Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 344
Offentligt
3023610_0001.png
HER KAN DER STÅ
AFTALE OM EN SAMLET
10-ÅRSPLAN FOR
EN OVERSKRIFT
PSYKIATRIEN
2020-2030
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0002.png
Aftale mellem
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre,
Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre og Alternativet
19. maj 2025
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Indledning
Vi har i Danmark et sundhedsvæsen i verdensklasse. Et sundhedsvæsen, vi kan være stolte af. Men en vigtig del af
vores sundhedsvæsen har i for mange år stået i skyggen af resten af sundhedsvæsenet; nemlig psykiatrien.
På tværs af skiftende regeringer er psykiatrien blevet underprioriteret og forsømt. Der har ganske vist gennem årene
været mange gode intentioner om at forbedre psykiatrien og styrke hjælpen til mennesker med psykiske lidelser, og der
er også blevet sat ekstra penge af til at løfte psykiatrien. Men de afsatte midler har slet ikke slået til, og vi må erkende,
at vi ikke er lykkedes. Det skal denne aftale om en samlet og fuldt finansieret 10-årsplan for psykiatrien, som
Folketingets partier står bag, rette op på.
Vi sætter handling bag intentionerne. Slutter manges års stop-and-go-finansiering. For vi skal have en psykiatri, der er
ligeværdig og fuldt på højde med det øvrige sundhedsvæsen. En stærkere psykiatri, der kan tage hånd om det stigende
antal mennesker med psykiske lidelser og udviklingsforstyrrelser og er en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere.
Med den samlede 10-årsplan er psykiatrien løftet varigt med 4,6 milliarder kroner i 2030 sammenlignet med 2019. Det
er et økonomisk løft på 35 procent sammenlignet med 2019. Den massive saltvandsindsprøjtning gør det muligt at
planlægge langsigtet og udbygge en stærkere og mere robust psykiatri på tværs af social- og sundhedsområdet. Det
historisk store og varige økonomiske løft skal være med til at puste ny energi i psykiatrien og sætte gang i en positiv
udvikling.
Med
Aftale om sundhedsreform
fra november 2024 er retningen for omstillingen af hele sundhedsvæsenet allerede sat.
Mere behandling skal foregå tidligere, tættere på borgerne og uden for sygehusene. De almenmedicinske tilbud bliver
styrket. Der skal uddannes flere speciallæger i bl.a. psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Der indføres 96 timers
behandlingsansvar efter udskrivelse fra sygehusene, der skal give borgere med psykiske eller fysiske lidelser bedre
forløb og forebygge genindlæggelser. Psykiatrien integreres i det samlede sundhedsvæsen og ligestilles med
somatikken. Og der etableres nye sundhedsråd, som skal være drivende i omstillingen af sundhedsvæsenet og styrkelsen
af det nære sundhedsvæsen.
Aftalen om en samlet 10-årsplan hænger uløseligt sammen med sundhedsreformen og skaber dermed fundamentet for
en mere robust psykiatri inden for rammerne af fremtidens sundhedsvæsen. Ét samlet og stærkere sundhedsvæsen.
Vores ambitioner for psykiatrien er store. Vi skal både blive bedre til at sætte tidligere ind, så flere får den rette hjælp
og støtte, inden deres psykiske problemer vokser sig så store, at de får behov for en henvisning til mere specialiseret
hjælp. Det kræver gode, nære og tilgængelige tilbud tæt på borgerne.
Samtidig skal vi sikre bedre og hurtigere hjælp til dem, der er allermest syge, fx mennesker med skizofreni og bipolare
lidelser, som kan have brug for at blive behandlet i sygehuspsykiatrien. Det forudsætter, at psykiatrien har den fornødne
kapacitet med flere sengepladser og mere personale.
Vi sætter os fire klare mål med aftalen:
1.
2.
3.
4.
Flere skal behandles tidligt og tættere på.
Behandlingskvaliteten skal løftes, og ventetiderne nedbringes.
Patienterne skal opleve mere sammenhængende forløb.
Psykiatrien skal være en tryg og attraktiv arbejdsplads.
For at kunne indfri målene løfter vi som tidligere nævnt psykiatrien med ekstra 4,6 milliarder kr. årligt fra 2030.
3
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0004.png
Med finansloven for 2020 og de tidligere politiske aftaler fra henholdsvis 2022 og 2023
Aftale om en 10-årsplan for
psykiatrien og mental sundhed
og
Aftale om en bedre psykiatri
blev der afsat 2 milliarder kr. til psykiatrien. Med
denne aftale tilfører vi yderligere 2,6 milliarder. kr.
Vi fuldender dermed de senere års politiske aftaler og tidligere varige økonomiske løft, hvor rammen blev sat for den
politiske forpligtelse til at udvikle det samlede psykiatriområde i Danmark over en 10-årig periode.
Med aftalen, der hviler på et solidt og gennemarbejdet fagligt fundament, skaber vi grundlaget for, at fremtidens
psykiatri bliver bedre for både borgere, patienter, pårørende og personale:
Aftalen sikrer en samlet og tydelig politisk retning, hvor der kan planlægges og udbygges langsigtet.
Aftalen giver en massiv investering til kapacitet i psykiatrien, som sikrer mere personale, flere sengepladser og
kortere ventetider.
Aftalen løfter den forebyggende indsats, så flere hjælpes tidligere, og færre får behov for en henvisning til
mere specialiseret hjælp.
Aftalen skaber bedre og hurtigere hjælp til de sværest psykisk syge, som skal have rettidig behandling af høj
kvalitet.
Aftalen giver børn og unge en ny patientrettighed med ret til sammenhængende udredning og behandling, så
børn, unge og deres forældre kan få hurtigere afklaring, større gennemskuelighed og færre skift i udrednings-
og behandlingsforløbet.
Aftalen skaber mere sammenhængende indsatser både før, under og efter behandling.
Aftalen skaber en mere sikker og tryg psykiatri med mindre indgribende tvang.
Aftalen gør psykiatrien til en mere attraktiv arbejdsplads.
Med aftalen sender vi et stærkt og tydeligt signal til alle i berøring med psykiatrien: Vi har lyttet til jeres bekymringer
og opråb. Vi deler jeres ønske om at skabe en langt stærkere psykiatri. Og sammen kan vi gøre vores fælles ambitioner
og ønsker til virkelighed.
Vi er utålmodige på borgernes, patienternes, de pårørendes og sundhedspersonalets vegne. Ligesom dem, ønsker vi
hurtige og mærkbare forbedringer i psykiatrien. Men selvom vi med 10-årsplanen investerer masser af midler, kræfter
og energi i at løfte psykiatrien, så bliver vi nødt til at acceptere, at det kommer til at tage tid at komme i mål.
Men det er helt afgørende, at vi de kommende år løbende kommer til at se forbedringer. Aftalepartierne er derfor også
enige om, at det er helt centralt at følge op på målene i aftalen, så vi sikrer, at udviklingen er på rette vej, at de afsatte
midler rent faktisk også tilføres psykiatrien, og at de iværksatte initiativer gør en reel forskel.
Aftalepartierne lægger også vægt på, at Psykiatrirådet med sin stærke faglige forankring også fremadrettet får en vigtig
rolle i opfølgningen på 10-årsplanen. Fremtidens Psykiatriråd vil derfor blive sammensat med den klare opgave at følge,
om de aftalte initiativer i den samlede 10-årsplan for psykiatrien realiseres og får de ønskede effekter.
4
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
_________________________________________
Indenrigs- og sundhedsministeren
_________________________________________
Social- og boligministeren
_________________________________________
Socialdemokratiet
_________________________________________
Venstre
_________________________________________
Moderaterne
_________________________________________
Danmarksdemokraterne
_________________________________________
Socialistisk Folkeparti
_________________________________________
Liberal Alliance
_________________________________________
Det Konservative Folkeparti
_________________________________________
Enhedslisten
_________________________________________
Dansk Folkeparti
_________________________________________
Radikale Venstre
_________________________________________
Alternativet
5
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Indholdsfortegnelse
1. Flere skal behandles tidligt og tættere på
2. Behandlingskvaliteten skal løftes, og ventetiderne nedbringes
3. Patienterne skal opleve mere sammenhængende forløb
4. Psykiatrien skal være en tryg og attraktiv arbejdsplads
5. Sådan følger vi op
6. Historisk løft af psykiatrien
7
14
20
27
37
41
Bilag 1: Mål og indikatorer til årlig statusrapport og sammenfattende status (2027) og ekstern rapport (2030)
46
6
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0007.png
1. Flere skal behandles tidligt og tættere på
Danskernes trivsel er generelt god, og langt de fleste både børn, unge og voksne lever et godt og trygt liv. Men på nogle
områder er der udfordringer, og de senere år er der bl.a. sket en stigning i antallet af børn og unge, der mistrives
psykisk.
Aftalepartierne er enige om, at det er helt afgørende, at der sættes tidligere ind med hjælp og støtte til børn, unge og
voksne, der udviser tegn på psykisk mistrivsel eller sygdom. Det skal bidrage til, at udfordringer gribes i tide, så vi
forebygger, at de vokser sig større med det resultat, at fx en sygehusindlæggelse bliver nødvendig.
Tidlige indsatser er særligt vigtige for børn og unge, fordi mistrivsel og psykisk sygdom ellers risikerer at sætte spor
langt ind i voksenlivet. Samtidig kan mistrivsel påvirke skolegang og relationer til venner og familie. Og ramme hele
familien, hvor søskende kan føle sig utilstrækkelige, og forældre kan have svært ved at få hverdagen til at hænge
sammen.
Derfor skal flere børn og unge gribes, når de første tegn på psykisk mistrivsel viser sig. Det skal bane vej for, at børn og
unge i begyndende psykisk mistrivsel hurtigere kan vende tilbage til hverdagen og forebygge, at en henvisning til
psykiatrien bliver nødvendig.
Aftalepartierne lægger vægt på, at der skal være let og hurtig adgang til hjælpen, som skal ske tættere på hverdagen. Og
der skal i højere grad være fokus på det levede liv og den samlede familie. Mere behandling skal kobles til
hverdagsmiljøet og foregå uden for sygehusene. Børn og unge skal støttes i deres dagligdag med skole, fritidsliv og
venner, så de fortsat kan være en del af et fællesskab.
Aftalepartierne lægger samtidig vægt på, at det er vigtigt, at vi forstår at skelne mellem, hvornår der er tale om op- og
nedture, som er naturlige i børn og unges opvækst og typisk skal håndteres i familien eller i regi af dagtilbud og skole,
og hvornår der er tale om egentlig psykisk mistrivsel eller sygdom, der kræver professionel hjælp hos eksempelvis en
psykolog eller i de lettilgængelige behandlingstilbud, som alle kommuner er ved at etablere.
Derfor vil aftalepartierne også styrke vores fælles viden og sprog om trivsel og mental sundhed, som
Trivselskommissionen
anbefaler.
Vi skal alle sammen vide mere om, hvornår der er tale om almindelig forbigående modgang, og hvornår der er tale om
mere vedvarende psykisk mistrivsel. Og flere skal vide, hvad de selv kan gøre for at styrke deres egen og andres
mentale sundhed, men uden at sygeliggøre det normale. Det skal være normalt og helt i orden at være åben om psykisk
sårbarhed og psykiske lidelser. At opleve modgang i livet skal dog ikke være lig med en psykisk lidelse.
Vi skal desuden blive klogere på årsagerne til og konsekvenserne ved den markante stigning i børn og unge, der
diagnosticeres med psykiske diagnoser.
Markant udvidelse af det lettilgængelige behandlingstilbud
Aftalepartierne er enige om at styrke og videreudvikle det lettilgængelige behandlingstilbud, så der er let og hurtig
hjælp at få i hele landet. For vi skal være bedre til at gribe børn og unge, der er i psykisk mistrivsel eller har symptomer
på psykisk lidelse. Der må ikke være tvivl om, hvor den unge og vedkommendes familie kan få hjælp. Børn, unge og
deres forældre skal ikke bruge kræfter på at finde vej til det rette tilbud.
Der blev med
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
fra 2022 afsat 250 mio. kr. årligt til at
implementere det lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk
lidelse i hele landet.
Målet er, at alle børn og unge får hurtig og ensartet adgang til behandling i forhold til deres individuelle behov, inden
deres psykiske mistrivsel forværres. Målet er samtidig, at de børn og unge, som har brug for mere specialiseret hjælp i
sygehuspsykiatrien, bliver hjulpet godt videre dertil.
7
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0008.png
Målgruppen for de lettilgængelige behandlingstilbud er børn og unge mellem 6 og 17 år med let til moderat nedsat
funktionsniveau grundet eksempelvis bekymring, tristhed, stress, forstyrrede tanker om krop og mad,
adfærdsvanskeligheder, selvskade, tvangstanker og -handlinger samt uro og uopmærksomhed. Symptomerne kan i visse
tilfælde reducere livskvaliteten og forhindre den enkelte i at deltage aktivt i samfundet på lige fod med andre.
Børn, unge og forældre kan gratis henvende sig i tilbuddet direkte uden henvisning fra egen læge, og behandlingen er
evidensbaseret, helhedsorienteret og supplerer de øvrige kommunale sociale og pædagogiske indsatser.
Et ensartet tilbud på tværs af landet skal desuden mindske den sociale ulighed i sundhed, fordi børn og unge i psykisk
mistrivsel får adgang til behandling, uanset hvor de bor i Danmark.
Tilbuddet er etableret i to ud af tre kommuner, og de øvrige kommuner skal have det på plads senest ved udgangen af
2025. Aktiviteten og kvaliteten i tilbuddet følges bl.a. ved løbende dataindsamling i kommunerne og i den kommende
nationale evaluering af behandlingstilbuddet, som gennemføres i 2026.
Aftalepartierne ønsker at styrke og udvide det nuværende tilbud, så flere børn, unge og deres forældre kan få gavn af
tilbuddet nemt, hurtigt og lokalt. I den forbindelse er det centralt for aftalepartierne, at der er klarhed for borgerne over,
hvad det lettilgængelige tilbud er. Derfor vil der i den kommende udmøntningsaftale med KL blive aftalt en samlet
betegnelse for behandlingstilbuddet og dermed én fælles indgang på tværs af landet.
Der afsættes yderligere 50 mio. kr. allerede fra 2026 til at sikre rammerne for en markant udvidelse af det
lettilgængelige behandlingstilbud. Herefter afsættes 100 mio. kr. fra 2027 stigende til 300 mio. kr. fra 2029 og frem.
Udvidelsen skal besluttes på baggrund af den nationale evaluering af behandlingstilbuddet, som udarbejdes af
Sundhedsstyrelsen, Social- og Boligstyrelsen samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Evalueringen skal belyse det nuværende tilbud, herunder det sundhedsfaglige indhold og aktiviteten, og samtidig pege
på, hvordan behandlingstilbuddet kan udvides og målrettes, så det kommer endnu flere børn og unge til gavn.
Evalueringen skal i den forbindelse også inddrage lokale evalueringer, fx gennem spørgeskemaer, af effekt og
tilfredshed med tilbuddet.
Det kan fx være en udvidelse af tilbuddet med socialfaglige og pædagogiske indsatser med udgangspunkt i erfaringerne
fra projektet
.
Derudover skal evalueringen se på potentialet ved og modeller for at udvide tilbuddets aldersgruppe til også at rumme
de yngste børn, der ikke er begyndt i skole (0-5-årige) med henblik på at opspore og forebygge mistrivsel og tidlige tegn
på psykiske lidelser blandt de helt små. Evalueringen skal inddrage og bygge videre på viden og erfaringer fra det
igangværende arbejde i Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning, som er en udbygning af Center
for Tidlig Indsats og Familieforskning ved Københavns Universitet.
Aftalepartierne ser frem til at modtage evalueringen og på den baggrund beslutte, hvordan behandlingstilbuddet kan
udvides og styrkes, så endnu flere børn og unge kan få den rette hjælp.
Den kommende udvidelse af behandlingstilbuddet skal desuden ses i sammenhæng med de øvrige indsatser, der er sat i
værk i forhold til fællesskabsorienterede og forebyggende indsatser i grundskolen, herunder styrkelse af
kerneopgaverne i den pædagogiske-psykologiske rådgivning (PPR) i alle landets kommuner.
Bedre hjælp til ADHD og autisme
Aftalepartierne er enige om, at mennesker med ADHD og autisme skal have den nødvendige behandling og støtte.
I dag venter for mange for længe på afklaring og hjælp. For ADHD har der endda været eksempler på, at praktiserende
psykiatere helt har afvist at tage nye patienter ind.
Ventetiderne øger risikoen for, at symptomer forværres, og at der udvikles andre samtidige psykiske lidelser eller
udfordringer. For voksne kan det eksempelvis betyde, at man får udfordringer med at deltage på arbejdsmarkedet, og
for børn og unge kan det gøre det svært at deltage i en dagligdag med skole og sociale fællesskaber.
8
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0009.png
Samtidig er disse diagnoser også de mest hyppige diagnosegrupper for børn og unge på tværs af psykiatrien, ligesom
ADHD er den mest hyppige diagnose for voksne ved de praktiserende psykiatere.
Aftalepartierne ønsker derfor at gå nye veje for at løse udfordringerne med de lange ventetider men anerkender, at der
ikke findes nemme løsninger, og at det kræver et grundigt, fagligt og inddragende forarbejde med fokus på den
tværsektorielle indsats.
Derfor skal Sundhedsstyrelsen i samarbejde med et bredt tværfagligt udsnit af relevante aktører udarbejde et oplæg til at
sikre mere ensartet kvalitet i både udredning, behandling og opfølgning på tværs af landet, der forelægges aftalekredsen.
Tiltagene skal udbredes til hele landet med henblik på at aflaste sygehuspsykiatrien.
Oplægget skal på baggrund af den struktur, som er aftalt med
Aftale om sundhedsreformen
fra 2024, med et regionalt
ansvar styrke tværfagligheden, så flere faggrupper inddrages i arbejdet for at sikre den bedst mulige brug af
ressourcerne på tværs af tilbud. Oplægget skal dermed understøtte, at læger og speciallæger i psykiatri kan bruge deres
tid bedst muligt. Det indebærer, at fx sygeplejersker, pædagoger og psykologer ligeledes kan varetage centrale opgaver.
Endelig kan fx sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere sikre en langt tættere sammenhæng til de nære tilbud og til
den enkeltes hverdag, ligesom fx ergo- og fysioterapeuter også kan bidrage til et bedre hverdagsliv. Samlet skal
oplægget aflaste den mest specialiserede del af psykiatrien og de faggrupper, som der i dag er mangel på. Oplægget skal
endvidere bl.a. inddrage de etablerede retningslinjer for ADHD fra De Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper og
forløbsbeskrivelser for ADHD og autisme, hvor der bl.a. er fokus på den tværfaglige og tværsektorielle indsats.
