analyser. Analyserne er udarbejdet med udgangspunkt i ønsker fremsat af SERAF.
Der har løbende været et tæt samarbejde mellem SDS og SERAF, hvor SDS, udover at udarbejde
analyserne, dvs. kodning, samstilling af datasæt og udarbejdelse af tabeller, har bidraget til at
kvalificere data og tolkning af analyserne.
Analyserne er lavet med udgangspunkt i patienter registreret i behandlingsregisteret IHM. Alle
behandlinger med injicerbar DAM og metadon skal indberettes til SDS. På baggrund af
indberetningerne danner SDS IHM-registret. Registeret indeholder oplysninger om behandlingen,
stofmisbrug, risikoadfærd, forekomst af misbrugsrelaterede fysiske og psykiske sygdomme,
selvvurderet helbredsopfattelse samt data om social belastning og kriminalitet. Formålet med IHM-
registret er at danne grundlaget for at gennemføre en individuel såvel som en overordnet evaluering
af behandlingsformen, herunder løbende monitorering og evaluering af behandlingens effekt. I
analyserne af tidligere behandlingsindsats er IHM-registret sammenkørt med data i SIB. SIB indeholder
oplysninger om personer i Danmark, der er i behandling for stofmisbrug. Registeret er oprettet af SDS
på baggrund af data fra Danmarks Statistik og indeholder informationer om blandt andet stofindtag,
behandlingsforløb og behandlingsudbytte. Registeret går i sin nuværende form tilbage til 1996.
Kommuner og læger har jf. lovgivningen pligt til at indberette data til SIB.
15
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0016.png
I analyserne af sygelighed og dødelighed blandt patienter, som er eller har været indskrevet i
behandling med lægeordineret heroin, er IHM-registret sammenkørt med hhv. LPR og DAR. LPR
indeholder information om hver gang en person har været i kontakt med det danske sygehusvæsen. I
forbindelse med fx undersøgelser eller behandlinger indberetter sygehusene en række oplysninger.
Alle disse oplysninger samles som data i LPR, der administreres af SDS. Oplysningerne kan eksempelvis
beskrive, hvornår og hvor patienten er blevet indlagt, eller kan beskrive patientens diagnoser,
undersøgelser, behandlinger, operationer m.m. DAR indeholder informationer om alle dødsfald i
Danmark. Når en person dør i Danmark, foretager en læge ligsyn og udfylder en dødsattest, som
rummer en række oplysninger om dødsfaldet. Disse oplysninger indberettes til SDS og danner basis for
DAR. Dødsårsagerne er de centrale data i registeret, men det indeholder også andre oplysninger som
fx dødsdato, dødssted, oplysninger om eventuel obduktion og bopælskommune.
Da alle registrene opdateres løbende og også tilbage i tid, har de to forskellige datakørselstidspunkter
(hhv. 28. august og 19. september) for nogle af tabellerne betydet, at nogle af de angivne totaler
afviger en smule på tværs af tabellerne.
3.2 Spørgeskemaer til personale
To elektroniske spørgeskemaer til personale blev udviklet og udsendt til de fem klinikker via e-mail.
Spørgeskemaerne blev sendt efter et forudgående personligt møde, hvor forskerne besøgte den
enkelte klinik for at beskrive målsætninger og omfang af evalueringen, herunder hvordan personalets
besvarelser ville blive brugt. Alt personale blev informeret om dataindsamlingsprocessen, herunder
målsætninger for og omfang af projektet. Personalet blev også informeret om, hvordan deres svar ville
blive opbevaret og anvendt, at det var frivilligt og anonymt at deltage. Samtykke blev indhentet fra det
deltagende personale. Personalet blev også informeret om, at spørgeskemaerne ikke registrerede
navne eller forsknings-ID, og at det derfor ikke var muligt at trække deres besvarelser tilbage. Svar fra
undersøgelserne blev opbevaret elektronisk i den sikrede dataløsning (TSD) ved Universitetet i Oslo.
De eneste personer med adgang til svarene var medlemmerne i projektgruppen.
Spørgeskemaer til klinikkerne:
Spørgeskemaer blev sendt til ledelsen på alle fem klinikker, som blev bedt om at udfylde og afslutte
spørgeskemaet i løbet af 10 dage. Spørgeskemaet bestod af flere sektioner, herunder information om
klinikken, personalesammensætning, indsatser leveret af klinikken og specifikke procedurer.
Spørgeskemaet omfattede 53 emner og inkluderede både multiple choice og besvarelser i fritekst.
Spørgeskemaet i sin helhed er inkluderet som
Appendiks 1.
Alle ledere på fem klinikker besvarede
skemaet.
Spørgeskema om retningslinjer:
Spørgeskemaer om retningslinjer blev sendt til ledelsen på alle fem klinikker, som blev bedt om
efterfølgende at sende det til alt personale på den respektive klinik til udfyldelse inden for 5 uger.
Spørgeskemaet bestod af alle 14 sektioner af de eksisterende retningslinjer for behandling med
lægeordineret heroin og spurgte personalet om retningslinjerne ifølge deres mening var opdaterede,
hvilken nytte de gjorde og hvordan de kunne forbedres. Spørgsmål, som personalet fandt irrelevante
for deres specifikke arbejdsområde, kunne springes over. Spørgeskemaet i sin helhed er inkluderet
16
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0017.png
som
Appendiks 2.
Der blev modtaget 52 spørgeskemabesvarelser fra de forskellige personalegrupper
på de fem klinikker.
3.3 Kvalitative interviews
Rekruttering
Center for Rusmiddelforskning modtog opdraget vedrørende den kvalitative delevaluering i start juni,
og kontaktede de relevante ledere på klinikkerne medio juni 2024 ved at sende en mail med en kort
beskrivelse af delprojektet. Lederne blev derudover bedt om at deltage i et individuelt interview og
støtte planlægning af datoer for gruppeinterview med det sundhedsfaglige og socialfaglige personale
samt indskrevne patienter på de respektive klinikker. De første besøg på den enkelte klinik havde
således til formål at gennemføre leder- og medarbejderinterview, samt skabe kontakt til et bredt
udsnit af indskrevne patienter for at sikre variation i patienternes livssituation, belastningsniveau og
oplevelser med behandling med lægeordineret heroin. De efterfølgende besøg på den enkelte klinik
havde til formål at interviewe indskrevne patienter og foretage en eventuel opsamling med personale.
Dataindsamling blev afsluttet august 2024, da det oprindelige opdrag var at udfærdige delrapporten i
september 2024. Dette blev dog udskudt, hvilket muliggjorde et interview med den konstituerede
leder på Valmuen, København i november 2024, som følge af den tidligere leders afgang. Formålet var
at danne et overblik over ændringer på klinikken som følge af lederskiftet, som der skulle tages højde
for i analysen.
Tak til Sidsel Schrøder videnskabelig assistent på CRF, Katrine Sønderkjær Vium (praktikant), Anna Leth
Larsen (studentermedhjælp på CRF) som bidrog i indsamling af data.
Dataindsamling
Alle interview blev udført af ansatte på CRF. Samtalerne blev lydoptaget til den videre analyse og gemt
på en sikker server på Aarhus Universitet efter de foreskrevne GDPR-regler.
Interview med ledere og indskrevne patienter foregik som individuelle interview og varede mellem 45-
90 minutter. Interview med personale foregik som gruppeinterview og varede omkring 1,5 time. Af
praktiske årsager foregik interview med lederne både online og på klinikkerne. Individuelle interview
med personale blev fravalgt, dels fordi det ville være mere tidskrævende, dels fordi gruppeinterview
gav mulighed for en udveksling på tværs af fagligheder og arbejdsopgaver, herunder mulighed for at
kommentere og spørge ind til hinandens udsagn, og derved uddybe temaer i interviewguiden og give
plads til nye relevante temaer. Interview med personale og indskrevne patienter foregik lokalt på
klinikkerne, der forinden var blevet bedt om at stille et lokale til rådighed, hvor de planlagte interview
kunne foregå uden forstyrrelser.
Fokus for interview
Formålet med interviewene var at undersøge erfaringer og tilfredshed med behandling med
lægeordineret heroin, herunder 1) generelle problemer med visitation til behandling, 2) andre
barrierer for tilgang, 3) oplevelser af de gældende retningslinjer på området, 4) karakteristika for
frafald og fastholdelse i behandling, 5) personalets uddannelsesbaggrund, kompetencer og andre
17
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
personaleforhold, samt 6) potentiale for udvikling af den fremtidige behandling med lægeordineret
heroin.
Interviewguides og temaer
Der blev udviklet to interviewguides til hhv. ledere/personale og indskrevne patienter. Begge guides
indhentede først nogle få baggrundsoplysninger. Resten af interviewet var opbygget som et semi-
struktureret interview og tog afsæt i temaer, som i vid udstrækning var ens på tværs af de to
interviewguides, med plads til, at nye temaer kunne opstå og udfoldes (39). Hvert tema involverede
støttespørgsmål, som blev anvendt til at forklare det enkelte tema og støtte fokus for dataindsamling.
•
Tema 1. Tiden op til indskrivning i behandling med lægeordineret heroin: 1) Livssituation, 2)
Baggrund for overvejelser om behandling, 3) Henvisning, visitation og indskrivning.
De efterfølgende temaer involverede forskellige aspekter af selve behandlingen. For at stimulere og
øge fokus for samtalen, blev informanterne ved hvert tema bedt om at vurdere, hvordan behandlingen
placerede sig ift. at møde patienternes behov på en skala fra 1 til 10 (1=virkelig dårlig og 10=virkelig
god). Efter at have nævnt et tal, blev informanterne bedt om at beskrive, hvorfor de valgte dette tal
(hvad der trak tallet op og hvad der trak tallet ned), samt hvad der skulle til for at hæve tallet (mulighed
for potentielle forandringer). Vurderingerne blev således ikke anvendt til en egentlig evaluering af den
enkelte klinik eller til at evaluere på tværs af klinikker. Af samme grund inddrages vurderingerne kun,
hvor det er skønnet relevant ift. at vise variation i informanternes oplevelser af centrale områder i
behandlingen. Særligt meget belastede patienter ville ikke, eller var ikke i stand til, at komme med en
vurdering. Alle informanters fortællinger er dog inddraget i analysen, for at sikre bredden i oplevelser
af behandling med lægeordineret heroin
•
•
Tema 2. Overordnede rammer for behandling (fx åbningstider, geografisk afstand/transport,
stemning på stedet, regler og sanktioner).
Tema 3. Sundhedsfaglig behandling (fx doser og indtag, anden substitutionsmedicin, ’ordning
om hjemtag af medicin’, åbenhed og dialog om stofbrug, udredning og hjælp til somatisk og
psyke).
Tema 4. Socialfaglig behandling (fx henvisning til andre tilbud, sociale ydelser og samarbejde
med relevante tilbud uden for behandling med lægeordineret heroin.
Tema 5. Personalets betydning for kvaliteten af behandling (fx sammenhæng mellem
problemer og tiltag, grad af støtte og hjælp, indflydelse på eget behandlingsforløb,
kompetencer og ressourcer ift. at møde patienternes behov, tilgængelighed og opsøgende
indsats, aktiviteter og afslag på patienternes ønsker).
•
•
Særlige fokuspunkter
I interview med indskrevne patienter blev det prioriteret at spørge til:
•
•
Drømme/mål for indskrivning i behandling med lægeordineret heroin ved opstart og på
tidspunkt for interview.
Langsigtede mål for indskrivning i behandling med lægeordineret heroin.
I interview med personale og ledere blev det prioriteret at spørge til:
18
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0019.png
•
Faktorer der indvirker på indskrivning i behandling med lægeordineret heroin (fx
inklusionskriterier, kendskab til behandlingen, procedurer for henvisning, ændringer i
målgruppe).
Ønsker til behandling med lægeordineret heroin
Alle interview afsluttede med mulighed for at komme med tre ønsker til forbedringer af behandling
med lægeordineret heroin i Danmark. Disse kunne både være rettet mod lokale forhold og mod
generelle forhold i behandlingen.
Analyse
I analysen af data blev der anvendt en systematisk tekstkondensering, hvor de definerede temaer
gradvist blev mere udviklede og klart definerede (40). Metoden er velegnet til at foretage en deskriptiv
analyse, som er så tekstnært som mulig. Der blev foretaget en systematisk tekstkondensering, som
foregik i fire trin med sigte på at: 1) Danne et helhedsindtryk af temaer inden for hver målgruppe på
den enkelte klinik; 2) Danne et helhedsindtryk af temaer for hver målgruppe på tværs af
behandlingsklinikker, 3) Identificere overordnede temaer på tværs af alle målgrupper, og 4)
Sammenfatte betydningen i overordnede tematiske beskrivelser.
Analysen og resultater er lavet af Birgitte Thylstrup med sparring fra Sidsel Schrøder, mens Christian
Tjagvad har revideret og skærpet den endelige udgave.
3.4 Litteraturgennemgang
For at undersøge den eksisterende litteratur omkring lægeordineret heroin med hjemtag af medicinen
udførte vi en omfattende søgning ved hjælp af Web of Science-platformen i juli 2024.
Søgningsstrategien involverede søgning på termer som "heroin-assisted treatment" og dets variationer
("diacetylmorphin”, "HAT," "DAM", "
injectable opioid agonist treatment" og "iOAT") sammen med
nøgleordene ”take-home” eller ”not supervised”. Den udvalgte litteratur fra denne søgning blev
undersøgt og gennemgået for at identificere relevant materiale. Derudover supplerede vi vores
søgning ved at udforske grå litteraturkilder, herunder regeringsrapporter.
3.5 Etisk godkendelse
Godkendelse af spørgeskemaer til personale blev modtaget fra Norwegian Agency for Shared Services
in Education and Research (Sikt) (Reference nummer 809198, 27.06.2024).
Det kvalitative delprojekt er godkendt af Datatilsynet og overholder den europæiske GDPR. Deltagere
blev mundtligt informeret om formål med undersøgelsen og udfyldte et informeret samtykke, baseret
på de gældende regler for samtykke på Aarhus Universitet (se behandling af personoplysninger i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a) og artikel 9, stk. 2, litra
a), samt mulighed for at trække sig fra undersøgelsen og ikke blive genkendt i materialet. I
overensstemmelse med de gældende regler blev det understreget, at deltagelse var frivillig, at
deltagerne til enhver tid kunne trække deres samtykke tilbage, at data blev gemt på en sikker server
på Aarhus Universitet og efter Datatilsynets retningslinjer. Derudover blev deltagerne informeret om,
19
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
at personoplysninger ikke blev delt med nogen ud over forskergruppen, og at det kun var personer
med tilknytning til det forskningsmæssige arbejde, der ville få adgang til interviewet. Endelig blev
deltagerne informeret om, at interviews kunne blive transskriberet, analyseret og formidlet bredt. Det
blev understreget, at alle deltagere ville blive pseudoanonymiseret, og at der ville blive anvendt andre
navne, samt at alder, steder mm. ville blive sløret, så de ikke kunne genkendes. Lederne blev i deres
version af samtykke varslet om, at det ikke ville være muligt for dem at optræde som anonyme i samme
grad.
20
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
4. Behandlingsorganisation
De fem klinikker havde både ligheder og forskelle i organiseringen af behandling og drift. Dette afsnit
beskriver behandlingsorganisationen i klinikkerne, herunder: 1) Placering og omgivelser; 2)
Patientkapacitet; 3) Henvisningsprocedurer; 4) Åbningstider; 5) Patienttilgængelighed; 6) Personale;
7) Tilbudte indsatser; 8) Kliniske procedurer; 9) Medicinering; 10) Sikkerhed og 11) Afslutning og fortsat
behandling. I dette afsnit angives det i parentes efter de forskellige udtalelser, hvilken klinik der har
udtalt sig.
Oplysningerne i dette afsnit stammer fra data fra spørgeskemaer sendt til ledelsen juni-juli 2024.
4.1 Placering og omgivelser
Der er fem klinikker med behandling med lægeordineret heroin: Valmuen, KABS Hvidovre, Odense,
Aarhus og Esbjerg. De fem klinikker er beliggende i forskellige kommuner (København, Rødovre,
Odense, Aarhus og Esbjerg), hvor to klinikker (Valmuen i Københavns kommune og KABS Hvidovre) er
placeret i hovedstadsområdet.
Klinikkerne er placeret enten direkte ved eller i nærheden af traditionel substitutionsbehandling. Fire
klinikker er tilknyttet klinikker med traditionel substitutionsbehandling (KABS Hvidovre, Odense,
Aarhus og Esbjerg) og ligger inden for 100 meter fra dem. Fire klinikker deler personale på forskellige
niveauer med klinikker med traditionel substitutionsbehandling (KABS Hvidovre, Odense, Esbjerg og
Aarhus), herunder ledelse eller personale. Valmuen er derimod en selvstændig klinik, som ikke er
geografisk forbundet til traditionel substitutionsbehandling. Alle klinikker rapporterer at være
beliggende i et byområde.
4.2 Patientkapacitet
Klinikkerne er forskellige, når det kommer til antallet af aktuelt indskrevne patienter og den oplyste
maksimale kapacitet. Ifølge klinikledere pr. juli 2024 varierer det aktuelle antal patienter fra 18
(Esbjerg) til 73 (Odense). I Esbjerg har antallet af patienter gennemsnitligt ligget på 22 over de seneste
12 måneder. Den højeste oplyste maksimale patientkapacitet er i Odense (84 patienter), mens den
laveste er i Esbjerg (30). Klinikkerne rapporterer, at deres minimumsantal ligger mellem 15 og 20
patienter (Figur 4.1). Ingen af klinikkerne rapporterer at have patienter på venteliste.
21
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0022.png
Figur 4.1. Kapacitet og aktuelle antal patienter pr. klinik oplyst af klinikkerne pr. juli 2024.
100
80
60
40
20
20
0
Valmuen
Hvidovre
Odense
20
47
75
73
43
28
25
20
15
Aarhus
26
18
20
Esbjerg
30
84
4.3 Henvisningsprocedurer
Alle klinikker overholder de kommunale og lovgivningsmæssige retningslinjer for henvisninger, men
med forskelle. I overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9507 bliver patienter
henvist til klinikken af den kommunalt ansatte læge, der håndterer traditionel substitutionsbehandling
(Sundhedsministeriet, 2013). Henvisningerne vurderes derefter af et visitationsudvalg, som omfatter
den læge, der er ansvarlig for behandlingen med lægeordineret heroin, men kan også involvere andet
personale.
De fleste klinikker oplyser, at de opererer med et velfungerende internt henvisningssystem fra den
traditionelle substitutionsbehandling, hvilket typisk resulterer i, at der ingen ventetid er. Dog
fremhæver en klinik (KABS Hvidovre), at der er tale om en kompleks proces.
Alle klinikker opfordrer til, at alle interesserede i behandling med lægeordineret heroin skal kontakte
klinikken direkte for specifik vejledning og information om mulig henvisning til behandling.
Henvisning
til behandling skal foregå efter konkret vurdering af den kommunalt ansatte læge, der er ansvarlig for
patientens substitutionsbehandling, og
praktisering af selvhenvender-princippet er derfor ikke muligt.
4.4 Åbningstider
Klinikkerne har til en vis grad forskellige åbningstider. Alle klinikkerne er åbne for patienter 365 dage
om året, typisk fra kl. 8 eller 8.30 om morgenen til 17.30 eller 18 om aftenen (nogle har kortere
åbningstid), med specifikke timer afsat til udlevering af DAM. Dog tilbyder nogle klinikker mulighed
for, at patienter kan forblive længere på klinikken. Nogle klinikker tilbyder formiddags- og
eftermiddagssessioner såsom at have åbent fra omkring kl. 8 til 12 og 14 til 17, og nogle har specifikke
tidspunkter for indtag og observation.
22
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0023.png
4.5 Patienttilgængelighed
Overordnet set rapporterer klinikkerne, at deres placering er let tilgængelig for patienterne. Tre af
klinikkerne beskriver deres placering og tilgængelighed som ‘meget let’ at nå frem til
(Odense, Aarhus,
Esbjerg), mens de to andre klinikker
vurderer placering og tilgængelighed som ‘let’
(Valmuen, KABS
Hvidovre). På fire af klinikkerne benytter de fleste patienter sig af offentlig transport til at nå frem,
med estimerede rejsetider på mellem 21 og 45 minutter. I Aarhus ankommer de fleste patienter til
fods, hvilket gennemsnitligt tager mindre end 20 minutter (se
dog også 7.1).
Klinikkerne anses for at være tilgængelige for personer med mobilitetsudfordringer, og imødekommer
behovene hos dem, der bruger kørestole, stokke eller har smerter og gangbesvær. De tilbyder
elevatorer, elektroniske døråbnere, ramper og brede gange og døre uden dørtrin for at sikre let adgang
for alle patienter. Perspektiver på klinikkernes tilgængelighed ses i afsnit
7.3.1.
4.6 Personale
Stillinger
Alle klinikkerne har ansat tværfaglige teams, og personalet på klinikkerne omfatter sygeplejersker,
læger, socialfagligt personale, administrativt personale og andre. Der ses uddybende information om
bemanding i klinikkerne i afsnit
7.4 og 7.5.
For flere af klinikkerne gælder det, at personalet udover at
varetage lægelig heroinbehandling også varetager traditionel substitutionsbehandling. Derudover kan
der være tilknyttet tilkaldevikarer med varierende arbejdstider, samt tilknyttet personale fra eksterne
leverandører til at varetage dele af driften. Opgørelsen af personalet, herunder især sammenligning af
de forskellige klinikker, bør ses med dette betydelige forbehold.
På undersøgelsestidspunktet beskæftigede klinikken i København (Valmuen) otte fuldtids
socialpædagoger. To af sygeplejerskerne fungerer som klinikledere og håndterer administrative
opgaver, budgetstyring og personaleansvar, og begge styrer basale driftsfunktioner på klinikken. Mens
klinikken ikke har en fuldtids socialrådgiver og en intern psykolog, er der tilknyttet en ekstern psykolog,
som er tilgængelig én dag om ugen. Udover den faste læge støttes klinikken af en intern
tilkaldeordning bestående af læger, der er involveret i den traditionelle substitutionsbehandling. Disse
læger yder dækning uden for arbejdstid og reagerer inden for 30 minutter.
Bemandingen på de fem klinikker varierede og spændte over det, der svarede til 6-30 fuldtidsstillinger
(Tabel 4.1).
Denne variation kan forklares med personalemæssig overlapning fra nærliggende klinikker
med traditionel substitutionsbehandling samt estimeret maksimal kapacitet og aktuelt antal
indskrevne patienter. På alle klinikkerne udgør sygeplejersker størstedelen af bemandingen.
Bemanding indenfor hver stilling og klinik er vist i
Tabel 4.1.
23
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0024.png
Tabel 4.1. Bemanding og faggrupper på klinikker omregnet til fuldtidsstillinger per juli 2024
Kliniknavn
Valmuen
KABS
Hvidovre
Odense
Aarhus
Esbjerg
Total
21,00
29,67
21,00
6,00
9,00
Sygeplejersker
12
9
18
6
6
Læger
1,0
2,8
3,0
4,0
1,4
Psykologer
-
1
-
-
-
Socialfagligt
personale
-
4,0
-
-
0,5
Administrativt
personale
-
1,0
1,0
1,0
0,5
Andet
personale
-
12,6
3,0
1,0
0,5
Udskiftning i personale
Med hensyn til nye ansatte er der i de sidste seks måneder i gennemsnit begyndt tre nye medarbejdere
på klinikkerne (fra én til otte). En klinik beskriver den personalemæssige udskiftning som 'lav' (Aarhus),
tre som 'mellem' (Valmuen, KABS Hvidovre, Esbjerg) og én som 'høj' (Odense). I løbet af de seneste to
år har mellem 2 og 16 personer sagt op fra deres stillinger, med et gennemsnit på 8,6 om året. Nogle
klinikker rapporterer om udfordringer med at finde kvalificeret personale, og alle klinikker rapporterer
om behovet for yderligere træning af personale (se også afsnit 7,4 og 7.5).
Siden spørgeskemaerne blev besvaret i juli 2024, har der været flere organisatoriske ændringer på
klinikkerne, herunder ændring i ledelsen på Valmuen.
Træning af personale
Personalet modtager Sundhedsstyrelsens anbefalede oplæring til behandling med lægeordineret
heroin/fælles fagligt grundlag for stofbehandling (KBS SUB), men alle klinikker rapporterer om behov
for yderligere løbende træning og faglig udvikling. Personalet ønsker specifikt mere inden for
områderne:
•
•
•
•
•
•
Nødberedskab: Udvidet førstehjælp, brand og evakueringstræning.
Kliniske procedurer: Sårpleje, opioid scoring.
Medicinsk viden: Farmakologi, psykiatri.
Viden om stofbrug: Generel sundhedsfaglig stofmisbrugsbehandling, infektionssygdomme,
fagspecifik specialuddannelse.
Mental velvære: Professionelle terapeutiske metoder, mindfulness-praksis, akupunktur.
Operative kompetencer: Dokumentationspraksis, konflikthåndtering, forebyggelse af stress og
håndtering af arbejdsbyrde.
Både klinikken Valmuen og klinikken i Odense finder, at træning af personale er særdeles ressource-
og tidskrævende. Især for sundhedsfagligt personale tager det typisk cirka en måned, før nyt personale
kan håndtere opgaver selvstændigt, og omkring tre måneder at blive fuldt kompetente.
Konflikthåndtering og stressforebyggelse udgør væsentlige aspekter af daglige arbejdsopgaver
(Aarhus).
24
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0025.png
4.7 Tilbudte indsatser
I denne del beskrives nogle af de centrale indsatser, som belyses gennem spørgeskemaet, og som
knytter sig op til det helhedsorienterede sigte, som er udgangspunkt for behandling med
lægeordineret heroin. Det skal dog understreges, at der ikke er tale om en fyldestgørende dækning for
den enkelte klinik, da angivelser af indsatserne
i spørgeskemaerne ofte var tilføjet som “fri tekst”.
Sundhedsindsatser
De fem klinikker tilbyder et omfattende udvalg af somatiske indsatser. Hepatitis C-behandling og
sårpleje er tilgængelige på fire klinikker. Behandling med psykiatrisk medicin tilbydes på fire klinikker,
mens behandling af luftvejsinfektioner tilbydes på tre. Kun én klinik tilbyder alle de somatiske
indsatser, der er angivet her. Rådgivning om mental sundhed foregår på to klinikkerne via en
henvisning til eksternt tilbud, men de øvrige tre har det som tilbud på klinikken.
Alle fem klinikker henviser til, eller samarbejder med, andre relevante sundhedsindsatser, så som
tandpleje, som kan fås enten direkte gennem en tandlæge eller via kommunal tandpleje. Derudover
henvises patienter til praktiserende læger i forbindelse med almen helbredsmæssige behov, og til
hospitaler ved behov for akut behandling eller specialiseret pleje, f.eks. psykiatri
og
infektionsmedicinsk ambulatorium (HCV-behandling). Nogle af klinikkerne faciliterer også kontakt til
andre typer specialister, f.eks. optikere og smertebehandling. Hvis der ikke kan opnås samarbejde med
det bredere sundhedssystem inden for en rimelig periode, kan den ansvarlige læge på klinikken
foretage indledende diagnostik og behandling.
Sociale indsatser
Klinikkerne rapporterer, at de i varierende grad hjælper patienter med at få adgang til velfærdsydelser,
så som hjælp til bolig, familieforhold og sociale ydelser. Uanset om det sker gennem internt personale
som f.eks. socialrådgivere eller via eksterne kommunale sagsbehandlere, hjælper klinikkerne med at
forbinde patienter til forskellige velfærdsydelser. Valmuen rapporterer, at de samarbejder med alle
relevante parter, herunder koordinerer, vejleder og henviser patienter til relevante indsatser (fx
Kriminalforsorgen, borgerservice, gældsrådgivning, hjemmevejledere, støttepersoner, herberger,
familie-rådgivningscentre osv.) samt
NGO’er.
Yderligere indsatser
Alle klinikker tilbyder dagligt drikkevarer og mad på stedet. Drikkevarer udgør fx vand, kaffe, te, juice
og mælk. Til morgenmad serverer alle klinikker (undtagen en, som tilbyder morgenmad fire gange om
ugen) frugt, grøntsager, brød, sandwiches, mejeriprodukter og madpakker. Én gang om måneden
tilbyder en af klinikkerne brunch, mens en anden tilbyder en varm frokost. Én af klinikkerne vil fra
oktober 2024 begynde et samarbejde med en NGO om at modtage 35 middagsserveringer dagligt .
Alle klinikker tilbyder andre indsatser rettet mod skadesreduktion, når en patient anmoder om det,
hvilket inkluderer oplæring i at håndtere stoffer, træning i at forebygge overdoser,
naloxonundervisning, hjertemassage og genoplivning. Der findes gratis injektionssæt, rene
nåle/sprøjter, naloxon og andre produkter. Derudover tilbyder klinikkerne undervisning i hygiejne og
injektionsteknik samt støtte til rygeafvænning. Der tilbydes også gratis prævention (f.eks. kondomer,
præventionssprøjte og -implantat) samt screening for HIV og hepatitis ved brug af DBS-tests.
25
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0026.png
Derudover tilbyder nogle klinikker adgang til computer, brusebad, vaskefaciliteter, tøj,
hygiejneprodukter og adgang til fysisk træning eller et lokalt fitnesscenter. Valmuen tilbyder yderligere
faciliteter, herunder bl.a. et hvile-sove-område, køkken og mødelokale.
4.8 Kliniske procedurer
Procedurer for vurdering og monitorering af patienten
Procedure for vurdering af patienten før administration af DAM
Før der udleveres medicin, gennemfører klinikkerne en grundig vurdering af patientens tilstand
–
af
sikkerhedsmæssige årsager sker det ofte i et særligt lokale. Patienter vurderes på basis af deres
opioidscore, deres fysiske og psykiske tilstand samt mulig påvirkning af stoffer/medicin.
Opioidscore er baseret på Opioid-Induced Sedation Scale (OSS). Dette værktøj vurderer øjenrespons,
motoriske færdigheder og bevidsthedsniveau og varierer fra én (upåvirket) til seks (komatøs).
Patienter skal score én eller lavere for at være berettiget til at modtage deres DAM-medicin. Hvis
scoren overstiger én, drøftes sagen med lægen, og patienten kan blive yderligere undersøgt [Esbjerg].
Patienterne bliver spurgt om stof- eller medicinindtag før ankomst til klinikken, og personalet vurderer,
om de ser ud til at være påvirkede. I nogle klinikker gennemgår alle patienter en alkoholtest for at måle
alkoholniveauet. Hvis der detekteres alkohol (over 0,00), bedes de om at komme igen, når niveauet er
faldet. I andre klinikker testes kun patienter med alkoholproblemer eller dem, der viser tegn på
alkoholbrug (lugt, information om nyligt alkoholindtag).
Personalet udfører kliniske vurderinger, herunder anamnese og sikkerhedsevalueringer. Eventuelle
sager, der kræver yderligere undersøgelse, drøftes med den vagthavende læge for at bestemme den
passende fremgangsmåde i den lægelige behandling.
Ustabilt fremmøde tages også med i
vurderingen.
Procedure for vurdering af patienten efter administration af DAM
Efter administration af DAM i behandlingen følger klinikkerne fastlagte opfølgningsprocedurer for at
sikre patientsikkerhed og korrekt overvågning. Opioidscore, den generelle fysiske og psykiske tilstand
samt påvirkning fra stofbrug vurderes, og alle observationer og behandlingsforløb registreres i score-
skemaet og lægejournalen.
Patienter, der anvender injektion, observeres i 20 minutter efter injektionen. Hvis opioidscoren
overstiger to, fortsætter observationen, indtil scoren falder til to eller derunder. For opsplittede doser
observeres patienterne i 20 minutter efter hver administration, i alt 40 minutter. Under den
indledende fase af behandling med peroral DAM observeres patienterne i 60 minutter pr. indtagelse,
indtil de stabiliseres på en fuld 24-timers dosis. Når de er stabiliseret, er der ingen observationstid,
medmindre det anses specielt nødvendigt. Når doseringerne øges, øges overvågningstiden.
Ved enhver opioidscore, der når fire, eller forbliver på tre i mere end 20 minutter, bliver lægen
orienteret. Saturationsmålinger af ilt (SpO2) udføres ved alle opioidscorer over tre og ved tegn på
åndedrætsbesvær såsom nedsat respirationsrate eller cyanose. Der er specifikke procedurer for at
håndtere kritiske SpO2-målinger og potentiel iltbehandling.
26
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0027.png
Hvis en patients DAM-dosis kræver justering, kan den reduceres eller deles op efter konsultation med
lægen.
Procedure til håndtering af fravær eller ustabil deltagelse
Klinikkerne har etableret en detaljeret procedure for håndtering af patienter, der er udeblevet fra flere
medicinudleveringer. Hver manglet udlevering dokumenteres omhyggeligt, og gentagne fravær
resulterer ofte i en reduktion eller ændring af patientens ordination. Klinikken tager kontakt til
patienten via telefon og gennemgår situationen under det næste besøg med fokus på at forstå deres
omstændigheder. Dette kan føre til dosisreduktioner eller et skift til metadon, hvis det anses for
passende sikkerhedsmæssigt.
4.9 Medicinering
Administrationen af DAM
Alle klinikker tilbyder både peroral og injicerbar DAM. Der er forskelle på de enkelte klinikkers regler
angående injektion i hals og lyske.
På tværs af de fem klinikker er der variation i den måde, DAM administreres på. Dog er injicerbar DAM
den primært anvendte metode på alle klinikker (70 % -93 %). De fleste patienter, der injicerer, gør det
intravenøst. Dog er der tiltagende flere patienter, der overgår til intramuskulær injektion pga. ødelagt
venenet. Peroral DAM er mindre anvendt (0 % -29 %). Brug af både peroral og injicerbar DAM er ikke
almindeligt.
Dosering af DAM
Patienters daglige doser af DAM varierer inden for de enkelte klinikker og på tværs af klinikker. På
grund af den forskellige optagelsesgrad i de forskellige anvendelsesmåder (peroral, intravenøs (IV),
intramuskulær (IM)) anvendes forskellige doseringer. Hver person modtager en individuel dosis, der
løbende bliver vurderet, og størrelsen varierer mellem 30 og 1800 mg inden for en 24-timers periode.
Medicindækning om natten
Metadon anvendes i de fem klinikker både til natdækning og tag-med-hjem-dosis. Peroral morfin med
moderat frigivelse (Contalgin/Malfin 12-timer) bruges mere ved hjemtag af dosis, end den udskrives
til natten, mens den langtidsvirkende version (Contalgin Uno 24-timer) anvendes ligeligt til begge
formål i tre klinikker. En klinik (Aarhus) tilbyder kun metadon. I én klinik (Valmuen) udskrives
Malfin/Contalgin til de patienter, der ikke kan tåle metadon. Det skal tilføjes, at ordination af peroral
morfin på klinikkerne er off-label.
Blandt de fem klinikker var der betydelig variation i de daglige doseringer af natdækkende medicin
(Tabel
4.2).
Derudover var der indenfor de enkelte klinikker en bred variation i dosering, med
betydelige forskelle mellem minimums- og maksimumsdoseringer.
27
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0028.png
Tabel 4.2. Natdækkende medicin i de fem klinikker (daglig dose, min.-maks i mg)
Klinik
Peroral morfin langsom
frigivelse (Contalgin Uno 24-
hour)
Ikke tilgængelig
600-900 mg
30-900 mg
Missing
50-600 mg
Peroral morfin moderat frigivelse
(Contalgin/Malfin 12-hour)
300 – 1400 mg
700-820 mg
30-900 mg
Missing
30 – 60 mg
Peroral
Metadon
30-170 mg
35-200 mg
5-200 mg
20-135 mg
30-80 mg
Valmuen
KABS
Hvidovre
Odense
Aarhus
Esbjerg
Anden medicin
Udover DAM kan den behandlende læge også ordinere et bredt udvalg af andre typer medicin.
Figur
4.2
viser en liste over opgivne medicintyper og antallet af klinikker, der tilbyder dem. Den mest
almindeligt udskrevne type medicin er antibiotika, antipsykotika, anxiolytika og benzodiazepiner.
Nogle klinikker rapporterede om udskrivning af andre typer medicin, herunder afføringsmidler,
antihistaminer, medicin mod alkoholafhængighed, paracetamol, ibuprofen og forskellige vitaminer.
Kun to klinikker rapporterer at tilbyde hepatitis C-behandling eller udskriver antidepressiv medicin.
Ingen klinikker rapporterer at udskrive kolesterolsænkende eller blodtrykssænkende medicin. For de
forskellige medicintyper i figur 4.2 gælder det, at klinikkerne i nogle tilfælde kan administrere
medicinen for patienten, uden at de selv udskriver den, såfremt det vurderes, at patienten har
utilstrækkelig sundhedskompetence.
