SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 359
Offentligt

Juni 2025

— 18/2024

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Ankestyrelsens tilsyn

og brug af reaktioner

ved lovbrud

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

18/2024

Beretning om

Ankestyrelsens tilsyn

og brug af reaktioner

ved lovbrud

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2025

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Social- og boligministeren og indenrigs- og sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i oktober 2025.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2024, som afgives i februar 2026.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-866-5

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om Ankestyrelsens tilsyn og

brug af reaktioner ved lovbrud

Folketingets Socialudvalg anmodede i juni 2024 Statsreviso-

rerne om revisionsmæssig bistand til en undersøgelse af Anke-

styrelsens tilsyn og anvendelse af sanktionsmuligheder på so-

cialområdet. Statsrevisorerne imødekom Socialudvalgets øn-

ske og anmodede i august 2024 Rigsrevisionen om at igangsæt-

te en undersøgelse.

Tilsynet med kommuner og regioner blev i 2017 flyttet fra

Statsforvaltningen til Ankestyrelsen. Ankestyrelsens tilsyn er

organiseret som en selvstændig og uafhængig enhed i Ankesty-

relsen. Tilsynets formål er at sikre, at kommuner og regioner

følger gældende lovgivning på bl.a. socialområdet. Tilsynet hø-

rer ressortmæssigt under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Statsrevisorerne finder Ankestyrelsens tilsyn med kommu-

ner og regioner på socialområdet utilfredsstillende. Tilsy-

net er præget af lange sagsbehandlingstider samt mangel-

fuld dokumentation og opfølgning, hvilket kan have bety-

det, at kommuner og regioner har udøvet en ulovlig prak-

sis på socialområdet. Dette kan have store konsekvenser

for den enkelte borgers liv og retssikkerhed.

Statsrevisorerne konstaterer, at Ankestyrelsen alene anven-

der vejledende udtalelser over for kommuner og regioner

som reaktion på ulovlig administration på socialområdet og

ikke sanktioner som fx tvangsbøder. Dette skyldes især, at

lovbruddene oftest sker som følge af dårlig kvalitet i sags-

behandlingen og ikke bevidste beslutninger fra kommunal-

bestyrelsens side. Lovgivningen gør det vanskeligt for tilsy-

net at anvende sanktioner i sager på socialområdet.

2. juni 2025

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Serdal Benli

Mikkel Irminger Sarbo

Lars Christian Lilleholt

Mohammad Rona

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne hæfter sig ved følgende undersøgelsesresul-

tater:

•

Ankestyrelsens tilsyn har en fast praksis og retningslinjer

for at udvælge og prioritere sager. Enhederne på tværs af

Ankestyrelsen samarbejder og videndeler for at identifice-

re sager til tilsyn.

•

Tilsynet baserer sig primært på redegørelser fra kommuner

og regioner. Dette betyder, at tilsynet kun ser kommunens

eller regionens version af sagen og sjældent ser dokumenta-

tion for, at en kommune eller region retter op på et ulovligt

forhold.

•

Tilsynet har samlet afvist 1.114 sager og undersøgt 555 sager

i perioden 2018-2024. Det svarer til, at 67 % af sagerne er

blevet afvist, og 33 % er blevet undersøgt. Antallet af både

undersøgte og afviste sager på socialområdet har været væ-

sentligt højere i 2023 og 2024 end i perioden 2018-2022.

1.054 ud af de 1.114 afviste sager er afvist, fordi tilsynet ikke

har fundet anledning til at undersøge sagen. De resterende

60 sager er afvist, fordi tilsynet ikke har kompetence til at

behandle sagen.

•

Tilsynets forventede sagsbehandlingstid på 8 måneder er

ikke indfriet i 34 % af sagerne i 2023 og i 25 % af sagerne i

2024. I 2023 og 2024 var den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid for de undersøgte sager ca. 1 år.

Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefalinger om, at

Ankestyrelsens tilsyn bør overveje at indhente dokumentation

og følge mere systematisk op på afsluttede sager, samt at tilsy-

net fastsætter egentlige målsætninger for sagsbehandlingsti-

den, og at målsætningerne er forskellige for de sager, som af-

vises, og de sager, som undersøges.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

..................................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

................................................................................................

1.2. Baggrund

........................................................................................................................

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

.................................................

2. Ankestyrelsens tilsyn med socialområdet

..................................................

2.1. Tilrettelæggelse og udførelse af tilsynet

......................................................

2.2. Brug af reaktioner

...................................................................................................

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

.............................................................................

Bilag 2. Metodisk tilgang

.........................................................................................................

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Undersøgelsen er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1,

og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Beretningen vedrører finanslovens § 15. Social- og Boligministeriet

og § 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

I undersøgelsesperioden 1. januar 2018 - 31. december 2024 har der

været følgende ministre:

Social- og Boligministeriet (socialministre):

Mai Mercado: november 2016 - juni 2019

Astrid Krag: juni 2019 - december 2022

Pernille Rosenkrantz-Theil: december 2022 - august 2024

Sophie Hæstorp Andersen: august 2024 -

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (indenrigsministre):

Simon Emil Ammitzbøll-Bille: november 2016 - juni 2019

Astrid Krag: juni 2019 - januar 2021

Kaare Dybvad Bek: januar 2021 - maj 2022

Christian Rabjerg Madsen: maj 2022 - december 2022

Sophie Løhde: december 2022 -

Beretningen har i udkast været forelagt Social- og Boligministeriet

og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvis bemærkninger i videst

muligt omfang er afspejlet i beretningen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Indledning

Indledning |

1. Indledning

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om Ankestyrelsens tilsyn med, om kommuner og

regioner følger lovgivningen på socialområdet, og om Ankestyrelsens an-

vendelse af reaktioner i de tilfælde, hvor loven ikke er overholdt.

2. Der er flere eksempler på, at der kan ske lovbrud i kommunernes sagsbe-

handling på socialområdet. Det gælder fx på børneområdet, hvor Ankesty-

relsens Børnesagsbarometer viser, at kommunerne har problemer med at

overholde centrale lovkrav i en række sager om udsatte børn og unge. Det

gælder også på voksenområdet, hvor Ankestyrelsen omgør en relativt stor

andel af de sager, hvor borgere klager over kommunens afgørelse.

Der er risiko for, at borgere ikke får den hjælp og støtte, som de har ret til,

når en kommune eller region ikke overholder loven. Ankestyrelsens tilsyn

skal være med til at sikre borgernes retssikkerhed på bl.a. socialområdet.

Ankestyrelsens tilsyn er organiseret som en selvstændig og uafhængig en-

hed i Ankestyrelsen. Tilsynet hører ressortmæssigt under Indenrigs- og

Sundhedsministeriet. Ud over tilsynet har Ankestyrelsen til opgave at be-

handle klager over kommunernes afgørelser og koordinere praksis på tværs

af myndigheder. Det skal understreges, at tilsynet udgør en lille del af Anke-

styrelsens virksomhed.

3. Tilsynet vælger selv, hvilke sager de vil undersøge. Det er også tilsynet

selv, der vælger, hvordan de vil reagere for at få rettet op på en ulovlig prak-

sis på socialområdet. Det gør de ud fra rammerne i lov om kommunernes

styrelse. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan dog pålægge tilsynet at

tage sager op.

4. Folketingets Socialudvalg anmodede i juni 2024 Statsrevisorerne om

revisionsmæssig bistand til en undersøgelse af Ankestyrelsens tilsyn og

anvendelse af sanktionsmuligheder. Statsrevisorerne imødekom Social-

udvalgets ønske og anmodede i august 2024 Rigsrevisionen om at igang-

sætte en undersøgelse. Statsrevisorernes spørgsmål fremgår af bilag 1.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

| Indledning

5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Ankestyrelsen fører et

tilfredsstillende tilsyn med kommuner og regioner på socialområdet. Vi be-

svarer følgende spørgsmål i beretningen:

Tilrettelægger og udfører Ankestyrelsen et tilfredsstillende tilsyn med

kommuner og regioner på socialområdet?

•

Anvender Ankestyrelsen de reaktionsmuligheder, som er givet i lovgiv-

ningen, på socialområdet?

•

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Indledning

Indledning |

Konklusion

Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner på socialområ-

det er ikke tilfredsstillende. Ankestyrelsens tilsyn er præget af lan-

ge sagsbehandlingstider. Samtidig arbejder tilsynet ikke systema-

tisk med at indhente dokumentation og følge op på sager. Konse-

kvensen er, at kommuner og regioner kan have en ulovlig praksis

i længere tid, hvilket svækker borgernes retssikkerhed.

Ankestyrelsens tilrettelæggelse af tilsynet er tilfredsstillende, men ud-

førelsen er ikke tilfredsstillende

Ankestyrelsens tilsyn har en fast praksis og retningslinjer for at udvælge og

prioritere sager. Derudover samarbejder og videndeler enhederne på tværs

af Ankestyrelsen for at identificere sager til tilsyn. Det finder Rigsrevisionen

tilfredsstillende.

Der er imidlertid mangler i måden, som tilsynet udføres på. Tilsynet baserer

sig primært på redegørelser fra kommuner og regioner. Det betyder, at til-

synet kun ser kommunens eller regionens version af sagen og sjældent ser

dokumentation for, at en kommune eller region retter op på et ulovligt for-

hold. Konsekvensen er, at tilsynet er afhængige af, at borgere eller andre

gør tilsynet opmærksom på kommuner og regioner, som alligevel ikke etab-

lerer en lovlig praksis. Derudover viser undersøgelsen, at tilsynet ikke føl-

ger systematisk op på afsluttede sager.

Tilsynet udmelder en forventet sagsbehandlingstid på 8 måneder. Den for-

ventede sagsbehandlingstid er ikke indfriet i 34 % af sagerne i 2023 og i 25 %

af sagerne i 2024. I 2023 og 2024 var den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid for de

undersøgte

sager ca. 1 år. Det betyder, at der går lang tid, før tilsy-

net reagerer på en ulovlig praksis.

Ankestyrelsen anvender alene vejledende udtalelser som reaktion på

ulovlig administration

Ankestyrelsens tilsyn anvender alene en vejledende udtalelse over for kom-

muner og regioner, når tilsynet konstaterer et lovbrud. Lovgivningen gør

det vanskeligt for tilsynet at anvende sanktioner i sager på socialområdet.

Det skyldes især, at lovbrud på området oftest omhandler problemer med

kvaliteten i sagsbehandlingen frem for bevidste beslutninger fra kommunal-

bestyrelsens side. Hvis tilsynet skal sanktionere, fx udstede tvangsbøder,

skal der være tale om bevidste beslutninger.

Rigsrevisionen konstaterer, at så længe lovens betingelser for at anvende

sanktioner er, som de er, vil tilsynet sjældent kunne anvende disse.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

| Indledning

Rigsrevisionen anbefaler, at Ankestyrelsens tilsyn overvejer, om det

–

hen-

set til sagernes alvorlige karakter

–

er nødvendigt at indhente dokumenta-

tion og følge op på afsluttede sager mere systematisk. Rigsrevisionen anbe-

faler også, at tilsynet fastsætter egentlige målsætninger for sagsbehandlings-

tiden, og at målsætningerne er forskellige for de sager, som afvises, og de

sager, som undersøges.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Ankestyrelsens tilsyn med socialområdet

Indledning |

1.2. Baggrund

6. Med en lovændring i 2017 blev tilsynet med kommuner og regioner flyttet

fra den daværende Statsforvaltning til Ankestyrelsen. Intentionen med lov-

ændringen var ifølge lovbemærkningerne bl.a. at give tilsynet mulighed for

at operere mere effektivt og proaktivt i forhold til sager af tværgående og

generel karakter. Tilsynet fik frihed til at vælge, hvilke sager de vil gå ind i.