Aftalepartierne lægger vægt på, at oplægget bygger videre på gode erfaringer og eksisterende indsatser i den regionale
psykiatri, idet mennesker med ADHD og autisme i mange tilfælde også har andre udfordringer som eksempelvis
spiseforstyrrelser, angst, OCD eller depression. I tillæg hertil skal oplægget tage udgangspunkt i eksisterende kliniske
retningslinjer og i relevant omfang trække på sammenlignelige internationale erfaringer vedrørende udredning og
behandling af ADHD og autisme. Desuden skal oplægget inddrage erfaringer fra Center for ADHD, som understøtter
lokale implementeringer af evidensbaserede programmer for forældrestøtte i både større og mindre kommuner.
Oplægget skal ligeledes tage højde for, at der er forskelle i behov, udfordringer og problematikker afhængigt af, om der
er tale om børn, unge eller voksne.
Den enkelte skal leve med sin ADHD eller autisme hele livet, og derfor er det en vigtig del af behandlingen, at man
lærer, hvordan man bedst lever med det i hverdagen. Indsatserne skal derfor være helhedsorienterede og have en tæt
sammenhæng med øvrige indsatser på tværs af sygehus- og socialpsykiatrien, praksissektoren og kommunerne.
Aftalepartierne noterer sig i den forbindelse, at de nye sundhedsråd generelt skal sikre et stærkt tværsektorielt
samarbejde. Den samlede indsats for mennesker med ADHD og autisme går i høj grad på tværs af kommuner og
regioner, hvorfor sundhedsrådene fremover skal understøtte sammenhængen mellem de regionale indsatser og de nære
indsatser tæt på borgeren yderligere.
Endelig er aftalepartierne enige om, at inddragelse og støtte til pårørende er en helt central del af, at behandling og
støtte får den ønskede effekt. Det gælder særligt for børn og unge, hvor ADHD og autisme kan påvirke hele familien.
Sundhedsstyrelsen færdiggør oplægget i 4. kvartal 2025. Oplægget skal belyse, hvordan indsatsen og den tilhørende
økonomi kan følges over tid.
Unge skal have ret til hurtig behandling for angst og depression
Aftalepartierne er enige om, at unge, der oplever angst og depression, skal behandles hurtigt, inden problemerne vokser
sig så store, at de overtager styringen med livet og gør det svært at passe uddannelse og arbejde og indgå i sociale
relationer.
I dag tilbydes unge mellem 18 og 24 år med angst og depression vederlagsfri psykologbehandling efter henvisning fra
egen læge som en del af psykologordningen.
9
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Tilbuddet har uden tvivl hjulpet mange unge, hvor økonomien ellers ville have stået i vejen for at få den nødvendige
hjælp.
Efterspørgslen har imidlertid oversteget alle forventninger, og resultatet er desværre, at for mange unge i dag venter for
længe på at komme i behandling for angst og depression.
Som et resultat er den gennemsnitlige ventetid til vederlagsfri psykologbehandling i 2024 på 9 uger, og samtidig er der
store forskelle på ventetiden på psykologbehandling på tværs af landet. Derfor risikerer mange at få det værre, mens de
venter på hjælp, hvis de ikke har råd til at få hjælp i privat regi.
Aftalepartierne er enige om, at den nuværende situation er uholdbar, og at psykologordningen skal moderniseres, så den
svarer til det ændrede sygdomsbillede, og på en måde, der sikrer en hurtigere behandling.
En modernisering skal også styrke brugen af de digitale tilbud og sikre, at hjælpen er klar uanset, hvor i landet man bor.
I 2024 har mulige scenarier for modernisering af psykologordningen været drøftet i en tværsektoriel arbejdsgruppe
under Indenrigs- og Sundhedsministeriet med deltagelse af bl.a. KL, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen, lægefaglige
organisationer og Danske Patienter. Der har været grundlæggende enighed i arbejdsgruppen om, at det særligt er
lidelserne angst og depression hos de 18-24-årige, der har presset den samlede kapacitet i ordningen og skabt de lange
ventelister.
Der blev i arbejdsgruppen peget på forskellige forslag til at løse udfordringerne i den nuværende psykologordning.
Heraf gik flere af forslagene på et øget regionalt ansvar og samarbejde mellem psykologpraksis og regionerne.
Aftalepartierne er med afsæt heri enige om at lade ansvaret for behandlingen uden egenbetaling for de 18-24-årige med
let til moderat angst og depression overgå fra psykologpraksis med ydernummer til regionerne.
Dermed får regionerne større fleksibilitet til at sammensætte behandlingen på rette niveau, herunder i form af
gruppebehandling eller digitale tilbud, og patienterne vil opleve et mere sammenhængende forløb. Derudover kan
hjælpen tænkes sammen med den samlede indsats i sundhedsvæsenet.
Regionerne vil få ansvaret for at sikre en passende geografisk dækning af behandlingen til målgruppen.
En flytning af ordningen kan dog ikke stå alene. Ventetiderne for behandling af let til moderat angst og depression hos
unge mellem 18 og 24 år skal nedbringes, så hjælpen kan gives i tide, og behandling skal ikke kun være for dem, som
selv har råd til at betale for den.
Derfor er aftalepartierne enige om at afsætte midler til at afvikle ventelisterne i 2026-2028.
Samtidig får målgruppen som noget nyt en ret til hurtig behandling. Hvis regionen ikke kan tilbyde behandling inden
for 30 dage, vil målgruppen få ret til at modtage behandling hos et privat alternativ.
Ved indførelse af rettigheden vil det være op til regionerne at indgå aftaler med fx praktiserende psykologer, der kan
gøres brug af, hvis regionerne ikke selv kan overholde behandlingsretten af kapacitetsmæssige årsager. Det vil på linje
med normal praksis for brug af private leverandører være et regionalt ansvar at fastsætte de faglige vilkår og krav til
kvaliteten for tilbuddet, så det private tilbud matcher det tilbud, som regionerne ville kunne tilbyde ved samme
problemstilling.
Aftalepartierne noterer sig, at hvis en patient vælger at gøre brug af sin rettighed, har vedkommende krav på et
behandlingsforløb, der varetager patientens fagligt vurderede behandlingsbehov. Forløbet vil dog ikke skulle svare én til
én til det tilbudte i regionen.
Aftalepartierne er opmærksomme på, at effekten, som en ny ret til hurtig behandling vil have på ventetiderne, ikke vil
kunne ses øjeblikkeligt, men at det vil tage tid, før effekten slår igennem.
På baggrund af lovændring iværksættes initiativet i 2026, hvor den nuværende overenskomst på området skal
genforhandles.
10
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0011.png
Den almene del af psykologordningen, hvor der ydes tilskud på psykologbehandling på 60 pct. samt den kommende
vederlagsfri del af ordningen, som omfatter ofre for vold, voldtægt og røveri, vil fortsat ligge hos de praktiserende
psykologer med ydernummer.
Som en del af moderniseringen af den samlede psykologordning skal det sikres, at også den del af behandlingen, der
fortsat skal varetages af de praktiserende psykologer med ydernumre, tilbydes mere digitalt og målrettet. Det skal give
flere nemmere adgang til behandlingen, uanset hvor i landet man bor, gennem muligheden for digitalt fremmøde.
Derfor er aftalepartierne enige om at understøtte, at praktiserende psykologer med ydernummer kan integrere digitalt
udstyr, fx videoløsninger, i deres praksis. Midlerne udmøntes gennem en tillægsaftale til overenskomst om
psykologbehandling mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening.
Et nyt sprog for trivsel og mental sundhed
I de senere år er der kommet et større fokus på børn og unges trivsel og mentale sundhed i samfundet og i den offentlige
samtale. Det er grundlæggende godt, at vi er optaget af at give børn og unge de bedst mulige forudsætninger for at leve
gode børne- og ungeliv.
Men vi ser samtidig, at begreberne trivsel, mistrivsel og psykisk sygdom ofte bruges og forstås under ét. Det er
uhensigtsmæssigt. For når mistrivsel og psykisk sygdom forstås under ét, risikerer vi, at børn og unge får urealistiske
forventninger til livet og forstår et oplevet ubehag som noget sygeligt og ikke som en almenmenneskelig tilstand.
Aftalepartierne er derfor enige om, at viden om trivsel og mental sundhed skal udbredes, så vi kan få skabt et nyt og
mere nuanceret sprog for det og dermed også en anden bevidsthed om og forståelse for trivsel.
For selvom der er mange grader af trivsel og mental sundhed, er der en tendens til, at vi taler om det som et enten eller;
enten trives man, eller også trives man ikke. Der er ikke et sprog for det, der ligger midt imellem. Det gælder særligt
blandt børn og unge.
Trivselskommissionen
har ligeledes peget på behovet for at tale om trivsel på en ny og mere nuanceret måde.
Langt de fleste oplever i løbet af livet, at tilværelsen kan være hård, men for de fleste går det over igen, uden det
udvikler sig til psykisk sygdom, og således handler trivsel om at kunne håndtere de udfordringer, som livet også
rummer.
Samtidig er psykiske lidelser og følgerne af dem for mange et tabubelagt tema. Stigmatisering forekommer fortsat bredt
i samfundet, også blandt personer med sundhedsfaglig baggrund, selv om det trods alt er mere almindeligt at tale om
psykiske udfordringer sammenlignet med tidligere.
Aftalepartierne er derfor enige om, at der skal igangsættes og videreføres en række befolkningsrettede
oplysningsindsatser med fokus på at løfte vidensniveauet for trivsel og mental sundhed og fremme afstigmatisering.
Der iværksættes en ny befolkningsrettet oplysningsindsats af to års varighed (2026-2027). Oplysningsindsatsen skal
give et fælles og mere nuanceret sprog om mental trivsel og mistrivsel. Oplysningsindsatsen skal nå effektivt ud til børn
og unge, hvorfor forankringen af oplysningsindsatsen og den præcise aldersgruppe skal drøftes med Børne- og
Undervisningsministeriet, hvorefter aftalepartierne orienteres om den endelige udformning af indsatsen.
Vi skal vide mere om, hvordan vi styrker egen trivsel, hvordan vi klarer udfordringer og ikke mindst, hvordan vi kan
række ud, når vi har behov for hjælp.
Derfor er aftalepartierne enige om at videreføre tre eksisterende oplysningsindsatser med fokus på mental sundhed og
afstigmatisering af psykiske lidelser:
fra 2027 forankres i Komitéen for
viden om psykiske lidelser og skal samle og dele viden, information og værktøjer på området.
11
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0012.png
der er forankret i Komitéen for
Sundhedsoplysning, og som skal udbrede oplysning og rådgivning om mental sundhed og stressforebyggelse
målrettet arbejdspladser.
bro mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet, og omfatter over 50 partnere på så godt som hele
arbejdsmarkedet, såvel offentligt som privat.
Universitet, og som består af en række partnere, herunder kommuner, foreninger, organisationer og
forskningsinstitutioner, som skal gennemføre befolkningsrettede oplysningsindsatser om mental sundhed, hvor
bl.a. vigtigheden af civilsamfundets aktører og det veletablerede foreningsliv fremhæves.
Mere viden om konsekvenserne ved det stigende antal diagnoser på børne- og ungeområdet
Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at vide mere om årsagerne til og konsekvenserne af den markante
stigning i antallet af psykiatriske diagnoser blandt børn og unge, og hvordan dette påvirker tilbuddene uden for
psykiatrien.
Der er igennem en årrække sket en stigning i antallet af børn og unge med en psykiatrisk diagnose, og det har afledte
effekter på de mange kommunale indsatser på børne- og ungeområdet. Således ses en stigning i antallet af børn og unge,
der er i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen fra ca. 39.800 i 2019 til 52.000 i 2024 en stigning på omkring 30
pct.
Desuden viser undersøgelser bl.a., at et flertal af landets kommuner strukturerer deres specialundervisningstilbud efter
psykiatriske diagnoser til trods for, at det ikke har et lovgivningsmæssigt ophæng, og at der blandt forældre til børn med
behov for særlig støtte er en udbredt opfattelse af, at skolesystemet forudsætter en psykiatrisk diagnose, før der bevilges
støtte til børnene.
En undersøgelse fra VIVE af særlige behov i folkeskolen fra 2024 giver en indikation af, at der er sket en stigning i
antallet af elever, der ifølge de adspurgte lærere har et særligt behov for støtte i almenskolen siden 2015.
En undersøgelse af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra 2023 viser, at PPR-ledere (pædagogisk-psykologisk
rådgivning) oplever en stigende efterspørgsel fra skolerne efter individuelle udredninger, mens tidlige forbyggende
indsatser og fællesskabsorienterede trivselsindsatser fylder mindre. Som led i
Aftale om folkeskolen
fra 2024 blev der
lokale praksisnære kompetenceudvikling med henblik på at understøtte skolernes arbejde
med inkluderende læringsmiljøer.
Dette billede bakkes op af e
med dagtilbud, der viste lignende oplevelser.
Aftalepartierne er derfor enige om at nedsætte en ekspertgruppe, som anbefalet af
Trivselskommissionen,
der med
udgangspunkt i bl.a. ovenstående undersøgelser skal afdække årsager og konsekvenserne af det stigende antal diagnoser
blandt børn og unge, og hvilken rolle diagnoser spiller i tildelingen af støtte til børn og unge.
Ekspertgruppen sammensættes bredt på tværs af faggrupper og med inddragelse af relevante patientorganisationer. De
nærmere rammer for arbejdet vil skulle fastlægges i et kommissorium mellem Børne- og Undervisningsministeriet,
Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Social- og Boligministeriet.
Ekspertgruppen sekretariatsbetjenes af Børne- og Undervisningsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt
Social- og Boligministeriet. Ekspertgruppen nedsættes i 2025 med afrapportering medio 2026. Ekspertgruppens
samlede anbefalinger skal være udgiftsneutrale.
Der afsættes midler til at dække udgifter til aflønning af ekspertgruppens medlemmer og til ekstern bistand til analyser.
Aftalepartierne drøfter resultaterne af undersøgelsen.
12
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0013.png
Civilsamfundet som nøglespiller
Aftalepartierne er enige om, at civilsamfundet spiller en stor rolle i hjælpen til mennesker med psykiske lidelser ved at
bygge bro mellem den offentlige sektor og de lokale fællesskaber med foreningsliv og frivillige.
Civilsamfundet kan med fokus på lokale fællesskaber og frivillighed tilbyde borgere og patienter noget andet end den
offentlige sektor.
Deres indsatser gør en forskel for de mange borgere, som har brug for støtte, hjælp eller bare nogen at tale med.
Indsatserne kan eksempelvis være målrettet unge, som mærker psykisk sårbarhed eller mistrivsel, hvor de kan bidrage
til, at problemerne ikke vokser sig store.
De kan desuden være målrettet tiden efter en psykiatrisk indlæggelse, hvor fællesskaber kan gøre en tilbagevenden til
hverdagen lettere.
De bidrager med erfaringer og har kompetencer til at tilbyde en hjælpende hånd i dagligdagen.
Aftalepartierne er derfor enige om at styrke civilsamfundets rolle for mennesker med psykisk mistrivsel eller psykiske
lidelser.
Der afsættes 30 mio. kr. årligt fra 2026 og frem til en pulje, som kan søges af civilsamfundsorganisationer. Midlerne
skal især målrettes indsatser, der understøtter trygge overgange efter udskrivning, med henblik på at tilbyde støtte og
hjælp til mennesker med psykisk mistrivsel eller psykisk lidelse og deres pårørende, og kan også gå til
pårørendeindsatser, herunder til børn som pårørende, forældrestøtte, hverdagslivsmestring og peer-to-peer-indsatser.
Midlerne kan søges til konkrete eksisterende og nye initiativer.
Puljen forankres i Sundhedsstyrelsen, som også fastsætter kriterier for ansøgning til puljen, som udmøntes hvert 3-4 år.
13
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0014.png
2. Behandlingskvaliteten skal løftes, og ventetiderne nedbringes
Alle, der henvises til psykiatrien, har krav på hurtig udredning og behandling af høj kvalitet.
Rigtig mange får heldigvis god hjælp i psykiatrien i dag. Det er godt, men alligevel venter alt for mange patienter,
særligt børn og unge, alt for længe på at blive udredt. Det skyldes bl.a. et stigende antal henvisninger, der sætter
psykiatrien under pres og kan svække kvaliteten i behandlingen.
Aftalepartierne lægger derfor afgørende vægt på, at der de kommende år skal investeres et væsentligt milliardbeløb i
psykiatrien, så kapaciteten kan udbygges og løftes på sygehusene og i de nære tilbud. Flere skal have hjælp hurtigere og
tættere på. Kapacitetsløftet skal understøtte en tryg psykiatri med mindre brug af tvang.
Det markante og varige økonomiske løft skal give vished og mulighed for, at man i psykiatrien kan planlægge langsigtet
og klogt, så ressourcerne bruges bedst muligt og til gavn for flest mulige patienter. Børn og unge, der venter for længe
på udredning i dag, skal have hurtigere afklaring. Patienten, som er plaget af skizofreni og traumer, skal have hurtigere
behandling.
Den massive investering skal bruges på at ansætte flere medarbejdere, så der kan behandles flere patienter, samtidig
med, at der bliver mere tid til patienterne. Og til at øge antallet af sengepladser, så ventetiderne kan nedbringes,
samtidig med, at vi forebygger, at patienter med svære psykiske lidelser ikke bliver udskrevet før, de er færdigbehandlet
i sygehusregi.
Aftalepartierne lægger samtidig vægt på en høj kvalitet i udredning og behandling. Kvaliteten skal styrkes med fokus på
at møde patienternes ofte komplekse sygdomsbillede, hvor samtidig fysisk og psykisk sygdom kan fylde. Med
integrationen af psykiatrien og somatikken skaber vi rammerne, der kan understøtte det helhedsorienterede blik og løfte
kvaliteten i psykiatrien.
Psykisk sygdom rammer ikke kun den, der er syg. Den rammer også forældre, søskende og venner. Aftalepartierne
finder derfor også, at der er behov for flere og bedre undervisnings- og støtteforløb for pårørende. Det er vigtigt for
både den syge og de pårørende.
