Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 381
Offentligt
3043846_0001.png
Velfærdstekno-
logi
–
de juridiske
rammer
18. juni 2025
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Power point-præsentationer fra Ældreudvalgets åbne høring den 18/6-2025 om velfærdsteknologi
3043846_0002.png
Dir: +45 3334 4012
Mob: +45 5234 4012
E-mail: [email protected]
Emilie Loiborg
Director, advokat
Emilie Loiborg har omfattende erfaring med at rådgive om problemstillinger inden for både forvaltningsretten,
databeskyttelsesretten og dataetikken, navnlig i en digital kontekst og om samspillet mellem reglerne. Emilie
Loiborg rådgiver således om digitalisering af den offentlige forvaltning i bred forstand; det gælder både rådgivning
af myndigheder og leverandører til myndigheder efter forvaltningsretten, databeskyttelsesretten, AI-forordningen
og dataetikken. Det kan fx være overholdelse af forvaltningsretlige regler, databeskyttelsesretten og AI-
forordningen ved implementering af kunstig intelligens, herunder store sprogmodeller så som ChatGPT eller
velfærdsteknologi i den offentlige forvaltning.
Emilie Loiborg rådgiver således både om konsekvensanalyser inden for forvaltningsretten og databeskyt-
telsesretten, håndtering af øvrige processuelle krav i forvaltningsretten i overensstemmelse med princippet om
forvaltningsret by design samt krav til dokumentation efter databeskyttelsesretten. Desuden rådgiver Emilie
Loiborg om de nye krav efter AI-forordningen.
Emilie Loiborg er ansat som ekstern lektor ved Københavns Universitet, hvor hun underviser i
databeskyttelsesret.
Desuden er Emilie Loiborg medforfatter til bogen "Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist – retlige og
dataetiske rammer for den digitale forvaltning", udgivet på DJØF-forlag. Bogen beskriver bl.a. håndtering af
forvaltningsretlige konsekvensanalyser. Desuden er Emilie Loiborg forfatter til en række andre juridiske artikler om
de retlige rammer for digitalisering, herunder om forvaltningsretlige rammer og standarder efter AI-forordningen.
Emilie Loiborg har også erfaringer fra politisk ledet organisationer, hvilket hun trækker på i sin rådgivning af
klienter.
Karriere
Director, 2024
Ekstern Lektor, Københavns Universitet, 2022
Advokatbeskikkelse, 2022
Advokatfuldmægtig, Horten, 2020
Sekretær, Dataetisk Råd, 2019-2020
Fuldmægtig, Justitsministeriets departement, 2017-2020
Uddannelse
Cand.jur., Københavns Universitet, 2017
University of Sydney, 2015, Doctor of Law (udveksling)
Specialer
Offentlig ret
Databeskyttelse
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Power point-præsentationer fra Ældreudvalgets åbne høring den 18/6-2025 om velfærdsteknologi
3043846_0003.png
De juridiske barrierer
og løsningen herpå
Hvad kan Folketinget konkret gøre for at fremme
udbredelsen af virksomme velfærdsteknologier?
• Hvilke rammer sætter GDPR for brug af velfærdsteknologi
• De juridiske udfordringer i praksis
• Konkrete forslag til at løse de juridiske udfordringer
3
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Power point-præsentationer fra Ældreudvalgets åbne høring den 18/6-2025 om velfærdsteknologi
3043846_0004.png
Hvilke rammer sætter
GDPR for brug af
velfærdsteknologi?
GDPR og det nationale råderum
• GDPR gælder som forordning direkte i Danmark. Men GDPR
indeholder visse krav om, at forordningen
bliver suppleret af
nationale regler,
før behandling af personoplysninger er lovlig.
• Jo mere indgribende behandlingen af personoplysninger er, des
større krav stilles der til
den nationale hjemmels klarhed.
• Den nationale hjemmel er særlig relevant ved behandling af
følsomme oplysninger.
• Der er en national hjemmel til at bruge visse former for
velfærdsteknologi ved magtanvendelse i serviceloven.
4
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Power point-præsentationer fra Ældreudvalgets åbne høring den 18/6-2025 om velfærdsteknologi
3043846_0005.png
De juridiske
udfordringer i
praksis
I praksis mangler der en national hjemmel til at bruge
velfærdsteknologi generelt set:
• Der mangler en klar og tydelig hjemmel til at bruge velfærdsteknologi, når
der
ikke
er tale om magtanvendelse efter serviceloven.
• Der skal være hjemmel til både udvikling, træning og drift samt
fremtidssikring.
De nationale regler, der gør brugen af velfærdsteknologi mulig ved
magtanvendelse, er vanskelige at håndtere i praksis.
• Lovgivningen er
ikke teknologineutral
• Det giver ikke kommunerne
metodefrihed
5
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Power point-præsentationer fra Ældreudvalgets åbne høring den 18/6-2025 om velfærdsteknologi
3043846_0006.png
Konkrete forslag til at
løse de juridiske
udfordringer (I)
1. Skab den fornødne nationale særlov, så der kan behandles
personoplysninger ved brug af digitale værktøjer (udvikling, drift
samt vedligeholdelse og fremtidssikring).