Figur 4.2. Andre typer medicin udskrevet på klinikkerne
Antibiotika
Antipsykotika
Angstdæmpende
Benzodiazepiner
Antidepressiva
Behandling af hepatitis C
Behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom
Kolesterol-sænkende
Antihypertensiva
Andet
0
1
2
3
4
5
28
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0029.png
4.10 Sikkerhed
Håndtering af overdosis
Generelt set er overdoser sjældne på klinikkerne. Klinikkerne anslår et varierende antal ikke-dødelige
overdoser de seneste 12 måneder. Af tilfælde, hvor der kun blevet givet supplerende ilt, rapporterer
Odense 1 og Valmuen 60. Procedurerne foreskriver, at der skal gives iltbehandling, når iltmætningen
er under 90, medmindre der er en specifik medicinsk indikation for en anden tilgang. En klinik (Esbjerg)
rapporterer 175 problematiske overdoser (1,3 %) ud af cirka 13.000 doser DAM i perioden 1. juli 2023
til 30. juni 2024, med ilt tilført i 33 tilfælde (0,25 %).
I de seneste 12 måneder var det i alle klinikker sjældent, at der var tilfælde med overdoser, hvor der
blev givet naloxon. I to klinikker (KABS Hvidovre og Esbjerg) var der ingen, men en af klinikkerne
tilkaldte en ambulance tre gange. I to klinikker (Valmuen og Aarhus) var der én overdosis hvert sted,
hvor der blev tilkaldt en ambulance. I én klinik (Odense) var der tre overdoser, og ambulancen blev
tilkaldt fire gange.
Når der forekommer en overdosis på klinikken, implementeres flere foranstaltninger baseret på de
underliggende årsager og situationens alvor. Som konsekvens kan doseringer blive opdelt eller
reduceret afhængigt af opioidscore eller SpO2-niveauer. Justeringer kan også omfatte skift til
metadon, morfin eller andre behandlinger om nødvendigt. Der føres samtaler med patienten for at
vurdere indtagelse af stoffer og den generelle tilstand.
Sikkerhed og forebyggelse af misbrug
Klinikkerne har nogle centrale procedurer omkring sikkerhed. En oversigt over rapporterede
sikkerhedsforanstaltninger er angivet i
Tabel 4.3.
Forberedelse, medicinkontrol samt overvåget indtag
er etableret for at undgå misbrug, distribution og videresalg af medicin. Derudover har klinikkerne også
implementeret andre metoder.
Alle regler og retningslinjer vedrørende brugen af medicin forklares til patienten under den indledende
afklaringssamtale og indskrivningsinterview. Denne information styrkes løbende efter behov eller på
anmodning fra patienter eller personale. Klinikkerne forbyder strengt udveksling af penge og
diskussioner om handel med ulovlige stoffer inden for klinikkens område.
Valmuen rapporterer, at efter specifikke vurderinger kan DAM-tabletter administreres i opslæmmet
form for at forhindre misbrug. I KABS Hvidovre gennemføres urinprøver efter behov for at sikre, at
patienterne tager den udskrevne medicin. I Esbjerg minimeres brugen af opioid- og benzodiazepin-
lægemidler til selvadministration. De fleste langtidsvirkende depottabletter med morfin overvåges og
administreres dagligt. For nogle patienter kan en del af deres metadon-dosis gives til
selvadministration, men dette foregår under tæt opfølgninge.
29
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0030.png
Tabel 4.3. Sikkerhedsforanstaltninger på klinikker med behandling med lægeordineret heroin
Screening,
forberedelse og
control
Patient-screening: Alle patienter gennemgår en daglig opioidscore før indtag,
inklusiv alkoholtest og i nogle klinikker desuden SAT.
Forberedelse: DAM bliver forberedt ud fra den angivne dosis, mærkes med
label (navn, CPR-nummer, medikament, dosis og dato) og kontrolleres i et
elektronisk journalsystem for at sikre, at alt er korrekt.
Kontrol af medicin: Alle udskrevne medikamenter bliver tjekket flere gange
(2-3 gange) af sundhedsfagligt personale før udlevering.
En klinik rapporterer brug af et IT-system, der blokerer udlevering, hvis
patienten ikke er blevet screenet (Odense).
Overvåget indtag
og administration
Overvåget indtag: Der er altid minimum to autoriserede sundhedsfaglige
medarbejdere til stede, når DAM indtages, med yderligere personale til
stede om nødvendigt.
Injektionsproceduren observeres af mindst en sundhedsfaglig medarbejder
for at sikre korrekt administration. Af hensyn til sikkerhed og effektivitet er
der en maksimumsgrænse for, hvor mange patienter, der kan blive
observeret samtidigt.
Medicinindtag til dækning af natten og af DAM-tabletter overvåges også.
Ansatte og
procedure
Sundhedsteam: Der er altid et minimum af sundhedsfaglige medarbejdere til
stede. I nogle klinikker er der også socialfaglige medarbejdere (Valmuen og
Odense). Mindst en medarbejder befinder sig i observationslokalet. Det er
altid en sundhedsfaglig medarbejder, der udfører overvågningen i de første
10 min. efter indtag, eller hvis patienten opnår en opioidscore > 2. Udover
dette kan ikke-sundhedsfagligt personale på nogle klinikker også udføre
overvågningen, f.eks. socialarbejdere (Valmuen).
Alle procedurer i forbindelse med administration af medicin samt omgang
med patienterne er veldokumenterede og kendt af personalet.
Opfølgning
Regelmæssige vurderinger: I overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens
retningslinjer modtager patienter halvårlig opfølgning hos en læge, og der
rapporteres til IHM.
Særlige behandlinger som eksempelvis med benzodiazepiner vurderes
månedligt .
30
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0031.png
4.11 Afslutning og fortsat behandling
Årsager til ufrivilligt ophør med behandling
Klinikkerne kan udskrive patienter mod deres vilje af flere årsager for derigennem at sikre både
personalets og andre patienters sikkerhed og trivsel. Alle klinikker rapporterer samme slags årsager til
udskrivelse, hvor den mest almindelige er gentagen udvisning af (ukontrollerbar) voldelig adfærd og
trusler. Derudover kan patienter udskrives for længerevarende fravær, som overskrider 7-14 dage,
samt uregelmæssigt fremmøde. Manglende overholdelse af regler for sikker injektion og af personalets
instruktioner er også en almindelig årsag. Andre adfærdsproblemer, der kan føre til udskrivelse,
inkluderer psykisk ustabilitet, sygdomme og påvirkning fra stofbrug.
Ved nogle af klinikkerne kan patienter, der udviser voldelig adfærd, tilbagevendende stofinduceret
psykose eller lignende tilstande, midlertidigt overføres til traditionel substitutionsbehandling i en
periode på nogle dage og op til et par uger. Når patienterne udskrives, planlægges en
opfølgningssamtale inden for tre måneder vedrørende genhenvisning, hvis patienten ønsker det.
Årsager til frivilligt ophør med behandling
Patienter kan frivilligt forlade behandlingen af flere grunde, ofte relateret til personlige
omstændigheder eller ønsker. De mest almindelige årsager inkluderer ønske om at skifte til traditionel
substitutionsbehandling samt flytning til anden kommune eller region. Derudover nødvendiggør nye
arbejds- eller uddannelsesmuligheder ofte ændringer i behandlingsplanerne.
Andre væsentlige årsager til frivillig udskrivning inkluderer afsoning af fængselsdom, overflytning til
behandling til døgnbehandlingsklinik samt indlæggelse på hospital.
Procedure for fortsat behandling på andre institutioner
Når patienter befinder sig på andre institutioner som eksempelvis hospital eller fængsel, hjælper
klinikkens læge og personale med at konvertere deres DAM-behandling til traditionel
substitutionsbehandling (med f.eks. metadon eller depotmorfin). Denne konverteringsplan
dokumenteres i Fælles Medicinkort (FMK), hvor der i systemet er adgang for andre
sundhedsmyndigheder. Klinikken sikrer løbende kommunikation med både patienten og institutionen
for at overvåge behandling og løse eventuelle problemer.
Hvis en patient er fængslet eller hospitalsindlagt, kan vedkommende ikke fortsætte DAM-behandling.
men i særlige tilfælde kan det dog arrangeres, at patienten kan fortsætte sin behandling med DAM,
eksempelvis med mulighed for udgang under hospitalsindlæggelse (f.eks. transporteret til klinikken for
at modtage DAM) eller under afsoning af en dom med elektronisk fodlænke.
31
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0032.png
4.12 Resumé
Hovedresultater og fortolkning
Selvom der var variationer i behandlingsorganisation og bemanding, var de operationelle praksisser
i forhold til de nuværende retningslinjer overordnet set relativt ens for de fem klinikker. De vigtigste
forskelle vedrørte tilstedeværelse af læger, tilladelse til injektion i risikoområder (hals/lysken),
regler vedrørende hjemtag af medicin, overvåget indtag samt personale-patient-ratio. Dette viser,
at skønt klinikkerne har en ensartet organisation, er der forskelle, som har udviklet sig. Ligeledes sås
der forskel på tilbud tilknyttet den sociale del af behandlingen, og i hvilken grad der var tilknyttet
socialfagligt personale til selve DAM-behandlingen.
Ingen af klinikkerne rapporterede at udnytte deres maksimale kapacitet, og ingen havde patienter
på venteliste til at komme i behandling. Sammen med tendensen til et faldende antal indskrivninger
(se
kapitel 5)
indikerer dette en lav og faldende samlet efterspørgsel efter behandling, eller at man
ikke har formået at nå ud til den eksisterende målgruppe. Dog kan dette også indikere, at procedurer
samt manglede viden om behandlingen kan bremse henvisninger til behandlingen.
De forskellige klinikker rapporterede forskelle i somatisk og mental sundhedsbehandling samt
medicinering (udover DAM). Flere klinikker rapporterede at tilbyde behandling for hepatitis C eller
udskrive antidepressiv medicin. Ingen klinikker rapporterede at udskrive medicin til behandling af
for højt kolesterol eller hypertension. Dette kan indikere, at mens nogle klinikker leverer
sundhedsydelser ud over behandling for opioidafhængighed, afhænger en stor del af den generelle
behandling sandsynligvis af, at patienten besøger sin praktiserende læge. I den forbindelse
rapporterede alle fem klinikker, at de laver henvisninger eller samarbejder med andre
sundhedsindsatser. På den ene side bliver de eksisterende sundhedsstrukturer benyttet ved at
henvise behandlingen dertil. På den anden side repræsenterer det en potentielt tabt mulighed for
at inddrage patienten i relevant behandling på klinikken. Patienterne i behandling med
lægeordineret heroin kommer til klinikken op til to gange om dagen, hvilket således giver et praktisk
og tilgængeligt udgangspunkt for anden relevant behandling.
Klinikkerne rapporterede store variationer i DAM-doser, både på de enkelte klinikker og indbyrdes
Dette kan forklares med, at der bruges individuelt tilpassede doser, og at der medtages vurderinger
af andre faktorer, der kan påvirke doserne, såsom stofbrug og brug af andet ordineret medicin
såsom benzodiazepiner. Hver patient modtager den dosis, der er skræddersyet til vedkommendes
behov, så afhængig af hver enkelt kliniks patientgruppe, kan der være store forskelle i de ordinerede
doser. I behandlingsretningslinjerne er der fastsat anbefalede max. døgndoser for peroral og
injicerbar DAM.
Bivirkninger og overdoser forekom sjældent på alle klinikker, idet der var mindre end 1 % af
besøgene, der resulterede i en overdosis. Selvom der var en markant variation i antallet af
overdoser, kan dette muligvis forklares ved forskelle i størrelsen af det samlede antal patienter samt
forskellige tærskler for indgriben. Selvom bivirkninger var sjældne, fandt de stadig sted, men uden,
at der blev rapporteret om dødsfald. Dette understreger vigtigheden af overvåget indtag af
lægeordineret heroin, da et vis antal alvorlige komplikationer stadig finder sted, på trods af de
kliniske retningslinjer og tæt opfølgning af den enkelte patient før og efter DAM indtag.
32
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0033.png
5. Patienterne i behandling med lægeordineret heroin
Der blev indsamlet data om klinikkernes patienter i behandling med lægeordineret heroin gennem
IHM-registeret (Injicerbar Heroin og Metadon-registeret). Dette inkluderer oplysninger om
patientdemografi, behandlingshistorik, somatiske og psykiatriske diagnoser (ICD-10-koder) og
patientrapporterede resultater (f.eks. SF-36-valideret spørgeskema, nuværende sociale forhold og
stofbrug).
Dette afsnit gennemgår forskellige patientkarakteristika for de patienter, der i øjeblikket er indskrevet
i behandling, og patienter, der har været det tidligere. Registerdata, der anvendes i denne rapport, er
fra 2010-2024, og tidsintervaller af særlig interesse fremlægges i forhold til at vise udviklinger over tid.
Selvom registerdata giver værdifulde og ofte mere pålidelige indsigter sammenlignet med andre
datakilder, er det vigtigt at være bevidst om dets begrænsninger. For eksempel kan data være
ufuldstændige eller underlagt rapporteringsfejl. Derudover afdækker registerdata ikke nødvendigvis
årsagerne bag mere kontekstuelle ændringer over tid, f.eks. ændringer i samfundet, patienternes liv
eller i selve behandlingen, hvilket nogle gange gør det vanskeligt at tolke de bagvedliggende årsager til
særlige resultater og tendenser baseret på registerdata.
5.1 Indskrivning og patienters socio-demografiske forhold
Dette afsnit beskriver den samlede population af patienter indskrevet i behandling med lægeordineret
heroin fra 2010 til 2024. Både injektions- og tabletbehandlinger er inkluderet. Hvis en person har mere
end én periode indskrevet i behandling med lægeordineret heroin (et
’forløb’), optræder hvert
forløb
med de data, der var gældende ved indskrivning. Det betyder, at personer kan optræde flere gange i
det samlede antal behandlinger. Med den nuværende patientpopulation refereres der til patienter,
der er registreret pr. 19. september 2024 uden en afslutningsdato, idet det antages, at behandlingen
fortsat er i gang.
5.1.1 Indskrivning
Samlet antal indskrevne patienter
Ud fra registerdata stod, 686 unikke personer i løbet af perioden 2010-2024 for 1.020 indskrivninger
til behandling med lægeordineret heroin på tværs af de fem klinikker. Geografisk set kom den største
andel fra Odense, der tegner sig for 35 % af de samlede indskrivninger, mens 21 % kom fra Valmuen,
hvilket gør det til den næststørste kilde. Aarhus rapporterede den mindste andel på 11 %.
Figur 5.1
viser forskelle i indskrivninger til behandling med lægeordineret heroin på de fem klinikker.
Disse tal påvirkes af flere faktorer, inklusive befolkningsstørrelse, antal henvisninger, rekruttering,
fastholdelse og kapacitet. For eksempel vil høj patientflow øge kapaciteten og dermed potentielt antal
indskrivninger.
33
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0034.png
Figur 5.1. Samlet antal indskrevne i behandling med lægeordineret heroin fra alle klinikker 2010-
2024.
400
300
215
200
110
100
0
Valmuen
Hvidovre
Odense
Aarhus
Esbjerg
207
134
354
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Sundhedsdatastyrelsens register over injicerbar heroin og metadon (IHM).
Aktuelle indskrivninger
Ud fra registerdata var, det samlede antal personer, der pr. 19. september 2024 var indskrevet i
behandling med lægeordineret heroin (og uden registreret slutdato) 398. Der er betydelige forskelle
på størrelsen af populationer på tværs af de fem klinikker (Figur
5.2),
hvor 40 % findes i Odense.
Figur 5.2. Antal patienter indskrevet fra alle klinikker pr. september 2024.
200
159
150
100
50
0
84
72
57
26
Valmuen
Hvidovre
Odense
Aarhus
Esbjerg
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Sundhedsdatastyrelsens register over injicerbar heroin og metadon (IHM).
Det er værd at bemærke, at disse tal fra patientregisteret afviger fra det antal patienter, som
klinikkerne selv rapporterer (se afsnit 4.2). En nærliggende forklaring skal nok findes i, at andelen af
patienter, som faktisk har afsluttet deres behandling med lægeordineret heroin, fortsat er registreret
i IHM-registeret, muligvis pga. manglende registrering af behandlingens afslutning.
Historisk udvikling fra 2010 til 2023
Fra 2010 til 2023 har der været en bemærkelsesværdig tendens med faldende antal indskrivninger
(Figur
5.3).
Oprindeligt var antallet af indskrivninger relativt højt, med 178 personer i perioden 2010-
2011. Imidlertid var dette tal i 2022-2023 betydeligt reduceret, idet der kun var 83 patienter, der blev
indskrevet. Fra de tilgængelige data er det ikke muligt at fastslå, om denne faldende tendens blev
observeret lige meget på alle klinikker. Se også afsnittet om barrierer i behandlingen, afsnit 7.2.3.
34
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0035.png
Figur 5.3. Samlet antal indskrivninger af patienter i alle fem klinikker i perioden 2010-2023 (2-års
interval)
250
200
150
100
50
0
2010-2011
2012-2013
2014-2015
2016-2017
2018-2019
2020-2021
2022-2023
218
198
172
128
76
112
96
Kilde: Beregninger baseret på data fra Sundhedsdatastyrelsens register over injicerbar heroin og metadon (IHM).
Bemærk: Indskrivningsåret (dvs. året for indskrivning) afgør, hvilket interval forløbet indgår i. Hver indskrivning i behandling
med lægeordineret heroin beregnes som en observation. En person kan optræde flere gange, hvis vedkommende har flere
indskrivninger. På grund af dette er de rapporterede totaler ikke nødvendigvis lig med summen på tværs af kategorier som
civilstatus, bolig ved indskrivning og hovedindkomstkilde.
5.1.2 Patient-demografi
Alder
Gennemsnitsalderen for samtlige indskrivninger i behandling med lægeordineret heroin var 41,0 år.
Der var variation på tværs af de fem klinikker, hvor Esbjerg havde en yngre gennemsnitsalder på 37,0
år, og Valmuen havde en ældre på 43,6 år (Figur
5.4).
Den aktuelle population består af lidt ældre
patienter i Valmuen og KABS Hvidovre med gennemsnitsaldre på henholdsvis 45,5 og 43,8 år, og yngre
patienter i Esbjerg med en gennemsnitsalder på 35,5 år.
Den gennemsnitlige alder for patienter er forblevet relativt stabil over tid, med en gennemsnitsalder
på 41,9 år i 2010-2011 sammenlignet med 40,2 år i 2022-2023. I de seneste to år har der været en
stigning i andelen af patienter over 40 år (45 %).
Figur 5.4. Gennemsnitsalder for alle indskrivninger i alle klinikker, 2010-2024.
60
50
40
30
20
10
0
43,6
41,6
40,5
41,5
37,0
41,0
Valmuen
Hvidovre
Odense
Aarhus
Esbjerg
Total
Kilde: Beregninger baseret på data fra Sundhedsdatastyrelsens register over injicerbar heroin og metadon (IHM).
35
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0036.png
Køn
Størstedelen af alle patienter indskrevet i behandling er mænd (75 %), mens kvinder udgør 25 %.
Fordelingen er gældende på tværs af klinikker, selvom Valmuen har den laveste andel af kvindelige
patienter (21 %), og Odense den højeste (27 %).
Kønsfordelingen er den samme i den aktuelle patientpopulation, dog med en lidt højere andel af
kvinder (27 %), hvilket spænder fra et minimum på 19 % i Valmuen til et maksimum på 30 % i Aarhus.
Kønsfordelingen har også været ensartet gennem årene. Interessant nok havde de første år af
programmet (2010-2011) den højeste andel af kvindelige patienter (32 %) (Figur
5.5).
Figur 5.5. Kønsfordeling over tid for patienter i behandling med lægeordineret heroin, 2010-2023 (2-
årsinterval)
100%
80%
68%
72%
60%
40%
20%
0%
80%
75%
76%
81%
78%
32%
2010-2011
20%
2012-2013
25%
2014-2015
24%
2016-2017
Female
Male
28%
2018-2019
19%
2020-2021
22%
2022-2023
Kilde: Beregninger baseret på data fra Sundhedsdatastyrelsens register over injicerbar heroin og metadon (IHM).
Civilstand
Størstedelen af alle patienter rapporterer at være enlige (77 %) mod 75 % af den aktuelle
patientpopulation, mens 21 % bor sammen med en anden, og 3 % valgte ikke at oplyse deres status.
Andelen af enlige er ensartet blandt alle klinikkerne og spænder fra 74 % i Esbjerg til 80 % i KABS
Hvidovre og Aarhus.
Boligforhold
På tidspunktet for indskrivning boede størstedelen af den samlede patientpopulation i egen bolig (61
%), mens færre boede i andre typer boliger såsom støttebolig, herberger eller hos familie og venner
og nogle var uden bolig/boede på gaden (Figur
5.6).
Boligsituationen ved indskrivning viser variation
blandt klinikkerne. Blandt de forskellige klinikker havde patienter i KABS Hvidovre og Valmuen de
højeste andele af selvstændige boliger, med over 65 %.
Den igangværende populations boligforhold ligner også i store træk den samlede populations.
Boligforhold ved indskrivning har dog ændret sig markant over tid. I 2010-2011 rapporterede 70 % af
patienterne at bo i egen bolig på tidspunktet for indskrivning. I 2022-2023 var denne andel faldet til 41
%. Samtidig har der været en stigning i andelen af personer, der rapporterer at bo på herberger, fra 2
% til 19 %. Derudover har der siden 2020-2021 været en stigning i personer, der oplyser at være uden
bolig på tidspunktet for indskrivning (fra 7 % til 10 %).
36
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0037.png
Figur 5.6. Boligforhold for alle patienter i behandling med lægeordineret heroin i perioden 2010-
2024
100 %
90 %
80 %
70 %
60 %
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0%
Valmuen
Hvidovre
Odense
Aarhus
Esbjerg
Total
Egen bolig
67%
69%
55%
59%
53%
61%
Med bostøtte
Lejet værelse
1%
4%
6%
12%
2%
8%
5%
8%
8%
7%
0%
3%
3%
7%
12%
2%
11%
7%
14%
2%
5%
10%
4%
11%
3%
8%
10%
Herberg
4%
7%
9%
9%
3%
8%
Andet (fx andre institutioner,
fængsel, ønsker ikke at oplyse
m.m.)
Hjemløs
Hos familie/venner
9%
2%
11%
Kilde: Beregninger baseret på data fra Sundhedsdatastyrelsens register over injicerbar heroin og metadon (IHM).
Indkomst
Hovedindkomst for patienter indskrevet i behandling med lægeordineret heroin er for størstedelens
vedkommende kontanthjælp (51 %). En anden væsentlig del (40 %) modtager førtidspension/pension.
En mindre del (2 %) er afhængige af sygedagpenge, og 7 % har andre indkomstkilder. Der er variationer
i indtægtskilderne blandt de forskellige klinikker, hvor Aarhus og Esbjerg viser markante forskelle (Figur
5.7).
Lidt færre patienter i den aktuelle patientpopulation modtager kontanthjælp (47 %), mens en højere
andel modtager førtidspension/pension (42 %) eller har andre indtægtskilder (10 %).
De vigtigste indkomstkilder har ligget relativt stabilt gennem årene, da patienterne primært modtager
kontanthjælp, førtidspension/pension.
37
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0038.png
Figur 5.7. Indkomst for alle patienter i behandling med lægeordineret heroin 2010-2024
100 %
90 %
80 %
70 %
60 %
50 %
27%
38%
46%
64%
9%
5%
10%
2%
6%
1%
6%
2%
5%
2%
28%
7%
2%
40%
40 %
30 %
20 %
10 %
0%
Valmuen
Hvidovre
Kontanthjælp
Odense
Alders- og førtidspension
Aarhus
Esbjerg
Andet
Total
60%
65%
50%
47%
28%
51%
Sygedagpenge
Kilde: Beregninger baseret på data fra Sundhedsdatastyrelsens register over injicerbar heroin og metadon (IHM).
Andet: Rubrikken ‘Andet’ i forbindelse med indkomst indeholder prostitution, arbejdsløshedsunderstøttelse, fra familie og
venner, illegale aktiviteter, lønindkomst, løntilskud, revalideringsydelse, uddannelsesstøtte (SU), andet, samt ’ønsker ikke
at oplyse’.
5.2 Behandlingshistorik
Dette afsnit giver et overblik over tidligere behandling for opioidafhængighed, herunder
behandlingstype og længde af behandlinger pr. 28. august 2024.
De 686 patienter i behandling med lægeordineret heroin havde haft flere tidligere behandlingsforløb
for opioidafhængighed. Før deres indskrivning i behandling med lægeordineret heroin havde
patienterne haft 6.223 behandlingsforløb med forskellige typer af behandling for opioidafhængighed i
perioden 2010 til 2024. De mest almindelige forløb var "anden behandlingstype", som inkluderer
"Anden substitution med opioider", "stof-/medicinfri behandling", "heroin" og "Anden medicinsk
behandling". Denne kategori udgør 42 % af alle forløb. Metadon har den næsthøjeste procentdel af
behandlingsforløb (39 %), med niveauer, der spænder fra 27 % i Aarhus til 45 % i Valmuen.
Buprenorphin blev brugt i 12 % af forløbene, varierende fra 8 % i Valmuen til 15 % i KABS Hvidovre.
Blandt alle behandlingerne var den gennemsnitlige tid i traditionel substitutionsbehandling på 3,2 år,
med de korteste gennemsnitlige forløb i Odense (2,6 år) og længst i KABS Hvidovre (4,2 år).
Substitutionsbehandling med metadon havde en gennemsnitlig behandlingstid på 3,4 år, med den
højeste i Aarhus (4,8 år). Buprenorphin-behandlinger havde et gennemsnit på 2,7 år, med den længste
i Esbjerg på 3,1 år. Andre behandlingstyper havde en gennemsnitstid på 3,2 år.
Medianen for behandlingstid i traditionel substitutionsbehandling var generelt kortere (1,1 år), med
metadon på 1,3 år, buprenorphin på 1 år og anden slags behandling 0,9 år.
Af den samlede population på 686 har 614 personer været i langvarigt behandlingsforløb med peroral
metadon med mere end 6 måneders varighed (90 %). Af de 6.223 behandlingsforløb var 1.687 forløb
38
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0039.png
langvarige behandlingsforløb med peroral metadonbehandling med mere end 6 måneders varighed
(27 %).
Tendenserne i den aktuelle undersøgelsesperiode ligner den samlede periode (2010-2024), idet
størstedelen af patienterne tidligere har modtaget "anden behandlingstype". En forskel viser sig i, at
det gennemsnitlige antal gange i traditionel substitutionsbehandling i den aktuelle patientpopulation
er højere (3,8 år), med den laveste på 3,2 år i Odense og højeste i KABS Hvidovre på 4,9 år.
5.3 Fastholdelse i behandling med lægeordineret heroin
Dette afsnit giver et overblik over graden af fastholdelse i behandling i den samlede patientpopulation
fra 2010 til 2024 pr. 19. september 2024. I gennemsnit var patienter indskrevet i behandling med
lægeordineret heroin i cirka 5,1 år, med variationer i varighed på tværs af klinikkerne (Figur
5.8).
Valmuen havde den højeste gennemsnitlige fastholdelse på 6,5 år, mens Esbjerg havde den laveste
med 3,4 år. Medianen for fastholdelse var 2,9 år og varierede fra 4,9 år i Valmuen til 1,2 år i Esbjerg,
hvilket indikerer, at nogle få patienter bidrog med lange forløb i behandling med lægeordineret heroin,
som resulterede i højere gennemsnit end median.
I denne beregning deltog i alt 691 unikke personer i behandling med lægeordineret heroin, som
tegnede sig for 1020 forløb, med et gennemsnit på 1,5 forløb pr. person på tværs af byerne, bortset
fra Valmuen og Aarhus, hvor det med 1,3 forløb pr. person var en smule mindre.
Figur 5.8. Behandlingsvarighed i gennemsnit og median for den samlede population i hver klinik,
2010-2024
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
Gennemsnitlig behandlingstid i lægeordineret
heroinbehandling (år)
Valmuen
Hvidovre
Odense
Medianen for behandlingstid i lægeordineret
heroinbehandling (år)
Aarhus
Esbjerg
Total
6,5
5,4
4,6
5,5
3,4
5,1
4,9
3,4
2,3
1,2
3,5
2,9
Kilde: Grafik baseret på data fra Sundhedsdatastyrelsens register over injicerbar heroin og metadon (IHM), det Centrale
Personregister (CPR) og Register over stofmisbrugere i behandling (SIB).
For patientpopulationen aktuelt indskrevet i behandling med lægeordineret heroin inkluderer
oplysningerne kun forløb med lægeordineret heroin, som har en manglende afslutningsdato, idet det
antages, at disse behandlinger stadig er aktive pr. 19. september 2024. Det er værd at bemærke at
registerdata indikerer, at en del patienter har afsluttet behandling med lægeordineret heroin, men
hvor behandlingen ikke er registreret afsluttet i IHM-registeret. Dette vil bidrage til at trække den
gennemsnitlige varighed af behandlingen kunstigt op.
39
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0040.png
I gennemsnit har forløbene en varighed på cirka 7,7 år, og også i dette tilfælde medforskelle blandt
klinikkerne (Figur
5.9).
Valmuen rapporterer den længste gennemsnitlige behandlingslængde på cirka
8,6 år, mens Aarhus og Esbjerg har den korteste på 7,0 år. Den mediane behandlingslængde på tværs
af alle klinikkerne er 8,5 år. I denne beregning indgår i alt 326 unikke personer i behandling med
lægeordineret heroin, med et gennemsnit på 1,2 forløb pr. person på tværs af alle fem klinikker, med
undtagelse af 1,1 i Valmuen.
Figur 5.9. Gennemsnitlig og median behandlingsvarighed for hver klinik for population med aktuel
behandling, 29. september 2024
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
-
Gennemsnitlig behandlingstid i lægeordineret
heroinbehandling (år)
Valmuen
Hvidovre
Odense
Medianen for behandlingstid i lægeordineret
heroinbehandling (år)
Aarhus
Esbjerg
Total
8,6
9,8
7,6
7,6
7,0
7,0
7,7
8,8
8,4
7,7
8,0
8,5
Kilde: Grafik baseret på data fra Sundhedsdatastyrelsens register over injicerbar heroin og metadon (IHM), Det Centrale
Personregister (CPR) og Register over stofmisbrugere i behandling (SIB).
5.4 Patientrapporterede resultater
5.4.1 Selvrapporteret stofbrug
Blandt alle indskrivninger i behandling med lægeordineret heroin var de mest almindeligt rapporterede
stoffer ved indskrivning, der havde været brugt i den foregående måned, heroin (86,3 %), hash (71,2
%), benzodiazepiner (64 %) og kokain (53,8 %).
Figur 5.10
illustrerer brugen af nogle af de mest rapporterede stoffer ved indskrivning i behandling
samt ved opfølgningerne. Der ses et fald over tid på tværs af alle rapporterede stoffer. Den mest
markante reduktion viser sig ved 3. opfølgning i illegal heroinbrug (- 66 %), efterfulgt af illegal metadon
(- 31,5 %) og benzodiazepiner (- 23,4 %).
40
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0041.png
Figur 5.10. Stofbrug i måneden op til indskrivning og til hver opfølgning, 2010
–
19. september 2024
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
N=1.020
Tilmelding (T0)
Heroin
N=599
Opfølgning 1
Benzodiazepiner
N=385
Opfølgning 2
Alkohol
N=262
Opfølgning 3
Methadon
Opiater
Amfetamin
Kokain
Hash
Kilde: Beregninger baseret på data fra Sundhedsdatastyrelsens register over injicerbar heroin og metadon (IHM)
og
Det
Centrale Personregister (CPR)
Bemærk: Gennemsnitlig periode mellem indskrivning (T0) til T1 er 307 dage, fra T1 til T2 230 dage og fra T2 til T3 252 dage.
5.4.2 Selvrapporteret injektion og deling af injektionsudstyr
Blandt alle indskrivninger rapporterede 75,7 % af patienterne (n=772) at have injiceret stoffer de
seneste 30 dage op til indskrivning. Der er en vis variation på tværs af klinikkerne, med den laveste
andel i KABS Hvidovre (69,1 %) og den højeste i Esbjerg (83,6 %).
Figur 5.11
illustrerer tendensen over tid for de personer, der færdiggjorde de opfølgende
spørgeskemaer. Her ses et fald i injektion til 46 % ved den første opfølgning, cirka et år efter
indskrivning. Denne procentdel forbliver stabil ved de efterfølgende opfølgninger.
Hvad angår deling af injektionsudstyr inden for de seneste 30 dage, rapporterede hovedparten af
patienterne ved indskrivning (78,2 %, n=798), at de ikke var involveret i denne adfærd. Mens
oplysningerne mangler for nogle patienter, rapporterede 5,1 % at dele injektionsudstyr, med
procentdele lidt over gennemsnittet i KABS Hvidovre (9,2 %) og Esbjerg (8,2 %).
I den aktuelle population er procentdelen af patienter, der rapporterer nyligt injektionsstofbrug ved
indskrivning, lidt lavere, nemlig 70,9 %. Der ses igen en vis variation på tværs af klinikker, med det
laveste niveau i Valmuen (63,1 %) og det højeste i Esbjerg (80,8 %). Procentdelen af patienter i den
aktuelle population, der deler injektionsudstyr, ligger på linje med den samlede population (5,3 %).
41
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0042.png
Figur 5.11. Injektionsbrug af stoffer ved indskrivning og opfølgninger, 2010
–
19. september 2024
80%
60%
40%
20%
0%
N=1.020
Indskrivning (T0)
N=599
Opfølgning 1
N=385
Opfølgning 2
N=262
Opfølgning 3
76%
46%
40%
41%
Injiceret inden for de seneste 30 dage
Kilde: Beregninger baseret på data fra Sundhedsdatastyrelsens register over injicerbar heroin og metadon (IHM).
Bemærk: Gennemsnitlig periode mellem indskrivning (T0) til T1 er 307 dage, fra T1 til T2 230 dage og fra T2 til T3 252 dage.
5.4.3 Selvrapporteret livskvalitet relateret til sundhed
Tabel 5.1
præsenterer de gennemsnitlige SF-36-scorer ved indskrivning, som er et mål for
sundhedsrelateret livskvalitet (41). Tabellen viser også udviklingen af scores over tid på de forskellige
tidspunkter for opfølgning.
Ved indskrivning blev de laveste scores observeret i områderne "Energi", efterfulgt af "Psykisk
velbefindende" og "Alment helbred". Samlet set forbliver de forskellige scores relativt stabile over tid
uden væsentlige ændringer. De mest markante ændringer, selvom de er små, inkluderer en lille
forbedring på 0,07 i "Psykisk velbefindende" og "Social funktion", samt et fald på 0,04 i "Fysisk
funktion" og 0,03 i " Alment helbred".
42
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0043.png
Tabel 5.1. Gennemsnitlige SF-36-scorer ved indskrivning og opfølgninger, 2010-2024
Baseline (T0)
N=1.020
Fysisk funktion (PF)
Begrænsninger
–
fysisk betinget (RP)
Begrænsninger
–
psykisk betinget (RE)
Energi (VT)
Psykisk
velbefindende (MH)
Social funktion (SF)
Fysisk smerte (BP)
Alment helbred (GH)
0.82
0.62
0.57
0.38
0.53
0.58
0.61
0.54
T1
N=599
0.81
0.61
0.57
0.40
0.58
0.64
0.61
0.54
T2
N=385
0.80
0.65
0.58
0.42
0.58
0.64
0.63
0.51
T3
N=262
0.78
0.61
0.55
0.40
0.60
0.66
0.63
0.51
Kilde: Sundhedsdatastyrelsens register over injicerbar heroin og metadon (IHM) og det Centrale Personregister (CPR) pr. 19. september
2024.
Bemærk:
1) Da en person kan have mere end et behandlingsforløb opgøres måling ved indskrivning og efterfølgende opfølgninger for
hvert unikke forløb. Det betyder, at den samme person kan være inkluderet i Tabel 5.1 med mere end én indskrivning og med mere end
én T1-, T2- og T3-måling. 2) "N" for hver af opfølgningsgrupperne angiver antallet af unikke forløb. 3) Gennemsnitlig varighed af
opfølgningstid fra indskrivning (T0) til T1 er 307 dage, fra T1 til T2 er 230 dage, og fra T2 til T3 er 252 dage.
5.4.4 Selvrapporteret kriminalitet
Ved indskrivningen rapporterede 38,4 % (n=392) af den samlede population (alle indskrivninger) at
have deltaget i ulovlige aktiviteter mindst én gang i løbet af de seneste 30 dage for at skaffe penge.
Blandt dem, der rapporterede ulovlige aktiviteter, var det gennemsnitlige antal dage 16,3 dage ud af
30 dage. Ved opfølgninger faldt andelen til det halve, mens det gennemsnitlige antal dage med ulovlige
aktiviteter forblev relativt ens blandt dem som fortsat var aktive: 14,2 dage ved første opfølgning, 14,1
dage ved anden opfølgning og 13,3 dage ved tredje opfølgning.