Kvalitet handler også om sammenhæng. Børn og unge, der henvises til psykiatrien, har i dag ret til at blive udredt inden
for 30 dage, så deres behandling kan indledes hurtigt. Alligevel er det kun to ud af ti patienter, som udredes inden for
tidsfristen. Det betyder, at mange må vente længe, før deres behandling kan gå i gang. Patientrettigheden giver ikke
faglig mening, fordi udredning og behandling ikke kan adskilles, når det handler om børn og unge. Den nuværende
patientrettighed virker altså ikke.
Aftalepartierne er derfor enige om at lovfæste en ny sammenhængende patientrettighed, hvor udredning og behandling
tænkes sammen, så børn og unge hurtigere kan få den behandling, de har brug for. Den nye rettighed understøttes af den
massive kapacitetsopbygning i børne- og ungdomspsykiatrien, så vi samlet set kan sikre børn og unge adgang til
hurtigere og bedre hjælp.
Massiv investering i psykiatrien skal styrke kapaciteten og sikre langsigtet planlægning
Aftalepartierne er enige om at investere massivt og varigt i psykiatrien, så kapaciteten kan udbygges og dermed matche
den stadigt stigende efterspørgsel på hjælp. Det er helt afgørende for at komme i mål med en ambitiøs 10-årsplan, der
skal gøre en reel forskel for patienterne. Og det er en forudsætning for, at man i psykiatrien kan planlægge langsigtet
samt holde på og videreuddanne nuværende medarbejdere og tiltrække nye.
Aftalepartierne er enige om en samlet og fuldt finansieret 10-årsplan for psykiatrien. Med den samlede plan vil
psykiatrien være løftet med 4,6 mia. kr. i 2030 sammenlignet med 2019. Det svarer til et løft på 35 pct.
Heraf er 2,0 mia. kr. allerede disponeret med tidligere aftaler, herunder til den regionale psykiatri med et løft på mere
end 690 mio. kr. varigt til de eksisterende behandlingstilbud. Dertil kommer nye indsatser til patienter i den regionale
voksenpsykiatri, retspsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri samt akutpsykiatrisk hjælp.
14
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Der er bl.a. tilført mere end en kvart milliard kroner varigt til at styrke indsatser for svært syge børn, unge og voksne.
Investeringen er bl.a. målrettet de udgående tværfaglige teams til voksne, børn og unge med psykoselidelser samt til
mennesker med spiseforstyrrelser. Herudover er midlerne afsat til en ny psykiatrisk akuttelefon og samtidig styrkelse af
de udgående akutpsykiatriske behandlingstilbud, som akuttelefonen kan visitere til. Der giver mennesker med akut
behov for psykiatrisk hjælp hurtig, nem og lige adgang til et relevant akutpsykiatrisk tilbud og sikrer høj faglig kvalitet i
visitationen af akutte psykiatriske problemstillinger.
Samtidig er der lavet en national handlingsplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, der bl.a.
indebærer, at kapaciteten på de selvmordsforebyggende klinikker løftes med 40 pct., så antallet af selvmord reduceres.
Kapacitetsløftet har allerede resulteret i mere sundhedspersonale. Siden 2019 er der ansat ca. 1.000 flere fuldtidsansatte
i sygehuspsykiatrien, og antallet af sengepladser er steget med 2 pct. Det betyder, at psykiatrien i dag er i stand til at
hjælpe langt flere patienter end tidligere.
Løftet har dog ikke været tilstrækkeligt til at følge med udviklingen, hvor langt flere har behov for hjælp.
Antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien er således fordoblet over de seneste knap 15 år. Udredningsretten
for børn og unge overholdes kun i hvert femte tilfælde, og overholdes ikke for ca. 15 pct. af voksne.
Desuden er ventetiderne til behandling efter endt udredning steget med ca. 35 pct. for voksne og ca. 75 pct. for børn og
unge siden 2020.
Aftalepartierne er derfor enige om, at der skal sættes en klar og samlet retning for en langsigtet og markant opbygning
af kapaciteten i den regionale psykiatri, hvor patienter får hurtigere udredning og behandling af høj kvalitet. Samtidig
skal regionerne have blik for, at der i behandlingen tænkes helhedsorienteret, herunder inddrage gode erfaringer med
supplerende behandlingsformer som fx musikterapi, sanserum samt kunst- og kulturinterventioner. På samme måde kan
evidensbaserede naturtiltag bidrage i behandlingen og inddrages, ligesom regionerne skal indtænke peer-to-peer-
indsatser.
Investeringen skal bruges på flere speciallæger og andre medarbejdere og flere sengepladser, så ventetiderne kan
nedbringes, og der bliver mere tid til den enkelte patient.
De sværest syge patienter skal modtage en rettidig tværfaglig behandlingsindsats af høj faglig kvalitet, som også skal
forebygge behovet for indlæggelser med tvang og reducere antallet af genindlæggelser i psykiatrien, som er langt højere
end i resten af sundhedsvæsnet.
Regionerne kan i kapacitetsopbygningen også indtænke og bygge videre på de gode erfaringer med fælles
udrykningsteams, hvor en sundhedsperson bistår politiet bl.a. i forbindelse med tvangsindlæggelser.
Investeringen skal desuden styrke udredning og behandling af somatisk sygdom for patienter med svære psykiske
lidelser, som har en markant overdødelighed sammenlignet med mennesker uden en psykisk lidelse. Investeringen skal
også understøtte integration og ligestilling af somatikken og psykiatrien og dermed den samlede behandling af patienter.
Antallet af retspsykiatriske patienter, varetægtssurrogater og mentalerklæringer er også steget betragteligt over årene. I
2022 var der ca. 40 pct. flere retspsykiatriske patienter end tolv år tidligere, og antallet af mentalerklæringer er steget
med knap 70 pct. fra 2017 til 2023. Det er derfor afgørende, at kapaciteten i den del af den regionale psykiatri på samme
måde matcher behovet, så presset på retspsykiatrien ikke medfører et uhensigtsmæssigt træk på ressourcer i den almene
psykiatri, hos akutberedskabet og politiet.
Samtidig anerkender aftalepartierne, at et så markant løft også skal ledsages af et stærkt fokus på, hvordan de
eksisterende og nye ressourcer anvendes bedst muligt og kommer patienterne mest muligt til gavn.
For det første skal flere faggrupper bringes i spil. Et stærkt samarbejde på tværs af forskellige faggrupper er med til at
sikre en tværfaglig forståelse og behandlingsindsats, øge kvaliteten i behandlingen og en bedre udnyttelse af
kompetencer og ressourcer.
Resultatet skal være et helhedsorienteret, fagligt stærkt tilbud til patienterne.
15
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0016.png
For det andet skal vi bane vejen for, at de faggrupper, der er størst mangel på
ungdomspsykiatere får mulighed for at hjælpe flere patienter end i dag.
psykiatere samt børne- og
Derfor skal aktiviteten øges hos de praktiserende psykiatere og børne- og ungdomspsykiatere, så de lange ventetider kan
nedbringes.
Det skal ske ved en samlet bedre kapacitetsudnyttelse og effektiv brug af de offentlige ressourcer i de kommende
overenskomstaftaler, jf.
Aftale om sundhedsreform
fra 2024. Endvidere er aftalepartierne enige om, at Regionernes
Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) som led i den kommende
overenskomstaftale søger at indgå aftale om en forhøjelse af knækgrænsen for de praktiserende psykiatere og børne-
og ungdomspsykiatere med 15 pct. og tilsvarende øge mindsteomsætningsgrænsen. Overenskomsten forventes at træde
i kraft den 1. april 2026.
Parterne kan i tillæg hertil aftale at understøtte den ønskede aktivitetsstigning gennem styrket inddragelse og ansættelse
af klinikpersonale.
Efter den kommende overenskomstperiode, som udløber i 2027, skal parterne (RLTN og FAPS) evaluere ændringen af
overenskomsten, herunder knækgrænsen i forhold til målet om en samlet bedre kapacitetsudnyttelse.
Frem mod at den kommende overenskomst træder i kraft, søges desuden aftalt med regionerne, at de anvender en del af
kapacitetsmidlerne til lokalt at øge kapaciteten hos de praktiserende psykiatere og børne- og ungdomspsykiatere,
herunder gennem aftaler om forhøjelse af knækgrænsen.
De afsatte kapacitetsmidler skal også ses i sammenhæng med midlerne afsat i
Aftale om sundhedsreform
fra 2024, hvor
der bl.a. er sat 50 mio. kr. af til at nedbringe ventetider til speciallægehjælp i 2026, og 128 mio. kr. fra 2027, gradvist
stigende til 248 mio. kr. i 2030, til den nye patientrettighed om hurtig udredning og behandling hos praktiserende
speciallæger.
Sammenhængende patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien
Aftalepartierne er enige om, at børn og unge, der henvises til den regionale børne- og ungdomspsykiatri, skal tilbydes et
sammenhængende forløb af høj kvalitet, hvor man tidligt afdækker, hvad der fylder mest for familien, og hurtigt
iværksætter de relevante indsatser.
For børn og unge i psykiatrien kan udredningsforløb være særligt komplekse, og der kan for mange være brug for hjælp,
støtte og behandling allerede, mens udredningen er i gang.
En hurtig opstart af behandlende indsatser, fx samtaleterapi, allerede under udredningen kan skabe tryghed for familien
ved hurtigt at tage hånd om barnets/den unges og familiens vanskeligheder og forebygge, at sygdomme forværres
Tidlig behandling kan desuden kvalificere udredning og diagnostik, fordi personalet får mulighed for at følge
barnet/den unge over tid og evaluere effekten.
Denne tilgang stemmer imidlertid dårligt overens med de nuværende patientrettigheder, der afspejler logikken fra
somatikken, hvor behandlingen først bliver sat i gang, når udredningsforløbet er afsluttet, og der er stillet en diagnose.
Det kan gøre det svært for både patienter og behandlere at gennemskue, hvornår patientrettighederne er overholdt,
ligesom det tidsmæssigt begrænser muligheden for at tilbyde behandlende indsatser, allerede imens udredningen pågår.
Børn og unge samt deres familier oplever derfor, at rettighederne hviler på forudsætninger, som ikke afspejler det
fagligt gode patientforløb i psykiatrien.
Aftalepartierne noterer sig, at et bredt rådgivende udvalg for patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien med
deltagelse af Danske Regioner, de fem regioner, repræsentanter for lægefaglige organisationer, patientorganisationer
samt private aktører og forsikringsbranchen samlet har peget på, at der er brug for at ændre patientrettighederne for at
sikre grundlæggende hensyn som bl.a. mere sammenhæng, gennemskuelighed og fremdrift.
16
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0017.png
Aftalepartierne er derfor enige om, at børn og unge fremover skal have én samlet patientrettighed til et
sammenhængende forløb på i alt 60 dage, som indebærer:
At børn og unges udredningsforløb skal være påbegyndt senest 30 dage efter henvisning (haft 1.
udredningssamtale).
At børn og unge skal være endeligt udredt for den sygdomsmistanke, de henvises med, og opstartet i
behandling senest 60 dage efter henvisning.
Hvis det offentlige ikke kan overholde den nye samlede patientrettighed, vil barnet/den unge have ret til udvidet frit
sygehusvalg og vil dermed kunne vælge et privat alternativ, som også indebærer et sammenhængende forløb.
Det vil være en forbedring for patienterne og deres familier i forhold til i dag, fordi de dermed vil kunne få et samlet
udrednings- og behandlingsforløb hos en privat aktør under det udvidede frie sygehusvalg og vil opleve færre skift i
deres forløb.
Ved at sammentænke og styrke patientrettighederne vil man også gøre det mere attraktivt for private aktører at indgå
aftaler med den regionale behandlingspsykiatri på børne- og ungeområdet og dermed få flere private behandlingstilbud
under det udvidede frie sygehusvalg.
Aftalepartierne anerkender, at en justering af patientrettighederne ikke kan stå alene, men går hånd i hånd med den
massive og langsigtede kapacitetsopbygning, der skal understøtte, at der er tilstrækkeligt kompetent sundhedspersonale
til at sikre høj faglig kvalitet i udredning og behandling i psykiatrien.
Ændringen kræver lovændring og træder i kraft 1. januar 2026.
Lovændringen giver Danske Regioner mulighed for at lave aftalebaserede kontrolmekanismer med de private
leverandører, som sikrer den nødvendige kvalitet i patienternes udrednings- og behandlingsforløb
Aftalepartierne er enige om, at den nye rettighed følges tæt, herunder regionernes registreringspraksis og overholdelsen
af den nye rettighed.
Desuden gøres status på den private behandlingsaktivitet på det børne- og ungdomspsykiatriske område to år efter, at
ændringen er trådt i kraft.
Mere hjælp og støtte til pårørende
Aftalepartierne er enige om, at pårørende til mennesker med psykiske lidelser spiller en helt central rolle i patienternes
behandling. Pårørende er hver dag med til at støtte, motivere og hjælpe med de udfordringer, som kan opstå i
forbindelse med en psykisk lidelse.
De pårørende bidrager med informationer om patienternes symptomer, hverdag og behov
betydning for, hvordan behandlingen tilrettelægges.
viden, som kan være af stor
Det gælder særligt for børne- og ungdomspsykiatrien, hvor forældrenes hjælp er afgørende for, at sundhedspersonalet
kan koncentrere deres kræfter om at behandle og støtte barnet eller den unge.
Når pårørende har været inddraget i behandlingsforløbet, er der en markant højere sandsynlighed for, at patienterne får
gavn af og er tilfredse med deres behandling.
Som pårørende til et menneske med en psykisk lidelse kan man imidlertid selv være udsat, og det kan få både sociale,
økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser, ligesom pårørende kan have øget risiko for selv at udvikle en psykisk
lidelse.
Den seneste Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser for 2024 viser bl.a., at 70 pct. af de pårørende til voksne
indlagte patienter føler sig i høj eller meget høj grad tynget af patientens vanskeligheder, og tallet er endnu højere for
forældre til indlagte børn (85 pct.).
17
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0018.png
Aftalepartierne er derfor enige om, at der behov for at klæde flere pårørende til mennesker med psykiske lidelser godt
på, så de får de rette værktøjer til at tage vare på sig selv og samtidig være en god støtte for deres nære.
Derfor skal der investeres i det eksisterende landsdækkende støtteforløb for pårørende til mennesker med en psykisk
lidelse i regi af Bedre Psykiatri Landsforeningen for pårørende til mennesker med psykisk sygdom eller
udviklingsforstyrrelse. Med
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
fra 2022 blev der afsat midler til
støtteforløb for pårørende, som Bedre Psykiatri har stået for, og som der er gode erfaringer med.
Tilbuddet omfatter gruppebaserede psykoedukationsforløb for forældre, ægtefæller og andre nære pårørende til
mennesker med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse.
Støtteforløbene, der er tilgængelige i hele landet, består af en række undervisningssessioner. Efter forløbet forankres
indsatsen i selvhjælpsgrupper hos en lokal afdeling af Bedre Psykiatri.
Aftalepartierne er enige om at permanentgøre tilbuddet. Derudover er aftalepartierne enige om at etablere et nyt
støtteforløb i 2025 særligt rettet mod forældre til børn med alvorlige psykiske lidelser, angst og bekymring også i regi
af Bedre Psykiatri.
Alt for mange forældre står nemlig i dag alene med deres bekymringer, tvivl og spørgsmål, når deres barn bliver ramt af
psykisk sygdom.
Med forløbet kan forældre til børn i psykiatrien få gratis rådgivning og et støtte- og undervisningsforløb bl.a. med
henblik på at opnå mere viden om psykiske lidelser og få råd om, hvordan man kan støtte sit barn.
Bedre brug af offentligt tilskud
De stigende ventetider i psykiatrien har medført, at flere patienter og deres pårørende vælger at blive udredt hos
praktiserende psykiatere (uden ydernummer) uden for det offentlige sundhedsvæsen.
Udviklingen forstærkes af, at det nuværende sygesikringsgruppesystem, der gør det muligt at tilmelde sig
sygesikringsgruppe 2, giver adgang til frit valg af behandling hos praktiserende speciallæger, herunder praktiserende
psykiatere, uden henvisning fra egen læge med offentligt tilskud. Sygesikringsgruppe 1, som langt de fleste borgere
tilhører, giver ret til offentligt finansieret behandling via henvisning fra egen læge.
Behandling som patient i sygesikringsgruppe 2 indebærer egenbetaling, men det er muligt at tage det offentlige tilskud
med sig. Hvis man samtidig har en privat sundhedsforsikring, kan egenbetalingen blive yderligere nedsat.
Det indebærer, at det med offentlige midler er muligt at springe ventelisterne over.
Siden 2007 er antallet af danskere, som er tilmeldt sygesikringsgruppe 2, faldet fra ca. 40.000 til ca. 10.000 i 2024. Til
gengæld har antallet af børn og unge været stigende. I 2024 var ca. 2.300 børn og unge under 18 år tilmeldt
sygesikringsgruppe 2, hvilket er en fordobling siden 2020.
Samtidig er andelen af børne- og ungdomspsykiatere, der arbejder på offentlige hospitaler, faldet fra 70 pct. i 2015 til
58 pct. i 2023. En væsentlig forklaring herpå er, at andelen uden kendt beskæftigelse, herunder privatpraktiserende
psykiatere uden ydernummer, er steget med 8 procentpoint. I samme periode er andelen af praktiserende psykiatere og
børne- og ungdomspsykiatere med ydernummer nogenlunde konstant.
Aftalepartierne er enige om, at tiden er løbet fra et sundhedsvæsen med to sygesikringsgrupper, og at offentlige midler
skal bruges til at nedbringe ventelisterne for de mange, der venter ikke kun for de få, der kan betale ekstra selv.
Aftalepartierne er også enige om, at offentlige tilskud skal understøtte rekrutteringen af psykiatriske
speciallægekompetencer til det offentlige sundhedsvæsen.
Derfor afskaffes sygesikringsgruppe 2 og dermed muligheden for at tage offentligt tilskud med sig til udredning og
behandling hos sundhedspersoner i privat regi uden lægehenvisning.
18
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0019.png
Midler, der tidligere blev brugt på ydelser til sygesikringsgruppe 2, kan i stedet komme offentlige patienter til gavn, idet
de frigjorte ressourcer kan bidrage til at etablere flere ydernumre for praktiserende speciallæger i psykiatri og børne- og
ungdomspsykiatri.
Afskaffelsen skal dermed understøtte, at den offentlige psykiatri kan tiltrække en del af de psykiatere, der i dag er
praktiserende uden ydernummer, i takt med den massive og langsigtede opbygning af kapacitet.
Samtidig vil afskaffelsen medføre administrative besparelser i både regioner og kommuner, som ikke længere skal
administrere tilskudsordningen. Disse midler kan i stedet anvendes til patientbehandling.