Tilsynets formål er at sikre, at kommuner og regioner følger gældende lov-

givning. Boks 1 beskriver, hvordan tilsynets mandat er afgrænset.

Boks 1

Tilsynets kompetenceområde

Tilsynets mandat er i loven afgrænset på tre måder:

•

Tilsynets opgave er afgrænset til lovgivning, der særligt gælder for offent-

lige myndigheder. Det vil sige, at Ankestyrelsen fører tilsyn med lovgiv-

ning, der kun gælder for offentlige myndigheder, og med lovgivning, fx lov

om offentlighed i forvaltningen som primært er henvendt til offentlige

myndigheder, men som også i begrænset omfang gælder for private.

området, fx en forkert forståelse af reglerne. De kan ikke føre tilsyn med

enkeltsager, hvis sagerne kan påklages til en særlig myndighed. I nogle

tilfælde vil tilsynet dog kunne se på en enkeltsag, fx hvis klagefristen er

udløbet, og der er tale om en alvorlig sag for borgeren.

•

Tilsynet kan undersøge, om kommunen generelt har en ulovlig praksis på

•

Tilsynets opgave er afgrænset til retlige spørgsmål. Det vil sige, at tilsy-

net ikke fører tilsyn med, om kommuner fx handler hensigtsmæssigt, men

udelukkende, om kommunen har en lovlig praksis. Hvis en borger fx vil

klage over kommunale medarbejderes adfærd, skal det ske til kommu-

nen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af lov om kommunernes styrelse og oplysninger

fra Ankestyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Da Ankestyrelsen fører tilsyn med, om kommuner og regioner følger den

lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, dækker tilsynet

en lang række sagsområder. Det gælder fx miljø-, bygge- og planområdet,

skole- og institutionsområdet, sundhedsområdet, beskæftigelsesområdet

og socialområdet. Denne undersøgelse handler alene om Ankestyrelsens

tilsyn med socialområdet, jf. anmodningen fra Statsrevisorerne.

Det er kommunerne, der varetager størstedelen af opgaverne på socialom-

rådet. Derfor handler stort set alle tilsynets sager om kommuner, og der er

kun ganske få sager, der vedrører regionerne. I de følgende afsnit skriver vi

derfor

tilsynet med kommunerne,

selv om tilsynet i enkelte sager vedrører

regionerne.

Regionernes rolle på

socialområdet

Det er kommunerne, der har

myndigheds-, forsynings- og fi-

nansieringsansvaret på social-

området. Regionerne er i visse

tilfælde leverandør af tilbud på

socialområdet og sælger plad-

ser til kommunerne. Det drejer

sig fx om højt specialiserede til-

bud som visse botilbud og døgn-

institutionstilbud.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

| Indledning

7. Der er to ministerier, der på hver sin måde spiller en rolle for Ankestyrel-

sens tilsyn, nemlig Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Social- og Bolig-

ministeriet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ansvarlige for den

lovgivning,

der re-

gulerer Ankestyrelsens tilsyn. Derudover er ministeriet den overordnede

tilsynsmyndighed i tilsynet med kommunerne. Ministeriet kan bl.a. pålægge

tilsynet at tage sager op. Det skete fx i 2024, hvor ministeriet pålagde An-

kestyrelsen at undersøge sager om ventelister til botilbud i 5 konkrete kom-

muner. Ankestyrelsen er dog uafhængige i deres tilsyn. Det betyder, at mi-

nisteriet ikke kan pålægge Ankestyrelsen, at sager skal have et bestemt ud-

fald.

Ankestyrelsen hører

organisatorisk

bevillingsmæssigt

under Social- og

Boligministeriet. Ministeriet har dermed et overordnet ansvar for bl.a. at føl-

ge med i, hvordan Ankestyrelsen prioriterer fordelingen af styrelsens bevil-

ling.

8. Ankestyrelsen har hovedsageligt tre opgaver:

•

klagesagsbehandling

tilsyn

praksiskoordinering.

Hovedparten af Ankestyrelsens resurser bruges på klagesagsbehandlingen,

når borgere klager over kommunernes afgørelser på fx socialområdet.

Figur 1 viser det overordnede samspil mellem borgerne, kommunerne og

Ankestyrelsen illustreret med et fiktivt eksempel på en sag på socialområ-

det.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Indledning |

Figur 1

Eksempel på en borgers sag på socialområdet

En borger med et fysisk handicap ansøger

kommunen om et hjælpemiddel

Kommunen giver afslag

Borgeren klager

over kommunens afslag

Borgeren retter henvendelse til tilsynet på grund

af mistanke om generel ulovlig praksis på området

ANKESTYRELSEN

Klagesagsbehandling

Klagesagskontoret

efterprøver, om borgerens

afslag er korrekt

Praksiskoordinering

Der kan eventuelt igangsættes

tiltag for at forbedre kommunens

sagsbehandling

Tilsyn

Tilsynet vurderer,

om der er grundlag for

en sag om kommunens

generelle praksis

Note: Figuren illustrerer et fiktivt eksempel på en borgers sag.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Social- og Boligministeriet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

| Indledning

Det fremgår af figur 1, at en borger kan klage til Ankestyrelsen, hvis en kom-

mune fx giver borgeren afslag på en ansøgning om et hjælpemiddel. Anke-

styrelsen behandler borgerens sag og efterprøver, om kommunens afgø-

relse er korrekt. Ankestyrelsen kan ændre kommunens afgørelse eller be-

de kommunen om at behandle sagen igen, hvis der er sket fejl i sagsbehand-

lingen. Ankestyrelsen kan også stadfæste kommunens afgørelse.

Det fremgår også af figuren, at borgeren kan henvende sig til Ankestyrel-

sen, hvis borgeren fx har kendskab til eller formoder, at kommunens for-

valtning er ulovlig i flere sager. Dette kan organisationer og myndigheder

også gøre, men de fleste henvendelser kommer fra borgere og partsrepræ-

sentanter. Tilsynet vil så vurdere, om der er grundlag for at starte en tilsyns-

sag over for kommunen.

Viden fra tilsynet og klagesagsbehandlingen kan indgå i Ankestyrelsens

planlægning af praksiskoordinerende aktiviteter. Ankestyrelsens praksis-

koordinering har til formål at sikre, at borgernes sager behandles korrekt

og ensartet på tværs af landet. Ankestyrelsens praksiskoordinering tilby-

der bl.a. forløb til kommuner for at skabe en hensigtsmæssig sagsbehand-

ling på fx socialområdet. Det er Ankestyrelsen selv, der beslutter, hvornår

der skal iværksættes praksiskoordinerende tiltag.

9. I 2024 havde Ankestyrelsen en samlet driftsbevilling på 344,4 mio. kr. på

finansloven. Ankestyrelsen estimerer, at der i perioden 2018-2023 har væ-

ret anvendt mellem 13 mio. kr. og 17 mio. kr. om året til tilsynet på tværs af

de forskellige sagsområder, som tilsynet dækker. I 2024 var beløbet steget

til ca. 20 mio. kr. Stigningen skal bl.a. ses i lyset af, at tilsynet med socialom-

rådet i de senere år har fået tilført yderligere midler. Det er sket som led i

aftalen

”Børnene

Først” fra maj 2021. Tilsynet har også fået en midlertidig

bevilling fra reserven til foranstaltninger på bl.a. socialområdet til brug for

en styrket indsats i perioden 2022-2025.

Ankestyrelsen har oplyst, at de pr. 1. maj 2025 har foretaget en organisa-

tionsændring. Ændringen indebærer, at der bliver brugt færre resurser på

tilsynet som helhed. Det sker for at prioritere klagesagsbehandlingen. An-

kestyrelsen har desuden oplyst, at styrelsen vurderer, at tilsynet med so-

cialområdet blev udført af 4-5 årsværk i 2024. Styrelsen forventer at fast-

holde dette niveau efter organisationsændringen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Indledning |

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

Vurderingskriterier

10. Ankestyrelsens tilsyn er reguleret i lov om kommunernes styrelse (her-

efter kommunestyrelsesloven) og i lov om regioner og om nedlæggelse af

amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Syge-

husfællesskab (herefter regionsloven).

Det er ikke fastlagt i lovgivningen,

hvordan

Ankestyrelsen skal tilrettelæg-

ge og udføre deres tilsyn. Tilsynet beslutter, jf. kommunestyrelseslovens

§ 48 a, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Det følger

af lovbemærkningerne, at Ankestyrelsen altid skal foretage en skønsmæs-

sig vurdering af, hvornår der er anledning til at gå nærmere ind i en sag. An-

kestyrelsen skal også vurdere, om betingelserne for at reagere og sanktio-

nere er opfyldt i en sag, jf. kommunestyrelseslovens §§ 50-51.

Vi kan ikke efterprøve tilsynets skøn i forhold til, hvornår tilsynet vælger at

undersøge sager, eller hvordan tilsynet reagerer, fordi det beror på tilsynets

individuelle og konkrete vurdering i de enkelte sager.

Når vi vurderer, om tilsynet er tilfredsstillende, baserer vi vores vurderinger

på Ankestyrelsens egne målsætninger for tilsynet, almindelig god praksis

og lovens bemærkninger. Vi beskriver vores vurderingskriterier nærmere i

de enkelte afsnit.

Metode

11. Undersøgelsen baserer sig på en gennemgang af dokumenter og sags-

materiale fra Ankestyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Social-

og Boligministeriet samt på kvantitative analyser på baggrund af udtræk

fra Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Vi gennemgår sagsmateriale

for at kortlægge antallet af sager på socialområdet, sagernes udfald, og om

sagerne vedrører børneområdet eller voksenområdet. Sagsgennemgangen

har også til formål at undersøge tilsynets opfølgning på sager, og hvilken do-

kumentation tilsynet baserer deres vurderinger på.

Opgørelserne af sager er behæftet med en vis usikkerhed, fordi Ankestyrel-

sens sagsbehandlingssystem ikke er opbygget som et statistiksystem, og

fordi tilsynet har ændret registreringspraksis i løbet af undersøgelsesperio-

den. For at minimere den usikkerhed har vi foretaget en manuel gennem-

gang af alle 1.839 afsluttede sager i perioden 2018-2024. I gennemgangen

har vi identificeret sager, som ikke omhandler tilsynet med socialområdet,

og som derfor udgår. Populationen i undersøgelsen udgør 1.669 sager.

12. Undersøgelsens metode uddybes i bilag 2.

13. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offent-

lig revision, jf. bilag 2.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

| Indledning

Afgrænsning

14. Undersøgelsen er afgrænset til perioden 1. januar 2018 - 31. december

2024.

Statsrevisorerne har anmodet os om at opgøre antallet af tilsynssager på

socialområdet, som Ankestyrelsen har behandlet i perioden 2017-2022,

og hvilke udfald sagerne har haft.

Tilsynet blev overdraget fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen pr. 1. april

2017. Det betyder, at der var en overgangsperiode frem til den 31. december

2017, hvor der blev anvendt et andet sagsbehandlingssystem. Det har der-

for ikke været muligt at udtrække sammenlignelige data for 2017, som kan

anvendes i vores undersøgelse. Derimod har vi valgt at medtage 2023 og

2024, da der er tilgængelige data for disse år.

15. Undersøgelsen er afgrænset til socialområdet, jf. Statsrevisorernes an-

modning, der fremgår af bilag 1. Når vi opgør tilsynets reaktioner på social-

området, perspektiverer vi dog til tilsynets reaktioner på de øvrige sagsom-

råder.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Ankestyrelsens tilsyn med socialområdet |

2. Ankestyrelsens

tilsyn med social-

området

16. Dette kapitel handler om:

Ankestyrelsens tilrettelæggelse og udførelse af tilsynet med kommuner

og regioner på socialområdet (afsnit 2.1)

•

Ankestyrelsens brug af reaktioner (afsnit 2.2).