Figur 5.12. Selvrapporteret kriminalitet ved indskrivning og opfølgninger, 2010
–
19. september 2024
50%
38,4 %
40%
30%
20%
10%
0%
N=1.020
Indskrivning (T0)
N=599
Opfølgning 1
N=385
Opfølgning 2
N=262
Opfølgning 3
16,5 %
12,5 %
14,9 %
Kilde: Beregninger baseret på data fra Sundhedsdatastyrelsens register over injicerbar heroin og metadon (IHM).
Bemærk: 1) Gennemsnitlig varighed af opfølgningstid fra indskrivning (T0) til T1 er 307 dage, fra T1 til T2 er 230 dage, og
fra T2 til T3 er 252 dage. 2) Kriminalitet er defineret som antal hændelser, hvor der er angivet en eller flere dage med ulovlig
aktivitet inden for de seneste 30 dage for at skaffe penge.
43
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0044.png
5.5 Morbiditet og mortalitet
5.5.1 Morbiditet
I årene forud for indskrivning i behandling med lægeordineret heroin havde 20 % af patienterne en
hospitalskontakt, som var relateret til deres stofbrug (dvs. injektionsrelaterede sygdomme, psykiske
og adfærdsmæssige forstyrrelser pga. psykoaktivt stofbrug, forgiftning af stoffer)
(Fig 5.13).
I løbet af
det første år af behandlingen faldt andelen til 10 % (n=66). I opfølgningerne fortsatte dette fald, først
til 6 % og derefter til 5 %. Indlæggelser på grund af forgiftninger (overdoser) blev registreret for 3 % af
gruppen i året før indskrivning og faldt til 2 % i året efter indskrivning, hvilket resulterede i færre end
5 personer.
Figur 5.13. Patienter med udvalgte* hospitalskontakter i tiden op til indskrivning og i tiden mellem
opfølgninger, pr. 19. september 2024
25%
19,5 %
20%
15%
10%
5%
3,3 %
0%
N=691
N=691
12,2 %
9,0 %
9,6 %
6,4 %
3,2 %
2,2 %
6,1 %
3,8 %
3,0 %
0,0 %
N=473
5,2 %
3,4 %
3,1 %
0,0 %
N=325
Fra 263 dage før
indskrivning til
indskrivning**
Fra indskrivning (T0) til T1
Fra T1 til T2
Fra T2 til T3
Injektionsrelaterede sygdomme*
Psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser på grund af brug af psykoaktive stoffer*
Forgiftning med stoffer*
Total
Kilde: Grafik baseret på data fra Sundhedsdatastyrelsens register over injicerbar heroin og metadon (IHM), Det Centrale
Personregister (CPR) pr. 19. september og Landspatientregistret (LPR) pr. 10. juni 2024, Sundhedsdatastyrelsen.
Bemærk: * Se den komplette liste over udvalgte ICD-10-klassifikationer i Appendiks 3.
**263 dage før indskrivning er fremkommet som et gennemsnit af tidsperioderne mellem opfølgningerne (indskrivning, T1,
T2 and T3). "N" for hver af opfølgningsgrupperne betegner antallet af unikke personer.
5.5.2 Mortalitet
Data i
Figur 5.14
illustrerer mortalitet ved hver klinik blandt unikke patienter, der havde mindst ét
forløb i behandling med lægeordineret heroin. Den samlede mortalitetsrate var på 19,4 %. Klinikken
med den laveste mortalitetsrate er KABS Hvidovre med 15,7 %, mens Esbjerg har den højeste med en
mortalitetsrate på 22,8 %. Årsager til dødsfald er nærmere angivet i tabellen i sammenhæng med
Figur
44
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0045.png
5.14.
Ulykker optræder som den førende årsag, efterfulgt af andre uspecificerede årsager. Opdelt i
klinikker viser det sig, at ulykker forårsagede 10,4 % af dødsfald i Valmuen, 4,6 % i KABS Hvidovre, 5,0
% i Odense, 8,3 % i Aarhus og 9,9 % i Esbjerg.
Figur 5.14. Mortalitet og dødsårsager blandt alle patienter med mindst et forløb i behandling med
lægeordineret heroin fra 2010 til 19. september 2024.
30%
25,0 %
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Valmuen Hvidovre
Odense
Århus
Esbjerg
Total
22,1 %
16,2 %
16,8 %
23,1 %
20,2 %
%
Ulykker (V01-X59)
Øvrige (alle øvrige årsager)
Kredsløbsorganer (I00-I99)
Åndedrætsorganer (J00-J99)
Svulster (C00-D49)
Forsætlig selvbeskadigelse
(X60-X84)
Fordøjelsesorganer
(K00-
K95)
Infektiøse (A00-B99)
7.2 %
4.2 %
2.0 %
1.7 %
1.6 %
1.0 %
1.0 %
--
Bemærk: Dødsårsagsregisteret er opdateret i
løbet af
2022.
Kilde: Grafik baseret på data fra Sundhedsdatastyrelsens register over injicerbar heroin og metadon (IHM), Det Centrale
Personregister (CPR) pr. 19. september 2024 og Dødsårsagsregisteret (DAR) pr. 14. november 2024.
Ud af det samlede antal dødsfald er 7,7 % klassificeret som dødsfald på grund af overdosis, opgjort jf.
EUDA’s
definition (42).
Figur 5.15
viser det samlede antal dødsfald for hver klinik.
Figur 5.15. Overdosisdødsfald (jf.
EUDA’s definition) blandt alle patienter med mindst
et forløb i
behandling med lægeordineret heroin, registreret fra 2010 til 2023.
20%
15%
11,7 %
9,9 %
4,6 %
5,9 %
6,9 %
10%
5%
0%
Valmuen
Hvidovre
Odense
8,0 %
Århus
Esbjerg
Total
Bemærk: Definitionen på et overdosisdødsfald følger den gældende definition fra EUDA
https://www.euda.europa.eu/data/stats2021/methods/drd_en
Dødsårsagsregisteret er opdateret i
løbet af
2022.
Kilde:
Grafik baseret på data fra Sundhedsdatastyrelsens register over injicerbar heroin og metadon (IHM), Det Centrale
Personregister (CPR) pr. 19. september 2024 og Dødsårsagsregisteret (DAR) pr. 14. november 2024, Sundhedsdatastyrelsen.
I undersøgelsen af dødelighed blandt patienter med mindst 1 forløb i behandling med lægeordineret
heroin (dvs. forløb med manglende afslutningsdatoer, idet det antages, at forløbet stadig er aktiv på
dødstidspunktet) viser det sig, at samlet set døde 12,9 % af patienterne, mens de var i behandling. Den
45
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0046.png
højeste procentdel forekom i Aarhus på 16,7 %, efterfulgt af Valmuen på 13,3 %. Hvad angår dødsfald
på grund af overdosis, blev samlet set 8,9 % af patienternes dødsfald under behandling tilskrevet
overdosisdødsfald, med Aarhus med den højeste rate på 14,6 %.
5.6 Resumé
Hovedresultater og fortolkning
I lighed med internationale indsatser med behandling med lægeordineret heroin falder antallet af
indskrevne patienter i Danmark med tiden. Årsagerne hertil kan have forbindelse med flere
forskellige faktorer såsom udviklingen og brugen af anden medicin til substitutionsbehandling,
herunder opioidbaserede medikamenter, fald i heroinbrug i befolkningen, især ved injektion, og en
aldrende gruppe af heroinbrugere. Den faldende tendens i antallet af indskrevne patienter blev
observeret for alle de fem heroinklinikker.
Hvad angår boligforhold, rapporterede ny indskrevne patienter i stigende grad, at de bor på
herberger eller er hjemløse, når de sammenlignes med dem, der blev indskrevet i 2010/2011. En
uddybning af, hvorfor der er sket denne ændring i boligstatus, som sandsynligvis skyldes flere
faktorer, ligger uden for rammen af denne rapport. Stabile boligforhold er tidligere påvist at have
betydning for fastholdelse i behandlingen og er derfor af væsentlig betydning for denne
patientgruppe.
De 686 patienter i behandling med lægeordineret heroin havde haft flere tidligere
behandlingsforløb for opioidafhængighed. Før deres indskrivning i behandling med lægeordineret
heroin havde patienterne haft 6.223 behandlingsforløb med forskellige typer af behandling for
opioidafhængighed i perioden 2010 til 2024.
Som i indsatser med behandling med lægeordineret heroin i andre lande ser de danske patienter i
heroinbehandling ud til at blive fastholdt i behandlingen, med en gennemsnitlig tid på 5,1 år i
behandling for dem, der afslutter behandling. Dette er længere end det gennemsnitlige
behandlingsforløb med andre typer substitutionsmedicin, hvor gennemsnittet var 3,2 år for den
samme gruppe. Dette indikerer, at behandlingen med lægeordineret heroin sandsynligvis har nået
sin målgruppe. Den nuværende gruppe af indskrevne patienter har et længere gennemsnitlig
behandlingsforløb, hvilket antyder, at der siden etableringen har været en kernegruppe af patienter,
der har opretholdt længere behandlingsforløb. En fastholdelse i behandlingen over en længere
periode kan anses som værende positivt, da det indikerer, at patienterne har gavn af behandlingen
og opnået en vis form for stabilitet. Ofte anses fastholdelsen i behandlingen for patienter med
opioidafhængighed som værende én af indikatorerne for kvaliteten i behandlingen.
Stofbrug og kriminalitet ser ud til at falde, mens patienterne er i behandling. Patienter rapporterer
høje rater af stofbrug ved indskrivning, men med en faldende tendens set for alle stoffer over tid i
løbet af behandlingen
–
og mest tydeligt for heroin. De fleste patienter rapporterede om injektion
ved indskrivning, men adfærden ses reduceret over tid i behandling. Ved indskrivning rapporterede
over en tredjedel af patienterne at have foretaget en ulovlig aktivitet i den forløbne måned for at
skaffe penge. Ved opfølgning faldt andelen til det halve. Det ser ud til, at de undersøgte aspekter
(kriminalitet, stofbrug og injicerbart stofbrug), når de følges over tid, reduceres, men derefter
stabiliseres de, hvilket muligvis er et tegn på, at der er en mindre procentdel af patienter i
46
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0047.png
behandling med lægeordineret heroin, for hvem forandring er mere udfordrende. Dette kan
muligvis også være associeret med et aktivt stofbrug under behandlingen.
Overordnet rapporterer patienter i behandling med lægeordineret heroin om en lav
sundhedsrelateret livskvalitet, når de starter behandling, og der blev ikke observeret nogen
bemærkelsesværdige ændringer eller forbedringer over tid. Dette kan indikere, at udlevering af
lægeordineret heroin ikke i sig selv ændrer livskvaliteten på væsentlige måder, så der er brug for, at
behandling med lægeordineret heroin bliver en kombineret indsats med både tilbud om
lægeordineret heroin samt yderligere sundhedsfaglig og psykosocial støtte, herunder stabile
boligforhold. Imidlertid kan en anden fortolkning være, at SF-36-værktøjet er en standardiseret og
generisk måling, der muligvis ikke fuldt ud fanger ændringen i sundhedsrelateret livskvalitet, da den
måler patientens egen opfattelse og fortolkning af kvalitetsændringer i løbet af behandlingen
(understøttet af kvalitative data). Patientens egen opfattelse påvirkes også af, at forventninger til,
hvad livet skal indeholde, øges, når de er stabile i behandlingen.
Blandt patienter i behandling med lægeordineret heroin synes der at være en faldende tendens i
hospitalsindlæggelser relateret til deres stofbrug. Dette kan indikere, at patienterne opnår en
reduktion i deres akutte behov gennem de omfattende indsatser, der tilbydes under behandlingen,
hvilket kan sikre at helbredsproblemer bliver behandlet, før de udvikler sig. Der er en relativt høj
dødelighed blandt patienter i behandling med lægeordineret heroin, hvor 1/3- 1/2 af dødsfaldene
var overdosisdødsfald. Dette understreger betydningen af sikkerheden i behandlingen med
lægeordineret heroin samt af et kontinuerligt fokus på forebyggelse af overdoser.
47
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0048.png
6. Relevans af nuværende retningslinjer for
behandling
Rammerne for behandling med heroin er fastsat af Sundhedsstyrelsen i bekendtgørelsen om
ordination af diacetylmorphin (heroin) som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug (BEK
nr 125 af 18/02/2009) (43). Samtidig udgav Sundhedsstyrelsen vejledning om ordination af injicerbar
diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed (VEJ nr 9240 af 11/05/2009) (44), som blev revideret
i 2010 og 2013. I den gældende vejledning fra 2013, som består af 14 afsnit, alle med underafsnit,
fastlægger Sundhedsstyrelsen retningslinjer for ordination af og behandling med heroin (VEJ nr 9507
af 17/09/2013) (22).
Et klinisk kompendium blev introduceret i 2014 og 2017 og udgør en grundlæggende introduktion til
den medicinske del af den sundhedsfaglige heroinbehandling (Caspersen & Birkemose, 2017).
Kompendiet indeholder en redegørelse for behandlingsprincipperne og lægger til grund for de
nationale grundkurser i sundhedsfaglig heroinbehandling. Kompendiet er adskilt fra
Sundhedsstyrelsens vejledninger og bliver ikke vurderet formelt i denne evaluering.
Oplysningerne i dette afsnit er udelukkende baseret på spørgeskemaer til personalet vedrørende deres
holdninger til de nuværende retningslinjer for behandling. Det ligger uden for sigtet for denne rapport
at opdatere nuværende behandlingsretningslinjer. Dog giver rapporten en sammenfatning af
personalets bedømmelser samt kommentarer til den nuværende vejledning.
6.1 Respondenter
Alt personale blev inviteret til at besvare spørgsmål om de nuværende kliniske retningslinjer. Der var i
alt 52 medarbejdere fra alle fem klinikker, der svarede.
Figur 6.1
viser variationen blandt
respondenterne, hvor sygeplejersker udgør den største andel. Varigheden af deres ansættelse på
klinikkerne varierede; med 33 % der havde arbejdet på deres klinik i 1 år; 31 % mellem 2 og 5 år; 35 %
fra 5 til 10 år, og; 10 % i over 10 år.
Figur 6.1. Personalets professioner
Læge
Social pædagog, socialrådgiver , pædagog,
pædagogstuderende
Social og sundheds assistent
Socialfaglig misbrugsbehandler
Andet (sundhedsfaglig , behandlingsansvarlig
overlæge, mangler
Sygeplejerske, sygeplejerskestuderende
3; 6 %
11; 21 %
23; 44 %
10; 19 %
3; 6 %
2; 4 %
48
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
6.2 Personalets bedømmelser af kliniske retningslinjer
Af de 52 respondenter, mente 61 %, at retningslinjerne er opdaterede. Næsten alle (83 %)
rapporterede, at deres klinik følger retningslinjerne i deres nuværende form. Personalet blev bedt om
at bedømme nytteværdien af retningslinjerne på en Likert-skala fra 1-5 (hvor 1=ikke nyttig/værst og
5=nyttig/bedst).
Figur 6.2
nedenfor viser de gennemsnitlige scorer for hvert afsnit i retningslinjerne. De højest bedømte
afsnit (dvs. dem, der er mest opdaterede og nyttige) vedrører primært sikkerhedsforanstaltninger, og
det lavest bedømte afsnit vedrører behandlingsindikation og inklusionskriterier.
49
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0050.png
Figur 6.2. Personalets bedømmelser af kliniske retningslinjer som værende nyttige og opdaterede
Synes du generelt, at denne
vejledning er opdateret? - Ja (%)
1 Indledning
2 Lovgrundlaget for substitutionsbehandling ved opioidafhængighed
samt de særlige krav til organisation og sundhedsfaglig kompetence ved
behandling med DAM
2.1 Kommunernes ansvar for den samlede substitutionsbehandling
2.2 Den lægelige behandling
2.3 Godkendelse af læger med ret til at ordinere DAM som led i
substitutionsbehandling for opioidafhængighed
2.4 Krav til lægens medhjælp i forbindelse med behandling med DAM
2.5 Krav til patientgrundlag
2.6 Krav til sundhedsfagligt beredskab
3 Kriterier for iværksættelse af behandling med DAM ved
opioidafhængighed
3.1 Indikation
3.2 Inklusionskriterier
3.3 Henvisning til behandling med DAM
4 Ophør med eller pause i behandling med injicerbar DAM
4.1 Ophør med behandlingen
4.2 Pauser i behandlingen
5 Udredning og undersøgelse under behandling med injicerbar DAM
6 Indberetning til Statens Serum Institut for injicerbar og peroral heroin
samt injicerbar metadon
7 Klinisk farmakologi
7.1 Diacetylmorphins virkning og omsætning
7.2 Hjerterytmeforstyrrelser
8 Doseringsvejledning for behandling med DAM
8.1 Omstilling fra peroral metadon til DAM
8.2 Omstillingen fra behandling med peroral metadon/depotmorfin til
kombineret behandling med DAM og peroral metadon/depotmorfin
8.3 Omstilling fra injicerbar metadon til injicerbar DAM
8.4.1 Vedligeholdelsesdosis for DAM
8.4.2 Fleksibel dosering
9 Udeblivelser/mistede doser
10 Superviseret administration af DAM
10.1 Superviseret injektion
10.2 Superviseret tabletbehandling
11 Systematisk observation før og efter medicinindtagelse
12 Medicinhåndtering
12.1 Præparation og dispensering af injicerbar DAM
12.2 Registrering og regnskab
12.3 Kvalitetssikring og tilsyn
13 Kørekort
14 Sundhedsstyrelsens evaluering af injektionsbehandlingen
15 Ikrafttræden
Ikke gældende
Ikke gældende
92 %
75 %
Ikke gældende
92 %
94 %
Ikke gældende
4.3
3.9
4.2
4.3
77 %
81 %
87 %
4
4.1
3.9
85 %
81 %
85 %
73 %
77 %
79 %
4.2
4.1
4.1
4.1
4
4.0
88 %
88 %
92 %
81 %
88 %
77 %
4.1
4.2
4.2
3.6
Ikke gældende
Hvordan vurderer du samlet
set brugbarheden af ​denne
vejledning? - Middelscore 1-5
Ikke gældende
Ikke gældende
67 %
87 %
83 %
65 %
69 %
Ikke gældende
3.7
4
3.9
3.7
3.6
63 %
67 %
60 %
3.4
3.6
3.6
4.1
4.1
DAM: diacetylmorfin
50
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
6.3 Personalets kommentarer og indtryk
Udover at vurdere retningslinjerne m.h.t. aktualitet og anvendelighed havde personalet også mulighed
for at give kommentarer i ‘fritekst’. Disse kommentarer/indtryk
er ikke repræsentative for alt
personalet, men giver et sammendrag af de svar, der er modtaget. Alle kommentarer og indtryk i
denne sektion stammer fra personalet og repræsenterer nødvendigvis ikke evaluatorernes
synspunkter. Kommentarerne er organiseret omkring ni hovedområder: sociale ydelser og
kommunens rolle, leveringssteder, læger og personale, henvisningsproces, udvælgelseskriterier,
medicin, administrationsmetoder, omregningstabeller og observationstid samt rapportering og
evaluering.
Kommentar 1: Sociale ydelser og kommunens rolle
• Personalet rapporterer om udfordringer med koordinering og integration
mellem
sundhedsfaglig og social behandling. Sundhedsfaglig behandling overskygger ofte de sociale
støtteydelser og ses som behandlingsprioritet. Som følge heraf kan patienter være modvillige
over for samtaler med socialfagligt personale.
• Mangel på
ressourcer, især socialfagligt personale, har medført operationelle udfordringer
og resulteret i, at social indsats er blevet nedprioriteret (f.eks. at socialfagligt personale ikke er
til stede på klinikkerne, lang ventetid på behandlingsplaner, manglende opfølgning osv.).
•
Personalet rapporterer at samarbejdet kompliceres af bureaukratiske og logistiske
hindringer som f.eks. afhængighed af almenpraktiserende lægers involvering i den sociale del.
• Nogle medarbejdere har kommenteret, at den opdelte tilgang,
hvor forskellige instanser
arbejder isoleret, fører til utilstrækkelig kommunikation og koordinering, og andre instansers
medarbejdere/potentielle patienter er ofte uvidende om behandlingsmulighederne og om,
hvordan de kan blive henvist.
• Personalet
rapporterer et behov for forbedret koordinering og integration af sundhedsfaglig
og social behandling af stofafhængighed i kommunerne. I øjeblikket skal socialfagligt personale
involvere flere instanser
–
støttepersoner, økonomiske rådgivere, boligrådgivere
–
hvilket
kræver, at patienterne skal stole på og samarbejde med flere forskellige myndigheder.
• Det blev rapporteret, at nogle kommuner ikke prioriterer social behandling, yder den
inkonsekvent eller nægter at finansiere den
–
på trods af dens påviste betydning for at opnå
positive resultater. Som følge heraf påtager klinikkerne sig ofte nogle af disse opgaver, men
tids- og ressourcemangel forstærker yderligere problemet, hvilket hæmmer sociale indsatser i
at blive udført.
• Personalet kommenterer,
at geografiske og politiske forskelle fører til ulige muligheder for
patienterne, afhængig af kommunens tilgang m.h.t. at integrere social og sundhedsfaglig
behandling.
51
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
Kommentar 2: Udleveringslokationer
• Personalet rapporterer, at
patienter, der bliver hospitalsindlagt, bør fortsætte deres DAM-
behandling, hvis hospitalspersonalet er uddannet i substitutionsbehandling. Mange patienter
er modvillige overfor at acceptere hospitalsbehandling, hvis det forstyrrer deres DAM-
behandling.
• Personalet rapporterer, at alle
indsatte i fængsler bør have adgang til deres planlagte
substitutionsbehandling, og DAM kunne også potentielt tages med i den betragtning.
• Nogle
medarbejdere angiver, hvordan kommunerne bør være udstyret til at tilbyde
omfattende behandling af stofafhængighed, herunder behandling med lægeordineret heroin.
Kvaliteten af behandlingen bør ikke være betinget af patienttallet, og uanset deres størrelse
bør klinikkerne fokusere på at imødekomme individuelle behandlingsbehov.
• Personalet rapporterer, at udvidelse af tilgængeligheden af DAM-tabletter
og introduktion
af mobile klinikker eller opsøgende tjenester (fleksibel logistik, f.eks. en DAM-bus) kunne
forbedre adgangen til behandling for patienterne i afsidesliggende områder. Disse tjenester
bør fungere under de samme retningslinjer som etablerede heroinklinikker.
• Derudover kommenterede nogle fra personalet, at behandling med DAM-tabletter
bør
udvides til andre klinikker med substitutionsbehandling, der kan håndtere morfinpræparater
under kontrollerede forhold.
Kommentar 3: Læger og personale
• Kommentarer
viser bekymringer om lægers tilgængelighed og rolle i klinikker med
behandling med lægeordineret heroin. Læger er ofte ikke tilgængelige i weekenden, og når de
er på vagt, er de ikke altid til stede i klinikken. Personalet ønsker, at de er til stede gennem hele
behandlingsprocessen og tilgængelige i alle klinikkens åbningstider. Kommentarerne
understreger behovet for læger med specifik erfaring i heroinbehandling og påpeger en
mangel på sådanne kvalificerede fagfolk.
• Kommentarer
viser også bekymringer om bemanding og personalets træning. Personalets
antal, som ofte bestemmes af patientindskrivningerne, kan være utilstrækkeligt i forhold til
det nødvendige minimum, hvilket påvirker kvaliteten af sikkerhed og behandlingen. Personalet
fremhæver behovet for mindst tre sundhedsfaglige medarbejdere på vagt i åbningstiden, da
det medfører betydelige udfordringer at arbejde med færre, hvilket omfatter utilstrækkelig
mulighed for patientsamtaler og øget arbejdsbyrde. De nuværende huller i lægedækningen,
især i weekender og ferier, belaster systemet yderligere, da der følgende ikke konsekvent er
læger til stede på klinikken.
• Personalet rapporterer
et stærkt behov for træning i behandling af opioidafhængighed og
håndtering af komorbiditeter, især på grund af den høje personaleudskiftning. Eksisterende
træning og instruktioner fra behandlende læger anses for utilstrækkelig til at håndtere
nødsituationer. Nye medarbejdere føler sig ofte uforberedte, da de mangler træning i
nøgleområder som
“heroinkompendiet”
og førstehjælp. Der er også mangel på klarhed over,
hvilke færdigheder det kræves, inden man kan begynde at arbejde. Dog begrænser
finansieringsmuligheder adgangen til nødvendig efteruddannelse. I kommentarerne opfordres
52
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
der til mere fokuserede oplæringsprogrammer (f.eks. førstehjælp, opioid scoring, håndtering
af akut-situationer, simuleringsøvelser) for at sikre, at personalet er ordentligt rustet og klar til
at håndtere behandlingen og akutte situationer.
Kommentar 4: Henvisningsproces
• Personalet rapporterer, at nogle praktiserende læger og rusmiddelcentre ikke er
opmærksomme på de tilgængelige muligheder for lægelig heroinbehandling. Personalet
foreslår, at patienter bør have mulighed for at henvise sig selv eller blive henvist af kommunale
samarbejdspartnere, sagsbehandlere, læger (fra forskellige steder, herunder hospitaler og
fængsler) og kontaktpersoner direkte til heroinklinikken for en indledende vurdering.
• For at forbedre adgang og effektivitet foreslår personalet, at henvisninger og
indskrivninger
bør administreres lokalt på klinikken. Lægen på heroinklinikken og henvisningsudvalget vil
derefter afgøre, om kriterierne er opfyldt. De endelige beslutninger om behandlingsindikation
bør træffes af klinikken.
Kommentar 5: Udvælgelseskriterier
• Kommentarer indikerer, at retningslinjerne bør revideres for at muliggøre mere fleksibel og
øjeblikkelig adgang til behandling med lægeordineret heroin for personer med svær
opioidafhængighed. Professionelle vurderinger bør afgøre, om alternative behandlinger
imødekommer patientens behov; hvis ikke, bør behandling med lægeordineret heroin tilbydes
tidligere.
• Mens det foreslås,
at tidsrammen for tidligere behandling bør reduceres fra 12 til 3-6
måneder, understreger personalet, at det ikke bør være obligatorisk for patienter at have
afprøvet andre typer behandling, før de får adgang til DAM. De foreslår, at behandlingen bør
betragtes som et muligt førstevalg, især for patienter med en kompleks afhængighedshistorik.
• Personalet bemærker, at der er behov for at justere kriterierne for
behandling med
lægeordineret heroin, så de bliver mere retfærdige og inkluderer patienter, der bruger
opioider på forskellige måder (f.eks. tabletter, rygning, snifning eller intramuskulær injektion),
ikke kun regelmæssigt intravenøs brug.
• Personalet foreslår, at kravet om "ingen
aktiv eller ubehandlet sværere psykiatrisk lidelse"
bør genovervejes, da mange patienter med sådanne tilstande udelukkes, på trods af at de har
behov for behandling.
• Personalet ønsker mere præcise retningslinjer for kriterier i forhold til alkoholindtag
og brug
af benzodiazepiner. Personalet foreslår at skelne mellem at være alkoholpåvirket og
regelmæssig brug, og at patienter med høje alkoholniveauer ikke automatisk bør udelukkes,
men snarere få deres indtag håndteret i forbindelse med den lægeordinere heroinbehandling.
For brug af benzodiazepiner rapporterer personalet et behov for afklaring af dets indvirkning
på behandling med lægeordineret heroin for at sikre korrekt vurdering og støtte til dem med
problemer relateret til benzodiazepin brug eller psykoser.
• Udvælgelseskriterierne vedrørende graviditet betragtes som upraktiske og uklare (dvs. skal
der foretages graviditetstest og en afvisning fra behandling, hvis en patient bliver gravid?).
53
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
• Personalet peger på to specifikke grupper, som i øjeblikket overses,
men som kunne have
gavn af en skræddersyet tilgang til behandling med lægeordineret heroin: personer, der bruger
heroin sporadisk og er tilbageholdende med at skifte til behandling med lægeordineret heroin
på grund af krav om dagligt fremmøde, og personer, der er afhængige af heroin, men fungerer
godt på andre områder af deres liv og måske ikke ser sig selv som “misbrugere”. Deres
specifikke behov og barrierer for behandling bør adresseres.
Kommentar 6: Medicin
• Flertallet af kommentarerne indikerede,
at patienter bør tilbydes flere forskellige typer af
opioidpræparater ved behandling med lægeordineret heroin (inklusive depotmorfin).
• Personalet rapporterer, at der ikke bør være nogen restriktion på en
patients valg mellem
depotmorfin og metadon til behandling. Mange patienter foretrækker depotmorfin og søger
endda at blive diagnosticeret med hjerterytmeforstyrrelse for at kvalificere sig til
behandlingen, hvilket understreger behovet for lige behandlingsmuligheder. Depotmorfin bør
betragtes som ligeværdigt med metadon, idet det giver større fleksibilitet og potentielt bedre
resultater for dem, der finder det mere effektivt.
•
Ifølge klinikkerne anvendes injicerbart metadon i øjeblikket ikke. Personalet foreslår en
afklaring af fordele/ulemper ved at kombinere injicerbart metadon med DAM-injektion.
Kommentar 7: Administrationsmetoder
• Personalet foreslår, at
retningslinjerne bør anerkende IM-injektion som en mulighed, ikke
kun som en undtagelse. Det er en mulig behandlingsmetode og bør inkluderes som et
ligeværdigt alternativ til IV-injektion. IM-injektion skal dokumenteres med passende
konvertering, når man skifter mellem IM og IV. Retningslinjerne bør præcisere, hvordan
justering af doserne skal håndteres.
• Personalet beder om vejledning m.h.t. om klinikkerne skal opretholde forbuddet mod
injektioner i halsvenen af sikkerhedshensyn. Selvom injektion i lysken generelt frarådes, blev
det foreslået, at undtagelser kunne tillades, når det er den eneste realistiske mulighed for
nogle patienter. I sådanne tilfælde bør vejledningen inkludere klare sikkerhedsprotokoller for
at minimere risici og sikre patientsikkerhed.
• Kommentarer indikerer, at
patienter bør have mulighed for at vælge deres
administrationsform af DAM baseret på deres behov og ønskede effekter frem for på deres
tidligere anvendte administrationsform. Denne tilgang ville forhindre unødvendige ud- og
genindskrivninger samt risikere at patienten udvikler et iv-misbrug, hvis den tidligere anvendte
metode ikke var egnet.
Kommentar 8: Omregningstabeller og observationstid
• Personalet rapporterer, at retningslinjerne for observationsperioden bør revideres
for at
differentiere mellem observationsperioder for dosisstigninger versus stabile doser. Tiden efter
en dosisstigning bør forlænges, især ved peroral administration, på grund af muligheden for
en forsinket maksimal effekt.
54
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
• Personalet rapporterer,
at omregningstabellerne for dosering bør revideres og opdateres for
at tage højde for og differentiere mellem forskellige administrationsformer, herunder
intravenøse, intramuskulære og perorale former. Disse tabeller bør også tage højde for andre
medikamenter som metadon og langtidsvirkende peroral morfinpræparat samt mulige
kombinationer. Personalet foreslår, at dynamisk dosering eller dosisreduktion af metadon
kunne overvejes.
• Kommentarerne
fremhæver behovet for, at dosisovervejelser ikke kun tager højde for selve
de ordinerede lægemidler, men også for den almindelige sideløbende brug af stoffer/ikke-
ordinerede lægemidler som benzodiazepiner og kokain. Mange patienter har et samtidigt brug
af stoffer, og overvejelserne om de ordinerede doser bør inkludere disse kompleksiteter, så
man sikrer en sikker og effektiv behandling.
• Personalet rapporterer, at de nuværende anbefalinger
i tilfælde af missede doser ikke helt
stemmer overens med klinisk praksis. I praksis fortsætter patienter typisk med at modtage
deres fulde dosis, indtil udeblivelsen overskrider tre dage. Personalet anbefaler, at tabellen
opdateres for bedre at afspejle denne tilgang og den nuværende kliniske erfaring.
Kommentar 9: Rapportering og evaluering
•
Personalet rapporterer, at de nuværende rapporterings- og evalueringsprocesser bl.a. ved
indrapportering til IHM-databasen for behandling med lægeordineret heroin opfattes som
utilstrækkelige og kræver betydelig forbedring. Opgaverne med at rapportere til IHM
databasen håndteres primært af sygeplejersker på grund af lægernes manglende
opmærksomhed og tidspres. Den nuværende rapporteringsfrekvens på hver sjette måned
anses for at være for hyppig, og personalet foreslår at strømline processen og integrere data
fra tidligere rapporter for at undgå gentagelser. Skemaerne opfattes som komplekse, lange og
med gentagne og forvirrende spørgsmål, som er svære at forstå for patienterne. Personalet
påpeger, at det er vigtigt at revidere spørgeskemaet, så det bliver mere relevant og
brugervenligt. Patienterne ser ofte disse skemaer som en byrde, hvilket påvirker deres
deltagelse og nøjagtigheden af deres svar.
Personalet rapporterer, at evalueringerne fra Sundhedsstyrelsen bliver kritiseret for at være på
for højt et plan og ikke tilstrækkeligt skræddersyet til de specifikke behov hos klinikkerne. Der
er et ønske om en højere grad af integration af sundhedsfaglige og sociale indsatser med
inddragelse af et bredere spektrum af deltagere, herunder ansatte, patienter og klinikledere.
•
55
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0056.png
6.4 Resumé
Hovedresultater og fortolkning
Dette kapitel omhandler personalets holdning til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for behandling
med lægeordineret heroin i Danmark, som udgør rammerne for behandlingen. Information blev
indsamlet fra personalemedlemmer med forskellige arbejdsområder og erfaringsgrundlag fra alle
fem klinikker. De blev bedt om at evaluere retningslinjerne som helhed og til de specifikke afsnit,
hvor de ud fra en skala gav en score inden for områderne relevans og brugbarhed af retningslinjerne,
og derudover kunne uddybe med kommentarer.
I forhold til retningslinjerne overordnet set, fandt 61% af de adspurgte personalemedlemmer, at
retningslinjerne var up-to-date, og 83% svarede at deres klinik fulgte retningslinjerne i deres
nuværende form. Generelt set blev retningslinjerne anset som værende brugbare og nyttige, især
de afsnit der omhandlede sikkerhed og medicinhåndtering, der modtog den højeste score.
Afsnittede der omhandlede behandlingsindikation og inklusionskriterier modtog en lavere score. I
forhold til tolkningen af resultaterne er væsentligt at nævne, at det ikke var obligatorisk for
personalet at svare, og derfor repræsenterer resultaterne dem der svarede, og ikke nødvendigvis
hele personalegruppen.
I forhold til specifikke dele af retningslinjerne, gav personalet en detaljeret feedback, især når der
var dele, som de fandt uddaterede eller mindre brugbare. I relation til dette muliggjorde disse
detaljerede kommentarer, at ni relevante emner kunne identificeres: sociale ydelser og kommunens
rolle, udleveringslokationer, læger og personale, henvisningsproces, udvælgelseskriterier, medicin,
administrationsmetoder, omregningstabeller og observationstid, rapportering og evaluering.
Personalet rapportede om udfordringer ved koordinationen mellem de sundhedsfaglige og
socialfaglige indsatser. Dette påvirker henvisningsprocessen og peger mod en bedre integreret
behandlingstilgang for at kunne tilbyde en helhedsorienteret og effektiv behandling af
patienterne. Personalet pegede også på mere lempelige udvælgelseskriterier til behandlingen,
herunder anbefale de at revidere behandlingsindikationen og inklusionskriterierne for at
muliggøre en mere fleksibel og øjeblikkelig adgang til behandlingen. Kommentarerne udviser
bekymring overfor tilgængeligheden af læger, men også kvalifikationerne for læger og andet
sundhedspersonale i klinikkerne. Mere træning med fokus på specifik viden indenfor i
heroinbehandling ønskes. Der var også kommentarer, der pegede på, at patienter kunne tilbydes
flere forskellige typer af opioidpræparater samt udvidede administrationsmetoder for bedre at
kunne imødekommen deres behov. Personalet foreslog også en simplificeret og strømlinet
datarapportering for at minimere arbejdsbyrden, og herunder revidere spørgeskemaet til
datarapportering, så det bliver mere brugervenligt og relevant for klinikkerne.
Samlet set så understreger feedback fra personalet et behov for en opdatering af retningslinjerne.
