Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 360
Offentligt
3032617_0001.png
Beretning nr.
5
Folketinget 2024-25
Beretning afgivet af Socialudvalget den 27. maj 2025
Beretning
om
præcisering af BPA-ordningen, så personlige hjælpere må assistere med
praktiske sundhedsopgaver
1. Politiske bemærkninger
Muskelsvindfonden havde foretræde for Socialudvalget
den 24. april 2025, og udvalget er på den baggrund blevet
enige om at henstille til regeringen at afskaffe den uhen-
sigtsmæssige sektorkløft i Borgerstyret Personlig Assistance
(BPA-ordningen).
Det er udvalgets opfattelse, at borgere med betydelig og
varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har
meget omfattende hjælpebehov, i mange tilfælde oplever
at blive efterladt mellem sundhedssektoren og socialsekto-
ren i kommunerne. Dette indebærer bl.a., at kommunerne
afslår at udmåle BPA-hjælp til personlig og praktisk bistand
i tilfælde, hvor der blot indgår en mindre sundhedsfaglig
opgave.
En del af løsningen på denne problematik kunne være
at give BPA-hjælpere mulighed for at varetage mindre sund-
hedsfaglige opgaver, som borgeren selv ville have udført,
hvis vedkommende ikke havde en funktionsnedsættelse. I
borgernes hverdag handler det typisk om praktisk hjælp til
små og enkle opgaver som f.eks. at påføre støttestrømper,
tømme kateterpose, assistere med sondepleje eller kateter-
pleje og dosere og give lægeordineret og ikkelægeordineret
medicin og smertestillende.
Udvalget ønsker derfor, at regeringen i det igangværende
arbejde med præcisering af servicelovens hjælperordninger i
relation til sundhedsydelser tager højde for, at BPA-hjælpere
fremadrettet kan bistå med personlig og praktisk hjælp –
også i tilfælde, hvor hjælpen omfatter mindre sundhedsfagli-
ge opgaver. Derudover opfordrer udvalget til, at der snarest
muligt aftales en ny takstmodel for udmåling af tilskud til
BPA-ordningen.
P.u.v.
Nanna W. Gotfredsen
Formand
AX031558