SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 333: Materiale fra RIFT (Retssikkerhed i Familiers Trivsel) ifm. foretræde den 15/5-25 om retssikkerhedsproblemer i anbringelser af børn

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 333
Offentligt

Bilag 2

Socialudvalget 2024-25

SOU Alm.del - Bilag 333

Offentligt

Jens Peter Christensen

Jørgen Albæk Jensen

Michael Hansen Jensen

Grundloven

med kommentarer

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

2015

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 333: Materiale fra RIFT (Retssikkerhed i Familiers Trivsel) ifm. foretræde den 15/5-25 om retssikkerhedsproblemer i anbringelser af børn

KAPTi EL VIII • § 71

som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig. Som følge 4 at hæftestraffen

blev ophævet

i 2000

blev henvisningen i § 762, stk., 3, til hæfte ændret til

fængsel i 30 dage. Dette var ikke i strid med grundlovens § 71, stk. 5.

7. Administrativ frihedsberøvelse

Bestemmelserne i grundlovens § 71, stk. 6 og stk. 7, der blev indsat i grund-

loven i 1953, vedrører frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen. Bestem-

melsen i grundlovens § 71, stk. 6, omhandler domstolsprøvelse af administra-

tive frihedsberøvelser uden for straffe-retsplejen og grundlovens § 71, stk. 7,

omhandler Folketingets tilsyn med personer, der er administrativt frihedsbe-

røvet uden for strafferetsplejen.

7.1. Domstolsprøvelse

I grundlovens §

71, stk. 6, 1. pkt., siges, at lovligheden af en frihedsberøvelse

uden for strafferetsplejen, der ikke er .besluttet af en dømmende myndighed,

og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den,

der er berøvet sin friled, eller den, der handler på

hans

vegne, skal forelæg-

ges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.

Bestemmelsen indebærer en væsentlig retsbeskyttelse af den, der er admi-

nistrativt friheclsberøvet uden for strafferetsplejen. For det første giver, be-

stemmelsen den administrativt frihedsberøvede en enkel og effektiv adgang

til at få frihedsberøvelsen prøvet ved domstolene. Endvidere må det antages,

at bestemmelsen indebærer, at domstolsprøvelsen er mere intensiv end prø-

velsen efter grundlovens § 63.

Bortset fra administrative friledsberøvelser, der har hjemmel i udlændin-

gelovgivningen, omfatter grundlovens § 71, stk. 6, alle administrative fri-

hedsberøvelser uden for strafferetsplejen. Som praktisk vigtige eksempler kan

nævnes tvangsindlæggelse mv. af sindssyge efter psykiatriloven og detenti-

onsanbringelse af berusede personer mv efter lov om politiets virksomhed. Et

andet eksempel er tvangsisolering af smitsomt syge efter lov om foranstalt-

ninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (jf. lovbekendtgø-

relse nr. 814 af 27. august 2009). Administrative frihedsberøvelser i medfør

af udlændingelovgivningen er underlagt domstolsprøvelse efter grundlovens

§ 63. Udlændingeloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014

med senere ændringer) indeholder særlige regler om obligatorisk domstols-

prøvelse af administrativ frihedsberøvelse af udlændinge.

Uden for grundlovens § 71, stk. 6, falder derimod administrative friheds-

berøvelse inden for strafferetsplejen. Det gælder selvfølgelig anholdelse, som

433

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 333: Materiale fra RIFT (Retssikkerhed i Familiers Trivsel) ifm. foretræde den 15/5-25 om retssikkerhedsproblemer i anbringelser af børn