Personalet mener, at retningslinjerne skal være mere inkluderende, praktisk anvendelige og på linje
med den kliniske praksis og patienternes behov
56
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0057.png
7. Kvalitativ data om oplevelse af behandling
Den kvalitative del af rapporten omhandler patienter, personale og lederes erfaringer med behandling
med lægeordineret heroin i Danmark. Baseret på erfaringer fra den sidste evaluering (24), udgjorde
dette en del af opdraget fra Sundhedsstyrelsen. Som en del af dette opdrag blev der efterspurgt et
fokus på generelle problemer med at blive visiteret til behandling med lægeordineret heroin og andre
barrierer for tilgang til behandling, arbejdet med retningslinjer i behandling, samt karakteristika for
frafald og fastholdelse i behandling. Yderligere blev der efterspurgt viden om personalets
uddannelsesbaggrund og kompetencer, normering, personaleflow og rekruttering af nye
medarbejdere. Endelig var der ønske om opbygning af viden i forhold til potentiale for udvikling af den
fremtidige behandling med den lægeordinerede heroin.
Opdraget har udgjort det primære fokus for de kvalitative undersøgelser og afrapporteringen, men vi
har også søgt at inddrage fokusområder fra den seneste evaluering, hvor det blev skønnet relevant. Da
fokus i opdraget også er tæt forbundne med oplevelse af rammer, tilbud og tilfredshed med
behandlingen, har vi søgt at inddrage disse temaer, delvist inspireret af en tidligere rapport om
tilfredshed med substitutionsbehandling.
I denne rapport var der udover kvantitativ afdækning af indsatser også et kvalitativt fokus på
indskrevne patienters tilfredshed med behandling samt hvilken type af behandling de modtog. Endelig
har undersøgelsen også inddraget aspekter fra de 10 principper for en værdig indsats, som udgør
anbefalinger til en værdighedsreform formuleret af Rådet for Socialt Udsatte (45) . Det er vigtigt at
fremhæve, at den kvalitative del af rapporten ikke udgør en evaluering af de fem klinikker - en sådan
evaluering ville kræve en længere undersøgelsesperiode på den enkelte klinik, end hvad der har ligget
i opdraget og tidsrammen. Udgangspunktet har derfor været at sikre, at de kvantitative data i
rapporten suppleres med levede erfaringer.
7.1. Dataindsamling
7.1.1 Klinikker
Der blev lavet 27 individuelle interview med indskrevne patienter, 10 gruppeinterview med 32
medarbejdere, 2 individuelle interview med medarbejdere, samt 6 individuelle interview med ledere
på de fem klinikker (se
Tabel 7.1).
De seks interview skyldes, at lederen på Valmuen blev afløst af en
konstitueret leder august 2024, som blev interviewet, efter dataindsamlingen formelt var afsluttet.
Tabel 7.1. Interviewdeltagere på alle fem klinikker
Klinik
Esbjerg
Hvidovre
Odense
Valmuen
Aarhus
Total
Patienter
6
5
5
5
6
27
Medarbejdere
Sundhedsfaglig
5
5
4
1
5
20
Socialfaglig
0
8
3
3
0
14
Ledere
Sundhedsfaglig
1
1
1
2
1
6
Socialfaglig
57
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0058.png
7.1.2 Patienter
De 27 patienter havde et aldersspænd på 32-69 år, 21 mænd og 6 kvinder (se
Tabel 7.2).
Tid indskrevet
i behandling med lægeordineret heroin spændte mellem 1 til 14 år, og tid indskrevet i den aktuelle
klinik mellem måneder og 13 år. Tidligere erfaring med anden rusmiddelbehandling involverede:
traditionel substitutionsbehandling (medicinering her involverede både metadon og buprenorphin),
døgnbehandling, halvvejshus og Minnesotabehandling. Næsten alle boede i egen bolig, mens nogle
boede på forsorgshjem eller i bofællesskab. Transporttid hver vej varierede fra 2 minutter på cykel, 6
minutter som gåtur og 80 minutter med offentlig transport. Se også 5.1.2. for information om patient
population.
Tabel 7.2. Interviewdeltagere patienter
Klinik
Esbjerg (6)
Hvidovre
(5)
Alder
(år)
43-64
47-60
Køn
6M/0K
4M/1K
Bolig
Egen bolig
Egen bolig
Transport
(hver vej)
2- 80 min.
15-75 min.
Opstart i
behandling
4-17 år*
3-15 år
Aktuel
klinik
2-13 år
2 mdr.-10
år
Anden
rusmiddelbehandling
Substitutionsbehandling
Substitutionsbehandling,
Minnesotabehandling,
halvvejshus,
døgnbehandling
Substitutionsbehandling
Substitutionsbehandling,
døgnbehandling
Substitutionsbehandling
Substitutionsbehandling,
Andet
Egen bolig
25-40 min.
2-12 år
Forsorgshjem
Valmuen
33-64 3M/2K
Egen bolig,
6-60 min.
2-14 år
(5)
Bofællesskab
Aarhus (6)
32-69 5M/1K
Egen bolig
7-45 min.
1-13 år
Total (27)
32-69 21M/6K Egen bolig,
2-80 min.
1-17 år*
andet
*Patienterne fra Esbjerg svarede på opstart i substitutionsbehandling
Odense (5)
41-62
3M/2K
2-12 år
6 mdr.- 13
år
1-13 år
2.mdr. -13
år
7.1.3 Ledere
Lederne havde et aldersspænd på 32-60 år, 3 kvinder og 2 mænd (efter den konstituerede leder
tiltrådte 2 kvinder og 3 mænd) (se
Tabel 7.3).
Lederne havde primært en sundhedsfaglig baggrund
(sygeplejerske). Ledelseserfaring med DAM-behandling spændte fra 2 måneder til 7,5 år, og tidligere
erfaring med andre rusmiddelrelaterede indsatser fra 0 til 10 år.
Tabel 7.3. Interviewdeltagere ledere
Klinik
Esbjerg
Hvidovre
Odense
Valmuen
Valmuen*
Aarhus
Alder
57
36
32
41
60
53
Køn
K
M
K
K
M
M
Uddannelse
Sygeplejerske
Pædagog, diplom
Sygeplejerske
Sygeplejerske
Sygeplejerske
Sygeplejerske
DAM-behandling
2 mdr.
2 år
1 år
7,5 år
3,5 mdr.
2 mdr.
Anden behandling
0
0
7 år (Retspsykiatri)
0
34 år psykiatri bl.a. særlige
pladser
4 år (alkoholbehandling i
psykiatri)
6 år (gadesygeplejerske)
0-10 år
5 sygeplejersker
1 pæd.diplom
* Konstitueret leder fra august 2024.
Total (6)
32-60
3M/3K
2 mdr. -7,5 år
58
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0059.png
7.1.4 Personale
De 34 medarbejdere havde et aldersspænd på 25-66 år, 26 var kvinder og 8 mænd, heraf 20 med
sundhedsfaglig baggrund og 14 med socialfaglig baggrund (se
Tabel 7.4).
Medarbejderne varetog
forskellige sundheds- og socialfaglige opgaver på de enkelte klinikker, så som sygeplejerskeopgaver,
lægeopgaver, rusmiddelbehandling og socialfaglige opgaver. Erfaring med behandling med
lægeordineret heroin spændte fra 1 måned til 14 år, og tidligere erfaring med anden
rusmiddelbehandling fra 0 til 29 år. Se også 4.6. for information om personale population.
Tabel 7.4. Interviewdeltagere personale
Klinik
Esbjerg (5)
KABS
Hvidovre
(13)
Odense (7)
Valmuen
(4)
Aarhus (5)
Total (34)
Alder
35-48
25-66
Køn
1M/4K
3M/10K
Uddannelse
Sosu-assistent (3), Sygeplejerske (1)
Læge (1)
Socialrådgiver (4), Socialpædagog (2)
Psykolog (1), Sygeplejerske (3), Sosu-
assistent (2), Pædagog (1)
Læge (1), Socialpædagog (1), Sosu-
assistent (3), Sygeplejerske (2)
Socialpædagog (2), Pædagog (1)
Sygeplejerske (1)
Sygeplejerske (5)
20 sundhedsfaglige
14 socialfaglige
Behandling
6 mdr. -7 år
6 mdr. -14 år
Anden
behandling
0-7 år
0-29 år
25-58
30-38
29-60
25-66
1M/6K
3M/1K
5K
8M/26K
6 mdr. - 8 år
1 mdr. - 7 år
3-10 år
1 mdr. - 14 år
0-4 år
0-1 år
0-3 år
0-29 år
7.2. Oplevelse og perspektiver på behandling
Resultaterne for den kvalitative del af rapporten gennemgår patienterne, personalets og ledelsens
oplevelse og perspektiver på behandling med lægeordineret heroin. Temaerne i denne gennemgang
er bygget op over centrale temaer i spørgeguiden og udgør som tidligere beskrevet ikke en evaluering
af de fem klinikker, men peger på centrale fokusområder, som i større eller mindre grad opleves på
tværs af klinikker. De forskellige temaer er ofte forbundet, hvorfor der henvises på tværs af områder,
når der skønnes særligt relevant.
Vi vil gerne takke alle, der har deltaget i projektet. Vi oplevede en fantastisk åbenhed og et stort
engagement, og har indhentet data nok til en bog. Da opdraget var, at den kvalitative data skulle
udgøre en del af den samlede evaluering, er der temaer, som kom frem i interviewene, som ikke er
prioriteret for denne rapport, og som derfor ikke er inddraget. Vi håber derfor, at den kvalitative del
af rapporten vil stimulere videre diskussion, som muliggør en udfoldelse af andre relevante temaer ift.
status og fremtid for behandling med lægeordineret heroin i Danmark.
7.2.1. Tiden op til indskrivning i behandling med lægeordineret heroin
Belastninger og overvejelser om behandling.
Patienterne fortæller, at de op til indskrivning i
behandling med lægeordineret heroin har oplevet alvorlige belastninger ifm. deres stofbrug, som ofte
involverer stort misbrug, herunder injektionsbrug af heroin, kokain og morfin. De fortæller også om
store fysiske, psykiske og sociale belastninger og om lav livskvalitet. En patient havde fx flere overdoser
i tiden op til indskrivning:
”Det var et spørgsmål om liv eller død” og en, at hun ”var så langt ude”, at
59
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
hun havde haft flere selvmordsforsøg. De fleste fortæller om bekymringer, stress og gæld forbundet
med stofbrug, og en del om kriminalitet og prostitution. Overvejelser om opstart i behandling med
lægeordineret heroin sker således både som følge af patienternes egne overvejelser og ønske om
forandring af deres livssituation og gennem samtaler med andre. Nogle få havde hørt om behandlingen
gennem familien, mens andre blev inspireret af at se, hvordan behandlingen havde hjulpet andre i
stofmiljøet. Nogle havde hørt om behandlingen gennem personale, ofte på et herberg eller varmestue,
men også gennem hospital, men flest fra personale på anden substitutionsbehandling. Overvejelser
ifm. med anden substitutionsbehandling var ofte baseret på, at indsatsen ikke virkede optimalt, fx at
patienterne havde et kaotisk og risikofyldt stofbrug, som omfattede injektion af metadon eller/og
heroin, eller oplevede store fysiske belastninger ifm. medicinsk behandling med metadon. En patient
fortæller fx, at hans mave ikke kunne tåle metadon, og at lægen anbefalede behandling med
lægeordineret heroin,
så han ikke skulle ”gå på gaden” og købe heroin, og en
anden patient, at hans
hjerte ikke kunne tåle metadon, og at han efter et hjertestop ledte efter en anden behandlingsform.
Enkelte patienter havde været indskrevet på andre klinikker, men skiftede fordi de flyttede kommune
eller var utilfredse med behandlingen. Patienternes fortællinger går igen i personalets og ledernes
beskrivelser af, at patienternes livssituation op til indskrivning i behandling med lægeordineret heroin
er kendetegnet af store belastninger med mange mislykkede forsøg i anden behandling i offentligt og
privat regi, ofte ifm. anden substitutionsbehandling.
Stigma og fordomme.
Både patienter, personale og ledere fortæller, at det kan være svært at vælge
behandling med lægeordineret heroin, fordi der kan være stærke holdninger og tabuer forbundet med
at få ordineret heroin. En patient
fortæller fx, at en i hendes familie kalder det for ”Danmarks største
narkocentral”,
og at hun river plasteret fra injektionen af, når hun kommer ud på gaden efter
behandling, da hun ikke har lyst til at reklamere med, at hun er ”narkoman”. Personale og
ledelse
fortæller også, at patienterne kan opleve behandling med lægeordineret heroin som et nederlag, og
forbinder det med en generel uvidenhed og manglende forståelse af behandlingen i samfundet, hvor
der kan være en holdning af: ”Så får de det gratis”. En leder kommenterer på, at den almene dansker
kender heroinbrug fra film og tænker, at man injicerer og vælter på et offentligt toilet og får en
overdosis, og at denne holdning kan udfordre patienternes selvbillede og selvværd og gøre det svært
at vælge at være indskrevet i behandling med lægeordineret heroin. Personale og ledere har også en
opfattelse af, at der kan herske et stigma omkring behandlingen
i stofmiljøet: ”Du kan nok ikke
klare
dig selv længere” og
at flere patienter lægger stor vægt på, at DAM er et lægemiddel.
7.2.2. Patienterne drømme og mål for behandling med lægeordineret heroin
Patienterne drømme og mål for behandling med lægeordineret heroin afspejler deres livssituation op
til indskrivning. Da patienterne udgør en varieret målgruppe ift. alder, historik, belastninger og
ressourcer (se afsnit 7.1.), har de forskellige drømme og mål for behandlingen. Flere temaer går dog
igen:
•
•
•
Forbedring af livssituation og livskvalitet.
Faste rammer samt sikkert og lovligt indtag af heroin
Øget struktur og ro i hverdagen og hjælp til forbedring af sundhedstilstand (fx behandling af
hepatitis, almen hygiejne, træning, kost), psykisk helbred (fx stress, PTSD), nære relationer
(primært familie), økonomi og boligsituation samt øget engagement i andre aktiviteter (fx
socialt, uddannelse, arbejde/frivilligt arbejde).
60
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
•
Støtte til at få kontrol med, reducere eller stoppe brug af andre rusmidler.
På interviewtidspunktet fortæller flere af patienterne, at de stadig har deres oprindelige ønske om at
trappe ned i DAM og metadon og andet stofbrug, og på sigt stoppe i behandlingen, mens andre har
fået dette ønske i løbet af deres behandling. Patienterne ønsker er ofte forbundet med ønsker om
forandring, mens det for nogle i højere grad er forbundet med frustration over behandlingen. Flere
udtrykker ikke et ønske om at stoppe behandling, da den fungerer godt for dem, og nogle få ser det
ikke som en mulighed at stoppe, da de oplever at være for ustabile. Nogle af disse patienter fortæller,
at de havde regnet med at kunne stoppe i behandling tidligere og udtrykker skuffelse over, at
processen er blevet mere langvarig.
7.2.3. Henvisning, visitation og indskrivning i behandling
Patienterne vurderede processen ifm. henvisning, visitation og indskrivning i behandling med
lægeordineret heroin mellem 4-10 (gennemsnit 7,8), personale mellem 1-8 (gennemsnit 5), mens
ledere placerede sig mellem tal fra 6,5-9,5 (gennemsnit 7,2). Som beskrevet i Metode, afsnit 3, side 16,
blev alle informanter ved hvert tema bedt om at vurdere, hvordan behandlingen placerede sig ift. at
møde patienternes behov på en skala fra 1 til 10 (1=virkelig dårlig og 10=virkelig god). Variationen i
vurderingerne peger således på store forskelle i oplevelse af processen ifm. henvisning, visitation og
indskrivning. Dette kan til en vis grad skyldes, at de tre deltagergrupper fokuserer på, og derfor
fremhæver, forskellige aspekter af processen frem til opstart i behandling. Hvor personalet for
eksempel synes at være særligt kritiske, kan patienternes lidt højere vurderinger bl.a. tilskrives, at de
tillægger det en stor betydning, at de er opstartet i behandling på interviewtidspunktet, og at de derfor
også fokuserer på deres nuværende situation og oplevelse af, at behandlingen har givet dem mulighed
for at få ordineret heroin og bevæge sig væk fra en meget belastet livssituation. At lederne er de mest
positive, kan skyldes flere faktorer, bl.a., at de ikke er lige så involvereret i processerne, og derfor har
andre perspektiver på betydning af barrierer og muligheder forbundet med de forskellige processer.
Processen frem til opstart.
Nogle patienter udtrykker tilfredshed med processen hen til opstart i
behandling, mens andre fortæller om en alt for lang og kompliceret proces, som både skyldes
personlige og strukturelle faktorer. En patient fortæller fx, at der gik 14 dage fra han tog kontakt, til
opstart i behandling, og at det var lang tid for ham ift. den situation, han var i. En anden fortæller, at
der gik en måned fra hans kontaktperson på herberget havde foreslået behandling med lægeordineret
heroin til opstart i behandling, og en, at det tog et halvt år til opstart pga. problemer med at blive
indskrevet i behandling uden for hjemkommunen. Få patienter fortæller om selve indskrivningen og
mere om opstart og forløb i behandlingen (se fx 7.2.4. og 7.3.). Patienternes kritik af
visitationsprocessen afspejles særligt i personalets, men også i flere lederes, oplevelse af, at
visitationsprocessen ofte er langsommelig og kompliceres af indviklede kommunale systemer, særligt
ved indskrivning fra andre kommuner, som i nogle tilfælde ikke virker villige til at ville betale for den
sociale del af behandlingstilbuddet. Endelig beskriver en del personale, at behandling med
lægeordineret heroin
ofte opfattes som en ”sidste udvej” og en ”endestation” og ikke anses at være
på lige fod med anden substitutionsbehandling, og at denne holdning kan forsinke henvisning fra
relevante aktører, herunder også anden substitutionsbehandling. Flere udtrykker derfor et ønske om,
at hele rusmiddelcenteret i højere grad anerkender behandling med lægeordineret heroin på lige fod
med anden substitutionsbehandling. For at øge kendskab til rammer og indhold af behandling med
lægeordineret heroin, er der på flere klinikker opstartet initiativer, bl.a. i form af rundvisninger på
klinikkerne, til relevante samarbejdspartnere, hvilket har virket positivt.
61
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
En anden udfordring, der hyppigt nævnes, er krav om 1 års ventetid før henvisning til behandling med
lægeordineret heroin, særligt for patienter med en meget belastet historik, hvor nogle patienter derfor
giver op pga. den lange proces frem til opstart i behandling. I disse tilfælde foreslås det, at behandling
med lægeordineret heroin nogle gange kunne tilvælges hurtigere, herunder som selv-henvender og
som førstevalg. Det understreges her, at forsigtighed-princippet stadig skal overholdes, fx overfor et
ungt menneske, der ikke har været afhængig af heroin længe. Positive faktorer frem til opstart i
behandling synes særligt at være henvisninger og visitationsprocesser, som ofte styrkes af gode
samarbejder mellem læger i behandling med lægeordineret heroin og traditionel
substitutionsbehandling. Denne proces udfordres dog ved mangel på lægeressourcer; på én af
klinikkerne nævnes det fx, at lægen kun er til stede hver onsdag, hvilket udfordrer hurtig henvisning
og visitation. Derudover ønsker flere sygeplejersker at blive inkluderet mere i visitationsprocessen, da
de er meget involverede i patienterne behandling.
Inklusionskriterier.
Inklusionskriterierne for indskrivning i behandling med lægeordineret heroin
kritiseres primært af personale, men også af ledere, som har været på området i en længere periode.
Det fremhæves her, at selvom kriterierne på mange måder sikrer, at patienterne får et positivt udbytte
af behandlingen, resulterer kriterierne også i eksklusion af patienter, som kan have gavn af
behandlingen. På flere klinikker nævner særligt personalet, at hvis kriterierne blev overholdt
fuldstændigt, ville de ikke have nogle patienter, da nogle af kravene er urealistiske, og at de derfor går
på kompromis med kriterier, som fx omhandler alkoholbrug og brug af benzodiazepiner, psykiatriske
lidelser og somatiske sygdomme, og i stedet tager stilling til, hvad der er bedst for den enkelte patient
sammen med lægerne. I den forbindelse understreges en stor opmærksomhed på, at de mest
belastede patienter ikke indskrives, bl.a. som følge af, at de skal kunne finde hen til behandlingen på
egen hånd og rummes i behandlingen. Endelig nævnes det, at få patienter ikke indskrives, fordi deres
misbrug ikke er stort nok, men at de ofte indskrives på et senere tidspunkt, og en leder kommenterer
på, at krav om CPR-nummer udelukker mange med illegalt ophold i Danmark, som er meget belastede
og begår alvorlig kriminalitet.
7.2.4. Velkomst og introduktion til behandling
Velkomst og introduktion til behandling med lægeordineret heroin udgør en vigtig start, og prioriteres
højt af både patienter, personale og ledelse, selvom der synes at være store lokale forskelle ift. hvordan
det varetages. Patienterne fortæller, at det er vigtigt, at velkomsten er rar, at der er en god
introduktion til behandlingen og en god stemning på klinikken. En patient
fortæller fx: ”Det er
befriende at blive mødt som det menneske man er”, mens en anden fremhæver
det som positivt, at
han kendte noget af personalet og nogle af patienterne i forvejen fra et andet behandlingstilbud. En
fortæller dog også, at andre patienter havde rost behandlingen så meget, at han blev skuffet, da han
ikke oplevede specielt meget information og velkomst. Særligt lederne fremhæver, at det prioriteres
at give information om regler og rammer for behandling med lægeordineret heroin inden indskrivning,
og at velkomsten til ny-indskrevne patienter prioriteres højt som en del af et øget fokus på
patientinddragelse, og skal foregå respektfuldt og på patienternes præmisser, fremfor at tage
udgangspunkt i sagsmappen. Der synes dog at være lokale forskelle på indskrivning og velkomst, hvor
en klinik fx fortæller om en ordning, hvor indskrevne patienter hjælper med introduktionen til hvordan
behandlingen foregår, som ikke virker til at være en del af proceduren på alle klinikker.
62
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
7.3. Rammer/organisering af behandling
Det følgende afsnit omhandler de overordnede rammer for behandling og i hvilken udstrækning de
møder patienternes behov. Temaerne omhandler geografisk placering og transporttid, åbningstider,
stemning på stedet, føle sig velkommen, brug af sanktioner. Patienternes vurderinger lå mellem 5-10
(gennemsnit 7,6), personalets mellem 5-8 (gennemsnit 5,6) og ledernes mellem 6-9 (gennemsnit 7,8).
Variationen i de tre deltagergrupper indikerer både store forskelle i oplevelser af rammer og
organisering på den enkelte klinik og på tværs af klinikker.
7.3.1. Geografisk placering og transporttid
Både patienter, personale og ledere understreger vigtigheden af tilgængelighed til behandling med
lægeordineret heroin, så patienternes tid i behandling ikke overskygger mulighed for andre aktiviteter
i hverdagen. Oplevelserne hænger således sammen med åbningstider i behandlingen (se afsnit 7.3.2.).
For nogle patienter medfører klinikkens geografiske placering kort transporttid, og mens en del
oplever, at transporttiden er acceptabel (også nogle af de patienter med længere transporttid),
udfordres flere dog af for lang transporttid, som griber meget ind i deres hverdag. En patient fortæller
fx, at det ville gøre livet lettere, hvis behandlingen lå tættere på hans hjem, så han kunne få mere
overskud og måske arbejde et par timer i hverdagen. Han fortæller også, at afstanden gør, at der ikke
er flere indskrevet i behandling med lægeordineret heroin fra hans hjemby, selvom mange kunne have
gavn af den, men at ”… som det er nu gider de ikke transporttiden”.
Patienternes beskrivelser går igen
hos personale og ledere, som også understreger, at gode rammer for behandlingen styrkes, når
patienterne bor inden for en rimelig afstand af klinikken og når klinikken ligger tæt ved
transportmuligheder. En leder på en klinik, der er centralt placeret og tæt ved transportmuligheder
fortæller, at der gives gratis bus-/togkort til patienterne, men også, at den centrale beliggenhed øger
risikoen for, at beboere i nærområdet udtrykker modstand mod placeringen eller indgår i uheldige
situationer med patienterne. For klinikker med et større opland beskrives oftere udfordringer ift. lang
transporttid ifm. behandlingen, hvilket bl.a. kan udfordre fremmøde. Flere nævner, at behandling med
lægeordineret heroin kunne være geografisk spredt i flere og mindre klinikker, og dermed øge
tilgængelighed til behandling. Andre aspekter af behandlingens placering involverer overvejelser om
fordele ved, at behandling med lægeordineret heroin er placeret sammen med resten af
rusmiddelcenteret, da dette støtter samarbejde mellem de forskellige klinikker og personale i
rusmiddelbehandling og flere patienter vil kende noget af personalet og selve huset i forvejen.
Indretning af behandling.
Flere patienter, personale og ledere nævner også vigtige punkter ift.
tilstanden af selve bygningen og indretningen af behandlingen. Her synes særligt fokus på bedre
muligheder for at vente inden behandling, da det kan være koldt og vådt at vente udenfor. På en klinik
nævnes det, at mange trapper kan udfordre nogle af de ældre patienter, og at den gamle og
langsomme elevator er upraktisk, fx hvis et hjertestop skulle finde sted. På en anden klinik fremhæves
fx generelt slid på bygning og inventar samt på behov, for bedre indgangssystemer og udsugning ved
destruering af DAM. På flere klinikker fremhæver de tre deltagergrupper indretningen af
behandlingen, særligt ift. funktionalitet og plads. En leder nævner fx, at opdeling i tre trin mellem
medicinrum, behandlerrum og observation efter indtag (OBS) fungerer rigtig godt, mens både
patienter, personale og ledere på flere klinikker nævner, at lokaleindretningen kan være bedre, og at
mangel på plads udfordrer behandlingens forskellige funktioner. Gennemgående nævnes det, at
63
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
manglende plads øger konfliktniveauet før, under og efter den sundhedsfaglige behandling, fordi
lokalerne skal rumme mange patienter, hvor nogle gerne vil have ro mens andre gerne vil snakke, og
hvor nogle kan være mere udadreagerende og skabe uro.
7.3.2. Åbningstider og adgang til behandling
Åbningstider i behandling med lægeordineret heroin udgør et stort og centralt tema for både
patienterne, personale og ledere. Mens der kan være forskellige perspektiver, er der stort fokus på
behov for fleksibilitet for bedst muligt at kunne imødekomme patienternes forskellige behov.
Mere fleksibilitet i fremmøde.
Flere patienter ønsker længere åbningstider og større fleksibilitet ift.
fremmøde og flere fortæller, at det godt kan føles som et fuldtidsarbejde at være i behandling. Nogle
patienter ønsker mulighed for at komme tidligere om morgenen, så de kan få en mere almindelig
hverdag/arbejdsdag, da det er svært at nå noget på de fem mellemliggende timer. Andre patienter
ønsker at komme senere om morgen; en patient fortæller fx, at han er meget syg om morgenen og må
tage en taxa til behandlingen, og en anden oplever det er stressende at møde tidligt, da han først
kommer i seng ved 4-5-tiden. Nogle patienter ønsker også senere åbning om eftermiddagen og en
fortæller: ”Der er ingen, der er abstinente 5 timer efter, når det er tid for anden udlevering”. En
patient
er i den forbindelse utilfreds med, at personalet kan bede dem vente på nogen, der kommer sent til
deres tid, så de ikke skal omlægges til metadon. Personale og ledere beskriver ligeledes overvejelser
om at åbne senere om morgenen, da en del patienter er syge om morgenen, mens andre overvejer
potentialet i at åbne tidligere, da flere patienter har abstinenser om morgenen. Gennemgående er der
således overvejelser om potentialet i øget fleksibilitet, fordi åbningstiderne kan være for begrænsede
ift. rejsetid, krav om fremmøde og behandlingsbehov.
På klinikker, hvor der trækkes lod om kø-plads, synes det særligt at være en udfordring for flere
patienter, ikke at vide, hvor lang ventetiden bliver, da det kan vanskeliggøre planlægning af andre
aktiviteter. Andre fremhæver fordele ved at trække lod om numre i
køen, så der ikke opstår ’”handel”
om kø-pladser. En patient fortæller her, at nummersystemet fungerer for ham, fordi han spiller kort
med en af de andre patienter i ventetiden, mens en anden fortæller fx, at ventetider kan være op til
40 minutter og foreslår at gøre køen kortere ved at lave et sær-spor
for dem ”der bare skal have
tablet”. En
patient, der har været indskrevet på forskellige klinikker, oplever fordele og ulemper ved
begge kø-systemer, men oplever, at patienter, der er meget abstinente om morgenen og ikke har
mulighed for at møde ind før åbningstid, risikerer at skulle vente og opleve stort ubehag.
Ophold mellem åbningstider.
Flere patienter ønsker mulighed for at opholde sig på klinikken i tiden
mellem udleveringer, særligt patienter, der ikke kan nå hjem i tiden mellem udleveringer. En fortæller
fx, at det ville være rart at kunne blive i caféen og lave aktiviteter, fx bordfodbold, fjernsyn, bordtennis
i stedet for ”bare at trisse rundt i byen”. Ventetid inden
den sundhedsfaglige behandling fylder meget
hos en del patienter.
En tredje åbningstid.
En del patienter beskriver tilfredshed med, at behandling med lægeordineret
heroin har åbent to gange i døgnet og at det fungerer tilfredsstillende at få metadon til aftenen eller
over længere perioder, så de ikke skal ind på klinikken hver dag, selvom nogle patienter gerne vil undgå
tættere observation, når de igen skal have DAM efter en pause. Det nævnes dog også, at nogle
patienter måske brokker sig, men også kan være glade for ikke at skulle tage medicinen med fra
behandlingen, så de ikke støder på nogle de skylder noget. Dette reducerer risiko for at miste medicin;
der foregår meget uden for behandling ift. potentielt salg og udveksling af stoffer (her nævner noget
64
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
personale også, at patienterne kan opleve, at ”osteklokkefornemmelsen” ved metadon er ubehagelig
at have i offentligheden og derfor ønsker at administrere indtaget til natten selv).
Flere patienter, personale og ledere beskriver et ønske om en tredje åbningstid om aftenen, da det vil
give mulighed for en ekstra dosis DAM i stedet for metadon til natten, da en del patienter ikke oplever
at være godt nok dækket ind og har søvnproblemer og abstinenser, hvilket øger risiko for stofbrug. En
patient siger fx om udfordringer
ift. af være dækket ind om natten: ”Byens pushere bliver ikke
arbejdsløse”, en patient fortæller, at han bliver nødt til at tage mere metadon selv, som han har gemt
til sådanne situationer og en patient, at han bliver nødt til at drikke alkohol for at kunne slappe af og
sove om aftenen, hvilket kan medføre, at han ikke kan modtage DAM den næste dag. En leder nævner
her, at hjemtag af doser med DAM-tabletter ikke er muligt pga. risici for overdoser, da tabletterne kan
opløses og injiceres, men at
”alt” i princippet kan anvendes anderledes og derfor medfører risici, også
metadon. Det understreges derfor, at uanset hvad der udleveres til natten, er det vigtigt, at
patienterne støttes i at tage ansvar, da det i sidste ende er dem, der beslutter hvad de gør, og at
hjemtag af medicin derfor også må bero på individuel vurdering af stabilitet og sikkerhed. Noget
personale nævner dog også, at mange patienter kan opleve det som uoverskueligt at skulle fremmøde
tre gange dagligt, og nogle, at de ikke har lyst til sene vagter og at det vil blive økonomisk dyrt.
7.3.3. Stemning, regler og sanktioner
Nogle klinikker karakteriseres i højere grad som et sted med en god stemning og god håndtering af
regler og sanktioner, mens andre klinikker er mere udfordrede. Dette hænger i vid udstrækning
sammen med personaleforhold og personaleressourcer på den enkelte klinik (se 7.6. og 7.7). På tværs
af klinikker er der dog visse faktorer, der går igen, når patienter, personale og ledere beskriver, hvad
der gør det rart og trygt at være i behandling med lægeordineret heroin.
Stemning og håndtering af konflikter.
Det har stor betydning, at stemningen er god og at patienterne
føler sig trygge. En patient
fortæller fx, at ”stemningen på stedet går op i en højere enhed”, og en
anden, at ”man kan mærke at de [personalet] kan lide at være her” og at hans humør bliver bedre af
at møde personalet og gør, at han er gladere, når han kommer hjem igen. Flere understreger
vigtigheden af, at personalet er gode til at tale med dem, både ifm. med selve behandlingen, men også
generelt. Generelt oplever flere, at stemningen skifter alt efter grad og håndtering af konflikter
–
her
nævnes særligt konflikter mellem patienterne og mellem patienter og personalet. Konflikterne synes
ofte at ske ifm. med den sundhedsfaglige behandling (se 7.4.), men også som følge af pressede
personaleforhold (se 7.6 og 7.7.), men det smitter også af på den generelle stemning på klinikkerne.
En patient fortæller fx, at det kan være utrygt fordi alle er i dårligt humør og han aldrig ved, hvad han
kommer ind til og hvad der kommer til at ske, både ift. dosis, men også ift. stemningen generelt. En
anden beskriver en urolig tid på klinikken,
hvor ”det var ved at køre helt over” og der var en meget
aggressiv stemning, bl.a. fordi nogle af patienterne kom lige fra fængsel og havde et mere barskt sprog
og adfærd. Flere fortæller således, at der kan blive råbt højt og at personalet skal håndtere en masse
brok, men oplever, at personalet generelt er gode til at få det dæmpet ned - andre fortæller, at
personalet på deres klinik har haft svært ved, men er blevet bedre til, at håndtere uro og
udadreagerende adfærd.
Personalet og ledere tillægger også en god stemning på klinikkerne stor betydning og at patienterne
oplever det som ”deres sted” og er glade for at komme på trods af de mange regler og en meget
blandet målgruppe. En leder fortæller fx, at de søger at have en kultur, der hedder ”det var godt du
kom, fedt at se dig igen, er der noget vi kan hjælpe dig med”.
Flere
klinikker oplever, at stemningen
65
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
generelt er god, mens andre klinikker oplever mere uro, og ligesom patienterne forbinder det med
mangel på personale, som gør det sværere at have tid til at få en positiv kontakt med patienterne og
samle op på akutte behov. På tværs af klinikker synes dagene at skifte mellem mere fredelige dage,
mens andre dage er præget af patienter, der har det dårligt, er frustrerede og udadreagerende, og som
kommer i konflikt med andre patienter og personale. Der synes her generelt at være et stort fokus på,
at spændinger og konflikter mellem patienter, som er opstået uden for klinikken, ikke forstyrrer
stemningen i klinikken. En leder siger fx:
”Gademiljøet skal
ikke
med ind ad døren”. Der synes her at
være forskellige tiltag til dette på de fem klinikker, fx har en klinik prioriteret at have en miljøterapeut
som en del af cafémiljøet og flere klinikker fremhæver, at fx brug af Motiverende Samtaler (MI) og Low
Arousal (LA) har hjulpet med at håndtere konflikter og skabe et roligere miljø.
Brug af regler og sanktioner.
Regler og sanktioner opleves både som en positiv foranstaltning ift. at
skabe en god stemning og ro på klinikkerne, men også som noget, der kan udfordre relationer og
samarbejde mellem patienter og personale. Flere patienter oplever, at reglerne giver dem en tryghed,
når de støtter op om ro på klinikken - nogle fortæller fx, at der har været for meget uro på deres klinik,
og at det er blevet bedre efter, at der er kommet mere klare regler og brug af karantæne. En del
patienter
ønsker dog også, at personalet er mere fleksible ift. at ”bøje reglerne” en gang imellem for
at komme dem i møde, da personalet ofte siger ”det kan vi ikke pga. reglerne”. Gennemgående
fremhæves det som positivt, når regler og sanktioner er forudsigelige og til at gennemskue, og som
negativt, når de opleves som vilkårlige og personafhængige. En patient udtrykker fx forståelse for brug
af sanktioner i nogle situationer, men, at der er stor forskel på, hvordan personalet behandler ham og
andre patienter. Flere patienter fortæller ligeledes, at der er forskel på, hvor strengt regler og
sanktioner håndhæves på tværs af klinikker og personale, og forbinder det med mangel på personale
og stor personaleudskiftning. Personale og ledere beskriver ligeledes et ønske om at undgå sanktioner
på trods af, at nogle patienter kan udvise vanskelig adfærd, og i stedet prioritere dialog og være
rummelige ift. patienternes adfærd. Når dette ikke er muligt,
gives der nogle gange en ”tænkepause”,
men patienter kan også udskrives, oftest i en periode, hvis konflikterne bliver for voldsomme. En leder
fremhæver i den forbindelse, at de søger at sende patienter på pause med Falck-bus eller skifte dem
over til metadon i stedet for at udskrive dem, men at det kan være svært, når patienterne bruger
Rivotril (benzodiazepin), fordi det kan gøre dialogen vanskelig. På tværs af klinikker afholdes
ledermøder hver 3. måned, hvor der er fokus på udfordringer og barrierer i behandlingen.
7.4. Sundhedsfaglig behandling
Patienternes vurderinger af den sundhedsfaglige behandling lå mellem 3,5 til 10 (gennemsnit 7,6).
Personalets vurderinger lå mellem 4 og 9 (gennemsnit 7,4) og ledernes mellem 7-9 (gennemsnit 8,5).