•

2.1. Tilrettelæggelse og udførelse af tilsynet

17. For at vurdere, om Ankestyrelsen tilrettelægger og udfører et tilfredsstil-

lende tilsyn med kommunerne på socialområdet, har vi undersøgt:

•

om Ankestyrelsen bruger viden fra klager og praksiskoordineringen til

at identificere relevante sager til tilsyn

om Ankestyrelsen har retningslinjer for, hvordan sager udvælges til tilsyn

hvilket materiale Ankestyrelsens tilsyn baserer sig på

om Ankestyrelsens tilsyn systematisk følger op på sager

om Ankestyrelsens tilsyn behandler sager med den fornødne hurtighed.

Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen samlet set ikke fører et tilfredsstillen-

de tilsyn.

Brug af viden

18. Vi har undersøgt, om Ankestyrelsen bruger viden fra klager og praksis-

koordineringen til at identificere relevante sager til tilsyn.

En af hensigterne med at flytte tilsynet fra den daværende Statsforvaltning

til Ankestyrelsen var ifølge lovbemærkningerne, at det kunne understøtte

koordineringen mellem tilsynet og styrelsens øvrige sagsområder. Det er

ligeledes et fokuspunkt i styrelsens strategi.

19. Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen bruger viden fra klager og prak-

siskoordineringen til at identificere relevante sager til tilsyn.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

| Ankestyrelsens tilsyn med socialområdet

Figur 2 viser, hvordan Ankestyrelsen har organiseret videndelingen.

Figur 2

Videndeling mellem tilsynet, klagesagsbehandlingen og

praksiskoordineringen

Tilsynsnetværk

Vidensopsamling på

baggrund af data fra

klagesagskontorerne

Ad hoc-henvendelser

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Ankestyrelsen.

Figur 2 skal illustrere, at videndeling mellem tilsynet, klagesagsbehandlin-

gen og praksiskoordineringen foregår på tre måder.

For det første er der etableret tilsynsnetværk, som mødes tre gange om

året. På møderne udveksles viden om konkrete sager og kommunernes

praksis. Dagsordenen for et møde i 1. kvartal 2024 indeholdt bl.a. punkter,

hvor tilsynet orienterede om, hvad de p.t. arbejdede med, og en bordrun-

de, hvor alle klagesagskontorerne bl.a. fortalte om kommuner, som konto-

ret havde særligt fokus på, eller som tilsynet burde være særligt opmærk-

somme på.

For det andet gennemfører Ankestyrelsen to gange årligt vidensopsamlin-

ger på baggrund af udviklingen i klager og afgørelser i klagesagsbehandlin-

gen. Tilsynet deltager i opsamlingerne med henblik på at identificere even-

tuelle tilsynsaktiviteter, fx temaer, som tilsynet kan behandle.

For det tredje får tilsynet henvendelser på ad hoc-basis fra klagesagsbe-

handlingen og praksiskoordineringen, hvis de er blevet opmærksomme på

en mulig ulovlig praksis i en kommune. En henvendelse fra praksiskoordine-

ringen til tilsynet i 2024 gav fx anledning til, at tilsynet igangsatte en høring

af en kommune. Formålet med høringen var at undersøge, om kommunen

havde en ulovlig praksis i behandlingen af ansøgninger om tilskud til ansæt-

telse af praktisk og personlig hjælp til borgere med nedsat funktionsevne.

Tilsynet afsluttede sagen efter høringen, da høringen ikke gav anledning til

at reagere over for kommunen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Ankestyrelsens tilsyn med socialområdet |

Retningslinjer for udvælgelse af sager

20. Vi har undersøgt, om Ankestyrelsen har retningslinjer for, hvordan sa-

ger udvælges til tilsyn. Ved udvælgelse forstår vi både, hvordan tilsynet vur-

derer, om de ønsker at tage en sag op, og hvordan de prioriterer mellem de

forskellige sager. Vi har også undersøgt, hvordan tilsynet har udvalgt sager

i praksis, dvs. hvor mange sager de har afvist, og hvor mange de har under-

søgt.

Tilsynet beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsyns-

sag, jf. kommunestyrelsesloven. Det følger af bemærkningerne til loven, at

tilsynet med udgangspunkt i tilsynets formål i det enkelte tilfælde skal vur-

dere, om det har væsentlig betydning, at tilsynet tager en sag op. Tilsynets

formål er at sikre, at kommunerne følger den lovgivning, der særligt gælder

for offentlige myndigheder.

Lovbemærkningerne oplister nogle hensyn, som tilsynet kan lægge vægt på

i vurderingen, men listen er ikke udtømmende, dvs. tilsynet er ikke forplig-

tet til kun at anvende de nævnte hensyn i deres vurdering. På samme vis

er tilsynet ikke forpligtet til at tage en sag op, selv om ét eller flere forhold

er til stede. Tilsynet fastlægger derfor deres egen praksis ud fra en samlet

vurdering. Med lovændringen i 2017 har tilsynet fået større mulighed for at

prioritere rækkefølgen af de sager, som de vælger at undersøge.

Vi lægger til grund, at tilsynet bør have vurderet, hvad der kendetegner en

væsentlig sag, og at dette bør fremgå af fx retningslinjer, så udvælgelsen

sker på et ensartet grundlag. Vi lægger også til grund, at tilsynet bør sikre,

at de behandler sager i en prioriteret rækkefølge for at understøtte, at de-

res resurser anvendes effektivt i forhold til formålet med tilsynet.

21. Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen har retningslinjer for, hvordan sa-

ger udvælges til tilsyn.

Det fremgår af tilsynets interne vejledning, at alle sager skal visiteres på

baggrund af en vurdering af sagens karakter, og tilsynet har beskrevet,

hvad der skal til, for at de tager en sag op. Det fremgår fx, at tilsynet har fo-

kus på, om en henvendelse tyder på en generel ulovlig praksis frem for et

enkeltstående tilfælde.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

| Ankestyrelsens tilsyn med socialområdet

Figur 3 viser eksempler på, hvad tilsynet kan lægge vægt på i vurderingen

af, om de skal tage en sag op.

Figur 3

Eksempler på forhold, der taler for og imod at tage en sag op

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Ankestyrelsen.

22. I praksis følger tilsynets arbejde med at udvælge sager et fast forløb.

Når tilsynet modtager en henvendelse, bliver der foretaget en screening.

En screening betyder som minimum, at tilsynet læser henvendelsen og

eventuelle bilag.

23. I undersøgelsen sondrer vi mellem sager, der afvises, og sager, der un-

dersøges. Figur 4 viser denne sondring, og hvordan de forskellige sager kan

forløbe. Der kan være afvigelser fra disse standardiserede sagsforløb.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Ankestyrelsens tilsyn med socialområdet |

Figur 4

Standardiserede sagsforløb i tilsynet

Henvendelse til tilsynet

Screening

SAGER,

DER AFVISES

SAGER,

DER UNDERSØGES

Afvisning

Høring af kommune

Afslutning efter

undersøgelse

Afslutning med

en reaktion

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Ankestyrelsen.

Tilsynet kan afvise en sag, hvis den fx falder uden for tilsynets kompetence-

område, jf. boks 1. Tilsynet kan også afvise en sag, hvis den efter tilsynets

vurdering ikke er tilstrækkelig væsentlig set ud fra tilsynets formål om at

sikre, at kommunerne følger loven.

Tilsynet er ikke forpligtet til at begrunde afvisninger individuelt, og derfor

er det ikke i alle tilfælde tydeligt for dem, der har henvendt sig om sagen,

hvorfor tilsynet afviser at undersøge deres henvendelser.

Hvis screeningen giver anledning til at undersøge sagen, vil tilsynet foreta-

ge en høring af den eller de kommuner, som sagen drejer sig om. Det bety-

der, at kommunerne bliver bedt om en skriftlig redegørelse. Efter høringen

kan tilsynet enten afslutte sagen eller reagere, fx med en vejledende udta-

lelse, jf. afsnit 2.2.

24. Tilsynet har en fast praksis for prioritering af sager. Tilsynet har et sær-

ligt spor til sager, som vurderes at haste. Det kan fx være sager med stor,

politisk bevågenhed eller mediebevågenhed, sager, som tilsynet selv igang-

sætter uden forudgående henvendelse, fogedsager og sager, der vedrører

børneområdet. I disse typer af sager tager tilsynet løbende stilling til, hvilke

sager der skal prioriteres først. Fx vurderede tilsynet i 2024 i en sag om an-

bringelser af børn på ikke-godkendte tilbud, at sagen havde en hastende ka-

rakter, hvorefter sagen blev prioriteret. For de øvrige sager prioriteres de

ældste sager først.

Fogedsager

Fogedsager er sager, hvor en

klagemyndighed har truffet en

afgørelse i en borgers sag, og

hvor kommunen ikke efterlever

afgørelsen. Hvis kommunen ik-

ke reagerer, kan borgeren bede

Ankestyrelsen om hjælp til at

gennemtvinge afgørelsen ved

ultimativt at give kommunalbe-

styrelsesmedlemmerne tvangs-

bøder, indtil kommunen efterle-

ver afgørelsen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

| Ankestyrelsens tilsyn med socialområdet

Opgørelse af tilsynets behandlede sager

25. For at belyse, hvordan tilsynet har udvalgt sager i praksis, har vi opgjort,

hvor mange sager tilsynet har behandlet på socialområdet. Vores opgørel-

se viser, at tilsynet har behandlet 1.669 sager i perioden 2018-2024. Figur

5 viser, hvordan de 1.669 sager fordeler sig på afviste og undersøgte sager.

Figur 5

Tilsynets behandlede sager på socialområdet i perioden

2018-2024

319

270

221

157

105

184

130

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Afviste sager

Undersøgte sager

Note: Opgørelsen er baseret på alle afsluttede sager, dvs. i alt 1.669 sager. Der henvises til bilag 2

for en nærmere beskrivelse.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Ankestyrelsen.

Det fremgår af figur 5, at tilsynet samlet har afvist 1.114 sager og undersøgt

555 i perioden 2018-2024. Det svarer til, at 67 % af sagerne er blevet afvist,

og 33 % er blevet undersøgt.

Som det fremgår af figuren, har antallet af både undersøgte og afviste sa-

ger på socialområdet været væsentligt højere i 2023 og 2024 end i den før-

ste del af undersøgelsesperioden. Samtidig er andelen af undersøgte sa-

ger højere.

Den fokuserede indsats på

socialområdet

Som led i aftalen

”Børnene

Først” fra maj 2021 blev der af-

sat resurser til at styrke Anke-

styrelsens tilsyn på socialområ-

det. Som resultat heraf har til-

synet bl.a. arbejdet med tvær-

gående tilsynstemaer siden

2022 og arbejdet med at følge

op på flere afsluttede sager.

Ankestyrelsen har oplyst, at udviklingen i 2023 og 2024 skal ses i lyset af

den fokuserede indsats på socialområdet, og at tilsynet har behandlet fle-

re sager, der involverer flere eller alle kommuner. Når en sag involverer fle-

re kommuner, tæller hver kommune som én sag.

Vores undersøgelse viser, at 1.054 ud af de 1.114 afviste sager i perioden er

afvist, fordi tilsynet ikke har fundet anledning til at undersøge sagen. De re-

sterende 60 sager er afvist, fordi tilsynet ikke har kompetence til at behand-

le sagen. Når tilsynet ikke finder anledning til at undersøge sagen, kan det

fx være, fordi de vurderer, at der ikke er tale om en ulovlighed, eller at der

er tale om en bagatelagtig ulovlighed. Med andre ord afviser tilsynet ofte

en sag med henvisning til sagens manglende væsentlighed.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Ankestyrelsens tilsyn med socialområdet |

Boks 2 beskriver, hvilke typer af sager tilsynet har behandlet.