K.API I .b.L VIII • § 71

er omfattet af bestemmelsen i grundlovens § 71, stk. 3. Som omtalt i afsnit 6

findes der herudover enkelte andre administrative frihedsberøvelser i straffe-

retsplejen — administrative frihedsberøvelser, som ikke er omfattet grundlo-

vens § 71, stk. 3. Også disse falder uden for grundlovens § 71, 6, jf. herved U

1973.824 H, hvor ‘Højesteret fastslog, at en fiengselsinspektørs beslutning i

medfør af dagældende straffelov om hensættelse i strafcelle som discipli-

nærmiddel over for strafafsonere ikke var omfattet af grundlovens § 71, stk. 6

— heller ikke selv 'Om hensættelsen på pågældende tidspunkt ikke blev med-

regnet straffetiden. Højesteret lagde vægt på, at forlængelsen af straffetiden

fulgte direkte af straffeloven, og at anvendelse af strafcelle som disciplinær-

middel indgår som led i straffelovens regulering af fuldbyrdelsen af friheds-

straf. (Kritisk til dommen Ross 1980 s. 613 f. og Zahle 2003 s. 242). Lovlig-

heden af andre frihedsberøvelser inden for strafferetsplejen end anholdelse

kan dog indbringes for domstolene efter grundlovens § 63.

Det kan undertiden give anledning til tvivl, om der foreligger en selvstæn-

dig frihedsberøvelse eller om der er tale om flere forskellige udslag af en og

samme frffiedsberøvelse, når en allerede iværksat frihedsberøvelse ændrer ka-

rakter gennem myndighedernes beslutning om ændret anbringelses sted eller

anbringelsesform. Overførelse til sikringsanstalt af en person, der var tvangs-

indlagt efter sindssygelovens almindelige regler, udgjorde en særlig form for

frihedsberøvelse, der kunne prøves ved domstolene i medfør af grundlovens

§ 71, stk. 6, jf. U 1956.1028 H. I U 1956.1033 11 fandtes hensættelse til

tvangsarbejde som disciplinærstraf over for en person, der tvangsmæssigt var

anbragt på arbejdsanstalt efter forsorgslovens regler, at måtte anses som en

særlig form for frihedsberøvelse, hvis lovlighed kunne efterprøves af domsto-

lene. Se også U 1989.928 H, jf. U 1988.404 V: De dagældende regler i bi-

standslovens afsnit VIII fandtes i overensstemmelse med de afgørelser, som

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol havde truffet om tilsvarende

spørgsmål, at måtte forstås således, at de omfattede spørgsmålet om ændring

af anbringelsesstedet også for børn, der tvangsmæssigt var anbragt uden for

hjemmet. Derimod var anstaltsanbringelse og anbringelse i familiepleje efter

åndssvageloven to udslag af en og samme frihedsberøvelse, jf. U 1956.211 H.

Om en ændring af anbringelsen er en selvstændig frihedsberøvelse, der er

omfattet af grundlovens § 71, stk. 6, må bero på, om den ændrede anbringelse

efter en konkret vurdering er forskellig fra den oprindelige. I denne vurdering

indgår det retlige grundlag, de faktiske foranstaltninger og formålet, jf. Hen-

rik Zahle 2003 s. 248. I U 2008.55 afsagde landsretten kendelse om, at egen

tæges tvangsindlæggelse i medfør af psykiatrilovens § 6 og § 7 ikke kan prø-

ves af retten i en situation, hvor tvangsindlæggelse efterfølgende er blevet be-

sluttet af overlægen, jf. psykiatrilovens § 9.

434

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 333: Materiale fra RIFT (Retssikkerhed i Familiers Trivsel) ifm. foretræde den 15/5-25 om retssikkerhedsproblemer i anbringelser af børn

KAPITEL Vift • § 71

Beskyttelsen efter grundlovens § 71, stk. 6, ligger for det første i, at den,

der er Administrativt frihedsberøvet, har en enkel og effektiv adgang til dom-

stolsprervelse af frihedsberøvelsens lovlighed. En borger, der vil anlægge rets-

sag mod det offentlige, skal normalt selv udtage stævning og bidrage til sa-

gens oplysning og gennemførelse — sædvanligvis ved bistand af advokat. Den

administrativt frihedsberøvede — eller den, der handler på

hans

vegne — kan

imidlertid nøjes med at fremsætte en mundtlig begæring om domstolsprøvel-

se af frihedsberøvelsens lovlighed over for den pågældende administrative

myndighed. Når der er fremsat begæring om domstolsprøvelse, er den admi-

nistrative myndighed forpligtet til at indbringe sagen for domstolene, og det

må antages, at dette skal ske snarest muligt, jf. Germer 2012 s. 272.