De forskellige vurderinger afspejler en stor variation i særligt patienternes og personalets oplevelser,
mens gennemsnittet peger på, at den sundhedsfaglige behandling udgør et centralt element i
behandling med lægeordineret heroin. Dette tema fyldte derfor også meget i interview og er
behandlet mere indgående i undertemaer neden for.
Ordineret DAM.
Patienterne fortæller gennemgående, at det er positivt at få ordineret DAM. En
patient
fortæller fx: ”Medicinen gør, at man er glad, ikke
er syg om morgenen og at økonomien er ok
ordentlig” og en at det ”sørger for fravær af abstinenser og tankemylder”. Flere fortæller, at de har
fået det psykisk bedre af behandlingen og har fået kræfter til at fokusere på andre livsområder. En
66
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
patient fortæller,
at han ikke føler sig dømt så hårdt, når heroinen er ordineret af en læge: ”Så er man
patient og ikke bare narkoman”. Enkelte
patienter fortæller, at overvåget injektion under ordnede
forhold giver en god tryghed, da de ellers frygter at få en overdosis, fordi injektion af heroin er så
tabubelagt, at mange skjuler det og tager det alene, hvilket øger risiko for dødelig overdosis. En patient
fortæller: ”På klinikken er der nogle der kan holde øje med en”. Der synes dog gennemgående at være
en del udfordringer ved opstart i sundhedsfaglig behandling, som særligt omhandler optrapning i DAM,
hyppigt fremmøde, tæt observation og overvåget indtag af metadon. Længden af optrapning synes at
variere; en patient fortæller om 14 dage på metadon inden opstart, mens en anden fortæller om tre
dage og en om fire måneder. En patient synes det var hårdt at sidde en time i en hel uge efter han
havde fået DAM: ”Man venter rigeligt i forvejen, så det var hårdt”, og en
patient forstår ikke, hvorfor
han skulle sidde en time
til observation i opstarten, når han ”bare skulle have heroin i tabletform”. En
patient foreslår, at man i højere grad bør tilpasse den sundhedsfaglige behandling til den enkelte
person. Udfordringer ved opstart i behandling afspejles også i interview med personale og ledere, som
beskriver, at krav om opstart i metadonbehandling i starten af indskrivning kan medføre, at nogle
patienterne stopper, både fordi de bruger andre stoffer uden for behandling og derfor ikke kan tåle
metadon, og fordi de ikke kan få stillet deres trang til at injicere. Dette har pt. medført overvejelser om
mulighed for at starte op på en lav dosis heroin. Endelig beskriver lederne generelt, at de ikke oplever
mange overdoser
(se også afsnit 4.10).
Sikkert indtag og personlige præferencer.
Gennemgående er patienterne mere positive ift. selve
behandlingsforløbet, og fremhæver især mulighed for at få rene stoffer på lovlig vis, at
sygeplejerskerne hjælper med injektionsteknikker og at de kan vælge mellem injektion (IM og IV) og
tabletter. En patient fortæller fx, at hun får IM, da hendes årer er dårlige, og hun gerne vil gemme de
friske årer hvis hun skal på hospitalet
–
en anden fortæller, at han har nåleskræk og får tabletter i
stedet. Patienternes forskellige præferencer afspejles også i forskellige ønsker til indtag: Nogle oplever
det er utrygt, hvis personalet på forhånd har trukket DAM op i sprøjten - en patient fortæller fx, at han
har angst, og efter mange år med gadestoffer gør det han tryg at se, at det er det rette indhold, der
bliver trukket op til ham. Andre ønsker modsat, at DAM er trukket op på forhånd og at sprøjterne ligger
klar, bl.a. fordi det giver mindre ventetid. Nogle få patienter fortæller om præferencer, der ikke kan
opfyldes i behandlingen, fordi de foretrækker at ryge heroin og derfor ønsker spray-behandling for at
undgå at injicere. En patient fortæller her at have prøvet at smugle sine DAM-tabletter ud for at kunne
sniffe dem, men er stoppet med det, da personalet opdagede det. På flere klinikker beskriver både
personale og ledere ligesom patienterne vigtigheden i at undervise og vejlede i injektionsteknikker (en
af de mindre klinikker fortæller dog, at der ikke tilbydes undervisning, men vejledes efter behov). Der
udtrykkes dog også en oplevelse af mangel på fleksibilitet ift. at kunne veksle mellem
behandlingsformer, fx når en patient ønsker at kombinere injektion og tablet ifm. udtrapning eller at
veksle mellem at injicere IM og IV, selvom patienterne
vurderes som ”vanvittigt stabile”. Samtidig
synes der at være en vis variation mellem klinikkerne ift. regler om indtag; personalet på en klinik
fortæller fx, at de ikke giver strenge regler om, hvordan der injiceres, fx hvordan patienterne vender
nålen. På tværs af klinikker nævnes også, at DAM i tabletform kan være et dårlig alternativ for
patienter, der har røget heroin, og der ønskes et alternativ til disse patienter, evt. i form af en spray.
Dosis og rus.
Balancen mellem sikker DAM-dosis og nogle patienters ønsker om rus fylder meget i alle
beskrivelser af den sundhedsfaglige behandling. Mens nogle patienter er tilfredse med dosis, fortæller
flere, at dosis er for lav og kun lige holder dem ”kørende”. En del vil gerne kunne nyde den rus, de
oplever, herunder også at kunne lukke øjnene når de har injiceret. På flere klinikker nævnes en
oplevelse, af at en del patienter er meget tilfredse med at få lov til at nyde rus, og at flere i forbindelse
67
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
med dette får ’tale-pres’, hvilket kan give gode samtaler. På tværs
af klinikker fortæller særligt
sundhedspersonalet dog, at der ofte kan opstå uenighed om dosis, når patienten gerne vil have rus,
som giver lav puls og lavt iltoptag og de ikke kan forsvare det. En sygeplejerske oplever her, at det
fungerer godt med en form for selvmonitorering, hvor hun laver iltmålinger og
vejrtrækningsmonitorering på patienterne i de 20 minutter i observation (OBS) efter injektion, og nogle
gange beder patienter om selv at tjekke med ilt-målingssystemet og registrere, når den bliver for lav.
Skift i dosis.
Flere patienter fortæller, at det kan være svært med de skift i dosis, der kan forekomme.
Særlige kritikpunkter involverer for mange skift i personalets vurdering af dosis og oplevelse af negativ
forskelsbehandling. Særligt kritiske patienter beskriver, at det er drastisk, at personalet nedsætter
dosis, fordi det kan betyde, at patienten forlader behandlingen og en siger, at personalet har meget
magt fordi de kan reducere dosis, og at patienterne ikke har noget at sige til deres forsvar, så
reduktionen kan opleves at fungere som en straf. På en anden klinik
er de er i gang med en ”oprydning”
ift. dosis og virkning, da det var for kaotisk og muligt for patienten at få ændret doser med kort varsel,
så det nu kræver mere at få ændret dosis. Dette har dog skabt en vis utilfredshed blandt patienterne.
På en klinik er sygeplejerskerne til tider uenige med lægerne om en det er værd at sætte en patient
ned i dosis, hvis de vurderer, at en lidt højere dosis er acceptabel, og hvis alternativet er, at patienten
tager noget heroin illegalt efter den sundhedsfaglige behandling. På tværs af klinikker fremhæver
lederne vigtigheden af en stærk sundhedsfaglighed kombineret med, at personalet er gode til at
informere og snakke med patienterne om de løbende justeringer af dosis, så det i videst muligt omfang
ikke fører til utilfredshed og konflikter. Dette kræver en god dialog, så patienterne forstår rationalet
bag: ”Når du gør det her, så får det den her virkning”. Nogle steder fremhæves det,
at lægerne er
meget dygtige og gode til at snakke med patienterne om justeringer i behandlingen, fx ift. udlevering
af DAM-tabletter i stedet for metadon til eftermiddagen, hvis en patient har andre samtaler og er
presset ift. de to fremmøder. En leder oplever pt. manglende overblik ift. om læger og sygeplejersker
har samme holdning til behandling, fx ift. hjemtag af medicin, og arbejder på mere klarhed og
overvejelser over de valg, der træffes.
Stofbrug ved siden af behandling.
Flere patienter fortæller, at det er positivt, at de gennem behandling
med lægeordineret heroin har fået mulighed for at trappe ned i andet stofbrug. En patient fortæller
fx, at han næsten er stoppet med sit kokainbrug og til gengæld ”ryger lidt tjald”, hvilket har givet ham
mere ro. Andet stofbrug udgør dog også en central faktor i patienternes og personalet samarbejde og
forhandling om balancen mellem DAM-dosis og rus, hvor en god relation og tillid til personalet er
vigtigt for at støtte åbenhed omkring patienternes stofbrug. En patient fortæller fx, at personalets
praksis med at dele hans dosis op, hvis de er i tvivl om hans stofbrug (han får halvdelen til start og den
anden del senere), gør det lettere at være ærlig, end hvis han risikerer, at den sundhedsfaglige
behandling reduceres, mens andre ikke tør være åbne om deres stofbrug, fordi de er bange for at blive
reduceret i dosis. En fortæller fx, at han efter at have reduceret sin dosis meget, godt kunne tænke sig
at blive påvirket: ”Den del er ikke væk endnu.” Da han har en meget
høj tolerance over for heroin,
fortæller han ikke personalet, at han tager en masse benzodiazepiner om morgenen, inden han
kommer. Patienternes fortællinger afspejles også i personalets og ledelsens oplevelse af, at
patienternes åbenhed om stofbrug ofte er relationsbestemt og er større, når deres stofbrug har mindre
indflydelse på medicindosis, fx ved brug af kokain, mens brug af benzodiazepiner holdes mere skjult.
De beskriver samtidig en generel oplevelse af, at stofbrug ved siden af behandling med lægeordineret
heroin er udbredt, og ofte udgør et supplement til behandling med lægeordineret heroin, når
patienternes ønsker om rus er større end hvad behandlingen kan tilbyde. Dette synes generelt at være
68
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
accepteret, så længe patienterne kan indgå i rammer for samarbejde om behandlingen og den
sundhedsfaglige behandling kan tage højde for det på forsvarlig vis. I den forbindelse nævner flere, at
de oplever, at administration af DAM er blevet mere fleksibel, så de i højere grad kan tilrettelægge
dosis fra dag til dag og tilpasse den til patienternes aktuelle tilstand og stofbrug. Andre udtrykker dog
kritik af manglende retningslinjer ift. vurdering og behandling af patienter med en alkoholpromille.
Som en del af samarbejdet omkring dosis og andet stofbrug understreger flere vigtigheden i at forklare
patienterne, hvordan deres stofbrug påvirker dosis, herunder at undervise i samspil mellem stoffer og
DAM og hvorfor de scorer højt på DAM, når de er i anden medicin. En leder fortæller fx: ”Du får jo ikke
noget ud
af fortælle en hvad han ikke skal gøre”. Det nævnes dog også, at
da der er forskel på
patienternes og personalets dagsordener og forståelse af risikoadfærd ifm. stofbrug, kan det være
svært at forklare, hvorfor personalet passer på patienterne på en måde, som de kan opleve som en
begrænsning. Nogle ledere oplever også, at det er vigtigt, at personalet har kendskab og forståelse for,
hvilke konsekvenser patienternes liv uden for behandling har for deres ønsker og måde at være på i
behandlingen.
Scoring og rus.
En stor del af diskussion om dosis og rus mellem patient og personale synes at
omhandle opioidscoringssystemet, som anvendes i den sundhedsfaglige behandling. Nogle patienter
udtrykker tilfredshed, men flere utilfredshed, med scoringssystemet. En patient fortæller fx, at det er
fint med scoringssystemet, fordi det er til for ens egen skyld - selv vil han gerne være dækket og lidt
påvirket og det fungerer godt for ham. Andre synes det er udfordrende, når personalet med
udgangspunkt i scoringssystemet ikke tillader dem at opleve en vis rus. En patient fortæller bl.a. om
sin nervøsitet, fordi han hver dag ikke ved, om han bliver scoret for højt til at kunne få sin dosis og en,
at
”scoringsskemaet er forbandet” og
at en sygeplejerske har set sig sur på ham og scorer ham for
højt” og ”så skal dosis deles”. På flere
klinikker kritiserer personalet, at opioidscoreskemaet ikke er
blevet opdateret i den tid behandling med lægeordineret heroin har eksisteret og oplever det er
forældet. Skemaet beskrives ofte som meget rigidt og begrænset ift. indflydelse på, om en patient skal
reducere dosis eller ej, hvilket er frustrerende, da de observerer patienterne hver dag og derfor kan
vurdere dem tæt. Et kritikpunkt er bl.a., at hvis det vurderes, at patienten kan tåle dosis og
iltmætningen er fin, kan de alligevel være nødt til at sænke dosis pga. skemaet. Dette kan have store
konsekvenser for patienten og være enerverende, når den medicinske nødvendighed for
nedjusteringen er uklar og kan udfordre relationen med patienten. Flere fortæller derfor, at de prøver
at arbejde ’rundt om’ skemaet, hvilket er et dilemma, da det
står i retningslinjerne, at det skal følges.
Personalet på en klinik nævner, at der er blevet strammet op på skemaet, mens andre nævner, at
scoreskemaet ikke passer til behandling med lægeordineret heroin. På en klinik fortæller personalet,
at lægen har indført nye scoringsskemaer, der er bedre, bl.a. fordi der er forklaringer til.
Observation efter indtag (OBS).
OBS nævnes særligt af patienterne. Nogle af patienterne kan ikke
forstå de eksisterende procedurer og finder dem meget og unødigt omstændige; fx undrer det en
patient, at to personaler skal se, om han har slugt sin tablet. En anden patient synes, at der er for få
borde i fixerummet og for lang ventetid, fordi andre er skæve og efter hans mening burde komme i
OBS, mens en fortæller, at
man ikke kan sidde og nyde sin ”skævert,” fordi personalet holder øje og
sætter dosis ned, hvis man virker for påvirket. En anden patient mener det ville være godt, hvis de,
som under Covid-19, kunne få lov til at gå efter 10 minutter, hvis de har det godt. Blandt de patienter,
der får tabletter, er der nogle, der ikke bryder sig om og ikke synes det giver mening hverken medicinsk
eller socialt, at sidde til OBS sammen med dem, der injicerer. En anden patient, der også bruger
tabletter, sidder i OBS for hyggens skyld. Nogle patienter nævner ubehag, når der er for meget uro i
OBS’en. Personalet synes særligt at være opmærksomme på balancen mellem hensyn til
patienternes
forskellige behov i OBS, fx, at det kan være nødvendigt at vise hensyn til patienter med psykiatriske
69
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
diagnoser, så som PTSD, som har svært ved uro. En nævner også, injektioner skal overvåges, men synes
godt man kan gøre det anderledes med tabletbehandlingen.
7.4.1. Somatik og psyke
Fokus på patienternes somatiske og psykiske problemer udgør et vigtigt område i behandling med
lægeordineret heroin. Flere patienter oplever det er positivt, at behandlingen giver lettere adgang til
sundhedspersonale, og flere understreger særligt betydningen af kontakt med læge.
Somatik.
Der tilbydes en del forskellige indsatser inden for somatik (se
også afsnit 4.7).
Nogle patienter
fortæller, at de bl.a. får hjælp til gener forbundet med den sundhedsfaglige behandling, fx
magnesiumtabletter til at modvirke mavegener, mens andre får hjælp til somatiske problemer, fx at
holde øje med infektionstal efter lungebetændelse, samt hjælp til kontakt og opstart i behandling uden
for klinikken. Personale og ledere beskriver ligeledes om et stort fokus på at afdække og behandle
patienternes somatiske problemer, både helbredsproblemer forbundet med stofbrug (fx hepatitis og
andre infektioner) og almen helbredstilstand, men også ved at tjekke recepter og sikre, at de fx får
oprettet konto på apoteker og bestilt og udleveret deres medicin. Det er uklart i hvor vid udstrækning
opgaverne deles med egen læge, men en leder fortæller, at hvis egen læge ikke formår at ”tage
opgaven” eller
patienterne mødes med telefon-kø og tid om 14 dage, overtager klinikken, fordi de ser
patienten hver dag og ser tilstanden forværres. Det økonomiske aspekt nævnes af samme leder, der
fortæller, at de nogle gange, når de fagligt kan forsvare det, prioriterer at betale de 80 kroner til
hjertemedicin, hvis kaotiske patienter ikke vil bruge penge på det. Samme leder udtrykker ønske om,
at patienterne kan få betalt livsvigtig medicin som en del af behandling med lægeordineret heroin,
fordi det understøtter den gode og vellykkede behandling, og at fokus på patienternes helbred indgår
som en del af en større omsorg, som også omfatter, at de er klædt nok på efter årstid og får drukket
nok væske når det er varmt. Både personale og ledelse fortæller, at en vigtig del af den sundhedsfaglige
behandling er at fungere som brobyggere til eksterne sundhedsfaglige instanser, så som at følge
patienter til lægen, tandlæge, sygehus, udredning, scanninger mm. - patienterne har ofte en negativ
erfaring med kontakt med relevant systemkontakt, hvorfor det ofte prioriteres at samarbejde bredt.
Mentalt helbred.
Der tilbydes en del forskellige indsatser inden for mentalt helbred (se også afsnit
4.7). Flere patienter fortæller, at de har psykiske problemer, og nogle, men ikke alle, at de får hjælp til
kontakt og opstart i relevant behandling. En patient fortæller fx, at den stabilitet han har opnået i
behandling med lægeordineret heroin betyder, at han nu får hjælp i lokalpsykiatrien og at lægen hjalp
med henvisningen: ”Det kan være svært og komme ned og mærke de dybe traumer, hvis man er
påvirket af et eller andet.” Han fortæller også, at hans kontaktperson tager med ham og at det er rart.
En anden fortæller, at en læge fra behandlingen har hjulpet ham med at blive henvist til psykiatrien,
men at de ikke kunne hjælpe ham fordi hans OCD var så slem. En patient fortæller, at han er kommet
i et godt forløb på klinikken, som retter sig mod psykiske problemer og traumer. I tråd med
patienternes fortællinger, beskriver personale og ledelse egne tilbud til patienternes psykiske
problemer, men der nævnes også mangel på relevante strukturerede individuelle forløb og
gruppeforløb. Nogle nævner, at det kan være vigtigt at være opsøgende og presse lidt på for at
motivere patienterne for denne del af behandlingstilbuddet. Generelt fremhæves vigtigheden af, at
den sundhedsfaglige del er god til at prioritere samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, fx
psykiatri (F-ACT, APU, distriktspsykiatri nævnes) og afsoning, bl.a. ift. afledte ændringer i medicinsk
behandling. Der er dog en oplevelse af, at kontakt og samarbejde med psykiatrien kan udfordre, særligt
når patienterne har et aktivt stofbrug og fordi psykiatrien er presset. Af ressourcemæssige grunde
varetages aktiviteter ifm. somatik og psykiatri forskelligt på klinikkerne, men synes ofte at ske midt på
70
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
dagen mellem den sundhedsfaglige behandling, og personalet på flere klinikker udtrykker udfordringer
ift. at have tid nok til at handle på patienternes behov.
7.5. Socialfaglig behandling
Patienterne vurderede den psykosociale behandling mellem 0 til 10 (gennemsnit 7,4). Personalets
vurderinger lå mellem 0-9,5 (gennemsnit 6) og ledernes mellem 4-8,5 (gennemsnit 7,2). Vurderingerne
afspejler således den største variation inden for de adspurgte temaer i den kvalitative undersøgelse og
peger på store forskelle inden for alle målgrupper ift. oplevelse af, hvorvidt den sociale behandling
møder patienternes behov og hvilke ressourcer klinikkerne har til denne del af behandlingen (se
også
7.6. og 7.7).
Bred vifte af hjælp.
Der tilbydes en del forskellige indsatser inden for den socialfaglige behandling (se
også afsnit 4.7).
Nogle patienter fortæller, at de ikke har brug for den sociale del af behandlingen, men
ved, at muligheden er der. Samtidig fortæller mange, at de får meget hjælp, som bl.a. omfatter
anskaffelse af telefon, mit-id, betaling af regninger, huske tid hos psykolog, familierelationer, kontakt
med Kriminalforsorgen. En patient
fortæller, at personalet har hjulpet ham ud af et ”bureaukrati-
helvede”, og at det er vigtigt for ham, at de hjælper med at gøre det ukompliceret, da han ikke altid
har overskud og giver op på alt det, der skal ordnes. En anden fortæller om meget besvær med
jobcenteret: ”Det fungerede forfærdeligt”, fordi de ikke forstod hvorfor hun ikke kunne arbejde, og
hvor personalet hjalp med at forklare hvad det vil sige at være indskrevet i behandling med
lægeordineret heroin - det tog flere år at nå frem til i det ressourceforløb, hun er i nu, som også har
givet hende en ny omgangskreds udenfor behandlingen.
Både personale og ledere udtrykker generelt et stort fokus på den sociale del af behandling med
lægeordineret heroin som en afgørende del af den skadesreducerende indsats. En leder beskriver det
som, at behandling med lægeordineret heroin
ikke ”bare er en parkeringsplads”, og at det sociale fokus
ofte kræver en intensiv indsats i starten, fordi patienterne mest har fokus på den sundhedsfaglige
behandling og at de derfor over tid skal arbejde med at se behandling med lægeordineret heroin som
mere og bredere. Som ratingerne afspejler, er der stor forskel på oplevelsen af, om den sociale del
møder patienternes behov, og om der er allokeret nok ressourcer til denne del, men der synes at være
forskellige indsatser på tværs af klinikker, som ofte involverer voksenstøtte og praktisk støtte ift. de
områder, som også afspejles i borgenes fortællinger ovenfor. En leder oplever, at der er mange møder
med andre samarbejdspartnere, men ved ikke hvordan kvaliteten af indsatsen er, da det ikke altid
dokumenteres lige så klart som sundhedsfaglige indsatser. Noget personale oplever, at de nogle gange
pådrager sig opgaver ud over deres arbejdsområde, fordi kommunen er en kæmpe arbejdsplads og de
ikke altid ved, hvor de skal henvende sig. Flere klinikker beskriver dog, at rammerne i behandlingen
kan gøre det vanskeligt at varetage den sociale del af behandlingen (se
afsnit 7.6. og 7.7).
Aktiviteter.
Der er ikke lavet et systemisk overblik over aktiviteter forbundet med behandling med
lægeordineret heroin i denne undersøgelse, men vores interview peger på en vis forskel antal og typer
af aktiviteter på de enkelte klinikker, herunder hvor ofte der er varm mad. Flere patienter fortæller om
den sociale betydning af at komme på klinikken, mens andre savner aktiviteter og muligheder for sport
og ture ud af huset (se
også afsnit 7.3.2).
Mens patienter, der ikke kan nå hjem mellem åbningstider, i
højere grad nævner dette, er der også andre patienter, der ønsker større mulighed for sociale
71
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
aktiviteter. En patient fortæller fx, at der førhen var flere sociale tiltag så som cykelværksted og
malerværksted og en, at en stor udskiftning i personalet har betydet nedgang i aktiviteter.
Både personale og ledelse understreger, at mulighed for at indgå aktiviteter er vigtige for, at
patienterne
”kan sætte noget i stedet”, men der synes også at være en del forskel
ift. hvordan det
prioriteres i praksis - flere klinikker fortæller dog om café, brugerråd og sociale arrangementer så som
sommerfest, og der er en oplevelse af, at en del af patienterne har venner i behandlingen, enten fordi
de kender dem før indskrivning, eller bliver venner efter indskrivning. Gennemgående udtrykkes der
dog ønsker og behov for flere tilbud til patienterne i tiden mellem de to åbningstider, og noget
personale udtrykker ønske om at komme mere væk fra matriklen sammen med patienterne og evt.
møde dem i eget hjem, mens andre tænker meget på, hvordan de kan bringe værdighed ind i
patienternes liv. Dette fokus balanceres samtidig med et fokus på, at behandlingen ikke skal erstatte
andre meningsfulde fællesskaber og aktiviteter, som støtter inklusion i samfundet. En klinik beskriver
i den forbindelse, at der er pt. arbejdes med at styrke patienternes sociale liv uden for behandling, bl.a.
gennem sundhedsfællesskaber, sport, SAND og andre brugerorganisationer, mens flere fortæller, at
de ofte støder på lovgivningsmæssige begrænsninger ift. mulighed for beskæftigelse. Personalet på en
klinik fortæller, at praktikanter nogle gange kan hjælpe med indsatser, som er vigtige, men som der
ikke er ressourcer til, fx at lave og støtte aktiviteter så som badminton, bordtennis mm. og være mere
med patienter, der oplever ensomhed - nogle nævner også, at de nogle gange spørger om en patient
kunne have interesse i at have en frivillig ven/hjælper.
Indflydelse og hjælp til selvhjælp.
Der er både stort fokus og stor variation i hvordan patienterne,
personale og ledelse oplever patienternes indflydelse på deres behandlingsforløb. Som beskrevet i
nogle af de ovenstående afsnit er det tydeligt, at rammerne for særligt den sundhedsfaglige
behandling, stiller store krav til kommunikation og samarbejde mellem patienter og personale. Dette
afsnit omhandler derfor den mere generelle oplevelse af at have indflydelse på behandlingen. En
patient,
der spørges, om han oplever at have indflydelse på sin behandling, svarer fx: ”Ja,
for søren da.
Der er ikke noget der bliver trukket ned over hovedet på én.” Samtidig fortæller en del
patienter, at de
nogle gange har indflydelse, og at der lyttes til dem, men at det i sidste ende kommer an på
behandlerne. En patient
siger fx: ”Det har man
til dels. Man kan sige sine ønsker og de lytter, men i
sidste ende bestemmer de.” Flere af disse
patienter
fortæller også om muligheden for at ”brokke sig”
på fællesmøder, men da det tit er få, der deltager, ender deres forslag nogle gange med at blive stemt
ned pga. en overvægt af personale på møderne. En mener derfor, at der skal være krav om fremmøde,
da hun oplever, at andre brokker sig, men ikke kommer til møderne, hvor der er mulighed for at få
indflydelse. Særligt lederne nævner også disse
patientmøder,
som en mulighed for at inddrage
patienterne, men særligt nævnes også samtaler ved genindstillinger til behandlingen, hvor det er
vigtigt, at patienterne deltager aktivt og er med til at formulere mål for den kommende periode.
Endelig beskrives stort fokus på hjælp til selvhjælp og på at finde en god balance mellem at gøre
behandlingen til et godt sted at være, samtidig med, at det ikke ’overtager’
patienternes sociale liv,
men at patienterne støttes i at engagere sig i livet uden for behandlingen. En klinik oplever at gøre
meget for og sammen med patienterne, herunder at gennemgå patienternes egne mål med
behandlingen hver tredje måned: ”Vi ønsker at give dem empowerment, og støtte dem til at tage
styringen med eget liv.” Flere
beskriver dog, at det kan være en udfordring, at bestræbelsen på hjælp
til selvhjælp gør, at mange patienter nok kunne ønske mere hjælp og ikke altid synes de får, hvad de
har behov for. På en klinik er der fokus på at være fleksible, men også løbende tale om, hvad der er
akut og hvad der ikke er, så de ikke ”løber med alt”. En medarbejder på en anden
klinik fremhæver, at
behandlingen er et trygt sted for patienterne at øve sig i at overholde aftaler, og at det derfor er godt,
72
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
at personalet ”ikke står til rådighed hele tiden”
-
en anden sagde: ”Vi skal ikke gøre
patienterne
afhængige af os”.
7.6. Personale
Som beskrevet i de foregående afsnit, har personaleforholdene en stor indvirkning på hvordan
behandling med lægeordineret heroin opleves i hverdagen. Dette af spejles også i, at patienterne
ratede personalets betydning af kvaliteten i behandlingen mellem 5-10 (gennemsnit 8,4). Til
sammenligning vurderede personale og ledelse hhv. personaleressourcer og kompetencer til at møde
patienterne og deres behov hhv. mellem 2-9
(gennemsnit 6,3) og ”2-10
(gennemsnit 8,7). Også her
peger vurderingerne således på en stor variation i, hvordan patienterne oplever kvaliteten af
behandlingen, og hvordan personale og ledere oplever personalet muligheder for at tilbyde en
kvalificeret behandling. Nedenfor fremhæves vigtige faktorer som synes at gå igen på tværs af grupper.
Viden og kompetencer.
Flere patienter oplever, at personalet er dygtige, har mange kompetencer, og
at de får den hjælp, de har brug for. En patient fortæller fx, at hvis hun fx har svært ved nogle ting, så
snakker de det igennem og at hun derefter går derfra, tænker over tingene og oplever, at hendes
situation forandrer sig. En anden oplever, at personalet er meget dygtige til at fange patienterne, inden
de kommer ud i en uønsket situation, og at sygeplejerskerne er så dygtige at man ikke kan snyde dem:
”Det er en dum hund, der bider den, der fodrer den”. Nogle
patienter oplever dog ikke, at personalet
har kompetencer til at møde deres behov. Variationen afspejles også blandt ledere og personale på de
forskellige klinikker. Hvor nogle beskriver en oplevelse af høj faglighed og prioritering af relevante
kurser, efteruddannelse, sparring og supervision, fortæller andre i højere grad om manglende
kompetenceudvikling og om at være udfordrede på at opleve et fagligt solidt grundlag for det arbejde
de udfører, fx manglende viden om patienternes psykiatriske diagnoser og hvordan de indgår i
udfordrende eller alvorlige samtaler med dem. Nogle nævner en oplevelse af, at sygeplejerskerne i
den lægeordinere heroinbehandling ikke prioriteres i samme grad og godt kunne have behov for nogle
af de samme kurser som de socialfaglige, fx Motiverende Samtaler og kognitiv terapi, fordi de ofte
udgør patienternes primære kontakt og derfor har mange uformelle samtaler med dem. Derudover
efterspørges der fora, hvor personalet kan dele og diskutere nye behandlinger og nyt på området.
Ressourcer og tid til positiv kontakt.
Patienterne understreger også betydningen af, at personalet er
venlige og viser dem respekt, og at de er imødekommende og har tid til dem. En patient fortæller, at
han holder af personalet og at de er menneskeligt forstående: ”De er der bare for
en. De behandler os
godt”. En anden fortæller: ”Det er godt at man ikke bare er en vare
- man kan mærke mennesket bag
og deres engagement. Det skaber tryghed”. Gennemgående beskriver
patienterne det som meget
positivt, når personalet er tilgængeligt og opsøgende, og når de sjældent aflyser aftaler. En patient
oplever, at personalet er gode til at ”fange ham i nuet”, i stedet for at lave aftaler frem i tiden, hvilket
er godt fordi han husker dårligt. En oplever, at personalet er tilgængelige i det omfang deres
arbejdsdag tillader det: ”Når de har mulighed for det,
tager de sig af dit problem med det samme her
og nu. De går meget ud over det, man kan forvente. Der er ingen stivhed i tilbuddet”. Flere fortæller
dog om aflysning af aftaler og manglende opfølgning på forespørgsler, når personalet er presset. En
patient
fortæller fx, at når de siger ”det kigger vi på på torsdag” og det ikke sker føler han, at de er
ligeglade med ham. Der synes her at være en gennemgående opmærksomhed og accept af, at der altid
vil være nogle, som patienterne kan bedre med end andre. Enkelte er dog meget kritiske overfor
personalet, hvilket også ofte er de samme patienter, som fortæller om meget negative oplevelser i den
73
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
sundhedsfaglige behandling. En patient oplever fx ikke en tæt relation til personalet og de er oprigtigt
interesserede
i, hvordan han har det: ”Man kan høre på deres toneleje… du er jo bedøvende ligeglad,
du stiller mig spørgsmålet, fordi du har det i din jobbeskrivelse, at du skal.” Han snakker derfor ikke
med dem, men med en rådgiver et andet sted, hvor han deler sine følelser og problemer.
Denne kontakt kan dog udfordres af stor udskiftning i personalegruppen og ved personalemangel. En
patient
fortæller fx, at han har brug for at opbygge en vis tillid med personalet, fordi ”stofmiljøet er så
hårdt som det er”, og at det
er svært, når der er så meget udskiftning. En oplever et hul i behandlingen
fordi hans behandler er stoppet og endnu ikke er erstattet, og en, at hun ikke snakkede ”ordentlig”
med nogle fra personalet i 8 uger, da hendes behandler var sygemeldt; hun har nu fået en behandler,
som hun fungerer godt med, men fortæller, at det kan tage op til 14 dage at få en samtale og at hendes
behov kan være akutte ift. at få løst et problem: ”Så kan det godt være lidt svært.” En
patient fortæller,
at der ved personalemangel kun lukkes 13 ind i klinikken
ad gangen, hvilket resulterer i, at ”der står 30
mennesker ude foran, og at nogle begynder at råbe og skrige skynd jer, skynd jer”. I de tilfælde går han
derfra. Både personale og ledere er meget opmærksomme på, hvordan ressourcerne på den enkelte
klinik indvirker på deres mulighed for at møde patienternes behov bedst muligt.
Når der er tilstrækkelige ressourcer, styrker det mulighed for at være tilgængelige og opsøgende og i
højere grad fungere som kontaktperson og facilitere den rette hjælp til patienterne. Flere klinikker
beskriver dog også manglende ressourcer til at møde patienternes behov, og særligt
sundhedspersonalet fortæller, at hvis der kun er 3-4 på arbejde, har de ikke tid til at facilitere samtaler
med patienterne i løbet af den sundhedsfaglige behandling, selvom de oplever, at de er mest
tilgængelige her, eller, at de må aflyse aftaler fordi de selv eller lægerne er pressede. Det nævnes fx,
at det er hårdt, når patienten
har det svært, og personalet må sige ”undskyld, vi er nødt til at vente til
i eftermiddag”, hvorefter
patienten måske ikke dukker op. Manglende ressourcer udfordrer også
mulighed for at imødekomme patienter, der til tider kan kræve en del af personalet; fx fortæller
personalet på en klinik, at en gruppe patienter, der begår massiv kriminalitet og lever kaotisk, kan være
svære at nå. En foreslår at frigøre en ansat i udleveringstiden, så vedkommende ikke har en fast
funktion, men er tilgængelig for patienterne. En klinik beskriver, at de ikke længere har et udkørende
team. Derudover nævnes det flere steder, at dokumentation og afdækning ”æder rigtig meget tid”.
7.7. Sundhedsfagligt og socialfagligt sigte
Både personale og lederne har generelt fokus på at udvikle processer og indsatser til at sikre kvaliteten
i behandling med lægeordineret heroin, som involverer både et sundhedsfagligt og socialfagligt sigte.
Der beskrives en generel opmærksomhed på, hvordan ressourcer bedst muligt udnyttes, så
behandlingen bedst muligt imødekommer patienternes
udfordringer. En leder udtrykker: ”Det kunne
være godt, hvis det socialfaglige var et krav, da sundhedsfaglig behandling alene ikke er nok for at opnå
positiv forandring i patienternes
livssituation”. Flere af stederne har særligt fokus på at koble den
socialfaglige behandling mere op på den sundhedsfaglige behandling, bl.a. gennem et mere samlet
sundheds- og socialt sigte i handleplanen, og gennem brug af en bred screening (bl.a. MapPlan).
Alle ledere understreger således et stort fokus på faglig diversitet, da patienternes behov kan involvere
en bred personalegruppe. Der er dog forskel på sammensætning af fagligheder på de enkelte klinikker:
Nogle klinikker har kun sundhedsfagligt personale, andre har både socialt- og sundhedsfagligt
74
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
personale direkte tilknyttet behandlingen (se også 4.6.), og prioriteringer af forskellige faggrupper
varierer mellem klinikker. Forskel mellem klinikker afspejles også i forskellige efterspørgsler på øget
faglig diversitet på de forskellige klinikker; fx ønsker personalet på nogle klinikker flere pædagoger for
at styrke fokus på at guide patienternes
og ”lægge muligheder frem”, en anden
klinik understreger
behovet for at få ansat en socialrådgiver, som kan hjælpe patienterne ift. at navigere i det offentlige
system, mens en klinik har særligt fokus på det sundhedsfaglige personale og bl.a. sigter på at ansatte
flere sygeplejersker, da der pt. er flest sosu-assistenter.
Efterspørgslen på faglig diversitet forbindes ofte med variationen i de opgaver, der er i forbindelse
med selve behandlingen. På en klinik fortæller personalet fx, at selvom samarbejdet med det
socialfaglige tilbudsteam anses som vigtigt, mangler der socialfaglige ansatte i selve behandlingen;
fordi det socialfaglige personale er tilknyttet hele rusmiddelcenteret, er det ofte sygeplejerskerne i
behandlingen, der har den tætteste kontakt og det primære ansvar for patienterne. Da de oplever, at
patienternes kontakt med det socialfaglige indsatssteam kan være svingende og afhængig af den
enkelte behandler, medfører dette således en oplevelse af, at deres roller og arbejdsopgaver kan være
meget flydende ift. hvad der udgør deres egen kernefaglighed og tilstødende opgaver af mere
socialfaglig karakter. Nogle udtrykker således ønske om socialfagligt personale, der udelukkende er
tilknyttet behandlingen med behandling med lægeordineret heroin, og som
kan være ”på gulvet” i
injektionstiden, da det er et godt tidspunkt at etablere en god kontakt med patienterne. Det
sundhedsfaglige personale på en anden klinik fortæller i den forbindelse, at drømmescenariet for dem
ville være at have en socialrådgiver, en psykolog og to læger, da det vil frigive dem hænder til andre
vigtige sundhedsfaglige opgaver. På en anden klinik fortæller personalet, at den tværfaglige sparring
styrker den samlede behandlingsindsats, fordi de er gode til at aftale internt ”hvem der har den”.
