Forbedret behandling med diacetyl-morfin (ofte omtalt som lægeordineret
heroin)
Det følgende er en samling af erfaringer og udtalelser fra patienter i behandling med diacetyl-
morfin, mere specifikt Valmuen i København. Brugerforeningen har samlet det til en liste med
konkrete forslag til forbedring af behandlingen.
Behov for udvikling
Lad det først være sagt, at etableringen af tilbud med behandling med diacetyl-morfin har
været en stor succes på mange områder. Det har betydet at flere borgere har kunnet undgå
det illegale markeds faldgruber og dermed sikret, at de har kunnet blive ældre og få mere
stabilitet i deres liv. Desværre er behandlingstilbuddet ikke blevet udviklet meget i den tid det
har eksisteret. Det er der stort behov for, for at sikre den bedst mulige behandling, til en hårdt
prøvet patientgruppe.
I den nuværende organisering af Valmuen oplever patienter en betydelig tidsmæssig begrænsning.
Åbningstiderne,
som er tilpasset efter personalet, medfører udfordringer for patienterne, der er
stedsbundne
og dermed afhængige af de fastlagte rammer. Dette skaber en situation, hvor de bliver
umyndiggjort tidsmæssigt
og har begrænsede muligheder for fleksibilitet. Særlig stor er udfordringen
for de ældre borgere og gangbesværede, der bliver nødt til at møde op 1-2 gange dagligt for at få
deres medicin. Men også personer der stadig er arbejdsdygtige, falder fra, fordi det er umuligt at
passe et arbejde sammen med behandlingen, da det er så ufleksibelt. For alle patienter gælder det, at
den nuværende strukturering giver store udfordringer i forhold til at få en hverdag til at hænge
sammen, da patienterne bliver nødt til at strukturere hele deres liv omkring behandlingen. Det kan
gøre det svært at besøge familie og venner, deltage i sociale arrangementer, holde ferie eller for
eksempel tage en uddannelse.
Det følgende er en liste med konkrete forslag til forbedring af behandling med diacetyl-
morfin:
•
Mulighed for udkørende behandling (besøg af sygeplejerske) og/eller en “tag-med-
hjem-ordning”. I lignende behandlingstilbud i Schweiz har det længe været muligt for
nogle patienter at kunne få medicin med hjem til flere dage.