Boks 2

Typer af sager, som tilsynet har behandlet

Tilsynets registreringspraksis gør det kun muligt at opdele sager på socialområdet på henholdsvis børneområdet

og voksenområdet. Under voksenområdet registreres også sager, der vedrører generelle regler på det sociale om-

råde, fx offentliggørelse af kommunernes sagsbehandlingsfrister.

Tilsynet har behandlet 1.669 sager i perioden 2018-2024. 45 % af sagerne vedrører børneområdet, mens 55 % ved-

rører voksenområdet. Fordelingen af sager på de to områder varierer fra år til år. I nogle år fylder sagerne på vok -

senområdet forholdsvist mere, mens det i andre år er sager på børneområdet, der udgør den største andel.

Tilsynet har samlet set afvist 1.114 sager i perioden 2018-2024. Disse fordeler sig ligeligt på børneområdet og vok-

senområdet.

Note: Der henvises til bilag 2 for en fuld oversigt over behandlede sager fordelt på emne, udfald og år.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Ankestyrelsen.

Materiale, som tilsynet baserer sig på

26. Vi har undersøgt, hvilket materiale Ankestyrelsens tilsyn baserer sig

på, når de vurderer, om kommunerne overholder lovgivningen.

Der er ikke fastsat regler for, hvordan tilsynet skal udføres. Det er derfor

op til tilsynet selv at fastlægge deres praksis.

Ankestyrelsens tilsyn er dog omfattet af det såkaldte undersøgelsesprin-

cip. Det følger af undersøgelsesprincippet, at tilsynet skal undersøge en

sag tilstrækkeligt til at kunne foretage en korrekt vurdering. Det følger og-

så af undersøgelsesprincippet, at tilsynet ikke må afslutte en undersøgel-

se, før de har tilvejebragt et forsvarligt grundlag til at kunne vurdere en sag.

Ifølge loven skal kommunerne også give de oplysninger og det materiale,

som tilsynet vurderer er relevante for tilsynet.

Sager i tilsynet er kendetegnet ved, at tilsynet enten får en henvendelse om

ulovlig forvaltning eller selv får mistanke herom. Det betyder ifølge Rigsre-

visionen, at der kan stilles større krav til at undersøge sagen, end hvis der

ikke var forhold, som pegede på en ulovlig forvaltning. Samtidig er mange

sager kendetegnet ved, at der i udgangspunktet er modstridende oplysnin-

ger. En henvendelse til tilsynet indeholder ofte oplysninger, som kommunen

i sin redegørelse ikke er enig i. Rigsrevisionen lægger på den baggrund til

grund, at Ankestyrelsens tilsyn som udgangspunkt ikke bør være baseret

på kommunernes redegørelser alene. Det vil dog variere fra sag til sag, hvil-

ke oplysninger og dokumentation der vil være relevant.

27. Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsens tilsyn i vid udstrækning alene

baserer sig på kommunernes redegørelser, når tilsynet vurderer, om kom-

munerne overholder lovgivningen.

Undersøgelsesprincippet

Undersøgelsesprincippet følger

af de forvaltningsretlige regler.

Undersøgelsesprincippet kal-

des også officialprincippet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

| Ankestyrelsens tilsyn med socialområdet

Vores sagsgennemgang viser, at tilsynet som udgangspunkt ikke indhen-

ter dokumentation for indholdet i kommunernes redegørelser. Undersøgel-

sen viser desuden, at tilsynet afslutter sagerne, hvis kommunerne redegør

for, hvordan de vil rette op på en ulovlig praksis.

Det betyder, at sager i vid udstrækning afsluttes på baggrund af en antagel-

se om, at den ulovlige praksis er standset, uden at tilsynet har set det do-

kumenteret. Konsekvensen er, at tilsynet er afhængige af, at borgere eller

andre gør tilsynet opmærksom på kommuner, som alligevel ikke etablerer

en lovlig praksis. Alternativt skal tilsynet selv følge op på afsluttede sager

på et senere tidspunkt, jf. nedenstående afsnit om opfølgning.

28. Ankestyrelsen har oplyst, at tilsynet i hver enkelt sag laver en konkret

afvejning af, om det er nødvendigt at indhente dokumentation for kommu-

nens redegørelse. Ankestyrelsen lægger også vægt på, at kommunerne

har en sandhedspligt over for tilsynet. Rigsrevisionen kan dog ikke se do-

kumenteret i sagerne, at tilsynet har lavet en konkret afvejning af, om det

er nødvendigt at indhente dokumentation, og i praksis sker det i begræn-

set omfang.

Der er tilfælde, hvor en kommune meddeler tilsynet, at der er rettet op på

en problemstilling, men hvor tilsynet efterfølgende får viden om, at der fort-

sat er et problem med at følge reglerne. I sådanne tilfælde tager tilsynet sa-

gen op igen over for kommunen, men udgangspunktet er fortsat, at kom-

munen alene sender en redegørelse.

29. Boks 3 viser et eksempel på en sag, som tilsynet afslutter efter en un-

dersøgelse, og hvor tilsynet baserer deres beslutning på redegørelser fra

kommunen. Sagen er bl.a. kendetegnet ved, at der gives modstridende op-

lysninger fra borgeren, der henvender sig til tilsynet, og fra kommunen. Rigs-

revisionen kan ikke vurdere, om sagen ville have haft et andet udfald, hvis

tilsynet havde indhentet dokumentation fra kommunen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Ankestyrelsens tilsyn med socialområdet |

Boks 3

Eksempel på en sag, hvor der er modstridende oplysninger, og hvor tilsynet base-

rer sig på redegørelser fra kommunen

En borger henvender sig til Ankestyrelsens tilsyn og klager over, at en kommune har truffet en generel beslutning

om, hvem der kan ansættes som kontaktperson for børn med særlige behov for støtte.

Tilsynet beder kommunen om at redegøre for, om der er truffet en sådan beslutning i kommunen. Kommunen skri-

ver i sin redegørelse til tilsynet, at der ikke er fastlagt en sådan politisk eller ledelsesmæssig beslutning.

Borgeren fremsender efterfølgende skriftlig dokumentation til tilsynet, der underbygger, at kommunen har oplyst

borgeren om, at der er truffet en generel beslutning om, hvem der kan ansættes. Borgeren gør samtidig tilsynet op-

mærksom på, at vedkommende ikke er enig i kommunens udlægning af sagen. På den baggrund beder tilsynet igen

kommunen om en redegørelse. Kommunen fastholder og fremhæver, at alle afgørelser beror på konkrete, individu-

elle vurderinger. Kommunen anerkender dog, at kommunikationen til borgeren kan give indtryk af, at der er truffet

en generel beslutning.

Tilsynet afslutter sagen på baggrund af kommunens redegørelser.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af sagsgennemgang.

30. Ankestyrelsen har oplyst, at tilsynet som altovervejende udgangspunkt

også lægger redegørelser og udtalelser til grund på de øvrige sagsområder,

som de fører tilsyn med.

31. Rigsrevisionen anbefaler, at tilsynet overvejer, om det

–

henset til sager-

nes alvorlige karakter

–

er nødvendigt at indhente dokumentation mere sy-

stematisk i behandlingen af sagerne. Vi er opmærksomme på, at det kan

kræve flere resurser eller give anledning til omprioriteringer.

Systematisk opfølgning på sager

32. Vi har undersøgt, om Ankestyrelsens tilsyn systematisk følger op på sa-

ger, der undersøges, for at efterse, om kommunens praksis er blevet lovlig.

Tilsynet har ikke fastsat regler for, om eller hvordan de skal følge op på sa-

ger, der undersøges. Opfølgning kan dog være et relevant middel til at sikre,

at kommunerne efterlever loven. Ved at følge op kan tilsynet efter en perio-

de vende tilbage til sager for at undersøge, om kommunens praksis er ble-

vet lovlig, eller om kommunen har gennemført de tiltag, som kommunen tid-

ligere har redegjort for. Det er særligt vigtigt, når tilsynet afslutter sager, fordi

kommunen oplyser, at de vil rette op, men endnu ikke har gjort det.

Ankestyrelsen har fra 2023 haft en strategisk målsætning om at forholde

sig mere systematisk til behovet for opfølgning, når en sag afsluttes.

33. Undersøgelsen viser, at tilsynet trods den strategiske målsætning ikke

har en systematisk praksis for, hvordan de følger op i sager.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

| Ankestyrelsens tilsyn med socialområdet

Tilsynet har beskrevet nogle eksempler på tilfælde, hvor det kan være re-

levant at følge op i sager, der er afsluttet efter undersøgelse, men tilsynet

har ikke beskrevet, hvornår der bør følges op i sager, der afsluttes med en

reaktion.

Ankestyrelsen har oplyst, at tilsynet som udgangspunkt ikke skal følge op i

sager, der afsluttes efter undersøgelse, men at de vælger at gøre det i få me-

re komplekse sager. Styrelsen har også oplyst, at tilsynet foretager en kon-

kret vurdering af behovet for opfølgning i de sager, der afsluttes med en

reaktion. Vurderingen sker med udgangspunkt i det svar, som kommunen

skal fremsende i forlængelse af fx den vejledende udtalelse. Vores sagsgen-

nemgang bekræfter, at tilsynet beder kommunen om svar, når de afgiver

reaktioner, men det er ikke tydeligt for Rigsrevisionen, hvad tilsynet lægger

vægt på, når de vurderer behovet for opfølgning.

Den fokuserede indsats på

socialområdet

Som led i aftalen

”Børnene

Først” fra maj 2021 blev der af-

sat resurser til at styrke Anke-

styrelsens tilsyn på socialområ-

det. Som resultat heraf har til-

synet bl.a. arbejdet med tvær-

gående tilsynstemaer siden

2022 og arbejdet med at følge

op på flere afsluttede sager.

34. Vores gennemgang viser, at tilsynet har fulgt op på 10 % af de sager,

som er undersøgt, dvs. både sager, der er afsluttet efter undersøgelse, og

sager, der er afsluttet med en reaktion. Opfølgningerne varierer i form. I

nogle tilfælde er de baseret på en ny redegørelse og i andre tilfælde på do-

kumentation. Ankestyrelsen har oplyst, at tilsynet hyppigere følger op på

sager på socialområdet end på andre områder. Det skyldes, at opfølgning

har været et fokusområde som led i den fokuserede indsats på socialom-

rådet, og at flere sager på socialområdet end på andre områder resulterer

i, at kommunen igangsætter langsigtede genopretningsplaner, hvor det gi-

ver mening at følge op efter en periode.

Vi kan ikke vurdere, om opfølgning i 10 % af sagerne er et tilfredsstillende

niveau. Vurderingen af, hvilken andel der er passende, må bero på en sy-

stematisk vurdering af sagerne. Rigsrevisionen anbefaler, at Ankestyrel-

sen overvejer, om tilsynet med fordel kan følge mere systematisk op på sa-

ger for at sikre, at kommunerne overholder loven.

Fornøden hurtighed i sagsbehandlingen

35. Vi har undersøgt, om Ankestyrelsens tilsyn behandler sager med den

fornødne hurtighed.

Jo længere tid en henvendelse venter på at blive behandlet, jo længere tid

kan en ulovlig praksis i kommunen fortsætte. Det er derfor vigtigt, at tilsy-

net så hurtigt som muligt får afklaret, om en kommune handler i strid med

reglerne.