Samtidig udtrykkes der generelt en opmærksomhed på mangel på læger inden for området og en
oplevelse af, at flere yngre læger gerne vil arbejde på området, men at efterspørgsel på
sundhedspersonale generelt er stor i Danmark, og at det er uklart, om behandling med lægeordineret
heroin her kan konkurrere med lægernes arbejdsvilkår inden for andre hjælpesystemer.
Personalets fokus på balancen mellem sundhedsfaglige og socialfaglige kompetencer i behandlingen
afspejler sig også hos flere ledere. En tidligere leder beskrev fx betydningen af en lige fordeling mellem
det sundheds- og socialfaglige personale for at øge tværfaglig praksis, styrke medarbejdertrivsel
gennem en fælles forståelsesramme, samt styrke patienternes oplevelse af sammenhæng i
behandlingen. Samme leder pointerede dog også, at det kunne udfordre nogle blandt personalet i
deres forståelse af egen kernefaglighed, og at denne tilgang derfor ikke tiltrak alle. På en anden klinik
er der siden undersøgelsesperioden sket et lederskift, som har medført en udviklingsproces ift.
behandling og personaleforhold, først under en konstitueret leder, og nu en ansat leder. Da klinikken
i kraft af det aktuelle lederskift må forventes at undergå en ny proces, er det ikke muligt at beskrive de
aktuelle prioriteringer i denne rapport. En konstitueret leder på en anden klinik fortalte om et mere
generelt fokus på at øge personaletrivsel og faglig nysgerrighed overfor den enkelte patient, herunder
at udfolde mere accept af, og interesse for, grunde til patienternes adfærd og handlinger, fx at stofbrug
kan være en måde at finde den bedst mulige balance ift. behandling i stedet for at tænke, at
patienterne
”snyder”.
Økonomi.
Balance i personalesammensætning og prioriteringer af faggrupper og indsatser er også et
spørgsmål om hvilke muligheder de økonomiske ressourcer giver. Både personale og flere ledere
udtrykker ønske om flere ressourcer til at ansætte flere faggrupper, fordi de oplever, at den måske
75
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
vigtigste del af indsatsen foregår ”rundt om” den
sundhedsfaglige behandling som følge af
patienternes psykosociale belastninger. På en klinik nævnes det, at indsatsen også påvirkes af
sygeperioder (der giver personalemangel) og takster, der gør at personalet nogle gange er mere
pressede end andre. Nogle ledere fremhæver særligt, at det er en udfordring, at regler for normering
følges af penge, hvilket medfører usikkerhed ift. de økonomiske rammer for ansættelse af nok
personale til at møde patienternes behov, samtidig med, at personalet kan blive presset, fordi de ved,
der kan være behov for at reducere i ansatte ved færre indskrevne patienter. I forbindelse med dette
peger mange på udfordringen i, at bopælskommunerne finansierer dele af den sociale del af
behandlingen, hvor flere fx oplever, at nogle af bopælskommunerne ikke vil betale, hvad der anses for
at være nødvendigt for at kvalificere den helhedsorienterede behandling på klinikken. En leder
fortæller fx, at en bopælskommune afslog at betale for den sociale del af behandlingen og selv ville
varetage den, selvom patienten ikke kommer på kommunens rusmiddelcenter og er en af de patienter
med mest brug for socialfaglig behandling.
76
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0077.png
7.8 Resumé
Hovedresultater og fortolkning
I denne del opsummeres centrale fund fra den kvalitative del af rapporten. Det er tilstræbt at
inddrage punkter, der beskriver kompleksiteten i behandlingen, men der henvises til
resultatafsnittet for en mere detaljeret gennemgang af det enkelte område.
Overvejelser, drømme og mål forbundet med opstart i behandling
•
Patienterne beskriver store belastninger op til start i behandling med lægeordineret heroin,
ofte karakteriseret ved massivt stofbrug, injektion, fysiske, psykiske og sociale belastninger,
problemer med bolig og økonomi, gæld, kriminalitet og prostitution.
•
Drømme og mål for opstart i behandling involverer ofte: 1) At komme ind i nogle faste
rammer med sikkert og lovligt indtag af heroin, 2) Hjælp til at reducere eller stoppe stofbrug,
3) Forbedring af livssituation og livskvalitet, herunder somatik og psyke, sociale relationer,
økonomi og boligsituation. Ønskerne styrkes ofte i løbet af behandlingen.
Processen frem til opstart
•
Der opleves at være flere barrierer for indskrivning i behandling. Disse kan inddeles i:
•
Strukturelle barrierer: 1) Visitation til behandling opleves af nogen som langsommelig og
kompliceret af indviklede procedurer, særligt ved indskrivning fra andre kommuner, 2) Krav
om længde af indskrivning i traditionel substitutionsbehandling før indskrivning i klinik, 3)
At behandling med lægeordineret heroin anses som en sidste udvej, 4) At behandling med
lægeordineret heroin ikke kan være førstevalg for patienter med kompleks historik, 5) At
patienterne ikke kan være selvhenvendere.
•
Individuelle barrierer: 1) Fordomme og stigma om behandling med lægeordineret heroin
blandt patienter, pårørende og i stofmiljøer, relevante behandlings- og rehabiliteringsregi og
i samfundet, 2) Manglende viden og information om muligheder i behandling med
lægeordineret heroin blandt henvisere i kommuner og andre instanser.
•
Behandlingsmæssige barrierer: 1) Inklusionskriterier udfordrer ofte målgruppe for
behandling, da patienter, som potentielt kan få gavn af behandlingen, ikke altid opfylder krav
om fx stabilt brug af benzodiazepiner, lavt alkoholbrug, fravær af aktiv psykisk lidelse 2)
Udfordringer ift. at afsætte ressourcer til lægers opgaver ifm. visitation, indskrivning og
opstart i behandling, 3) Geografisk placering af klinikker (transporttid) og åbningstider, 4)
Nye målgrupper, fx patienter som ryger heroin, der ikke kan behandles inden for de
nuværende rammer.
Velkomst og introduktion til behandling er vigtig
•
Det er vigtigt, at velkomsten og stemningen er rar og imødekommende
•
Det er vigtigt, at introduktion til behandlingen forklarer rammer og regler, og at processen
er respektfuld og foregår på patienternes præmisser.
Rammer/organisering af behandling
•
En central placering kan øge tilgængelighed, men også modstand i nærområdet, mens
placeringer med et større opland i højere grad kan udfordre fremmøde i behandling.
•
Der kan være fordele ved, at behandling med lægeordineret heroin er placeret sammen
med resten af rusmiddelcenteret, da det kan styrke tværfagligt samarbejde og deling af
faglige opgaver samt patienternes oplevelse af sammenhæng i behandlingen.
•
Indretning af behandlingen er på flere klinikker udfordret på manglende plads for
behandlingens forskellige funktioner.
77
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0078.png
Åbningstider og adgang til behandling
•
Ventetid inden og mellem åbningstider udfordrer en del patienter, hvor manglende
mulighed for at opholde sig på klinikken især udfordrer dem med lang transporttid.
•
Lodtrækning om kø-plads kan reducere
”handel” om kø-pladser,
men betyder også, at
usikkerhed ifm. ventetid, hvilket vanskeliggør planlægning af andre aktiviteter og ikke
giver mulighed for, at meget abstinente patienter kan få hurtigere medicinering.
•
Nogle patienter, personale og ledere ønsker en tredje åbningstid om aftenen. Et andet
alternativ, der nævnes er, indenfor rammen af dagens åbningstider at tilbyde
langtidsvirkende peroral morfin til flere patienter til natten, som kan indtages på klinikken
sammen med dagens DAM.
Stemning og håndtering af regler og sanktioner
•
Det har stor betydning, at patienterne er glade for at komme i behandlingen og oplever det
som ”deres sted”, og at de føler sig trygge og oplever en god stemning og kommunikation
mellem hinanden og med personalet.
•
Dårlig stemning opstår ofte ifm. konflikter patienterne imellem eller med personalet og
forbindes ofte med mangel på personaleressourcer, da det øger arbejdspres, mindsker god
kontakt med patienterne og mulighed for at samle op på akutte behov.
•
Regler og sanktioner opleves i vid udstrækning som positive, når de er forudsigelige,
gennemskuelige og hjælper med at skabe rammer og ro på klinikkerne.
Sundhedsfaglig behandling
•
Krav i opstartsfase kan udfordre patienterne, herunder tidsperiode for optrapning i DAM,
fremmøde, observation efter DAM, overvåget indtag af metadon og at få stillet deres trang
til at injicere. Nogle afslutter derfor behandling før tid.
•
Undervisning i injektionsteknikker og mulighed for valg mellem indtag af DAM fremhæves
som positivt. Patienternes forskellige behov kan dog også udfordre fleksibilitet i behandling,
fx ift. injektionspraksis og skift mellem IM og IV eller skift mellem injektion og tablet.
•
Balancen mellem sikker dosis og ønsker om rus kan medføre dilemmaer og konflikter
mellem patienter og personale og kræver et godt samarejde og tid og kompetencer til at
vedligeholde en god relation og kommunikation.
•
Scoringssystemet kan udfordre samarbejde og opleves som rigidt. Patienterne udfordres
særligt på indflydelse på dosis og personalet på mulighed for at inddrage klinisk vurdering i
det enkelte forløb. På en klinik (Odense) er der indført nyt scoringsskema, som synes at virke
tilfredsstillende.
•
På trods af et generelt fald i stofbrug som følge af indskrivning i behandling, synes stofbrug
ved siden af behandling at være udbredt, da patienternes stofhistorik og ønsker om rus kan
medføre, at de fastholder stofbrug som supplement til behandlingen.
•
Nogle patienter er åbne omkring stofbrug, mens andre ikke er, særligt når det har direkte
indflydelse på dosis, fx ved brug benzodiazepiner.
Somatik og psyke
•
Afdækning og behandling af somatiske og psykiske problemer udgør et vigtigt område i
behandlingen og involverer mange indsatser, fx rettet mod skader relateret til stofbrug,
almen helbredstilstand, psykiatriske symptomer, stofudløste psykoser, men også at sikre
patienterne får deres medicin.
78
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0079.png
Der synes generelt at være udfordringer ift. dække disse områder, som bl.a. skyldes mangel
på læger og sundhedspersonale, samt relevante tilbud internt og samarbejder eksternt.
•
Der er stort fokus på brobygning og samarbejde med eksterne aktører, da mange patienter
overvældes af sagsgange og har en negativ erfaring med sundhedssystemet.
•
Af personale- og ressourcemæssige grunde varetages indsatserne forskelligt på klinikkerne.
Socialfaglig behandling
•
Socialfaglig behandling udgør en vigtig del af den helhedsorienterede indsats. Ofte indgår
voksenstøtte og praktisk støtte til opgaver, der kan udfordre patienterne, samt samarbejde
med eksterne aktører.
•
Det er forskelligt, hvad den socialfaglige behandling involverer og hvilke ressourcer
klinikkerne har til denne del. Noget personale oplever, at de pådrager sig opgaver ud over
deres arbejdsområde og mangler overblik over, hvor de skal henvende sig.
•
Der beskrives generelt en mangel på mulighed for at indgå i aktiviteter med indhold
mellem de to åbningstider på klinikkerne, hvilket ofte forbindes med manglende
personale/personaleudskiftning og ressourcer.
•
Fællesmøder på klinikkerne udgør vigtige fora for patientindflydelse, men synes udfordret
ift. patientfremmøde og patienternes oplevelse af reel indflydelse.
Personale
•
Høj faglighed og kompetencer prioriteres højt, men på nogle klinikker opleves udfordringer
ift. at have nødvendige ressourcer og kompetencer til at møde patienternes behov.
•
Personalet har forskellige oplevelser af krav og udbud af relevante kurser, efteruddannelse,
sparring og supervision. Særligt sygeplejerskerne efterspørger kompetencer til at varetage
den nære kontakt og uformelle vigtige samtaler med patienterne.
•
Der efterspørges fora, hvor personalet kan dele og diskutere nye behandlinger og nyt på
området.
•
Der er fokus på at udvikle processer og indsatser, der sikrer kvaliteten i behandling gennem
et øget integreret sundhedsfagligt og socialfagligt sigte, bl.a. gennem handleplanen og en
bred screening ved opstart i behandling.
•
Faglig diversitet opleves at styrke den helhedsorienterede behandling. Klinikker med
sundhedsfagligt personale udtrykker særligt ønske om socialfagligt personale, både
pædagoger og socialrådgivere, mens en klinik har mål om at ansætte flere sygeplejersker, da
der pt. er flest sosu-assistenter. Flere steder har udfordringer ift. ansættelse af læger.
•
Personalesammensætning og prioriteringer af faggrupper og indsatser hænger tæt sammen
med økonomiske ressourcer, og der udtrykkes generelt et ønske om mulighed for at ansætte
faggrupper, der kan styrke den sociale indsats.
•
Regler for normering medfører usikkerhed ift. de økonomiske rammer for ansættelse af nok
personale til at møde patienternes behov og kan presse ift. sikkerhed i ansættelse.
•
Det er en udfordring, at bopælskommunerne finansierer dele af den sociale del af
behandlingen, da nogle kommuner ikke vil betale hvad der kræves for at tilbyde en
kvalificeret helhedsorienteret behandling på klinikken.
•
79
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
8. Forsøg med hjemtag af lægeordineret heroin
Dette afsnit af rapporten præsenterer en litteraturgennemgang af ordning med hjemtag (tag-med-
hjem) af lægeordineret heroin. For at uddybe emnet præsenteres der i de følgende afsnit information
om konteksten samt aktuel litteratur.
Begrænsninger for denne litteraturgennemgang:
Følgende afsnit om ordning med hjemtag af
lægeordineret heroin undersøger et nyt og eksperimentelt område med begrænset evidens, og skal
ikke anses som værende vejledende for klinisk praksis. Der eksisterer ingen randomiserede
kontrollerede forsøg (guldstandard i forhold til at undersøge effektivitet og sikkerhed af en behandling)
inden for ordning med hjemtag af lægeordineret heroin. De nuværende erfaringer de i undersøgelser,
som er medtaget i dette afsnit, stammer fra selekterede grupper af
“stabile
patienter” fra to lande, og
hvor
termet “stabil patient” ikke er præcist defineret.
Disse erfaringer er på det nuværende grundlag
ikke tilstrækkelige til at kunne blive udbredt til en bredere gruppe af patienter. For at nå dertil er der
behov for en solid evidensbase, især grundet de risici som hjemtag af lægeordineret heroin også
medfører. Disse risici såsom mistet medicin, videresalg/videregivelse og misbrug af medicin kan være
underestimeret i undersøgelserne. Dertil kan der være udfordringer i forhold til at svække
behandlingsalliancen, reducere mulighed for støtteindsatser samt en risiko for fragmentering mellem
det psykosociale og det sundhedsfaglige behandlingstilbud. Udfordringer ved selve implementeringen
af ordningen er også kun kort beskrevet i undersøgelserne. Følgende bør dette afsnit læses som en
informativ men foreløbig oversigt, og kan ikke danne basis for kliniske eller politiske beslutninger. Klart
definerede kriterier, en solid risikovurdering og yderligere forskning er nødvendige for at en
implementering kan anbefales.
De overvågede behandlingsforhold er traditionelt et af kernepunkterne i behandling med
lægeordineret heroin. Det sikrer patientsikkerhed under selv-administration af DAM, især da det
kliniske personale giver injektionshjælp, men uden dog direkte at engagere sig i
administrationsprocessen (46). Overvågning gør det muligt for personalet at følge patienterne under
og efter administration og straks gribe ind i tilfælde af bivirkninger (tegn på forgiftning, overdosis eller
åndedrætsproblemer), hvilket bidrager til behandlingens effektivitet. Korrekt screening før hver
administreret dosis er også afgørende, da det kan reducere antallet af bivirkninger efter dosering. Den
strukturerede styring med regelmæssige klinikbesøg ansporer patienterne til at organisere deres
dagligliv og giver en følelse af rutine (15, 47). Derudover sikrer det hyppige møde med personalet en
vedholdende kontakt og mulighed for levering af andre indsatser (48, 49), ligesom det fremmer et
støttende miljø, som er afgørende for behandlingens relationelle komponent (15, 50).
Men kravet om dagligt fremmøde i forbindelse med behandling med lægeordineret heroin nævnes
ofte af patienter i målgruppen som en hindring for deltagelse (49, 51). Patienter har udtrykt
utilfredshed med det høje niveau af kontrol (15). Det daglige fremmøde opfattes som besværligt, idet
det påvirker fritid og økonomi samt komplicerer tilrettelæggelsen af tilværelsen uden for behandling i
forhold til beskæftigelse og uddannelsesmuligheder, livsbegivenheder og relationer (47). Det skal dog
bemærkes, at de fleste behandlingsprogrammer med lægeordineret heroin har indført rutiner med
alternative medicinbehandlinger (metadon, langtidsvirkende peroral morfin) for at tage højde for disse
specifikke omstændigheder.
80
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0081.png
Under COVID-19-pandemien blev sundhedssystemerne tvunget til at eksperimentere og forny sig i
deres behandlingstilbud. Som reaktion på nedlukninger og restriktioner lempede flere lande deres
regler omkring substitutionsmedicin for at opretholde kontinuiteten i behandlingen og sikre effektiv
abstinenshåndtering (52, 53). Dette skifte gav en mulighed for at samle evidens i forhold til
anvendeligheden af behandling med hjemtag af medicin og fremhævede betydningen af patienternes
selvbestemmelse i deres valg af substitutionsbehandling og dens form, ligesom det i nogle tilfælde
udfordrede traditionelle antagelser om regler for hjemtag af medicin.
Den udvidede ordination af metadon og buprenorphin til hjemtag skete sideløbende med, at der blev
en voksende evidensbase angående sikkerhed, ved ikke-overvåget indtag, som viste positive, gavnlige
resultater med kun begrænset indikation om øget illegalt medicinindtag eller overdoser (54-56). Dog
steg metadonrelaterede overdosisdødsfald blandt personer udenfor substitutionsbehandling under
COVID-19-nedlukningen i England markant i forhold til den årlige prognose for 2020, og det
understreger de potentielle risici, der er forbundet med reduceret overvågning (57). Forskning i
ordning med hjemmetag af lægeordineret heroin er foreløbig meget begrænset. Indtil videre er der
ikke evidens fra randomiserede, kontrollerede studier, der undersøger ordning med hjemmetag af
lægeordineret heroin. Dette afsnit gennemgår den eksisterende litteratur om hjemmebehandling med
lægeordineret heroin, der i øjeblikket kun findes i to lande (Schweiz og Canada) i begrænset omfang.
8.1 Ordning med hjemtag med lægeordineret heroin i Schweiz
Baggrund
Før COVID-19-pandemien tillod schweizisk føderal lov undtagelsesvis ordning med hjemtag af
lægeordineret heroin, typisk begrænset til perorale tabletter og med strenge udvælgelseskriterier (58).
Praksis omkring behandling til hjemtag varierede betydeligt mellem centrene. Før pandemien skulle
patienter opfylde fire kriterier for at kvalificere sig til op til to dages DAM til hjemtag:
•
•
•
•
Minimum 6 måneder med uafbrudt behandling med lægeordineret heroin
Stabil sundhed og social tilstand
De to seneste urinprøver negative for andre stoffer end DAM
Lav risiko for misbrug
Den nuværende lov fastholder tre af de fire opstillede kriterier, undtaget er det om urinprøver (59).
For at reducere antallet af klinikbesøg tillod Forbundsrådet i Schweiz under pandemien, at læger kunne
udvide DAM til hjemtag til op til syv dage. Læger, der ordinerede fire eller flere dages doser, skulle
kontakte patienterne to gange ugentligt for at sikre, at de overholdt behandlingsplanen. Tvivl om
overholdelse medførte, at privilegierne blev trukket tilbage.
En regeringsanalyse fra 2021 viste, at 18 ud af 22 klinikker med behandling med lægeordineret heroin
anmodede om tilladelser til at udvide med DAM til hjemtag, og 587 patientansøgninger blev godkendt,
hvilket ca. svarer til 40 % af alle patienter i behandling med lægeordineret heroin (60). Dog betyder
godkendelse ikke nødvendigvis, at en udvidet udleveringsordning bliver gennemført. De fleste klinikker
81
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0082.png
begrænsede bestemmelserne om hjemtag af DAM til et mindretal, og hos kun to klinikker over
halvdelen af deres patienter en ordning med hjemtag af DAM.
Ifølge en online undersøgelse blev primært peroral DAM brugt i ordningen om hjemtag. Kun to centre
med behandling med lægeordineret heroin tilbød også DAM i injicerbar form til hjemtag (60). Hvis
patienter ikke brugte deres fulde injektionsdosis på klinikken, kunne de få lov til at tage resten med
hjem. Klinikledere antyder, at injicerbar DAM til hjemtag ikke blev tilbudt, fordi det var "historisk tabu",
samt at der var en manglende bevidsthed om, at injektionsbaseret medicin til hjemtag var tilladt.
Logistiske udfordringer blev nævnt (f.eks. mangel på præpakkede doser, behovet for omhyggelig
forberedelse og opbevaring samt behovet for afkøling), samt at klinikker med behandling med
lægeordineret heroin kollektivt havde aftalt at ordinere hjemtag af DAM i tabletform.
Nuværende situation
Schweiz gik fra den specielle tilladelse til en regulær lov. I øjeblikket anviser loven, at DAM generelt
skal administreres i en godkendt klinik under direkte supervision, men at det også kan administreres
hjemme eller af passende eksterne institutioner og leveres i specielt mærkede daglige doseringer af
en erfaren læge eller delegeret person. Ud over hjemmeadministration testede enkelte kantoner som
led i kampen mod COVID-19 for første gang udlevering via apoteker
–
overordnet med en meget positiv
erfaring.
Kriterierne for at tage DAM med hjem til op til syv dages brug er fortsat gældende. Den krævede
behandlingsperiode på seks måneder kan reduceres, når det er svært at fremmøde regelmæssigt på
klinikken på grund af komorbiditeter eller af erhvervsmæssige årsager. I særlige tilfælde kan op til en
måneds forsyning udleveres, hvis patienten opfylder betingelserne om stabilitet og lav risiko for
misbrug, er tilstrækkeligt stabiliseret og har behov for at rejse af personlige eller arbejdsrelaterede
årsager.
De midlertidige COVID-19-foranstaltninger blev set som en demonstration af, at en udvidelse af
hjemtag med peroral DAM kunne gennemføres, og de dannede dermed grundlag for ændringen i 2023.
I denne periode blev der ikke nævnt nogen åbenlyse sundhedsrisici forbundet med en 7-dages
forsyning. Men det blev også understreget, at DAM til hjemtag ikke bør betragtes som passende for
alle patienter, men snarere er for tilstrækkeligt stabiliserede patienter, der ønsker mulighed for
hjemtag. En mere forsigtig tilgang anbefales for patienter, der bruger injicerbar DAM.
Forskningsresultater
Forskere rapporterede om erfaringerne med DAM til hjemtag ved en specialiseret schweizisk
universitetsklinik med ambulante behandling. Under den første Corona-nedlukning blev patientbesøg
begrænset til ét om dagen, og der blev tilbudt peroral DAM til at tage med hjem. Før pandemien
modtog 19 patienter DAM til hjemtag, og efter at have screenet relevante patienter blev yderligere 45
patienter ordineret hjemtag af DAM. De kunne vælge mellem udleveringsbesøg tre gange om ugen
eller udlevering af DAM med op til syv dages medicin til hjemtag.
Udvælgelse af patienter og krav
For at udvide de forebyggende foranstaltninger til flere patienter blev de interne retningslinjer for
udvælgelse genvurderet af personalet. Kravet om "social stabilitet" var ikke strengt defineret i loven
og gav plads til et klinisk skøn. Fra en tidligere konservativ fortolkning (f.eks. krav om fast ansættelse)
82
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
blev kriterierne udvidet til at inkludere ledige patienters daglige aktiviteter, sociale miljø og
familieengagement. Mellem slutningen af 2019 og midten af 2021 udløste de lempede regler for
behandling med lægeordineret heroin en stigning af indskrivelser i behandling, hvor de ny indskrevne
var blevet opmærksomme på de lempede retningslinjer. To patientgrupper tilpassede sig fint til de nye
regler: dem, der allerede var kvalificerede, og tidligere afviste personer, der nu opfyldte de reviderede
kriterier.
En retrospektiv artikel byggede videre på Meyers erfaring og sammenlignede effekten af en
afgrænsning på syv dages hjemtag af DAM i forhold til den tidligere afgrænsning på to dage. Dette
studie beskriver, at hvis medicin til hjemtag blev rapporteret tabt, blev yderligere medicin udleveret
for at undgå abstinenser. Ordningen om hjemtag blev tilbagekaldt, hvis patienter krævede ekstra
udlevering mere end to gange i løbet af tre måneder, hvis de fremstod i somatisk eller mental ustabil
tilstand eller der var mistanke om videresalg eller videregivelse. Disse patienter skulle så besøge
klinikken dagligt i mindst en måned.
I løbet af den etårige periode opretholdt 80 % af patienterne deres udvidede ordning med hjemtag og
håndterede deres 7-dages udleveringsordning tilfredsstillende. Der blev fundet sammenhæng mellem
regelmæssig brug af injicerbar DAM med tab af ordning med hjemtag af DAM. At være i behandling
med peroral DAM samt samtidig behandling med andre lægemidler (f.eks. benzodiazepiner,
antidepressiva) havde ingen væsentlig indflydelse på ordningen. Patienter med ordination af injicerbar
DAM repræsenterede den mest sårbare gruppe med hensyn til muligheden for ordning med hjemtag
af peroral DAM (61).
Patientudbytte og -tilfredshed
I begge studier tilpassede størstedelen af patienterne sig hurtigt og var tilfredse med deres nye
ordninger og rapporterede god overholdelse af reglerne (58, 61) . I Brezan et al. (2024) rapporteres
der ingen negative resultater: ingen stigning i akutte indlæggelser på grund af psykiatriske eller
somatiske lidelser, og ingen tilfælde af overdosis. Mange patienter rapporterede forbedringer i
livskvalitet, især på grund af den øgede daglige frihed og især hos dem med fleksible arbejdstider.
Andre fandt det lettere at engagere sig i fritidsaktiviteter, dagsture eller familiebesøg. Patienterne
satte stadig pris på hyppige klinikbesøg for at få hjælp med administration og hygiejne samt for at få
struktur og kontakt.
I løbet af den retrospektive undersøgelses to faser var der ingen væsentlig ændring i doseringen af
DAM (61) . Der var ingen bemærkelsesværdige ændringer i hyppigheden af ambulant behandling med
antibiotika eller antallet af akutte indlæggelser. Frekvensen af fængselsindsættelser forblev konstant
gennem perioden. Forfatterne erkender, at COVID-19-restriktionerne kan have påvirket resultaterne,
idet patienter potentielt søgte mindre sundhedsfaglig kontakt eller opsøgte sundhedspleje uden for
klinikken (f.eks. praktiserende læge). Undersøgelsen rapporterede seks dødsfald blandt patienterne i
undersøgelsesperioden; dog kunne der på grund af dens retrospektive design ikke drages nogen
konklusioner om dødelighed.
Et mindretal af patienterne (identificeret i to subgrupper) udtrykte utilfredshed. En subgruppe, der var
vant til at injicere flydende DAM to gange om dagen, rapporterede alvorlig stoftrang, manglende
motivation og koncentrationsbesvær. Tabletterne gav ikke den ønskede "rus", så patienterne bad ofte
83
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0084.png
om at vende tilbage til de to daglige klinikbesøg. Nogle af disse patienter fortalte, at de for at håndtere
den nye situation engagerede sig i højrisikoadfærd såsom brug af illegal heroin eller injektion af opløste
DAM-tabletter derhjemme.
Den anden subgruppe, der havde en ordning med hjemtag af DAM på grund af pandemiforholdene,
bad om højere daglige doser. For at imødekomme dette tilbød personalet yderligere peroral
langtidsvirkende opioidbehandling til hjemtag eller hyppigere klinikbesøg med mulighed for peroral
eller injicerbar DAM.
Et lille antal patienter fik deres ordning om hjemtag af DAM afbrudt på grund af videresalg eller
skødesløs håndtering af tabletter. De, der angav at have mistet deres medicin, fik deres perorale DAM
erstattet med et peroral langtidsvirkende opioidpræparat, når de ikke indtog medicinen på klinikken.
Der var ingen konkrete beviser for en stigning i brud på reglerne under pandemien (58). Ud fra det
schweiziske føderale statistikcenter og den kantonale anklagemyndighed blev der ikke observeret flere
overdoser eller en stigning i uregelmæssigheder eller konfiskation af stoffer. Muligheden for
medicinhjemtag kan reducere patienterne behov for at skulle erhverve sig illegale stoffer; dog forbliver
der en risiko for, at DAM finder vej til det sorte marked, og der kræves betydelig selvdisciplin fra
patienternes side.
8.2 Behandling med lægeordineret heroin i Canada
Baggrund
I flere canadiske provinser er injicerbar substitutionsmedicin tilgængelig, enten med DAM eller, mere
almindeligt, med hydromorfon, et akut smertestillende opioid (62, 63). Skønt alle de canadiske
substitutionsbehandlingsprogrammer med injicerbar medicin har forskellige udleveringsordninger,
tilbyder de alle hydromorfon, og kun ét program tilbyder DAM.
Som svar på COVID-19 udstedte de canadiske reguleringsmyndigheder kliniske retningslinjer, der tillod
eller udvidede oral substitutionsbehandling, herunder med langtidsvirkende perorale
opioidpræparater samt hydromorfon-tabletter. Derudover blev injicerbar substitutionsmedicin som
hjemtag også inkluderet, omend med strenge reguleringer og udelukkende for patienter, der isolerede
sig selv i godkendte faciliteter.
Næsten alle klinikker med behandling med injicerbar substitutionsmedicin foretog ændringer i deres
behandlingstilgange, som når for eksempel ændringer i patienterne behandlingen blev foretaget ved
at skifte patienter fra injicerbar substitutionsmedicin til peroral medicin (nogle gange med mulighed
for hjemtag af medicin). Desuden rapporterede to klinikker om udlevering af hætteglas med injicerbar
hydromorfon til patienterne til hjemtag.
Nuværende situation
Fra maj 2023 rapporterede klinikkerne, at de udleverede injicerbar substitutionsmedicin til hjemtag,
og skønt en udvidelse blev begrænset af administrative udfordringer, var der en lille gruppe patienter
der indtog to af deres tre daglige doser i hjemmet.
84
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0085.png
Forskningsresultater
En artikel fra 2021 af Eugenia Oviedo-Joekes et al. præsenterede et casestudie af den første canadiske
patient, der modtog injicerbar DAM til hjemtag (64). Patienten blev diagnosticeret med COVID-19 og
var nødt til at isolere sig selv. Substitutionsklinikkens personale arrangerede midlertidig bolig og
leverede patientens sædvanlige medicin, herunder injicerbar substitutionsmedicin og langtidsvirkende
perorale opioidtabletter. Medicinen blev leveret to gange dagligt af en farmaceut og en sygeplejerske,
som også overvågede administrationen af injektionerne. Oviedo-Joekes et al. understregede, at
patientens integration i behandlingen og stabilitet kunne være et grundlag for injicerbar DAM til
hjemtag.
En kvalitativ undersøgelse, udført i Vancouver i 2020-2021, beskrev, hvordan patienter i
substitutionsbehandling med injicerbar medicin under lægefaglig vejledning fik muligheden for at
reducere hyppigheden af klinikbesøg, hvis de havde høj risiko for COVID-19-komplikationer (65). Disse
patienter kunne vælge at få udleveret perorale doser til hjemtag (f.eks. langtidsvirkende peroral
morfin; hydromorfon), eller de kunne få leveret medicin hjemme. Kinikkerne udviklede blandede
behandlingsmodeller, der kombinerede en injicerbar medicinering på klinikken med peroral medicin
til hjemtag. Den udgående indsats blev udvidet til også at omfatte levering af DAM til patienter, der
havde isoleret sig selv på grund af COVID-19.
Dette pilot-program for medicin til hjemtag reducerede de to eller tre daglige besøg på klinikken til ét,
afhængigt af klientens medicinering (dvs. DAM eller hydromorfon). Efter deres overvågede
morgendosis hentede patienter en eller to doseringer direkte fra klinikkens apotek til
selvadministration senere på dagen. Derudover havde de mulighed for at hente værktøj til injektion,
såsom kanyler, staseslange og desinfektionsservietter.
Udvælgelseskriterier
Deltagelse foregik efter først til mølle-princippet, hvor patienterne først udtrykte deres ønske om
deltagelse overfor klinikpersonalet. Den ordinerende læge vurderede derefter, om betingelserne var
opfyldt:
•
•
•
•
•
3-6 måneders erfaring med en stabil dosis af injicerbar substitutionsmedicin
Møder regelmæssigt til overvåget medicinindtag
Ingen nylig historik med komplikationer efter indtagelse af medicin
Fremviser social, emotionel og kognitiv stabilitet baseret på den lægens vurdering
Kan sikkert transportere og administrere sin medicin udenfor klinikområdet; og slutteligt
vil have gavn af deltagelse i programmet
Som opfølgning fik de udvalgte patienter regelmæssige opfølgende konsultationer; i første omgang
ugentlige, derefter månedlige. På tidspunktet for undersøgelsens start modtog 11 patienter medicin
til hjemtag klinikken. Patientkapaciteten var begrænset, primært på grund af apotekets begrænsede
ressourcer til at forberede præfyldte sprøjter til hjemtag.
De temaer, der udsprang af denne kvalitative undersøgelse, var følgende:
85
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
Livskvalitet og kontinuitet
Den reducerende hyppighed af klinikbesøg gav patienterne en større følelse af frihed, gav dem
yderligere tid til at skabe daglige rutiner og planlægning (uden for klinikkens område) samt forfølge
personlige ambitioner og dermed forbedre deres livskvalitet. Derudover gav det dem mere privatliv og
flere muligheder for at kunne få et arbejde. Bedre tilgængelighed til behandling blev også nævnt af
patienter, der boede langt væk og/eller var ramt af handicap, idet rejsetid og omkostninger blev skåret
ned.
Autonomi og fleksibilitet
Selv-administrationen af medicin øgede patienternes autonomi og fleksibilitet, idet det gav dem
mulighed for selv at styre dosering. At patienten havde flere muligheder i behandlingen førte til en
mere langsigtet tilknytning til behandlingen, men samtidig værdsatte patienterne også at kunne
opretholde kontakten med klinikken, hvor de kunne modtage fokuseret pleje og social kontakt.
Sikkerhed og omgåelse af regler
Deltagerne følte, at de kunne håndtere medicinen godt på egen hånd og tage forholdsregler m.h.t. at
forblive udvise forsigtighed, hvad angår transport, opbevaring og administration af dosis (lav dosis,
Naloxon tilgængelig, injektion foretaget med andre personer i nærheden). De nævnte ingen interesse
i at videresælge medicinen, eftersom de selv havde brug for den. De nævnte ingen fordele ved at bryde
reglerne, men var snarere opmærksomme på, at det kunne give bagslag i forhold til deres egen pleje.
Derudover frygtede de, at deres egen evt. uhensigtsmæssige håndtering af medicinen kunne ødelægge
muligheden for andre for at kunne få en ordning med hjemtag af medicin.
8.3 Andre landes overvejelser angående behandling med
lægeordineret heroin
I Storbritannien indebærer det såkaldte "britiske system" mulighed for substitutionsmedicin i
injicerbar form og ikke under overvågede forhold (66). Patienter får almindelige recepter og henter
medicinen fra apoteker, nogle gange i betydelige dosismængder. For at reducere uregelmæssigheder
har al medicin registreringsnumre, som skal returneres til apotekerne som forudsætning for nye
recepter. Dette system tilbydes en begrænset gruppe patienter (beskrevet som lille og svindende) med
kroniske sundhedsproblemer og som udviser stabilitet. Ordningen udelukker de højrisiko-stofbrugere,
der normalt er målgruppen for behandling med lægeordineret heroin. Vurderingen overlades dog til
lægen, og i vurderingen tages hensyn til sikkerheden for både individet og for samfundet.
