Folketingets Socialudvalg
20. maj 2025
Advokat Thomas Taguchi
Mobil:53570333
Anmodning om foretræde for Folketingets Socialudvalg (deputation)
Der anmodes på vegne af Phillip Petersen og Christina Høj Petersen om foretræde for Folketingets
Socialudvalg for at dele viden om sager, hvor forældre til børn med de højeste grader af
funktionsnedsættelser og støttebehov sættes i mulige livsødelæggende omstændigheder (herunder også
potentielle ufrivillige anbringelsessituationer), der opstår som følge af kommuners underkompensation eller
manglende kompensation af de faktiske behov for børnene - med håbet om at Socialudvalget vil undersøge
dette område nærmere og opstarte arbejde på at skabe lovgivningsmæssige løsninger i sådanne sager,
som kan skabe et bedre og bredere sikkerhedsnet for disse særligt udsatte familier.
Ufordringerne opstår ofte i to tilfælde
(i)
når der er usikkerhed om tværsnittet mellem barnets lov og sundhedsloven, hvorefter begge
sektorer peger på, at den anden sektor i henhold til sektoransvarlighedsprincippet er ansvarlig
for at kompensere sådanne familier, og familierne derfor potientielt set
ender som ”gidsel”
i en
uenighed mellem disse to aktører, hvor støttebehovet i denne periode kun helt eller delvist
dækkes, og/eller
(ii)
hvor familier får frataget helt afgørende eksisterende støtte og må leve uden denne, indtil
Ankestyrelsen har behandlet sagen, da en fratagelse af støtte ikke automatisk tillægges
opsættende virkning. Man risikerer altså at stå i en situation, hvor familierne kan
få ”ret” i
Ankestyrelsen, men hvor det er for sent, og hele familiens eksistensgrundlag allerede har lidt
uoprettelig skade, herunder fx hvis forældrene har måtte opgive at have barnet i hjemmet som
følge af fratagelsen af støtten på grund af barnets betydelige støttebehov
Det er efter min opfattelse
–
som specialistadvokat på området
–
muligt at skabe overkommelige løsninger,
som kan sikre retssikkerheden og den fysiske sikkerhed for familier i disse særligt udsatte tilfælde.
Mine klienter anmoder (sammen med mig) om foretræde for udvalget for at forklare nærmere om disse
situationer ud fra både konkrete praksiserfaringer og det juridiske grundlag, således at Socialudvalget
sættes i stand til at vurdere, om dette er et området, som Socialudvalget konkret vil arbejde på at forbedre.
Venlig hilsen
Thomas Taguchi
TT Advokater
Krimsvej 23, st. mf 2300 København S
CVR:
38897039
E-mail:
Hjemmeside:
www.socialretadvokaterne.dk