Aftalepartierne noterer sig, at afskaffelsen af sygsikringsgruppe 2 skal gælde for alle specialer og ikke alene for
psykiatrien, da sygesikringsgruppe følger den enkelte borger, og regulerer alle borgerens kontakter til praktiserende
læger og praktiserende speciallæger.
Afskaffelse af sygesikringsgruppe 2 kræver lovændring og træder i kraft fra 2027.
Retvisende ventetider for behandling hos praktiserende psykiatere
Opgørelserne over ventetider til praktiserende psykiatere giver i dag et forkert billede af de faktiske ventetider.
Aftalepartierne er enige om, at patienter skal kunne stole på de ventetider, der er offentligt tilgængelige, når de har brug
for at vælge en privatpraktiserende behandler.
På hjemmesiden sundhed.dk kan man få et overblik over de enkelte behandlere og deres forventede ventetider for ikke-
akutte patienter.
Men særligt i de psykiatriske specialer er der i mange tilfælde stor forskel på de forventede ventetider, som den enkelte
behandler indrapporterer, og på den gennemsnitlige faktiske ventetid, som patienterne oplever.
Eksempelvis kan der være op til 38 og 82 ugers forskel i hhv. børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien på
den ventetid, som fremgår af sundhed.dk, og den, der rent faktisk opleves.
Derfor er aftalepartierne enige om, at patienter fremover bliver oplyst om den gennemsnitlige erfarede ventetid for den
enkelte behandler fremfor den forventede ventetid. Gennemsnittet kan opgøres for de seneste fire måneder.
Ændringen vil give et mere retvisende billede af ventetider og vil også mindske administrationen for de praktiserende
psykiatere, der ikke længere vil være forpligtigede til at estimere og indrapportere forventede ventetider på sundhed.dk.
Det vil frigøre tid, som i stedet kan anvendes på patienterne.
Initiativet vil kræve justeringer i aftalegrundlaget for de praktiserende speciallægers overenskomst. Initiativet
iværksættes i 2025 og søges aftalt via RLTN og FAPS.
19
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0020.png
3. Patienterne skal opleve mere sammenhængende forløb
Hjælpen og støtten til mennesker med psykisk sygdom skal være sammenhængende og let tilgængelige. Det må ikke
være overladt til den enkelte selv at navigere i komplekse forløb og indsatser på tværs af kommuner og sundhedsvæsen.
Og psykiatrien skal i højere grad vende sig ud mod de borgere, som kan have svært ved selv at opsøge hjælp og har
brug for støtte i dagligdagen.
Aftalepartierne lægger vægt på, at vi har en psykiatri, der arbejder tættere sammen om og med den enkelte patient og
pårørende.
Mange, der lever med en psykisk lidelse, har ofte behov for hjælp fra både psykiatri, socialpsykiatri og andre dele af det
offentlige Danmark på samme tid. En ud af fem voksne med kontakt til psykiatrien modtager også sociale indsatser i
kommunen. Og antallet er stigende.
Som borger og patient kan man let miste fodfæste og overblik over sit eget forløb. Derfor er det afgørende, at den
regionale psykiatri og kommunerne taler bedre sammen og koordinerer indsatserne tæt.
Med
Aftale om Sundhedsreform
fra 2024 får kommuner og regioner et fælles og stort ansvar. I de nye sundhedsråd skal
de arbejde tæt sammen, og ligestillingen og integrationen af somatikken og psykiatrien skal danne grundlag for, at der
kan udvikles og tilrettelægges stærke og sammenhængende indsatser, der går på tværs af hospital og kommune, så, at
mennesker med fysiske og psykiske lidelser ikke falder mellem flere stole.
Sundhedsrådene får en særlig opgave i forhold til psykiatrien. Den skal både kunne rumme borgere og patienter, der
lever med deres psykiske lidelse og har en hverdag med uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter. Og borgere, der lever
et liv på kanten af samfundet og udover deres psykiske lidelse slås med et misbrug og ofte også hjemløshed. Det er
dem, der har størst behov for hjælp flere steder fra. Det kræver et helhedsorienteret blik på det enkelte menneske.
Som borger og patient skal man derfor opleve en samlet og mere sammenhængende indsats både før, under og efter
behandling, hvor sundhedsvæsenet og kommunerne arbejder sammen for at give den bedst mulige behandling, hjælp og
støtte.
Aftalepartierne er derfor også enige om at etablere nye afklaringspladser, der skal bidrage til at skabe tryghed, når
behandlingen i sygehuspsykiatrien er afsluttet, og sikre at patienter ikke blive udskrevet til ingenting. Det er
uacceptabelt.
Vi kan samtidig konstatere, at der i dag er alt for mange, som genindlægges og ofte akut. Mere end hver fjerde, som
har været indlagt i psykiatrien, må indlægges igen med akut brug for hjælp inden for 30 dage. Det forværrer borgerens
tilstand både fysisk, mentalt og socialt, og det presser ressourcerne i såvel regioner som kommuner. Aftalepartierne vil
derfor også etablere flere sociale akutilbud i kommunerne, så unødvendige indlæggelser bedre kan forebygges.
Aftalepartierne lægger derudover vægt på, at tilbud skal tilpasses den enkelte. Det gælder både dem, der selv har
ressourcer og samfundets allermest udsatte. Alle skal mødes med respekt og værdighed.
Aftalepartierne lægger derfor også vægt på at styrke de udgående indsatser, så hjælpen bliver mere opsøgende og det
bliver lettere for den enkelte at opretholde sociale relationer og hverdagsliv. Vi skal møde borgeren, hvor de er. Om det
så er i hjemmet, på et herberg eller på gaden. De udgående indsatser vil også frigøre ressourcer hos politiet.
Flere sociale akuttilbud og nye afklaringspladser
Aftalepartierne er enige om at løfte og udvide kapaciteten i socialpsykiatrien, så patienter får den nødvendige hjælp og
støtte efter udskrivelse fra psykiatrien, ligesom der skal være tilbud i kommunerne klar til borgere, der oplever akut
krise.
Aftalepartierne er enige om at investere markant i socialpsykiatrien i form af nye afklaringspladser og udbredelse af
sociale akuttilbud i landets kommuner.
20
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0021.png
De nye afklaringspladser er målrettet borgere, der udskrives fra psykiatrien, og hvor der er behov for en nærmere
afklaring af, hvilke socialfaglige indsatser, der bedst imødekommer deres behov. Afklaringspladserne skal sikre, at
borgere i forlængelse af en indlæggelse kan tilbydes relevant socialfaglig støtte i en afgrænset periode samt afklaring af
det videre forløb.
Målet skal være, at patienterne støttes langt bedre efter udskrivning, så vi forebygger, at patienter genindlægges
unødigt.
Initiativet gennemføres ved lov, således at der fra 1. januar 2027 vil være krav til kommunerne om at tilbyde borgere en
afklaringsplads, hvis borgeren vurderes at have behov herfor. Kommunerne kan gå i gang med etablering af
afklaringspladserne fra medio 2026, når lovgivningen forventes at være på plads. Kommunerne kan med fordel
inddrage erfaringerne fra den forsøgsordning med afklaringspladser, der blev iværksat i forbindelse med
Aftale om en
10-års plan for psykiatrien og mental sundhed
fra 2022.
Initiativet skal desuden ses i sammenhæng med, at der med sundhedsreformen er aftalt, at sygehusenes
behandlingsansvar udvides fra 72 timer til 96 timer efter udskrivning, hvilket fremadrettet også vil omfatte målgruppen
af borgere, som dette initiativ kan være relevant for. Det betyder, at sygehusene beholder behandlingsansvaret i 96 timer
efter, at en patient i psykiatrien udskrives. Det skal bidrage til, at borgeren oplever større tryghed og sammenhæng.
Initiativet skal også ses i sammenhæng med, at regionens forpligtelse til at sikre fasttilknyttet almenmedicinsk
lægehjælp på botilbud fastlægges som en del af opgavebeskrivelsen for det almenmedicinske tilbud fra 2027, og at der
derudover er aftalt at oprette en pulje til at udvide og afprøve en model for udgående eller målrettede almenmedicinske
tilbud til udsatte og sårbare borgere og brugere på bl.a. bosteder og forsorgshjem mv. i perioden 2026-2030.
Afklaringspladserne skal derudover ses i tillæg til initiativet fra sundhedsreformen om oprettelse af sundheds- og
omsorgspladser.
Udbredelsen af de sociale akuttilbud til flere kommuner skal sikre, at støtte, omsorg og rådgivning står klar til borgere,
som oplever en akut psykisk krise, men hvor indlæggelse ikke er det, der er brug for. Det sociale akuttilbuds
tryghedsskabende hjælp skal medvirke til at minimere risikoen for unødvendig indlæggelse og risikoen for fravær fra
arbejdsmarked og uddannelse. Der er i dag sociale akuttilbud i omkring 30 pct. af alle kommuner, og aftalepartierne har
fokus på at følge udbredelsen.
Justering af færdigbehandlingstakster
I dag er sandsynligheden for, at en patient ikke kan udskrives, fordi vedkommende afventer et kommunalt tilbud
dobbelt så høj i psykiatrien som i somatikken, og i gennemsnit venter patienter 43 dage i psykiatrien imod 4 dage i
somatikken.
Færdigbehandlede patienter optager derfor sygehusenes kapacitet, hvor sengepladserne naturligvis bør frigives til dem,
der har mest brug for dem.
Samtidig genindlægges hver fjerde patient akut inden for 30 dage efter udskrivelse. I somatikken er tallet 11 pct.
Det forværrer borgerens tilstand både fysisk, mentalt og socialt, og det presser i unødvendig høj grad ressourcerne i
såvel regioner som kommuner.
Det markante løft af socialpsykiatrien skal desuden ledsages af stærkere økonomiske incitamenter til, at kommunerne i
højere grad står klar i rette tid til at hjælpe deres borgere videre til et tilbud efter behandling i sygehuspsykiatrien, når
der er behov for det.
Over halvdelen, som venter, efter de er færdigbehandlet, må vente i næsten en måned eller længere. Der er knap 20.000
såkaldte færdigbehandlingsdage om året, hvor en færdigbehandlet patient optager en sengeplads i psykiatrien.
Det er utilfredsstillende for patienterne, som skal have mulighed for at komme trygt tilbage i nære og rette omgivelser,
og det lægger unødigt beslag på hospitalspsykiatriens ressourcer.
21
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0022.png
Derfor hæves den statslige færdigbehandlingstakst i psykiatrien. Det skal øge kommunernes økonomiske incitament til
at reducere varigheden af indlæggelsen for den enkelte patient efter, at vedkommende er færdigbehandlet og klar til at
blive udskrevet til et kommunalt tilbud.
I dag udgør den statslige færdigbehandlingstakst 1.976 kr. (pris- og lønniveau for 2016) fra og med den syvende dag og
3.952 kr. (pris- og lønniveau for 2016) fra 14. dag og frem.
Aftalepartierne er enige om at hæve den statslige færdigbehandlingstakst fra 21. dag til 5.928 kr. (pris- og lønniveau for
2016) og fra 28. dag til 7.904 kr. (pris- og lønniveau for 2016).
Den regionale færdigbehandlingstakst forbliver uændret.
Færdigbehandlingstaksterne forudsætter lovændring, som træder i kraft i 2026-2027.
Markant løft af de udgående teams
Aftalepartierne er enige om, at udgående teams er en af de væsentligste indsatser til at hjælpe mennesker med svære
psykiske lidelser efter udskrivelse tæt på deres hjem, og de er dermed en afgørende faktor i forhold til ønsket om at
forebygge akutte genindlæggelser.
Mennesker med svære og komplekse psykiske lidelser kan trods gentagne indlæggelser have vanskeligt ved
efterfølgende at tage imod ambulante behandlingstilbud, som de oftere end andre patienter enten udebliver fra eller
aflyser.
I de tilfælde er der behov for et mere nært tilbud særligt tilpasset den enkeltes behov, hvor psykiatrien kommer til dem,
frem for at patienterne skal komme til psykiatrien. Den specialiserede viden på sygehusene skal med andre ord bidrage
til at styrke de nære tilbud.
Alle regioner har udgående teams til personer med svære psykiske lidelser og behov for en fleksibel eller intensiv
behandling, men der er forskellig kapacitet, forankring, udbredelse, målgruppeafgrænsning og organisering på tværs af
landet.
Indsatserne F-ACT (Flexible Assertive Community Treatment) og OPUS (Tidlig intervention ved psykoselidelser)
udgør i dag de mest udbredte modeller for udgående tværfaglig behandling i den regionale psykiatri og har
veldokumenteret effekt.
F-ACT teams gør det muligt at tilbyde intensiv støtte og behandling, skræddersyet til den enkelte patient, herunder
intensiv ambulant behandling til mennesker med alvorlig psykisk sygdom, hvor man fx har mulighed for at modtage
behandling i eget hjem.
OPUS er et behandlingsforløb målrettet unge mellem 18-35 år med debuterende psykoselidelser. Patienter, der er i
behandling i OPUS, har ofte ugentlige kontaktpersonsamtaler, der suppleres med forskellige behandlingsindsatser.
Indsatsen er tværfaglig, og i teamet indgår som oftest speciallæger, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og
psykologer.
Initiativet skal ses i sammenhæng med den generelle tilførsel af midler til opbygning af kapacitet i psykiatrien med
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien
fra 2022 og
Aftale om en bedre psykiatri
fra 2023. Med disse aftaler er der
tilført varige midler på 61 mio. kr. til udbredelse af udgående regionale botilbudsteams samt 107,1 mio. kr. til
udbredelse af udgående ambulant, tværfaglig behandling af voksne med psykoselidelser.
Aftalepartierne er enige om, at kapaciteten skal løftes markant i de tværfaglige regionale udgående teams, der varetager
psykiatrisk behandling.
Det vil betyde, at de patienter, der har svært ved at komme til psykiatrien, får et mere nært og målrettet tilbud, hvor
psykiatrien kommer til dem. Det kan dreje sig om fx patienter med svære psykoselidelser, svære affektive lidelser og
andre patienter med svære psykiske lidelser og lavt funktionsniveau, eventuelt kombineret med rusmiddelproblematik.
22
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0023.png
Initiativet skal ses i sammenhæng med den massive investering i psykiatrien, som desuden skal sikre, at flere voksne
patienter med svær og kompleks psykisk sygdom får bedre ambulant behandling.
Selve behandlingen tilrettelægges individuelt og kan intensiveres og aktivere forskellige fagpersoner, fx ved forværring
af symptomer.
Indsatsen skal øge tilgængeligheden til behandling og medvirker til at forebygge indlæggelser, herunder indlæggelser
med tvang samt akutte genindlæggelser.
Når patienterne i målgruppen er mere velbehandlede, bidrager det også til en mere sikker psykiatri for personale og
medpatienter.
Initiativet iværksættes fra 2025.
Mere opsøgende gadeplansarbejde for de mest udsatte
Aftalepartierne er enige om, at de mest udsatte mennesker skal have en bedre og mere opsøgende indsats, så de hurtigt
bliver hjulpet videre til de rette tilbud og får den nødvendige hjælp.
Mennesker med svære og komplekse psykiske lidelser kan have vanskeligt ved at tage imod ambulante
behandlingstilbud, som de oftere end andre patienter enten udebliver fra eller aflyser, ligesom mange har ringe eller slet
ingen kontakt med familie eller venner.
Tilsvarende kan mennesker med uopdagede psykiske lidelser, som samtidig har komplekse sociale problemer, have
svært ved at opsøge hjælp til deres livssituation, herunder behandling for deres psykiske såvel som fysiske sygdomme.
Der er derfor behov for at gøre det nemmere for disse mennesker at få den nødvendige støtte og behandling anonymt.
Aftalepartierne er enige om at styrke det udgående og opsøgende gadeplansarbejde i socialpsykiatrien.
Samlet set skal løftet give bedre, tidligere og mere sammenhængende behandling og hjælp, som også møder borgerne
med respekt og værdighed, der hvor de er i livet, og der hvor de lever deres liv.
Initiativet skal desuden ses i sammenhæng med løft af kapaciteten i socialpsykiatrien i form af flere sociale akuttilbud
og nye afklaringspladser og i de regionale udgående teams, ligesom det skal ses i sammenhæng med regeringens fokus
på mere værdighed for samfundets mest udsatte.
Det opsøgende gadeplansarbejde skal bl.a. skabe kontakt og opbygge en relation til de udsatte borgere i målgruppen.
Samtidig kan medarbejderne bistå i at bygge bro til relevante offentlige, private og civilsamfundstilbud, herunder
behandling i psykiatrien. Den udsatte borger kan i den første kontakt med gadeplansmedarbejderen undlade at
identificere sig nærmere.
Det er mennesker, som er socialt udsatte med komplekse sociale problemer, og som samtidig har svære psykiske
lidelser. Ofte kæmper de også med alkoholmisbrug, stofmisbrug, boligproblemer samt somatiske sygdomme.
Det opsøgende arbejde kan varetages af kommunale medarbejdere evt. i samarbejde med allerede igangværende og
vigtige indsatser udført af civilsamfundsorganisationer, og kan muliggøre brobygning og hjælpe mennesker i
målgruppen videre til relevante tilbud i offentligt regi. Aftalepartierne noterer sig, at regeringen i sit udspil til en
værdighedsreform foreslår at etablere Gadens Huse, som bl.a. vil fungere som bindeled til mere specialiseret hjælp, som
fx behandling i psykiatrien.
Initiativet iværksættes i 2026.
23
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0024.png
Mere sammenhængende forløb for mennesker med svære psykiske lidelser
Aftalepartierne er enige om, at viden om eksisterende kommunale og regionale indsatser samt udfordringerne for
koordination og samspil her imellem, er et væsentligt skridt på vejen mod bedre og mere sammenhængende forløb.
Mennesker med svære psykiske lidelser har ofte behov for samtidig sundhedsfaglig behandling og socialfaglig støtte, og
indsatserne er sjældent lineære og enkle.
Derfor er koordinering på tværs af den regionale psykiatri og den kommunale socialpsykiatri vigtig for den enkelte
patient. Det skal være tydeligt, hvem der er ansvarlig for hvad.
Derfor er aftalepartierne enige om, at Sundhedsstyrelsen for udvalgte målgrupper skal udvikle nye faglige beskrivelser
af forløb, der synliggør opgave- og ansvarsfordelingen samt koordinering og kommunikation mellem den regionale
behandlingspsykiatri og den kommunale socialpsykiatri med henblik på at understøtte og fremme koordinering på
tværs.