Tilgængeligheden til behandlingen varierer i de forskellige klinikker og påvirkes af lægernes holdning
til behandlingen. På trods af lokale politiske uoverensstemmelser er der støtte til at opretholde og
forbedre denne behandling. En lille undersøgelse i London i 2001 fandt ingen omgåelse af stofreglerne,
ingen problemer omkring udlevering samt forbedringer i sundhedsmæssige og sociale forhold blandt
deltagere, på kort sigt (67).
I bestræbelserne på decentralisering er der i Holland, Luxembourg og Tyskland en diskussion om
muligheden for at integrere praktiserende læger og apoteker i udleveringsprocessen af DAM samt
muligheden for overvåget hjemmeadministration (f.eks. af sygeplejersker). Disse initiativer forsøger at
86
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
finde en balance mellem patientautonomi og kontinuerlig opfølgning, men samtidig opstår der
bekymringer omkring bæredygtighed. For eksempel har faldet i antallet af patienter i behandling med
lægeordineret heroin i Holland rejst bekymringer omkring finansieringen af klinikerne med behandling
med lægeordineret heroin.
Patienter i Tyskland udtrykker forskellige meninger om daglige klinikbesøg: Nogle sætter pris på den
støtte og stabilitet, det giver, mens andre anser det for at være besværligt og en hindring for
hverdagslivet. Patienter argumenterer for muligheder for injicerbar medicin til hjemtag, men har
imidlertid også bekymringer på vegne af de andre patienter, deres klinikkers muligheder for fortsat
eksistens og deres egen fremtidige behandling. Forslag til forbedring af substitutionsbehandling med
injicerbar medicin omfattede udvidelse af klinikkernes åbningstid samt justering af hyppigheden af
overvåget indtag. Der anbefales også yderligere forskning i form af en undersøgelse af alternative
muligheder m.h.t. at udbyde substitutionsbehandling med injicerbar medicin.
På tværs af alle regioner er der en anerkendelse af de potentielle risici, der er forbundet med ordning
med hjemtag af DAM, herunder videresalg og misbrug. Strategier til at afbøde disse risici og opretholde
sikkerhed, stabilitet og behandlingsrelateret alliance inkluderer fjernovervågning og træning af
patienter med henblik på at sikre en sikker administration og transport af medicin.
Udleveringsordninger for personer med mobilitetsbegrænsninger, herunder under hospitalsophold,
isolationsperioder eller hospicepleje, nævnes også.
8.4 Interesse for ordning med hjemtag af medicin i Danmark
I dansk kontekst blev personalet på klinikkerne spurgt om deres mening m.h.t. at tilbyde ordning med
hjemtag af lægeordineret heroin. På spørgeskemaet om retningslinjer angav kun 9 af de 52
respondenter (17 %), at de mente, det skulle være muligt at tilbyde DAM-indtag i hjemmet. Deres
udtalelser gav indtryk af en generelt forsigtigt støttende holdning m.h.t. at tillade en subgruppe af
meget stabile og velfungerende patienter en ordning med hjemtag af peroral DAM
I besvarelserne lagde to personer vægt på, at det bør ledsages af et krav om ikke at misbruge stoffer
samt at have kontrolsystemer såsom urin- eller blodprøver for at sikre, at medicinindtaget svarer til
det, der er udleveret. Én respondent efterlyste en forsøgsordning og mente, at denne tilgang kunne
tilfredsstille patienternes ønske om større frihed og reducere deres afhængighed af daglige
klinikbesøg. Desuden kan et forsøg give indsigt i, hvor meget patienterne ville gøre brug af denne
mulighed, og hjælpe dem med at føle sig mere værdige som samfundsborgere. En anden respondent
mente grundlæggende, at DAM til hjemtag burde være en mulighed, dog uden at komme med et bud
på de nødvendige arbejdsgange, administrationsmåder eller varighedskriterier. Endelig udtrykte en
respondent forvirring over restriktionen omkring DAM til hjemtag og argumenterede, at den kunne
være kulturelt og socialt bestemt. Vedkommende påpegede, at andre medicintyper med tilsvarende
misbrugspotentiale allerede er tilladt som hjemtag.
87
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0088.png
8.5 Resumé
Hovedresultater og fortolkning
Ordningen med hjemtag af lægeordineret heroin er i øjeblikket kun tilgængelig i to lande, under
begrænsede omstændigheder og med strenge kriterier. Den praksis og erfaring, som bliver
præsenteret i publikationer, vedrører primært hjemtag af peroral DAM. Mens der under COVID-19
var brug for tilpasninger med lægeordineret heroin som hjemtag for at forbedre tilgængeligheden,
er der meget få, der bredt tilbyder dette til patienterne. På nuværende tidspunkt mangler der
evidens fra randomiserede, kontrollerede studier af ordning med hjemtag af lægeordineret heroin,
og der er fortsat begrænset evidens fra andre kilder.
Det eksisterende begrænsede og primært kvalitative evidensgrundlag tyder på, at både patienter
og personale støtter en mindre restriktiv tilgang end den aktuelle. Et mindre antal af ansatte i den
danske b
ehandling med
lægeordineret heroin reagerede positivt på en potentiel mulighed for
hjemtag af medicin i forbindelse med behandling med lægeordineret heroin.
Ordning med hjemtag af lægeordineret heroin, også i injicerbar form, fremstår som en acceptabel
og ønsket mulighed for nogle yderst få og stabile patienter. Dog bliver evidens omkring sikkerhed
og effektivitet ved denne udvidelse af behandling ikke underbygget af en stærk evidensbase. Det
vurderes ikke som et tilstrækkeligt evidensgrundlag, at enkelte ansatte eller patienter selv udtaler,
at de ønsker en bestemt type behandling; eller at spredte forsøg, primært foretaget gennem
kvalitative interview, peger mod, at de patienter, som har forsøgt en behandlingsmetode, er
tilfredse med behandlingen. Det er vigtigt, at vidensgrundlaget for at tilbyde nye
behandlingsmetoder er grundigt etableret, og at metoden som benyttes for at fremskaffe
evidensgrundlaget er tilsvarende grundig, også for udsatte personer.
88
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
9. Styrker og begrænsninger
Selvom denne evaluering inkluderer flere datakilder for at minimere bias og inkludere flere
perspektiver, har rapporten sine begrænsninger. For det første udførte denne evaluering ikke en cost-
benefit-analyse, hvilket er en væsentlig faktor i forbindelse med denne mere intensive
behandlingsmulighed. For det andet vurderer denne evaluering relevansen af de nuværende
retningslinjer, men den tilbyder ikke anbefalinger til, hvordan man kan opdatere retningslinjerne.
Sådanne anbefalinger ligger uden for rammen af denne rapport. Derudover ligger det uden for
rapportens ramme at kontekstualisere og forklare alle resultaterne, selv om der gives fortolkninger og
overvejelser i resuméet. I kapitel 4 er behandlingsorganisationen præsenteret på basis af rapporter fra
kliniklederne. Deres overvejelser bygger på deres ekspertise og førstehåndserfaringer, men der kan
være variationer i nøjagtighed og pålidelighed af oplysningerne på grund af personlig fortolkning eller
unøjagtigheder i hukommelsen. Desuden kan de data, der leveres af klinikkerne, afvige fra de data, der
tilbydes fra registerdata. Dette kan skyldes forskellige datapunkter, men kan også indikere
uoverensstemmelser mellem register- og klinikdata. For eksempel synes det klart, at der var nogle
patienter med afsluttet behandling, som ikke var blevet kodet som havende afsluttet deres behandling
i IHM-registret. Dette vil medføre en tendens til at overestimere fastholdelsen i behandling, såfremt
estimeringen alene baseres på registerdata.
At der benyttes flere perspektiver kan generelt ses som en styrke, men kommer også med sine
begrænsninger. Undersøgelsens omfattende karakter resulterer i en lang rapport, hvor ikke alle fund
kan blive tilstrækkeligt belyst og diskuteret. Derudover blev denne rapport udfærdiget over en periode
på otte måneder, hvilket betyder, at der fandt flere ændringer sted inden for klinikkerne under
rapportskrivningen.
En af styrkerne ved denne rapport er, at den har kunnet benytte sig af flere perspektiver, og at der
blev inkorporeret kilder af forskellig art for at kunne give et omfattende overblik over behandlingen
med lægeordineret heroin i Danmark inden for den afsatte tidsramme på 8 måneder. En
komplementær tilgang med anvendelse af kvalitative og kvantitative metoder (mixed-methods) gør
det muligt at få flere nuancer med ved fortolkning af fundene.
De kvalitative data indeholder også brugerperspektiver, både fra personalet som brugere af de kliniske
retningslinjer og fra patienter som brugere af behandlingstilbuddet. Denne tilgang giver mere
grundlæggende oplysninger om, hvordan behandlingen overordnet opleves. I tillæg hertil rummer den
kvalitative undersøgelse i rapporten også patienter med forskellige funktionsniveauer, hvilket
medfører et mere komplet billede, end hvis det blot stammede fra de velfungerende patienter. I
kvalitative undersøgelser sker der i udvælgelsen ofte en favorisering af de bedst fungerende personer.
I denne rapport har vi imidlertid aktivt rekrutteret og inkluderet patienter med varierende
funktionsniveauer
–
og ikke kun dem, der var mest motiverede og villige til at dele deres indsigter og
erfaringer med os. Denne tilgang gør vores analyse mere repræsentativ og giver en mere
helhedsorienteret forståelse af oplevelserne blandt de danske patienter i behandling med
lægeordineret heroin.
89
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0090.png
10. Sammenfatning og diskussion
I løbet af de sidste 15 år, hvor behandlingen har været tilgængelig i Danmark, har næsten 700 patienter
modtaget behandling med lægeordineret heroin på de fem klinikker. På nuværende tidspunkt er der
mindre end 200 patienter indskrevet i behandling.
Hovedformålet med denne rapport er at evaluere den danske behandling med lægeordineret heroin,
herunder hvordan behandlingen har udviklet sig siden implementeringen i 2010, behandlingens
udfordringer fra forskellige vinkler samt potentielle områder for forbedring, herunder i forhold til
værdighed i behandlingen. Dette resumé indeholder nogle af de vigtigste fund og overvejelser.
Hovedfund 1: Behandling med lægeordineret heroin er et vigtig alternativ for en udsat
patientgruppe
Patienterne i behandling med lægeordineret heroin har en historik med store belastninger, som ofte
er karakteriseret ved massivt stofbrug, injektion, fysiske, psykiske og sociale belastninger, problemer
med bolig og økonomi, gæld, kriminalitet og prostitution. Ofte har der været mange og lange forløb i
traditionel substitutionsbehandling, som ikke har virket optimalt, med et samtidigt stofbrug, ofte ved
injektion.
Behandlingen synes at inkludere en belastet målgruppe som tilsigtet, og fungerer således som en vigtig
tertiær behandlingsmulighed for patienter, hvor traditionel substitutionsbehandling ikke har givet
tilstrækkelige resultater. Knap 5 % af den aktuelle totale patientgruppe i substitutionsbehandling er
pt. indskrevet i behandling med lægeordineret heroin.
Patienternes drømme og mål for opstart i behandling stemmer på mange områder overens med
formålet med behandlingen, og omhandler faste rammer med sikkert og lovligt indtag af
lægeordineret heroin, hjælp til at reducere eller stoppe stofbrug, hjælp til forbedring af livssituation
og livskvalitet, herunder somatisk og mentalt helbred, sociale relationer, økonomi og boligsituation.
Hovedfund 2: Faldende antal patienter i behandling med lægeordineret heroin
På trods af de positive tilbagemeldinger fra patienterne, er der et faldende antal af indskrivninger siden
behandlingens start. Ingen af klinikkerne rapporterede at være på deres maksimale kapacitet, og der
var ingen patienter på venteliste. Årsagerne til dette kan relateres til en række faktorer såsom
udviklingen og brugen af yderligere traditionel substitutionsmedicin (f.eks. langtidsvirkende perorale
opioidpræparater, depot buprenorphin, osv.), faldende antal af heroinafhængige personer, mangel på
henvisninger og indskrivning i behandling med lægeordineret heroin, samt nye patientgrupper med en
anden type opioidindtag (rygning og tabletter), som behandlingen ikke adresserer.
Den faldende tendens kan også indikere en lav samlet efterspørgsel efter behandling som kan skyldes
flere faktorer, herunder ændringer i traditionel substitutionsbehandling. I 2024 rapporterede the
European Union Drugs Agency (EUDA) om en kontinuerlig længerevarende nedgang i antal af personer
i Europa, der blev indskrevet i behandling med lægeordineret heroin. Populationen i målgruppe for
behandling med lægeordineret heroin er aldrende, og kun 18% af de nye indskrevne patienter angiver
90
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0091.png
injektion som indtagelsesmåde. Samtidig angiver de patienter, der har injektion som indtagelsesmåde,
at de i tiltagende grad har et samtidigt brug af flere andre rusmidler, især centralstimulerende stoffer.
Disse udviklinger blev ikke undersøgt nærmere i EUDAs rapport, men kan muligvis også være relevant
i en dansk kontekst (68).
En væsentlig bemærkning er, at behandling med lægeordineret heroin udgør en tertiær
behandlingsmulighed, og at de fleste patienter ideelt set skal behandles med den lavest mulige
behandlingsintensitet og omkostning. Så hvis behandlingen sv.t de lavere intensitetsniveauer ved
behandlingspyramiden er velfungerende og er en attraktiv behandlingsmulighed for målgruppen, vil
konsekvensen være et mindre behov for behandling med lægeordineret heroin og derfor også færre
indskrivninger. I sådant et perspektiv kan færre indskrivninger i behandling med lægeordineret heroin
anses som værende positivt og ønskværdigt. Dette er især gældende, hvis, som angivet tidligere, de
færre indskrivninger skyldes en nedgang i antallet af personer med heroinafhængighed, ændringer i
indtagelsesmåden eller en øget brug af traditionel substitutionsbehandling. På den anden side kan
færre indskrevne i behandling med lægeordineret heroin anses som være bekymrende, hvis det er på
baggrund af en dalende kvalitet i den lægeordinerede heroinbehandling, udfordringer ift. at adressere
nye relevante målgrupper, eller som følge af barrierer for opstart i behandling for relevante
målgrupper (se
hovedfund 4
nedenfor).
En vigtig pointe er også, at selvom tilgangen til heroinbehandling er faldende, ser det ikke ud til, at
fastholdelsen i behandling med lægeordineret heroin blandt i de indskrevne patienter er dalende over
tid i Danmark.
Hovedfund 3. Organiseringen af behandling med lægeordineret heroin er veletableret og relativt
ensartet mellem klinikkerne, mens der er variationer i brugen af socialfagligt personale og
henvisninger til yderligere behandling
De fem klinikker havde variationer i deres organisering af behandling og personale, men samlet set
virker organiseringen af behandlingen veletableret og relativt ensartet mellem klinikkerne. Klinikkerne
har solide sikkerhedsprocedurer og overdoser er sjældne på klinikkerne, hvilket kan ses som en
konsekvens af et passende fokus på sikkerhed. Den medicinske behandling er forholdsvis ens, men der
var variationer i størrelsen af ordinerede doser DAM samt brug af forskellige lægemidler til natten.
Derudover var organisering af bemandingen en hovedforskel, med variationer i brug af socialfagligt
personale i selve behandlingen og inddragelse af særligt socialfagligt personale fra traditionel
substitutionsbehandling.
Behandling med lægeordineret heroin fungerer som et centralt kontaktpunkt for patienterne med
mulighed for at adressere en bred variation af sociale, mentale og sundhedsmæssige udfordringer.
Selvom der indenfor den enkelte klinik også tilbydes behandling for andre lidelser end
opioidafhængighed, såsom luftvejsinfektioner og hepatitis C, faciliterer klinikkerne som hovedregel
også henvisninger til andre indsatser uden for behandling, eksempelvis i sygehus-regi mhp. yderligere
behandling.
Fælles for alle klinikker er at de skal vurdere i hvor høj grad de selv tilbyder anden relevant behandling
ved siden af behandling med DAM. Patienterne besøger klinikkerne to gange dagligt, hvilket giver
mulighed for at igangsætte relevant behandling og opfølgning på lidelser udover opioidafhængighed.
91
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0092.png
Mens de regelmæssige klinikbesøg giver en værdifuld mulighed for at levere en mere omfattende
behandling og støtte (sundhedsfagligt, psykosocial osv.), kan en mere centraliseret tilgang også belaste
klinikpersonalet med ekstra ansvar og medføre behov for yderligere personalekompetencer og
personaleressourcer. Derudover kan det tænkes, at en centralisering af behandlingen kan distancere
patienterne fra deres praktiserende læge og andre essentielle indsatser uden for behandlingen og kan
hæmme deres mulighed for at vælge andre indsatser uden for behandlingen, som potentielt kan støtte
deres selvstændighed og bevægelighed.
Hovedfund 4: Der kan være flere barrierer for opstart i behandling
Der synes at være flere barrierer for opstart i behandling, som kan inddeles i: 1) Strukturelle barrierer,
fx langsommelig og omstændig visitation, krav om længde af indskrivning i traditionel
substitutionsbehandling, at patienterne ikke kan være selvhenvendere, 2) Individuelle barrierer, fx
manglende viden og information om muligheder i behandling med lægeordineret heroin blandt
henvisere i kommuner og andre instanser samt fordomme og stigma om behandling med
lægeordineret heroin blandt patienter, pårørende og i stofmiljøer, relevante behandlings- og
rehabiliteringsregi og i samfundet, 3) Behandlingsmæssige barrierer, fx snævre inklusionskriterier,
manglende lægeressourcer ifm. visitation, indskrivning og opstart i behandling, 4) Geografisk placering
af klinikker (transporttid) og åbningstider, samt 5) nye målgrupper, fx patienter som ryger heroin, der
ikke kan behandles inden for de nuværende rammer.
Visitation til behandling opleves af nogle patienter som langsommelig og kompliceret af indviklede
procedurer. En medvirkende faktor til dette er at tilstrækkeligt kendskab til patienten tager tid, samt
at der, jvf. retningslinjerne, er flere procedurer i behandlingen, der skal foretages for at behandlingen
kan udføres med tilstrækkelig sikkerhed og kvalitet. Dette inkluderer en stabiliseringsfase med
metadon over flere dage, før behandling med DAM igangsættes.
Det kan være, at kravet i retningslinjerne til varigheden af stabiliseringsfasen kan genovervejes ved en
evt. kommende revision af retningslinjerne. Ved en revision kunne det overvejes at åbne op for en
mere individuelt baserede vurderinger, og herunder en mulighed for at afvige fra retningslinjen, hvis
personalet finder det hensigtsmæssigt, og det er indenfor for rammen af forsvarlig og sikker
behandling. Sådan en individuelt tilrettelagt behandling og øget fleksibilitet vil kunne omfatte både
opstartsprocedurer samt nogle af inklusions- og eksklusionskriterierne i behandlingen med
lægeordineret heroin.
Behandlingsdækning defineres som andelen af personer, der har behov for behandling (målgruppen),
i forhold til de personer som i øjeblikket modtager behandling. Der er flere faktorer, der kan påvirke
behandlingsdækningen. I øjeblikket fungerer klinikkerne med behandling med lægeordineret heroin
adskilt fra det traditionelle substitutionsbehandlings-system. At reducere barrierer for behandling og
samarbejde med traditionelle substitutionsbehandling kræver yderligere overvejelse og ligger uden
for denne rapports omfang.
92
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0093.png
Hovedfund 5: Behandling med lægeordineret heroin ser ud til at forbedre resultaterne på en række
områder, herunder fastholdelse i behandling, hospitalsindlæggelser, reduktion i stofbrug, risikabel
injektionsadfærd og kriminalitet
Resultaterne viser, at patienterne i overordnet grad fastholdes i behandling. I gennemsnit var patienter
indskrevet i behandling med lægeordineret heroin i cirka 5,1 år, og med en median på 2,9 år. For
patientpopulationen aktuelt indskrevet i behandling med lægeordineret heroin er
behandlingsforløbene af betydeligt længere varighed
–
dette kan dog skyldes registeringsproblemer,
hvor en del patienter har afsluttet behandling med lægeordineret heroin, men hvor behandlingen ikke
er registreret afsluttet i IHM-registeret.
En tolkning af fastholdelse i behandlingen for denne patientgruppe nødvendiggør flere overvejelser.
Fastholdelse i behandlingen over længere tid kan anses som værende positivt, da det kan indikere, at
patienterne har gavn af behandlingen og opnået en vis form for stabilitet, især set ud fra tilgangen ved
skadesreduktion. På den anden side kan fastholdelse i behandlingen af længere varighed indikerer
manglende progression mod et mindre intensivt behandlingsvalg, såsom traditionel
substitutionsbehandling, hvilket for nogle er et angivet behandlingsmål. En fastholdelse i behandlingen
af kortere varighed kan tolkes på flere måder: det kan reflektere et opnået behandlingsmål, hvor
patienten overgår til en mindre intensiv behandlingstype; det kan også indikere utilfredshed eller ikke-
mødte behov for patienten, hvis patienten selv afbryder behandlingsforløbet. Hvis klinikken vælger at
afbryde et behandlingsforløb, pga. en behandlingstilgang fra patienten der er uforenelig med fortsat
indskrivning eller tilsvarende problematikker, kan det indikere, at der er områder med potentiale for
forbedring inden for eksempelvis patientstøtte og organisering af behandlingen.
Under behandlingen rapporterede patienterne generelt om en reduktion i brugen af alle stoffer, med
den største reduktion i ulovligt heroinbrug. Dog var der en del, der fortsatte brugen af andre stoffer
såsom kokain.
Patienterne rapporterede også en reduktion i dage med kriminalitet og risikabel injektionsadfærd i
løbet af den tid, de var i behandling. Der var en halvering af hospitalskontakter relateret til deres
stofbrug i det første år under behandlingen sammenlignet med årene op til, og indlæggelser på grund
af overdoser faldt fra 3 % i året før indskrivning til 2 % i året efter indskrivning.
Samlet set rapporterede patienterne i behandling med lægeordineret heroin om en lav livskvalitet i
relation til sundhed, da de påbegyndte behandlinger, og der blev ikke observeret nogen markante
ændringer eller fremskridt over tid. Dette kan indikere, at udlevering af lægeordineret heroin ikke
alene ændrer livskvalitet i relation til sundhed, men det kan også indikere, at det benyttede
standardiserede måleværktøj (SF36) ikke fuldt ud opfanger disse ændringer. Derudover kan det
indikere, at nogle af patienterne i løbet af behandlingen bliver opmærksomme på, hvor alvorlige deres
livsbetingelser er, når de engagerer sig i at forbedre deres samlede livskvalitet (via uddannelse, job fx),
og derfor vurderer deres livskvalitet i relation til sundhed lavt, selvom den er forbedret. En del af
forklaringen kan også være, at der er tale om en aldrende patientgruppe, hvor der tilstøder flere andre
lidelser, der påvirker livskvaliteten.
Samlet set kan der være en tilstrækkelig god grund til at tilbyde behandling med lægeordineret heroin
til patienter, når man ser de positive resultater som følge af behandlingen, også selvom målinger på
livskvalitet ikke viser bedring. I en fremtidig revision af dataindsamlingen for behandling med
93
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0094.png
lægeordineret heroin, kan det overvejes om andre standardiserede livskvalitetsmål er bedre egnede
end SF36 (69).
Hovedfund 6: Personalet rapporterer, at de kliniske retningslinjer er nyttige og følges, men at der
muligvis er dele af retningslinjerne med behov for opdatering
Personalet og patienterne har identificeret flere dele af retningslinjerne, der muligvis trænger til en
opdatering, herunder udvidelse af adgangskriterier, tilbud om yderligere og relevant uddannelse af
personalet, forbedret adgang til læger og mulighed for ordination af flere typer af lægemidler.
Selvom personalet i undersøgelsen beskriver, at retningslinjerne ikke er opdaterede, rapporterer de
stadig, at de følger dem, selvom nogle også beskrev mulighed for fleksibilitet i de tilfælde, hvor de
vurderede, at det var klinisk sikkert. Personalet rapporterer om et behov for at inkludere en mere
individuelt tilrettelagt behandling med inddragelse af kliniske erfaringer inkluderet i retningslinjerne.
Personalet kom med flere forslag til forbedringer og opdateringer af retningslinjerne; dog ligger det
uden for rammerne af denne rapport at opdatere retningslinjerne.
Hovedfund 7: Rammerne for behandling påvirker fremmøde og udfordrer nogle patienters
behandlingsbehov
Rammerne for behandlingen er i vid udstrækning velfungerende, men medfører også udfordringer.
Resultaterne fra undersøgelsen viser, at tilgængelighed, særligt overskuelig transporttid til behandling,
er afgørende, da det kan udfordre patienternes mulighed for at opbygge en hverdag med meningsfulde
aktiviteter. Derudover viser undersøgelsen, at flere patienter, som kunne have gavn af behandlingen,
afstår fra at søge behandling på grund af transporttid. På flere klinikker er indretningen af
behandlingen udfordret mht. gode rammer for lokaler, hvor patienterne tilbringer
vente/observationstid, samt på pladsmangel til klinikkernes forskellige indsatser. Længere
åbningstider, mulighed for at opholde sig på klinikken mellem åbningstider, meningsfulde aktiviteter
på klinikkerne mellem åbningstider og en tredje åbningstid om aftenen er efterspurgt af nogle
patienter, mens personale og ledere særligt overvejer potentialet i en ekstra åbningstid om aftenen,
bl.a. for bedre at kunne imødekomme patienter, hvor udlevering af metadon ikke fungerer optimalt.
De fleste klinikker er placeret i større byer, hvilket fører til vanskeligere tilgængelighed og større
afstand til klinikkerne for dem, der bor udenfor byerne. Mens nogle patienter med klinikkernes hjælp
kan rejse over større afstande for at nå den nærmeste klinik, stiller det stadig krav til disse patienter
ift. at være velfungerende og stabile. Denne betydelige forskellighed for patienterne mht.
tilgængelighed udfordrer målet om lige adgang til behandling. På den anden side er højt-specialiserede
behandlingstyper i sundhedsvæsenet ofte centraliseret og samlet på få klinikker/sygehuse, så denne
udfordring er ikke unik for behandling med lægeordineret heroin.
Etablering af forskellige og mere tilgængelige behandlingssteder, f.eks. oprettelse af satellitklinikker
eller behandling på apoteker, kunne afhjælpe nogle af begrænsningerne ift. tilgængelighed. Dog ville
dette medføre betydelige omkostninger og potentielle risici i form af videregivelse og videresalg af
medicin samt ift. sikkerhed, især mht. bivirkninger. Satellitklinikker skulle tilbyde den samme
behandlingsstandard med sikre forhold under medicinadministration og en tværfaglig
94
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0095.png
behandlingstilgang, hvilket er essentielt for at opnå positive resultater, men det vil også være et
ressourcekrævende tiltag. Spørgsmålet bliver, om det er berettiget at udvide antallet af
behandlingssteder, idet det måske kun ville gavne et relativt lille antal patienter. For selvom det for
denne patientgruppe vil kunne medføre forbedringer ift. sundhed og livskvalitet, vil det også påføre
behandlingen betydelige ekstraomkostninger. Yderligere diskussioner om udvidelse af tilgængelighed
og prioritering af ressourcer ligger udenfor rammerne af denne rapport.
Hovedfund 8: Stemning og håndtering af regler og sanktioner har betydning for tilknytningen til
klinikkerne
Det har stor betydning, at patienterne er glade for at møde i klinikken
og opleve det som ”deres sted”.
Dette indebærer, at de føler sig trygge og oplever, at der er en god stemning med positiv
kommunikation mellem hinanden og med personalet.
Regler og sanktioner opleves i vid udstrækning som positive, når de er forudsigelige, gennemskuelige
og hjælper med at skabe rammer og ro på klinikkerne. Dårlig stemning opstår ofte ifm. konflikter
patienterne imellem eller med personalet og forbindes ofte med mangel på personaleressourcer, da
det øger arbejdspres, mindsker god kontakt med patienterne samt reducerer personalets mulighed for
at samle op på patienternes akutte behov.
At yde behandling og samtidig bevare og styrke patienternes autonomi kræver en fin balance; alle
patienter bør have mulighed for at træffe beslutninger om deres behandling og opleve en grad af
involvering, men denne frihed skal dog afbalanceres med overvejelser omkring sikkerhed og
omkostninger. Samarbejdet mellem patient og personale om autonomi og sikkerhed i behandling kan
være kompleks og udfordrende og kræver ofte en individuel vurdering af patienten. Dette kan nogle
gange føre til opfattelser af uretfærdighed og forskelsbehandling blandt patienterne. Det er i den
forbindelse væsentligt, at de fleste patienter i behandling med lægeordineret heroin fortsætter med
et vis stofindtag under behandlingen, og at risikoen for overdosis udgør en relevant overvejelse for
personalet. Derfor anses passende sikkerhedstiltag også som værende en integreret del af
behandlingen med lægeordineret heroin, samtidig med at det understreger betydningen af at afsætte
kompetencer og ressourcer, så personalet bedst muligt kan styrke et godt samarbejde med den
enkelte patient.
Hovedfund 9: Stor udskiftning i personalegruppen og personalemangel er en udfordring
Der sås en stor udskiftning i personalegruppen på klinikkerne, som også oplevede udfordringer ift.
personalemangel. Især ansættelse af nye læger blev fundet problematisk, mens udfordrede
personaleforhold generelt synes også at spille en stor rolle. Der er forskel på patienternes og
personalets oplevelse af kompetencer og kvalitet af indsatser i behandling, og der efterspørges flere
muligheder for kompetenceudvikling af personale med kurser, efteruddannelse, supervision og fora
på tværs af klinikker med mulighed for at dele og diskutere behandlingspraksisser og nye
behandlingsmetoder. Derudover efterspørges øget tværfagligt samarbejde for bedre at kunne møde
patienternes komplekse behov. Der synes således at være potentiale i at styrke personaleforhold,
kompetencer og prioritere tværfagligt personale til at varetage bredden i arbejdsopgaver ift. at øge
fastholdelse af personale.
95
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0096.png
Det som synes at kunne styrke kvaliteten i den behandling, som tilbydes i dag er, at behandlingen anses
som et satsningsområde for fremtiden. Dette kan inkludere at finde områder i den eksisterende
behandling, hvor ressourcerne kan optimeres. En afgørende del af at sikre kvalitet af behandling
udgøres af personalet, som fremstår som en uundværlig ressource, og styrke relevant
kompetenceøgning og løbende fagudvikling. Der findes forskellige metoder til at fremme fagudvikling,
men det at modtage løbende opdateret viden om de forskellige aspekter af behandlingen er vigtigt. I
tillæg er det væsentligt, at både ledere og personale har fora, hvor de regelmæssigt kan vidensudveksle
og derigennem drive fagudviklingen i praksis. Det vil kunne bidrage til, at flere ansatte ønsker at
fortsætte længere i deres stillinger på klinikkerne, hvis de selv oplever fagligt at udvikle sig.
Hovedfund 10: Helhedsorienteret sigte med behandling er udfordret på ressourcer og økonomi
Både personale og lederne har generelt fokus på at udvikle processer og indsatser til at sikre kvaliteten
i behandling, som involverer et styrket sundhedsfagligt og socialfagligt sigte, herunder at inkludere den
socialfaglige del i højere grad. Dette kan dog udgøre en udfordring, idet dele af den socialfaglige del af
behandlingen finansieres af bopælskommunerne og derfor, ofte må koordineres med dem, hvilket kan
udfordre stabil normering af relevant socialfagligt personale på klinikkerne, men også ift. tilbud om
kvalificeret helhedsorienteret behandling, der møder patienternes behov.
I øjeblikket bestemmes klinikkernes finansiering ud fra det antal patienter, der er indskrevet i
behandling. Når klinikkerne oplever faldende patientindskrivninger, opfattes deres
finansieringsgrundlag som usikkert og bekymrende og påvirker både tilbud og personaleforhold. Det
er afgørende med strategier for at tiltrække relevante nye patienter i målgruppen, men samtidigt skal
klinikkerne i visitationsprocescen vurdere, hvilken behandlingstype, herunder traditionel
substitutionsbehandling, der er i patienternes bedste interesse. Både ledere og personale giver udtryk
for, at budgettet har en betydelig indvirkning på kvaliteten og niveauet af den leverede behandling.
Samlet set synes den nuværende fastsatte minimumsgrænse på 20 indskrevne patienter i behandling
på en klinik over tid at være rimeligt. Dette peger på, at uanset antallet af indskrevne patienter på den
enkelte klinik, vil det altid være nødvendigt at afsætteressourcer til et minimum af personale og
kernebehandling, og det vil også være en bekymring ift. den samlede kvalitet af behandlingen, hvis
antallet af ansatte går nedad pga. dalende finansiering
Hovedfund 11: Det er begrænset evidens, der understøtter udbredt brug af behandling med
lægeordineret heroin, hvor patienterne tager medicinen med hjem
Ordning med hjemtag af lægeordineret heroin, også i injicerbar form, fremstår som en acceptabel og
ønsket mulighed for nogle yderst få og stabile patienter. Dog bliver evidens omkring sikkerhed og
effektivitet ved denne udvidelse af behandling ikke underbygget af en stærk evidensbase. Baseret på
den nuværende evidensbase, ville en ordning med hjemtag af lægeordineret heroin for alle patienter
ikke kunne anses som værende evidensbaseret behandling. Ved overvejelser om implementering af
en ordning med hjemtag af lægeordineret heroin, bør der inden en bredere implementering
iværksættes studier/forsøg af ordningen. En grundig gennemgang af fordele og risici bør være en del
af overvejelserne.
96
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0097.png
Hovedfund 12: Behandling med lægeordineret heroin giver mulighed for forbedret
patientværdighed
Mange patienter har brug for en helhedsorienteret indsats for at øge funktionsniveauet og derigennem
potentielt øge livskvaliteten. Behandlingen balancerer samtidig mellem patienternes ønsker og
rammer samt regler for behandlingen. Derudover balancerer behandlingen mellem hjælp til selvhjælp,
hvor klinikken både skal imødekomme bredden i patienternes behandlings- og støttebehov, men også
støtte dem i at opbygge en hverdag og engagere sig i livet uden for behandlingen.
Patienterne oplever ofte, at deres værdighed i behandlingen kan udfordres af rammerne, hvor de skal
indrette deres hverdag efter transporttid og åbningstider med meget begrænset mulighed for ophold
på klinikkerne mellem åbningstider. Derudover oplever både patienter og personale, at de løbende
forhandlinger om dosis kan medføre en øget fleksibilitet i behandlingen, men også medfører
dilemmaer og udfordringer i samarbejdet, bl.a. som følge af nogle patienters ønske om rus og
personalets fokus på sikkerhed, hvilket også kan gøre det svært for patienterne at være ærlige om
deres evt. stofbrug. Samarbejde og patientindflydelse på behandlingen stiller således store krav til
både patienter og personale, hvor der balanceres mellem retningslinjer for behandling, patienternes
behov og personalets kliniske vurderinger af det enkelte forløb (70).
Et tilstrækkelig værdigt behandlingstilbud handler også om kvaliteten i behandlingen. Patienterne skal
mødes med en kvalitetsmæssig god behandling, som har sit fundament i et tilstrækkelig solidt
vidensgrundlag. Gennem relevante kompetencer og de rammer klinikken har fastsat, kan de ansatte
få mulighed for at give patienterne en tilstrækkelig god behandling.
97
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
11. References
1.
Bahji A, Cheng B, Gray S, Stuart H. Mortality Among People With Opioid Use Disorder: A
Systematic Review and Meta-analysis. Journal of Addiction Medicine. 2020;14(4):e118-e32.
2.
Santo T, Jr, Clark B, Hickman M, Grebely J, Campbell G, Sordo L, et al. Association of Opioid
Agonist Treatment With All-Cause Mortality and Specific Causes of Death Among People With Opioid
Dependence: A Systematic Review and Meta-analysis. JAMA psychiatry. 2021;78(9):979-93.
3.
Bahji A, Cheng B, Gray S, Stuart H. Reduction in mortality risk with opioid agonist therapy: a
systematic review and meta-analysis. Acta Psychiatr Scand. 2019;140(4):313-39.
4.
Klimas J, Hamilton M-A, Gorfinkel L, Adam A, Cullen W, Wood E. Retention in opioid agonist
treatment: a rapid review and meta-analysis comparing observational studies and randomized
controlled trials. Systematic Reviews. 2021;10(1):216.
5.
European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction EMCDDA. European Drug Report
2024: Trends and Developments. 2024.
6.
Degenhardt L, Glantz M, Evans-Lacko S, Sadikova E, Sampson N, Thornicroft G, et al. Estimating
treatment coverage for people with substance use disorders: an analysis of data from the World
Mental Health Surveys. World Psychiatry. 2017;16(3):299-307.
7.
Jin H, Marshall BDL, Degenhardt L, Strang J, Hickman M, Fiellin DA, et al. Global opioid agonist
treatment: a review of clinical practices by country. Addiction. 2020;115(12):2243-54.