Det fremgår af bemærkningerne til lovændringen i 2017, at de friere ram-

mer for sagsudvælgelse ville give tilsynet bedre mulighed for at behandle

de sager, der tages op, hurtigere.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Ankestyrelsens tilsyn med socialområdet |

Reglerne for tilsynet indeholder dog ikke nogen frister eller målsætninger

for, hvor hurtigt en sag skal behandles. Tilsynet melder en forventet sags-

behandlingstid på 8 måneder ud til den borger eller de organisationer, som

har henvendt sig til tilsynet. Vi lægger den forventede sagsbehandlingstid

på 8 måneder til grund, når vi vurderer, om sagsbehandlingen sker med den

fornødne hurtighed.

36. Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsens tilsyn ikke behandler sager med

den fornødne hurtighed. Figur 6 viser, hvor ofte tilsynet afslutter sagerne

inden for den forventede sagsbehandlingstid.

Figur 6

Opfyldelse af forventet sagsbehandlingstid på 8 måneder i

alle sager

100%

80%

60%

40%

20%

52 %

48 %

15 %

10 %

19 %

34 %

25 %

Spredning i sagsbehand-

lingstid i perioden 2018-

2024

10 % korteste

Under 8 dage

73 dage

Over 470 dage

85 %

90 %

81 %

66 %

75 %

Median

10 % længste

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Inden for 8 måneder

Efter 8 måneder

Note: Opgørelsen er baseret på 1.578 afsluttede sager. Der henvises til bilag 2 for en nærmere be-

skrivelse.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Ankestyrelsen.

Det fremgår af figur 6, at tilsynet ikke lever op til den forventede sagsbe-

handlingstid i 34 % af sagerne i 2023 og i 25 % af sagerne i 2024. Opgørel-

sen dækker over alle sager på socialområdet, dvs. både sager, som tilsynet

afviser, og sager, som tilsynet undersøger.

37. Rigsrevisionen lægger til grund, at der naturligt vil være forskel på sags-

behandlingstiden i sager, der henholdsvis afvises og undersøges. Det er med

andre ord generelt mindre tidskrævende at afvise en sag end at undersøge

den.

Når tilsynet afviser en sag, screener de henvendelsen og sender efterfølgen-

de et afvisningsbrev.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

| Ankestyrelsens tilsyn med socialområdet

I de øvrige sager foretager tilsynet en høring af den relevante kommune.

Kommunens frist for at afgive et høringssvar er typisk 4 uger. Nogle gange

kan fristen blive sat til 8 uger, hvis det er kommunalbestyrelsen og ikke

forvaltningen, der skal afgive høringssvaret. Tilsynet behandler herefter

høringssvaret, hvilket enten giver anledning til, at tilsynet sender et afslut-

tende brev til kommunen, eller at tilsynet reagerer, fx ved at afgive en vej-

ledende udtalelse. I den forbindelse kan tilsynet have behov for at indhen-

te bidrag fra ressortministeriet eller indhente yderligere oplysninger hos

kommunen. Kommunens høringssvar er som udgangspunkt en redegørel-

se, og der medsendes derfor ikke grunddokumentation, som tilsynet skal

gennemgå.

Både sager, der afsluttes efter undersøgelse, og sager, der afsluttes med

en reaktion, vil blive afsluttet med et brev fra tilsynet. Brevet varierer i

længde. Tilsynet skriver typisk 2-3 siders resumé og konklusion, mens de

resterende sider vil være en opsummering af sagens oplysninger og det lov-

grundlag, som tilsynet har baseret deres vurdering på.

I vores sagsgennemgang har vi set mange eksempler på sager, der ligger

stille i tilsynet i længere perioder. Der er tale om sager, der venter på, at til-

synet anmoder kommunen om en redegørelse, eller at tilsynet afviser sa-

gen. Der er også tale om sager, hvor kommunen har sendt sin redegørelse,

men hvor sagen ligger stille i en længere periode og afventer, at tilsynet be-

handler redegørelsen. Sagsbehandlingstiden kan generelt ikke forklares

med, at fx kommuner ikke svarer rettidigt.

Vi har undersøgt, om tilsynet lever op til den forventede sagsbehandlings-

tid på 8 måneder i undersøgte sager, dvs. sager, der afsluttes efter under-

søgelse eller med en reaktion. Resultatet fremgår af figur 7.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Ankestyrelsens tilsyn med socialområdet |

Figur 7

Opfyldelse af forventet sagsbehandlingstid på 8 måneder i

undersøgte sager

100%

80%

60%

40%

82 %

46 %

70 %

44 %

34 %

55 %

Spredning i sagsbehand-

lingstid i perioden 2018-

2024

10 % korteste

Median

10 % længste

Under 81 dage

313 dage

Over 727 dage

71 %

20%

18 %

54 %

30 %

56 %

66 %

29 %

45 %

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Inden for 8 måneder

Efter 8 måneder

Note: Opgørelsen er baseret på 524 sager, der er afsluttet efter undersøgelse eller med en reak-

tion. Der henvises til bilag 2 for en nærmere beskrivelse.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Ankestyrelsen.

Det fremgår af figur 7, at tilsynet ikke lever op til den forventede sagsbe-

handlingstid i 71 % af de undersøgte sager i 2023 og i 55 % af de undersøg-

te sager i 2024.

I 2023 og 2024 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de under-

søgte sager 359 dage, svarende til ca. 1 år. For den del af sagerne, hvor den

forventede sagsbehandlingstid ikke blev indfriet, var den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid 487 dage, svarende til ca. 16 måneder. Det er dobbelt

så lang tid som forventet.

For 10 % af de undersøgte sager fra perioden 2018-2024 med den længste

sagsbehandlingstid er der gået mere end 727 dage, før tilsynet har afslut-

tet sagerne. Der er tale om sager, som bl.a. handler om kommuners offent-

liggørelse af sagsbehandlingsfrister, ventelister på tilbud, praktisk hjælp og

tilskud til dækning af ansættelse af hjælpere til fx pleje og ledsagelse.

Konsekvensen er således, at det kan tage flere år, før tilsynet reagerer på,

at en kommune har en ulovlig praksis. Ankestyrelsen har oplyst, at tilsynet

i 2023 og 2024 har afsluttet flere sager, der involverede flere eller alle kom-

muner, herunder en del ældre sager. Ankestyrelsen har oplyst, at afslutning

af disse sager har gjort den gennemsnitlige sagsbehandlingstid længere.

Ankestyrelsen har videre oplyst, at tilsynet i december 2024 kun havde 25

sager på socialområdet, der var ældre end 6 måneder.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

| Ankestyrelsens tilsyn med socialområdet

38. Rigsrevisionen noterer sig, at der ikke er fastsat regler for sagsbehand-

lingstiden, og at den eneste rettesnor er en forventet sagsbehandlingstid

på højst 8 måneder. Sagerne vedrører ofte forhold af stor betydning for de

involverede borgere. Derfor anbefaler Rigsrevisionen, at Ankestyrelsen fast-

sætter egentlige målsætninger for sagsbehandlingstiden.

Rigsrevisionen anbefaler også, at målsætningerne er forskellige for de sa-

ger, som afvises, og de sager, som undersøges. En betydelig del af sidst-

nævnte sager har en længere sagsbehandlingstid end 8 måneder, hvilket

er utilfredsstillende. Det er i disse sager, der kan være behov for, at kom-

munerne ændrer en ulovlig praksis. Ved at opstille forskellige målsætnin-

ger vil Ankestyrelsen også bedre kunne udmelde realistiske sagsbehand-

lingstider til de borgere, som har henvendt sig. Det følger af Folketingets

Ombudsmands myndighedsguide, at den forventede sagsbehandlingstid

bør være realistisk.

39. Det fremgår af lovbemærkningerne, at tilsynet skal have fokus på visse

sagsemner. Det fremgår også, at det bl.a. omfatter sager om, hvorvidt kom-

munerne overholder reglerne om aktindsigt. Ankestyrelsen har oplyst, at de

bruger væsentlige resurser på at sikre, at sager om aktindsigt kan behand-

les hurtigt. Konsekvensen er ifølge Ankestyrelsen, at sager på øvrige om-

råder, herunder sager på socialområdet, alt andet lige bliver behandlet se-

nere.

2.2. Brug af reaktioner

40. Vi har undersøgt, om Ankestyrelsens tilsyn har anvendt de reaktions-

muligheder, som er givet i lovgivningen.

Kommunestyrelseslovens §§ 50-51 giver tilsynet mulighed for at reagere på

fem forskellige måder i tilsynet med kommunerne. Reaktionerne består af:

•

vejledende udtalelse om lovlighed

anerkendelsessøgsmål

annullation/suspension af beslutning

tvangsbøder

erstatningssag, herunder mulighed for erstatningsretlig bod.

De fem muligheder betegnes alle som reaktioner, mens annullation/su-

spension, tvangsbøder og erstatningssag også kaldes sanktioner.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Ankestyrelsens tilsyn med socialområdet |

I boks 4 beskriver vi de fem forskellige reaktionsmuligheder, som tilsynet

har.

Boks 4

Tilsynets fem reaktionsmuligheder

Vejledende udtalelse om lovlighed

Tilsynet kan afgive en udtalelse om lovligheden af en konkret praksis i en kommune. Loven opstiller ikke nogen

egentlige betingelser for anvendelsen. I forbindelse med udtalelsen kan tilsynet opfordre kommunen til fx at genop-

tage sager eller i øvrigt meddele kommunen, hvad den har pligt til at gøre ifølge loven.

Anerkendelsessøgsmål

Tilsynet kan anlægge anerkendelsessøgsmål mod en kommunalbestyrelse for at få afgjort ved domstolene, om kom-

munalbestyrelsen har handlet ulovligt.

Annullation/suspension

Tilsynet kan annullere og suspendere en kommunalbestyrelses beslutning, hvis den strider imod lovgivningen. Iføl-

ge lovbemærkningerne er det en forudsætning, at kommunalbestyrelsen aktivt har truffet den ulovlige beslutning.

Tvangsbøder

Hvis en kommunalbestyrelse undlader at opfylde en handlepligt efter lovgivningen, kan tilsynet pålægge kommunal-

bestyrelsen tvangsbøder. Tvangsbøder gives til de medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for ulov-

ligheden, og skal betales af medlemmerne selv. Tvangsbøder gives som dagbøder, indtil handlepligten er opfyldt.

Erstatningssager og erstatningsretlig bod

Hvis kommunen er påført et økonomisk tab, kan tilsynet rejse erstatningssager over for de ansvarlige medlemmer

af kommunalbestyrelsen. Denne sanktionsmulighed vil primært være relevant på områder, hvor kommunalbesty-

relsen handler økonomisk, fx ved køb og salg af ejendomme. Tilsynet kan frafalde et sagsanlæg, mod at medlem-

met betaler et nærmere fastsat beløb (erstatningsretlig bod).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af kommunestyrelsesloven og lovens bemærkninger samt oplysninger fra Ankestyrelsen og

Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Når tilsynet har konstateret en ulovlighed, har tilsynet pligt til at anvende

de midler, der er nødvendige for at få kommunen til at følge loven. Det er

tilsynet, der vurderer, hvilken reaktion der er nødvendig i den konkrete si-

tuation. Det gør tilsynet ud fra rammerne i kommunestyrelsesloven, jf.

ovenfor.

41. Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsens tilsyn alene har anvendt den

vejledende udtalelse. Det gælder for alle sager på det sociale område, dvs.

både sager, der vedrører børneområdet, og sager, der vedrører voksenom-

rådet. Tilsynet har ikke anvendt anerkendelsessøgsmål eller sanktioner, jf.

tabel 1.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

| Ankestyrelsens tilsyn med socialområdet

Tabel 1

Tilsynets reaktioner i undersøgte sager på socialområdet i perioden 2018-2024

Reaktioner

Sagstype

Afsluttet

uden en

reaktion

176

299

475

Vej-

ledende

udtalelse

Aner-

kendelses-

søgsmål

Annullation/

suspension

Sanktioner

Tvangs-

bøder

Erstatnings-

sag

I alt

Børneområdet

Voksenområdet

Undersøgte sager i alt

189

356

545

Note: Opgørelsen er baseret på afsluttede sager, der er afsluttet efter undersøgelse eller med en reaktion. Det bemærkes, at populationen på

545 undersøgte sager afviger fra populationen af undersøgte sager i figur 5. Det skyldes, at der i tabellen opgøres vejledende udtalelser,

som kan være afgivet på baggrund af flere sager. De 70 vejledende udtalelser dækker således over i alt 80 afsluttede sager. Der henvises

til bilag 2 for en nærmere beskrivelse.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Ankestyrelsen.

Det fremgår af tabel 1, at tilsynet har undersøgt i alt 545 sager på socialom-

rådet i perioden 2018-2024. Tilsynet har i den forbindelse afgivet 70 vejle-

dende udtalelser, mens de resterende 475 sager er afsluttet uden en reak-

tion. Der er givet flest vejledende udtalelser på voksenområdet. Udtalelser-

ne på voksenområdet dækker også over generelle emner, fx offentliggørel-

se af kommunens sagsbehandlingsfrister. Tilsynet afslutter en sag uden en

reaktion, hvis høringen af kommunen viser, at kommunen vil rette op på en

ulovlig praksis, eller hvis tilsynet vurderer, at kommunens praksis er lovlig.

42. Rigsrevisionen kan på baggrund af sagsgennemgangen konstatere, at

tvangsbøder spiller en særlig rolle i tilsynets behandling af de såkaldte fo-

gedsager på socialområdet. Fogedsager er som oftest sager, hvor en kla-

gemyndighed har truffet en afgørelse i en borgers sag, og hvor kommunen

ikke efterlever afgørelsen. I fogedsagerne gør tilsynet i flere tilfælde kom-

munerne opmærksom på, at de vil blive pålagt tvangsbøder, hvis de ikke

efterlever klagemyndighedens afgørelse. Dette er en måde at få kommu-

ner til at rette ind på, og det viser sig at være tilstrækkeligt, at tilsynet gør

opmærksom på mulig anvendelse af tvangsbøder.

I boks 5 beskriver vi et eksempel på en fogedsag, hvor tilsynet har gjort

kommunen opmærksom på, at de kan give tvangsbøder, fordi kommunen

ikke indsender de dokumenter, som Ankestyrelsen beder om i forbindelse

med behandling af borgerens klage.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Ankestyrelsens tilsyn med socialområdet |

Boks 5

Eksempel på en fogedsag, hvor tilsynet gør opmærksom på muligheden for tvangs-

bøder

En borger klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse om hjemmetræning af borgerens barn. Ankestyrel-

sen mangler oplysninger fra kommunen for at kunne behandle borgerens sag, men kommunen reagerer ikke på

gentagne henvendelser fra styrelsen. Tilsynet involveres derfor i sagen og skriver til kommunen, at hvis kommunen

ikke efterlever den fastsatte frist, er det så klar en undladelse af kommunens pligt, at Ankestyrelsens tilsyn kan på-

lægge kommunalbestyrelsen tvangsbøder. Herefter reagerer kommunen og fremsender de efterspurgte oplysninger.

Kilde:

Rigsrevisionens sagsgennemgang.

43. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke et overblik over anvendelsen

af sanktioner gennem tiden, men har peget på nogle historiske eksempler

på brug af sanktioner, der ligger før, tilsynet blev overført til Ankestyrelsen.

Eksemplerne er dog ikke på socialområdet. Ankestyrelsen og Indenrigs- og

Sundhedsministeriet har oplyst, at der ikke har været anvendt sanktioner i

den periode, hvor tilsynet har været hos Ankestyrelsen. Det gælder således

både for tilsynet med socialområdet og for tilsynet med andre sagsområder.

44. Undersøgelsen viser, at tilsynet også i sager, der handler om en ulovlig

praksis på områder med stor betydning for borgerne, fx børneområdet, ale-

ne anvender den vejledende udtalelse. Det gør sig fx gældende i en række

sager om Langeland Kommune. I boks 6 beskriver vi et sagsforløb i Lange-

land Kommune, hvor tilsynet har anvendt en vejledende udtalelse på trods

af at have kendskab til en ulovlig praksis gennem flere år.

Boks 6

Eksempel på tilsynets reaktionsmuligheder ved lovbrud i børnesager

I begyndelsen af 2022 fik tilsynet henvendelser fra flere borgere, der pegede på problemer og ulovligheder i Lange-

land Kommune.

På baggrund af henvendelserne satte tilsynet en høring af kommunen i gang. Kommunen erkendte, at der var sket

fejl, og at der var mangler i sagerne. Som reaktion afgav tilsynet en vejledende udtalelse i slutningen af 2022, hvor

de konstaterede, at kommunen havde handlet i strid med bl.a. reglerne om særlig støtte til børn og unge, jf. den da-

værende lov om social service.

Kommunalbestyrelsen oplyste, at kommunen ville styrke sit faglige og ledelsesmæssige tilsyn, indgå i et forløb med

Social-

og Boligstyrelsens ”Task Force – børn og unge i udsatte positioner” og gennemgå

igangværende og afslutte-

de børnesager. Tilsynet fulgte gennem 2023 og 2024 med i, hvordan det gik i kommunen med at gennemgå alle

sager.

Tilsynet startede en ny sag i Langeland Kommune i slutningen af 2024, sideløbende med at tilsynet fulgte kommu-

nens arbejde med at gennemgå de gamle sager. Tilsynet startede en ny sag, fordi Social- og Boligstyrelsens task-

force oplyste tilsynet om, at kommunen fortsat ikke fulgte loven i kommunes aktuelle sager på børneområdet i 2024.

I den nye sag bad tilsynet igen kommunen redegøre for, hvordan kommunen ville sikre, at loven blev overholdt. Til-

synet skulle bruge redegørelsen til at vurdere, om de ville lave en ny vejledende udtalelse. Den nye sag er medio

2025 fortsat verserende.

Kilde:

Rigsrevisionens sagsgennemgang.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

| Ankestyrelsens tilsyn med socialområdet

Sagen i boks 6 er et eksempel på, at tilsynet gennem flere år har haft kend-

skab til en ulovlig praksis. Tilsynet har givet en vejledende udtalelse, men

uden at det har haft en effekt på kommunens lovmedholdelighed. Tilsynet

har også fulgt sagen, formentlig på grund af dens særligt alvorlige karak-

ter. Men på trods af fortsatte udfordringer med lovmedholdelighed har til-

synet ikke anvendt sanktioner.

45. Vi har undersøgt årsagen til, at tilsynet ikke eskalerer sager som denne

og sanktionerer i tilfælde, hvor en kommunes ulovlige praksis fortsætter,

på trods af at tilsynet har afgivet en vejledende udtalelse.

Vores undersøgelse viser, at lovens betingelser for, at tilsynet kan anvende

sanktioner, meget sjældent er opfyldt i socialsager.

Hvis tilsynet fx skal

annullere

en ulovlig beslutning, kræver det bl.a., at det

er kommunalbestyrelsen, der har truffet den ulovlige beslutning.

Hvis

tvangsbøder

skal anvendes, skal ulovligheden skyldes en bevidst ulov-

lig beslutning fra kommunalbestyrelsens side, som de fastholder, når de

konfronteres med forholdet.

Lovbrud på socialområdet skyldes i mange tilfælde fejl i sagsbehandlingen,

fx på grund af manglende kompetencer eller medarbejderresurser, og der-

med ikke en bevidst beslutning fra kommunalbestyrelsens side. Tvangs-

bøder kan heller ikke anvendes, hvis kommunen er i gang med at rette op

på det problem, som medfører lovbrud.

Erstatningssager og erstatningsretlig bod

kan alene anvendes i tilfælde,

hvor en kommunalbestyrelse påfører en kommune et økonomisk tab. Det

vil yderst sjældent være tilfældet i sager, der omhandler socialområdet.

Det betyder samlet set, at når en kommunalbestyrelse er indstillet på at

finde løsninger, men ikke lykkes med fx at forbedre kvaliteten i sagsbe-

handlingen, kan tilsynet ikke anvende de sanktioner, som er givet i loven.

Det gælder også, selv om den lave kvalitet i sagsbehandlingen betyder, at

kommunen bryder loven. Det ser vi et eksempel på i sagen fra Langeland

Kommune.

46. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Ankestyrelsen har oplyst, at den

gennemgående årsag til, at sanktioner ikke anvendes, er, at kommunerne

generelt reagerer hensigtsmæssigt på tilsynets vejledende udtalelser. Det

gælder både på socialområdet og på tilsynets andre områder. Når det er

tilfældet, er sanktioner ifølge lovens betingelser ikke nødvendige eller pro-

portionale. Rigsrevisionen konstaterer, at når tilsynet i vid udstrækning

alene baserer sig på kommunernes redegørelser og ikke følger systema-

tisk op i sager, ved tilsynet ikke nødvendigvis, om kommunerne reagerer

hensigtsmæssigt i praksis.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Ankestyrelsens tilsyn med socialområdet |

Rigsrevisionen konstaterer dog også, at så længe lovens betingelser for at

anvende sanktioner er, som de er, vil tilsynet sjældent kunne anvende dis-

se.

47. Kigger vi ud over tilsynets reaktions- og sanktionsmuligheder i kommu-

nestyrelsesloven, kan vi konstatere, at der eksisterer andre redskaber, som

kan anvendes, når kommuner ikke følger loven. Fx har Social- og Boligmini-

steriet mulighed for at kræve refusion tilbage fra kommuner, hvis de ikke

agerer ifølge loven på områder, hvor der er statsrefusion. Der er en række

områder på socialområdet, som er omfattet af statsrefusion.

Vi kan også konstatere, at Social- og Boligministeriet er i gang med at un-

dersøge, om Langeland Kommune i forlængelse af det konkrete eksempel

kan pålægges at samarbejde med andre kommuner om deres sagsbehand-

ling på børneområdet. Der vil her være tale om et fagligt redskab til at øge

kvaliteten i sagsbehandlingen og ikke en sanktion.

Rigsrevisionen, den 21. maj 2025

Birgitte Hansen

/Signe Blaabjerg Christoffersen

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Metodisk tilgang

| Statsrevisorernes anmodning

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

Statsrevisorernes spørgsmål

Tilrettelægger og udfører Ankestyrelsen et tilfredsstillende tilsyn med kommunerne og

regionerne på socialområdet?

Udnytter Ankestyrelsen de reaktionsmuligheder, som er givet i lovgivningen på social-

området?

Hvor mange tilsynssager på socialområdet har der hvert år fra 2017 til 2022 været

behandlet i tilsynet, samt en opgørelse over sagernes udfald. Der ønskes herunder en

opgørelse på typer af sager samt en belysning af, hvilke typer af sager der har givet

anledning til hvilke sanktioner.

Her besvares spørgsmålet

Afsnit 2.1.

Afsnit 2.2.

Afsnit 2.1 og 2.2.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Metodisk tilgang |

Bilag 2. Metodisk tilgang

Materiale

Undersøgelsen bygger på følgende datakilder:

dokumenter fra Ankestyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og

Social- og Boligministeriet

•

dataudtræk fra Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem

•

materiale på tilsynets sager via terminaladgang til Ankestyrelsens sags-

behandlingssystem.