Sundhedsstyrelsen udvælger, på baggrund af faglig rådgivning og inddragelse af Danske Regioner og KL,
målgrupperne for de faglige beskrivelser og udarbejder beskrivelserne løbende fra 2026 med henblik på, at de benyttes i
regioner og kommuner fra 2027, hvor også de nye sundhedsråd træder i kraft.
Beskrivelserne skal fungere som en vigtig rettesnor under den gradvise kapacitetsopbygning i de kommende år for
tilrettelæggelse af indsatserne i hhv. regioner og kommuner.
De kommende sundhedsråd vil skulle benytte de faglige beskrivelser i deres arbejde med at sikre sammenhængen i
indsatsen til de borgere, der har behov for hjælp og støtte både i den regionale behandlingspsykiatri og den kommunale
socialpsykiatri.
Sundhedsrådene vil kunne tilpasse de faglige beskrivelser til de lokale forhold, så implementeringen sker ud fra lokale
hensyn.
Initiativet skal ses i forlængelse af de to forløbsbeskrivelser for hhv. voksne og børn/unge med psykoselidelser fra 2024,
der allerede er udarbejdet, samt den kommende beskrivelse af forløb for børn og unge med
autismespektrumforstyrrelse.
Bedre sammenhængende forløb er også afgørende, når patienter udskrives fra psykiatrien. I dag er regionerne forpligtet
til at anvende det tværsektorielle instrument, som skal understøtte en god overgang fra psykiatrien til en social
støtteindsats, i form af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner for alle patienter, der udskrives fra psykiatrien. Men
det er ikke altid fagligt meningsfuldt. Det er derfor afgørende, at regionerne kan bruge deres kræfter klogt, når patienter
udskrives fra psykiatrien. Aftalepartierne er derfor enige om, at der skal udarbejdes forslag til, hvordan arbejdet med
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner kan smidiggøres, også for patienter med meget kortvarige indlæggelser.
Partierne bemærker, som også anført af Rigsrevisionen, at regionerne langt fra udarbejder disse i tilstrækkeligt omfang i
forhold til deres lovmæssige forpligtelse hertil. Aftalepartierne forudsætter, at regionerne fremadrettet opprioriterer
dette. Forslaget skal udarbejdes i dialog med Danske Regioner. Såfremt dette viser sig at forudsætte lovændring,
iværksættes denne del af initiativet i 2026, når lovgivningen er på plads.
I forbindelse med Ungeløftet er det beskæftigelsesrettede tilbud målrettet borgere med psykiske lidelser Individuelt
Planlagt job med Støtte (IPS) styrket markant. Initiativet skal hjælpe flere unge med at komme i job eller uddannelse,
hvilket gøres ved at styrke sammenhængen mellem psykiatrien og kommunen, så man som borger også oplever et mere
sammenhængende forløb.
Nyt dobbeltdiagnosetilbud for børn og unge med samtidigt misbrug og psykisk lidelse
Aftalepartierne er enige om, at der skal sikres en helhedsorienteret indsats og støtte til børn og unge, som både kæmper
med en psykisk lidelse og et samtidigt misbrug, og at der i den forbindelse samtidig tages højde for familiens og den
unges samlede situation, så tilbagefald så vidt muligt undgås.
24
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0025.png
Børn og unge med svære psykiske lidelser og rusmiddelproblematikker skal have mulighed for at få en bedre og mere
specialiseret hjælp og støtte med fokus på overgangen fra barn til voksen og med hensyntagen til den særlige livsfase,
de unge befinder sig i. Behandlingen skal hænge bedre sammen, og det skal ikke være op til familierne at bygge bro
mellem indsatserne.
Der skal derfor etableres et behandlingstilbud for børn og unge under 18 år med psykisk lidelse og samtidig
rusmiddelproblematik og eventuelt andre komplekse udfordringer. Tilbuddet skal sikre, at den særligt udsatte
målgruppe ikke længere oplever en indsats, hvor der i bedste fald sættes ind på forskellig, men ofte også ukoordineret
vis på tværs af sektorerne. Tværtimod skal børnene og de unge opleve, at de bliver tilbudt en samlet, helhedsorienteret
behandling, der tager hånd om udfordringerne, og som er målrettet den enkeltes behov. Det skal ikke være et valg
mellem behandling af misbruget eller den psykiske lidelse.
Indholdet i tilbuddet skal beskrives nærmere af Sundhedsstyrelsen med inddragelse af relevante aktører, herunder bl.a.
Social- og Boligstyrelsen, KL og Danske Regioner.
Som led i det faglige arbejde skal der foretages en afdækning af relevante behov og indsatser, og udarbejdes faglige
rammer for et behandlingstilbud for børn og unge under 18 år med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik og
andre komplekse problemer.
Afdækningen skal bl.a. have fokus på at beskrive en målrettet behandlingsindsats, herunder sammenhæng til
eksisterende tilbud og afgrænsning af målgruppen. De faglige rammer skal kunne implementeres inden for den
økonomiske ramme.
Det faglige forarbejde forventes at foreligge inden udgangen af 1. kvartal 2026.
Initiativet skal ses i lyset af det nye regionalt forankrede behandlingstilbud for voksne med en psykisk lidelse og
samtidigt misbrug, som blev iværksat den 1. juli 2024. Det vil i forbindelse med det faglige arbejde blive afklaret, om et
helhedsorienteret tilbud til børn og unge, ligesom for voksne, skal placeres entydigt i regionerne.
Initiativet skal også ses i sammenhæng med regeringens udspil
Ungdom uden opioider
fra 2024, der sætter målrettet ind
over for børn og unges misbrug af opioider. Det gælder særligt initiativet om styrkelse af den sociale og
sundhedsfaglige stofmisbrugsbehandling målrettet børn og unge og initiativet om et nyt nationalt kompetencecenter, der
skal styrke substitutions- og abstinensbehandlingen af ikke mindst børn og unge.
Initiativet iværksættes i 2026. Midlerne udmøntes til regioner og kommuner, og fordelingen vil afhænge af det faglige
forarbejde.
Bedre tilbud til børn og unge i udsatte positioner
Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at styrke de specialiserede sociale tilbud til børn og unge i udsatte
positioner, som fx i forbindelse med et forløb i børne- og ungdomspsykiatrien også har brug for en specialiseret social
indsats, som f.eks. en anbringelse.
Tilbud til børn og unge i udsatte positioner kan bl.a. styrkes ved at etablere nye tilbud eller udbygge eksisterende sociale
tilbud, herunder sikrede døgninstitutioner og andre børne- og ungehjem, og ved at medarbejderne i tilbuddene har de
rette kompetencer og er klædt godt nok på til at hjælpe.
Aftalepartierne noterer sig, at det i den sammenhæng er vigtigt at have fokus på samarbejdet mellem kommunale
myndighedsafdelinger, sociale tilbud, skoleområdet og børne- og ungdomspsykiatrien.
Den konkrete udformning af styrkelsen af tilbuddene og den specialiserede sociale indsats skal fastlægges på baggrund
af et fagligt forarbejde, der påbegyndes i 2025 og varetages af Social- og Boligstyrelsen med inddragelse af relevante
aktører. Initiativet træder i kraft i 2027.
Aftalepartierne er desuden enige om at understøtte behandlingstilbuddet i børnehusene i alle regioner til børn og unge
udsat for vold og seksuelle overgreb understøttes.
25
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0026.png
Behandlingstilbuddet skal være med til at forebygge, at børn og unge i målgruppen udvikler traumer og langvarige
psykiske lidelser og får brug for psykiatrisk behandling senere i livet. Midlerne hertil fordeles ligeligt mellem de fem
børnehuse.
Initiativet træder i kraft i 2027.
Center for Kunst og Mental Sundhed
Aftalepartierne er enige om, at kunst- og kulturinterventioner kan være et relevant supplement og hjælp til mennesker
med mentale sundhedsproblematikker og psykiske lidelser og give øget livskvalitet til gavn for den enkelte borger.
Derfor sikres det nationale Center for Kunst og Mental Sundhed et varigt tilskud på 4,0 mio. kr. årligt. Regionerne
forpligtes samtidig til fortsat medfinansiering af centeret, som allerede har landsdækkende forpligtelser i forhold til at
nå ud med sine aktiviteter og tilbud på tværs af regioner trods forankring i Region Hovedstadens Psykiatri og med tæt
kobling til regionens forskningsenhed.
Centerets aktiviteter og inddragelse af mennesker med levede erfaringer i psykiatrien har det som sit mål at bidrage til
bedre trivsel og mere håb og fællesskab blandt mennesker med psykiske lidelser.
Dermed suppleres den psykiatriske behandling med forskningsbaserede kunstinterventioner i ligeværdige samarbejder
mellem etablerede kunstnere, forfattere, psykiatribrugere og sundhedsfaglige forskere og klinikere.
Arbejdet er evidensbaseret, samler akademisk viden og udvikler interventioner og uddannelseselementer i feltet kunst
og mental sundhed.
26
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
4. Psykiatrien skal være en tryg og attraktiv arbejdsplads
Alle medarbejdere i psykiatrien yder i dag en kæmpe indsats. Det gælder på tværs af både sygehus- og
socialpsykiatrien. Uden jer ingen psykiatri. Aftalepartierne er derfor enige om, at dygtige og veluddannede
medarbejdere er helt afgørende for at realisere 10-årsplanen. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at holde på, uddanne og
ansætte flere dygtige medarbejdere.
Aftalepartierne lægger derfor stor vægt på, at psykiatrien er et attraktivt og trygt sted at arbejde.
De seneste år er der ansat cirka 1.000 flere fuldtidsansatte i sygehuspsykiatrien. De yder hver dag deres bedste for at
patienter og borgere får den rigtige behandling og støtte. Vi skal gøre endnu mere for at tiltrække nye kræfter og sørge
for, at værdifulde medarbejdere ikke forlader psykiatrien.
Aftalepartierne konstaterer, at der er sket et betydeligt løft af de psykiatriske speciallægeuddannelser i de senere år.
Konkret er antallet af hoveduddannelsesstillinger hævet med 25 procent i psykiatrien og 22 procent i børne- og
ungdomspsykiatrien i 2024 i forhold til 2022. Og det er også besluttet, at unge læger får bedre mulighed for at prøve
kræfter med psykiatrien, inden de vælger speciale. Det skal bidrage til, at flere læger i fremtiden vælger psykiatrien til.
Aftalepartierne bemærker desuden, at der med
Aftale om Sundhedsreform
fra 2024 kommer flere læger i de kommende
år, herunder flere speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Det er godt. Så flere kan få en hurtig og
virksom behandling.
Men mere personale kan ikke stå alene. Vi skal også løfte viden, kompetencer og sikre gode rammer og vilkår for vores
personale. Psykiatrien skal være en prestigefyldt og attraktiv arbejdsplads.
Først og fremmest skal kvaliteten styrkes og være mere ensartet på tværs af landet. Det er en forudsætning for mere
vellykket behandling og bedre brug af personalets tid. Det kræver, at vi fortsat understøtter forskning og innovation,
som kan danne baggrund for mere virksomme behandlingsmetoder. Til gavn for patienten, men også af hensyn til
medarbejderes arbejdsglæde og motivation.
Samtidig skal psykiatrien være præget af stærke faglige miljøer med mulighed for at dygtiggøre sig. Med integrationen
af somatikken og psykiatrien er der taget vigtige skridt til, at man kan lære af hinanden på tværs af specialer og
afdelinger. Den udvikling skal vi bygge ovenpå.
Medarbejderne skal have rammer, som gør, at de kan være med til at udvikle og skabe kvalitet i arbejdet. At de er klædt
på til at yde den hjælp, støtte og omsorg, som borgerne har behov for. Det gælder særligt inden for socialpsykiatrien,
hvor alt for få har en relevant uddannelse, så de er klædt på til at støtte de borgere, som har brug for hjælp.
Endeligt skal det være både sikkert og trygt at være en del af psykiatrien - både som medarbejder, borger og pårørende.
Langt de fleste patienter i psykiatrien er helt ufarlige. Men tragiske hændelser er desværre med til at skabe både
utryghed og frygt. Man må aldrig være bange for at gå på arbejde, og medarbejderne skal beskyttes mod trusler og
chikane.
Aftalepartierne ønsker, at patienter skal opleve mindst mulig tvang i psykiatrien. Særligt skal der fokuseres på at
nedbringe de mest indgribende former for tvang, men også på, hvordan tvang i det hele taget kan nedbringes. Og der
skal være fokus på, hvordan tvang kan virke mindst indgribende for den enkelte patient.
Aftalepartierne er enige om, at vi skal gøre endnu mere for at skabe sikre rammer og større tryghed i psykiatrien og i
retspsykiatrien. Der er brug for, at vi passer endnu bedre på personalet og brugere. Samtidig er det vigtigt at
menneskesynet i psykiatrien forbliver afbalanceret, omsorgsfuldt og afstigmatiserende.
Det skal alt sammen føre til, at endnu flere vælger psykiatrien til og styrke muligheden for at fastholde de dygtige
medarbejdere, som allerede arbejder i psykiatrien.
27
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0028.png
Strategisk uddannelsesløft i socialpsykiatrien
Aftalepartierne er enige om, at mennesker i socialpsykiatrien skal mødes af dygtige og engagerede medarbejdere, der
også har de nødvendige faglige forudsætninger for at kunne hjælpe bedst muligt.
Af det faglige oplæg til en 10-årsplan til psykiatrien fremgår det, at kun lidt over halvdelen af medarbejderne på
døgntilbud i socialpsykiatrien har en relevant uddannelse inden for social- eller sundhedsområdet, fx som
socialpædagog. Derudover har ca. en femtedel af medarbejderne grundskole eller gymnasial uddannelse som højest
fuldførte niveau.
Aftalepartierne anerkender den store indsats, som medarbejdere og ledere i socialpsykiatrien leverer allerede i dag. Dem
har vi brug for, og vi skylder de medarbejdere, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for mennesker med
psykiske lidelser, at de føler sig klædt på til at løfte opgaven.
Aftalepartierne er derfor enige om at igangsætte et ambitiøst og strategisk kompetenceløft for medarbejdere i
socialpsykiatrien med 171 mio. kr. varigt.
Det kommer også de mennesker, der modtager socialpsykiatriske indsatser, til gavn, så de får den hjælp og støtte de har
behov for, og dermed kan leve et godt liv.
At løfte kompetenceniveauet i socialpsykiatrien så markant kræver både en stor investering og langsigtet planlægning.
Derfor skal løftet foretages med afsæt i en national kompetenceudviklingsstrategi for indhold, udrulning og forankring
af et ambitiøst uddannelse- og kompetenceløft af socialpsykiatrien. Strategien udvikles i samarbejde med centrale
aktører på området, herunder KL, Danske Regioner, relevante faglige organisationer, relevante ministerier og styrelser
m.fl. Der vil blive sikret sammenhæng til det kursuskatalog, som Social-og Boligstyrelsen allerede udbyder. Ligeledes
beskrives finansieringsmodeller for de kommende års tilførsel af midler, så der både tilgodeses et nationalt
kompetenceløft, samt kommunal kompetenceudvikling tilpasset lokale forhold og behov. Der skal herunder skabes
rammer til strategisk og organisatorisk understøttelse af kompetenceudviklingen i kommunerne for at sikre forankring
af viden og kompetencer.
I det videre arbejde med kompetenceudviklingsstrategien og den efterfølgende udmøntning inddrages desuden gode
erfaringer fra tidligere arbejder med løft af ufaglærte, herunder udmøntningen af midler til det markante løft af
ældreplejen, som blev aftalt med finansloven for 2021. Derudover vil erfaringerne med specialiseringsforløb på
demens- og psykiatriområdet som efteruddannelse for nuværende ansatte på social- og sundhedsområdet blive
inddraget.
I forbindelse med færdiggørelse af strategien medio 2026 skal der tages stilling til, hvordan midlerne til implementering
heraf skal udmøntes.
Initiativet skal ses i sammenhæng med, at der med
Aftale om en 10-års plan for psykiatrien
fra 2022 blev afsat 43,8
mio. kr. til øget kompetenceudvikling i socialpsykiatrien samt støtte i eget hjem efter udskrivelse fra
behandlingspsykiatrien.
Initiativet iværksættes i 2026.
Ensartet kvalitet på tværs af landet
Aftalepartierne er enige om, at kvalitet i såvel udredning som behandling af mennesker med psykiske lidelser er en
afgørende faktor i at bringe psykiatrien på lige fod med somatikken og en grundlæggende forudsætning for mere
vellykkede indsatser.
Bedre kvalitet og evidens er dermed også en vej til bedre ressourceanvendelse, ligesom implementering af forskningen i
praksis medfører, at ny viden kommer alle mennesker til gavn på tværs af landet.
Aftalepartierne er herudover enige om, at mennesker med psykiske lidelser skal modtage udredning og behandling af
høj kvalitet, uanset hvor i landet man bor. I dag er der eksempler på store forskelle i forhold til antallet af borgere med
28
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0029.png
psykiatriske diagnoser på tværs af kommuner. Eksempelvis er antallet af børn og unge med en autismediagnose på hele
Fyn stort set det samme som i Slagelse, selvom der bor seks gange så mange mennesker på Fyn.
Selv om der altid ligger et fagligt skøn til grund for den endelige udredning af det enkelte menneske, er det helt
afgørende, at det skøn hviler på et så robust fagligt grundlag som muligt, så vi sikrer ensartede tilgange og
velbegrundede vurderinger.
Med
Aftale om en 10-års plan for psykiatrien og mental sundhed
fra 2022 blev der afsat i alt 9,6 millioner til styrkelsen
af tværfaglige og evidensbaserede miljøer. Dette initiativ har ført til etableringen af flere såkaldte Multidisciplinære
, som efter inspiration fra kræftområdet allerede har styrket grundlaget for bedre kvalitet i
psykiatrien gennem flere kliniske retningslinjer. Midlerne fra 2022-aftalen løber imidlertid ud med udgangen af 2026.
Aftalepartierne er enige om, at dette ikke er hensigtsmæssigt.
Det systematiske kvalitetsarbejde i psykiatrien skal derfor permanentgøres og styrkes gennem etablering af flere
Multidisciplinære Psykiatri Grupper for endnu flere sygdomsgrupper end de allerede etablerede (skizofreni, depression,
ADHD, bipolar, rusmidler og psykiatri) og under forberedelse (spiseforstyrrelse og ECT). Det kunne fx være autisme
og PTSD.