8.
F. Martins ML, Wilthagen EA, Oviedo-Joekes E, Beijnen JH, de Grave N, Uchtenhagen A, et al.
The suitability of oral diacetylmorphine in treatment-refractory patients with heroin dependence: A
scoping review. Drug and alcohol dependence. 2021;227:108984.
9.
Strang J, Groshkova T, Uchtenhagen A, van den Brink W, Haasen C, Schechter MT, et al. Heroin
on trial: Systematic review and meta-analysis of randomised trials of diamorphine-prescribing as
treatment for refractory heroin addiction. British Journal of Psychiatry. 2015;207(1):5-14.
10.
Smart R. Evidence on the Effectiveness of Heroin-Assisted Treatment. Santa Monica, CA: RAND
Corporation; 2018.
11.
McNair R, Monaghan M, Montgomery P. Heroin Assisted Treatment for Key Health Outcomes
in People With Chronic Heroin Addictions: A Context-focused Systematic Review. Drug and alcohol
dependence. 2023:109869.
12.
Ferri M, Davoli M, Perucci CA. Heroin maintenance for chronic heroin-dependent individuals.
The Cochrane database of systematic reviews. 2011(12):CD003410.
13.
Smart R, Reuter P. Does heroin-assisted treatment reduce crime? A review of randomized-
controlled trials. Addiction. 2022;117(3):518-31.
14.
Groshkova T, Metrebian N, Hallam C, Charles V, Martin A, Forzisi L, et al. Treatment
expectations and satisfaction of treatment-refractory opioid-dependent patients in RIOTT, the
Randomised Injectable Opiate Treatment Trial, the UK's first supervised injectable maintenance clinics.
Drug and Alcohol Review. 2013;32(6):566-73.
15.
Ellefsen R, Wüsthoff LEC, Arnevik EA. Patients’ satisfaction with heroin-assisted
treatment: a
qualitative study. Harm reduction journal. 2023;20(1):73.
16.
Metrebian N, Groshkova T, Hellier J, Charles V, Martin A, Forzisi L, et al. Drug use, health and
social outcomes of hard-to-treat heroin addicts receiving supervised injectable opiate treatment:
secondary outcomes from the R andomized I njectable O pioid T reatment T rial (RIOTT). Addiction.
2015;110(3):479-90.
17.
Byford S, Barrett B, Metrebian N, Groshkova T, Cary M, Charles V, et al. Cost-effectiveness of
injectable opioid treatment v. oral methadone for chronic heroin addiction. The British journal of
psychiatry. 2013;203(5):341-9.
18.
Dijkgraaf MG, van der Zanden BP, de Borgie CA, Blanken P, van Ree JM, van den Brink W. Cost
utility analysis of co-prescribed heroin compared with methadone maintenance treatment in heroin
addicts in two randomised trials. Bmj. 2005;330(7503):1297.
19.
BC Centre on Substance Use. Guidance for Injectable Opioid Agonist Treatment for Opioid Use
Disorder. 2021.
98
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0099.png
20.
World Health Organization. International standards for the treatment of drug use disorders:
revised edition incorporating results of field-testing. 2020.
21.
Sundhedsstyrelsen. Evaluation of the program for prescribed heroin to drug abusers 2010 -
2012. Copenhagen; 2013 12 August 2013.
22.
Vejledning om ordination af diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed (VEJ nr 9507 af
17/09/2013), 9507 (2013).
23.
Melis F, Hesse M, Eide D, Thylstrup B, Tjagvad C, Brummer JE, Clausen T. Who receives heroin-
assisted treatment? A comparison of patients receiving opioid maintenance treatment in Denmark.
Drug and Alcohol Dependence. 2024;254:111051.
24.
Sundhedsstyrelsen. Evaluering af ordningen med lægeordineret heroin til opioidafhængige
patienter. Opgørelse over årene 2013-2020.: Sundhedsstyrelsen; 2021.
25.
Statsministeriet. Ansvar for Danmark - Det politiske grundlag for Danmarks regering.
København; 2022.
26.
Perneger TV, Giner F, del Rio M, Mino A. Randomised trial of heroin maintenance programme
for addicts who fail in conventional drug treatments. Bmj. 1998;317(7150):13-8.
27.
Van den Brink W, Hendriks VM, van Ree JM. Medical co-prescription of heroin to chronic,
treatment-resistant methadone patients in the Netherlands. Journal of Drug Issues. 1999;29(3):587-
607.
28.
Van den Brink W, Hendriks VM, Blanken P, Koeter MW, van Zwieten BJ, Van Ree JM. Medical
prescription of heroin to treatment resistant heroin addicts: two randomised controlled trials. Bmj.
2003;327(7410):310.
29.
Oviedo-Joekes E, Nosyk B, Brissette S, Chettiar J, Schneeberger P, Marsh DC, et al. The North
American Opiate Medication Initiative (NAOMI): Profile of Participants
in North America’s First Trial of
Heroin-Assisted Treatment. Journal of Urban Health. 2008;85(6):812-25.
30.
Eide D, Bjørnestad R, Brummer J, Dadras O, De Pirro S, Ellefsen R, et al. Heroin-assisted
treatment midway report from 2022-2023. 2024.
31.
Glasgow City Council. Scotland's First Heroin Assisted Treatment Unveiled 2019 [Available
from:
https://www.glasgow.gov.uk/article/25326/Scotlands-First-Heroin-Assisted-Treatment-
Unveiled.
32.
Ministère de la Santé. Stratégie et plan d’action gouvernementaux 2015–2019
en matière de
lutte contre les drogues d’acquisition illicite et les addictions associées. 2015.
33.
Jaffe K, Blawatt S, Lehal E, Lock K, Easterbrook A, MacDonald S, et al. "As long as that place
stays open, I'll stay alive": Accessing injectable opioid agonist treatment during dual public health
crises. Harm Reduction Journal. 2023;20(1):12.
34.
Sundhedsstyrelsen. Generelt om stoffer 2023 [updated 15 September 2023. Available from:
https://www.sst.dk/da/Borger/En-sund-hverdag/Stoffer/Generelt-om-stoffer.
35.
Sundhedsstyrelsen. Sundhedsrelaterede konsekvenser - Narkotikasituationen i Danmark 2023
Delrapport 4. Sundhedsstyrelsen; 2023.
36.
Simonsen KW, Christoffersen DJ, Linnet K, Andersen CU. Fatal poisoning among drug users in
Denmark in 2017. Danish medical journal. 2021;68(1):A07200560.
37.
Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugsbehandling
–
efterspørgsel og tilgængelighed.
Narkotikasituationen i Danmark 2024 Delrapport 3. 2024.
38.
Serviceloven § 101.
39.
Brinkmann S, Kvale S. Interviews: Learning the craft of qualitative research interviewing. 3 ed:
SAGE Publications; 2014.
40.
Terry G, Hayfield N, Clarke V, Braun V. Thematic Analysis. In: Willig C, Rogers WS, editors. The
SAGE Handbook of Qualitative Research in Psychology. 2 ed: SAGE Publications Ltd; 2017. p. 843-60.
41.
Ware JE, Sherbourne CD. The MOS 36-Item Short-Form Health Survey (SF-36): I. Conceptual
Framework and Item Selection. Medical Care. 1992;30(6):473-83.
42.
European Union Drugs Agency (EUDA). Statistical Bulletin 2021
—
methods and definitions for
overdose
deaths
2021
[Available
from:
https://www.euda.europa.eu/data/stats2021/methods/drd_en.
99
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0100.png
43.
BEK nr 125 af 18/02/2009 (Gældende) Bekendtgørelse om ordination af diacetylmorphin
(heroin) som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug, (2009).
44.
VEJ nr 9240 af 11/05/2009 (Historisk) Vejledning om ordination af injicerbar diacetylmorphin
(heroin) ved opioidafhængighed, (2009).
45.
Rådet for Socialt Udsatte. Værdighedsreform: Fra systemer til mennesker 2024 [Available
from:
https://udsatte.dk/viden/vaerdighedsreform-fra-systemer-til-mennesker.
46.
Strang L, Taylor J. Heroin-assisted treatment and supervised drug consumption sites:
Experience from four countries. 2018.
47.
Friedmann Z, Kinkel H-T, Kühner C, Zsolnai A, Mick I, Binder A. Supervised on-site dosing in
injectable opioid agonist treatment-considering the patient perspective. Findings from a cross-
sectional interview study in two German cities. Harm Reduction Journal. 2023;20(1):162.
48.
Poulter HL, Walker T, Ahmed D, Moore HJ, Riley F, Towl G, Harris M. More than just ‘free
heroin’: Caring whilst navigating constraint in the delivery of diamorphine assisted treatment.
International Journal of Drug Policy. 2023;116:104025.
49.
Friedmann Z, Binder A, Kinkel H-T,
Kühner C, Zsolnai A, Mick I. Exploring Patients’ Perceptions
on Injectable Opioid Agonist Treatment: Influences on Treatment Initiation and Implications for
Practice. European Addiction Research. 2023:1-11.
50.
Riley F, Harris M, Poulter HL, Moore HJ, Ahmed D, Towl G, Walker T. ‘This is hardcore’: a
qualitative study exploring service users’ experiences of Heroin-Assisted
Treatment (HAT) in
Middlesbrough, England. Harm reduction journal. 2023;20(1):66.
51.
Frank D, Mateu-Gelabert
P, Perlman DC, Walters SM, Curran L, Guarino H. “It’s like ‘liquid
handcuffs”: The effects of take-home
dosing policies on Methadone Maintenance Treatment (MMT)
patients’ lives. Harm Reduction
Journal. 2021;18(1):88.
52.
Adams A, Blawatt S, MacDonald S, Finnick R, Lajeunesse J, Harrison S, et al. Provider
experiences with relaxing restrictions on take-home medications for opioid use disorder during the
COVID-19 pandemic: A qualitative systematic review. Int J Drug Policy. 2023;117:104058.
53.
del Pozo B, Beletsky L, Rich JD. COVID-19 as a Frying Pan: The Promise and Perils of Pandemic-
driven Reform. Journal of Addiction Medicine. 2020;14(5).
54.
Saulle R, Vecchi S, Gowing L. Supervised dosing
with a long-acting opioid medication in the
management of opioid dependence. Cochrane Db Syst Rev. 2017(4).
55.
Brothers S, Viera A, Heimer R. Changes in methadone program practices and fatal methadone
overdose rates in Connecticut during COVID-19. Journal of Substance Abuse Treatment.
2021;131:108449.
56.
Figgatt MC, Salazar Z, Day E, Vincent L, Dasgupta N. Take-home dosing experiences among
persons receiving methadone maintenance treatment during COVID-19. Journal of Substance Abuse
Treatment. 2021;123:108276.
57.
Aldabergenov D, Reynolds L, Scott J, Kelleher MJ, Strang J, Copeland CS, Kalk NJ. Methadone
and buprenorphine-related deaths among people prescribed and not prescribed Opioid Agonist
Therapy during the COVID-19 pandemic in England. International Journal of Drug Policy.
2022;110:103877.
58.
Meyer M, Strasser J, Köck P, Walter M, Vogel M, Dürsteler KM. Experiences with take-home
dosing in heroin-assisted treatment in Switzerland during the COVID-19 pandemic–Is an update of legal
restrictions warranted? International Journal of Drug Policy. 2022;101:103548.
59.
Verordnung vom 25. Mai 2011 (Stand am 23. Januar 2023) über Betäubungsmittelsucht und
andere suchtbedingte Störungen (Betäubungsmittelsuchtverordnung, BetmSV), SR 812.121.6 (2011).
60.
Frey K, Pestoni A, Häusermann M. Situationsanalyse der heroingestützten Behandlung (He-
GeBe). Zürich: KEK
–
CDC; 2021.
61.
Brezan F, Meyer M, Vogel M, Heimer J, Falcato L, Montagna J, Bruggmann P. Prolonged
diacetylmorphine take-home during the COVID-19 pandemic—Results
of a retrospective cohort study.
Addiction. 2024.
100
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
62.
Oviedo-Joekes E, Guh D, Brissette S, Marsh DC, Nosyk B, Krausz M, et al. Double-blind
injectable hydromorphone versus diacetylmorphine for the treatment of opioid dependence: A pilot
study. Journal of Substance Abuse Treatment. 2010;38(4):408-11.
63.
Oviedo-Joekes E, Guh D, Brissette S, Marchand K, MacDonald S, Lock K, et al. Hydromorphone
Compared With Diacetylmorphine for Long-term Opioid Dependence: A Randomized Clinical Trial.
JAMA Psychiatry. 2016;73(5):447-55.
64.
Oviedo-Joekes E, MacDonald S, Boissonneault C, Harper K. Take home injectable opioids for
opioid use disorder during and after the COVID-19 Pandemic is in urgent need: a case study. Substance
abuse treatment, prevention, and policy. 2021;16:1-7.
65.
Oviedo-Joekes
E, Dobischok S, Carvajal J, MacDonald S, McDermid C, Klakowicz P, et al. Clients’
experiences on North America’s first take-home
injectable opioid agonist treatment (iOAT) program:
a qualitative study. BMC Health Services Research. 2023;23(1):553.
66.
Strang L, Taylor J. Heroin-Assisted Treatment and Supervised Drug Consumption Sites:
Experience from Four Countries. Santa Monica, CA: RAND Corporation; 2018.
67.
Metrebian WSGVSCSMLVMBWN. Prescribing drug of choice to opiate dependent drug users:
a comparison of clients receiving heroin with those receiving injectable methadone at a West London
drug clinic. Drug and Alcohol Review. 2001;20(3):267-76.
68.
Addiction EMCfDaD. European Drug Report 2024: Trends and Developments. 2024.
69.
Kvamme TL, Thylstrup B, Hesse M. Quality of life assessment in Danish Heroin Assisted
Treatment Patients: Validity of the SF-36 Survey. Journal of Psychosocial Rehabilitation and Mental
Health. 2024:1-11.
70.
Johansen KS. Heroinbehandling i Danmark - en undersøgelse af brugere og behandling. 2013.
101
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0102.png
12. Appendiks
Appendiks 1. Spørgeskema til de danske heroinklinikker
Instruktioner:
Dette spørgeskema er en del af en evaluering af behandlingen med lægeordineret heroin i
Danmark, som udføres af Senter for rusmiddelforskning (SERAF) efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen.Jeres
svar vil være et centralt bidrag til de data, som indsamles til evalueringen.
Spørgeskemaet dækker flere temaer, herunder information om jeres klinik, personale, ydelser og procedurer.
Spørgeskemaet er beregnet til at blive udfyldt af klinikledelsen.
Denne formular kan ikke genindtastes, når den først er indsendt. Så hav svaret indtastet på alle spørgsmål, før
du indsender formularen.
Inden du går i gang med at udfylde spørgeskemaet, bedes du læse og underskrive samtykkeerklæringen, som
findes på side 2.
Samtykkeerklæring
Jeg har modtaget og forstået informationen (se vedhæftede dokument om information) om projektet
”Evaluering af den lægeordienrede heroinbehandling i Danmark, 2024” og har haft mulighed for at stille
spørgsmål til indholdet. Jeg giver samtykke til: at deltage i nærværende spørgeskema; at det ikke garanteres at
information, som jeg har givet, kan ledes tilbage til mig (for eksempel at information om en bestemt klinik separat
beskrives i evalueringen og derfor kan genkendes, eksempelvis ”en sygeplejerske fra Odense angiver at...”) Jeg
giver samtykke til, at mine oplysninger kan blive registreret, indtil projektet afsluttes.
Klinikkens navn
•
•
•
•
•
København
Glostrup
Odense
Aarhus
Esbjerg
Din rolle
(leder, sygeplejerske, læge, administration osv.)
Information om klinikken
Hvordan vil du beskrive klinikkens beliggenhed?
•
•
•
Beliggenhed i byen
Landlig beliggenhed
Beliggenhed i forstæderne
Er jeres klinik forbundet med den traditionelle opioid-substitutionsbehandling?
(For eksempel: fælles
beliggenhed, fælles personale.)
•
Ja, hvis ja beskriv.
•
Nej
Dette element vises kun dersom alternativet «Ja» er valgt i spørgsmålet «Er jeres klinik forbundet
med den traditionelle opioidsubstitutionsbehandling? (For eksempel: fælles beliggenhed, fælles
personale.)»
Hvor mange patienter behandles med lægeordineret heroin i øjeblikket på jeres klinik?
Hvad er din maksimale kapacitet af patienter?
Hvad vil du mene, er det mindste antal patienter, der skal være indskrevet i behandling i jeres klinik?
Har du en venteliste for patienter?
•
Ja, hvis ja, hvor mange er på venteliste?
•
Nej
Dette element vises kun dersom alternativet «Ja» er valgt i spørgsmålet «Har du
en venteliste for patienter?»
102
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
Beskriv processen for patienter, der henvises til jeres klinik. (For eksempel: Er den kompleks? Kan
patienterne selv henvise?)
Hvad er jeres kliniks åbningstider for patienter i løbet af dagen? (Angiv timer for hver periode i løbet af
dagen, hvor klinikken er åben.)
Hvordan kommer størstedelen af patienterne til klinikken?
•
•
•
•
•
•
Offentlig transport
Kørsel
Cykling
At gå
Andet
Ved ikke
Hvordan vil du i gennemsnit vurdere klinikkernes beliggenhed og tilgængelighed for jeres patienter?
•
Meget svær at få adgang til
•
Svær at få adgang til
•
Hverken let eller svært tilgængelig
•
Let at få adgang til
•
Meget let at få adgang til
•
Ved ikke
Hvor meget tid vurderer du, at jeres patienter i gennemsnit bruger på at rejse til klinikken?
•
Mindre end 20 minutter
•
21-45 minutter
•
Mere end 45 minutter
•
Ved ikke
Er jeres klinik tilgængelig for personer med mobilitetsudfordringer (for eksempel: kørestole, stokke, smerter,
gangbesvær)?
•
Ja
•
Nej
Dette element vises kun dersom alternativet «Ja» er valgt i spørgsmålet «Er jeres klinik tilgængelig for personer
med mobilitetsudfordringer (for eksempel: kørestole, stokke, smerter, gangbesvær)?»
Hvor mange medarbejdere arbejder der i alt på jeres klinik (angiv venligst fuldtidsækvivalenter (FTE) i tal)?
Hvor mange sygeplejersker (FTE)?
Hvor mange læger (FTE)?
Hvor mange psykologer (FTE)?
Hvor mange socialrådgivere (FTE)?
Hvor mange administrative medarbejdere (FTE)?
Hvor mange andre ansatte (specificer, for eksempel: sikkerhedspersonale, rengøringspersonale) (FTE)?
Hvor mange nye medarbejdere er startet inden for de sidste 6 måneder?
Hvordan vil du beskrive personaleomsætningen?
•
•
•
Høj personaleomsætning
Medium personaleomsætning
Lav personaleomsætning
Hvor mange personer er fratrådt deres stilling inden for de seneste 2 år?
Hvordan bliver jeres personalebehov dækket?
•
•
Underbemanding
Fuldt bemandet
103
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
Er det en udfordring at finde kvalificeret personale?
Dette elementet vises kun dersom alternativet «Underbemanding» er valgt i spørgsmålet «Hvordan bliver jeres
personalebehov dækket?»
•
Ja
•
Nej
Er finansiering et problem i forhold til at ansætte kvalificeret personale?
Dette elementet vises kun dersom alternativet «Underbemanding» er valgt i spørgsmålet «Hvordan bliver jeres
personalebehov dækket?»
•
Ja
•
Nej
Er der behov for yderligere uddannelse af personalet?
•
Ja
•
Nej
Hvilken type uddannelse er der brug for?
Dette elementet vises kun dersom alternativet «Ja» er valgt i spørgsmålet «Er der behov for
yderligere uddannelse af personalet?»
Uddyb venligst eventuelle yderligere personalemæssige overvejelser
Hvilken sundhedsfaglig behandling tilbyder jeres klinik på stedet?
Sæt kryds ved alt, hvad der gælder.
•
•
•
•
•
•
•
•
Behandling af hepatitis C
Sårpleje/behandling af hudinfektioner
Behandling af luftvejsinfektioner
Behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom
Psykiatrisk medicin (angstdæmpende midler, antidepressiva, antipsykotika)
Anden somatisk behandling (for eksempel: behandling af forhøjet blodtryk, diabetes, nyresygdom,
leversygdom, hjertesygdom eller højt kolesteroltal)
Tandplejeydelser
Kræftscreening
Tilbydes der rådgivning om mental sundhed på jeres klinik?
•
Ja, på stedet
•
Ja, men gennem en henvisning
•
Nej
Dette elementet vises kun dersom alternativet «Ja, på stedet» er valgt i spørgsmålet «Tilbydes der rådgivning
om mental sundhed på jeres klinik?»
Hjælper jeres klinik patienterne med at få adgang til følgende velfærdsydelser?
Sæt kryds ved alt, hvad der gælder.
•
Boliger
•
Sociale ydelser
•
Beskæftigelse
•
Familie/børnevelfærdsydelser
•
Andet, beskriv
Dette elementet vises kun dersom alternativet «Andet» er valgt i spørgsmålet «Hjælper jeres klinik
patienterne med at få adgang til følgende velfærdsydelser?»
Tilbyder jeres klinik mad og drikke på stedet?
•
Ja, beskriv
•
Nej
Dette elementet vises kun dersom alternativet «Ja» er valgt i spørgsmålet «Tilbyder jeres klinik mad og drikke
på stedet?»
Tilbyder jeres klinik andre skadesreducerende tiltag (for eksempel: træning i forebyggelse af overdosis,
naloxon, nåle/sprøjter)?
•
Ja, beskriv
104
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
•
Nej
Dette elementet vises kun dersom alternativet «Ja» er valgt i spørgsmålet «Tilbyder jeres klinik andre
skadesreducerende tiltag (for eksempel: træning i forebyggelse af overdosis, naloxon, nåle/sprøjter)?»
Hvilke andre tilbud har jeres klinik (for eksempel: computeradgang, bad, tøjvask, uddannelse, jobtræning
osv.).
Tilbyder jeres klinik henvisninger til eller samarbejde med andre sundhedsydelser (for eksempel: tandlæge,
hospitalsbaseret behandling, smertebehandling, anden sundhedsscreening)?
•
Ja, beskriv
•
Nej
Dette elementet vises kun dersom alternativet «Ja» er valgt i spørgsmålet «Tilbyder jeres klinik henvisninger til
eller samarbejde med andre sundhedsydelser (for eksempel: tandlæge, hospitalsbaseret behandling,
smertebehandling, anden sundhedsscreening)?»
Hvilke administrationsmuligheder er der for behandling med lægeordineret heroin (DAM)?
[Mulighed for at afkrydse begge]
•
Mundtlig
•
Indsprøjtning
Kan patienterne injicere i halsen/lysken?
•
Ja
•
Nej
Hvor stor en del af patienterne bruger i øjeblikket kun orale DAM-tabletter?
Hvor stor en del af patienterne injicerer i øjeblikket kun DAM intravenøst?
Hvor stor en del af patienterne injicerer i øjeblikket kun DAM intramuskulært?
Hvor stor en andel af patienterne bruger i øjeblikket både oral og injicerbar DAM?
Angiv venligst det aktuelle doseringsinterval (dagsdosis) for orale DAM-tabletter(mg).
Angiv venligst det aktuelle doseringsinterval (dagsdosis) for intramuskulær DAM (mg).
Angiv venligst det aktuelle doseringsinterval (dagsdosis) for intravenøs DAM (mg).
Hvilken type substitutionsmedicin ordineres til natten?
•
Oral morfin med langsom frigivelse (Contalgin Uno 24-timer)
•
Oral morfin med moderat langsom frigivelse (Contalgin/Malfin 12 timer)
•
Metadon
•
Andet, angiv
Dette elementet vises kun dersom alternativet «Andet» er valgt i spørgsmålet «Hvilken type
substitutionsmedicin ordineres til natten?»
Hvilken type substitutionsmedicin tilbydes som tag-med-hjem medicin?
•
Oral morfin med langsom frigivelse (Contalgin Uno 24-timer)
•
Oral morfin med moderat langsom frigivelse (Contalgin/Malfin 12 timer)
•
Metadon
•
Andet, angiv
Dette elementet vises kun dersom alternativet «Andet» er valgt i spørgsmålet «Hvilken type
substitutionsmedicin tilbydes som tag-med-hjem medicin?»
Angiv det aktuelle doseringsinterval (dagsdosis) for patienter i behandling med Contalgin Uno (24 timer)
(minimum-maksimum i mg).
Angiv venligst det aktuelle doseringsinterval (dagsdosis) for patienter i behandling med Contalgin/Malfin (12
timer) (minimum-maksimum i mg).
Angiv venligst det aktuelle doseringsinterval (dagsdosis) for patienter i behandling med metadon (minimum-
maksimum i mg).
Hvilken anden type medicin ordineres på klinikken?
•
•
•
•
Antibiotika
Behandling af hepatitis C
Benzodiazepiner
Antihypertensiva
105
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
•
Kolesterol-sænkende
•
Behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom
•
Antidepressiva
•
Angstdæmpende
•
Antipsykotika
•
Andet
Dette elementet vises kun dersom alternativet «Andet» er valgt i spørgsmålet «Hvilken anden type
medicin ordineres på klinikken?»
Beskriv venligst jeres procedure for vurdering af patienten før indgivelse af lægeordineret heroin (for eksempel:
alkometertest, opioidscore).
Beskriv venligst jeres procedure for vurdering af patienten efter indgivelse af lægeordineret heroin (for
eksempel: tid i observationsrum, klinisk vurdering, opioidscore).
Beskriv venligst årsagerne til, at en patient ufrivilligt kan blive afsluttet fra behandlingen? (For eksempel:
vold, gentagne udeblivelser, psykisk ustabilitet, stofmisbrug.)
Beskriv venligst jeres procedure, når patienter er udeblevet fra flere indgivelser af lægeordineret
heroin/ustabilt fremmøde.
Beskriv venligst nogle af årsagerne til, at patienter frivilligt forlader behandlingen (for eksempel: overført til
traditionel substitionsbehandling, graviditet, arbejde, flytning).
Beskriv venligst proceduren for fortsættelse af behandling, når patienter opholder sig på andre institutioner
(for eksempel: hospital, fængsel, plejehjem).
Hvor mange ikke-dødelige overdoser estimerer du, at der er sket på jeres klinik i de sidste 12 måneder, hvor
der blev givet ilt?
Hvor mange ikke-dødelige overdoser, estimerer du, at der er sket på jeres klinik i de sidste 12 måneder, hvor
der blev givet naloxon?
Hvor mange ikke-dødelige overdoser, estimerer du, at der er sket på jeres klinik i de sidste 12 måneder, hvor
der blev tilkaldt ambulance?
Beskriv venligst klinikkens procedurer i forbindelse med en overdosis har fundet sted (for eksempel: lavere
dosis ved næste fremmøde, alkometertest).
Beskriv venligst nogle af de vigtigste sikkerhedsprocedurer på klinikken (for eksempel: to sygeplejersker
bekræfter korrekt dosering, antallet af sygeplejersker per patient, vurdering af patient før indgivelse af
lægeordineret heroin evt. via screening for rusmidler, overvåget indtag af oral substitutionsmedicin
(contalgin, malfin, metadon), rutinemæssige lægebesøg osv.).
Beskriv venligst de procedurer, der er indført for at minimere misbrug/videregivelse/videresalg af medicin
fra klinikken.
106
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0107.png
Appendiks 2. Ønsker til behandling med lægeordineret heroin
Dette appendiks giver et overblik over ønsker til behandling med lægeordineret heroin fra patienter,
personale og ledere. Stort set alle ønsker kan afledes mere eller mindre direkte fra den kvalitative
analyse og i rapportens hovedfund. Ønskerne fra patienterne er opstillet ud fra antal med samme
ønske, og for personalet ud fra antal interviewgrupper med samme ønske. Lederne havde stort set
forskellige ønsker. En del af temaer går igen i de tre grupper, (’Behandling’ og ’Medicin og dosis’), mens
patienter og personale også
har ønsker til ’Personale’, og personale og ledelse også har ønsker til
’Kendskab og samarbejde’, og lederne til ’Lighed i sundhed’.
Patienter
Behandling
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Åbningstider tre gange om dagen (7)
Kortere ventetid og bedre flow i den sundhedsfaglige behandling (6).
Mulighed for at blive mellem to medicintider og udflugter og aktiviteter mellem udleveringer (4).
Mulighed for at komme indenfor/ i læ i ventetid pga. vejr/følelse af at være udstillet (3).
Mindre transporttid (2).
Mere ro gennem personalet håndhæver regler (fx ingen samtaler/brug af mobiltelefon) (2).
Længere åbningstider (1).
Ventetiden i observation sættes ned til 10 minutter, som under Covid-17 (1).
Behandling med lægeordineret heroin mindre tabubelagt og at blive set som patienter og ikke stofmisbrugere (1).
Kønsopdeling da det giver for meget ballade med blandet køn (1).
Medicin og dosis
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
1.
1.
2.
3.
4.
Mere hensyntagen/tillid fra personalet - mindre frygt for karantæne eller dosisændring (3).
Ikke fast øvre grænse for dosis, men individuel vurdering (2).
Give lov til at nyde rus – utrygt at scoringsskemaet bruges forskelligt af personalet (2).
Større forståelse for psykiske aspekter ift. dosis og indtag (1).
Større dosis metadon om aftenen (1).
DAM-tabletter med hjem for patienter, hvor metadon ikke virker optimalt (1).
Mulighed for næsespray til patienter, der ryger heroin (1).
Ikke afvisning som følge af alkoholpromille på 0,5% (1).
Øget fokus på patienternes situation og rarere stemning (4).
Veluddannet personale og prioritering af erfaring med mennesker, der har/haft liv på gaden (4).
Mere opsøgende personale og fokus på behandling mere end vedligeholdelse (3).
Flere samtaler med patienterne (3).
Større oplevelse af, at det er ens sted (1).
Personale
Personale
Behandling
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Hurtigere visitation til behandling med lægeordineret heroin (5).
Flere mindre klinikker for at øge tilgængelighed til behandling (4).
Mere fleksible åbningstider, evt. 12 timers vagter og tredje udlevering om aftenen (4).
Flere aktiviteter i form af måltider og tilbud med indhold mellem udleveringer (3).
Behandling med lægeordineret heroin som førstevalg til den lille gruppe patienter, som har behovet (3).
Øge opsøgende arbejde, fx fremskudte tilbud og hjemmebesøg (2).
Klare retningslinjer for hvad behandling med lægeordineret heroin skal indeholde for på alle fem klinikker (2).
Mere tid til relationsarbejde (1).
Medicin og dosis
107
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
3045975_0108.png
1.
2.
At næsespray blev en del af behandlingen (2).
Revurdering af redskaber, særligt opiodscoreskemaet (scoreskema fra Odense nævnes), og at skemaet, som
patienterne skal udfylde hver halve år ifølge krav fra Sundhedsstyrelsen er uoverskueligt, for langt og svært at
forstå (2).
Personale
1.
2.
3.
4.
Øget kompetenceudvikling af personalet, efteruddannelse, kurser mm. (2)
Udviklingsdage, sparring og udveksling med andre klinikker (2).
Styrket kobling mellem et medicinsk og socialfagligt perspektiv (1).
Læger er mere fysisk til stede og sparrer med andet sundhedspersonale (1).
Kendskab og samarbejde
1.
Øget oplysning om behandling med lægeordineret heroin, evt. med inddragelse af frivillige patienter, herunder
øge kommunernes kendskab og forståelse, fx hvad patienter kan på en given dosis ift. at varetage et arbejde få
eller flere timer ugentligt (6).
Mere brobygning uden for klinikkerne, fx sikre empowerment gennem det sociale frikort, sundhedsfællesskaber,
netværksdannelse (2).
Tættere kontakt og samarbejde med andet sundhedspersonale, evt. ved at flytte tættere på hospitalet (2).
2.
3.
Ledere
Behandling
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Tænke mere fleksibelt ift. sundhedsfaglig behandling og styrke det sociale sigte.
Effektivisere arbejdsgange, der kan give mere tid til relationen (fx AI til at måle blodtryk).
Undersøge mulighed for at være selvhenvender og reducere de mange trin og lange processer ifm. henvisning.
Informere patienter grundigt om behandlingen på en måde, der er til at læse.
At patienter kan genkende deres ønsker i behandlingen og opleve, at de undersøges bredt og grundigt.
Undersøge andre behandlingstilgange, som del af rusmiddelcentre med individuelt tilpassede strategier.
Medicin og dosis
1.
Anvende depotmorfin på samme måde som metadon – udover at være relevant for mange, og selvom det er
dyrere, ville det ændre meget i behandlingen.
Kendskab og samarbejde
1.
2.
3.
4.
Nedbryde stigma ift. behandling med lægeordineret heroin blandt patienter, personale, andre aktører og i
samfundet generelt gennem mere oplysning om behandlingen.
Øge kendskab og tillid til andre arbejdsopgaver/indsatser, hvor øget fælles kommunikation (også gennem IT) kan
styrke den løbende tilpasning til den individuelle patients behov og give et bedre overblik over udsatteområdet.
Større fælles fagligt afsæt på hele udsatteområdet, fx flere møder og samarbejder på tværs for at styrke
helhedsorienteret indsats, også i samme sektor.
At alle patienter, der skal afsone mere end 6 mdr. sikres, at Kriminalforsorgen får sundhedsjournal og sikrer
passende tilbud, som involverer DAM.
Lighed i sundhed
1.
2.
3.
Opprioritere behandling med lægeordineret heroin mere fra samfundets side, fx gennem øget tildeling af
ressourcer.
Fast økonomisk ramme så indsatsen ikke løbende skal tilpasses antal indskrevne patienter.
Øget håndholdt indsats, større forståelse fra sundhedsvæsen, som sender information i e-boks eller breve, der
ikke åbnes (fx kunne behandling også få informationen, så de kan støtte fremmøde ved indkaldelse, afklare brug
for ledsagelse
108
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
Appendiks 3. ICD-10 codes
ICD-10 codes from the National Patient Registry:
Mental and behavioural disorders due to psychoactive substance use:
DF11* Opioid related disorders
DF14* Cocaine
DF15* Other stimulant related disorders
Poisoning by drugs:
DT40.1 Heroin
DT40.5 Cocaine
DT40.6 Other and unspecified narcotics
DX42 Accidental poisoning by and exposure to narcotics and psychodysleptics [hallucinogens]
Factors influencing health status and contact with health services:
Z72.2 Drug use
Injection-related diseases:
DA46 Erysipelas
DA48.0* Gas gangrene
DB43.2 Subcutaneous phaeomycotic abscess and cyst
DL01* Impetigo
DL02* Cutaneous abscess, furuncle and carbuncle
DL0d3* Cellulitis
DL04* Acute lymphadenitis
DL08* Other local infections of skin and subcutaneous tissue
DM60.0 Infective myositis
DM65.0 Abscess of tendon sheath
DM65.1 Other infective (teno)synovitis
DM72.6 Necrotizing fasciitis
DA27 Actinomycotic sepsis
DA40* Streptococcal sepsis
DA41* Other sepsis
DA49* Bacterial infection of unspecified site
DB37.7 Candidal sepsis
DI26.01 Septic pulmonary embolism with acute cor pulmonale
DI26.90 Septic pulmonary embolism without acute cor pulmonale
109
SERAF rapport 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 383: Orientering om 'Evaluering af behandling med lægeordineret heroin', fra indenrigs- og sundhedsministeren
DR57.2 Septic shock
DR65.1 Severe sepsis
DB37.6 Candidal endocarditis
DI33* Acute and subacute endocarditis
DI34* Nonrheumatic mitral valve disorders
DI35* Nonrheumatic aortic valve disorders
DI36* Nonrheumatic tricuspid valve disorders
DI37* Pulmonary valve disorders
DI38 Endocarditis, valve unspecified
DI39* Endocarditis and heart valve disorders in diseases classified elsewhere
DG06.1 Intraspinal abscess and granuloma
DM00* Pyogenic arthritis
DM86* Osteomyelitis
DM46.2 Osteomyelitis of vertebra
DM46.3 Infection of intervertebral disc (pyogenic)
DM46.5 Other infective spondylopathies
DD73.3 Abscess of spleen
DE32.1 Abscess of thymus
DK63.0 Abscess of intestine
DK65.1 Peritoneal abscess
DK68.1 Retroperitoneal abscess
DK75.0 Abscess of liver
DM71.0 Abscess of bursa
DN15.1 Renal and perinephric abscess
DB43.1 Phaeomycotic brain abscess
DG06.0 Intracranial abscess and granuloma
DH44.0 Purulent endophthalmitis
DH44.1 Other endophthalmitis
DH45.1 Endophthalmitis in diseases classified elsewhere
DA48.8 Other specified bacterial diseases
DB95 Streptococcus and staphylococcus as the cause of diseases classified to other chapters
DB96 Other specified bacterial agents as the cause of diseases classified to other chapters
110
SERAF rapport 2025