Det må dog antages, at grundlovens § 71, stk. 6, ficke udelukker, at det ved

lov bestemmes, at en administrativ rekurs (klageadgang) skal udnyttes, før

der kan ske domstolsprøvelse af frihedsberøvelsens lovlighed. En sådan ord-

ning er etableret vedrørende klage over tvangsindlæggelse, tvangstilbagehol-

delse mv. efter psykiatriloven, idet det i loven (i § 35 og § 37) er bestemt, at

den pågældende sygehusmyndighed skal indbringe patientklagen for det re-

gionale psykiatriske patientklagenævn, hvorefter en evt. klage fra patienten

over det psykiatriske patientklagenævns afgørelse af nævnet skal indbringes

for domstolene.

Grundlovens § 71, stk. 6, omfatter såvel frihedsberøvelsens iværksættelse

som dens fortsatte opretholdelse. Det er dog ikke i strid med § 71, stk. 6, at

fastsætte regler om, at der skal gå en vis rimelig tid efter at domstolene har ta-

get stilling til lovligheden af en frihedsberøvelse, inden den frihedsberøvede på

ny kan fremsætte en begæring, der forpligter den pågældende myndighed til at

indbringe den samme frihedsberøvelse for domstolene. I psykiatriloven er det

således (i § 37) bestemt, at spørgsmålet om udskrivning først på ny kan begæ-

res prøvet i det psykiatriske patientklagenævn, når der er forløbet to måneder

efter nævnets eller rettens afgørelse vedrørende samme frihedsberøvelse.

Regler om proceduren for domstolsprøvelsen er fastsat i retsplejelovens

kapitel 43 a (§§ 468-475), der finder anvendelse ved administrativ frihedsbe-

røvelse uden for strafferetsplejen, når andet ikke er bestemt ved lov, Ifølge

§ 469 forelægges sagen for byretten på det sted, hvor den frihedsberøvede har

bopæl (hjemting). Sager om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse mv. i

henhold til psykiatriloven forelægges dog, så længe patienten ikke er udskre-

vet, for byretten på det sted, hvor vedkommende psykiatriske sygehus eller

afdeling er beliggende. Forelæggelsen for retten skal finde sted inden fem

søgnedage (hverdage) efter begæringens fremsættelse ved fremsendelse af

sagens akter med fornødne oplysninger. Det fremgår af § 471, at retten selv

sørger for sagens oplysning og selv træffer bestemmelse om afhøring af par-

435

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 333: Materiale fra RIFT (Retssikkerhed i Familiers Trivsel) ifm. foretræde den 15/5-25 om retssikkerhedsproblemer i anbringelser af børn

KAPITEL VIII • § 71

ter og vidner samt om tilvejebringelse af udtalelser fra sagkyndige og af an-

dre bevismidler.

Som nævnt beskytter grundlovens § 71, stk. 6, ikke blot den administrativt

frihedsberøvede ved at etablere en let adgang til domstolsprøvelse. Det må

endvidere antages, at bestemmelsen indebærer, at domstolenes prøvelse af

frihedsberøvelsens lovlighed er mere intensiv end legalitetsprøvelsen af efter

den almindelige domstolskontrol i grundlovens § 63.