•

Dokumenter fra Ankestyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og

Social- og Boligministeriet

Vi har gennemgået en række dokumenter, bl.a.:

relevant lovgivning, herunder bemærkninger til lovforslag om ændring

af kommunestyrelsesloven og regionsloven i 2003 og 2017

•

redegørelser fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ankestyrelsen og

Social- og Boligministeriet

•

sagsbehandlervejledninger til medarbejdere i tilsynet

•

retningslinjer og dokumentation for arbejdsgange på tværs af Ankesty-

relsen.

•

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har bl.a. været at opnå ind-

sigt i de juridiske rammer for tilsynet, herunder betydningen af lovændrin-

gen i 2017 for tilsynets opgave. Formålet har også været at opnå indsigt i

Ankestyrelsens tilrettelæggelse og udførelse af tilsynet og i de forskellige

typer af sager, som tilsynet behandler.

Dataudtræk fra Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem

Dataudtrækket indeholder registreringer på alle tilsynets sager på social-

området, som er afsluttet i perioden 1. januar 2018 - 31. december 2024.

For en del af perioden indeholder dataudtrækket også sager på beskæfti-

gelsesområdet. Dataudtrækket indeholder forskellige variable med regi-

streringer, der knytter sig til oprettelsen, behandlingen og afslutningen af

de enkelte sager. Det drejer sig bl.a. om sagsnummer, sagsemne, dato for

modtagelsen af henvendelsen, dato for oprettelse af sagen, dato for afslut-

ning af sagen og afgørelseskode.

Materiale på tilsynets sager via terminaladgang til Ankestyrelsens

sagsbehandlingssystem

Vi har haft adgang til og gennemgået materiale på alle tilsynets sager på so-

cialområdet, som er afsluttet i perioden 1. januar 2018 - 31. december 2024.

Der er tale om i alt 1.839 sager. Gennemgangen har bl.a. haft til formål at

give os indsigt i, hvordan tilsynet behandler sager, herunder hvilken doku-

mentation tilsynet indhenter, og hvornår tilsynet følger op på sager. Rigs-

revisionen har haft adgang til sagsmaterialet via en terminaladgang til An-

kestyrelsens sagsbehandlingssystem.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

| Metodisk tilgang

Møder

For at understøtte revisionen har vi holdt møder med Ankestyrelsen og In-

denrigs- og Sundhedsministeriet.

Formålet med møderne har været at få indsigt i de juridiske rammer for til-

synet, og hvordan Ankestyrelsen har tilrettelagt og udført tilsynet i under-

søgelsesperioden. Det omfatter bl.a. spørgsmål om arbejdsdelingen mel-

lem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Social- og Boligministeriet, den

interne organisering og arbejdsprocesser i Ankestyrelsen samt Ankesty-

relsens og Indenrigs- og Sundhedsministeriets lovfortolkning i forhold til,

hvornår tilsynet kan sanktionere kommuner og regioner. Vi har desuden

holdt møder og været i dialog med Ankestyrelsen om dataudtræk fra sty-

relsens sagsbehandlingssystem og tilsynets registreringspraksis.

Vi har også været i løbende dialog med Social- og Boligministeriet om bl.a.

ministeriets ressortansvar og om status på revisionen.

Eksempler

Vi inddrager eksempler på tilsynets sager i beretningen. Formålet er grund-

læggende at give indblik i, hvordan tilsynet arbejder i konkrete sager. Sa-

gerne er udvalgt i forbindelse med vores sagsgennemgang og er ikke re-

præsentative.

Tilsynets registreringspraksis og Rigsrevisionens omkodning

af dataudtræk

Tilsynet har ændret registreringspraksis i undersøgelsesperioden. Det gæl-

der særligt i forhold til registrering af sagernes emne, hvor tilsynet indtil

2023 har registreret alle sager på socialområdet og beskæftigelsesområ-

det på samme sagsemne. Det gælder også i forhold til registrering af sager-

nes udfald, hvor tilsynet indtil 2022 ikke har skelnet mellem, om de har af-

vist en sag, eller om de har afsluttet en sag efter undersøgelse. Derudover

har tilsynet haft en uens praksis for registrering af sager, der fungerer som

behandling af kommunens svar på en vejledende udtalelse.

Vi har foretaget en omkodning af data ved hjælp af en manuel gennem-

gang af det materiale, der ligger på de enkelte sager. Gennemgangen er

foretaget via terminaladgang til Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.

Resultatet af gennemgangen er blevet registeret i en kodemanual med

lukkede svarkategorier.

Omkodningen har haft til formål at afgrænse den korrekte population af

sager og at kunne opgøre sagernes emne og udfald på tværs af undersø-

gelsesperioden.

Alle opgørelser af sager og beregninger af sagsbehandlingstid i beretnin-

gen er foretaget på baggrund af Rigsrevisionens omkodning af Ankesty-

relsens dataudtræk.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Metodisk tilgang |

Rigsrevisionens vurdering af sagernes emne (variablen

”Sagsemne”)

Når vi i forbindelse med omkodningen af sager har vurderet en sags emne,

har vi lagt til grund, at den lovgivning, som sagen vedrører, er styrende for

vurderingen. Det betyder, at vi har kodet sagerne efter følgende principper:

Beskæftigelse: Sager, som vedrører Beskæftigelsesministeriets ressort-

område, fx lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats, og hvor der ikke indgår lovgivning på Social- og Boligministeri-

ets ressortområde.

•

Social

–

børn: Sager, som vedrører Social- og Boligministeriets ressort-

område, der omhandler personer under 18 år, fx barnets lov og para-

graffer, der er flyttet fra lov om social service til barnets lov. I tilfælde,

hvor sagen vedrører lovgivning på et andet ressortområde, fx lov om

dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, medtages sagen stadig

som en socialsag på børneområdet, da tilsynet selv har vurderet, at sa-

gen vedrører socialområdet. Hvis en sag både omhandler børn og vok-

sne, har vi kodet sagen som en sag på børneområdet.

•

Social

–

voksne: Sager, som vedrører Social- og Boligministeriets res-

sortområde, der omhandler personer over 18 år, fx lov om social service.

Overholdelse af generelle regler på socialområdet, fx lov om retssikker-

hed og administration på det sociale områdes § 3, stk. 2, om offentlig-

gørelse af kommunens sagsbehandlingsfrister, kodes som voksne for

at følge tilsynets egen registreringspraksis fra 2023 og frem.

•

Rigsrevisionens vurdering af, om en sag er afvist eller afsluttet efter un-

dersøgelse (variablen

”Afgørelseskode”)

Vi har lagt til grund, at en sag kodes som afsluttet efter undersøgelse, hvis

tilsynet har foretaget en skriftlig høring af kommunen, hvor tilsynet beder

kommunen om en udtalelse i den givne sag, og efterfølgende har valgt at

afslutte sagen. Denne sondring indebærer, at mange fogedsager kodes som

afviste sager, selv om tilsynet har haft kontakt til kommunen, da der ikke

er tale om, at tilsynet beder om en udtalelse i sagen. I fogedsagerne har til-

synet typisk rettet telefonisk henvendelse til kommunen eller sendt et brev

til kommunen, hvor de skriver, at der ikke er anledning til at starte en tilsyns-

sag, men at de beder kommunen om at svare borgeren.

Tabel A viser de variable i Ankestyrelsens datasæt, som vi har foretaget

omkodning af.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

| Metodisk tilgang

Tabel A

Variable i Ankestyrelsens dataudtræk, som Rigsrevisionen har omkodet

Variabel i dataudtrækket

Sagsemne

Udfald – Ankestyrelsens data

Social og beskæftigelse (til og med 2022)

Tilsynsvurderingssag

Fogedsag

Social – børn (fra 2023)

Social – voksne (fra 2023)

Afgørelseskode

§ 48 a afvisning

Udfald – Rigsrevisionens omkodning

Kodes som enten ”Social – børn”, ”Social –

voksne” eller ”Beskæftigelse” efter manuel

sagsgennemgang.

Ikke ændret.

Sager afsluttet i perioden 2018-2022 er

omkodet til enten ”§ 48 a afvisning” eller

”§ 48 a afsluttet efter nærmere undersøgel-

se” efter manuel sagsgennemgang.

Ikke ændret.

§ 48 a afsluttet efter undersøgelse (fra

2022)

Sagen trukket tilbage/oversendt/henlagt

§ 50 udtalelse/godkendelse

Forhåndsudtalelse

Sager er manuelt gennemgået på grund af

registreringsfejl med henblik på at kode de

korrekte udfald efter Ankestyrelsens eksi-

sterende udfaldskoder. Sager med udfaldet

”§ 50 udtalelse/godkendelse” er ikke ændret,

hvis der ved sagsgennemgangen er konsta-

teret, at der er tale om en vejledende udta-

lelse.

Ankestyrelsen har i nogle tilfælde kodet selv-

stændige opfølgninger på vejledende udta-

lelser med udfaldskoden ”§ 50 udtalelse/

godkendelse”, selv om der ikke er afgivet en

vejledende udtalelse. Vi har omkodet disse

til ”§ 48 a afsluttet efter undersøgelse”. Læs

mere under variablen ”Sagstype”.

Forhåndsudtalelse er omkodet som ”§ 50 ud-

talelse/godkendelse”.

Omkodet til faktisk udfald efter Ankestyrel-

sens eksisterende udfaldskoder ved manuel

sagsgennemgang.

Omkodet til ”§ 48 a afvisning”.

Rigsrevisionen har tilføjet to udfaldskoder til

variablen ”Sagstype”. Det drejer sig om:

”Behandling af kommunens svar på udtalel-

se” og ”Opfølgning på udtalelse”.

Koderne er anvendt til at kode de selvstæn-

dige opfølgninger på vejledende udtalelser,

som Ankestyrelsen ved en fejl har kodet som

sager, der har ledt til en vejledende udtalelse.

Se mere under variablen ”Afgørelseskode”.

Fogedsag

Kompetenceafvisning

Sagstype

Tilsynssag

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data og materiale fra Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Metodisk tilgang |

Kvalitetssikring af Rigsrevisionens omkodning

Flere af sagerne er gennemgået af to eller flere medarbejdere. Det gælder

særligt sager, hvor det har været vanskeligt entydigt at vurdere sagens em-

ne. Det gælder derudover alle sager, hvor tilsynet har registreret, at de har

anvendt en reaktion.

Endelig har vi bedt Ankestyrelsen om at kontrollere og vurdere en række

sager. Det gælder sager, hvor vi ikke har kunnet afgøre, om der er tale om

en dubletsag eller en sag, der er fejlregistreret. Det gælder også sager, hvor

vi ikke har kunnet åbne ét eller flere dokumenter i sagsbehandlingssyste-

met. Vi har også bedt Ankestyrelsen om at kontrollere for fejlregistreringer

i sager, der har meget kort og meget lang sagsbehandlingstid.

Usikkerhed i opgørelserne

Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem er opbygget som et journalise-

rings- og sagsstyringssystem og ikke som et statistiksystem.

Tilsynets registreringspraksis indebærer, at enhver henvendelse til tilsynet

oprettes som en sag i systemet. Det betyder som udgangspunkt, at henven-

delser fra samme personer eller om samme problemer oprettes som selv-

stændige sager, uanset om de behandles samlet eller ej. Rigsrevisionen har

ikke ændret på Ankestyrelsens sagsstruktur. Det betyder, at alle henven-

delser opgøres som unikke sager i undersøgelsen.