Psykiatrigrupperne har fortsat til formål at udarbejde kliniske retningslinjer for udredning og behandlingen af
mennesker med psykisk sygdom for der igennem at ensarte og løfte kvaliteten. Det kan være diagnosticering af fx
autisme hos børn og unge. Grupperne styrker desuden de faglige miljøer og skaber fundamentet for god forskning,
ligesom de bidrager til at gøre psykiatrien mere attraktiv som arbejdsplads og karrierevej og derigennem får flere til at
vælge psykiatri som lægefagligt speciale.
Aftalepartierne er desuden enige om at styrke fokus på kvalitetsarbejdet i psykiatrien med udvidelsen af
Sundhedsstyrelsens Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet med psykiatriområdet. Her skal de gode
og mangeårige erfaringer fra Task Forcen komme psykiatriområdet til gavn og samtidig understøtte integrationen af
somatik og psykiatri.
Som supplement er aftalepartierne enige om, at Sundhedsstyrelsens arbejde med tværfaglige og tværsektorielle
nationale kliniske anbefalinger på psykiatriområdet af særlig kompleks karakter skal styrkes og videreføres.
Initiativet iværksættes i 2027. Midlerne udmøntes til regionerne, idet regionerne sekretariatsbetjener og understøtter
Mere forskning i psykiatrien
Forskning er helt afgørende for behandling og hjælp af høj kvalitet. Styrkede forskningsmuligheder og bedre
karriereveje er centrale i forhold til at gøre psykiatrien mere attraktiv.
Aftalepartierne er enige i vigtigheden af at styrke brugerinddragelsen i psykiatrisk forskning for at sikre højere kvalitet
og relation til den levede virkelighed. Derfor gennemføres i 2026 en afdækning af internationale erfaringer med øget og
mere systematisk brugerinddragelse i forskning i klinisk psykiatri.
Aftalepartierne bemærker, at der alene inden for de sidste tre år er afsat 350 mio. kr. øremærket til forskning i psykiatri
gennem forskningsreserven. Senest er der i 2025 afsat 150 mio. kr. øremærket til forskning i psykiatrien.
Aftalepartierne deler en fælles ambition om, at psykiatrien i de kommende år skal have stærke faglige og
forskningsmæssige miljøer, der bidrager til at fastholde og rekruttere medarbejdere på tværs af det samlede
psykiatriområdet til gavn for patienterne.
Bedre viden og mere fleksibel datadeling
Aftalepartierne er enige om, at rammerne for viden om indsatser, herunder navnlig i socialpsykiatrien, skal understøttes
bedre. Desuden skal samarbejdet på tværs af region, kommune og socialt tilbud styrkes til gavn for mere sammenhæng
for borgerne.
29
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Virtuelle sundhedstilbud giver mulighed for, at mere kan løses tæt på eget hjem og i dagligdagen. Med
Aftale om en
Bedre Psykiatri
fra 2023 er der afsat midler til udviklingen af virtuelle tilbud blandt andet i regi af Center for Digital
Psykiatri. Her kan voksne få psykologhjælp til behandling af angst eller depression digitalt og uden henvisning. Med
sundhedsreformen er der afsat yderligere midler til udviklingen af flere tilbud.
Bedre brug af data og mere fleksibel datadeling er en ambition på tværs af alle sygdomsområder, men for mennesker
med psykiske lidelser er det særligt relevant, da de ofte har stor snitflade og behov for tæt koordination mellem region
og kommune.
Hertil kommer, at målgruppen også kan have begrænsede ressourcer og derfor kan have vanskeligt ved selv at navigere
i forløbet på tværs og sikre, at nødvendig viden kommer de rigtige til kendskab.
Manglende muligheder for effektiv deling af data og viden står ofte i vejen for, at borgere oplever sammenhængende
forløb og nødvendig koordination om deres indsatser. Den begrænsede digitale understøttelse af forløb på tværs af
sektorer og mellem myndighed og leverandører udfordrer således sammenhængende og helhedsorienterede forløb for
borgerne, ligesom der er risiko for, at kvaliteten påvirkes. Samtidig er datagrundlaget for socialpsykiatrien ikke lige så
udbygget som i sygehuspsykiatrien, hvilket vanskeliggør prioritering og faglig udvikling. Den manglende digitale
understøttelse kan desuden medvirke til administrativt tunge og tidskrævende processer for personalet i forbindelse med
indhentning eller deling af oplysninger, hvilket igen medfører mangelfulde indsatser, ringere ressourceudnyttelse og kan
i sidste ende også skade arbejdstilfredsheden hos medarbejderne.
Aftalepartierne ønsker derfor at styrke datagrundlaget og forbedre den digitale understøttelse, så den rigtige viden
registreres, deles og anvendes i planlægningen og kvalitetsudviklingen af socialpsykiatrien både lokalt og nationalt.
Dette skal understøtte sammenhængende og helhedsorienterede forløb og indsatser. Som en del af sundhedsreformen er
det besluttet at etablere en samlet ny organisering og styring af arbejdet med digitalisering og data i form af Digital
Sundhed Danmark. Med ønsket om stærkere viden og data på psykiatriområdet er aftalepartierne med denne aftale
enige om at styrke Digital Sundhed Danmark, herunder Nationalt Center for Sundhedsinnovation, yderligere.
Digital Sundhed Danmark skal således i 2027 iværksætte udbredelse af digitale meddelelser mellem psykiatrien og
socialpsykiatrien samt digital understøttelse af deling af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner mellem psykiatrien
og socialpsykiatrien. Det bemærkes, at der i 2024 er indført en hjemmel til, at sundhedspersonale kan dele
helbredsoplysninger med politiet til gavn for både borgere, politi og sundhedspersonale ifm. fælles udkørsel til borgere
med psykiske lidelser. Det stærkere samarbejde kan give ro og sikkerhed for både borgere, politi og sundhedspersonale
og kan mindske brugen af tvang.
Denne del af initiativet iværksættes fra 2027, og midlerne udmøntes fra 2027 til Digital Sundhed Danmark.
Samtidig vil aftalepartierne styrke muligheden for at dele data mellem sygehus- og socialpsykiatrien. Mere
digitalisering på tværs skal frigøre tid for personalet og gøre det lettere at samarbejde på tværs af den samlede psykiatri
om den enkelte borgers forløb.
Derfor skal arbejdet med et styrket datagrundlag, datadeling og digital understøttelse af sammenhængende forløb i
kommuner og regioner fremmes. Midlerne vil primært skulle anvendes til at opbygge bedre digital understøttelse af
datadeling samt til at understøtte den datamæssige omstilling i kommunerne mhp., at relevante oplysninger registreres,
deles og anvendes i styring og udvikling af socialpsykiatrien lokalt. Understøttelse af den datamæssige omstilling
gælder også de ikke-offentlige leverandører, der samarbejder med kommunerne. Midlerne vil også kunne anvendes til at
forbedre det nationale datagrundlag til bl.a. monitorering af kapacitetsudfordringer. Den endelige fordeling af midler
skal afvente udarbejdelse af oplæg med inddragelse af relevante parter. Initiativet skal sammentænkes med initiativet,
som vedrører udbygning af den digitale infrastruktur på sundhedsområdet.
Denne del af initiativet, der vedrører styrket indsats med bedre data i socialpsykiatrien, iværksættes ligeledes i 2027, og
midlerne udmøntes på baggrund af oplæg til prioriterede indsatsområder.
30
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0031.png
En sikker og tryg psykiatri med mindre indgribende tvang
Aftalepartierne er enige om, at en sikker og tryg psykiatri for både patienter, medarbejdere og pårørende er afgørende
for, at patienterne kan blive mødt med åbenhed og fokus på relationen i kontakten og kvaliteten i behandlingen.
Mindre indgribende tvang
I de seneste år har der været en række sager om meget lange bæltefikseringer i psykiatrien ved både de danske domstole
og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), hvor Danmark er blevet dømt for krænkelse af Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3 om forbud mod tortur og umenneskelig og
nedværdigende behandling. Og efterfølgende har Danmark skullet betale erstatninger til patienterne, der har fået
medhold i, at de blev bæltefikseret i uretmæssig lang tid. I øjeblikket verserer der 5 sager ved EMD, hvor patienter bl.a.
har klaget over langvarige fikseringer med bælter.
Danmark har i sammenligning med andre lande registreret et højt brug af langvarige bæltefikseringer, og ses der på tal
fra 2023, har 14 pct. af bæltefikseringer en varighed på mere end 24 timer. Samtidig er sagsbehandlingstiderne ved Det
Psykiatriske Patientklagenævn steget i de seneste år, bl.a. på baggrund af et stigende antal klager over tvang, så de i
2024 udgjorde 52,6 dage i gennemsnit for sager uden opsættende virkning.
Målet om en mere sikker og tryg psykiatri og mindre indgribende tvang skal først og fremmest opnås gennem en massiv
økonomisk investering i psykiatrien, så behandlingskapaciteten kan udbygges, og der kan ansættes mere
sundhedspersonale og oprettes flere senge. Med
Aftale om en bedre psykiatri
fra 2023 blev der ikke alene tilført midler
til kapacitet, men også til tryghedsskabende indsatser og det tvangsforebyggende arbejde, fx til videreuddannelse og
kompetenceudvikling af medarbejdere, så medarbejdere er bedre klædt på til at forebygge og håndtere
konfliktsituationer, der ellers kan risikere at munde ud i voldsepisoder. Desuden blev det aftalt, at der gennemføres en
undersøgelse, der skal øge viden og undersøge data i forhold til at belyse generelle forhold i forløb, der fører til
indlæggelser med tvang i psykiatrien. Dette med henblik på at identificere og efterfølgende muliggøre en mere målrettet
forebyggelse af indlæggelser med tvang. Undersøgelsen forventes færdiggjort i 2025.
Udover en markant og langsigtet økonomisk investering kommer vigtigheden af den i 2024 aftalte målsætning om
nedbringelse af de mest indgribende tvangsformer med 30 pct. frem mod 2030 og den dertil knyttede partnerskabsaftale
fra 2024 mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionerne, som Task Force for Forebyggelse af tvang i
Psykiatrien, i regi af Sundhedsstyrelsen, løbende monitorerer og følger op på.
Aftalepartierne noterer sig, at de foreløbige tal fra Sundhedsstyrelsens første årsrapport for Task Force for Forebyggelse
af Tvang i Psykiatrien viser et fald i anvendelsen af de mest indgribende tvangsformer på ca. 10 pct. i 2024 i forhold til
2021-2023. Selvom det er en positiv udvikling, skal udviklingen ifølge Sundhedsstyrelsen generelt tolkes med
forbehold for, at der kun er data for et år, og at det er for tidligt at konkludere, at faldet er vedvarende.
Aftalepartierne er enige om, at flere midler, mere personale og styrket opfølgning ikke kan stå alene.
Alle Folketingets partier besluttede med
Aftale om en 10-årsplan for psykiatri og mental sundhed
fra september 2022 og
bekræftede igen med
Aftale om en bedre psykiatri
fra 2023, at Sundhedsstyrelsen skulle undersøge muligheden for at
indføre alternative, mindre indgribende tvangsformer.
Sundhedsstyrelsen har i dette arbejde vurderet, at det bør være en ambition på længere sigt, at bæltefikseringer
udelukkende anvendes i helt ekstraordinære situationer. For at kunne indfri ambitionen i en sikker psykiatri, peger
styrelsen på forudsætningen om, at personalet har andre handlemuligheder, end de har i dag. Det vil i så fald betyde, at
der vil være flere tvangsformer end i den nuværende lovgivning, men at disse tvangsformer er mindre indgribende end
bæltefiksering.
Aftalepartierne anerkender Sundhedsstyrelsens grundige forarbejde og understreger samtidig behovet for øget fokus på
og brug af eksisterende virksomme, patientinddragende, tværfaglige og deeskalerende indsatser. Her kan erfaringer fra
forsøg med bæltefri afdelinger fremhæves.
Aftalepartierne er endvidere enige med Sundhedsstyrelsen i, at tvang kan og skal forebygges og nedbringes i videst
muligt omfang
Anbefalinger
31
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0032.png
for nedbringelse af tvang for mennesker med psykiske lidelser
. Hvis det på trods af forebyggelse bliver nødvendigt at
anvende tvang, skal tvangen være så kortvarig og så lidt indgribende som muligt.
Tvang må aldrig erstatte pleje, omsorg og behandling og skal i videst muligt omfang forebygges. Samtidig anerkender
aftalepartierne, at tvang i visse situationer er nødvendig for at drage omsorg for et menneske, som ikke er i stand til at
tage vare på sig selv, eller som er farlig for medpatienter og personale. Udøvelse af tvang skal derfor altid ske ud fra et
omsorgshensyn og
Aftalepartierne lægger vægt på, at forhåndstilkendegivelser og eftersamtaler er lovpligtige og giver mulighed for at tage
højde for patientens individuelle og subjektive ønsker til sin behandling og med fokus på, hvad der for den enkelte
patient opleves som mere eller mindre indgribende tvangsforanstaltninger under indlæggelse.
Ved udøvelse af tvang er det samtidig afgørende at tage udgangspunkt i patientens oplevelse, og at der er sikret en høj
grad af retssikkerhed for den enkelte, hvor de lovmæssige rammer for at anvende enhver form for tvang bliver overholdt
med let adgang til at påklage disse.
Aftalepartierne er enige i Sundhedsstyrelsens vurdering af, at der er brug for flere handlemuligheder i en sikker
psykiatri, i arbejdet henimod at substituere de mest indgribende former med mindre indgribende former for tvang,
selvom brugen af tvang over for patienter er dilemmafyldt, da det indebærer en grundlæggende afvejning af frihed,
omsorg og sikkerhed. Som led i arbejdet har Sundhedsstyrelsen fået udarbejdet en forskningsrapport om internationale
erfaringer med anvendelse af mindre indgribende tvangsformer i sammenlignelige lande (Sverige, Norge, England og
Holland).
På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg og med inspiration fra lande vi normalt sammenligner os med, er
aftalepartierne enige om følgende nye og mindre indgribende former for tvang, som indføres i tråd med
Sundhedsstyrelsens faglige vurderinger (jf. nedenfor):
a)
Arealbegrænsning på patientstue for udadreagerende patienter
Ved arealbegrænsning anvises patienten, hvor vedkommende skal opholde sig. Lovgivning findes i Norge,
Holland og England, men ikke i Sverige. Arealbegrænsning kan foregå mange steder, men oftest på
patientstuen. Døren er uaflåst og patienten kan være alene på stuen. Tvangsformen vil i nogle tilfælde kunne
erstatte mere indgribende tvangsformer, som beroligende medicin, fastholdelse og bæltefikseringer.
Tvangsformen vil fx være relevant til patienter i mani og udadreagerende patienter. Ombudsmanden har i 2020
i forbindelse med tilsynsbesøg konstateret, at det er foregået på en række afdelinger uden tilstrækkelig tydelig
hjemmel.
På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige vurdering er aftalepartierne enige om, at:
- Det skal være muligt for personalet at anvise, hvor patienten skal opholde sig.
- Arealbegrænsning skal både kunne anvendes med og uden samtidig personlig skærmning (eksisterende
lovlig tvangsform).
- Arealbegrænsning skal i en akut situation kunne besluttes af sygeplejerske eller andet personale med
efterfølgende stillingtagen af læge.
- Indikationen skal være den samme som for tvangsfiksering og fastholdelse. Herudover skal tvangsformen
kunne anvendes til patienter i akut urolig tilstand, i det disse patienter har brug for færre stimuli, end der er
i fællesarealerne.
- Tvangsformen skal revurderes med samme hyppighed som bæltetilsyn.
- Der skal være krav om konkret, individuel stillingtagen til hyppigheden af tilsyn, som aldrig kan være
sjældnere end 60 minutter.
- Det skal af Sundhedsstyrelsen beskrives, hvor lang tid en arealbegrænsning kan vare.
- Tvangsformen skal kunne anvendes i børne og ungdomspsykiatrien, almenpsykiatrien og retspsykiatrien.
b)
Beroligende medicin med tvang er, når en patient tvinges til at tage medicin i beroligende øjemed.
Lovgivningen findes i Sverige, Norge, England og Holland. Tiltaget vil kunne reducere anvendelsen af
32
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0033.png
langvarig bæltefiksering. Ved lovliggørelse af anvendelse af beroligende medicin med tvang på indikationen
indikation, og aftalepartierne er på baggrund af Sundhedsstyrelsens vurdering enige om, at:
- Indikationen skal være den samme som for tvangsfiksering på grund af fare, dvs. nødvendigt for at
afværge, at en patient udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme og
helbred.
- Patienten skal kunne vælge mellem fortsat bæltefiksering og beroligende medicin med tvang.
- Ved valg af lægemiddel skal der tages hensyn til bivirkningsprofilen, herunder særligt om lægemidlet er
afhængighedsskabende.
- Tvangsformen skal kunne anvendes i børne- og ungdomspsykiatrien til patienter over 15 år, i
almenpsykiatrien og retspsykiatrien.
- Der skal være et krav om kvalitetskontrol (nærmere kriterier er angivet i det faglige oplæg).
- Kvalitetskontrollen skal drøftes på afdelingsniveau med henblik på læring og forebyggelse.
c)
Forsøg med aflåsning af patientstue på 3-5 udvalgte retspsykiatriske afdelinger
Aflåsning anvendes om muligheden for at låse døren til patientstuer, hvor patienten opholder sig uden samvær
med andre patienter eller personale. Lovgivningen findes i Sverige, Norge, England og Holland. Tiltaget kan
væsentligt reducere langvarige bæltefikseringer. Ved lovliggørelse af døraflåsning er aftalepartierne på
baggrund af Sundhedsstyrelsens vurdering enige om, at:
- Der skal udelukkende være tale om aflåsning af sengestue, dvs. der ikke bygges specielt designede rum til
isolation (fx såkaldte seclusion rooms).
- Indikationen skal afgrænses til nødvendigt for at afværge, at en patient udsætter andre for nærliggende fare
for at lide skade på legeme og helbred, det vil sige, det skal ikke kunne anvendes til patienter, der udsætter
sig selv for alvorlig fare.
- Patienten skal kunne vælge mellem fortsat bæltefiksering og aflåsning af patientstue.
- Aflåsning af patientstue skal udelukkende være muligt i retspsykiatrien.
- Det skal af Sundhedsstyrelsen beskrives, hvor mange timer en patient kan være låst inde ad gangen.
Sundhedsstyrelsen får til opgave sammen med eksperter at beskrive krav til denne tvangsform, herunder
varighed og ophør af isolation.
- Der skal være fast vagt uden for lokalet, og der skal foretages lægelig revurdering svarende til det, der i
dag er gældende for tvangsfiksering. Det er vigtigt, at personalet har fokus på den relationelle kontakt til
patienten.