Selv om grundlovens § 71, stk. 6, alene formulerer en processuel regel

vedrørende indbringelse af en sag om frihedsberøvelse for domstolene, må

det antages, at formålet med bestemmelsen har været at etablere en effektiv

beskyttelse af den administrativt frihedsberøvede ved at sikre en særlig kvali-

ficeret domstolskontrol med frihedsberøvelsens lovlighed ikke blot ved let

adgang til indbringelse for domstolene, men også med hensyn til prøvelsens

indhold og rækkevidde. Domstolsprøvelsen efter grundlovens § 71, stk. 6,

kan derfor ikke anses for bundet af de prøvelsesbegrænsninger, der traditio-

nelt har knyttet sig til legalitetsprøvelsen efter grundlovens § 63.

Domstolenes almindelige prøvelse efter grundlovens § 63 af forvaltnin-

gens afgørelser er undertiden mere eller mindre begrænset Prøvelses-

begrænsninger træder først og fremmest frem i forhold til lovbestemmelser,

der overlader forvaltningen et større eller mindre skøn. Noget forenklet kan

det siges, at jo mere upræcis en lovbestemmelsen er, jo mere vil domstolene

være tilbøjelige til at være tilbageholdende i prøvelsen af, om lovens betin-

gelser for at træffe den pågældende afgørelse er opfyldt i den forelagte sag,

idet dog også andre forhold end graden af lovbestemmelsens sproglige præci-

sion — bl.a. sagkundskab og indgrebets intensitet =- har betydning for prøvel-

sens udstrækning (jf. nærmere Revsbech 2009 s. 385 ff.). Det må antages at

følge af formålet med indsættelsen af grundlovens § 71, stk. 6 — etablering af

en kvalificeret domstolskontrol med frihedsberøvelsens lovlighed — at dom-

stolene skal foretage en intensiv prøvelse også i forhold til ikke præcise lov-

bestemmelser om administrativ frihedsberøvelse. Kravet om klar lovhjemmel

i grundlovens § 71, stk. 2, må i Øvrigt antages at sætte grænser for, hvor

upræcis en lovbestemmelse om frihedsberøvelse kan formuleres.

En intensiv prøvelse af administrative frihedsberøvelser har i øvrigt også

støtte i det mere almindelige synspunkt, at en frihedsberøvelse må betragtes

som et så intensivt indgreb, at domstolsprøvelsen skærpes. Om frihedsberø-

velse efter udlændingeloven — der ikke er omfattet af gundlovens § 71, stk. 6

— kan bl.a. henvises til U 2009.426 H.

Som eksempler på en intensiv domstolsprøvelse af administrativ friheds-

berøvelse kan bl.a. henvises til U 1993.178 og U 1997.853 H om frihedsbe-

røvelse efter psykiatriloven.

436

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 333: Materiale fra RIFT (Retssikkerhed i Familiers Trivsel) ifm. foretræde den 15/5-25 om retssikkerhedsproblemer i anbringelser af børn

KAPITEL VIII • § 71

Domstolene har accepteret, at den almindelige domstolsprøvelse efter

grundlovens §.63 i et vist omfang kan begrænses af lovgivningsmagten ved

vedtagelse af lovbestemmelser, der erklærer forvaltningens afgørelser efter

pågældende lov for endelige, jf. bl.a, U 1987.1157 H, U 1999.1243 H og

U 2001.861 H vedrørende endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens

§ 56, stk. 8. Se herom kommentaren til grundlovens § 63, afsnit 5.2. Be-

grænsningerne har navnlig givet sig udtryk i en særlig tilbageholdende dom-

stolsprøvelse af, om betingelserne i ikke præcise lovbestemmelser er opfyldt i

den pågældende sag. (Se nærmere Revsbech 2009 s. 385 ff. og Jens Peter

Christensen 2011 s. 278 ff.)-Det må være en følge af indsættelsen af grundlo-

vens § 71, stk. 6, at lovgivningsmagten ikke kan indskrænke domstolsprøvel-

sen af frihedsberøvelser omfattet af bestemmelsen ved at erklære pågældende

administrative afgørelser om frihedsberøvelse for endelige.