Herudover har Rigsrevisionen set eksempler på, at henvendelser kan op-

rettes på ét sagsnummer og senere overgå til et andet sagsnummer, lige-

som der kan oprettes nye samlesager, som indeholder flere forskellige sa-

ger. Vi har også set eksempler på, at sager afsluttes, men at sagsbehand-

lingen fortsætter på nye sagsnumre. Det har ikke været muligt at korrigere

for dette. Det betyder, at der er en vis usikkerhed forbundet med opgørel-

serne af unikke sager og sagsbehandlingstid. Antallet af unikke sager kan

være overvurderet, og sagsbehandlingstiden kan være undervurderet som

følge af ovennævnte registreringspraksis. Der er tale om relativt få sager

ud af den samlede population.

Population af sager i dataudtrækket efter omkodning

Tabel B viser antallet af sager i populationen i undersøgelsen i forhold til

antallet af sager, vi har modtaget fra Ankestyrelsen, samt årsager til, at sa-

gerne er udgået eller tilføjet. Det bemærkes, at der sker et frafald af sager i

de forskellige analyser, hvorfor populationerne varierer fra det anførte i ta-

bellen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

| Metodisk tilgang

Tabel B

Population af sager

Antal modtagne sager fra Ankestyrelsen (1. januar 2018 - 31. december 2024)

Sag, som Rigsrevisionen manuelt har tilføjet på grund af manglende sag i Ankestyrelsens data

Sager, der udgår, da de omhandler beskæftigelsesområdet

Sager, der udgår, da de har afgørelseskoden ”Sagen trukket tilbage/henlagt/oversendt”

Øvrige sager, der udgår

Population i undersøgelsen

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data og materiale fra Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.

1.992

÷133

÷154

÷37

1.669

har ikke gennemgået sagerne med afgørelseskoden ”Sagen trukket til-

bage/oversendt/henlagt”. Ankestyrelsen har oplyst, at afgørelseskoden

har været anvendt uens, men at den som hovedregel har fungeret som en

restkategori til at afslutte sager, der fx er fejloprettet, hvorfor vi ikke har

medtaget dem. ”Øvrige sager” består af sager, som vi ved

en manuel gen-

nemgang har vurderet ikke skal indgå i populationen af forskellige årsager.

Det er særligt sager, som vi vurderer er fejlregistrerede ved enten at være

uden for socialområdet eller ved alene at være klagesager, der ikke er be-

handlet som en henvendelse til tilsynet. Der er også eksempler på dublet-

sager.

Analyser

Brug af viden (afsnit 2.1)

For at besvare, om Ankestyrelsen bruger viden fra klager og praksiskoor-

dineringen til at identificere relevante sager til tilsyn, har vi gennemgået re-

degørelser fra Ankestyrelsen og dokumentation for arbejdsgange i styrel-

sen. Herudover har vi gennemgået dagsordener og referater fra tilsynsnet-

værkene, materiale fra de systematiske vidensopsamlinger og et udsnit af

ad hoc-henvendelser fra klagesagskontorerne og praksiskoordineringen

til tilsynet. Vi har lagt vægt på, at Ankestyrelsen har tilrettelagt processer,

der sikrer videndeling mellem tilsynet, klagesagsbehandlingen og praksis-

koordineringen, og at vi kan se det afspejlet i praksis.

Retningslinjer for udvælgelse af sager og opgørelse af afviste og under-

søgte sager (afsnit 2.1)

For at besvare, om Ankestyrelsens tilsyn har retningslinjer for, hvordan sa-

ger udvælges til tilsyn, har vi gennemgået Ankestyrelsens interne sagsbe-

handlervejledninger, hvor det bl.a. fremgår, hvad medarbejdere kan lægge

vægt på i screeningen af en sag, og hvordan sager vurderes i forhold til pri-

oritering.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Metodisk tilgang |

For at svare på, hvordan tilsynet har udvalgt sager i praksis, har vi opgjort,

hvor mange sager tilsynet har behandlet på socialområdet, herunder af-

vist og undersøgt. Opgørelsen er udført på populationen, som fremgår af

tabel B. Afviste sager består både af sager, der er afvist med henvisning til

væsentlighed (”§ 48 a afvisning”), og sager, der afvist med henvisning til

manglende kompetence (”Kompetenceafvisning”).

Undersøgte sager be-

står af sager, der er afsluttet efter undersøgelse, og sager, der er afsluttet

med en reaktion, dvs. en vejledende udtalelse, herunder forhåndsudtalel-

ser. I opgørelsen er sagerne fordelt på år, men ikke på, om de vedrører

børneområdet eller voksenområdet. Tabel C viser en fuld oversigt over til-

synets behandlede sager på socialområdet.

Tabel C

Tilsynets behandlede sager fordelt på børneområdet og voksenområdet, udfald og år i

perioden 2018-2024

2018

Børneområdet

Heraf afvist

Heraf undersøgt

Voksenområdet

Heraf afvist

Heraf undersøgt

Behandlede sager i alt

2019

121

2020

116

2021

100

197

2022

180

2023

167

120

373

199

174

540

2024

252

169

202

191

101

454

I alt

750

552

198

919

562

357

1.669

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Ankestyrelsen.

Materiale, som tilsynet baserer sig på (afsnit 2.1)

For at svare på, hvilket materiale Ankestyrelsens tilsyn baserer sig på, når

de vurderer, om kommunerne overholder lovgivningen, har vi gennemgået

materiale på alle tilsynets sager, der er afsluttet i perioden 2018-2024, dvs.

alle de sager, der fremgår af populationen i tabel B. Gennemgangen er fore-

taget via vores terminaladgang til Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.

Systematisk opfølgning på sager (afsnit 2.1)

For at besvare, om Ankestyrelsens tilsyn systematisk følger op på sager,

der undersøges, har vi for det første undersøgt, om tilsynet har retningslin-

jer for, hvornår det er relevant at følge op på sager. Vi har gennemgået re-

degørelser fra Ankestyrelsen og haft dialog på møder samt gennemgået

interne sagsbehandlervejledninger i tilsynet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

| Metodisk tilgang

For det andet har vi undersøgt, hvor ofte og i hvilke sager tilsynet har be-

sluttet at foretage en senere opfølgning på kommunen i undersøgelsespe-

rioden 2018-2024. Det er kun meningsfuldt at følge op på sager, der enten

er afsluttet efter undersøgelse eller afsluttet med en vejledende udtalelse

(ekskl. forhåndsudtalelser). Derfor er opgørelsen af andelen af sager, som

tilsynet har besluttet at følge op på, udført på denne delmængde af popu-

lationen i tabel B. Vi har altså frasorteret de 1.114 sager, som tilsynet har af-

vist i undersøgelsesperioden. Vi har derudover frasorteret et antal sager,

der er afsluttet i 2. halvår 2024, og hvor tilsynet endnu ikke primo 2025 har

besluttet, om der skal følges op. Hertil kommer, at sager, der har ledt til én

samlet vejledende udtalelse, kun tælles som én sag. Populationen i analy-

sen består samlet af 498 sager.

For at vurdere, i hvilke af ovennævnte sager tilsynet har besluttet at følge

op, har vi gennemgået materialet på sagerne via vores terminaladgang til

Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Vi har defineret opfølgning ud

fra, at tilsynet i forbindelse med afslutning af sagen (afsluttet efter under-

søgelse) eller i forbindelse med behandling af kommunens svar på den vej-

ledende udtalelse har tilkendegivet, at sagen ikke lukkes fuldstændigt. Det

kan være, fordi tilsynet beder om supplerende oplysninger fra kommunen,

indhenter dokumentation eller ønsker at modtage orienteringer fra kommu-

nen på et igangværende arbejde. Det betyder også, at kommunens svar på

en vejledende udtalelse

–

og tilsynets behandling af denne

–

ikke opgøres

som en opfølgning.

Fornøden hurtighed i sagsbehandlingen (afsnit 2.1)

For at besvare, om Ankestyrelsens tilsyn behandler sager med den fornød-

ne hurtighed, har vi beregnet sagsbehandlingstiden på alle sager, som til-

synet har afsluttet i perioden 2018-2024. Beregningerne af sagsbehand-

lingstiden er foretaget med udgangspunkt i populationen, som fremgår af

tabel B. Vi har dog frasorteret et antal sager. Det drejer sig om sager, hvor

der ikke er registreret en dato for, hvornår henvendelsen er modtaget (va-

riablen

”Anke

modtaget”), og et antal sager, som vi ved en manuel gennem-

gang har konstateret er oprettet alene til at behandle kommunens svar på

tilsynets vejledende udtalelse.

Vi har foretaget opgørelserne for to forskellige populationer. Én population

af både afviste og undersøgte sager, der udgør 1.578 sager, og én popula-

tion, der kun består af undersøgte sager. Undersøgte sager er sager, som

er afsluttet efter undersøgelse, og som er afsluttet med en reaktion. Popu-

lationen af undersøgte sager er på 524 sager.

Når vi beregner sagernes sagsbehandlingstid, har vi målt i antal dage fra

dato for modtagelse af henvendelsen (variablen

”Anke

modtaget”) til dato

for afslutning af sagen (variablen

”Afgørelsesdato”).

I figurerne i beretnin-

gen er opfyldelse af forventet sagsbehandlingstid opgjort som andelen af

sager, som er behandlet henholdsvis inden for og efter den forventede sags-

behandlingstid på 245 dage, svarende til 8 måneder.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Statsrevisorbemærkning til beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Metodisk tilgang |

Tilsynets reaktioner (afsnit 2.2)

For at besvare, om Ankestyrelsens tilsyn har anvendt de reaktionsmulig-

heder, som er givet i lovgivningen, har vi for det første gennemgået rele-

vant lovgivning, herunder bemærkninger til lovforslag om ændring af kom-

munestyrelsesloven og regionsloven i 2003 og 2017. Vi har også gennem-

gået redegørelser fra Ankestyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeri-

et, ligesom vi har holdt møder med begge for at forstå lovens betingelser

for anvendelse af reaktioner og sanktioner.

For det andet har vi opgjort, i hvor mange sager på socialområdet tilsynet

har reageret og sanktioneret i perioden 2018-2024. Det er kun menings-

fuldt for tilsynet at reagere og sanktionere i sager, de har undersøgt. Der-

for har vi taget udgangspunkt i populationen af undersøgte sager, der ud-

gør en delmængde af populationen i tabel B. Herudover har vi kontrolleret

og korrigeret for fejlregistreringer af reaktioner ved gennemgang af mate-

riale på sagerne via vores terminaladgang til Ankestyrelsens sagsbehand-

lingssystem. Vi har også korrigeret for tilfælde, hvor flere sager har ledt til

én vejledende udtalelse, så vi kun opgør unikke udtalelser fra tilsynet. Det

betyder, at vi manuelt har frasorteret sager med afgørelseskoden

”§

50 ud-

talelse/godkendelse” i tilfælde, hvor flere sagsrækker har ledt til den sam-

me vejledende udtalelse. Det gælder for to vejledende udtalelser, hvor hen-

holdsvis ti sager og to sager har ledt til én udtalelse. Vi har i øvrigt medta-

get de fire registrerede forhåndsudtalelser, som tilsynet har afgivet i under-

søgelsesperioden. Den endelige population består af 545 undersøgte sager

og adskiller sig således fra den population, der danner grundlag for opgø-

relsen af afviste og undersøgte sager i afsnit 2.1.

Kvalitetssikring

Undersøgelsen er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitets-

sikring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling

og sparring med chefer og medarbejdere i Rigsrevisionen. Gennemgangen

er også kvalitetssikret ved, at dokumenter og analyser er behandlet og gen-

nemgået af flere medarbejdere i Rigsrevisionen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig

revision, herunder standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Stan-

darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af re-

visionen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er base-

ret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internati-

onale standarder (ISSAI 100-999).