- Aflåsning af patientstue skal foregå i et formaliseret forskningsregi (nærmere kriterier er angivet i
Sundhedsstyrelsens faglige oplæg).
- Det skal være et krav, at alle tilfælde af isolation drøftes på afdelingsniveau med henblik på læring og
forebyggelse.
- Tvangsformen skal alene kunne anvendes til patienter over 18 år.
d) Oppegående tvangsfiksering for patienter indlagt på Sikringen uden for Sikringsafdelingens matrikel
Ved oppegående tvangsfiksering er der remme om patientens hænder og fødder, og remmene er forbundet til et
bælte. Lovgivning findes ikke i Sverige, Norge, England eller Holland. Tiltaget indebærer, at muligheden for
oppegående tvangsfiksering udvides, så det omfatter patienter, der er indlagt på Sikringsafdelingen, men
kortvarigt opholder sig uden for denne afdeling. Tiltaget vil omfatte få patienter og vil kunne anvendes i
rehabiliterende sammenhænge som fx en ledsaget gåtur. Tiltaget er positivt italesat af såvel Sikringsafdelingen,
Styrelsen for Patientsikkerhed som FNs Torturkomite.
På baggrund af Sundhedsstyrelsens vurdering er aftalepartierne enige om, at:
- Remmene må ikke kunne ses af andre, medmindre det konkret er nødvendigt for at kunne udføre en
eventuel behandling.
33
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0034.png
-
Tvangsformen skal alene kunne anvendes til patienter over 18 år.
e)
Anvendelse af transportremme ved forflytninger af patienter
Der er tale om bløde remme, der spænder patientens arme og ben fast i forbindelse med akut flytning af
patienten fra et sted til et andet. Tiltaget anvendes i Norge og Skotland. Tiltaget vurderes at kunne reducere
skader på både patienter og personale, men vil ikke ændre på anvendelsen af øvrige tvangsformer.
På baggrund af Sundhedsstyrelsens vurdering er aftalepartierne enige om, at:
- Muligheden for at anvende transportbælter med henblik på at reducere skader på patient og personale i
forbindelse med forflytninger skal afprøves under samtidig erfaringsopsamling. Dette skal foregå som led
i kvalitetssikring.
f)
Tvangsmedicinering uden opsættende virkning for udvalgte patienter
Tvangsbehandling med medicin uden opsættende virkning indebærer, at behandlingen kan iværksættes
umiddelbart. Muligheden skal i henhold til Sundhedsstyrelsen kun gælde for patienter, der er 18 år eller ældre,
der enten tvangsindlægges eller indlægges i henhold til retslig foranstaltning grundet medicinsvigt og psykose
(fx inden for det skizofrene spektrum). Muligheden betyder, at patienten har mindre risiko for, at tilstanden
bliver kronisk og er i mindre risiko for at få kognitive skader. Såfremt man kan forkorte perioden uden
sufficient behandling, mindskes risikoen for andre tvangsformer. For patienter med udadreagerende adfærd vil
der være mindsket risiko for personskade og dermed for, at patienten får en retslig foranstaltning.
På baggrund af Sundhedsstyrelsens vurdering er aftalepartierne enige om, at:
- Tvangsbehandlingen skal ske med samme type og dosis, som patienten ophørte med forud for den aktuelle
indlæggelse.
- Depotpræparater kan anvendes til patienter, der tvangsbehandles, hvis det kan dokumenteres, at patienten
kan tåle præparatet, og det samtidig vurderes, at depotbehandling vil være mindst indgribende for
patienten.
- Det skal af lovgivningen være en klar mulighed for at undtage opsættende virkning.
- Tvangsformen skal kunne anvendes i almenpsykiatrien og retspsykiatrien, men ikke i børne- og
ungdomspsykiatrien.
I forlængelse heraf noterer aftalepartierne sig, at Sundhedsstyrelsen i en kommende revision af
Vejledning
om anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien
vil præcisere, at det er muligt at tvangsbehandle patienter med
medicin, der ligger under/over dosisgrænserne i Promedicin ud fra en konkret lægefaglig vurdering.
Herudover vil det i vejledningen blive præciseret, at depotpræparater kan anvendes til patienter, der
tvangsbehandles, hvis det kan dokumenteres, at patienten kan tåle præparatet, og det samtidig vurderes, at
depotbehandling vil være mindst indgribende for patienten.
g) Aftalepartierne er samtidig enige om, at der er behov for en nærmere undersøgelse i regi af Sundhedsstyrelsen
af muligheden for at genindføre ordningen med tvungen opfølgning efter udskrivning i en justeret form. Ved
tvungen opfølgning efter udskrivning tvangsbehandles svært syge patienter uden sygdomsindsigt.
Tvungen opfølgning efter udskrivning har tidligere været afprøvet, men blev ophævet, fordi en evaluering
viste, at muligheden blev anvendt i begrænset omfang (126 personer over en syvårig periode), og ifølge
fagpersoner var ordningen administrativ tung, ligesom der ikke var mulighed for at justere i den medicinske
behandling undervejs.
I en justeret form vurderes tiltaget at kunne reducere tvangsindlæggelser og dermed restriktive tvangsformer.
Tvungen opfølgning findes i dag i Sverige, Norge, England og Holland.
34
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
De endelige kriterier for iværksættelse af de nye former for tvang vil blive fastsat ved lov i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens vurderinger, ligesom Sundhedsstyrelsens vejledning på området skal opdateres, så personalet
klædes bedst muligt på til at varetage dem.
Flere handlemuligheder vil skabe reelle alternativer til langvarige bæltefikseringer og andre meget indgribende former
for tvang, som vi kender fra i dag.
h) Aftalepartierne er derfor enige om, at der samtidig indføres et krav om maksimale tidsbegrænsninger, som
overvejende udgangspunkt, ved fysisk fastholdelse på 30 minutter og ophør af bæltefikseringer ved 4 timer,
samt tilhørende krav om plan for ophør.
Herudover er aftalepartierne på baggrund af en vurdering fra Sundhedsstyrelsen enige om at ændre psykiatrilovens § 7,
stk. 2, således at den lægeerklæring, der danner grundlag for politiets bestemmelse om tvangsindlæggelse, fremover kan
foretages af en læge, der er ansat på samme psykiatriske afdeling eller sygehus, hvor tvangsindlæggelse skal finde sted.
Samtidig skal der indføres et krav om en ekstern lægelig vurdering af beslutningen inden for maksimalt 48 timer.
Formålet med denne ændring er at undgå de nuværende situationer, hvor patienten som følge af bestemmelsen må
overføres til en anden afdeling. Disse situationer er problematiske ud fra behandlingsmæssige hensyn og kan medføre
utryghed og dermed øget risiko for yderligere tvang, da svært syge patienter kan opleve det som indgribende at blive
flyttet i forbindelse med en tvangsindlæggelse.
Aftalepartierne anerkender, at en bredere vifte af mulige former for tvang kan føre til en stigning i den samlede
registrerede anvendelse af tvang. Det er dog en klar politisk ambition, at anvendelsen af de mest indgribende former for
tvang, som bl.a. bæltefiksering, vil falde og dermed bidrage til målsætningen om at antallet af episoder med
bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang pr. 100.000 borgere reduceres med 30 pct. frem
mod 2030.
Aftalepartierne forpligter sig til at stemme for den nødvendige følgelovgivning som ovenstående tiltag forudsætter.
Tiltagene forventes at kunne træde i kraft i 2026-2027.
De nye former for tvang skal registreres og monitoreres ligesom de aktuelle former for tvang med henblik på at følge, i
hvilket omfang de nye former for tvang afløser de mest indgribende former for tvang. Efter en treårig periode foretages
en evaluering af effekten af de nye former for tvang.
Styrket retssikkerhed for patienterne
Aftalepartierne vil desuden styrke retssikkerheden for patienter, der har været underlagt tvangsforanstaltninger i
forbindelse med indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Patienter, der har været udsat for tvang i psykiatrien, har
mulighed for at klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn (PPKN), hvor sagsbehandlingstiderne for sager uden
lovfastsatte frister aktuelt er for lange. Derfor er aftalepartierne enige om at afsætte midler til frikøb af læger, som
medvirker i nævnsbehandlingen for derigennem sikre, at der kan afholdes det tilstrækkelige antal nævnsmøder, og
sagsbehandlingstiderne kan nedbringes markant.
For at løse udfordringen med lange sagsbehandlingstider fremover nedsættes derudover en arbejdsgruppe med
deltagelse af bl.a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og andre relevante aktører, herunder
Lægeforeningen og patientorganisationer, som skal undersøge muligheder for strukturelle ændringer for hurtigere og
mere effektiv behandling af klagesager til gavn for patienterne inden for de nuværende økonomiske rammer mhp. at
afvikle aktuelle klagesager samt undgå pukkelopbygning på lang sigt. Tiltaget træder i kraft i 2025.
Sikkerhed og tryghed for patienter, pårørende og personale
Langt de fleste patienter er ufarlige for deres omgivelser, og aftalepartierne understreger behovet for, at menneskesynet
i psykiatrien forbliver afbalanceret, omsorgsfuldt og afstigmatiserende.
Men det må også erkendes, at der i de senere år er sket flere tragiske hændelser i psykiatrien. Disse voldsomme
hændelser skaber både utryghed blandt medpatienter og personale, men fører også til, at mennesker med psykiske
lidelser stigmatiseres, og det kan medvirke til, at potentielt og eksisterende personale ender med at fravælge psykiatrien
35
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0036.png
som arbejdsplads. Aftalepartierne bemærker, at der bl.a. er skabt mulighed for, at sundhedsvæsenets personale kan få
beskyttet deres navne ved at sløre dem i loggen over opslag i oplysninger på bl.a. sundhed.dk.
Aftalepartierne noterer sig derudover, at der allerede i 2024 blev tilvejebragt hjemmel til håndholdte metaldetektorer.
Danske Regioner og Region Hovedstaden har i efteråret 2024 fremsat forslag til en række muligheder for at styrke
sikkerheden i psykiatrien gennem ændringer af psykiatriloven.
Aftalepartierne er i lyset heraf enige om at tilvejebringe de lovmæssige hjemler, der kan bidrage til mere sikre rammer
og større tryghed i psykiatrien og i retspsykiatrien, herunder også på psykiatriske og retspsykiatriske ambulatorier og
akutmodtagelser. Det drejer sig om følgende:
Karmscannere (metaldetektorer) på psykiatriske afdelinger, ambulatorier, akutmodtagelser
Kropsscannere på ambulatorier og akutmodtagelser
Kropsvisitering af patienter, hvis kropsscanner / karmscanner giver udslag (bipper) på afdelinger,
ambulatorier, akutmodtagelser
Hjemmel til brug af vagter / sikkerhedspersonale
Vilkår om kropsvisitering for retspsykiatriske patienter efter udgang
De kommende nye muligheder kan benyttes ud fra lokale behov, hvor det vil være regionerne, der efter dialog med
relevante afdelinger beslutter, hvor og hvordan disse kan anvendes. Langt de fleste patienter er ikke til fare for andre,
men i de tilfælde, hvor dette er tilfældet, skal disse foranstaltninger være med til at sikre tryghed og sikkerhed i
psykiatrien.
Aftalepartierne forpligter sig til at stemme for den nødvendige følgelovgivning, som ovenstående tiltag forudsætter.
Tiltagene forventes at kunne træde i kraft i 2026-2027. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil tre år efter ikrafttrædelsen
følge op på de lokale erfaringer og orientere aftalepartierne herom.
36
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0037.png
5. Sådan følger vi op
Med den samlede 10-årsplan er psykiatrien løftet varigt med 4,6 milliarder kroner i 2030 sammenlignet med 2019. Når
vi investerer så mange penge, så er det naturligvis helt afgørende, at de har en effekt og skaber de konkrete resultater, vi
ønsker fra politisk side.
Aftalepartierne er derfor enige om, at der skal ske en tæt opfølgning på den samlede 10-årsplan for psykiatrien i takt
med, at initiativerne bliver udrullet. Opfølgningen skal sikre, at udviklingen er på rette vej, og at investeringerne går til
at løfte psykiatrien til gavn for borgere, patienter, pårørende og sundhedsmedarbejdere.
Samtidig er aftalepartierne enige om, at opfølgningen ikke må pålægge psykiatrien yderligere administration, fordi
medarbejdernes tid først og fremmest skal bruges på borgere og patienter.
Mål for en stærkere psykiatri
Aftalepartierne er enige om fire mål, der tilsammen skal sætte retningen for en stærkere psykiatri frem mod 2030:
Flere skal behandles tidligt og tættere på
Behandlingskvaliteten skal løftes, og ventetiderne nedbringes
Patienterne skal opleve mere sammenhængende forløb
Psykiatrien skal være en tryg og attraktiv arbejdsplads
Hvert mål ledsages af et sæt indikatorer, der har til formål at vise den konkrete udvikling over tid og på tværs af
kommuner og regioner med henblik på, at man kan sammenligne resultater og synliggøre fremdriften i og effekten af
10-årsplanen og de iværksatte initiativer. Mål og dertilhørende indikatorer fremgår af
bilag 1.
Aftalepartierne har i udvælgelsen af indikatorer lagt vægt på, at disse hovedsageligt kan baseres på eksisterende data, så
det vidt muligt undgås, at opfølgningen bliver unødigt administrativt tung og kan igangsættes umiddelbart efter
aftaleindgåelse og med årlig kadence.
Der lægges vægt på indikatorer, der har umiddelbar sammenhæng til initiativerne i 10-årsplanen, herunder bl.a. med
fokus på opbygning af kapacitet og reduktion af ventetider og de mest indgribende tvangsformer.
Derudover følges der via de Nationale Mål for Sundhedsvæsenet årligt op på overordnede effektindikatorer, der bl.a.
omhandler overdødelighed, gennemførelse af uddannelse og tilknytning til arbejdsmarked.
Aftalepartierne anerkender, at indikatorerne ikke kan dække alle dele af psykiatrien, hvorfor der er tale om en
prioritering målrettet initiativerne i den samlede 10-årsplan.
Opfølgning
Sundhedsstyrelsen og Social- og Boligstyrelsen skal årligt frem mod 2030 udarbejde en statusrapport på de fire mål og
tilhørende indikatorer ud fra en trafiklysmarkering, der med farverne rød, grøn og gul viser udviklingen for hver enkelt
indikator.
Aftalepartierne er enige om vigtigheden af, at man med den årlige opfølgning kan se, hvordan den enkelte region eller
kommune har udviklet sig i det foregående år og placerer sig i forhold til landsgennemsnittet.
Den årlige statusrapport drøftes med Psykiatrirådet og oversendes herefter til aftalepartierne.
Aftalepartierne bemærker, at der i Sundhedsstyrelsen og Social- og Boligstyrelsens oplæg til justerede målsætninger og
indikatorer, som er udarbejdet med rådgivning fra Psykiatrirådet, indgår en række indikatorer, der ikke vil blive målt på
i de årlige statusrapporter.
Som supplement til statusrapporterne vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejde en årlig, økonomisk opfølgning,
så det sikres, at kommuner og regioner bruger de afsatte midler til at styrke psykiatrien. Dertil kan regionerne og
kommunerne også selv bidrage yderligere til at få løftet den samlede indsats i psykiatrien.
Som bidrag hertil forpligtes kommuner og regioner til at bidrage med en kvantitativ status på følgende initiativer:
37
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0038.png
Kommuner:
o
Akuttilbud (fra 2025) og afklaringspladser (fra 2027)
Regioner:
o
Udgående teams (fra 2025)
I 2027 udarbejder Sundhedsstyrelsen og Social- og Boligstyrelsen en sammenfattende rapport.
Rapporten vil samle op bagudrettet fra 10-årsplanens begyndelse og fremefter og omfatter foruden udviklingen i
indikatorerne også effektindikatorer,
jf. bilag 1.
Disse effektindikatorer, der skal ses i sammenhæng med øvrige
indsatser på bl.a. uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet, giver mest mening at følge over en længere tidshorisont.
Den sammenfattende status drøftes i Psykiatrirådet i 2027 sammen med den årlige status.
Ultimo 2030 udarbejdes en ekstern rapport, der bl.a. tager udgangspunkt i eksisterende målinger af psykiatriområdet
som helhed, herunder Nationale Mål for Sundhedsvæsenet, LUP Psykiatri m.m., og som også følger op på de udvalgte
effektindikatorer,
jf. bilag 1.
Rapporten skal omhandle den samlede periode for 10-årsplanen (2020-2030) med det
formål at opgøre status på området. Rapporten udarbejdes med inddragelse af Sundhedsstyrelsen.
Psykiatrirådets nye rolle
Psykiatrirådet blev nedsat i juni 2023 som opfølgning på
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
fra
september 2022 med henblik på at følge implementeringen af 10-årsplanens initiativer. Rådet har været bredt
sammensat på tværs af sundheds- og socialområdet med en lang række patient- og pårørendeorganisationer, faglige
organisationer og selskaber samt driftsansvarlige.
Rådet fik helt konkret til opgave at rådgive om opfølgning og monitorering af mål og indikatorer på området, herunder
at kvalificere oplæg til nye eller justerede mål og indikatorer.
Rådet fik efterfølgende også til opgave at rådgive i forbindelse med udarbejdelse af udspil til en samlet 10-årsplan for
psykiatrien, herunder at rådgive om prioritering og rækkefølge for iværksættelse af de resterende anbefalinger fra det
faglige oplæg.
Aftalepartierne anerkender, at Psykiatrirådet har løftet en stor og vigtig opgave, der har givet indeværende aftale et
solidt fagligt grundlag at stå på. Derfor skal Psykiatrirådet fremadrettet have det som sin klare opgave at følge de aftalte
initiativer i 10-årsplanen, der skal realiseres til gavn for den samlede psykiatri.
Psykiatrirådet skal være forankret i Sundhedsstyrelsen med inddragelse af Social- og Boligstyrelsen og fremover være
sammensat af:
4 repræsentanter fra patient-/pårørendeorganisationer, som udpeges af PsykiatriAlliancen
4 repræsentanter fra faglige organisationer/selskaber, som udpeges af PsykiatriAlliancen
4 repræsentanter fra driftsansvarlige, hvoraf 2 udpeges af KL og 2 af Danske Regioner
Aftalepartierne er enige om, at det også er vigtigt løbende at følge med i fremdriften i de enkelte initiativer, og hvordan
de driftsansvarlige får implementeret disse.