7.2. Folketingets tilsyn

I grundlovens § 71, stk. 7, bestemmes, at behandlingen af personer, der er

underkastet frihedsberøvelse omfattet af grundlovens § 71, stk. 6, undergives

et 'af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at

rette henvendelse. Tilsynet består af ni folketingsmedlemmer, der vælges ved

begyndelsen af hver folketingssamling, jf. Folketingets forretningsorden § 7,

stk. 6.

Den, der er administrativt frihedsberøvet, har også adgang til at klage til

Folketingets Ombudsmand, idet det dog i ombudsmandsloven (jf. lov nr. 473

af 12. juni 1996 med senere ændringer) i § 15 bestemmes, at klager henvises

til Folketingets § 71, stk. 7, tilsyn, der kan overdrage ombudsmanden at med-

virke ved behandlingen af sådanne klager.

Om tilsynets virksomhed henvises til tilsynets jubilæumsskrift, »§ 71-

tilsynet i 50 år« 2003 samt tilsynets beretninger, der offentliggøres på

www.retsinformation.dk.

Litteratur

Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret,

1954, s. 597-619.

Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jen-

sen og Michael Hansen Jensen: Dansk

Statsret, 2012, s. 271-286.

Peter Genner: Statsforfatningsret, 5. udg.,

2012, s. 259-274.

Alf Ross: Dansk Statsforfatningsret, 3. udg.

ved Ole Espersen, 1980, s. 590-625.

Max Sørensen: Statsforfatningsret, 2. udg.

ved Peter Germer, 1973, s. 340-357.

Henrik Zahle: Dansk forfatningsret 3,

3. udg., 2003, s. 225-255.

Referencer I kommentaren til øvrig

litteratur

Jens Peter

Christensen: Højesteret og

statsmagten i Per Magid m.fl, (red): Hø-

jesteret— 350 år, 2011, s. 278-284.

437

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 333: Materiale fra RIFT (Retssikkerhed i Familiers Trivsel) ifm. foretræde den 15/5-25 om retssikkerhedsproblemer i anbringelser af børn

KAPITEL VIII • § 71

Jens Garde og Helle Bødker Madsen: Psy-

kiatriret 2013, s. 34-53 og s. 188-197.

Jens Garde og Michael Hansen Jensen:

Nogle bemærkninger om frihedsberø-

velse af selvmords-truede, i Peter Chri-

stensen m.fl.: Max Sørensen 100 år,

2013, s. 426-434.

Peter Garde: Udsættelse af grundlovsforhør

på grund af andre embedsforretninger —

kommentar til UfR. 1994 734 VLK_

Ugeskrift for Retsvæsen, afdeling B,

s. 43-45.

E. Heide Jørgensen, Politiets såkaldte ge-

neralfuldmagt, Juristen, 1968, s. 151-

153.

Helle Bødker Madsen, i Henrik 7Able

(red.): Danmarks riges gmndlov med

kommentarer, 2. udg. 2006, s. 444-456.

Helle Bødker Madsen, Sundhedsret, 3. ud-

gave, 2014, s. 414-420.

Malte Johannes Mikkelsen: Begrebet fri-

hedsberøvelse, Juristen. 1961, s. 451 ff.

Gorm Toftegaard Nielsen, i Henrik Zahle

(red.): Danmarks Riges Grundlov med

kommentarer, 2. udg. 2006, s. 432-445.

Karsten Revsbech i Jens Garde m.fl.: For-

valtningsret — Almindelige emner 2009

s. 385-423,

Forarbejder

Beretning om Forhandlingerne paa Rigs-

dagen 1848-1849 sp. 37, 2168, 2574-

2593 og 3169-3184.

Betænkning nr. 66/1953 afgivet af Forfat-

ningskommissionen af 1946 s. 40.

Rigsdagstidende 1952-53 tillæg A sp.

3483-3486, 3531, 3562-3563, 3483-

3486, tillæg B sp. 371, 378, og 404-405,

og Folketinget Forhandlingerne sp.

2018, 2222-2223, 2269 og 2653-2654.

438