Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 361
Offentligt
Vedrørende: Redegørelse for brug og formidling af data om partnervold og psykisk
vold
Til Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen
Jeg vil gerne anmode om en redegørelse for, hvordan Justitsministeriets
offerundersøgelse fra 2024 vurderes og anvendes i ministeriets og regeringens arbejde.
Ifølge undersøgelsen anslås det, at op mod 132.000 personer har været udsat for psykisk
vold i en nær relation, og omkring 122.000 har været udsat for fysisk vold og/eller
seksuelle overgreb fra en nuværende eller tidligere partner. Hertil kommer VIVE’s
undersøgelse fra 2022, der estimerer, at op mod 33.000 børn lever i hjem med
partnervold.
Det er selvsagt alvorlige forhold, men det bør samtidig vække alvorlig eftertanke, når disse
tal formidles og anvendes som faktuelle pejlemærker, uden at der åbent redegøres for
metodens begrænsninger og den statistiske usikkerhed. Tallene er ikke baseret på
konkrete anmeldelser eller verificerede hændelser, men på spørgeskemadata med
betydelige forbehold.
Et taleksempel kunne illustrere problemet: En fodboldkamp med 20.000 tilskuere, hvor der
opstår uro blandt de 5.000 på én tribune – hvorefter man konkluderer, at 25 % af alle
fodboldtilskuere er ballademagere. En sådan brug af statistik fører til en uholdbar
generalisering og potentielt vildledende politikudvikling.
Politiet kan i øvrigt ikke nikke genkendende til disse høje tal. De officielle tal for anmeldte
tilfælde af partnervold ligger ifølge Rigspolitiet væsentligt lavere – typisk mellem 2.000 og
5.000 om året. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt mørketal anvendes strategisk i
kommunikationen – for værdien af mørketal er i sagens natur ikke objektiv, men afhænger
ofte af, hvem det gavner politisk, økonomisk eller narrativt.
Jeg vil derfor anmode om, at du som ansvarlig minister redegør for følgende:
1. Hvilke overvejelser gør Social- og Boligministeriet sig om den statistiske usikkerhed
og metodekritik i brugen af disse tal?
2. Hvordan vurderer ministeriet validiteten af disse undersøgelser, når de fremlægges
som fakta i både offentlig debat og politiske beslutningsprocesser?
3. Hvordan sikrer ministeriet, at der tydeligt skelnes mellem statistikbaserede
estimater og dokumenterede, anmeldte forhold?
FOLKETINGET INTERN
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 361: Henvendelse af 1/6 og 2/6-25 fra Mads Møller, Næstved, om bekymring omkring krisecentrenes rolle og manglende krav til dokumentation samt brug og formidling af data om partnervold og psykisk vold
Jeg vil i forlængelse heraf også gerne have en redegørelse for, hvordan det kan være, at
nedenstående organisationer og personer – alle med statslig støtte – gentagne gange
udtaler sig i medier og rapporter med påstande, der ikke kan genfindes i dokumenteret
virkelighed, men som snarere synes at være en del af en narrativ dagsorden med et
anstrengt forhold til fakta:
Elsebeth Kirk Muff, direktør, Lev Uden Vold
Ninna Thomsen, direktør, Mødrehjælpen
Mette Marie Yde, direktør, Danner
Laura Kirch Kirkegaard, direktør, LOKK
Eva Kjer Hansen, direktør, Dialog Mod Vold
Lars Lindholm, direktør, Mandecentret
Trine Schaldemose, politisk chef, LOS
Lisbeth Jessen, direktør, Barndom Uden Vold
Pernille Spitz, Red Barnet
Rasmus Kjeldal, direktør, Børns Vilkår
Jeg håber, du vil tage dette alvorligt og være med til at skabe en mere ansvarlig,
dokumenteret og nuanceret tilgang i den offentlige samtale og i det politiske arbejde på
området. Vold og overgreb skal bekæmpes – men det skal ske på et oplyst, ærligt og
faktuelt grundlag.
Med venlig hilsen
Mads Møller
FOLKETINGET INTERN