2. Simplificér brug af velfærdsteknologi ved magtanvendelse, så
hjemlen er teknologineutral, og myndighederne har metode-
frihed.
6
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Power point-præsentationer fra Ældreudvalgets åbne høring den 18/6-2025 om velfærdsteknologi
3043846_0007.png
Konkrete forslag til at
løse de juridiske
udfordringer (II)
Skab den fornødne nationale hjemmel
§ X.
Digitale værktøjer kan anvendes, når der ydes støtte efter
denne lov for at sikre, at den enkelte får en sammenhængende og
helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov. De
digitale værktøjer må kun anvendes uden for det menneskelige
legeme.
7
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Power point-præsentationer fra Ældreudvalgets åbne høring den 18/6-2025 om velfærdsteknologi
3043846_0008.png
Konkrete forslag til at
løse de juridiske
udfordringer (III)
Simplificér brug af velfærdsteknologi ved
magtanvendelse
§ Y.
Hvis den digitale teknologi, der anvendes efter § X, har
funktioner, der muliggør overvågning, sporing eller lokalisering af
borgere omfattet af lovens kapitel 24, skal den dataansvarlige sikre,
at
1.
der kun behandles de personoplysninger, der er nødvendige for at
opfylde formålet med anvendelsen af teknologien, og
2. at de indsamlede personoplysninger ikke opbevares i længere tid,
end det er nødvendigt for at opfylde det formål, som oplysningerne
blev indsamlet til.
Stk. 2.
Den dataansvarlige må kun behandle personoplysninger efter
stk. 1, hvis betingelserne for magtanvendelse i kapitel 24 er opfyldt.
8
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Power point-præsentationer fra Ældreudvalgets åbne høring den 18/6-2025 om velfærdsteknologi
3043846_0009.png
Konkrete forslag til at
løse de juridiske
udfordringer (IV)
Løsning af ”Chromebook-problemstillingen”
§ Z. Udvikling, drift samt vedligeholdelse og fremtidssikring af de i §
X, nævnte digitale værktøjer kan varetages af andre juridiske
enheder end den myndighed, der har ansvaret efter forvaltnings-
retlige regler.
9
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Power point-præsentationer fra Ældreudvalgets åbne høring den 18/6-2025 om velfærdsteknologi
3043846_0010.png
De gør det
allerede i Sverige
I de svenske regler om ældrepleje (socialtjänestelagen), kapitel 4 om retten til bistand fremgår således:
"2 c
§
Digital teknik får användas när bistånd ges i form av hemtjänst eller boende i sådana boendeformer som avses i
5 kap. 5
§.
Den digitala tekniken får bara användas utanför den mänskliga kroppen.”
I forlængelse heraf ændrede man den svenske persondatalov og indførte en ny
§
9 sådan, at:
"Behandling
av personuppgifter med viss digital teknik
9
§
1 Om den digitala teknik som används vid insatser enligt 4 kap. 2 c
§
socialtjänstlagen (2001:453) har funktioner
som möjliggör monitorering, sensorering eller positionering, ska den personuppgiftsansvarige säkerställa att
1. endast de personuppgifter som är nödvändiga för att uppnå ändamålet med användningen av tekniken behandlas,
och
2. insamlade personuppgifter inte sparas under längre tid än vad som är nödvändigt för att uppnå det ändamål för
vilket uppgifterna samlades in.
Den personuppgiftsansvarige får endast behandla personuppgifter om den som beviljats en sådan insats som
avses i första stycket samtycker till behandlingen. Om insatsen medför behandling av personuppgifter som avser
en närstående som stadigvarande sammanbor med den som beviljats insatsen, ska även den närstående samtycka
till behandlingen."
10
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 381: Power point-præsentationer fra Ældreudvalgets åbne høring den 18/6-2025 om velfærdsteknologi
3043846_0011.png
Ingen virksomhed kan stå stille. Verden er i forandring, og derfor skal
lovgivningen følge trop. Den teknologiske transformation bevæger sig med
lynets hast, og nye dagsordener skyder frem så hurtigt, at vi knapt når at
sætte os ind i den første, før den næste ser dagens lys. Som strategisk-
juridiske rådgivere er vi derfor nødt til at være nysgerrige og undersøge
mulighederne uden altid at vide, præcis hvor vi ender. Ja, du hører det fra et
advokatfirma.
Horten er en full-service advokatvirksomhed med over 70 års erfaring og 350
specialister, der alle står klar til at gå nye risici, udfordringer og muligheder i
møde sammen med vores kunder.
Vi klæder førende organisationer på til at kunne agere og reagere inden for
områder som bank og finansiering, fast ejendom, grøn energi, teknologi, IP
og M&A, så de kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag – og nogle
gange endda tage modige valg.
Når verden ændrer sig, gør juraen også.
Horten – Find a way.
Vi undersøger nye risici,
udfordringer og muligheder
uden altid at vide, præcis
hvor vi ender.
Vi klæder førende
organisationer på til at kunne
agere og reagere, når
lovgivningen ændrer sig.
Vi er en full-service
advokatvirksomhed med
speciale i bank og finansiering,
fast ejendom, grøn
energi, teknologi, IP og M&A.
Vi er 350 specialister, der
altid går nysgerrigt til værks.
11