I regi af Sundhedsstyrelsens Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet, som udvides til også at omfatte
psykiatriområdet, drøftes den årlige statusrapport derfor ligeledes med de driftsansvarlige.
Social- og Boligministeriet og Social- og Boligstyrelsen indgår som medlemmer i Task Force, når der drøftes psykiatri.
Kommende udmøntningsaftale med Danske Regioner og KL og genbesøg i 2027
Aftalepartierne er enige om, at der også skal følges op på udmøntningen af de konkrete midler. Regeringen vil derfor i
en udmøntningsaftale med Danske Regioner og KL for initiativer i hele perioden forpligte kommuner og regioner til at
benytte de afsatte midler inden for de afsatte rammer.
I udmøntningsaftalen vil der også blive fastsat principper for den fremadrettede årlige opfølgning med regioner og
kommuner, der skal sikre, at de afsatte midler til initiativerne reelt går til at styrke indsatsen for patienter, borgere og
38
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0039.png
sundhedsmedarbejdere i psykiatrien. Udmøntningsaftalen følges løbende og vil i 2027 blive genbesøgt med Danske
Regioner og KL med henblik på at aftale en toning inden for de midler, der er afsat til kapacitet, og som skal bibeholdes
til kapacitet inden for den regionale psykiatri og socialpsykiatri. Genbesøget skal bl.a. bygge på den sammenfattende
status, der ligeledes udarbejdes i 2027.
Aftalepartierne noterer sig, at det med den samlede 10-årsplan for psykiatrien sikres, at kommuner og regioner har
sikkerhed om finansieringen og udviklingen af psykiatrien frem mod 2030.
Denne del af opfølgningen skal ses i sammenhæng med den løbende implementering af sundhedsreformen. Det gælder
særligt ligestillingen og integrationen af psykiatri og somatik. Her er det afgørende, at det fortsat skal være muligt at
følge op på, hvordan midlerne i 10-årsplanen bliver anvendt, så de går til at løfte psykiatrien.
Aftalens karakter
Aftalen har karakter af en stemmeaftale. Aftalepartierne forpligter sig til at stemme for de lovforslag og
bevillingsmæssige hjemler, der udmønter aftalens indhold.
Aftalepartierne er enige om, at der gennem politisk prioritering, tidligere aftaler og med denne aftale er fulgt op på
anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og Social- og Boligstyrelsens faglige oplæg fra januar 2022.
Det er samtidig aftalt, at aftalepartierne inviteres til drøftelse af en række tiltag og initiativer, som beskrevet i aftalen.
Systematisk arbejde med bedre brug af ressourcer i psykiatrien og i praksissektoren
Regioner og kommuner forpligtes til at arbejde systematisk for en hensigtsmæssig og bedre anvendelse af de
sundhedsfaglige personaleressourcer og den samlede kapacitet for eksempel med henblik på, at personalet kan bruge
mest mulig tid på patientbehandling og mindst mulig tid på administration.
Forbedringer på tværs af regioner og kommuner skal synliggøres, og de gode løsninger skal udbredes på tværs af
psykiatrien.
Aftalepartierne lægger vægt på, at manglen på personale nødvendiggør behovet for at se kritisk på, hvordan
ressourcerne anvendes. Når ressourcerne udnyttes optimalt, kan medarbejderne arbejde under forhold med bedre
samarbejde og højere trivsel, og hvor arbejdet er meningsfuldt og kommer patienterne til gavn.
Det er derfor helt centralt, at der samtidigt med den løbende kapacitetsopbygning er vedvarende fokus på bedre
anvendelse af den samlede kapacitet, fx via bedre organisering, styring og samarbejde og mindre administration.
Arbejdet skal understøttes af løbende analyser, som danner grundlag for ændringer og målretning af indsatser, så
ressourcerne anvendes bedst muligt med henblik på at understøtte målene i 10-årsplanen. De konkrete analyser aftales
mellem Danske Regioner, KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Social- og Boligministeriet samt Finansministeriet
med inddragelse af Sundhedsstyrelsen.
Der afsættes 4 mio. kr. årligt i 2026, 2028 og 2030 til ekstern analysebistand, som udmøntes til Danske Regioner.
Derudover aftales der i forbindelse med udmøntningsaftalen med Danske Regioner og KL en konkret årlig opfølgning
på analysearbejdet.
Følgelovgivning
En række af aftalens initiativer kræver lovgivning. Nedenfor fremgår en oversigt over, hvornår de forskellige initiativer,
der kræver lovgivning, træder i kraft:
Unge skal have ret til hurtig behandling for angst og depression
Træder i kraft i 2026.
Sammenhængende patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien
Træder i kraft den 1. januar 2026.
39
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0040.png
Bedre brug af offentligt tilskud
Træder i kraft fra 2027.
Nye afklaringspladser
Træder i kraft den 1. januar 2027.
Justering af færdigbehandlingstakster
Træder i kraft i 2026-2027.
En sikker og tryg psykiatri med mindre indgribende tvang
Træder i kraft i 2026-2027.
Tidslinje for de kommende opfølgninger
2025
Udmøntningsaftale med Danske Regioner og KL
2026
Statusrapport
o
Drøftes i Psykiatrirådet
o
Drøftes i Task Force
Årlig opfølgning med regioner og kommuner
2027
Statusrapport
o
Drøftes i Psykiatrirådet
o
Drøftes i Task Force
Sammenfattende status
o
Drøftes i Psykiatrirådet
o
Bruges som grundlag for genbesøg af udmøntningsaftalen
Årlig opfølgning med regioner og kommuner
Genbesøg af udmøntningsaftalen mhp. toning
2028
Statusrapport
o
Drøftes i Psykiatrirådet
o
Drøftes i Task Force
Årlig opfølgning med regioner og kommuner
2029
Statusrapport
o
Drøftes i Psykiatrirådet
o
Drøftes i Task Force
Årlig opfølgning med regioner og kommuner
2030
Statusrapport
o
Drøftes i Psykiatrirådet
o
Drøftes i Task Force
Årlig opfølgning med regioner og kommuner
Ekstern rapport: Opsamling på den samlede 10-årsplan for psykiatrien
40
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
6. Historisk løft af psykiatrien
Med denne aftale og initiativer, der svarer til 2,6 mia. kr. varigt, bliver den samlede 10-årsplan for psykiatrien fuldendt
og sætter handling bag ambitionerne om at give psykiatrien et historisk stort løft.
Med den samlede 10-årsplan er der sikret et historisk løft af psykiatrien, så der samlet set fra 2020 til 2030 tilføres 4,6
mia. kr. mere til psykiatrien. Det svarer til et løft af psykiatrien på 35 procent i forhold til 2019.
Aftalepartierne er enige om, at løftet skal danne rammen for, at der nu bliver sat handling bag ordene.
At vi får et sundhedsvæsen, hvor psykiske sygdomme er ligestillet med fysiske sygdomme. At man som menneske med
en psykisk sygdom kan forvente den samme hurtige udredning og behandling af høj kvalitet, som hvis man rammes af
en fysisk sygdom. At man kan leve et godt liv med en psykisk sygdom.
Vi er allerede godt på vej. Men forude venter et stort og vigtigt arbejde.
Vi sikrer med aftalen den nødvendige omstilling af indsatsen med fokus på, at vi får sat tidligere og mere forebyggende
ind med hjælp og støtte, så færre får behov for specialiseret behandling i sygehuspsykiatrien, og problemerne bliver
opdaget, før de eskalerer.
Samtidig opbygger aftalen tilstrækkelig kapacitet og robusthed på tværs af den samlede psykiatri. Det enkelte menneske
skal være tryg ved, at der er hjælp at hente, når der behov for det. Der bliver med aftalen investeret massivt i
sygehuspsykiatrien og socialpsykiatrien.
Tabel 1 viser aftalens samlede økonomi inden for hver af de fire målsætninger, herunder hvor meget der er afsat til
hvert enkelt initiativ.
Vi vil blandt andet afsætte 300 mio. kr. ekstra til at styrke og udbygge de lettilgængelige behandlingstilbud, 170 mio.
kr. til bedre hjælp til ADHD og autisme, 300 mio. kr. til udgående teams, 780 mio. kr. til mere kapacitet og 288 mio. kr.
til flere sociale akuttilbud og nye afklaringspladser. Og der er allerede afsat mere end 600 mio. kr. varigt til at styrke
kapaciteten og styrke retspsykiatrien.
Aftalepartierne er enige om, at det er de mange dygtige og engagerede medarbejdere og ledere, der arbejder i og
omkring psykiatrien, der reelt skal omsætte 10-årsplanen til konkrete forbedringer til gavn for borgerne. Og det er
samarbejdet mellem dedikeret personale, engagerede organisationer, pårørende og professionelle, der skal gøre planen
til virkelighed.
41
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0042.png
Tabel 1
Økonomioversigt (nye initiativer)
Mio. kr., aftale-pl
1. Flere skal behandles tidligt
og tættere på
Markant udvidelse af det
lettilgængelige behandlingstilbud
1
Bedre hjælp til ADHD og autisme
1
Unge skal have ret til hurtig
behandling for angst og
depression
1
Heraf mere digital behandling
hos praktiserende psykologer
med ydernummer
Heraf ny ret til hurtig
behandling til unge med angst
og depression
Et nyt sprog for trivsel og mental
sundhed
Heraf ny befolkningsrettet
oplysningsindsats
2025
1,0
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Mere viden om konsekvenserne
ved det stigende antal diagnoser
på børne- og ungeområdet
Civilsamfundet som nøglespiller
2. Behandlingskvaliteten skal
løftes, og ventetiderne
nedbringes
Massiv investering i psykiatrien
1
Heraf løft af voksenpsykiatrien
Heraf løft af børne- og
ungdomspsykiatrien
Sammenhængende
patientrettighed for børn og unge
Mere hjælp og støtte til pårørende
Heraf etablering af støtteforløb
for forældre
Heraf styrkelse og
videreførelse af støtteforløb
for pårørende
Bedre brug af offentligt tilskud
Retvisende ventetider for
behandling hos praktiserende
psykiatere
1,0
-
2026
272,0
50,0
85,0
103,0
10,0
93,0
2,0
2,0
-
-
-
2,0
30,0
2027
370,0
100,0
105,0
124,0
-
124,0
11,0
2,0
4,5
1,2
3,3
-
30,0
2028
472,0
200,0
140,0
93,0
-
93,0
9,0
-
4,5
1,2
3,3
-
30,0
2029
571,0
300,0
170,0
62,0
-
62,0
9,0
-
4,5
1,2
3,3
-
30,0
2030
571,0
300,0
170,0
62,0
-
62,0
9,0
-
4,5
1,2
3,3
-
30,0
Varig
571,0
300,0
170,0
62,0
-
62,0
9,0
-
4,5
1,2
3,3
-
30,0
237,3
232,3
82,3
150,0
2
-
5,0
5,0
-
-
-
324,6
319,6
169,6
150,0
-
5,0
5,0
-
-
-
372,2
356,2
206,2
150,0
-
16,0
5,0
11,0
-
-
576,1
560,1
362,1
198,0
-
16,0
5,0
11,0
-
-
658,2
642,2
416,2
226,0
-
16,0
5,0
11,0
-
-
794,2
778,2
495,2
283,0
-
16,0
5,0
11,0
-
-
795,6
779,6
495,6
284,0
-
16,0
5,0
11,0
-
-
42
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0043.png
Mio. kr., aftale-pl
3. Patienterne skal opleve mere
sammenhængende forløb
Flere sociale akuttilbud og nye
afklaringspladser
Justering af
færdigbehandlingstakster
Markant løft af de udgående
teams
1
Mere opsøgende
gadeplansarbejde for de mest
udsatte
Mere sammenhængende forløb
for mennesker med svære
psykiske lidelser
Nyt dobbeltdiagnosetilbud for børn
og unge med misbrug og psykisk
lidelse
1
Bedre tilbud til udsatte børn og
unge
Center for kunst og mental
sundhed
1
4. Psykiatrien skal være en tryg
og attraktiv arbejdsplads
Strategisk uddannelsesløft i
socialpsykiatrien
Ensartet kvalitet på tværs af
landet
1
Heraf afdækning
Bedre viden og mere fleksibel
datadeling
Heraf mere digitalisering på
tværs
Heraf styrket indsats med
bedre data i socialpsykiatrien
1
En sikker og tryg psykiatri med
mindre indgribende tvang
1
Heraf mindre indgribende
tvangsformer
Heraf styrket retssikkerhed
Psykiatriudspil i alt
Heraf til regioner
5
Heraf til kommuner
5
2025
115,0
55,0
3
-
60,0
-
-
-
-
-
2026
203,0
77,0
-
65,0
20,0
-
38,0
-
3,0
2027
552,0
192,0
4
-
120,0
20,0
115,0
42,0
59,0
4,0
2028
679,0
203,0
4
-
150,0
28,0
150,0
65,0
79,0
4,0
2029
935,0
268,0
4
-
280,0
49,0
190,0
65,0
79,0
4,0
2030
1.040,0
287,0
4
-
300,0
70,0
230,0
70,0
79,0
4,0
Varig
1.039,0
288,0
4
-
300,0
70,0
230,0
70,0
77,0
4,0
0,5
-
-
-
-
-
-
0,5
-
0,5
353,8
292,8
55,0
31,0
4,0
1,0
1,0
-
-
-
26,0
25,0
1,0
830,6
602,6
97,0
95,4
21,0
5,0
-
44,0
19,0
25,0
25,4
25,0
0,4
1.389,6
738,6
271,0
177,4
103,0
5,0
-
44,0
19,0
25,0
25,4
25,0
0,4
1.904,5
976,5
310,0
152,4
103,0
5,0
-
44,0
19,0
25,0
0,4
-
0,4
2.316,6
1.163,6
396,0
220,4
171,0
5,0
-
44,0
19,0
25,0
0,4
-
0,4
2.625,6
1.319,6
436,0
220,4
171,0
5,0
-
44,0
19,0
25,0
0,4
-
0,4
2.626,0
1.321,0
435,0
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Anm.: 1) Midlerne udmøntes via det regionale bloktilskud. 2) 150 mio. kr. i 2025 er allerede aftalt i regi af
sundhedsstrukturreform. 3) 25 mio. kr. i 2025 er allerede aftalt i regi af sundhedsstrukturreform og afsat til sociale
akuttilbud. Midlerne udmøntes til kommunerne ved direkte tildeling via objektive kriterier. 4) Midlerne udmøntes via
det kommunale bloktilskud fsva. midler til afklaringspladser. 5) Der udmøntes flere midler til regionerne og
kommunerne end angivet i tabellen. Det endelige niveau fastlægges ifm. udmøntningsaftaler med Danske Regioner og
KL.
43
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Tabel 2 på næste side viser, hvor meget der bl.a. med tidligere psykiatriaftaler er afsat varigt til udvalgte eksisterende
initiativer i den samlede 10-årsplan for psykiatrien.
44
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0045.png
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0046.png
Bilag 1: Mål og indikatorer til årlig statusrapport og sammenfattende status (2027) og ekstern
rapport (2030)
Årlig status
Mål: Flere skal behandles tidligt og tættere på
-
-
-
-
Antal børn og unge, som gennemgår et manualbaseret behandlingsforløb i det lettilgængelige
behandlingstilbud
Kortere erfaret ventetid til praktiserende psykiatere og børne- og ungdomspsykiatere
Kortere erfaret ventetid til praktiserende psykologer
Flere personer i digital/virtuel behandling
Mål: Behandlingskvaliteten skal løftes, og ventetiderne nedbringes
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Bedre overholdelse af udredningsret for voksne
Kortere ventetid til behandling på psykiatrisk sygehus for voksne
Kortere ventetid i ny samlet udrednings- og behandlingsret for børn og unge
Færre episoder med bæltefiksering
Øget patientoplevet inddragelse i psykiatrien
Øget patienttilfredshed i psykiatrien
Symptomreduktion hos mennesker med psykiske lidelser
Inddragelse af pårørende i en større andel af indlæggelser og ambulante forløb
Øget tilfredshed med forløb hos forældre til børn og unge med psykiske lidelser
Fald i antal selvmordsforsøg og selvmord i første uge efter udskrivelse fra den regionale psykiatri
Kortere ventetid til behandling af let til moderat angst og depression for 18-24-årige
Flere sengepladser i psykiatrien
Mål: Patienterne skal opleve mere sammenhængende forløb
-
-
-
-
-
-
-
Antal modtagere af sociale akuttilbud og afklaringspladser
Fald i andel akutte psykiatriske genindlæggelser inden for 30 dage
Færre psykiatriske færdigbehandlingsdage på sygehuse
Fald i antal patienter udsat for gentagne tvangsindlæggelser
Mindre støttebehov for mennesker, der modtager en social indsats
Flere botilbud har tilknyttet fast læge
Større andel udskrevet med lovpligtig udskrivningsaftale eller koordinationsplan
Mål: Psykiatrien skal være en tryg og attraktiv arbejdsplads
-
-
-
-
-
Mere sundhedsfagligt personale i den regionale psykiatri
Mere sundheds- og socialfagligt personale i socialpsykiatrien
Større andel af sundheds- og socialfagligt personale ud af det samlede personale
Øget optag på speciallægeuddannelserne i hhv. psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri
Øget antal forskningsartikler produceret i Danmark
46
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0047.png
Supplerende om udvikling i mål og indikatorer
Udviklingen i indikatorerne følges ved en årlig trafiklysmarkering efter samme metode som ved opfølgningen på
Nationale Mål for Sundhedsvæsenet.
Farven grøn skal markere en positiv udvikling. Farven gul skal markere en uændret udvikling. Farven rød skal markere
en negativ udvikling.
For hver region eller kommune vil der være angivet to farver per indikator, hvor det er muligt:
Den ene farve skal angive, hvordan den enkelte region eller kommune har udviklet sig i det foregående år.
Den anden farve skal angive, hvordan regionen eller kommunen placerer sig i forhold til landsgennemsnittet.
For de indikatorer, der har været udviklet siden 2019, vil år 2019 eller efterfølgende år danne baseline for fremtidige
målinger. For nyere indikatorer vil den første måling i 2025 med få undtagelser fungere som baseline.
Effektindikatorer til brug for sammenfattende status i 2027 og 2030 (ekstern rapport)
-
-
-
-
Overdødelighed blandt borgere med udvalgte psykiske lidelser
Fuldført ungdomsuddannelse blandt unge med psykiske lidelser
Fastholdelse af mennesker med psykiske lidelser i beskæftigelse
Uddannelse eller beskæftigelse blandt unge, der modtager en støttende social indsats
47
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 344: Orientering om aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3023610_0048.png